Natur & Miljø nr. 4, november 2013

Page 25

interview | Troels Kløvedal OM Troels Kløvedal Som barn Troels Kløvedal blev født som Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København. Fire søskende blandt andre søsteren Hanne Reintoft og tidligere tv-direktør Bjørn Erichsen. På grund af forældrenes skilsmisse spredes familien og Kløvedal bor blandt andet på børnehjem. Som hippie Som knægt kommer Kløvedal i lære på Helsingør Skibsværft og får en uddannelse som skibselektriker. I tyverne flytter han ind i Svanemølle-kollektivet (i København). Kollektivet blev senere til Maos Lyst. Som forfatter Allerede i 70’erne begynder Kløvedal at sende billeder ind til et billedbureau fra sine rejser, og han begynder også at skrive rejsereportager. Siden har han blandt andet udgivet 17 bøger med titler som: ”Fra Tahiti til Thyborøn” og ” Kærligheden, kildevandet…. og det blå ocean”. Filmmand Troels Kløvedal har en mesterlæreuddannelse inden for film og har i dag sit eget produktionsselskab. Han står blandt andet bag storserien om flådens 500-års historie og er akkurat nu aktuel med serien ”Mit Danmark”.

singør.

Resten er historie. Troels Kløvedal har gennemtrawlet det blå ocean i årtier, været steder på kloden, kun de færreste har hørt om, og talt med mennesker, de fleste af os kun har læst om. Som et perfekt baggrundstæppe til interviewet er et par spotlights rettet ind på et smukt verdenskort bag Kløvedals store skrivebord, og da vi spørger ind til tilstanden i Limfjorden eller til kysterne langs Mariager Fjord, er det kaptajnen Kløvedal, der overtager roret. Som havde vi påmønstret Nordkaperen sejler vi i ånd og ord både op af Yangtzefloden i Kina, omkring Bora Bora i Fransk Polynesien, og selvfølgelig er vi også med på et par hæsblæsende ture over Biscayen. For selvom interviewet egentligt skal handle om Kløvedals seneste rejse med Nordkaperen i de danske farvande, så kender eventyreren ikke grænser, når han beretter om livet på og under nogle af naturens største fænomener – himmel og hav:
”Jeg elsker at leve

under åben himmel. Det er frihed, og man frisættes her. Her er livet ens eget, og man kan gøre, hvad man vil, bare det ikke sker på ryggen af andre,” siger Kløvedal, der selv lever økologisk med blandt andet egne høns og usprøjtede æbletræer i haven.

Vi kan, hvis vi vil ”Jordens ressourcer er begrænsede. Men at påstå, at de ikke slår til, er løgn. Det handler udelukkende om griskhed, når vi hævder, at vi skal gøre vold på jorden for at mætte alle,” siger Troels Kløvedal, der tydeligt her har en klar hjertesag. Han læner sig ind over det store skrivebord og fortsætter:

”Jeg sagde allerede for 3o år siden, at vi i Danmark sagtens kan leve økologisk, og at vi ville få hele verdensmarkedet for økologiske varer. Det fik jeg klø for. Men hvorfor skal jeg betale mere for økologiske varer end de giftige og endda støtte dem via EU. Det er som om, at landbruget har vundet hævd på at måtte forurene vores fælles ressourcer, og at vi andre skal betale for, at de ikke forurener. Det er da ikke i orden,” siger Kløvedal. Han brænder tydeligt for Danmark og Danmarks natur, men at få ham til at sige, at netop denne lille plet på kloden er det eneste rigtige sted at kaste anker, går ikke. Svaret kommer prompte:

25


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.