Natur & Miljø nr. 4, november 2013

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 41 · nov. feb. 2013 2011

Tema

Grøn økonomi

Vækst og bæredygtig udvikling er ikke hinandens modsætning. Det sidste er en forudsætning for det første

Naturportræt

Gråsælen

Danmarks største rovdyr breder sig i disse år

www.dn.dk DA N M ARKS NAtURFReDNiNgSFoReNiNg

#3 november 2013

Samtlige industrier i Danmark har pligt til at indberette, hvor meget kobber de udleder i naturen.

Lige bortset fra landbruget.

Senest har Naturstyrelsen fået konklusioner slettet fra et forskernotat, som anbefalede en undersøgelse af kobberets effekt på især harer og råvildt.

dØr dYr AF

kobberForurening?

Af Sarah Risbøl Jacobsen

Freelancejournalist

Mindre drikkeVAnd

M

odsat alle andre industrier er der ingen kontrol med, hvor meget kobber landbruget udleder, og ingen undersøgelser af, hvordan det påvirker dyreliv, miljø eller mennesker. Det på trods af, at landbruget står for den absolut største udledning.

Fagpersoner har flere gange gjort opmærksom på, at landbrugets kobberudledning bør begrænses og konsekvenserne undersøges. Så sent som i november sidste år pegede en række forskere i et notat bestilt af Naturstyrelsen på, at der er behov for yderligere undersøgelser af kobbers effekt på især harer og råvildt. Konklusionerne blev, uden forskerne vidste det, slettet af styrelsen i den første udgave af et notat, der blev fremsendt til

Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren.

Biolog og professor, DSc ved Aarhus Universitet, Rune Dietz, var med til at udarbejde notatet.

Han kalder det ”et voldsomt eksperiment” at hælde flere hundrede tons kobber ud i naturen uden at undersøge konsekvensen.

– Der findes de første 300 artikler om massedødsfald blandt får, fordi de har fået forkert foder,

Avisen Natur & Miljø Vores drikkevandsressource er halveret. s. 4

Læs mere

s. 3

Adgang for alle

Det kan slå gnister, når forskellige interesser mødes i naturen. s. 6

Læs om...

Ja til vindmøller

DN siger ja til vindmøller, bare ikke hvor som helst. Naturen skal respekteres s. 11

På vintertur med Dn Naturen er skøn – også om vinteren

s. 8

Dilemma

Skal tange Sø tømmes? s. 7

ukontrolleret kobberforurening / vinterture / ja til vindmøller, bare ikke i naturen / vandressource halveret

Interview

“Det er noget forbandet svineri” Mød Troels Kløvedal

Koster Sweater Uld sweater med forstærkninger i g-1000® på skuldrene.

Varenr: 90487

Fjällglim Shirt

Det har ikke været Dårligt vejr siDen 1960’erne Vi vil påstå, at det ikke har været dårligt vejr siden 1968. Der så Fjällrävens første jakke nemlig dagens lys.

Med det slidstærke, funktionelle stof og de praktiske detaljer satte Grønlandsjakken en helt ny standard for friluftstøj. I starten var den populær blandt alpinister og klatrere, men der gik ikke lang tid, før andre opdagede den praktiske jakke, og i dag er Grønlandsjakken en klassiker.

Siden da er vi fortsat med at skabe slidstærkt, tidløst funktionstøj, der gør friluftslivet nemmere og mere behageligt.

Tøj, som varmer, når nordenvinden blæser, eller som føles køligt, når solen står højt på

Varm, langærmet letvægtsskjorte i funktionelt polyesterflonel. To brystlommer, den ene med lynlås.

Varenr: 81380

himlen. Og tøj, som stopper regn og fugt, der kan gøre selv en almindelig gåtur til en kold og ubehagelig oplevelse.

Med tøj fra Fjällräven kan du opleve naturen præcis, som den er. Afvekslende, forunderlig, sommetider krævende – og en uendelig kilde til inspiration og afslapning.

Selv i ”dårligt vejr”.

Barents Pro

www.fjallraven.dk

Slidstærke trekkingbukser med lav talje og normal pasform i g-1000.

Forstærkninger, 7 praktiske lommer og standardlængde.

Varenr: 81761

Naturens stemme |

Naturen på dagsordenen Danmarks Naturfredningsforen i ng h a r vi gennem nu mere end et år sat særligt fokus på den biologiske mangfoldighed, der udgør vores natur. Vi har lagt massivt pres på regeringen og Folketing for at gennemføre tiltag, der har et løft til naturen som hovedformål – ikke som sidegevinst.

I et stort fælles grønt opråb, har vi sammen med seks andre grønne organisationer gjort regeringen opmærksom på, at vi er glade for randzoner, ressourcestrategi og klimakatalog, men at naturen kræver sin egen stærke vision og dagsorden. Der er blevet lyttet til os.

Oprettelsen af en national

naturfond er således kommet på den politiske dagsorden. En naturfond, som skal forstærke naturindsatsen og blandt andet have til formål at sikre den nødvendige kvalitet og sammenhæng, naturen mangler i dag.

Vi har gjort opmærksom på, at det ikke behøver koste statskassen at få bedre natur. Der er blevet lyttet til os.

Naturens minister lader for eksempel de mange faldne træer efter oktoberstormen få lov at ligge, så de kan blive gode levesteder for et mylder af liv.

Der er blevet lyttet til os under udarbejdelsen af den nye fredningsplan. I et stærkt samarbejde med kommunerne og staten har vi besluttet at fokusere fredningsindsatsen på naturmæssige og kulturhistoriske

perler og på store sammenhængende naturområder.

I hver eneste kommune i landet er frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening dybt engageret i at passe på vores natur. Også her lyttes der til os. I de fantastiske Værnengene i Vestjylland prøver vi at sikre fuglenes levesteder mod oppløjning. På Rømø kæmper vi for, at en fin strandeng ikke ender som lagerplads for industrien. Og med fredningen af Gl. Lejre sikres Danmarks riges vugge med skibssætninger, gravhøje og 5.000 år gamle jættestuer.

På den måde har du som medlem af Danmarks Naturfredningsforening afgørende betydning for arbejdet med at passe på vores natur overalt i landet. Tak for det!

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

BevarNATUREN naturen BEVAR ogTJEN tjenLIDT lidt EKSTRA ekstra OG Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Samtidig vi lidt at sælge Vi medlemskaber.

Vi arbejder hjemmefra, Samtidig tjener vitjener lidt ekstra ved ekstra at sælgeved medlemskaber. arbejder og telefonen er vores værktøj. hartravlt travltogog derfor brug for dig. hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi Vi har harhar derfor brug for dig.

Medlemstegner hos danmarks naturfredningsforening BLIV Bliv MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem påeller tlf.: 31 19 32 08 Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.:kl.

31 9-16 19 32 08 sendeller en mail til ls@dn.dk. på www.dn.dk/job send en mailLæs til mere ls@dn.dk.

Læs mere på www.dn.dk/job 3

e-mail: nm@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

Side 22

MILJØMÆ R

KN

N OR D I

SK

ING

ange havfolk bliver landkrabber med alderen. Men ikke globetrotteren Troels Kløvedal, der er dugfrisk aktuel med en tv-serie om naturen, kulturen og poesien set fra skib i de danske farvande.

Mød Troels Kløvedal på s. 22

541-004 TRYKSAG

Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: GraphoMatt.

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 41 · nov. feb. 2013 2011

Naturen er skøn – også om vinteren

s. 8

Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren.

Biolog og professor, DSc ved Aarhus Universitet, Rune Dietz, var med til at udarbejde notatet.

Han kalder det ”et voldsomt eksperiment” at hælde flere hundrede tons kobber ud i naturen uden at undersøge konsekvensen.

– Der findes de første 300 artikler om massedødsfald blandt får, fordi de har fået forkert foder, Læs mere

s. 3

Dilemma

Skal Tange Sø tømmes? s. 7

www.dn.dk

Fagpersoner har flere gange gjort opmærksom på, at landbrugets kobberudledning bør begrænses og konsekvenserne undersøges. Så sent som i november sidste år pegede en række forskere i et notat bestilt af Naturstyrelsen på, at der er behov for yderligere undersøgelser af kobbers effekt på især harer og råvildt. Konklusionerne blev, uden forskerne vidste det, slettet af styrelsen i den første udgave af et notat, der blev fremsendt til

På vintertur med DN

#3 november 2013

odsat alle andre industrier er der ingen kontrol med, hvor meget kobber landbruget udleder, og ingen undersøgelser af, hvordan det påvirker dyreliv, miljø eller mennesker. Det på trods af, at landbruget står for den absolut største udledning.

DA N M ARKS NAtURFReDNiNgSFoReNiNg

Ja til vindmøller

DN siger ja til vindmøller, bare ikke hvor som helst. Naturen skal respekteres s. 11

Samtlige industrier i Danmark har pligt til at indberette, hvor meget kobber de udleder i naturen.

Lige bortset fra landbruget.

Senest har Naturstyrelsen fået konklusioner slettet fra et forskernotat, som anbefalede en undersøgelse af kobberets effekt på især harer og råvildt.

Adgang for alle

Det kan slå gnister, når forskellige interesser mødes i naturen. s. 6

dØr dYr AF

Vores drikkevandsressource er halveret. s. 4

UKONTROLLERET KOPPERFORURENING / VINTERTURE / JA TIL VINDMØLLER, BARE IKKE I NATUREN / VANDRESSOURCE HALVERET

kobberForurening?

2013

M

!6)3%. .!452 -),*

LÆS OM...

s. 3

|

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE Vi er altid klar til at hjælpe dig.

TELEFON: 33 14 51 50 E-MAIL: info@friluftsland.dk WEBSHOP: www.friluftsland.dk

<

Læs mere

n r. 4

FJÄLLRÄVEN EPIC STORE KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

INTERVIEW

“DET ER NOGET FORBANDET SVINERI” Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren.

Biolog og professor, DSc ved Aarhus Universitet, Rune Dietz, var med til at udarbejde notatet.

Han kalder det ”et voldsomt eksperiment” at hælde flere hundrede tons kobber ud i naturen uden at undersøge konsekvensen.

– Der findes de første 300 artikler om massedødsfald blandt får, fordi de har fået forkert foder,

Af Sarah Risbøl Jacobsen

Freelancejournalist

THE NORTH FACE STORES KØBENHAVN: Field’s KØBENHAVN: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret

Fagpersoner har flere gange gjort opmærksom på, at landbrugets kobberudledning bør begrænses og konsekvenserne undersøges. Så sent som i november sidste år pegede en række forskere i et notat bestilt af Naturstyrelsen på, at der er behov for yderligere undersøgelser af kobbers effekt på især harer og råvildt. Konklusionerne blev, uden forskerne vidste det, slettet af styrelsen i den første udgave af et notat, der blev fremsendt til

KOBBERFORURENING? MINDRE DRIKKEVAND

FRILUFTSLAND BUTIKKER KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49d ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING: Kolding Storcenter AARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34

Freelancejournalist

|

#3 NOVEMBER 2013

Samtlige industrier i Danmark har pligt til at indberette, hvor meget kobber de udleder i naturen.

Lige bortset fra landbruget.

Senest har Naturstyrelsen fået konklusioner slettet fra et forskernotat, som anbefalede en undersøgelse af kobberets effekt på især harer og råvildt.

DØR DYR AF

odsat alle andre industrier er der ingen kontrol med, hvor meget kobber landbruget udleder, og ingen undersøgelser af, hvordan det påvirker dyreliv, miljø eller mennesker. Det på trods af, at landbruget står for den absolut største udledning.

WWW.DN.DK

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Af Sarah Risbøl Jacobsen

Gråsælen

Danmarks største rovdyr breder sig i disse år

Dilemma

Natur & Miljø

Grøn økonomi

Vækst og bæredygtig udvikling er ikke hinandens modsætning. Det sidste er en forudsætning for det første

M

Fjällräven Canada Shirt 25% uld.

899,-

NR. 4 · NOV. 2013

4 |

Mindre drikkeVAnd

Fjällräven M’s Yupik Parka Klassisk vinterparka. 3.299,-

Fjällräven Gutulia Anorak Slidstærk anorak.

1.999,-

Skal tange Sø tømmes? s. 7

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

Vores drikkevandsressource er halveret. s. 4

Fjällräven Greenland Parka Foret parka.

2.399,-

Fjällräven Vidda Pro Dame & herremodel. 1.099,-

På vintertur med Dn

Fjällräven Greenland Down Jkt Dame & herremodel. 3.499,-

Fjällräven Rucksack nr. 21 Small - 15 liter.

1.199,-

549,-

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv.

Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der findes i alle butikker.

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun.

Indberetningsfrist 15. januar.

Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep.

Indberetningsfrist 15. april.

Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov.

Indberetningsfrist 15. juli.

Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar.

Indberetningsfrist 1. oktober.

TEMA

Adgang for alle

s. 8

Fjällräven Ws Luhkka Cape Flot poncho.

2.399,-

Fjällräven Kånken Klassikeren.

DN_2013-09.indd 1

Naturen er skøn – også om vinteren

NATURPORTRÆT

Fjällräven Woodsman Jacket Varm og lækker.

1.799,-

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Forside: Terratorium

Ja til vindmøller

$ANMARKS .ATURFREDNINGSFORENING s -ASNED GADE s + BENHAVN

Det kan slå gnister, når forskellige interesser mødes i naturen. s. 6

DN siger ja til vindmøller, bare ikke hvor som helst. Naturen skal respekteres s. 11

I denne Udgave ser vi på

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Kontrolleret oplag: 135.501 i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011.

Læsertal: 310.000 for 2. & 3. kvt. 2011 Kilde: Index Danmark/Gallup

Mød Troels Kløvedal

Ny Fjällräven butik. Danmarks største udvalg.

23-09-2013 10:31:46

økonomien og måden, hvorpå vi opgør vores velfærd. Et dillettantisk og tendentiøst spørgsmål: Kan man som samfund blive velhavende ved naturkatastrofer? Ja, det kan man, hvis man benytter bruttonatioinalproduktet som regnestok. Og det gør man. Måske har vi glemt, at vi lever i naturen, med naturen og som en del af naturen. Det er gået op for mange, at havenes fisk kan fiskes til ende, og at det er idioti at havne i den situation. Det bør selvfølgelig regnes med, når vi forbruger af naturkapitalen.

I en bæredygtig økonomi lever vi af renterne fra naturkapitalen.

At opgøre værdien af økosystemtjenester kan bringe naturen og biodiversiteten ind i budgetterne på kommende finanslove. Og det er tiltrængt. Læs temaet om grøn økonomi side 10. Økonomiske instrumenter er ikke egnede til at opgøre Troels Kløvedals velbefindende. Her er vi mere over i kærlighed, grundvand og det blå ocean. Mød den store globetrotter på side 22. Husk at magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. Her kan du læse om, hvorfor det gør en forskel at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen.

God fornøjelse.

indhold |

Side 10

Grøn økonomi. Den traditionelle økonomi med bruttonationalprodukt giver et dårligt og usandfærdigt billede af vores velfærd. Læs temaet om Grøn økonomi. s. 10

Naturens stemme

3

Naturen på dagsordenen

Nyheder og noter

6

Sidste nyt fra naturens verden

Truet natur

8

Værneengene Naturportræt.

Sæl med sjæl s. 28

Tema: Grøn økonomi

10

Vi skal leve med naturen

Billedgalleriet

20

Send dit bedste billede og vind

Interview: Troels Kløvedal

22

34

Kærlighed, grundvand og det blå ocean

Naturportræt: Gråsæl

Bier og brumbasser Bestøverne lider

28

42

Spis naturen Julegodter

Mød Danmarks største rovdyr

44 Bestøvere.

Bier og brumbasser. s. 34

Bøger Nye bøger om natur og miljø

46

Naturkatapulten Saml sten på stranden

48

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

Spis naturen.

Saml til krydret julesgodt. s. 42

5

om

rødlisten

1

8119 danske arter er blevet bedømt set i forhold til de cirka 30.000 kendte arter i Danmark.

E l bi l e r

2 303 arter er forsvundet fra den danske natur

– kun for bilister med egen parkering

$50.000.000 i bi-indtægt

3

Hvert år i februar bliver en million bi-kolonier fra hele USA transporteret på store lastbiler til Californien.

Bierne lejes til at bestøve mandelplantager, og med en lejepris per koloni på ca. $50 betales der $50.000.000 mere for mandler, end man behøvede, hvis der havde været en naturlig bestand af bier.

1.508 arter er bedømt som truet

4

Vil du have en miljørigtig elbil, har du brug for en ladestander. I private indkørsler og carporte er det let at få installeret en. Men bor man i lejlighed, er det ikke så lige til.

Kompakte elbiler er særdeles velegnede til bykørsel. Men i København, hvor de fleste bor i lejlighed, er det – paradoksalt nok – svært at få opstillet en ladestander. På offentlige parkeringspladser kan man heller ikke få sin egen ladestander, men må dele med andre elbilister. Og det er elbiloperatøren, der skal sætte la-

destanderen op. Hos CleanCharge siger administrerende direktør Nils Dullom: ”Opstilling af en ladestander til en enkelt bruger vil aldrig kunne tjene sig hjem. Der er ikke forbindelse mellem vores politiske ambitioner for elbiler og de økonomiske betingelser, udviklingen bygger på. Vi skal have klare rammebetingelser og større offentlig støtte. Det har man i byer som Oslo og Amsterdam, hvor udviklingen foregår i et helt andet tempo end her. De frie markedskræfter fører os ikke i frem til det mål, vi gerne vil nå.

Så enkelt er det”. /ja

5.259 arter er ikke truet

SÅDAN LIGGER LANDET...

– tal om grundvand og drikkevand 2013

?

2.257

Sådan ligger landet

5

arter har ikke været mulige at bedømme

6 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

Volkswagen e-up!

– Kør 100 km for 20 kroner!

Volkswagen lancerer også sin første elbil: En elektrisk udgave af den populære e-up! Det sker i samarbejde med elbilsoperatøren CLEVER. På selskabets hurtiglade-stationer tager en opladning af e-up’ens batteri til 80 procent cirka 30 minutter. En fuld opladning hjemme

i garagen koster kun 23 kroner i strøm, hvis man har tegnet abonnement på en ladestation fra Clever. Det betyder, at man kan køre 100 km i e-up!’en for en rund 20’er. Til sammenligning koster 100 km i en benzindrevet up! det tredobbelte – cirka 60 kroner.

– tal om grundvand og drikkevand 2013 I Danmark får vi drikkevand direkte fra grundvandet. DN har udgivet en ny folder, som giver et øjebliksbillede af, hvordan det står til med vores grundvand og drikkevand. Tal og tekst er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

Folderen kan downloades fra www.dn.dk/saadanliggerlandet

nyheder |

BMW’s første elbil Det er version 2.0 for elbiler, når BMW i 2014 lancerer sin i3-model på det danske marked. Meget er lavet af kulfiber, og batterierne er placeret under gulvet, så de ikke fylder i bagagerummet og giver bilen et ekstra lavt tyngdepunkt. Det er vist også nødvendigt, for BMW i3 kan accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 7,2 sekunder.

Prisen forventes at lande på 285.000 kroner. Modellen laves også i en hybrid-udgave, hvor den foruden elmotor er udstyret med en 600 cc benzinmotor. Men så er den ikke længere afgiftsfri og koster derfor i omegnen af 600.000 kroner. BMW har lavet en særlig Facebook-side for sine i-modeller. Efter de 1.313.521 “Likes” at dømme, er der rigtig mange, der venter på disse biler med spænding.

Elbilister hos Clever kan oplade deres biler på 15 Shell servicestationer Den første ladestation åbner i København den 1. december.

Senere følger Helsingør, Hellerup, Vejen, Aalborg og Silkeborg.

Shell bliver dermed det første benzinselskab, der giver bilisterne mulighed for at tanke strøm til elbilen.

“Shell har med sine mere end 300 tankstationer et stort potentiale for at gøre noget godt for elbilen og den grønne udvikling.

Initiativet betyder, at folk i højere grad kan tanke, som de plejer, når de skifter til en elbil,” siger Christian Poll, miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

ø fo r k æ m p e r Det I m i lj

e er n ødt

r s tå e r , at j o r d e n s t i l at fo ø de l æg ge

lse mås ke e r de n pri s vi e r n ø dt

ti l at b e ta le fo r e n s u n d ø ko n o m i !

“Aha” sagde ministeren Nyt hus til Sportsfiskerne – i ny natur Danmarks Sportsfiskerforbund er godt i gang med Sportsfiskeriets Hus, der skal bygges i den naturskønne Vejle Ådal og stå færdig ultimo december.

Huset skal rumme kontorfaciliteter til forbundets 9 ansatte samt give plads til fælles aktiviteter og møder for forbundets medlemmer, foreninger og alle med interesse for lyst og sportsfiskeri. Udenfor laves der faciliteter til alle mulige aktiviteter, så alle kan lære om vandmiljøet, fiskene – og naturligvis også at fiske. ”Nu kan vi endelig tilbyde et stort, fælles aktivitetscenter omkring sportsfiskeriet – både inde og ude – for alle landets sports- og lystfiskere.

Det vil blive en fin markering af Danmarks Sportsfiskerforbunds 75-årsjubilæum og forbundets arbejde, når huset kan indvies,” siger Ole Wisler, kommunikationschef i Danmarks Sportsfiskerforbund.

I forbindelse med opførelsen af Sportsfiskeriets Hus tog Danmarks Sportsfiskerforbund initiativ til en større naturgenopretning af Vejle Å, der tidligere var udrettet på strækket i ådalen. I tæt samarbejde med Vejle Kommune og Vingsted Centret har åen nu fået nye slyngninger, og der er lavet gydestryg til åens havørreder. Alle kan komme med ned under overfladen og opleve havørredens univers i den store undervandskasse, der er bygget ned i åen. ”Det er fantastisk at opleve, hvor hurtigt naturen indfinder sig. Vi ser dagligt havørreder og bækørreder, isfugle og vandstære i og omkring de nye sving og rislende stryg – og mon ikke odderen allerede har været på besøg,” siger Ole Wisler.

Du kan læse mere om det store projekt her: www.sportsfiskeren.dk/ et-hus-til-alle-danske-sportsfiskere

I sensommeren blev fødevareminister Karen Hækkerup samt en række politikere præsenteret for de vigtigste trusler mod havnaturen, nemlig næringsstoffer, miljøfarlige stoffer og fiskeri med bundslæbende redskaber. Øresund er et pragteksempel på flot havnatur og biodiversitet, fordi området blev fredet for trawl-fiskeri allerede i 1930’erne. Der er endnu meget at gøre for Øresund og særligt de andre danske farvande. Stenrev og inddæmmede kystområder bør genoprettes i den danske havnatur, og flere områder bør fredes.

Af verdens cirka kvarte million elbiler finder man …

Mere end 140.000 elbiler kører omkring i USA 24.772 elbiler er registreret i Frankrig I Norge kører der 15.502 elbiler rundt på landevejene 11.687 elbiler er indregistrerede i Holland 10.446 elbiler har Tyskland 2.218 elbiler findes i Sverige I Danmark findes totalt set cirka 1.400 elbiler

7

engNatur trues af oppløjning

Naturen i Værnengene i Vestjylland er truet. Landbruget vil dyrke i det fredede område, og kommunen giver tilladelse på trods af, at området er udpeget som Natura 2000-område. ord kristian ørsted pedersen foto mikkel jezequel ærnengene ligger lige op til Tipperne og huser en række meget sjældne engfugle. Det er en af årsagerne til, at Danmarks Naturfredningsforening har klaget over kommunens tilladelse. Natur- & Miljøklagenævnet har i en afgørelse bedt Ringkøbing Skjern Kommune ændre sin godkendelse, så den redegør for, hvad området må bruges til og ikke mindst, hvornår og hvordan det er i overensstemmelse med bestemmelserne for Natura 2000-området. ”Vi fået medhold i, at man naturligvis ikke må slå hø, mens engfuglene yngler. Det vil sige før efter 15. juli. Vi har en særlig forpligtelse til at passe på engfuglene og særligt arter som engryle og brushøne,” siger Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

8 |

Natur & Miljø

|

n r. 4 1

|

2 0 13

Tilladelse på skrømt Men Ringkøbing Skjern Kommune valgte at give los for høstmaskinerne allerede fra 1. juli, hvilket prompte fik Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Jysk Landbrugsrådgivning til at påklage afgørelsen.

Natur og Miljøklagenævnet kom med en ny afgørelse, og udtalte at kommunen ikke havde skelet til Natura 2000-plan, udpegningsgrundlag eller begrundet sin afgørelse, som Forvaltningsloven ellers tilsiger.

Efter et utrætteligt arbejde af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling har kommunen indbudt Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening til et møde for at finde en løsning. Mødet bliver afholdt midt i november.

ROD I BESKYTTELSEN AF VÆRNENGENE Værnengene, der er privatejet, blev første gang fredet i 1977, men i 2003 blev fredningen revideret. Som et led i den ny fredning blev Værnengene af hensyn til landbruget taget ud af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3, der normalt beskytter ferske enge som levesteder for blandt andet engfugle.

I stedet blev der lavet frivillige såkaldte MVJ-aftaler (miljøvenlig jordbrug) med landmændene, der ifølge disse aftaler skulle drive områderne miljøvenligt med tanke på engens ynglefugle. Men nu er disse aftaler udløbet, og så pløjer og gøder flere og flere landmænd engarealerne, som ellers har fået lov at udvikle sig til natur i årtier. Derpå bliver der sået kulturgræsser, der er ensbetydende med monokultur og ensidighed.

SKAF ET NYT MEDLEM

Kende r du e n ven som øn af nat sker at uren, støtte naturf danma rednin rks gsfore medle ning m mskab e d ? Når et lem ha det ny r beta e m e lt d, send gave. T er vi d ak for ig din hjælpe n!

OG FÅ EN GAVE Vælg din gaVe her



To flasker økologisk hvidvin fra aarstiderne



Chokoladekassen fra aarstiderne Prøv fem plader skøn øko-chokolade.

Værdi 163 kr.

Prosecco Veneto Frizzante ”Il Biologico”.

Værdi 200 kr.



Mejsekasse i genbrugstræ fra dn Butikken



Masser af spændende medlemstilbud.

Værdi 200 kr.

Altid en sikker vinder i haven.

Værdi 269 kr.

VElkOmmEN OG tAk Udfyld kuponen herunder

gavekort til dn Butikken

Klip kuponen ud ved den stiplede linje og send den til Danmarks Naturfredningsforening.

DET NYE MEDLEM AF DANMArKS NATUrFrEDNINgSFOrENINg Send venligst et girokort til:

det nye medlem: Navn: .......................................................................................................

Adresse: ..................................................................................................

Postnummer./by: .................................................................................

Tlf. nr.: ..................................... E-mail: ......................................................

Et medlemsskab af Danmarks Naturfredningsforening koster 350 kr./år.

Det nye medlem må ikke have været medlem af DN indenfor de sidste to år.

Du kan også sende oplysningerne på www.dn.dk/skaf-et-medlem

 Kogebogen

”alle aarstidernes livretter” Over 900 gode opskrifter.

Værdi 249 kr.

 To billetter

til en af følgende oplevelser

Værdi 280 kr.

Værdi 320 kr.

Værdi 320 kr.

Skaffer du et nyt medlem, som betaler inden den 31/12 2013, deltager du også i lodtrækningen om en overnatning for to på et valgfrit Scandic Hotel i Danmark.

Vi trækker lod den 10. januar 2014.

Jeg er medlem, send venligst min gave til: Navn: .......................................................................................................

Adresse: ..................................................................................................

Medlemsnummer: .................................................................................

E-mail: ...................................................................................................... Ønsket gave (sæt kun ét X):

1

2 flasker hvidvin

2

Chokoladekassen

3

Kogebogen

4

Mejsekasse

5

200 kr. til DN butik

6

Naturama

6

Kattegatcentret

6

Den Blå Planet

Gaven sendes, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Kuponen sendes i en frankeret kuvert til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Mærk kuverten: skaf-et-medlem.

Indmeldelse kan også ske via: www.dn.dk/skaf-et-medlem

9

Mennesket behøver naturen Vi mennesker er afhængige af naturen.

Dette faktum kan vi nemt glemme, og det gør vi. Men naturen omfatter også mennesket.

ORD kristian ørsted pedersen illustration llustra ivet i tætbebyggede byer ligger langt fra naturens verden.

Tilsyneladende.

Det er længe siden, vi ofrede til guderne for en frugtbar høst. Og bekymringerne over, hvad der skal til for at opretholde livet, begrænser sig til tilbud i supermarkederne, og om der er penge nok på kontoen.

Vi ser op mod stjernerne. Vi bygger rumprogrammer og fokuserer mod fremtidens databaserede samfund – samtidig med at vi spiser mad, som er dyrket på jorden, i jorden; samtidig med at vi indånder jordens atmosfære og drikker vandet, som er filtreret gennem jordens pore. Vi er tilknyttet jorden og det, det er mu-

L

10 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

ligt at producere på jorden. Men vi er også dybt afhængige af stjernerne. For al vores energi stammer indirekte eller direkte fra en af dem. Solen.

Naturens værdisætning Olie, naturgas, kul, mineraler fra undergrunden, udbyttet fra skov og jord. Alt dette har vi vænnet os til at betragte som en ressource med en markedsværdi. Sand, grus og jord sælges, træernes frugter, skovenes bær, svampe og vildt samt søernes og havenes fisk sælges. Men en meget stor del af naturen og dens ressourcer ligger i praksis helt uden for menneskets økonomiske kalkyler. For eksempel den arvemasse, som indgår i levende organismer, eller det, at vi kan drikke rent grundvand, eller få bestøvet vores nytteplanter, som er helt afgørende for enhver plantes livscyklus, eller det, at efterårets løv ikke ophobes år efter år i gigantiske dynger af blade og kviste, men omsættes i naturen og giver næring til nye skud på stammen.

tema | grøn økonomi Det er eksempler på økosystemtjenester, som man kunne kalde for naturkapitalen, og som vi er helt afhængige af. Naturkapitalen er fundamentet for menneskets velbefindende og for en sund økonomi. Men naturkapitalen er kun en beskeden del af økonomiregnskabet i vores

moderne samfund. Ofte er den slet ikke regnet med. Spørgsmålet er, om man kan lave et smartere regnskab for vores samfund. Et regnskab, der indregner værdien af økosystemtjenester, og som derfor er et skridt i retningen af en bæredygtig forvaltning af naturkapitalen.

... en meget stor del af naturen og dens ressourcer ligger i praksis helt uden for menneskets økonomiske kalkyler

11

Hvad tæller, når det gælder

Danmarks grønne regnskab Vi ved det godt. Det er altid en forbier. Det traditionelle økonomiske BNP rammer per definition ikke sit mål: At sætte tal på vores velfærd. Alligevel tillægges dette totale tal for vores produktion som oftest stor betydning.

Er tallet stort, så har vi det godt og kan være stolte. Uagtet at det inde i regnskabets kolonner kan være både miljøkatastrofer og sygdom, der trækker tallet op.

ORD johanne gabel illustration ritzau

G

Natur & Miljø

Grønt nationalregnskab i naturlige enheder I september udgav Danmarks Statistik, som står for de danske nationalregnskaber, en rapport, som peger på problemerne med BNP som mål for velfærden og muligheden for at lave et såkaldt grønt nationalregnskab i løbet af tre år.

Endnu har politikerne dog ikke slået til på tilbuddet. Et grønt na-

De tre begreber

anske enkelt fordi oprydning og sundhedsvæsen giver økonomisk aktivitet.

Det er her, at BNP spiller fallit. Ting, som gør os kede af det, tæller positivt. Ting, som glæder og gavner os, tæller ofte slet ikke med, for eksempel en skovtur eller rent drikkevand. Dermed bliver traditionelt BNP en misvisende meddelelse om, hvorvidt vi som samfund træffer de rigtige beslutninger for velfærden. ”Hvis vores regnskab viser, at vi har god omsætning, men vores økosystem går i minus, så bliver det jo et problem for husholdningen. Det svarer til at have en flot bil i garagen, men et massivt overtræk på kreditkortet,” forklarer Mette Termansen, professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

12 |

Beyond BNP Der er altså brug for noget andet og mere end BNP. Den erkendelse har i EU-kommissionen ført til initiativet ’Beyond GDP’ med en søgen efter nye mere reelle velfærdsindikatorer. En del lande er nået langt på egen hånd. Det gælder for eksempel Tyskland, Italien, Holland, Sverige og ikke mindst Storbritannien, som har lavet det digre værk ’Understanding natures value to society’.

Alene målt på sine 15 hyldecentimeter og hen ved 500 forfattere viser udgivelsen, at det er et opprioriteret område at opgøre naturens betydning for mennesker.

Dermed er Storbritannien helt løbet fra feltet bestående af mere fodslæbende lande som Danmark, der venter på krav og fælles retningslinjer fra EU, før vi sætter i værk.

|

n r. 4

|

2 0 13

Resultat

Enheder

Status

Mål

Traditionelt BNP

Grønt BNP

Grønt nationalregnskab

Et enkelt tal som facit for udviklingen

Et enkelt tal som facit for udviklingen

Mange tal viser udviklingen på forskellige områder

Opgøres i kroner

Opgøres i kroner

Opgøres i kroner og naturlige enheder

Danmarks Statistik laver officiel statistik på området

Danmarks Statistik kan ikke lave officiel statistik på området

Danmarks Statistik laver officiel statistik på dele af området og kan lave et helt regnskab på tre år

Økonomisk aktivitet

Økonomisk aktivitet fratrukket omkostninger for natur og miljø gennem økonomisk værdisætning

Ressourcer og miljøpåvirkning

tema | grøn økonomi tionalregnskab opgør ressourceforbrug og forurening, men også for eksempel grøn produktion i de enheder, som falder naturligt i hver kategori. Det vil sige både kroner, kubikmeter og ton. Fordelen er ifølge rapportens forfatter, chefkonsulent Ole Gravgård, at et grønt nationalregnskab er præcist og kan opgøres efter samme fælles internationale retningslinjer som det traditionelle nationalregnskab. ”Grønt nationalregnskab kan eksempelvis koble såvel udledninger som forbruget af energi, vand og areal til de økonomiske aktiviteter i de 117 brancher, som også optræder i det økonomiske nationalregnskab,” forklarer han.

Grønt BNP kræver kroner på naturen Til gengæld sætter det grønne nationalregnskab ikke et entydigt tal på udviklingen. Skal der være facit, skal vi i stedet lave et grønt BNP, som trækker miljøkatastrofer fra det økonomiske BNP. Ligesom det trækker ned, at vi tærer

Miljøkatastrofe. Des flere natur- og miljøkatastrofer des mere velfærd synes at være at logikken i det traditionelle BNP.

Skitse til et dækkende grønt nationalregnskab for Danmark Kerneområder i et grønt nationalregnskab for Danmark

år 0 år 1 år 2 år 3

Energi Vare- og materialestrømme Drivhusgasser Emissioner af luftforurenende stoffer Vand

FORBR UG/FORURENING

ØKONOMI SK AKTIVITET

Spildevand Arealanvendelse og arealdække Affald

Miljøbeskyttelseomkostninger Produktion af grønne produkter (EGSS) Miljøskatter Miljørelaterede subsidier

Olie og naturgas Skove Fisk Land/jord

NATURRESSOURCER Kilde: Danmarks Statistik / Grafik: Ritzau

Regnskab eksisterer

Regnskab udvides

Regnskab etableres

på kapitalen af ikke fornybare ressourcer, når vi sælger olie og gas fra Nordsøen. Der er blot den lille hage ved det, at omkostningen ved forurening og værdien af naturressourcer ikke altid har et prisskilt. Derfor kræver det en mellemregning, der sætter kroner på værdier, der ikke bliver omsat på et marked. Her står Danmarks Statistik af. ”Vi vil ikke beregne et grønt BNP, fordi der ikke er internationalt vedtagne retningslinjer for værdisætning,” siger Ole Gravgård.

Klar til værdisætning Fælles retningslinjer for et grønt BNP, der indregner naturens økonomiske betydning for mennesker, er ellers lige, hvad garvede miljøøkonomer på blandt andet Københavns og Aarhus Universiteter går og venter på. Forskerne er fuldstændig enige om, at vi er i stand til at værdisætte naturen tilstrækkelig godt til at indregne betydningen i et tal, der i hvert fald langt bedre udtrykker vores egentlige rigdom. Hvordan og hvorfor uddyber de på de næste sider.

13

Økosystemtjenester

Kroner på naturen Naturen kan godt værdisættes. I hvert fald godt nok til at komme på bordet til finanslovsforhandlinger, i EU og i et grønt BNP for Danmark.

ORD johanne gabel illustration ritzau

“S

ervices med betydning for mennesker, kan vi godt værdisætte. Metoderne til velfærdsøkonomisk værdisætning er rimelig anerkendt blandt forskerne,” siger Mette Termansen, professor i miljøøkonomi ved Aarhus Universitet.

Hun er én af 500 forskere, som har lavet en højt profileret værdisætning af naturens samfundsøkonomiske betydning for Storbritannien. I sit bidrag sætter hun værdi på forskellige måder at bruge jorden som følge af forskellige politiske scenarier. Det drejer sig om værdien for mennesker – til tider kaldet økosystemtjenester – og ikke naturens værdi i sig selv.

Lige nu er Mette Termansen i gang med et lignende studie af arealanvendelse i Danmark. Metoderne kan nemlig godt overføres fra et land til et andet og give sammenlignelige værdier.

Brugsværdi – klar til brug Det bekræfter den erfarne miljø-

14 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

økonom Alex Dubgaard, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. ”Vi kan godt begynde at bruge metoderne til at opgøre brugsværdien i et grønt bruttonationalprodukt (BNP) for eksempel værdien af at bevare rent drikkevand og den rekreative værdi af skov, søer og strande. Vi er allerede i gang med skove, støj og luftforurening,” siger han.

Alex Dubgaard var i starten af 1990’erne blandt de allerførste til at værdisætte miljø og natur i Danmark. Dengang mødte han stor modstand mod ideen. I dag oplever han en udbredt forståelse for, at det kan være et nødvendigt redskab, for eksempel til at måle Danmarks velfærd. ”Et grønt BNP kan blive højere end det traditionelle BNP. Justering for miljøforringelser og miljøforbedringer kan jo trække både op og ned. I dag kan vi bade ved Islands brygge. Den positive værdi kan vi godt sætte kroner og ører på,” siger Alex Dubgaard.

På en skala fra nul til uendelig ”Vi forholder os til de ting, som politiske beslutninger kan ændre på. Det kan jo give positive eller negative konsekvenser for rekreation, klimapåvirkning, landbrugets produktion og biodiversitet,” siger Mette Termansen om de valgte målepunkter i analysen af arealændringer.

Hun er helt klar over, at det er på godt og ondt at lave den slags regnestykker. Men hun gør det for at synliggøre naturens værdi. Alternativet er, at den værdi indgår i den politiske prioritering med et stort rundt nul. Samtidig giver det ikke økonomisk mening at forsøge at værdisætte hele naturen som sådan. ”I sin tid blev der sat en værdi på alle jordens økosystemer. Men det bliver absurd i økonomisk sammenhæng, fordi det bliver astronomiske tal, som ikke kan omsættes til en praktisk virkelighed”, forklarer hun. ”Værdien af natur er vanskelig, fordi den går mod uendelig,” siger også Alex Dubgaard.

Det gælder altså om at finde et punkt på skalaen mellem nul og uendelig, hvor værdien giver mening.

Det kan lade sig gøre ved at værdisætte brugsværdien – altså økosystemtjenester fra naturen til mennesker. Det drejer sig i udgangspunktet om alt fra brænde til skovture og CO2-optag, når det f.eks. gælder skove. Som oftest må man dog udvælge de mest operationelle dele. ”Det stærke ville være, hvis EU lavede fælles retningslinjer for grønt BNP og herunder værdisætning, så vi kan sammenligne på tværs af lande. Vi tror også, at det sker,” siger kollega til Alex Dubgaard, professor Jette Bredahl Jacobsen, som forsker i værdisætning af biodiversitet.

Eksistensværdi og frygten for at forråde naturen Foreløbig har EU bedt landene kortlægge økosystemtjenester og deres værdi inden 2020. ”Vi kan godt kortlægge brugsværdien af økosystemtjenester til år 2020. Det er vanskeligere med eksistensværdier,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Hun sætter dermed fingeren på det ømme punkt, som vi har kredset om. Nemlig dilemmaet mellem overhovedet at få naturens værdi på dagsordenen og frygten for at forråde naturen ved at sætte værdien for lavt. Fordi brugsværdien af økosystemtjenester kun fanger den økonomiske værdi for mennesker.

Men ikke værdien af at naturen er til. ”Vi fanger ikke glæden ved, at isbjørnen eksisterer,” siger professoren, som forklarer, at det skyldes, at langt den største værdi af biodiversitet er inde i folks hoveder. Det er metodisk svært at beregne, fordi det nødvendigvis bliver hypotetisk og ikke faktisk adfærd, der måles på.

Vilje til at betale for biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen ved, hvad hun snakker om.

Hun har lavet adskillige undersøgelser til værdisætning af naturen i sig selv. For eksempel gennem at spørge til og måle på menneskers vilje til at beta-

tema | grøn økonomi le for at få en nationalpark i Danmark eller at bevare et lille gråt møl, som ingen nogensinde ser.

Betalingsviljen er der. Og den er ikke lav, som frygtet. Faktisk får forskerne nogle overraskende resultater i forhold til forventningerne om, at mennesker helst vil have en nationalpark tæt på sig selv eller vil betale mere for at bevare et nuttet dyr frem for et møl eller en snæbel. Sådan forholder det sig ikke. Vi vil gerne betale for en naturrig nationalpark i en anden del af landet, og vi vil gerne betale for at bevare et truet insekt, selvom det er kedeligt.

Desuden bliver værdien snarere for høj end for lav. De høje værdier er en metodisk udfordring ved eksistensværdi. ” Eksist en sværd i er meg et uhåndgribelig. Vi behøver den heller ikke. Økosystemtjenester som brugsværdi for mennesker er argument nok for at beskytte,” siger Alex Dubgaard. ”Men hvad så, hvis det ikke er nok? ” indvender Jette Bredahl Jacobsen og giver bestøvningsstudier som eksempel. Altså værdisætning af biodiversitet som gevinsterne ved at bevare bestøvere, som f.eks. bier, i forhold til omkostningerne ved at hente bier til afgrøder, der skal bestøves.

Her er opløbet mellem biodiversitet og biproduktion meget tæt. ”Det er sikkert billigere at stille nogle bistader op end at bevare biodiversitet. Derfor kan det altså være vigtigt at indregne eksistensværdien, selvom det er svært,” siger professoren.

Stærkt argument at vi ikke tjener penge Brugsværdien indfanger ganske rigtigt ikke hele værdien, men værdien er ofte ’stor nok’, fastholder Alex Dubgaard og eksemplificerer med et studie fra 2007, der værdisatte rent drikkevand. Analysen opgjorde omkostningerne ved sikre rent drikkevand, hvis Danmark genindførte en række pesticider, herunder særligt dichlobenil. Konsekvensanalysen indgik i EU-forhandlinger om en ændring af direktivet om plante-

beskyttelsesmidler, som i praksis ville betyde, at Danmark ville blive nødt til at godkende pesticider, som vi allerede havde udfaset. For at sikre rent drikkevand, skulle vi så enten rense grundvand eller finde nye grundvandsressourcer. ”De samfundsøkonomiske omkostninger ved rensning målt i forhold til gevinsterne for landbruget viste, at det ville være fuldstændig vanvittigt at få de pesticider tilbage,” siger Alex Dubgaard. Resultatet af analysen indgik i Danmarks forhandlinger, og ændringen af direktivet blev ikke gennemført. ”Det er et meget stærkt politisk argument at kunne pege på, at vi ikke tjener penge på at genindføre forurening. Men det fanger stadig ikke hele værdien,” siger Jette Bredahl Jacobsen, men hun indstiller sig på, at den funktionelle tilgang nok er vejen frem i første omgang.

Knibtangsmanøvre Det omfattende studie i Storbritannien analyserede også omkostninger som udtryk for værdien af biodiversitet, f.eks. omkostninger ved at frede eller ekstensivere landbrugsdriften på et område. Dette i stedet for at værdisætte biodiversitet i sig selv.

Dertil kommer værdien af ændret landbrugsproduktion, ændret drivhusgasudslip og ændret rekreation. Det sidste målt ved hjælp af folks faktiske adfærd, når de vælger at transportere sig kortere eller længere til et mere eller mindre rigt naturområde. ”Det viste sig, at de scenarier, som gav høj CO2-reduktion og stor rekreativ værdi, også havde stor positiv betydning for bevarelse af biodiversitet, ” siger Mette Termansen.

Hun peger på, at EU’s initiativ for at stoppe biodiversitetens deroute inden 2020 og det samtidige fokus på kortlægning af økosystemtjenester er en knibtangsmanøvre, der tjener det samme formål: At bevare biodiversitet for menneskers skyld såvel som for naturens helt egen skyld.

Kan du ikke se skoven for bare træer?

Kan du ikke se skoven for bare træer? ØKOSYSTEMSTJENESTER KORT FORTALT

Det får vi fra TRÆ

MEN det får vi fra SKOVEN LÆ REKRATION

TURISME BRÆNDE

BIODIVERSITET

VÆRN MOD OVERSVØMMELSE

CO2-OPTAG STORM-BESKYTTELSE

TØMMER BRÆNDE BESKÆFTIGELSE

MEDICIN REN LUFT BESTØVNING

BEDRE VANDKVALITET SJÆLEFRED MAD TØMMER SUND JORD BESKÆFTIGELSE

Her er værdien af TRÆ

MEN se hvad der sker, når vi værdisætter SKOVEN

Beregninger fra Thailand viser at mangrove skov har en værdi af 5.400 kr. pr. hektar hvis den fældes

Værdien af CO2-optagelse, oversvømmelsesbeskyttelse og vækstbetingelse for fisk i en pr. hektar uberørt mangrove skov vurderes til at være 113.000 kr.

Her er forretningsværdien af TRÆ

MEN her er forretningsværdien af SKOVEN

2,2 billioner kr.

20,1 billioner kr.

Global værdi af tømmer

Værdien af at bevare skove alene for at nedbringe udslippet af drivhusgasser

Derfor bør naturen værdisættes Kilde: naturalcapitalforum.com / Grafik: Ritzau

15

Økosystemtjenester

Værdien af danske skove opgjort i skovture

Værdien af nordsjællandske skove er i en analyse opgjort til op til cirka 110.000 kroner pr. hektar. Det er altså i den dyre ende af de undersøgte 52 skove, som forskellige slags skovgæster, ynder at besøge, når de skal løbe, gå, cykle, jage eller telte. I mindre populære skovtyper falder værdien til 1.500-2.500 kroner pr. hektar. Det er den rekreative og æstetiske værdi, der er opgjort i analysen.

Forskerne har over 21 dage fordelt på et år observeret antallet af skovgæster, ligesom de har brugt en spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentative husholdninger og sammenholdt med skovtype, størrelse, alder, nærhed til vand og terræn.

Udviklingen i befolkningens

brug af skovene over 20 år er også med i analysen, muliggjort af en tidligere tilsvarende undersøgelse. Det gennemsnitlige antal besøg i skoven på et år er steget med 15 procent på de 20 år.

Desuden viser udviklingen, at flere går eller cykler til nærmeste skov.

Metoden i undersøgelsen er blevet brugt af Miljøministeriet på landsplan til at vurdere syv udvalgte områder til skovrejsning. I fire ud af de syv områder viste den landsdækkende analyse, at skovrejsning var mere værd end det bedste alternativt, som var landbrug. Det endda uden at indregne værdien af andre økosystemtjenester i skovens værdi, såsom vandforsyning og optag af CO2.

Naturen har en værdi i sig selv, som der skal værnes om. Ingen tvivl om det.

Men den har også en værdi i form af en række økosystemtjenester, som virker som brændstof for vores globale økonomi og som et fundament for menneskets velfærd. Det gælder for eksempel de naturlige mekanismer, der regulerer vores klima, der bestøver vores planter, forhindrer erosion og beskytter mod naturkatastrofer. Økosystemtjenester spiller også en rolle i forhold til at tilvejebringe den energi, vi har brug for, og

Konsekvenser af seks scenarier for politisk regulering af arealanvendelse i Storbritannien analyseres i et bidrag til den omfattende analyse ”Understanding natures value to society”, under UK National Ecosystem Assessment (2013). Her måles konsekvenserne for landbrugets produktion, klimapåvirkning, rekreative værdier og biodiversitet. Undrsøgelsen viser at bare to procent ekstensivering af landbrugsproduktionen giver store samfundsøkonomiske fordele. Den mindre landbrugsproduktion kan altså sagtens kompenseres med den samfundsøkonomiske værdi af rekreation, CO2-reduktion og bevaret biodiversitet. Samtidig konkluderer analysen, at den nuværende arealanvendelse er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig.

16 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

er en fork or t e l s e for “The Economics of ecosystem services and biodiversity” og er et internationalt studie af værdien af økosystemtjenester og biodiversitet , der forsøger at fastlægge en status for biodiversitet og økosystemtjenester og at få naturens kapital med som en del af et nationalt regnskab samt udvikle økonomiske indikatorer, der integrerer biodiversitet og økosystemtjenester. Disse tanker er indarbejdet i strategiplanen for biodiversitetskonventionen, og man forventer, at værdier for økosystemtjenes og biodiversitet er blevet en del af både lokale og nationale udviklingsstrategier og planlægning samt blevet en del at det nationale regnskab i 2020.

TEEB

Værdi af rent drikkevand målt som rensningsomkostninger

Bruger vi jorden mest hensigtsmæssigt

give mulighed for rekreative udfoldelser af den ene eller anden art. Naturen er fundamentet for vores økonomi med underliggende områder som landbrug, fiskeri, turisme, skovbrug, medicin, mad og drikke, som alle er afhængige af biodiversitet og økosystemtjenester.

Men mange af naturens mekanismer og deres værdi for mennesket afspejles ikke af vores markedsøkonomi eller anerkendes af vores beslutningstagere.

Naturen er stort set usynlig i vores politiske eller individuelle valg, hvorfor

Miljøstyrelsen fik i 2007 analyseret konsekvenserne af en påtænkt revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler. Ændringen ville betyde, at Danmark pr. automatik ville være nødt til at acceptere brug af pesticider godkendt i andre lande. Det ville betyde genindførsel af en række pesticider, som var udfaset.

De økonomiske gevinster for landbrug og gartneri blev i analysen opgjort til en nutidsværdi på 0,3 til 0,6 milliarder kroner over 30 år.

Hvis en række pesticider blev genindført, ville den resulterende forurening af 5-6 procent af drikkevandsforsyningen give en regning over de næste 50 år på 7-20 milliarder kroner. De 50 år er den beregnede tid, indtil det forenede grundvand igen er under grænseværdierne efter en forurening.

Ved genindførsel af dichlobenil ville den resulterende forurening på 14 procent af drikkevandsforsyningen beløbe sig til 17-49 milliarder kroner over 50 år.

Målet med TEEB er at vække opmærksomheden på de globale økonomiske goder, naturen tilvejebringer, og at få sat spot på de stigende omkostninger som følge af tabet af biodiversitet samt pege på alternative muligheder for at genetablere natur og bæredygtig udnyttelse. Ved at kombinere naturvidenskabelig og økonomisk samt politisk ekspertise er det ønsket at kunne identificere naturens sande værdi og integrere denne viden i alle fremtidige beslutninger.

tema | grøn økonomi

Vi kan kun leve med naturen

goder i naturen. Det giver heller ikke mening at prissætte den moralske forpligtigelse, vi har til at bremse udryddelsen af naturen og dens arter eller bremse forringelsen af vores miljø. Men for politikere og andre beslutningstagere vil en social-økonomisk analyse, der bygger på kvantitative, kvalitative og økonomiske indikatorer for værdier, være af stor og afgørende betydning – i sidste ende også for beskyttelsen af biodiversitet. ”Det er som om, vi kun evner at værdsætte ”Hvis man fortsætter med udelukkende at argumentere ud fra de goder, vi er ved at miste,” siger Marianne biodiversitet, og at en art skal Kettunen, der er forsker fra Finland og beskyttes for artens egen skyld.

Med andre ord gør som vi plejer. forfatter til en ny bog om social-økonomiske Så kan det blive svært at bremse goder i beskyttede naturområder. udviklingen i tab af biodiversitet.

Det viser historien med al tydeORD kristian ørsted pedersen lighed. Og det er klart, at gør vi intet, så opnår vi intet. Så spørgsed det udsagn henviser hun til en til- målet er, kan vi gøre noget andet. Og det kan vi,” syneladende verdensomspændende ten- siger Marianne Kettunen. dens, nemlig at anerkendelsen af, at økosystemtjenester er væsentlige for Tretrins-proces vores velfærd og eksistens, stiger blandt Udfordringen er, at beskyttede naturområder tilvebeslutningstagere i det øjeblik, naturens økosystem- jebringer så mange forskellige samfundsgoder og tjenester forsvinder. Og de forsvinder hurtigere end også indfører en række nye omkostninger, der skal nogensinde, påpeger Marianne Kettunen. i spil i det eksisterende økonomiske system for at Marianne Kettunens pointe er, at beskyttede na- give balance og et mere sandfærdigt billede af vores turområder spiller en afgørende rolle for at bremse velfærd. Det er nogle af bevæggrundene til, at Maridenne udvikling. Forskning viser entydigt, at be- anne Kettunen har arbejdet med social-økonomiske skyttede naturområder er effektive i forhold til at værdier i beskyttede naturområder. For bogen er en bremse tabet af arter inden for grænserne af områ- lavpraktisk guide, der beskriver processen i detaljer. det. Faktisk er mange er disse naturområder kende”Vi har delt det op i tre trin. tegnet ved at være det eneste levested for en række Saml først alle, der har interesse plante- og dyrearter. Og ofte forbindes de beskyt- i naturområdet. Bed dem om at tede naturområder også med en forventning og øn- give naturgoderne point fra en til ske om, at de skal modvirke klimaforandringer, at fem efter væsentlighed og betydde levere økosystemtjenester som bestøvning, at de ning. Derefter skal man overveje, skal sikre rent vand, at de skal garantere rekreativ om nogle af goder kan vurderes adspredelse for befolkningen osv. Denne lange liste mere detaljeret i form af kvantitasætter dem, der forvalter de beskyttede naturområ- tive goder, kvalitative goder eller der, under pres. På den anden side får det også be- goder, man kan sætte et prisskilt folkningen til at anerkende, at beskyttede områder på. Alle tre vurderingsgrundlag kan meget mere end bare at være fredet natur. En er lige vigtige,” siger Marianne social-økonomisk forståelse af naturens goder kan Kettunen understøtte den folkelige opbakning til at beskytte flere naturområder. Og hvis man tilmed kan tilføje et tal på økosystemtjenesten, bliver det nemmere at argumentere i et system af andre tal som udtryk for prioriteringer.

Bogen ”Social and economic benefits of protected areas” kan skaffes fra Taylor and Francis e-bookstore: www. ebookstore.tandf. co.uk

M

Ikke prisskilte på alt i naturen Økonomiske goder er ikke alt. Selvfølgelig ikke. Det er ikke altid muligt at sætte et prisskilt på ting af æstetisk karakter eller på spirituelle og kulturelle

En krone investeret i en nationalpark giver 10 kroner tilbage fra parkens gæster, viser en finsk undersøgelse.

17

Jo, penge gror faktisk på træerne

Vi undervurderer de ydelser, som naturen giver os, og det har vidtrækkende konsekvenser for mennesker og økonomier

Det er ørkesløst at betragte økonomisk vækst og bæredygtig udvikling som hinandens modsætninger. Det sidste er nemlig en forudsætning for det første, hvis kloden i kommende årtier skal kunne brødføde ni milliarder mennesker.

ORD Ulrik Andersen

B

ogen ”What has nature ever done for us” fik en særdeles positiv modtagelse i Storbritannien og præsenterer et anderledes argument for naturbeskyttelse end det gængse. Forfatteren er Tony Juniper, der er senior associate på Cambridge University og særlig rådgiver for både Prince Charles’ fond for bæredygtig udvikling og internationale virksomheder som Danone og Skanska. ”Vi undervurderer de ydelser, som naturen giver os, og det har vidtrækkende konsekvenser for mennesker og økonomier. Der er en tænkemåde, som siger, at det

18 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

at passe på miljøet er en klods om benet på økonomisk udvikling, men intet kunne være mere forkert. Bevarelse af naturressourcer holder økonomien i gang, ikke bare naturen,” siger Tony Juniper til Natur & Miljø.

Junipers motivation til at skrive bogen blev bestyrket i 2011, da Storbritanniens finansminister, George Osborne, fik landets grønne kræfter på nakken, da han konstaterede, at »vi (Storbritannien) redder ikke planeten ved at køre vores egen økonomi i sænk.« ”Mit ultimative mål med bogen er at gøre det umuligt at slippe afsted med at sige den slags, for

valget mellem økonomisk udvikling og bevarelse af naturens ressourcer er en falsk modsætning. Økonomien er afhængig af naturen,” siger Tony Juniper.

Naturafhængig økonomi Den videnskabelige bevisførelse for Junipers argument er blevet bestyrket i de seneste årtier, og Tony Juniper tror, den aktuelle økonomiske turbulens giver en kærkommen mulighed for at få budskabet ud i bredere kredse. ”Økonomien dominerer folks bevidsthed. Derfor tror jeg, det er muligt nu at komme igennem med argumentet og bevisførelsen

tema | grøn økonomi række positive sideeffekter i form af eksempelvis rensning af vand, kystbeskyttelse og bevarelse af biodiversitet,” siger Tony Juniper.

for, at beskyttelse af naturen ikke bare er et spørgsmål om moral, men at det også er essentielt for fremtidig økonomisk udvikling,” siger Tony Juniper.

Hans bog er et godt sted at starte for en indføring i argumentet, for bogen anskueliggør, hvordan rovdrift på naturressourcer på langt sigt viser sig at være langt mere bekosteligt end givtigt for samfundsøkonomien.

Med udgangspunkt i et væld af videnskabelige undersøgelser viser Juniper, hvordan naturen bidrager til økonomien med rensning af vand, konvertering af solenergi, indfangning af CO2, sygdomsbekæmpelse, udvikling af ny medicin, forebyggelse af katastrofer og meget meget mere. Og det koster ikke en krone, så længe vi ikke ødelægger systemerne.

Faktisk viser beregninger, at de services, naturen yder, er dobbelt så meget værd som verdens årlige samlede bruttonationalprodukt.

Men er det overhovedet nødvendigt at passe på økosystemer; kan teknologien ikke redde os? Tony Juniper er vant til at blive beskyldt for at være fatalistisk, men han afviser tanken om ’det teknolgiske fix’. ”Teknologi er essentiel, men utilstrækkelig. Tag indfangning af kuldioxid. Vi bruger tid og penge på at udvikle teknologier, der kan gøre, hvad regnskov, mangroveskov og tørvemoser gør i forvejen. Det er ikke for at sige, at vi ikke skal nedbringe CO2udledning og udvikle teknologi, men naturen gør det billigere og mere effektivt, og har samtidig en

Økosystemtjenester Og det er ikke længere nok at begrænse skaderne, det er nødvendigt at gøre en positiv forskel ifølge Tony Juniper. For vi nærmer os tippepunkter, hvorefter der ikke længere kan rettes op på skaderne. ”Nedbringer vi forurening med 10 procent her, og CO2-udledninger med 20 procent der, kan vi måske udsætte tidspunktet, hvor økosystemer standser med at virke, men resultatet er i sidste ende det samme. Derfor er vi nødt til at se økonomisk udvikling som en proces, der også genopretter økosytemer. Det er en stor opgave, men vi har ikke noget valg,” siger Tony Juniper.

Tony Juniper peger på bioøkonomi som vejen frem. Hvor forbrug af naturens ressourcer prissættes og afspejles i markedspriser. Som i Storbritanniens National Ecosystem Assesment, hvor vådområder vurderes til at bidrage med kystbeskyttelse for 1,5 milliarder pund om året, og den kuldioxid, som skovområder indfanger, vurderes til at være 690 millioner pund værd. Skaderne, vi gør på naturens ydelser, er estimeret til 6,6 billioner dollars om året, og en tredjedel af de skader forårsages af verdens 3.000 største virksomheder. Juniper og flere andre argumenterer for, at de skader, som virksomheder forårsager uden at få en regning, bør betragtes som subsidier, for hvis skaderne på de økonomisk givtige ydelser, naturen giver os, afspejlede sig på bundlinjen, ville firmaerne ikke have overskud. Derfor bør virksomheders miljøaftryk afspejles i regnskaberne, for ellers vil nedgangen i naturens kapital på sigt også gå ud over finansiel kapital. ”En bioøkonomi skal i sin ideelle form kun trække renter af naturens systemer, ikke tage af naturens kapital,” siger Tony Juniper.

19

ISHOCKEYMÅLMANDEN Kom hjem en dag i frostvejr og så til min store overraskelse en rødhals skøjte rundt på den nyligt tilfrosne sø i nærheden, hvor den fangede insekter. Jeg undrede mig selvfølgelig over, at der var insekter over isen, men også over, at rødhalsen var i stand til at manøvrere på isen – akkurat som en ishockeyspiller. Sammenligningen blev endnu mere slående, da

20 |

Natur & o gM Mi il lj jøø

| | nnr.r. 45 | | 22001131

den på et tidspunkt stillede sig mellem to stumper tagrør og lignede en ishockeymålmand parat til at fange pucken.

Samme fugl glæder os i øvrigt med sin fine klokkesang sent om aftenen i det sene efterår, hvor man ellers ikke hører fuglesang.

Tekst og foto Jørn Skeldahl

billedgalleriet |

Skovens hemmeligheder Som skovbrugselev deltog jeg en vinter i et naturplejeprojekt omkring et udsigtspunkt i de fredede Sondrup Bakker nord for Horsens Fjord. I ædelgranbevoksningen bag vores lyngklædte sydskråning var der år forinden foretaget plukhugst og således efterladt adskillige store træstød i skovbunden. På et af disse fandt jeg dette motiv, der insisterede på min opmærksomhed. Jeg overvejede i et øjebliks medlidenhed at befri det stakkels væsen fra dets åbenlyse indespærring, men konkluderede, at det formentlig havde fået mere

end nok af motorsave og snarere end et forsinket nødrå gav udtryk for almindelig fortvivlelse over det overgreb, som træet og dets artsfæller var blevet udsat for. Det kan selvfølgelig også bare have været et af naturens utallige, små sammenfald af usandsynlige omstændigheder. Et umiskendeligt ansigt, opstået i et samspil mellem veddets strukturer, svampevækst, vejrligets vedvarende forarbejdning og årstidens dunkle eftermiddagsbelysning.

Tekst og foto Sebastian Jonshøj

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kroner.

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø­g ade 20, 2100 København Ø.

Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst

på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel.

Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. januar. Bladet udkommer den 1. marts. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

21

Kærligheden, grundvandet og det blå ocean ord Tine Gjerløv foto territorium

22 |

Natur & Miljø

|

n r. 4 3 1

|

2013 2

interview | Troels Kløvedal

23

“Det er sgu noget forbandet svineri!”

Troels Kløvedal blev vred, da han så, at ordet “sprøjtegifte” nu skal slettes af ordbogen i Fødevareministeriet og i stedet erstattes af det mindre følelsesladede ”sprøjtemidler”.

Resolut skrev han en mail til Danmarks Naturfredningsforening.

kke langt fra havet, lidt vest for solen og i det sidste hus på grusvejen bor Danmarks nok bedst kendte globetrotter, den nu 70-årige Troels Kløvedal sammen med hustruen Else Marie Meldgaard.

Stuerne i den stråtækte gård emmer af de store rejser på de syv verdenshave. Skind fra Grønland, plakater fra Tahiti og et mørkt gulv af ædeltræet merbau, som han selv har lagt. De hjemmelavede reoler fra gulv til loft er spækket med bøger, hvoraf mange sikkert længere knapt kan opdrives på danske biblioteker. Der redigeres på fuld kraft på de sidste afsnit af den serie, som Kløvedal netop nu er aktuel med på TV2 Fri – ”Mit Danmark”.

Her sejler historiefortælleren og eventyreren Kløvedal de danske farvande tynde. På Nordkaperen

24 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2013

– selvfølgelig. ”De danske kyster er enestående – ja pragtfulde og dem skal vi beskytte af al magt.

De skal ikke plastres til med hoteller, som man gør mange andre steder i verden. Heldigvis har vi Planloven til at beskytte naturen, så den holder jeg meget af,” fastslår Troels Kløvedal. Kløvedal fik som så mange andre, der holder af og ønsker at beskytte naturen, den ind fra barnsben. Måske påvirkede indtrykkene fra naturen ham endda kraftigere end de fleste. For Kløvedal lægger ikke skjul på, at barndommen var traumatisk. Som syv-årig kom han på børnehjem ved Kokkedal. Det var ulykkeligt, og det var her, at han opdagede, at mørket, vinden og bølgerne var hans fortrolige venner, når nu resten af verden syntes at have vendt ham ryggen.

De blå oceaner Efter børnehjemmet kom han til en plejefamilie på en gård på Lolland. Her ætsede duften af nyslået hø sig ind i bevidstheden, og drengen Troels lærte, at naturen er noget, man selv skal lade sig iagttage af – at det er en selv, der er den fremmede, man er på besøg i naturen, som han selv beskriver det i sin bog ”Den tynde hud” om barndomsårene. Som ti-årig vendte han tilbage til København, hvor hans hårdtarbejdende mor for en stund formåede at samle familien igen. Men selv inde i den livlige storby trak naturen: ”Jeg tog ud af byen og fandt salamandre, skrubtudser og behandlede krager med brækkede ben. Jeg elskede at løbe ud i skoven, at ligge på en træstamme og kigge på gedderne i søen. Min mor mente, at jeg skulle være zoolog, og mit bedste fag var botanik,” siger Troels Kløvedal. Men skolen blev aldrig hans ven. Som 19-årig stod Kløvedal til søs som udlært skibselektriker fra skibsværftet i Hel-

interview | Troels Kløvedal OM Troels Kløvedal Som barn Troels Kløvedal blev født som Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København. Fire søskende blandt andre søsteren Hanne Reintoft og tidligere tv-direktør Bjørn Erichsen. På grund af forældrenes skilsmisse spredes familien og Kløvedal bor blandt andet på børnehjem.

Som hippie Som knægt kommer Kløvedal i lære på Helsingør Skibsværft og får en uddannelse som skibselektriker. I tyverne flytter han ind i Svanemølle-kollektivet (i København).

Kollektivet blev senere til Maos Lyst.

Som forfatter Allerede i 70’erne begynder Kløvedal at sende billeder ind til et billedbureau fra sine rejser, og han begynder også at skrive rejsereportager. Siden har han blandt andet udgivet 17 bøger med titler som: ”Fra Tahiti til Thyborøn” og ” Kærligheden, kildevandet…. og det blå ocean”.

Filmmand Troels Kløvedal har en mesterlæreuddannelse inden for film og har i dag sit eget produktionsselskab. Han står blandt andet bag storserien om flådens 500-års historie og er akkurat nu aktuel med serien ”Mit Danmark”.

singør. Resten er historie. Troels Kløvedal har gennemtrawlet det blå ocean i årtier, været steder på kloden, kun de færreste har hørt om, og talt med mennesker, de fleste af os kun har læst om.

Som et perfekt baggrundstæppe til interviewet er et par spotlights rettet ind på et smukt verdenskort bag Kløvedals store skrivebord, og da vi spørger ind til tilstanden i Limfjorden eller til kysterne langs Mariager Fjord, er det kaptajnen Kløvedal, der overtager roret. Som havde vi påmønstret Nordkaperen sejler vi i ånd og ord både op af Yangtzefloden i Kina, omkring Bora Bora i Fransk Polynesien, og selvfølgelig er vi også med på et par hæsblæsende ture over Biscayen.

For selvom interviewet egentligt skal handle om Kløvedals seneste rejse med Nordkaperen i de danske farvande, så kender eventyreren ikke grænser, når han beretter om livet på og under nogle af naturens største fænomener – himmel og hav: ”Jeg elsker at leve

under åben himmel. Det er frihed, og man frisættes her. Her er livet ens eget, og man kan gøre, hvad man vil, bare det ikke sker på ryggen af andre,” siger Kløvedal, der selv lever økologisk med blandt andet egne høns og usprøjtede æbletræer i haven.

Vi kan, hvis vi vil ”Jordens ressourcer er begrænsede. Men at påstå, at de ikke slår til, er løgn. Det handler udelukkende om griskhed, når vi hævder, at vi skal gøre vold på jorden for at mætte alle,” siger Troels Kløvedal, der tydeligt her har en klar hjertesag. Han læner sig ind over det store skrivebord og fortsætter: ”Jeg sagde allerede for 3o år siden, at vi i Danmark sagtens kan leve økologisk, og at vi ville få hele verdensmarkedet for økologiske varer. Det fik jeg klø for.

Men hvorfor skal jeg betale mere for økologiske varer end de giftige og endda støtte dem via EU. Det er som om, at landbruget har vundet hævd på at måtte forurene vores fælles ressourcer, og at vi andre skal betale for, at de ikke forurener. Det er da ikke i orden,” siger Kløvedal. Han brænder tydeligt for Danmark og Danmarks natur, men at få ham til at sige, at netop denne lille plet på kloden er det eneste rigtige sted at kaste anker, går ikke. Svaret kommer prompte:

25

”Nej nej - jeg har ikke et sted, hvor jeg siger: Akkurat her er det dejligste sted på kloden. For hvert eneste sted har sin egen værdi, uanset om man er i Stubberup eller på Yangtze. Lykken er en sindstilstand – ikke et sted,” siger Kløvedal og slår ud med armen og berømmer stjernehimlen over Djursland.

For nok har solen, månen, planeterne og de 56 navigationsstjerner sammen med tre sejladser rundt om den blå planet og utallige langfarter på de store have lært Kløvedal at navigere efter stjernerne. Men han navigerer ligeså klart efter følelsen af ret og uret. Så da han læste, at ordet ”sprøjtegift” nu skal skiftes ud med det mindre følelsesladede ord ”sprøjtemidler”, blev han vred og fór i tastaturet. Han er stadig vred: ”Det er sgu noget svineri! Tænk at kemikalieindustriens lobbyvirksomhed har overtalt Karen Hækkerup (fødevareministeren) til dette. Jeg håber, Danmarks Naturfredningsforening protesterer kraftigt og tager det op.

Vi har en enestående ressource i vores rene vand. Der findes ikke noget lignende i hele verden. Men landbruget er meget dygtigt – på

I 1967 køber Troels Kløvedal sammen med et par venner skibet Nordkaperen.

I 1974 er han på sin første jordomrejse.

Dem har han taget tre af, mens Kløvedal har været på utallige togter på havene.

den uhyggelige måde altså. Jeg kan jo se, at politikerne gennem årene bare nedsætter nye udvalg og kommissioner for at løse problemerne med forurening fra landbruget. Så kommer der en ny regering, og så starter det hele forfra. Det er til at blive desperat over,” siger Kløvedal. Han ser dog lyst på fremtiden og tror på, at logikken i, hvordan vi bedst dyrker vores afgrøder og dermed passer på naturens ressourcer, nok skal vinde i sidste ende.

Danmarks Naturfredningsforening Der kommer friskpresset juice og hjemmelavet tærte på bordet og ”I skal da lige have nogle friske øko-æg med hjem”, før Troels Kløvedal slutter dagen af med en oprigtig hyldest til medlemmerne i Danmarks Naturfredningsforening: ”Jeg er glad for, at der findes foreninger som Danmarks Naturfredningsforening, der slår i bordet. Naturen er noget, vi skal kæmpe for, og den havde været svinet mere til, hvis ikke det havde været for sådan nogle som jer,” siger Troels Kløvedal.

Hvert eneste sted har sin egen værdi, uanset om man er i Stubberup eller på Yangtze 26 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2013

VARM OG TØR I DET RETTE UDSTYR Kom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning og dejligt varmt og vandtæt fodtøj. Vi forhandler bl.a. Sorel, Columbia, Yeti, Pinewood, Haglöfs, Fjällräven, 8848 og Kamik.

Yeti Faith, super let, vandafvisende og varm dunfrakke. Lilla og sort.

Fjällräven Greenland Down herreparka i klassisk G-1000 materiale.

3499,-

3699,-

2699,3299,-

Pasha, dame jakke Varm, åndbar og vandtæt. Brun og marine.

Fjällräven Nuuk Parka, dameparka i klassisk G-1000 materiale.

Winter Carnival vandtæt, 9mm udtagelig filtsok rated -25C. Str. 36-42. Før 899,-

Sorel Youth Joan of Arctic 9mm udtagelig filtsok rated -40C. Str. 34-39. Før 999,-

899,-

Sorel Glacy, vandtæt og foret ruskind.

Str. 37-41. Før 999,-

549,-

799,899,M eg et mere end fi

skeg re j!

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 info@fiskegrej.dk • www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres

Sorel Youth Pac Nylon vandtæt, 9mm udtagelig filtsok rated -40C. Str. 29-39. Før 649,-

27

Sjælen i sælen med den store næse

ord jan skriver foto Naturepl.com

Gråsælen er Danmarks største indfødte rovdyr og vore farvandes svar på søelefanten. Det op imod 300 kilo tunge havpattedyr breder sig i disse år til flere og flere danske farvande. Hvis man er heldig ved havet, kan man møde gråsælen ansigt til knurhår, for den er tillidsfuld, og målt med menneskelig målestok virker den nysgerrig og intelligent

avnen lå stille hen denne disede dag, og jeg kunne høre gråsælen smaske højlydt, da den rejste sig op i vandet og gnaskede en sprællevende rødspætte, som den netop havde fanget.

Den lignede en kompakt Kong Neptun med kropsnære, korte arme, og da vi fik øjenkontakt, bildte jeg mig ind, at jeg så et glimt af sjælen i sælen.

I et splitsekund var det, som om landkrabben på kajen og kongen fra havet var på bølgelængde, og jeg var på nippet til at sige, at

H

28 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

hans højhed trængte til at få klippet negle.

Gråsælens luffer lignede lodne, brede menneskehænder, og da han viste sig i profil, afslørede han en romernæse af godt og vel Cæsarske dimensioner.

Det er ikke for ingenting, at de store gråsælhanner i Canada bliver kaldt ”Horse-head”. Med lidt god vilje har hannerne ligefrem et snert af søelefant over sig.

Og nu kan danskerne komme i audiens hos gråsælen på et stigende antal lokaliteter i de danske farvande, for bestanden af de fiskende havpattedyr vokser år for år.

Rovdyret breder sig ”Gråsælen er i stor stil under indvandring til Danmark, og jeg vil tro, at vi har omkring 1.000 af de store sæler, der indimellem gæster vores farvande. Langt størsteparten af de gråsæler, vi ser i Danmark, er på besøg i vores marine spisekammer. De fleste tager hjem igen for at yngle. Vi har næppe mere end cirka en håndfuld gråsæler, der yngler i Danmark,” siger seniorforsker Jonas Teilman, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han samler hvert år tallene på de flokke af sæler, der i sensommeren

naturportræt | gråsælen

Fra omkring 1900 og 100 år frem var gråsælen stort set udryddet i de danske farvande

29

Gråsælen blev i 1967 fredet i Danmark, da den stort set var udryddet i den danske natur. Fra 1889 til 1927 blev der udloddet skydepræmier for hver sæl, der blev nedlagt. I den periode blev der skudt flere end 35.000

sæler i de danske farvande.

Gråsælen var formentlig et let offer for udryddelse, fordi dens unger bliver liggende på land i dieperioden, hvorimod unger af spættet sæl kort efter fødslen er i stand til at gå i vandet og flygte.

bliver talt fra fly som et led i den nationale overvågning, NOVANA, af vandmiljøet og naturen.

Og meldingen er klar; krisen på sælbankerne er for længst overstået, og bestandene kaster solide renter af sig år for år. Danmarks sæler stortrives, både den mindre spættede og den store grå eminence, der længe var landsforvist.

Fra omkring 1900 og 100 år frem var gråsælen stort set udryddet i de danske farvande. Som de fleste af naturens fiskegourmeter blev havpattedyret i 1800-tallet erklæret fredløst, fordi det var en konkurrent til fiskerne. Det var i samme periode, at rovfuglene og skarverne blev lyst i band og fordrevet med afsæt i datidens natursyn, hvor kun mennesket havde ret til naturens goder.

30 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

her ses sælen Der yngler kun få gråsæler i Danmark, nemlig ved Læsø i Kattegat og på Rødsand vest for Gedser.

Men på visse årstider kan der ses større flokke på sandede øer, revler og landtanger adskillige steder i Kattegat, Øresund og Vadehavet.

Også sandfladerne i den vestlige del af Limfjorden er blevet faste hvilepladser for gråsæler.

Sælerne blev skudt og efterstræbt overalt, hvor de stak deres sælhundesnuder op af farvandene.

Gråsæler er lette at skyde, for de har for vane at rejse sig højt op i vandet for at skaffe sig overblik.

16.000 dyr Men siden årtusindskiftet er gråsælen, hvis hanner kan veje mere end en fuldvoksen kronhjort, vendt tilbage. ”Gråsælen har en væsentlig større aktionsradius end sin nære slægtning, den spættede sæl. De store gråsæler er opfindsomme og hele tiden på jagt efter nye fødekilder. De kan svømme 1.000 kilometer væk fra deres ynglelokaliteter, hvor de spættede sæler er mere konservative og sjældent opererer længere end 50-100 kilometer fra

deres liggepladser,” siger Jonas Teilmann. ”Formentlig vil vi se gråsælen vokse i antal de kommende år. Fra knoglefund og historiske beretninger ved vi, at gråsælen sandsynligvis har været mere talrig i Danmark end den spættede sæl, hvis bestand i dag er på cirka 16.000 individer. Om gråsælen vil kunne udkonkurrere sin mindre slægtning, ved vi ikke. Vi overvåger og tæller sælerne på deres rastepladser hvert år, så vi holder nøje øje med udviklingen på de enkelte lokaliteter,” siger seniorforskeren.

Kan man i grunden kalde gråsælen intelligent og nysgerrig?

Kan man kort sagt måle et havpattedyr med menneskelige alen?

Sæleksperten Thyge Jensen, der

naturportræt | gråsælen yngel I Østersøen føder gråsælerne deres hvide, uldhårede unger fra sidst i februar. Andre steder føder gråsælerne deres unger fra slutningen af september på afsides, fredelige skær og holme.

i mange år på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har arbejdet med både spættede sæler og gråsæler i museets sælarium, og som har studeret dyrene i både den danske og den arktiske natur, mener nej. ”Man skal passe på med at tillægge dyr menneskelige egenskaber, men gråsælens adfærd er noget for sig, det er ganske vist.

Jeg vil kalde den pågående og opsøgende i en grad, så det ligner nysgerrighed og tillidsfuldhed.

Dens intelligens vil jeg kalde for en stor ”bredde i adfærds- og reaktionsmuligheder”, siger han.

Soldyrker Gråsælen er bogstaveligt talt mere landbaseret end de udpræget marine sælarter. Den er ikke så specialiseret i sin levevis som eksempel-

vis grønlandssælen, hvis liv ikke udfordrer dyret til et favntag med de store beslutningsprocesser. ”For en grønlandssæl består tilværelsen af vand, is og fisk. Hvis den bliver stresset, så lukker den sine øjne og satser på, at problemet er ovre, når den åbner øjnene igen.

Jeg tror, at en gråsæl på en helt anden måde er nødt til at forholde sig til et forskelligartet miljø i stil med landrovdyr, der skal tage højde for et utal af aspekter i deres daglige liv,” siger Thyge Jensen.

Sæleksperten har hørt om gråsæler, der gnavede i lokkeænder, som en jæger i en skydepram havde liggende tæt på sig. Og det store havpattedyr har ry for at kunne mave sig om bord på sandpumpere, pramme og afsatser ved boreplatforme, når den vil slikke sol

størrelse Der er stor forskel i vægt på hanner og hunner af gråsæler. I den vestlige del af Atlanterhavet kan hannerne veje op imod 400 kilo, mens Østatlantens gråsælhanner i reglen højst vejer 300 kilo, mens hunnerne her sjældent er tungere end 190 kilo. I parringstiden er gråsælen territorial, og hannerne kæmper om herredømmet over flest hunner.

og hvile sig til havs. Den er cool på sin egen sælsomme måde.

Ja, det er ligefrem set, at en gråsæl har kravlet et stykke op ad en stige.

Også på sælbankerne i selskab med spættede sæler virker gråsælens gemyt påfaldende udfarende.

Og hannerne har hang til haremmer. ”Gråsælernes hanner slås og fjoller rundt helt anderledes end de spættede sæler, der ligger dovent og bare kigger hinanden dybt i øjnene. Der er et element af søelefant over gråsælen. Og engang så jeg, at en gråsæl rystede sin våde pels, da den lige var kravlet på land. Måske er det indbildning, men jeg synes, at jeg så en rest af landrovdyr i dén adfærd,” siger Thyge Jensen.

31

BUTIK

© Foto: Niels Thye

Se vores udvalg af kikkerter, Spottingscopes og Naturkalenderen og mange andre nyheder på www.dn.dk/butik

NATURKALENDEREN 2014

Naturkalenderen 2014 og postkort

Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område.

Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 3911 Ikke medl. pris Kr. 175,Medl. pris Kr. 139,Postkort, 12 stk. dobbelte kort med kuverter. Varenr. 3912 Ikke medl. pris Kr. 119,Medl. pris Kr. 89

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet Naturkalender til Europa Varenr. 3062 Ikke medl. pris Kr. 229,Medl. pris Kr. 189,Naturkalenderen til øvrige udland Varenr. 3063 Ikke medl. pris Kr. 275,Medl. pris Kr. 235,-

Samkøb af kalenderen og postkort Varenr. 3061 Ikke medl. pris Kr. 295,Medl. pris Kr. 219,-

Focus Spot 20-60x 60 inkl. stativ

Dette spottingscope-kit bringer dig 20 til 60 gange tættere på dit motiv. Spottingscopet er beklædt med gummi, hvilket giver en bedre beskyttelse. Stativet gør det nemmere for dig at følge dit motiv.

Objektiv 60mm Forstørrelse 20- 60 x Prismetype BK-7 Synsfelt 20x, 29 meter Synsfelt 60x, 19 meter Nærfokus, 12 meter Vægt 880g

SPAR 230,-

Varenr. 3927 Medl. pris kr. 769,Ikke medl. pris kr. 999,-

32 |

Natur og Miljø

|

n r. 4

769,-

|

2 0 13

Vi bytter julegaver frem til 31/1-2014. Sidste frist for bestilling inden jul er d. 20/12.

Vi anbefaler at bestille og betale via vores hjemmeside www.dn.dk/butik Er det helt umuligt, kan varerne bestilles ved fremsendelse af check, vedlagt forsendelsesoplysninger samt varenumre, eller ved betaling til vores konto i Danske Bank reg. 4183 konto 642 2330 Ved fremsendelse af check eller ved kontooverførsel skal der tillægges et forsendelsesgebyr på kr. 45,- for medlemmer og kr. 69,- for ikke-medlemmer.

Gør dit elforbrug 100% klimaneutralt

Vælg GlobalEnergi for fremtiden Vi bruger el hver dag. Men er vi klar til at betale prisen? Hver gang du bruger 1 kWh el, udledes der cirka 300 gram CO2 til atmosfæren*. Det har omkostninger for miljø og natur. Men det kan du lave om på ved at vælge GlobalEnergi. Det fungerer sådan, at du betaler 12 øre ekstra per kWh, og til gengæld bliver dit elforbrug 100 procent klimaneutralt. De 12 øre går ubeskåret til SEAS-NVE’s uafhængige Klimafond, der investerer pengene i vedvarende energi. Det betyder, at den kWh el, du har brugt, med sikkerhed vil blive genskabt som vedvarende energi. Dit elforbrug er med andre ord med til at sikre opbygning af mere vedvarende energi i Danmark. GlobalEnergi er anbefalet og udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Du kan læse mere på seas-nve.dk/globalenergi *) Energinet.dk, Danmark 2012

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK 33

V e s t ens honningbier summer i mol I den vestlige, industrialiserede verden kollapser i disse år et stigende antal bifamilier i en grad, så frugtbarheden i naturen og landbrugslandet synes truet.

I USA og Canada er antallet af honningbier halveret i løbet af få årtier.

I Danmark er der nu 40 procent færre bier end for fire årtier siden.

ORD jan skriver foto naturepl.com

D e danske biers summen har lydt lystigt over store dele af landet i sommeren 2013, der har været den bedste, længste og varmeste i mands og biavlers minde.

Men overordnet set er der grund til at summe kollektivt i mol, for der hersker sørgelige tilstande i kulturlandskabet, hvis man er en honningbi. ”Biavlerne i Nordamerika har de senere år lidt katastrofale tab, og biernes krise er alarmerende.

I Danmark har bidøden ikke nået niveauet fra USA og Canada, men situationen er alvorlig nok endda.

Kort fortalt så mangler honningbierne et netværk af varieret, rig

34 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

natur, hvor de året igennem kan finde føde. Ydermere er der på globalt plan et stigende forbrug af en lang række giftstoffer, som er under mistanke for at true biernes frugtbarhed og evne til at orientere sig,” siger Peter Esbjerg, der er formand for Binævnet, som har en rådgivende funktion i regi af Fødevareministeriet. I det daglige arbejder han som professor på Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet.

Gift er giftigt En gruppe af pesticider, der kaldes neonikotinoider, er under særlig mistanke for at spille en skurkerolle i biernes krise, hvor hele bifamilier kollapser og efterlader en tom kube. Disse giftstoffer blev introduceret i 1990’erne, og i dag er de udbredte og hyppigt anvendte over hele verden. Neonikotinoiderne virker som nervegifte for insekter ved at angribe centralnervesy-

stemet. 1. december 2012 indførte EU-Kommissionen som et forsøg et toårigt forbud mod brugen af tre typer af disse giftstoffer, der er mistænkt for at være skyld i sammenbrud blandt honningbier.

Der er dog delte meninger om neonikotinoidernes rolle. Det er ganske vist, at giftstofferne kan skade bierne, for det er påvist ved forsøg i laboratorier. Men kan giftene føre til sammenbrud i en grad, så verdens fødevareproduktion synes truet al den stund, at cirka 90 procent af alle afgrøder i landbruget bliver bestøvet af honningbier? Det er det store spørgsmål.

Diesel-os forvirrer ”I dag kan ingen levere et klart svar på, hvor skadelige disse stoffer præcist er, men der er ingen tvivl om, at brugen af gifte som neonikotinoider bliver den store kampplads på bifronten de kommende år,” siger Peter Esbjerg. ”Engelske forskere har også for ganske nyligt bragt forureningen med kvælstofoxider (NOX) på banen som en mulig medvirken til det stigende antal kollaps blandt Vestens bifamilier. Ligesom flere pesticider er mistænkt for at ødelægge biernes evne til at orientere sig, er diesel-osen mistænkt for at påvirke biernes evne til at søge mod de rette blomsterdufte.

Hvis dén teori holder stik, er det ganske alvorligt. Diesel-os er en

bier | af verdens mest udbredte forureningskilder, siger formanden for Binævnet.

Naturkvalitet for nedadgående På det håndgribelige nationale plan kan det tydeligt ses, at honningbierne har mistet terræn i det danske landskab de senere årtier.

Siden 1960’erne har naturkvaliteten i det danske kulturlandskab stort set konstant været for nedadgående, og Danmark dumper ganske enkelt som det ideelle levested for bier og sommerfugle, ja for alle arter af bestøvende insekter.

På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er topkarakter, vil Peter Esbjerg give det danske landbrugslandskab karakteren 2, når han bliver bedt om at vurdere det fra en summende honningbis synsvinkel. ”Biernes nedtur begyndte, da sprøjtemidlerne - først insektgiftene, så ukrudtsgiftene - vandt indpas på bekostning af radrenseren, som mekanisk havde fjernet ukrudtet på landmændenes marker. I takt med industrialiseringen af landbruget blev markerne større og større. Stengærder, jordvolde og levende hegn forsvandt, og der blev længere og længere mellem de små udyrkede oaser for naturen, hvor blomsterfloret og bierne rådede,” siger Peter Esbjerg.

I dag er 62 procent af Danmarks areal dækket af landbrug, og langt størsteparten af arealet er dyrket intensivt med brug af sprøjtegifte, kunstgødning og gylle. På mange egne er naturen præget af næringsberiget nedbør, der stammer fra ammoniak-fordampningen fra store husdyrbrug. Det bevirker, at vejrabatter og grøftekanter er præget af ganske få plantearter, som kan tåle de store mængder af kvælstof, der falder med regnen efter den fordampning af ammoniak, der primært stammer fra industrilandbrugets massive produktion af husdyr. Rabatterne er på den konto stort set blevet udraderet som levesteder for honningbier.

Og grøftekanterne er i disse år præget af bevoksninger med vild kørvel, brændenælder og græsser, som ikke har nogen værdi for honningbierne.

35

Det regner med næringsstoffer Også hederne med lyngplanter, som er attraktive for bierne, er i krise på grund af næringsberiget nedbør. Kvælstoffet giver en række græsarter gode vækstbetingelser på bekostning af hedelyngen, som er tilpasset magre jorder.

Danmarks honningbier fik også et tilbageslag, da den tidligere Venstre-regering i 2008 ophævede brakordningen, hvorpå landbruget slap de store maskiner løs over den vilde flora. I løbet af bare et år mistede honningbierne og alle andre bestøvende insekter brakarealer på størrelse med Lolland.

I slipstrømmen af opdyrkningen af Danmarks brakarealer fulgte i 2009 en lang række af opdyrkninger af paragraf 3-områder i

36 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

Naturbeskyttelsesloven. Disse områder er oaser i landskabet, og for insekter, dyr og fugle fungerer de på mange måder som trædesten i et hav af intensivt dyrket land.

Men denne lille natur i form af vandhuller med blomsterflor på bredderne, mindre områder med hede, overdrev og enge gik mange steder tabt i 2009. Og honningbierne mistede yderligere terræn. ”For bier og bestøvende insekter er det et problem, at der mangler sammenhængende naturområder i Danmark. Hvis man for eksempel færdes i Tyskland, kan man se, at der i det tyske landskab er flere korridorer, hvor naturen har spillerum, så individer i lokale bestande kan veksle mellem hinanden. Det kan godt være, at der er

mange naturgolde industriområder i Tyskland, men vort naboland mod syd har langt mere natur og et netværk af naturbaner, der kæder det hele sammen, end vi har i Danmark,” siger Peter Esbjerg.

Hvad vil landbruget Nøglen til et landskab, der er gæstfrit og gavmildt over for honningbien, ligger overvejende hos landbruget, om end havevejere også kan give insekterne en håndsrækning ved at plante stauder, urter, bærbuske og frugttræer i stedet for at så græs og lægge flis og fliser. ”Landbruget er og bliver den store landskabsforvalter, så det er på landbrugsfronten, der skal sættes ind, hvis indsatsen skal batte i stor målestok. Flere sprøjtefri zoner for eksempel i de vandløbsbræmmer, der er blevet lovbefalede, kan være en vej fremad. Desværre er der en udbredt mangel på både politisk interesse og folkelig forståelse for biernes levevilkår. Den grundlæggende naturforståelse er ved at uddø i Danmark. Det gør det vanskeligere at hjælpe honningbien,” siger Peter Esbjerg.

bier |

Bestøvere fortjener økonomisk støtte Honningbien leverer i kraft af sin bestøvning af blomster, træer og afgrøder en service, der i samfundsmæssig værdi alene i Danmark løber op i nabolaget af en milliard kroner om året.

På den baggrund bør biavlere modtage tilskud, ligesom kvægavlere og fåreavlere kan få støtte til landskabspleje og naturvenlige driftsformer

B

åde bøffen, koteletten og lammekøllen er bogstaveligt talt kommet til verden med et økonomisk afsæt fra den store samfundshusholdning. En bred vifte af tilskud fra den danske stat og EU hjælper på økonomien hos kvægbønder, svineavlere og fåreholdere. Men der vanker ingen tilskud til det eneste insekt, som mennesket holder som husdyr i stor stil, nemlig honningbien. I honningbiernes summende univers, der er selve grundlaget for en stor del af frugtbarheden under åben himmel, skorter det på de store summer og bidrag fra den fælles pengekasse. Og det er med til at gøre det ekstra svært at være biavler i et kulturlandskab, der er blevet mere og mere ugæstfrit og goldt set fra en bestøvers synsvinkel. ”Generelt mangler der en samfundsmæssig anerkendelse af betydningen af biernes bestøvningsarbejde. I modsætning til næsten al anden produktion af fødevarer får biavl ingen direkte økonomisk støtte fra samfundet.

Kun i forbindelse med bekæmpelse af bisygdomme yder samfundet en begrænset støtte til dansk bi-

avl,” siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening, som tæller cirka 5.000 medlemmer.

Biavlernes formand foreslår, at der indføres et kontant og kontinuerligt tilskud til biavlere, som lader deres bifamilier registrere i Det Centrale BigårdsRegister (CBR) i NaturErhvervsstyrelsen.

Bestøvning som en økosystemtjeneste af stor værdi ”I dag er ingen mennesker vist i tvivl om, at biernes bestøvning bidrager til at skabe helt uvurderlige værdier for samfundet, men de økonomiske vilkår for danske biavlere er meget dårlige. Ved at give tilskud til registrerede bifamilier vil man kunne tiltrække flere biavlere og dermed øge bestanden af danske bier. I disse år er prisen på honning på verdensmarkedet meget lav, hvilket presser den danske honningpris ned, så det på den konto er svært at få økonomi i biavlen herhjemme,” siger Knud Graaskov.

Formanden for Danmarks Biavlerforening påpeger, at biernes problemer er menneskeskabte, og at samfundet kan beslutte at ændre kurs ved at klæde landskabet mere varieret og bivenligt på.

Kulturlandet trænger til flere indslag, der kan minde om ”de gode, gamle dage” i 1950’erne, da landskabet var en mosaik af forskellige afgrøder, der vekslede med græssende køer og heste i det fri. Det var rent svir at være honningbi dengang. ”De gode, gamle dage” var faktisk gode. Det er ikke nostalgi, det er en kendsgerning.

Grønt ørkenlandskab ”I dag er det dyrkede danske landbrugsland, der lægger beslag på mere end halvdelen af hele landet, for en bi en grøn ørken det meste af året. Der er bogstaveligt talt intet at komme efter, når man er en honningbi,” siger Knud Graaskov. ”Bierne er afhængige af et varieret udbud af føde fra det tidlige forår og sæsonen ud. Det nytter ikke noget, at der er masser af pollen og nektar fra nogle få blom-

ster og planter i få uger. Bifamilier er afhængige af et fast fødegrundlag i alle de måneder, hvor de flyver. Men fødegrundlaget for Danmarks honningbier er blevet gradvist forringet de seneste cirka 50-60 år i takt med, at landbrugets monokulturer har lagt beslag på større og større dele af jorden.

Også landbrugets og haveejernes brug af sprøjtegifte har effektivt reduceret den vilde flora, som bierne er afhængige af,” siger Knud Graaskov.

Udyrkede pletter giver mere natur Biavlerne savner flere udyrkede pletter i landbrugslandet. Det kan være en trekant i et hjørne af en mark, hvor der hverken blive sprøjtet eller jordbehandlet. Jo flere vildtstriber og levende hegn, desto bedre levevilkår for både bier, dyr og fugle.

Hvis flere oprindelige danske planter fik større spillerum i landskabet, ville det også gavne bierne og øge bestøvningen og dermed udbyttet i landbruget og frugtavlen. ”I dagens Danmark repræsenterer mange byområder nogle af de bedste steder for bierne, fordi der i haver og parker ofte er den variation i plantedækket, som bierne behøver, fra de kommer frem om foråret, til de går til ro for vinteren i deres bo,” siger Knud Graaskov.

Køb honning fra Danmark Den enkelte dansker kan støtte biavlerne og dermed honningbierne i landskabet og naturen ved at købe dansk honning og ved at plante i haven med en tanke på det summende insekt. ”Hvis tilstrækkeligt mange danskere støtter op om honningbierne vil det nytte, og da vil den negative udvikling, som vi længe har været i, kunne vendes. Jeg er grundlæggende optimist på biernes vegne, for de har levet på Jorden i 100 millioner år og har klaret sig under skiftende forhold. På kort sigt tror jeg desværre, at tilbagegangen i antallet af honningbier vil fortsætte en tid endnu,” siger Knud Graaskov.

37

Familiehjælp til naturens summende kollektivister Nystiftet forening vil yde folkelig bistand til alle bestøvende insekter for eksempel ved at bygge insekthoteller og plante blomster, træer og buske, der er gæstfri set fra en bestøvers synsvinkel

A

doptér en bifamilie og byg et hotel til insekter. Sponsorér et bistade eller en bevoksning, der er gavnlig for bier. Sådan lyder nogle af en sværm af gode ideer fra Zen Støtten, der er en nyspiret græsrodsbevægelse, som hele tiden tænker på at handle til biernes bedste.

Under mottoet ”Vi støtter bierne, de støtter os” arbejder den lille organisation med udgangspunkt fra Haslev-egnen på Sydsjælland, for her bor Tanja Schjellerup, der er initiativtager til Zen Støtten, som vil tale de bestøvende insekters sags.

Det handler ikke kun om at gøre levevilkårene for honningbierne og honningproduktionen bedre, men om at hjælpe alle de uundværlige bestøvere i insekternes verden, der får det til at vokse og gro derude.

Bestøvere som samlet flok Humlebierne og sommerfuglene er også med på listen over de truede væsener, som har hårdt brug for håndsrækninger til et større spillerum i landskabet. ”Mange mennesker opfatter desværre primært bier som små irriterende væsener, der skal viftes væk. Men de glemmer, at bier bør behandles varsomt ligesom sommerfugle, for biernes gode

38 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

gerninger kan ikke vurderes højt nok. De står for op imod 90 procent af bestøvningen af alle blomster, planter og træer, som vi mennesker er afhængige af,” siger Tanja Schjellerup fra Zen Støtten.

Fokus på insektgifte Hendes mand er biavler, så hun har problematikkerne med honningbiernes skrantende levevilkår tæt inde på livet i hverdagen.

Selv er hun uddannet lærer med en barndom, hvor naturen var lige ved hånden, så hun fik tidligt i livet en bred interesse for det brogede liv i det grønne. ”Jeg synes, det er en ekstremt skræmmende tanke, at de bestøvende insekter mange steder i verden er truet på deres eksistens, fordi vi bruger så mange giftstoffer i vores kultur. I Zen Støtten vil vi arbejde på at få et totalt forbud mod de neonikotinoider, der foreløbig er blevet forbudt i to år på forsøgsstadiet. I det hele taget vil vi forsøge at blande os i miljødebatten, så der kommer ekstra fokus på pesticider, insecticider, fungicider og hvad de nu hedder, alle de sprøjtegifte, der truer de økosystemer, som de bestøvende insekter er en uundværlig del af,” siger Tanja Schellerup.

Giftene skal ud af landskabet, og en mangfoldighed af planter og afgrøder skal ind, mens der

Fakta om honningbien En bifamilie i et bistade består i højsæsonen maj-juli af 50-80.000 individer. Dronningen er familiens overhoved, der lægger alle æggene.

Desuden er der tusindvis af arbejderbier, som er ufrugtbare hunner, og nogle få tusinde hanner, som kaldes droner. En bifamilie i et bistade er et storkollektiv. Nogle gør rent i cellerne, så de er klar til at huse dronningens æg. Trækbierne flyver ud efter nektar og pollen, og andre tager imod føden, når de vender hjem, mens en fjerde gruppe fodrer larverne. Og så er der spejderbierne, som hele tiden er på udkig efter føde.

En honningbi flyver i reglen ikke længere end 1-2 kilometer fra boet for at skaffe føde.

I et gavmildt og blomsterrigt terræn kan en bifamilie lave 50-80 kilo honning i løbet af et år. Det er beregnet, at det kræver rundt regnet 4.000.000 flyveture frem og tilbage mellem boet og blomsterne at samle nektar til denne mængde honning.

Honningen bliver dannet, når nektaren som grundsubstans bliver tilsat enzymer fra arbejderbiernes kirtler. Det pollen, som bierne henter hjem, bruges til foder. Bierne producerer også en særlig voks, som er byggemateriale til de celler, hvor æggene lægges.

Desuden fremstiller honningbierne propolis, der er harpiks blandet med voks. Propolis bliver brugt til at dække boets inderside.

bier | Fødegrundlag Bierne er afhængige af et varieret udbud af føde fra det tidlige forår og sæsonen ud. art

Nektar

Pollen

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

Erantis Krokus i

Hassel Ribes Pil Rød hestehov Solbær Mælkebøtte Birk Kirsebær Løn Havtorn Mahonie Pynteæbler Kulturæbler Jordbær Hestekastanie Blåbær Berberis Tjørn Almindelig røn Tyttebær Hindbær Robinie - Falsk akasie

skal bygges små almennyttige og gratis boliger til bier og andre insekter, mener Zen Støtten. ”Det er naturligvis helt afgørende, at de bestøvende insekter kan finde blomster og planter med pollen og nektar fra det allertidligste forår til langt ud på efteråret, for det er et pålideligt udbud af føde året igennem, som sikrer bestandene,” siger Tanja Schjellerup. ”Mange steder kniber det også for insekterne at finde et sted at bo. Derfor vil vi lave projekter, hvor vi bygger insekthoteller, som vi sætter ud i naturen. Et insekthotel kan være af mange forskellige størrelser fra små fuglekasser til hele bistader. Det vigtige er, at vi får ført tankerne ud i livet. For at få en større variation i plantedækket vil vi også arbejde på at få sponsoreret planter, træer og buske, som bestøverne har nytte af.

Og der skal plantes mange steder fra altankasser til små byhaver og ude i naturen i læbælter og skove,” siger Tanja Schjellerup. www.zenstotten.org Den nystartede organisation er først nu ved at få luft under vingerne. Når den en dag bliver flyvedygtig, er det også planen at etablere Videns Bigården, hvor der kan undervises i grønne tankebaner. Find oplysninger om Zen Støtten: www.zenstotten.org

Raps Hvidkløver Hestebønne Blå stregbælg Dværgmispel Kornblomst Stenkløver Hjulkrone Honningurt Lavendel Gederams Lind Boghvede Rødkløver Solsikke Gyldenris Snebær Klokkelyng Hedelyng Asters

Varroamiden I Danmark lever der ikke længere vilde honningbier i naturen. Det skyldes den snyltende varroamide, der kan udrydde en

hel bifamilie i løbet af 3-4 år.

En varroamide er en kæmpe at bære på for en honningbi. Dens størrelse ville svare til, at et menneske bar rundt

på en snylter, der var stor som en kat. Dybest set er varroamiden et resultat af menneskets trang til at udveksle individer i geografisk adskilte bestande.

Biavlere har bragt den fra Indien til Europa, hvor den har udryddet naturens vilde bier.

Varroamiden bliver i dag målrettet bekæmpet af alle biavlere.

En ekstremt skræmmende tanke, at de bestøvende insekter mange steder i verden er truet på deres eksistens, fordi vi bruger så mange giftstoffer 39

Brumbasser behøver blomster og boliger Danmark er ikke så gæstfrit et dronningerige, som det var engang. Riget fattes både flora og fristeder til forårets humlebier, der alle er dronninger, som leder efter et beskedent slot i form af et hul i jorden. Humlebien hungrer efter hushjælp og håndsrækninger

D

er er noget trygt og godt over humlebien, som bakser med sin tilsyneladende umulige flyvekunst sådan lidt hulter til bulter lavt i himmelrummets hierarki.

Men krisen har overhalet hyggen for de bamsede bier, der i Danmark i årtier har været i tilbagegang.

Ligesom sommerfugle og andre bestøvende insekter har de fleste danske humlebier mistet dramatisk meget terræn i et land, der er domineret af monokulturer med kornafgrøder, og hvor mere end 60 procent af landskabet er under plov. ”Det er med de danske arter af humlebier som med vores dagsommerfugle. Specialisterne, der er kræsne med valg af levesteder og planter, er i tilbagegang, mens generalisterne, som kan klare sig med større arealer præget af ensartede afgrøder og industrilandbrug, har det fint. Generelt må vi dog sige, at Danmarks humlebier er ble-

40 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

vet markant færre, og flere står opført på rødlisten som truede i større eller mindre grad,” siger Yoko Luise Dupont, der er seniorforsker hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

De røde alarmklokker lyser for knap halvdelen af de 29 arter af humlebier, der er konstateret i Danmark. To af arterne, steppehumle og frugthumle, er uddøde, mens to andre, kløverhumle og felthumle, er ”kritisk truet”. Otte andre humlebiarter er opført som ”næsten truet”, ”moderat truet” eller ”sårbare”.

Manglende blomstertæppe Tidligere tiders varierede plantetæppe er bogstaveligt talt blevet revet væk under et stigende antal humlebier. Siden 1950’erne er der i Danmark blevet markant færre grøftekanter, levende hegn, jordvolde, blomsterrige overdrev og kreaturgræssede enge, hvor bierne kan søge føde og finde redesteder i det åbne land.

Haver og parker er derfor i stigende grad blevet grønne oaser for humlebierne, der er ferme til at bestøve ærteblomster og andre bælgplanter, mange krydderurter, bærbuske og frugttræer. Og så er de absolutte eksperter i at bestøve tomatplanter. ”I det danske landskab er der generelt blevet færre arter af humlebier. Der er også blevet færre individer af flere arter. Det er dokumenteret i kraft af en undersøgelse, hvor man i 1930’erne talte humlebier i marker med rødkløver. Knap 80 år senere blev der talt humlebier i de samme områder, og da var der sket en markant tilbagegang i antallet af bier,” siger Yoko Luise Dupont.

Den tilsyneladende mest frugtbare sommertid er ofte et ernæringsmæssigt nåleøje for en humlebi. For på denne tid af året er der meget få blomster, og så risikerer bierne at sulte.

Brug for føde hver dag ”Det er fælles for alle humlebier, at deres sæson er lang. Alt efter vinterens beskaffenhed kan den strække sig fra marts til november. Hele vejen igennem skal bierne have adgang til blomstrende planter. Men generelt mangler der i mange egne med intensivt landbrug et varieret blomsterflor, som sommerhalvåret igennem kan brødføde bierne, der ikke kan tåle at sulte i ugevis. Desuden er det et problem, at der nu om

bier | FAKTA Humlebier kan flyve ved lavere temperaturer end honningbier.

Derfor betyder humlebier meget for bestøvningen i det tidlige forår, da honningbierne endnu ikke er vågnet efter vinteren.

Humlebidronningerne hos de tidlige arter kommer frem med den første varme om foråret.

Overvintrende dronninger blev befrugtet sidste sommer eller efterår. Kort efter at de er vågnet, skal de finde et bo, hvor de kan lægge deres 5-15 æg.

dage bliver brugt et arsenal af giftstoffer til at bekæmpe skadedyr i landbrug, gartnerier og haver. For pesticider adresseret skadevoldere tager også de nyttige bestøvere med sig i faldet,” siger Yoko Luise Dupont. ”Vi ved, at giftstoffer som ”neonikotinoider” har alvorlige konsekvenser for bier. Insekternes frugtbarhed bliver forringet. De kan også miste deres evne til at orientere sig, hvis de på deres færden får disse giftstoffer i sig, og så kan de ganske enkelt ikke finde hjem til deres bo,” siger seniorforskeren.

En stor procentdel af det dyrkede danske land består i dag af monotone flader med korn, der ikke har nogen værdi for humlebier. Set fra en brummende bis betragtning er store dele af Danmark derfor blevet en fæstning af vindbestøvede afgrøder. ”Tidligere var der i vores landskab mange kløvermarker, som humlebierne bestøvede. Forår og

sommer igennem var der for årtier siden en broget buket af blomster i vejrabatter og markskel, som på skift gav bierne føde i form af pollen og nektar. I dag er der meget færre arter af blomster generelt i landskabet, og humlebiernes spillerum er snævret voldsomt ind. Det skorter både på mængde og kontinuitet i tilgangen til føde,” siger seniorforskeren.

Korte eller lange tunger Humlebier kan groft set deles i to kategorier. En kategori har lange tunger, en anden har korte. Det har vist sig, at flere af de langtungede humlebier er gået tilbage.

For eksempel er den langtungede kløverhumle stort set uddød i Danmark.

Sandsynligvis hænger det sammen med, at humlebierne med de lange tunger er specialister i at stikke deres tunger ned i mange af de blomster, der er forsvundet eller gået voldsomt tilbage.

Flere arter af humlebier har rømmet landbrugslandet og er rykket tættere på det urbane menneske. Som haveejer kan man tænke humlebivenligt ved for eksempel at plante krokus, juleroser og lyng, der er gode fødekilder for humlebier i det tidlige forår, da naturens blomster er få.

Generelt er læbeblomster, ærteblomster, kurvblomster, ranunkler, roser, honningurt og krydderurter som salvie, timian og lavendel gavmilde for humlebier.

Man kan etablere redesteder for humlebier ved at lade en del af en brændestabel stå eller en bunke kvas ligge. Det er også muligt at købe specialdesignede kasser til humlebier. For den afslappede haveejer, der har hang til hængekøje mere end til spade og rive, er humlebier det perfekte påskud til at lade stå til i naturens tjeneste.

Uforstyrrede og tilgroede haver yder kontant bolighjælp til brumbasser.

Når man i det tidlige forår ser en humlebi flyve lavt over jorden, er det sandsynligvis en dronning på jagt efter et redested.

Der skal pollen og nektar i rigelige mængder til for at gøre dronningen i stand til at grundlægge en koloni. De største kolonier af humlebier kan i løbet af sommeren tælle op imod 400 individer. Der findes cirka 250 arter af humlebier i verden.

41

Fyr, enebær og vild peberrod orD Johanne S. Bjørndahl & Julie A. Swane foto Lars ranek

O

m vinteren er der færre vilde sager at plukke, men der er stadig nogle smagfulde oplevelser at komme efter. Her viser vi, hvordan du kan bruge fyr, enebær og vild peberrod til julegodterne.

Fyr Fyrrenåle anvendes i mange lande i te. Undersøgelser af Stefan Källman viser, at indholdet af C-vitaminer er højst i vintersæsonen. Når du samler fyrrenåle til te og sirup, skal du tage de yderste friskeste skud, årsskudene. Der findes mange sorter i Danmark, og du kan bruge nålene fra dem alle. Friske grønne fyrrekogler kan også bruges som smagsgiver i saft, snaps og retter, der skal simre.

Enebær Enebær er kendt for sin kraftige smag og bruges flittigt i snaps og til fremstilling af gin, samt krydring af vildtretter. Enebær indeholder også æteriske olier, der har været brugt af indianere mod forkølelse, hoste og ondt i halsen. Enebær gror på heder og overdrev, de modne bær er sorte og blåduggede.

Peberrod Peberrod er en flerårig urt, der gror i vejkanter, ruderater og våde enge. Det er roden, du skal have fat på, så de skal graves op ,inden jorden fryser til. Du kan kende planten på de kraftige blade, der dufter og smager af peberrod. Peberrod indeholder meget C-vitamin, og efter sigende har det næsten samme positive effekt på dit immunforsvar som hvidløg.

42 |

Natur og Miljø

|

n r. 4

|

2013

FYRRENÅLESIRUP 250 g fyrrenåle (fra dette års skud) 4 dl rørsukker 4 dl vand Skyl skuddene og hak dem groft. Kom dem i en gryde sammen med vandet. Lad skuddene koge ved middel varme i 15 minutter, sluk og lad det trække natten over under låg.

Si nålene fra og tilsæt sukkeret. Lad det simre ved svag varme, indtil det er tyknet til sirup. Pas på det ikke brænder på. Når siruppen tykner på en kold underkop, er den færdig.

KONFEKT med FYRRENÅLESIRUP ca. 40 stk 75 g blødt smør 45 g flormelis 250 g digestive grovkiks 50 g tørrede abrikoser 50 g tørrede figner 50 g tørrede dadler 50 g hasselnødder Smørcreme: 50 g blødt smør 1 spsk fyrrenålesirup 200 g flormelis 100 g mørk chokolade 50 g smør Hak de tørrede frugter groft.

Rist hasselnødderne ved lav varme og hak dem groft.

Knus kiksene fint. Bland alle ingredienserne sammen. Slut af med at samle/ælte det til en masse.

Tryk massen ud på et stort skærebræt beklædt med bagepapir og form den som et rektangel med en højde på ca. 1 1/2 cm. Det er vigtigt at ’stampe’ massen godt sammen, brug en stor kniv til at forme kanterne skrapt. Dæk frugtpladen med husholdningsfilm og kom den i køleskabet i mindst et par timer.

Nu røres smørret sammen med flormelis. Smag til med fyrrenålesirup. Cremen smørres ud i et jævnt lag oven på frugtpladen og sættes tilbage på køl endnu en time.

Nu er konfektpladen klar til chokoladeovertræk. Chokolade og smør smeltes i vandbad.

Tag konfektmassen ud af køleskabet og smør chokoladen på i et jævnt lag. Det hele køles nu af i køleskabet til chokoladen er stivnet. Skær ud i små stykker på ca. 2 x 3 cm.

HVID GLØGG MED FYRREKOGLER, ENEBÆR OG LAKRIDS 3 dl fyrrenålesirup 8 dl æblesaft 1 økologisk lime i skiver 4 grønne kardemomme kapsler 10 hele enebær 4 skiver frisk ingefær 6-8 umodne, grønne fyrrekogler (se billedet) 1 flaske hvidvin 1 dl Peberrod-enebær snaps 1 dl hvid portvin 2-3 tsk lakridspulver 2 dl grønne rosiner 2 dl smuttede mandler skåret i flager

Kom limeskiver, ingefær, fyrrekogler, æblesaft og fyrrenålesirup i en gryde på lav varme. Kardemomme og enebær gives lige et tryk med kniven, inden det kommes i.

Varm op til kogepunktet, tag det af varmen, og lad det trække minimum en time og meget gerne natten over. Si krydderierne fra og varm langsomt essensen op igen med hvidvin, portvin og snaps. Smag til med lakridspulver. Kom rosiner og mandler i. Varm op og servér.

spis naturen |

PEBERRODENEBÆR SNAPS 350 ml snaps/vodka 1/2 dl småtern af frisk peberrod 10 blåsorte enebær 1 pigeon æble i både

Knus enebærrene let og kom peberrodstern og pigeonbåde i et glas med tætsluttende låg.

Hæld snapsen over. Lad det trække i 4-5 dage. Si snapsen og lad den hvile i et par uger i flasken, så er den klar til brug.

Hvem er vi?

Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane arbejder med at sanke spiselige planter og udvikle opskrifter til vild hverdagsmad. De har sammen udgivet kogebogen, Mad med Gran. Se mere på www.vingefang.dk

43

Bøger om natur og miljø

Andrea Hejlskov

Af Søren Olsen

Havørred på krogen Det er en æstetisk nydelse af blade igennem ”Havørred - Refleksioner

på kysten”, som dog først og fremmest er en rendyrket manual til kystfiskeri efter ørred. Lyriske indslag om kystfiskeriets glæder skal man finde andre steder. Til gengæld er bogen en guldgrube for både nybegynderen og den erfarne kystfisker, som her finder inspiration til at udvikle og forbedre sit fiskeri. Her er masser af nye, fisketekniske fiduser, som kan forbedre fangstudbyttet.

Jens Bursell & Rasmus Ovesen. 308 sider, 299 kr. (Fisk & Fri).

Elementær naturglæde Søren Ryge Petersen har hos sin grandfætter Erik Heide bestilt en gravsten med et relief af en svævende musvåge, for sådan en ville han gerne have været, hvis man ellers kunne vælge. Det fortæller han om i ”Naturglæde”, hvor han i fine, skønlitteraturagtige tekster kommer med nogle personlige refleksioner over naturen, fuglene, årets gang og livet på landet. De

44 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2013

ledsages af et rigt mål af illustrationer af Johannes Larsen, både velkendte oliemalerier og træsnit, men også en del mere ukendte billeder i akvarel og tusch. Beskrivelser af naturglæde kan let blive sentimentale og kvalmende, men det gælder ikke denne bog, der må være årets smukkeste naturbog! Søren Ryge Petersen: Naturglæde. 256 sider, 350 kr. (Lindhardt og Ringhof.)

De ferske vande

Langt ud i skoven

Med bogen om ferskvandet er fembindsværket ”Naturen i Danmark” færdigskrevet, og naturfolk har igen et aktuelt og grundigt opslagsværk om den danske natur. Teksten er leksikonagtig, men visse steder forsøger forfatterne at gøre den mere spændende at læse, med kapitlet ”Kampen for vandet” som det bedste eksempel. Ferskvandets fysiske forhold, organismer, planter og dyr beskrives indgående, og det samme gælder forurening og fremtidsperspektiverne. Kaj Sand-Jensen (red.): De ferske vande. 504 sider, 700 kr.

(Gyldendal).

Hvad sker der, når en dansk børnefamilie flytter langt ud i en svensk skov og bygger sig en bjælkehytte?

Kan man vende civilisationen ryggen, forenkle sit liv og leve af naturens gaver? Det beskriver Andrea Hejlskov åbent og ærligt i sin nye bog. Det er en dramadokumentarisk fortælling i et medrivende ekspressionistisk sprog. Familiens projekt lykkes ikke helt, men det er en vild og inspirerende historie. Desuden er bogen et godt debatindlæg, med kritik af det moderne og langt fra bæredygtige samfund.

Andrea Hejlskov: Og den store flugt.

240 sider, 300 kr. (Limfjordsforlaget).

Lær havefuglene at kende

Vild med grøn mad

Den dygtige fuglefotograf Lars Gejl har skrevet en dejlig havefuglebog, som både fortæller den gode og interessante historie om de vingede væsener, men også har en del praktiske fiduser om, hvordan man lokker dem ind i sin have. Fuglesang, farver i fuglefjer, aldersrekorder, redesnyltere, lugtesans og magnetfelt er nogle af de mange emner, som gør fuglenes liv spændende at kende. Silhuetplancher hjælper til at lære at kende forskel på fuglene, og QR-koder giver mulighed for at høre stemme og kald.

Lars Gejl: Havefugle. 168 sider, 250 kr. (Gyldendal).

Madskribenten og tv-kokken Louisa Lorang har tidligere skrevet ”Vild med salat” og ”Vild med vegetar”, som nu udkommer i en samlet udgave sammen med ”Vild med hverdagen”. Her er masser af inspirerende og spændende opskrifter på god, grøn og sund hverdagsmad, som er enkel at lave, men samtidig fuld af smag. Opskrifterne spænder vidt, lige fra sandwich med laks og kål til lynstegt broccoli med tofu. Alle retterne er flot illustreret med flotte helsidesfotos. Louisa Lorang: Vild med mad. 431 sider, 250 kr. (Lindhardt og Ringhof).

BØGER |

Det er så dejligt på landet Bonderøven Frank Erichsen har i sine fine tv-programmer været med til at genskabe glæden ved håndens arbejde, ved gård og på mark. I sin nye bog giver han vejledning i, hvordan man holder geder, dyrker bær og kartofler, sætter hegn og laver gynger til børnene. Der er lidt om vilde bær, og hvordan man laver en insektvæg, så man kan tiltrække ekstra hjælpere til haven. Det enkle liv på Kastaniegården er fint og følsomt registreret af fotografen Sofie Amalie Klougart.

Frank Erichsen: Det enkle liv – flere skridt på vejen til selvforsyning. 235 sider, 300 kr. (Gyldendal).

Kunsten at fiske laks

Fluenørdens forrygende fortælling

Vejret i kunsten

En vestjysk fugleø

Lystfiskeri er altid interessant, men næppe nogen anden nordisk fisk giver så store oplevelser som netop den sprælske laks. Når man bare én gang har været i nærkontakt med den lækre spisefisk, fået den på krogen og hevet den på land, så opsøger man elvene igen og igen i håb om at genopleve dette intense sus af spænding. Den velvoksne og ultimative bog ”Laks” er en samlet og opdateret udgave af Jan Grünwalds tre bedste bøger om laksefiskeri. Strategier, valg af udstyr og hvordan man binder en effektiv lakseflue beskrives udførligt.

Jan Grünwald: Laks. 400 sider, 400 kr. (Lindhardt og Ringhof).

Frederik Sjöberg er biolog og specialist i svirrefluer. René Malaise (1892-1978) var en svensk entomolog, der opfandt en insektfælde, den såkaldte Malaisefælde, som er kendt i hele verden blandt insektnørder.

Dette er de ydre rammer for bogen ”Fluefælden”, som er en sprogligt fortryllende bog om fordybelse, langsomhed og det at leve et sandt, indholdsrig liv, med og uden insekter.

Bogen er en herlig blanding af essay, selvbiografi og rejseskildring.

Kan man udgive den slags? Ja, og tak for det! Frederik Sjöberg: Fluefælden. 220 sider, 299 kr. (Forlaget Hr. Ferdinand).

Mens mange taler om det danske vejr, har kunstmalere og digtere beskrevet det på lærredet og i ord.

I sin seneste bog har den kendte tv-vejrmand Jesper Theilgaard sat en række værker ind i en meteorologisk sammenhæng med sine egne observationer. Og det er der kommet en meget flot kunst- og naturbog ud af. Her er både velkendte landskabsbilleder af for eksempel J. T. Lundbye og Johannes Larsen, men også flere sjældne billeder, som en snestorm af Holger Drachmann. Jesper Theilgaard: Vejret i kunsten. 148 sider, 300 kr. (Gyldendal).

Der er noget ganske særligt ved de fleste små, ubeboede øer. Det gælder også for Fjandø i Nissum Fjord, der på mange måder en af de fineste af slagsen. Jens Overgaard Christensen, en af Danmarks dygtigste naturkunstnere, har fulgt Fjandø og dens fugleliv og natur gennem mere end 30 år. I dagbogstekster og med flotte akvareller beretter han om de store kolonier af måger, terner og klyder, skarvernes indflytning og problemer med svømmende ræve. I sig selv en spændende beretning, der på mange måder er fortællingen om alle de ubeboede, danske øer. Jens Overgaard Christensen: Fjandø og Fuglene.

45

På tur med Naturkatapulten.dk Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder for hele familien på www.naturkatapulten.dk

Så skal der bygges

Ord Susie Langebæk, Naturkatapulten – i samarbejde med Mia og Simone, praktikanter fra Ørestad Gymnasium. foto Ditte Valente og DN

Sten på stranden Når vi går en tur langs stranden, kigger vi ofte efter sjove eller smukke sten. Stenene og en stensikker bog kan hjælpe os på en spændende rejse gennem Jordens historie og geografi. ten er bjergarter, der igen er en blanding af mineraler. Mineralerne er bjergarternes byggesten. De sidder gerne i et bestemt mønster afhængigt af, hvordan bjergarten er dannet – nærmest som et vævemønster i et stykke stof. Bjergarterne kan være finkornede eller grovkornede. Groft sagt bestemmer man stenene ud fra de mineraler, de er dannet af, mønsteret og den kornstørrelse, de har.

Hvor kommer de fra?

Der er mange forskellige sten langs de danske kyster. Stenene er især bragt hertil nordfra af istidens gletsjere og de store mængder smeltevand fra isen.

Igennem mange millioner år er stenene blevet dannet og derefter nedbrudt fra enorme klippeblokke til mindre og mindre stykker – helt ned til grus og sand. De er blevet blandet med vores mere lokale bjergarter som for eksempel kalksten, flint og sandsten. Det giver et kæmpe ”udvalg” af sten.

46 |

Natur og Miljø

|

n r. 4

|

2 0 13

Derfor er det oplagt at tage familien med på stenjagt på stranden.

Fra jordens indre og bjergenes top Stenarter som granit og basalt er dannet i jordens indre, og noget af det finder vej til overfladen gennem vulkanernes dybe skakter.

Andre slags sten har intet med vulkaner at gøre, men er stykker af bjerge, der er brækket af.

Nogle sten kan man let stedfæste.

For eksempel kommer rhombeporfyr, der – som navnet antyder – har rhombeformede pletter, fra området omkring Oslofjorden.

Sten til mange formål Stendiger, runesten, stendysser, flinteredskaber. Vi har altid brugt sten. Så sten fortæller ikke bare Jordens historie. Spændende levn som flintestensøkser, smykker og Jellingstenene vidner om stenenes afgørende kulturelle betydning gennem tiderne. I dag bruger vi stadig sten, grus og

OBS, OBS, OBS På offentlige strande må I samle, så meget I kan bære, men hvis I vil samle på private strande, samt i grus-, kalkog lergrave, skal I som hovedregel have tilladelse.

Danekræ: Loven om danekræ siger, at finder man noget af ”enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi”, har man pligt til at tilbyde staten, hvad man har fundet.

Meget få fund opnår status som danekræ, men finder I noget helt specielt, kan I aflevere det til et museum. Det kunne f.eks. være særligt flotte fossiler og krystaller, men også sjældne sammensætninger af mineraler.

sand til alt muligt fra huse og vejbelægninger til skulpturer og sandpapir. Og smykker.

Sjov med sten På stranden kan I blandt andet finde hulsten. Hulsten er sten med kalk i, hvor den bløde kalk er slidt væk, så der dannes et hul igennem stenen. De kaldes også køer – det stammer fra gammel tid, hvor legetøj var en sjælden ting, og de hullede sten spillede rollen som bondemandens køer, fordi de kunne ”tøjres” med en snor gennem hullet.

De sten, der har været udsat

familieoplevelser | sten

for bølgernes skvulpen i vandkanten, er blevet slidt runde og er nærmest silkebløde at røre ved. Finder I nogle af de lidt fladere runde sten, er de rigtig gode at slå smut med. Hvem kan få flest ’smut’?

Ofte kan I finde nogle rigtig flotte sten i vandkanten, men når I kommer hjem med dem, er de blevet tørre og kedelige at se på.

Det kan I klare ved at male dem med klar lak – for eksempel decoupage-lak – hvis de skal se flotte ud i vindueskarmen.

Gå ind på hjemmesiden www.naturkatapulten.dk og find mere om sten.

Den lille stenskole Fra venstre: granit, gnejs, sandsten og flintesten.

Sten-leg

(Terre) fra middelalderen

Fra mig til dig – et minde fra stranden

1. Runde Læg fire sten i en firkant. Den første spiller tager den femte sten i hånden. Stenen kastes op i luften, og spilleren skal samle én af de fire andre sten op fra jorden og lægge den til side, inden stenen gribes igen. Sådan fortsættes der, til alle fire sten er samlet op.

Tabes stenen, der blev kastet, eller får spilleren ikke fat på den sten, der skulle samles op, går turen videre til næste spiller, og man kan først gå videre, når de andre har spillet.

Læg stenene ud igen.

2. Runde Nu samler man to sten op ad gangen.

3. Runde I første kast samles tre sten op, i andet kast den sidste sten.

4. Runde Alle fire sten samles op på en gang.

5. Runde Stenene samles op som i 1. runde, men beholdes i hånden.

6. Runde Alle sten i hånden. En kastes op, og de fire øvrige lægges ned, inden stenen gribes igen.

En rund sten kan nemt blive til en mariehøne.

Få flere ideer til skønne naturoplevelser på www.naturkatapulten.dk 47

Vind 300 kr. til brug i DN’s butik Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.

Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik.

Vinderne får direkte besked.

Sidste frist for indsendelse er den 15. januar.

Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “skovstier”.

Vinder blev Frida Blomgren Larsen, Oure. Løsningen på “Naturkryds” var “biodiversitet”. Vinder blev Karen Helbo, Sdr. Omme.

48 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2013

inspiration til næste etape Herning Kongrescenter - den 14. - 15. januar 2014 Hør bl.a. om • Ny vandløbslov • Naturpleje som vindersag • Det bynære landskab og landbruget • Målrettet retentionsregulering • Rensning af drænvand • Vilde bier

www.plantekongres.dk

Arrangører: Videncentret for Landbrug - Aarhus Universitet - Københavns Universitet

PLK_2013_210x115_Natur_og_miljoe.indd 1

21-10-2013 10:15:17

Hatte og kasketter i Naturbutikken 20% rabat til medlemmer af DN

Atlantic leather kr. 549,-

Stetson Hatteras kasket kr. 599,-

Atkins Oilskin hat kr. 375,grøn, mørk brun, gyldenbrun

Sharon uldhue kr. 299,-

Stetson Datto kasket kr. 249,-

Stetson Sells kr. 695,-

Country Harris Tweed kr. 499,-

Country Patch Wool kr. 499,Grå, brune og blå tern

Stetson Vail kr. 795,-

Vesterbrogade 138- www.naturbutikken.dk - Dansk Ornitologisk Forening

Strømlund udlejes til ferieophold

Vejlerne – Lund fjord 5 km fra Bulbjerg ved Vesterhavet.

[Skriv et citat fra dokumentet, Velholdt ejendom som kan pointe. benyteller gengiv en interessant tes somplacere helårshus / fritidsbolig Du kan tekstfeltet et hvilsælges.

Ingensted bopælspligt. ket som helst i dokumentet.

Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.]

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

Foto “Mabeck”

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

50 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2013

Smukkeste beliggenhed med 1.9 ha eng og udsigt over Lund fjord et fuglereservat, hvor gæs og ænder trækker forår og efterår.

De 3 længer rummer 177 m2 beboelse + 64 m2 udhus og garage/værksted.

Evt. 2 familier.

Se ejendommen på www.edc.dk, indtast sagsnr. 77000442. Henvendelse til EDC Jørgen Gravesen tlf. 97921999 eller ejer tlf.

61741809

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program.

Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr.

Okt./nov. og feb. www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel • Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel • Få adgang til gratis guidede ture

2014

1

2

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Fjällräven Woodsman Jacket Varm og lækker.

1.799,-

Fjällräven Ws Luhkka Cape Flot poncho.

2.399,-

Fjällräven Greenland Down Jkt Dame & herremodel. 3.499,-

Fjällräven Greenland Parka Foret parka.

2.399,-

Fjällräven M’s Yupik Parka Klassisk vinterparka. 3.299,-

Fjällräven Kånken Klassikeren.

Fjällräven Rucksack nr. 21 Small - 15 liter.

1.199,-

Fjällräven Vidda Pro Dame & herremodel. 1.099,-

Fjällräven Gutulia Anorak Slidstærk anorak.

1.999,-

Fjällräven Canada Shirt 25% uld.

899,-

549,-

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv.

Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der findes i alle butikker.

FRILUFTSLAND BUTIKKER

THE NORTH FACE STORES

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE

KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

KØBENHAVN: Field’s KØBENHAVN: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

TELEFON: 33 14 51 50 E-MAIL: info@friluftsland.dk WEBSHOP: www.friluftsland.dk

Frederiksborggade 50-52 Lyngby Hovedgade 49d Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Kolding Storcenter Østergade 30 Bispensgade 34

FJÄLLRÄVEN EPIC STORE KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

<

Ny Fjällräven butik. Danmarks største udvalg.