Sære svampe Efter et regnskyl i sensommeren fyldes skovbunden pludselig med mystiske paddehatte. Kantareller, mælkehatte, støvbolde, fluesvampe, rørhatte, skørhat te og andre svampe i forskellige former og farver kan i løbet af få timer mase sig op gennem de visne blade. Men paddehattene er ikke hele svampen. For at forstå mere om svampene, kan vi sammenligne dem med et æbletræ. Paddehatten kaldes også for svampens frugtlegeme. Æblerne er æbletræets frugtlegeme. Frugtlegemet bruges, når svampen skal formere sig til nye svampe. Inden i frugtlegemerne har svampene sporer. Sporerne er svampens frø, som svarer til æblets kerner. Resten af svampene lever godt gemt som lange tynde tråde under jorden, inde i træer eller andre steder, hvor svampen kan skaffe sig mad og vand. De tynde tråde kaldes for hyfer, og alle hyferne kaldes tilsammen for svampens mycelium. Det kan minde om et edderkoppenet, der er vævet ind i jorden. Myceliet kan sammenlignes med æbletræets rødder, stamme, gre ne og blade. Svampe er hverken planter eller dyr. De har deres helt eget rige. Mennesker og andre dyr får energi til at leve og vokse fra den mad, vi spiser. Planterne får deres energi fra sollyset. Svampene lever af at nedbryde organisk materiale – levende eller dødt. Der findes også andre svampe end dem, der får paddehatte. Gær er for eksempel en svamp, og en anden vigtig svamp er skimmelsvampen penicillin.
Svampestøv Sporerne er svampens frø, og de er så små og lette, at de kan føres rigtig langt bort for at vokse som en ny svamp. En kæmpestøvbold producerer det største antal ”børn” for et levende væsen i naturen. Kæmpestøvbolden kan indeholde 17 billioner (17.000.000.000.000) sporer.
24