Page 1

Naturtjek

– en bog om biodiversitet


Udgivet Oktober 2016 Danmarks Naturfredningsforening Titel Naturtjek Redaktør Ole Laursen Tekster Ole Laursen og Thomas Neumann Layout SøstreneSandhed – Grafisk Design Illustrationer Knud Andersen, Theis Andersen, Form Agenda Foto Vitus Schlichtkrull, Colourbox, Ole Laursen, Marianne Krag Petersen, Carsten Snejbjerg, Biopix, Flickr: Ricardo Tryk KLS PurePrint ISBN 978-87-87030-60-1


INDHOLD

Tjek med Todd

4. Det Store Naturtjek

Todd er multikunstner, og han elsker naturen. Derfor er han med til at tjekke dyr, planter og svampe i Det Store Naturtjek. I kan følge Todd på Facebook og se alle hans små film om arterne og opfordringer til at tjekke naturen med appen NaturTjek.

5. Kom godt i gang 6. Noget om biodiversitet 8. Byg et bo til humlebierne 10. Seje specialister og geniale generalister 12. Hvad er et insekt?

Videoerne ligger også på www.biodiversitet.nu.

14. Livgivende vand 16. Forunderlig forvandling i sumpen 18. Tæt på pattedyrene 20. BioBlitz ved et stort træ 22. Veterantræet – et stort boligkompleks 24. Sære svampe 26. Dødt træ

I kan starte med at se min film ”Todd fortæller om biodiversitet”.

28. En lortedag i skolen 30. Vi kigger på fugle 32. På insektjagt blandt blomsterne 34. At leve og overleve på en sten 36. Planter – ren energi fra solen 38. Besøg Danmarks længste hotel 40. Varmt, tørt og trygt 42. Padder og krybdyr 44. Hvad kan vi gøre for at hjælpe biodiversiteten? 46. Sære og svære ord 47. Det har jeg set. Oversigt med ikoner

3


Det Store Naturtjek – vi har brug for din hjælp! Borgervidenskab, eller citizen science, som det kaldes på engelsk, er forskning, som inviterer alle med til indsamlingen af data. Bogen her er knyttet til Danmarks største citizen science-projekt. Det Store Naturtjek skal indsamle ny viden om udviklingen af biodiversiteten i Danmark. I Det Store Naturtjek kan I med jeres mobiltelefon og appen NaturTjek hjælpe med at indsamle vigtige data, som afleveres til forskere på Københavns Universitet og Århus Universitet. De har udvalgt 30 ret almindelige arter og 12 levesteder, som I kan være med til at finde og registrere. Forskerne kan med den nye viden vurdere den biologiske mangfoldighed frem til 2020. De har brug for 150.000 registreringer hvert år fra 2015-2020 med mindst 1.500 årlige registreringer i hver kommune. Allerede efter to år kan forskerne begynde se, om det går frem eller tilbage for naturen – også i din kommune.

I kan læse mere og følge med i projektet og resultater på

www.biodiversitet.nu

4


NaturTjek – Kom godt i gang Det er nemt og hurtigt at komme i gang med at naturtjekke. Det er lettest at ­registrere med appen NaturTjek, men I kan også registrere på hjemmesiden www.biodiversitet.nu

1. Først henter du appen NaturTjek i iTUNES (iPhone) eller GOOGLE PLAY ­(Android). Appen virker på alle Androidtelefoner og iPhones. 2. Åbn appen og følg vejledningen. Husk at give NaturTjek lov til at bruge din lokalitet. 3. Registrer dig som bruger. 4. Skynd dig ud i naturen og registrer, hvad du møder på din vej.

Hvad må jeg?

I appen kan du også

• Du må registrere både arter og levesteder så tit, du vil, men det er nok at registrere arterne én gang om måneden, selv om du ser dem flere gange på det samme sted. Levesteder behøver du kun at registrere én gang om året på det samme sted.

• Registrere, når du er uden netforbindelse.

• Hvis du ser samme art flere steder i nær­heden af hinanden, er det nok at registrere den én gang pr. kilometer. • Hvis I er flere sammen, som ser og vil registrere samme art eller levested, er det helt ok.

• Se dine egne og alle andres registreringer – også for de enkelte arter. • Slette eller ændre i dine registreringer. • Læse mere om de enkelte arter og ­levesteder. • Få nyheder og svar på de mest almindelige spørgsmål om registrering og projektet. • Dele billeder, kommentarer og registreringer på Facebook og Instagram.

• Du må ikke registrere døde dyr.

Følg din natur-score og vind præmier På www.biodiversitet.nu kan du følge med i, hvor mange arter du og andre har registreret. Hver måned trækkes lod om fine præmier, og vi kårer månedens Naturtjekker. Du kan konkurrere med dine kammerater og se en Hall of Fame med en top 1000 over de mest aktive Naturtjekkere.

I kan se, hvordan Todd tjekker med sin app i ”Todd viser, hvordan han ­naturtjekker“.

5


Noget om biodiversitet Prøv at forestille jer, at I kan bygge jeres egen verden og selv vælge, hvilke og hvor mange arter, der skulle leve i jeres verden. Der ville sikkert være ret stor forskel på en verden med få arter og en verden med rigtig mange arter. Biodiversitet Ordet biodiversitet betyder variationen i den levende natur. Det handler ikke kun om antallet af forskellige arter, men også om variationen i forskellige gener og økosystemer. Man kalder en rig natur med stor variation for en natur med en høj biodiversitet. Det vigtigt at bevare mange forskellige arter, men også at bevare mange forskellige individer. For hver art er der nemlig individer, der har forskellige gener. For at bevare mange forskellige arter, må man også bevare så mange forskellige økosystemer som muligt. Et økosystem omfatter både de levende organismer og deres omgivelser og kan også kaldes for et levested. En ensartet natur med få forskellige arter og levesteder har en lav biodiversitet. Her er to verdener bygget med legoklodser. I den første er der brugt en slags klodser i tre farver. I den anden er der brugt mange flere former og farver. De to modeller viser på en simpel måde forskellen på en verden med høj biodiversitet og en verden med lav biodiversitet. Modellerne kan heldigvis ikke sammenlignes med den levende natur. Der findes cirka 2.350 forskellige slags legoklodser, mens forskere skønner, at der er 30 millioner arter af dyr, planter, svampe og mikroskopiske organismer på Jorden – måske mange, mange flere. Der er kun beskrevet knap to millioner arter indtil videre, og der beskrives 17.000-18.000 nye hvert år.

Vi mister byggeklodser Selv om der findes rigtig mange arter på Jorden, er der grund til bekymring. Lige nu uddør arter mellem hundrede og tusinde gange hurtigere, end normalt gennem historien. De fleste arter trues, fordi deres levesteder forsvinder eller forandres på grund af menneskets indgreb. Det kan være koralrev eller regnskov,

6

men også her i Danmark forsvinder vigtige levesteder som vandhuller, stenrev, overdrev, heder, enge og gamle skove. Mange af de truede arter spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb og økosystemer. Måske er vi på vej mod en kedeligere verden med færre byggeklodser og lavere biodiversitet.


Hvad kan vi gøre? Noget af det vigtigste for at sikre en høj biodiversitet er at beskytte og pleje de mange forskellige naturtyper. Det er også vigtigt at vide, hvilke arter der er truede, og hvordan biodiversiteten udvikler sig. Hvis I med appen fra Det Store Naturtjek registrerer dyr, planter, svampe og levesteder i naturen, hjælper I med helt ny viden, som er med til at sikre en høj biodiversitet.

Vidste du det? Også danske forskere er med til at finde nye arter. I 2014 beskrev og navngav forskere fra Statens Naturhistoriske Museum fx 142 nye arter. Blandt andet 20 arter af tusindben, som alle blev fundet på et enkelt bjerg i Tanzania.

7


Byg et bo til humlebierne Humlebiens dronning når aldrig at blive mere end et år gammel og må leve et hektisk liv i naturen. De dygtigste humlebi-dronninger når i deres korte liv at rejse et rige fra en rede med musetis, opnå en kort og blomstrende storhedstid for derefter at se riget styrte i grus og alle indbyggerne dø. Heldigvis efterlader kolonien sig en ny række befrugtede dronninger, der kan starte en ny koloni i det kommende år. De unge dronninger overvintrer i en tør, lille hule i et stendige, en jordhule, en bladbunke eller lignende. De kommer ud i det tidligste forår og begynder straks at producere æg og lede efter et godt sted til den nye koloni. Når dronningen er flyttet ind, kan man snart se nye arbejderbier flyve ud og ind i kolonien. Sommeren igennem flyver de små pelsklædte og tungt lastede brumbasser fra blomst til blomst og samler pollen og nektar. På den måde er humlebierne med til at bestøve frugttræer, buske, blomster og andre nytteplanter. I løbet af sommeren kan der komme mellem 100 og 400 flittige humlebier i en koloni. Alle koloniens indbyggere arbejder hårdt på at sikre nye unge dronninger, som skal overleve den næste vinter. Inden kolonien uddør, er der udklækket en række nye unge dronninger og en flok hanner, der kan parre sig med dem. Inden kulden sætter ind, er alle andre humlebier i kolonien døde.

Humlebier i Danmark I Danmark har vi 21 arter af redebyggende humlebier. Mange af humlebierne er truede, fordi deres naturlige levesteder som hegn og stengærder forsvinder, og fordi vi bruger mange flere sprøjtegifte end tidligere.

8


Byggevejledning • Start med at lave en trækasse som på fotoet. (indvendige mål cirka 30x30x15 centimeter) • Taget skal være et par centimeter bredere (32x32 centimeter) • På taget sættes tagpap, og samlingerne i kassen gøres helt tætte med silikone eller bivoks. • Bor et indflyvningshul (diameter 22 mm) cirka 5 centimeter oppe midt på forsiden. • Bor et udluftningshul (diameter 30 mm) cirka 2 centimeter fra taget midt på bagsiden. • Foran udluftningshullet sættes et lille finmasket metalnet (som det, man finder i stempelkander). Nettet skal holde parasitter ude. • Fyld kassen med et godt lag isolerende materiale. Det kan være blødt, tørt græs, tørret mos eller findelte blade. • Midt i fyldet laves et lille hul på omtrent tre fingres bredde. Hullet forbindes til indflyvningshullet ved fx at stikke en pegefinger ind i begge ender og gøre plads. • Det lille hul i midten fyldes med blødt polstringsmateriale. Det bedste ville være at finde en gammel muserede. Dronningerne elsker gamle musereder, og duften af musetis er det bedste lokkemiddel. Man kan også bruge uld, hår børstet fra underpelsen af en hund, eller lignende. Pas på med at bruge noget, humlebierne kan hænge fast i. • Polstringsmaterialet fordeles i det lille hul ved at køre rundt med fingrene nede i det, indtil man har en lille, fin rede foret med et tyndt lag polstring. Den indvendige diameter skal være ca. 3-4 cm. Det er meget vigtigt at sørge for, at der fortsat findes en tunnel fra indgang til midten af reden. • Til sidst lægges endnu et lag isoleringsmateriale øverst, inden låget lægges på. • Stil kassen op der, hvor humlebierne søger efter et sted at bo i foråret. I haven ved de blomstrende buske, ved en træstub, store sten, gærder, grøfter og andre markeringer i terrænet.

Vidste du det? Det er et gammelt engelsk ord for humlebi, dumbledor, der har givet navn til Albus Dumbledore, som er rektor på Hogwarts i Harry Potter-bøgerne. Det er en gammel videnskabelig myte, at humlebier ikke burde kunne flyve. Det kan de – både i virkeligheden og videnskabeligt bevist. Hemmeligheden er en kombination af meget hurtige vingeslag (cirka 230 pr. sekund), rotation af vingerne og retningsændringer af vingens bevægelser.

Levested – Blomstrende buske eller klatreplanter

Her kan I måske også registrere:

En blomstrende busk eller klatreplante, som er mindst 2 meter høj, kan registreres. Busken eller klatreplanten blomstrer, eller måske ved du, at det er en plante, som blomstrer på et andet tidspunkt. Det kan f.eks. være tjørn, hunderose, slåen, vedbend eller gedeblad (kaprifolium). De blomstrende buske eller klatreplanter tæller også med i ”Mange slags blomster”. Mange insekter som fx bier og sommerfugle har gavn af blomstrende buske og klatreplanter.

Blåfugl, citronsommerfugl, kølle­ sværmer, guldsmed, liden klokke, tjærenellike, tormentil, rød flue­ svamp, vokshat, pindsvin, spætte og egern.

9


Seje specialister og geniale generalister Generalister Nogle arter trives godt i mange forskellige slags natur og kan bruge mange forskellige ressourcer. De er ikke kræsne og er meget almindelige. De kaldes generalister, og de er ikke særlig sårbare for forandringer i deres levesteder. Brændenælder er et godt eksempel – eller måske mennesket. Specialister Andre arter har helt særlige krav til deres omgivelser. De begrænses i deres udbredelse og er ikke så almindelige. De kaldes specialister og lever tit i en helt særlig slags natur. De finder hjørner af naturen, hvor de er meget konkurrencedygtige. Alle andre steder vil de altid tabe til andre arter. Man kan sige, at de gør det rigtig godt på hjemmebane, men taber altid på udebane.

10

Vi skal passe på specialisterne

Et mikro-levested i snor

Mange specialister bliver truede eller uddør, fordi vi fjerner eller ændrer deres særlige levesteder – deres ”hjemmebane“. Det kan være koralrev eller regnskov, som har masser af specialister. Her i Danmark kunne det fx være strandenge, højmoser, urørt skov, stenrev eller næringsfattige søer. Ved at passe godt på naturens særlige levesteder, passer vi godt på biodiversiteten.

Mosser er primitive og lave planter, som sjældent bliver over ti centimeter høje. De fleste mosser foretrækker fugtige levesteder, men mange arter er nøjsomme. De kan vokse på steder, hvor andre planter ikke kan fylde pladsen ud. De har ikke brug for meget lys eller næring og kan tåle at tørre ud i lange perioder. De er med andre ord specialister.


I SKAL BRUGE:

I kan lave en kokedama – et lille hængende mikrolevested for mos og en enkelt plante.

Mos Bomuldssnor Havejord En plante

Kokedama er det japanske ord for mosbold (koke=mos og dama=bold).

Tag en lille plante med jord omkring rødderne. Form jorden og eventuelt lidt ekstra havejord til en kugle på størrelse med en tennisbold. Pak kuglen ind i en plade mos og snør rundt om kuglen med bomuldssnor. Lad kuglen trække i en skål med vand i 5 minutter, og lad den dryppe af, inden I hænger det hele op i et langt stykke snor, så planten vender opad. Kokedamaer skal vandes som andre planter en til to gange om ugen. Lad kuglen trække vand i en skål i 5-10 minutter og lad den dryppe af, inden I hænger den op igen. Hvor får jeg mos fra? Hvis I ikke har mos i haven, er det tilladt at samle mos i skoven til privat brug. I offentlige skove må I samle i hele skoven, i private skove kun det, I kan nå fra vej eller stier. Tag kun arter, der er meget af, og saml forskellige steder, så I ikke fjerner hele bestande.

Levested – Område med små planter

Her kan I måske også registrere:

Små planter kan enten være blomsterplanter eller mosser. Jorden er domineret af mos og/eller andre spredte, små planter. Tørvemosser tæller også med, selvom de også er med som arter. De små blomsterplanter tæller også med i ”Mange slags blomster”. Mange små blomsterplanter eller et tæt mosdække viser, at jorden er så mager, at store, dominerende planter ikke kan konkurrere.

Blåfugl, citronsommerfugl, kølle­ sværmer, guldsmed, liden klokke, tjærenellike, tormentil, tårnfalk, vokshat, snog, brune frøer, sala­ mander, firben og hugorm.

11


Hvad er et insekt? Insekter er små dyr med vidt forskellige former, farver, levemåde og levesteder. De kryber, kravler, svømmer, flyver og løber omkring. Der er rigtig mange af dem. Otte ud af ti kendte dyrearter er insekter. Insekter har tre særlige kendetegn, som adskiller dem fra andre dyr. • Det voksne insekt har seks ben • Dyret har udvendigt skelet • Hos det voksne insekt er kroppen tydeligt inddelt i hoved, forkrop og bagkrop. Kun dyr med alle tre kendetegn er helt sikkert insekter. De fleste insekter kan flyve på et ­tidspunkt i deres liv.

Udvendigt skelet Insekterne bærer skelettet uden på deres bløde krop. Det svarer næsten til, at man gav jer en ridderrustning på, limede den fast til jeres hud, og derefter hev jeres skelet ud. Der er også mange andre dyr, der har udvendigt skelet – for eksempel krabber og edderkopper.

12

Luften siver ind og ud af insekterne Insekter har ingen lunger som os eller gæller som fisk. De har nogle små huller i huden. Herfra siver luften ind og ud gennem nogle fine rør til insekternes indre. Insekterne skal bruge ilt fra luften. Deres åndesystem kaldes tracheer.

Kroppen • Insekter er leddyr. Deres krop er delt op i hoved, bryst og bagkrop. • På hovedet findes øjne, mund og antenner. • Forkroppen har vinger og ben. De fleste insekter har to par gennemsigtige vinger. • Bagkroppen kan have en brod, der kan bruges til at stikke eller lægge æg med.


Insekter i Det Store Naturtjek Blåfugle Blåfugle er en artsgruppe af små blå sommerfugle. De fleste blåfugle er afhængige af særlige værtsplanter som fx timian og klokke-ensian. Planternes levesteder er truede af gødning fra landbruget. Der er derfor flest blåfugle i udyrkede enge og på overdrev med en naturlig vegetation.

Citronsommerfugl Citronsommerfugl er en af årets tidligste dagsommerfugle, fordi den overvintrer som voksen. Den smukke hvidgule sommerfugl er ret almindelig, men til forskel fra nældens takvinge, dagpåfugleøje og kålsommerfuglene, er den mere afhængig af naturlig vegetation og uforstyrrede områder.

Guldsmede

En magisk forvandling Næsten alle insekter lægger æg. I løbet af insekternes liv forvandles æggene til voksne insekter på forskellige måder. Nogle insekter har fuldstændig forvandling. Andre har ufuldstændig forvandling.

Ufuldstændig forvandling Her har insekterne tre former i løbet af livet. De er æg, nymfer og voksne. Nymferne ligner de voksne, men har som regel ingen vinger. Græshopper, skøjteløbere, ørentviste, kakerlakker og guldsmede har ufuldstændig forvandling.

Fuldstændig forvandling Her klækkes æggene til larver. De ligner slet ikke de voksne. Larverne bliver til en puppe. Inde i puppen sker en forunderlig forvandling fra larve til et voksent insekt. Her er der altså fire forskellige former. Insekterne er æg, larver, pupper og voksne. Sommerfugle, bier, hvepse, fluer, myrer og biller har fuldstændig forvandling.

Der er cirka 35 arter af ægte guldsmede i Danmark. De har altid fire vinger, der sidder vinkelret ud fra kroppen – også når de hviler. Bredden og længden kan være op til ti centimeter. Larverne fra de ægte guldsmede er glubske rovdyr, som lever i vand. Guldsmede ses derfor tit ved søer, moser og vandløb. Guldsmede er lette at genkende og fortæller noget om vand i landskabet.

Køllesværmere Køllesværmere er små sommerfugle med kølleformede antenner. De stiller krav til deres omgivelser og trives bedst på lyse, åbne blomsterrige steder med få menneskelige forstyrrelser og begrænset gødning. Vingerne er mørke med et grønligt metalskær og har 3-6 tydelige, røde pletter.

Vandnymfer Vandnymfer er mindre og mere spinkle end guldsmede. Tilsammen vejer 50 vandnymfer kun et gram. Når vandnymferne parrer sig, ligner de to kroppe tilsammen et hjerte. Det kaldes et parringshjul. Vandnymfer skal registreres, fordi de viser, at der er vand i landskabet. De fleste arter af vandnymfer stiller høje krav til, at vandet skal være rent.

13


Livgivende vand Vand er helt afgørende for livet i naturen. Ikke kun som drikkevand, men også som yngle- og levested for et mylder af spændende arter. Selv den mindste havedam og vandpyt udgør en del af et stort netværk af livgivende ferskvand. I Danmark har vi over 120.000 søer og vandhuller og 64.000 km vandløb. Det er ikke svært at finde vand i naturen, men tidligere var det meget lettere. De sidste 150 år er langt over halvdelen af vandhullerne i den danske natur blevet fyldt op eller tørlagt. Mange vandløb og vandhuller er blevet forurenet af gødning og sprøjtegift fra landbruget, kemikalier fra industri og af byernes spildevand. Det har betydet, at nogle af de dyr og planter, der lever i vandet, er forsvundet eller blevet sjældne. Heldigvis gør vi også noget godt for vandhullerne. Nye love og planer har betydet, at der ikke længere bliver ledt så meget spildevand, kemikalier og gødning ud i vandet. Der bliver gravet helt nye søer, og mange gamle vandhuller og vandløb bliver genskabt til glæde for både dyr, planter og mennesker.

På opdagelsesrejse, fangst og ekspedition til vandhullet En tur til vandhullet skal være meget mere end våde sokker og mudret tøj. Det hele bliver lidt sjovere og mere lærerigt, hvis I bruger af erfaringerne fra den opdagelsesrejsende, fangeren og videnskabsmanden. Fælles for dem alle er, at grundig forberedelse og det rigtige udstyr er afgørende.

På opdagelsesrejse ved vandhullet Vi mennesker er heldigvis født nysgerrige. Gennem historien er modige opdagelsesrejsende draget ud i verden for at udforske og kortlægge ukendte egne, hvor ingen har været før. De har ledt efter både rigdom, eventyr og ny viden om natur og mennesker. I skal tage af sted til jeres vandhuller som opdagelsesrejsende. Der findes nemlig masser af ukendt land, der skal beskrives, og nye oplevelser både over og under vandet. Hvordan gemmer og husker I jeres oplevelser og optegnelser?

14


På fangst ved vandhullet Det er spændende at gå på jagt. Både, når man målrettet går efter et helt bestemt bytte, og når man er på fangst efter ukendte dyr og planter. Jægere, fiskere, samlere og fangere har gennem tiden været helt afhængige af at kunne finde og fange bytte i naturen. Man overlevede, hvis man kendte naturen og årets gang. Man skulle også have det rette udstyr med sig og øve fangstteknik. Ved vandhullerne møder I mange flere spændende dyr og planter, når I er forberedt på fangst. Hvilke fangstredskaber, fælder og opbevarings­ udstyr har I brug for?

I videnskabsmandens fodspor Videnskabsmanden – eller -kvinden forsøger at forklare, hvordan verden fungerer og hænger sammen. Det starter med, at man undres over et eller andet. Hvorfor er der fx ingen fisk i vores vandhul? Man sætter sig bedre ind i sagerne og giver sit bedste bud på en forklaring. Måske har en bjørn spist alle fiskene. Det kaldes også for en hypotese. Forklaringen afprøves grundigt gennem forskellige forsøg, målinger, eksperimenter og observationer. Resultaterne kan vælte eller støtte jeres forklaring. Hvad undrer vi os over ved vores vandhul, og hvilken forklaring tror vi på er den bedste – vores hypotese?

Levested – Vand

Her kan I måske også registrere:

Vand kan være et vandhul, en sø, å eller bæk. Kendetegnet for vand er, at der er åbent vand. Dog tæller udtørrede vandhuller om sommeren også, hvis du ved, at der plejer at være vand i. Hvis der er partier med klart vand og fugtige partier, registreres både vand og sump.

Brune frøer, guldsmede, salamandre,­ snoge, vandnymfer, engkabbeleje og tørvemos.

15


Forunderlig forvandling i sumpen Sumpen og de små vandhuller er fra det tidligste forår til hen på ­sommeren ynglested for tusindvis af padder. Det er et af naturens store undere at følge paddernes forvandling fra fiskelignende planteædere til landlevende rovdyr med lunger. Selv om de er fredede, må I godt følge udviklingen hos de mest almindelige. I må indsamle et m ­ indre antal æg eller haletudser for at tage dem med hjem til akvariet i klassen. Til undervisningen er det tilladt at indsamle nogle æg eller hale­tudser af: lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet, spidssnudet og grøn frø. I akvariet kan I følge deres spændende forvandling. I finder haletudser i det lave vand, som opvarmes af solen. Der er nogle gange flere tusinde, og de er ikke svære at fange. Fyld lidt vand i syltetøjsglasset, og put haletudserne i glasset. Det er bedst at fange haletudserne, hvor man er nogenlunde sikker på, at der ikke lever sjældne arter. I kan også finde en opslagsbog på biblioteket med forskellige haletudser. Æggene ligger tit ved vandplanter eller inde i rørsumpen, hvor de er lidt beskyttede. Hvis I samler æg, så kan I let se, om de kommer fra tudser, frøer eller salamandre. Frøer lægger æg i klumper, tudser lægger æg i lange strenge og salamandre lægger æggene enkeltvis på vandplanter. Der dannes en geleagtig masse rundt om æggene. Den beskytter de små, mens de vokser. Geleen får også æggene til at flyde op i overfladen, hvor den virker som et drivhus.

16


Sørg for at tage nogle ekstra vandplanter med hjem til akvariet. Haletudserne spiser de små alger, der vokser på planterne, bundmaterialet og akvariets glas. For at være helt sikre på, at haletudserne får nok mad, kan I give dem en knivspids fiskefoder til akvariefisk hver tredje dag. Salamanderlarver holder meget af dafnier og andre smådyr. Hver uge bør I skifte en tredjedel af vandet i akvariet ud med vand fra søen. Hvis I ikke har mere vand fra søen, så kan I til nød bruge postevand. Hvis I bruger en akvariepumpe til at ilte vandet, er det ikke nødvendigt at skifte vandet. Haletudserne må ikke stå i vindueskarmen eller i fuld sol. Haletudserne kan ikke lide vandtemperaturer over 20 grader. Det varer ikke længe, før I vil se, at haletudserne begynder at få ben. Bagbenene kommer først. Lidt senere kommer forbenene. Derefter har de behov for at kunne trække vejret over vandet. I kan for eksempel sætte en stor flad sten i den ene ende af akvariet, så haletudserne kan kravle på land. I kan også lave en tømmerflåde af et stykke bark, som flyder i overfladen. Når alle fire ben er fremme, og halen er væk, har I fået frøer eller tudser, som skal sættes ud det sted, hvor I hentede dem.

I SKAL BRUGE: Et fiskenet. 5-10 haletudser eller lidt flere æg (afhængigt af ­akvariets størrelse). Vandplanter fra det sted, hvor I fangede haletudserne. Et glas med låg og nogle ­plastikposer til at bære dyr og planter hjem i. Et akvarium, som er sat op med vand fra vandhullet. Lidt fiskefoder.

I kan se Todd kysse frøer i filmen ”Frøer“.

Levested – Sump

Her kan I måske også registrere:

Sump er et meget fugtigt område, som ikke er dyrket – fx en ådal, mose eller eng. I kan kende en sump på, at det kræver gummistøvler at gå der. Hvis der både er fugtige steder og steder med klart vand, registreres både sump og vand.

Brune frøer, guldsmede, salamandre, snoge, vandnymfer, engkabbeleje og tørvemos.

17


Tæt på pattedyrene Vi mennesker begejstres ofte af pattedyrene. Det er sikkert genkendelsens glæde. Mennesket er nemlig et af de over 50 pattedyr, der lever i Danmark. Vi har over 80 % af vores gener til fælles med en markmus. Tidligere har her været mange store pattedyr som bjørn, los, ulv, elg, urokse og vildsvin. De har alle været forsvundet, men nu er ulven tilbage, vildsvin skydes jævnligt, og man har i 2016 udsat elge i Lille Vildmose i Nordjylland. Der er i Jylland fundet en kronhjortetak, som er 650.000 år gammel. Det er det ældste tegn på pattedyr i Danmark. De fleste vilde pattedyr er indvandret, efter at isen trak sig tilbage for cirka 11.000 år siden. Pattedyr er rigtig gode til at tilpasse sig livet mange forskellige steder – lige fra blåhvalen i havet til de mindste mus og flagermus, som kun vejer nogle få gram. Der er tre ting, som adskiller pattedyrene fra andre dyr.

18

Mælkekirtler

Hår

Tre små knogler i ­mellemøret

Alle pattedyr giver deres unger mælk. Både hanner og hunner har mælkekirtler, men hos hannerne stopper udviklingen, inden de bliver voksne.

Alle pattedyr har på et tidspunkt i deres liv haft hår. Nogle er nøgne som voksne, men de har haft hår som små. Andre har kun hår nogle ganske få steder på kroppen. De fleste hvaler har for eksempel kun nogle små følehår tæt på munden.

Alle pattedyr har tre små specielle knogler inde i øret. Knoglerne kaldes hammeren, ambolten og stigbøjlen.


Pattedyr i Det Store Naturtjek Egern Egernet er et vores få dagaktive pattedyr. Det lever i blandede skove, i parker og i haver. Egernets latinske familienavn – Sciurus – betyder ”den, der sidder i sin egen skygge“. Navnet kommer af, at egernet tit sidder med halen op langs ryggen og ind over hovedet – måske som en slags camouflage? Egern er ret almindelige og nemme at genkende. Hvis vi får mere og vildere skov, vil det sikkert betyde fremgang for egernet. I begyndelsen af 1930’erne blev man opfordret til at bekæmpe egernet. Jagtfonden udbetalte en krone for hver indleveret egernhale. Egernet er siden blevet totalfredet.

Flagermus Flagermus er de eneste pattedyr, der kan flyve. Der findes 13 arter af flagermus i Danmark. Nogle af dem er meget sjældne og lever kun få steder. Den største danske flagermus er brunflagermusen. Den har et vingefang på cirka 35 centimeter. Den mindste flagermus, dværgflagermusen, har et vingefang på cirka 21 centimeter og en kropslængde på 4 centimeter. Flagermus ses oftest flyvende fra tusmørke og et par timer frem. Flagermusene flyver med hurtige bevægelser og bratte skift i retning. De piber i høje toner, som kan være svære at høre. De lever mange steder, også i byer. Ses tit over vand eller i åbne naturområder.

Hare Haren findes over hele landet, men antallet af harer er gået meget tilbage de seneste 50 år. Den trives bedst i et landskab med små marker, hegn og forskellige afgrøder. Flere vilde hjørner i landbrugslandskabet vil forbedre forholdene for harer. Harer er skumrings- og natdyr. De ses derfor mest om morgenen og aftenen. Haren kan løbe meget hurtigt – op til 80 kilometer i timen på korte strækninger. Den kan holde en fart på 50 kilometer i timen over en kilometer. Haren spiser sin egen lort. Det gør den, fordi plantedele er svære at fordøje. Derfor må haren have hjælp af små mikroorganismer, som lever i dens tarme, til at nedbryde plantedelene. Det kan kun lade sig gøre, hvis haren spiser sin mad to gange. Hvis den ikke spiste sin lort, ville den dø af sult.

Pindsvin Med sine karakteristiske 6-7000 spidse pigge ligner pindsvinet ingen andre danske dyr. Pindsvinet har en særlig muskel, der gør det muligt for pindsvinet at rulle sig sammen til en kugle og på den måde blive helt beskyttet af pigge. Pindsvin foretrækker en blandet bevoksning og lever gerne tæt på mennesker i villahaver, sommerhusområder, hække og buskads. Mange pindsvin bliver dræbt i trafikken. Det vil gavne pindsvinet, hvis vi holder vores haver lidt ”vilde“ med krat og grenbunker, og vi lader være med at bruge gift i haven.

19


BioBlitz ved et stort træ Skovens levende kæmper giver ly, læ, føde og ynglemuligheder for mange andre arter. Nogle store træer har gennem årene opbygget et tæt samarbejde med særlige svampe. Den slags samarbejde kalder man for symbiose. Svampene er koblet på træets rødder og overfører vand og næringsstoffer til træet, som til gengæld sender sukkerstoffer fra fotosyntesen ned til svampen – et perfekt samarbejde. De store træer kan være ret forskellige levesteder. Eg og ask er lystræer. Det betyder, at der slipper en del sollys ned mellem bladene. Derfor er der mange flere planter i skovbunden, og der kan vokse en underskov af små træer, buske og urter under de store ege- og asketræer. Bøgen er et skyggetræ. Under de store bøge slipper der ikke meget lys ned, når de først har fået blade. Om foråret kan der i bøgeskoven være fyldt med blomster som anemoner, vorterod og ­lærkespore, som lige skal nå at komme op, samle næring og sætte frø, før bøgen springer ud.

BioBlitz omkring et stort træ En BioBlitz er et øjebliksbillede – et snapshot – af biodiversiteten på et afgrænset område. Det er en fælles jagt på arter på et sted i et bestemt tidsrum. Det giver et godt billede af livet og biodiversiteten omkring et stort træ, hvis I kaster jer ud i en BioBlitz. Find et stort levende træ og afmærk sammen det område rundt om træet, som I vil undersøge. Det kan være en cirkel på 20 meter omkring træet eller måske et område på 50x50 meter. På et par timer skal I finde og registrere så mange arter som muligt – både dyr, planter og svampe. I kan måske forberede jer lidt ved at dele jer ind i hold, som leder efter bestemte artsgrupper, undersøger bestemte områder eller specialiserer sig i særlige fangstmetoder.­

20

• Et smådyrshold leder efter smådyr på træets bark, på jorden og under bladene. De har insektsugere og slagnet til at ­fange dyr på træets blade og grene med. • Det grønne hold finder og registrerer alle buske, træer og planter i området. • Et lufthold kigger efter fugle og flyvende insekter. De klatrer måske op i træet og arbejder med kikkert. • Et specialhold leder efter svampe rundt om og på træet. • Et hold er ude dagen før for at sætte musefælder op. Vælg og sammensæt jeres egne hold, så I dækker så ­mange arter som muligt.


Dokumenter jeres BioBlitz Find sammen i klassen en god metode til at dokumentere jeres fund. Det kan være en god ide at tage fotos af alle de arter, I finder, og gemme dem i en fælles rapport. Mange arter kan I sikkert ikke navnene på. Det kan være, at I kan finde en ”ekspert“ eller bruge opslagsbøger og internettet til at slå flere af arterne op. Alle de ”ukendte“ arter kan blot tælles med som art x. Så kan I til sidst se, hvor mange forskellige arter I kunne finde på x minutter omkring jeres store træ. Måske kan I også dele jeres oplysninger med andre.

I kan se mig møde et egernt i filmen ”Egernt!“.

Et stort egetræ kan have over tusind arter tilknyttet – så tag også en god snak om, hvorfor I ikke fandt helt så mange. Var det vejret, årstiden, tidspunktet på dagen/natten, fangstmetoder osv. I kan måske følge livet rundt om træet på forskellige årstider. Der kan være meget stor forskel på, hvilke planter I kan finde i april og september.

Levested – Stort træ

Her kan I måske også registrere:

I Naturtjek er et stort træ et levende træ, du ikke kan nå rundt om. Store træer med markante huller eller store afbrækkede eller døde grene registreres som veterantræ. Store træer udvikler en grov bark og en stor krone og bliver et godt levested for mosser, laver, insekter, jordbundsdyr og svampe. Alene det forhold, at de har stået i mere end 100 år på samme sted, gør træerne til stabile levesteder, som mange arter har gavn af.

Spætte, egern, mos, gul anemone, rød fluesvamp, fyrsvamp, kanta­ reller.

21


Veterantræet – et stort boligkompleks Træerne har altid været skovbrugets ”afgrøde“. Ligesom man har høstet korn på markerne, har man høstet træer til tømmer. Det har man gjort, når træerne var nøjagtig så gamle, at de havde den størst mulige værdi. Man har mange steder plantet skovene til med en enkelt art af træer. Så kostede det mindre at fælde og fjerne dem, når de var parat til at blive høstet. Lidt ligesom man ikke har blandet byg og hvede på kornmarkerne. Mens træerne voksede sig store, har man passet og plejet dem ved fx at tynde ud i træerne, fjerne grene og rydde skovbunden. På den måde fik træerne gode vækstbetingelser, og det var let at komme til med de maskiner, der skulle fælde træerne og fragte dem ud af skoven. I den slags produktionsskove har meget få træer fået lov til at blive veterantræer. Døde træer og grene har ikke fået lov til at ligge og rådne og blive nedbrudt til muld i skovbunden. Her er ikke så mange levesteder som i skove med blandede træer, gamle træer og dødt ved i skov­ bunden. Biodiversiteten er lav. Nu er det svært at få solgt tømmer til en værdi, så man kan dække omkostningerne ved at passe og pleje skoven. Mange steder har man valgt at drive skovbrug på nye og bedre måder for biodiversiteten. Det kalder man for naturnær skovdrift. Andre steder har man for naturens og biodiversitetens skyld valgt at lade skoven passe sig selv. Det kaldes for urørt skov eller vildskov. Urørt skov er et af de aller­ vigtigste steder for en høj biodiversitet. I den urørte skov er der stadig plads til både mennesker og græssende dyr.

22


Veterantræet – fuglenes favorit En række fugle bygger reder i huller. Det er bl.a. spætter, stære, musvitter, mange mejser og naturligvis ugler. De kaldes alle sammen hulru­ gende, og de har brug for træer med masser af huller og sprækker. Flagermusene har også brug for de hullede træer og masser af insekter, svam­ pe, edderkopper, orme, mosser, laver, egern og andre små pattedyr flytter også ind i veterantræ­ ernes store boligkompleks.

Hurtig bolighjælp Hvor der ikke er veterantræer nok til at dække fuglenes husbehov, kan I måske hjælpe dem ved at sætte forskellige redekasser op. I kan også sætte redekasser op til fx flagermus og egern.

Tjek på fuglene I kan med en lille let undersøgelse få et indblik i fuglelivet i jeres lokale skov. Find et område med flere veterantræer, og spred jer i små grupper i skoven tæt på træerne. Nogle grupper ser efter fugle, og andre grupper lytter efter forskellige fuglestemmer. Der kan også være grupper, der kigger efter andre spor efter fuglene – fx uglegylp eller kogler, der er hakket i stykker af spætter. Der er størst aktivitet tidligt om morgenen eller i skumringen. Aftal at bruge fx en halv time til iagttagelser. Her skal I helst være helt stille. Lyttegrupperne kan måske øve sig hjemmefra på karakteristiske stemmer hos skovfuglene. Det er også en god ide at kunne optage stemmerne, så I bagefter kan finde frem til de rigtige arter.

Grupperne, der skal se efter fugle, har opslagsbø­ ger med og tager måske fotos af fuglene. Her er det en god ide med et kamera med zoom. Find også et område uden veterantræer. Det kan være en ung bøgeskov med mange glatte, høje stammer. Gentag den samme øvelse, som I gjorde i området med mange veterantræer. Sammenlign jeres resultater mellem de to områder.

Levested – Veterantræer

Her kan I måske også registrere:

Et veterantræ er et træ, der ”ser ud til at have levet et hårdt liv”. Kendetegn for veterantræer er, at det er levende træer, der har markante huller eller afbrækkede eller døde grene. Der vokser ofte svampe, mosser eller laver på træet. Levende træer, som allerede har udviklet skader og hulheder, er gæstfrie leve­ steder for masser af dyr og svampe. I heldigste fald kan sådan et veterantræ overleve i mere end 100 år, før det forfalder. I den tid er det til glæde for hundredvis af andre arter.

Spætte, egern, mos, gul anemone, rød fluesvamp, fyrsvamp, pind­ svin, kantareller.

23


Sære svampe Efter et regnskyl i sensommeren fyldes skovbunden pludselig med mystiske paddehatte. Kantareller, mælkehatte, støvbolde, fluesvampe, rørhatte, skørhat­ te og andre svampe i forskellige former og farver kan i løbet af få timer mase sig op gennem de visne blade. Men paddehattene er ikke hele svampen. For at forstå mere om svampene, kan vi sammenligne dem med et æbletræ. Paddehatten kaldes også for svampens frugtlegeme. Æblerne er æbletræets frugtlegeme. Frugtlegemet bruges, når svampen skal formere sig til nye svampe. Inden i frugtlegemerne har svampene sporer. Sporerne er svampens frø, som svarer til æblets kerner. Resten af svampene lever godt gemt som lange tynde tråde under jorden, inde i træer eller andre steder, hvor svampen kan skaffe sig mad og vand. De tynde tråde kaldes for hyfer, og alle hyferne kaldes tilsammen for svampens mycelium. Det kan minde om et edderkoppenet, der er vævet ind i jorden. Myceliet kan sammenlignes med æbletræets rødder, stamme, gre­ ne og blade. Svampe er hverken planter eller dyr. De har deres helt eget rige. Mennesker og andre dyr får energi til at leve og vokse fra den mad, vi spiser. Planterne får deres energi fra sollyset. Svampene lever af at nedbryde organisk materiale – levende eller dødt. Der findes også andre svampe end dem, der får paddehatte. Gær er for eksempel en svamp, og en anden vigtig svamp er skimmelsvampen penicillin.

Svampestøv Sporerne er svampens frø, og de er så små og lette, at de kan føres rigtig langt bort for at vokse som en ny svamp. En kæmpestøvbold producerer det største antal ”børn” for et levende væsen i naturen. Kæmpestøvbolden kan indeholde 17 billioner (17.000.000.000.000) sporer.

24


Arter i Det Store Naturtjek Vokshatte Vokshatte har som regel flotte, stærke gule til røde farver på hattens overside, underside (lameller) og stokken. De hedder vokshatte, fordi de med deres tykke lameller, glinsende overflade og stærke, klare farver ser ud som om, de er lavet af voks eller plastik. De vokser ofte i lavt græs på gamle, afgræssede marker, men du kan også finde dem i vejkanter, gamle græs­ plæner og i fugtige skove.

Kantarel Kantareller kaldes også for skovens guld. De er nemlig fremragende spisesvampe. Der er både en alminde­ lig og en bleg kantarel. Kantareller er afhængige af et særligt samarbejde med træerne. De vokser især sammen med bøg, eg, birk, gran og fyr. Kantareller vokser altså i både løv- og nåleskove, men de er mest almindelige i mosrige skove på mager jord. Det er en naturtype, som er i tilbagegang i Danmark.

Fyrsvampe Fyrsvampe føles hårde og meget seje. Undersiden er fyldt med små huller (porer). Formen kan minde om en omvendt hylde eller en hestehov. Fyrsvampe kan blive op til en halv meter brede. De angriber oftest gamle, beskadigede træer og lever af at nedbryde træet. Der­ for lever de oftest i løvskove, hvor gamle og syge træer får lov at stå tilbage og forgå naturligt.

Rød fluesvamp Rød fluesvamp er med sin røde hat med de hvide pletter måske den mest kendte svamp. Hattens under­ side og stokken er hvid. Rundt om stokken har rød fluesvamp en hvid hudagtig ring. Svampen kan blive 20 cm høj og lige så bred. Mange tror, den er dødeligt giftig, men den er kun mindre giftig. Det betyder natur­ ligvis ikke, at I kan spise den. Rød fluesvamp findes i hele landet, dog kun i nærheden af træer. Den er frem­ me fra august til oktober. Det er en af de svage gifte i den røde fluesvamp, der har givet svampene deres navn. I gamle dage blev svampen brugt som fluedræber. Hatten blev mast sammen med noget sukker i en skål, der kunne stilles i vinduet.

Rensdyrlav Det grågrønne rensdyrlav kan kendes på de krogede arme, der peger i forskellige retninger og minder om grene eller gevirer. Rensdyrlav kan både være blødt og vådt og sprødt og tørt. Rensdyrlav er ikke en helt almindelig svamp. Inde i rensdyrlavet bor der nemlig en lille bitte alge, som svampen samarbejder med. Sammen sikrer de hinanden næring og husly. Algen producerer næring til svampen, og som tak gør svam­ pen det muligt for algen at leve steder, den ellers ikke ville kunne. Rensdyrlav er et godt tegn på naturom­ råder, der er ret uforstyrrede og uden påvirkning af næringsstoffer. Den findes tit langs kyster, hvor salt­ påvirkningen er kraftig og på tørre heder.

25


Dødt træ Når træer dør, åbner der straks et biodiversitetshotel i den døde stamme. Da træet levede, havde det en stærk, modstandsdygtig bark og nogle kemi­ ske stoffer, der holdt ubudne gæster ude – men nu falder alle forsvarsme­ kanismer, og et stort antal dyr, planter og svampe flytter ind. Træets mange nye beboere – svampe, insekter og andre smådyr – lever af at nedbryde træets ved, og andre organismer bruger samtidig træet som læ-, yngle- og skjulested. Et dødt træ giver føde og husly til mange hundrede forskellige organismer på en gang. ­Svampene er mad for insekterne, som igen er mad for fugle, så hele fødekæden får gavn af træet. Det tager ofte mere end 10-20 år, før træet er nedbrudt, og så kan der flyttes videre til næste døde træhotel. Træernes død er altså en gave til livets mangfoldighed og biodiversiteten.

De stående

De væltede

Mange træer dør af ælde og svampeangreb og står en årrække som spisekammer og bolig for en række dyr og svampe. Her er fine forhold for flagermus og egern. Flere arter af fugle ruger kun i huller – fx i hule træer. I skove med døde træer er der flere flagermus, egern, spætter, ugler, mej­ ser osv.

Alle døde træer vælter før eller siden. Nogle efter flere år og andre i storme. De liggende træstam­ mer er livsvigtige for en masse arter. Her er der mere fugtigt end i de stående træer, og tempera­ turen svinger ikke så meget som i de høje træer, der er påvirket af sol og vind.

Find nedbryderne Prøv at kigge ind i en rådden træstub og se, hvor mange forskellige slags smådyr, der er flyttet ind.

Ved Veddet er alt det hårde materiale, som langt det meste af et træ består af. Veddet afstiver træet, så det kan få sine blade højt op og langt ud for at få mest sollys til fotosyntesen.

26


Døde og levende sammen En skov med stor biodiversitet skal have døde og levende træer blandet sammen. Her vil der være et mylder af liv i skovbunden, i de døde stammer og i de levende træer. Når træerne vælter, giver de lys for unge træer til at vokse sig store, og ned­ brydningen af de døde træer fører næringsstoffer­ ne tilbage til jorden og dermed til de nye træer.

Svovlhattene lever af de døde Svovlhat er en gruppe af svampe, der lever af dødt ved. Finder I en af arterne på en stamme eller en træstub, kan I være sikre på, at træet er dødt.

Både dræber og ”ådselsæder” Honningsvampe er en anden meget almindelig gruppe af svampe. De slår svækkede træer ihjel og holder en fest, når træerne er døde. Man kalder derfor honningsvampe for parasitter. De sender nogle rodlignende svampetråde ind i det svækkede træ. Fra trådene sprøjtes gift ind i træets leven­ de væv, indtil træet er dødt. Honningsvampens smukke frugtlegemer udvikles først, når træet er velfordøjet.

Se Todd balancere på et dødt træ i filmen ”Todd tjekker en dod træ“.

Levested – Dødt træ

Her kan I måske også registrere:

Du kan både registrere et træ eller en stor gren, der er gået ud. Det døde træ eller den døde gren er kendetegnet ved at være mindst 2 m højt/langt og mindst 20 cm bredt. Det kan stå op eller ligge ned. Store døde grene, der stadig sidder fast på et levende træ, registreres som et veterantræ. Dødt træ er levested for masser af svampe og insekter, som lever af at nedbryde det døde træ. Svampene er mad for insekterne, som igen er mad for fugle, så hele fødekæden får gavn af træet.

Fyrsvamp, egern, brun frø, flager­ mus, spætter, pindsvin, gul anemone, ­kantareller, rød fluesvamp.

27


En lortedag i skolen Nogle gange kan man lære noget vigtigt på en rigtig møgdag. En dag, hvor I på marker og overdrev finder, registrerer og undersøger friske kokasser eller hestepærer eller hjorte- og fårelort. Det er grænseoverskridende og måske også lidt ulækkert, når man første gang skal vende en let­ tere udtørret kokasse om eller udbløde nogle håndfulde heste- eller fåremøg i en balje med vand. Men belønningen er klar. I den fugtige møg under den tørre overflade gemmer sig et mylder af liv. Her lever smukke møgbiller, møgkær, skarnbasser, rovbiller, gødningsfluer og andre møgdyr side om side. De lever enten af det næringsrige saftige møg eller af hinanden. Nogle er meget sjældne og andre ret almindelige, men de fleste er helt afhængige af møg som et særligt levested.

Kom godt i gang Det er vigtigt, at I kender det sted, I skal lede, og at I har fået lov til at gå ind på markerne. Pas på dyrene, hvis de stadig går rundt på marken. Køer er ofte nysgerrige, men meget fredelige. Man kan tit få de nærgående køer til at gå lidt væk ved at gå hen imod dem. Men tal med landman­ den, om det er trygt at gå ind på engen.

Fællesudstyr

Udstyr til hver gruppe

Hvis der ikke er vand til stede, så medbring store dunke med masser af vand.

• Et hvidt plastkar eller en opvaskebalje.

• Affaldssække til brugt udstyr. • Desinficerende gel til hænder. • Evt. sæbe, vand og håndklæder.

• Planteskovl. • Engangs-plasthandsker. • To skeer. • Diverse samleglas. • Dunke med cirka 5 liter vand (hvis der ikke er vand ved marken). • En blok til at notere arter og obser­ vationer på. Når I har fundet en delvis udtørret kokasse eller en god fårelort eller hestepære, kan I undersøge i tre trin.

28


Lorteudsigt Start med at bruge fem minutter til at sidde stil­ le og iagttage lortene. Er der dyr, der sidder på møget? Kommer der dyr ud og ind af lortene? Er der huller i lortene?

Lortevending Derefter fjerner I den hårde overflade med hæn­ derne eller jeres skovl. Vær parate med skeer og samleglas, så I kan indfange de dyr, I kan se med det samme. Andre lorte vendes rundt. Husk at kigge i jorden under lortene. Her graver billerne sig ofte ned.

Lortebad Når I ikke kan se flere dyr, fylder I vand i jeres balje. Smid lortene op i vandet med jeres skovl. Der vil hurtigt begynde at komme biller ud af lor­ tene, og I kan samle dem op på overfladen.

Dokumentation Forsøg at finde navnene på alle de arter, I har fundet. Måske kan I undervejs samle fotos til et ”forbryderalbum“ af arterne, så I eventuelt kan få hjælp af eksperter eller nedsætte jeres egen ekspertgruppe. Husk at tage flere fotos fra flere vinkler. Lær mere om de enkelte arters levevis.

Brug eventuelt lidt tid på at diskutere • Hvorfor er det fedt at bo i en lort? • Er der forskel på livet i de lorte, I undersøger? • Hvordan gavner lortedyrene naturen? • Hvordan kan man se, at arterne er tilpasset et lorteliv?

Vidste I det? Mange af de arter, der lever i kokasser, er truede. Både fordi der er færre dyr på græs end tidligere, og fordi kvæg i moderne land­ brug ofte behandles med ormemidler, som gør kokasserne giftige for insekternes larver.

Levested – Møg

Her kan I måske også registrere:

Hvis I registrerer møg, skal det være friske kokasser, hestepæ­ rer, fåre- eller hjortelort. Møget er frisk nok, hvis det er fugtigt og glinsende, og der er fluer omkring det. Møg viser, at der går græssende dyr, som holder høje planter nede og skaber et godt levested med plads til mange forskellige dyr og planter. Møg er et vigtigt levested i sig selv for hundredvis af svampe, fluer og biller, og fuglene nyder godt af de insekter, der lever i møget.

Liden klokke, tjærenellike, tormen­ til, vokshatte, rensdyrlav, tårnfalk,  vibe, køllesværmer, blåfugl, citron­ sommerfugl, hugorm, firben og hare.

29


Vi kigger på fugle Hvad er det, der er så specielt ved fuglene? De kan flyve og har vinger, men det har flagermus og insekter også. De lægger æg, men det gør fisk, padder, krybdyr og mas­ ser af andre dyr også. De har næb, bygger reder, tager på træk og synger, men du kan finde andre dyr, der også passer på hver af disse beskrivelser. Men fuglene har én ting, ingen andre nulevende dyr har: de har fjer. Men det er alle de ovennævnte ting, der tilsammen gør fuglene helt specielle. Der er cirka 10.000 forskellige arter af fugle i verden. Fordi fuglene kan flyve, findes de over næsten hele Jorden. Fra de store have til de mest tørre ørkener og fra de iskolde polaregne til de frodige og tætte regnskove. De forskellige arter har tilpasset sig godt til det sted, de lever. I Danmark er der iagttaget over 400 forskellige fuglearter. Omkring halvdelen er ynglefugle, mens resten er træk-, sommer- eller vintergæster. Mange af arterne kommer til Danmark på grund af variationen i landskabet, og så er Danmark en vigtigt del af trækruterne mellem Skandinavien og det øvrige europæiske fastland. Fra de store strudsefugle til de mindste kolibri­ er er fuglene bygget, så de kan leve og yngle i bestemt den natur, hvor de bor. Tænk bare på, hvor forskellige fuglene i Danmark kan se ud. Hvis I undersøger fuglene nærmere, vil I også opdage, at de lever på helt forskellige måder.

30

De spiser noget forskelligt, bor forskelligt, finder mad på forskellige måder og opfører sig i det hele taget ikke ens. Det bedste, vi kan gøre for de vilde fugle, er at sørge for, at der er masser af ren, rig og varieret natur i Danmark.

Vinger Fugle har mange forskellige former for vinger. Fugle, der flyver hurtigt, har ofte korte spidse vinger. Det gælder for eksempel vandrefalken, der er verdens hurtigste fugl. Fugle, der skal holde sig svævende længe, har vinger med en stor overfla­ de som for eksempel musvågen eller albatrossen. Skarven bruger sine vinger til at svømme under vandet, og uglen har mange bløde fjer på vingerne, så den kan flyve lydløst.


Fugle i Det Store Naturtjek Spætter

I kan se mig som spætte i filmen ”Gæt hvorfor jeg er en spætte...?“.

Hos spætterne har alle hanner et rødt felt (”kalot“) på toppen af baghovedet. Den absolut mest almindelige spætte, stor flagspætte, har sort og hvid krop og et rødt felt under halen. Ud over stor flagspætte findes også spætterne sortspætte (helt sort med rød kalot), lille flagspætte (som stor flagspætte, men uden rødt felt under halen) og grønspætte (grøn og grå). Spætterne findes i skove, gerne med gamle, døde træer, men de kan også ses i villahaver og parker med større træer. Spætten er tegn på skov med høj naturkvalitet.

Strandskade Strandskaden er en stor vadefugl med sort ryg, hvid underside, røde ben og et stort rødt næb. Den er nem at gen­ kende og en af vores mest karakteristi­ ske kystarter. Den kræver forholdsvis uforstyrrede strande til rederne, hvilket gør den til et godt tegn for naturlige kyster og søbredder.

Tårnfalk Tårnfalken har slanke, spidse vin­ ger og ses ofte stillestående i luften med hurtigt svirrende vinger og helt udspredt hale. Man siger, at tårnfalken ”muser“, mens den hænger stille i luften og spejder efter bytte på jor­ den. Tårnfalken er ekspert i at spotte og fange mus, men den spiser også småfugle og insekter. Undersiden af kroppen har mørke striber fra hale til hoved. Hannen er rødbrun med blågråt hoved, mens hunnen er mere brunlig. Tårnfalken bliver 30-35 cm – som en due – dog mere slank. Den kan ses i det meste af landet – ofte i det åbne land.

Vibe Viben er let at kende med sin metal­ grønne overside, de brede, afrundede vinger og den lange fjertop på hovedet. Den særlige stemme har givet viben sit danske navn. Viben er nøglefuglen for Danmarks åbne landskab. Bestanden er gået stærkt tilbage siden midten af 1900-tallet. Viben stiller krav til vand i landskabet og til en rig insektfauna. Begge dele presses af et intensivt landbrug.

31


På insektjagt blandt blomsterne Hvor der er mange blomster, er der også mange insekter. Både af den slags, der lever af planternes nektar, pollen og frugter eller som rovdyr, der æder andre insekter. Det tiltrækker igen andre rovdyr som fx fugle og flagermus. Her er en række metoder til at komme lidt tættere på de spændende insekter. Faldfælde I kan grave faldfælder ned i jorden, hvor I tror, der er mange smådyr på jordoverfladen. Grav nogle syltetøjsglas ned i jorden, så kanten er lige under overfladen. Skjul kanterne med lidt blade. Dyr, der bevæger sig på jordoverfladen, falder ned i glassene. Læg et blad eller et stykke bark over fælderne, hvis det skulle regne. Ellers drukner dyrene. Husk, hvor I har gravet fælderne ned, og tøm dem jævnligt. Lad dem aldrig stå længere end en dag. Husk at dække hullerne til, når I fjerner fælderne.

Grøntsagsfælde I kan lave en let fælde af hule kartofler eller andre grøntsager. Dyrene kan bo inde i deres mad. Der er dejligt fugtigt og mørkt. En stor grøntsag skæres over på langs. Den nederste del udhules. Skær en lille indgang til hulen. Hold de to halvdele sammen med en elastik. Læg fælden i skovbunden eller i haven. Kig i fælden efter nogle timer – eller allerbedst dagen efter. I fælderne fanger I for eksempel biller og ørentviste, men også dyr, der ikke er insekter, som bænkebidere, snegle og skolopendere.

Lysfælde Natsværmere og mange andre insekter bliver tiltrukket af lys. I skal bruge et par hvide lagner og en kraftig pære eller et lysstofrør. Fastgør lyset til et træ eller en busk i haven. Læg et lagen på jorden under lyset og sæt et andet lagen lodret bag lyset. Vent på at insekterne dukker op. De vil sætte sig på det hvide stof. I kan stille nogle store æggebakker under lyset. Natsværmerne er vilde med lyset og skyggerne ved æggebakkerne. De sætter sig på det ru materiale.

32


Dagsommerfugle Hvis I vil lokke dagsommerfugle til, skal I om formiddagen hænge lokkesnore op på grene, hvor der er læ og sol. Det kan være i en have eller på en sti langs hegn eller skov. Hæng mange snore op med fem meters mellemrum på en rute, hvor I let kan finde snorene igen. Hver halve time kan I patruljere ruten.

Lok med billig vin Mange insekter elsker ikke kun blomsternes søde nektar, men også naturens sukker fra gærede, overmodne frugter. Det giver problemer, når hvepsene flokkes ved frugttræerne og havebordene i sensommeren. Men vi kan bruge det til at lokke de smukkeste dag- og natsommerfugle tættere på.

I SKAL BRUGE: Natsommerfugle Hvis I vil se natsommerfugle, skal I hænge snorene op cirka en time før solnedgang. Hæng snorene frit fremme på en rute, hvor I nemt kan finde dem igen i tusmørket. Tag en stor lommelygte med ud og lys på snorene. Der er flest natsværmere i den første time efter solnedgang. Tag et net med og hold det under snorene, når I lyser på dem. Nogle natsværmere vil slippe snoren og falde ned i nettet.

Sommerfuglesamling I gamle dage var det almindeligt at have en sommerfuglesamling med døde sommerfugle på nåle. I dag er det let at tage fotos og video med en mobiltelefon og på den måde lave sin egen moderne samling.

En liter billig rødvin et kilo sukker ståltråd tyk bomuldssnor saks en spand med låg lommelygte og et net

Forberedelse Varm rødvinen lidt op, og bland det med sukkeret i en spand, til sukkeret er opløst. Klip snorene af i længder af cirka 50 centimeter. Bind et stykke ståltråd i enden af hver snor og bøj ståltråden som en krog, der kan hænges op på en gren. Læg snorene i sukkerblandingen i cirka et døgn. Husk at sætte låg på spanden.

Levested – Mange slags blomster

Her kan I måske også registrere:

”Mange slags blomster“ er steder, hvor mange forskellige planter får fred til at blomstre i sommermånederne. Området er kendetegnet ved, at der er mindst tre forskellige slags blomster. Det kan være små og store blomsterplanter samt blomstrende buske og klatreplanter. Mange arter af blomster giver mad til mange arter af insekter, og sådanne steder trives fx sommerfugle og vilde bier.

Blåfugl, citronsommerfugl, kølle­ sværmer, guldsmed, liden klokke, hare, gøgeurt, tjærenellike, tormentil, tårnfalk, vokshat, firben og hugorm.

33


At leve og overleve på en sten Laver er noget helt for sig selv i naturen. De består både af en svamp og af en grønalge, som samarbejder. Grønalgen kan optage energi fra solen ved fotosyntese. Det betyder, at svampen ikke skal have tilført næring udefra. Omvendt hjælper svampen grønalgen ved at optage vand og næringsstoffer. Det kalder man en symbiose. Her får to forskellige organismer begge noget ud af et fælles liv. Det har taget lang tid at finde ud af, om laver er en plante eller en svamp, men nu hører de under svamperiget.

34

Ekstrem-mester

Luften er menukortet

Hvis nogen er nøjsom og ikke kræver meget for at leve og klare sig, siger man, at ”de kan leve på en sten“. Det er præcis det, en lav kan. Den kan overleve, hvor alle andre organismer har givet op. Lav lever og trives på sten, husmure, på træets bark, på mager sandjord og på heder. Til gengæld vokser laver ganske langsomt – ofte kun en millimeter om året.

Lav henter energi og dermed sukkerstoffer fra solen. Mange laver optager vand fra regn og dug og opsuger næringsstoffer fra luften. De er altså helt uafhængige af jorden. Ulempen er, at lav ikke, som almindelige planter, bare kan lade rødderne vokse længere, hvis der er mangel på vand. Lav må sidde passivt og vente på, at regnvand og næringsstoffer dumper ned fra himlen. Derfor kan de fleste laver også tørre næsten helt ud i perioder.


Led efter lav Hvis I finder lav på jorden, sten, træstammer, grene, husmure og lignende steder, kan I være ret sikre på, at der er der næringsfattigt. Se på billeder af forskellige laver, inden I tager på lavjagt. Det kan nogle gange være svært at kende forskel på laver og mosser. Mange laver er rigtig flotte i forstørrelse. Her er fantastiske former og smukke farver på mikroplan. Husk en lup, et kamera eller en mobiltelefon, som kan tage flotte nærbilleder. Start på skolen og i lokalområdet med at lede efter lav. Når I først har indstillet blikket på at lede efter lav, er der gode chancer for at finde mange forskellige arter.

Levested – Område med laver

Her kan I måske også registrere:

Laver er en gruppe af svampe (der lever sammen med alger). Rensdyrlaver tæller også med, selvom de også er med under ”arterne“. Områder med laver er kendetegnet ved, at hele eller dele af jorden er præget af laver. Meget lav viser, at jorden er så mager, at store planter ikke kan trives. Her trives fx lyngplanter og mange slags svampe og sommerfugle.

Vokshatte, hare, firben, hugorm, blåfugle, køllesværmere, citron­ sommerfugl og liden klokke.

35


Planter – ren energi fra solen Solen bader vores Jord i ren energi. Det er solens energi, planterne bruger, når de vokser, og derfor er det også den, vi alle sammen lever af. Uden planternes helt specielle evne – fotosyntesen, ville vi ikke have noget mad. Planterne bruger lyset, vand og kuldioxid fra luften til at lave sukkerstoffer. Det hele foregår inde i nogle meget små grønne ”korn“ i planternes blade. Det er grønkornene, der giver planternes deres grønne farve. Processen hedder fotosyntese, og det er verdens vigtigste kemiske reaktion. Ud over at fotosyntesen binder energien i vores mad, kommer der nemlig også ilt ud af fotosyntesen, og næsten alt levende skal bruge ilt for at leve – også I. Sukkerstofferne fragtes rundt i planterne, hvor de bruges til mad og byggemateriale. Sukkeret laves om til stivelse (som i kartofler), cellulose (som i træstammer), planteolie (som i solsikkefrø) eller frugtsukker (som i æbler). Sukkerstofferne er på den måde solenergi, der er blevet bundet i planterne. Når I spiser, bruger I stofferne og energien fra maden til at holde kroppen i gang og til at vokse af. Ud over mad har I også brug for vand og ilt fra luften. Når I nedbryder maden, kaldes det forbrænding. Det er den modsatte proces af fotosyntesen. Det hele bliver til et smart og livsnødvendigt kredsløb af luftarter, vand, sukkerstoffer, næringsstoffer og energi. De vilde planter i Danmark er med til at gøre vores natur rig og varieret. Planterne har desuden en vigtig plads i vores kulturhistorie, og hver enkelt art har spændende historier at fortælle – både i forhold til os mennesker og i den biologiske tilpasning til de steder, planterne lever.

36

I kan se mig møde en gøgeurt i filmen ”Todd spotter gøgeurten“.


Planter i Det Store Naturtjek Liden klokke Mange kender liden klokke som klokkeblomst. Det er en af de fineste og let genkendelige engplanter, vi har i Danmark. Man kan se de smukke, blå klokkeformede blomster på lysåbne enge, heder og overdrev, hvor der ikke gødes. Liden klokke taber tit konkurrencen mod højere planter, som skygger den væk, hvis der er for mange næringsstoffer i naturen.

Tjærenellike Tjærenellike har sit navn, fordi der på dele af stænglen under blomsten er en mørk, klistret belægning – som en slags fluepapir. Det har planten udviklet, for at myrer ikke kan komme op og ”stjæle“ plantens nektar. Nektaren tiltrækker mange forskellige slags insekter, som skal bestøve planten. Tjærenellike kan fortælle os, hvor der stadig er natur med begrænset belastning af gødning og forurening. Arten trives også, hvor mennesker aktivt laver høslæt, eller hvor vilde dyr, heste, køer eller får græsser.

Gøgeurter Gøgeurter hører til orkidéerne. Det er små planter på 15-25 cm med tykke, kødfulde blade, som sidder direkte på stænglen. Bladene er helt grønne eller med brunviolette pletter. Gøgeurterne er valgt som samlet gruppe, fordi de tit findes i lysåben natur, hvor der ikke gødes. Naturpleje kan også øge antallet – især høslæt og græsning med køer eller heste. I skove vil gøgeurter ofte være tegn på flere lysåbne pletter, der er vigtige for mange truede arter.

Tormentil Tormentil er en lille, gul blomst med en kraftig rod, som giver rød saft fra sig, hvis den skæres i. Det har givet den tilnavnet blodrod. Tormentil viser os, hvor der findes lysåbne skove uden intensiv drift. Den findes også på overdrev, enge, moser og heder uden kraftig påvirkning fra landbruget. Den foretrækker fugtig jord.

Engkabbeleje Engkabbelejen lever i fugtige områder, hvor den lyser op med sin gule krone, der tiltrækker mange insekter. Engkabbeleje viser, hvor der er våde enge og marsk. Hvis områder drænes i forbindelse med landbrug, vil den derfor forsvinde med vandet. Den trives også langs søer og vandhuller.

Tørvemosser I Danmark findes 39 arter af tørvemos. De kan blandt andet opleves som et lag, der flyder i vandoverfladen af søer eller vandhuller. Det kaldes også for en hængesæk. Efterhånden kan hængesækken vokse sig så tyk, at den udvikles til en højmose. Tørvemos kræver ret våde forhold, og de fleste arter er ekstremt følsomme over for næringsstoffer. De er derfor gode indikatorer for naturligt vand i landskabet og lav påvirkning af næringsstoffer. Tørvemosser kan suge vand svarende til 20 gange sin egen tørvægt.

Gul anemone Den gule anemone findes særligt i løvskove på frodig muldbund og er mest almindelig i Østdanmark. Hver blomst har 5 gule blomsterblade, der overlapper hinanden. Gul anemone vokser gerne i ”tæpper“, dvs. flere sammen forbundet af underjordiske stængler. De bliver 10 cm høje.

37


Besøg Danmarks længste hotel Der er stadigvæk mange tusinder kilometer stengærder i Danmark, og de allerfleste er fredet. De solide natur-hoteller har mange forskellige beboere. Om vinteren overvintrer mange af vores krybdyr og padder mellem stenene. Det gælder fx vores to slanger, snog og hugorm, almindeligt firben og stålorm. De fleste padder er også glade for stenhotellet. Her er både tudser, frøer og salamandre. Der er masser af vilde bier, edderkopper, bænkebidere, snegle, skolopendere og andre smådyr mellem stenene. Lidt større hulrum inviterer gnavere som rødmus, rotter, halsbåndmus, markmus og skovmus indenfor, og de bliver jaget af sten­ gærdenes små rovdyr som brud, ilder og lækat.

På toppen

Find et lokalt stengærde, hvis ene side er solrig og vender mod syd. Sæt nogle faldfælder for smådyr (se side 32) ned på begge sider af gærdet. Kom igen dagen efter og se, om der er forskel på de dyr, I har fanget. I kan medbringe termometre og måle temperaturforskelle på begge sider af stengærdet.

Der findes mange gamle træer, der vokser på og ved stengærdet. Da stengærdet ofte har stået i mange hundrede år, har buske og træer fået ro til at vokse. På stenene vokser der også mange forskellige urter, mosser og laver.

På en varm solskinsdag kan I udvælge en række steder langs gærdet og sidde og observere, hvor mange dyr og insekter der bevæger sig ud og ind mellem stenene.

Nord og syd Der er noget for enhver smag i et stengærde. Her er varme og tørre levesteder på sydsiden af stengærdet. Lige noget for padder og krybdyr, som er meget afhængige af den ydre temperatur. Mus har en fast kropstemperatur ganske som vi mennesker. De kan så flytte ind i en lidt koldere afdeling. Bænkebideren er helt afhængig af et fugtigt og mørkt levested. Det finder de nederst i gærdet på nordsiden.

38

Sammenlign temperatur og beboere


På musejagt I kan også prøve at sætte en række musefælder langs gærdet natten over. I skal bruge kassefælder, der ikke dræber musene. De kan som regel købes i en isenkram eller et byggemarked. Hvis I kan få fat på fælder af trådnet, kan I se med det samme, om der er fangst. Det er en god ide at have mange fælder, så I kan sætte dem forskellige steder. Forskellige arter af mus spiser forskellige ting, men ingen af dem er særligt kræsne. Hvis I som madding bruger en blanding af korn, frø, rugbrød, æble, pølse og et par insekter, skal der nok komme gevinst. Æblet eller andre grøntsager giver musene væske, så de ikke tørster. Tøm evt. fælderne i et plastakvarium eller et stort glas, så I lige kan kigge på dem og bestemme arten. Sæt dem hurtigt og forsigtigt ud igen.

Vidste du det? Et stengærde har sten på begge sider, hvor et stendige kun har sten på den ene side.

Levested – Store sten, tuer eller knolde

Her kan I måske også registrere:

Store sten, tuer og knolde er store sten eller forhøjninger i jordoverfladen i form af tuer eller knolde. Sten kan være en eller flere store sten, som er større end et bildæk, eller det kan være et stendige, som er mindst to meter langt. Tuer og knolde er små buler i terrænet, som man kan snuble over. Tuer og knolde dannes for eksempel af planter, af myrer eller hvor køer har trampet. Store sten, tuer og knolde viser, at området ikke har været pløjet eller slået med maskine og derfor ofte har været et godt levested i lang tid. Her trives mange insekter og planter, som ikke kan tåle, at jorden pløjes op. Nogle af dem er specielt gode til at leve på sten.

Firben, snog, hugorm, salamander, brune frøer, pindsvin, tårnfalk og rensdyrlav.

39


Varmt, tørt og trygt Krybdyr er vekselvarme dyr. Det betyder, at de har brug for varme steder i naturen, hvor de kan ”solbade“ og lade solen varme kroppen op, inden de for alvor bliver aktive. Det betyder også, at de skal have steder at overvintre, når de går i dvale om vinteren. Krybdyrene kan gå tilbage i antal på grund af opdyrkning af hede, tilplantning af lysninger og vejskrænter, overgroning af tørre pletter eller rydning af markhegn og stengærder. Hvis I gerne vil hjælpe og opleve krybdyrene, kan I forbedre og pleje deres yngle- og levesteder. I skal først finde et sted, hvor der i forvejen er en bestand af fx markfirben. I kan bruge NaturTjek-appen eller hjemmesiden www.paddeogkrybdyratlas.dk til at finde levesteder i nærheden. Så skal I naturligvis have lov af dem, der ejer jorden, og skaffe de materialer og redskaber, der skal bruges for at kunne gå i gang. Det behøver ikke at være særligt vanskeligt. Her er et par enkle forslag. Søg eventuelt selv videre, så jeres projekt bliver tilpasset arter, ressourcer og lokaliteten.

Solpletter På et tørt og gerne sydvendt sted – måske en skråning – fjernes al bevoksning med rødder på et 1x2 meter stort areal. Hvis jorden er mørk og sandet, behøver I ikke gøre mere. Hvis det er et stort område, kan der laves flere solpletter for hver 20 meter. Er jorden tung og rig på ler, kan I fjerne de øverste 10-20 centimeter og erstatte med sandblandet mørk jord eller fint grus. I kan også hjælpe med at fjerne træer, krat og det højeste græs omkring skråningerne, så sollyset kan komme til.

Æglægning Markfirben graver i juni deres æg ned i løs jord, sand eller grus. I kan give dem et æglægningssted ved at grave et dybt (50 centimeter) hul på 2m2 og fylde det med grus med en kornstørrelse på 1-8 mm. Hvis I ikke kan grave, kan gruset også lægges i en bunke i området.

40


Overvintrings- og skjulesteder

Til glæde for biodiversiteten

Krybdyrene har brug for både de solrige, tørre steder og steder med føde og muligheder for at skjule sig og gå i dvale om vinteren. Derfor må naturen gerne være lidt varieret, og I kan måske hjælpe med at udlægge stenbunker, diger eller stabler af træ.

Der er forsvundet mange tørre, lysåbne og varme steder i naturen. Flere af den slags levesteder vil gavne mange andre arter end krybdyrene. Det kan fx være: gravehvepse, græshopper, sommerfugle, grønbroget tudse, løgfrø, lærker, rødrygget tornskade og mange spændende planter, som er tilpasset næringsfattig og tør overdrevsnatur.

Planlægning og aftaler Fremtidig tilgroning kan forhindres ved at mindske tilførsel af næringsstoffer. Det er også vigtigt, at området friholdes for sprøjtgifte, som let optages i fødekæderne. Endelig bør I lave en plejeplan for flere år, så jeres solpletter og æglægningssteder ikke gror til.

Danske krybdyr Markfirben, almindeligt firben, stålorm, snog, hugorm. Alle arter er fredede.

Levested – Varmt og tørt sted

Her kan I måske også registrere:

Et varmt og tørt sted kan være en tør og sandet bakke uden ret mange træer og buske, en sydvendt skråning eller en stor, solrig lysning i en skov. Stedet skal være meget tørt og rigtig varmt, når solen skinner. Solen kan bage på jorden, og regnvand kan løbe hurtigt væk. Læ kan også være med til at give ekstra varme, når solen skinner. Her trives dyr og planter, som har brug for varme og lys.

Hugorm, firben, liden klokke, tormen­til, rensdyrlaver, vokshatte, blåfugl, citronsommerfugl, hare og køllesværmer.

41


Padder og krybdyr Krybdyr og padder er forskellige, men nært beslægtede grupper af dyr. For mange millioner år siden gik de hver sin vej på livets stamtræ. Padderne er stadig knyttet tæt til vand. Krybdyrene er bedre tilpasset et helt liv på landjorden. I Danmark har vi fjorten forskellige arter af padder og fem arter af krybdyr, som alle er fredede.

Se mig fange en slange i filmen ”En snog er god, og Todd er flot“.

Padder (Amphibia)

Krybdyr (Reptilia)

Der findes cirka 4.000 nulevende arter af padder i verden. De inddeles i tre ordener: halepadder, springpadder og ormepadder.

Der kendes cirka 6.000 nulevende arter af krybdyr i verden. De inddeles i fire nulevende ordner: skildpadder, krokodiller, broøgler og de skælklædte krybdyr (orme, ormeøgler og slanger).

• Padder har tynd, blød og fugtig hud, der kan optage ilt og vand. • Padderne har ingen kløer. • Paddernes larver ånder ved hjælp af gæller. Voksne padder har lunger. De kan også ånde gennem huden. • Paddernes æg skal lægges i vand. Ellers tørrer de ud. • Navnet amphibia betyder dobbeltliv og hentyder til, at paddernes liv foregår dels i vand, dels på land.

Danske padder Lille vandsalamander, stor vandsalamander, bjergsalamander, klokkefrø, løgfrø, skrubtudse, strandtudse, grønbroget tudse, løvfrø, butsnudet frø, spidssnudet frø, springfrø, latterfrø, grøn frø.

• Krybdyr har tyk, tør og skællet hud, som beskytter mod udtørring. • Krybdyr har kløer på fødderne. • Krybdyr ånder ved hjælp af lunger hele livet. • Krybdyrenes æg lægges på land. De kan tåle tørke, og ungerne er fuldt udviklede ved klækningen. • Navnet reptilia kommer fra det latinske ord ”repo“, som betyder ”kryber“.

Danske krybdyr Markfirben, almindeligt firben, stålorm, snog, ­hugorm.

Ensvarme og vekselvarme dyr Pattedyr og fugle kan regulere temperaturen i kroppen, så den altid er næsten den samme. Det kaldes for ensvarme. I er ensvarme dyr, og jeres krop har normalt en temperatur på cirka 37 grader. Ensvarme dyr skal skaffe meget energi, når det er koldt. Både krybdyr og padder er vekselvarme dyr. Temperaturen i deres krop skifter med temperaturen uden for kroppen. Det betyder, at dyrene kan nøjes med mindre energi og føde. Til gengæld må vekselvarme dyr sætte farten ned, når det er koldt. Deres hjerteslag, blodomløb og bevægelser bliver meget langsommere. For at varme kroppen op, solbader de og finder de varme steder i naturen. Om vinteren går vekselvarme dyr i dvale. De kan ikke tåle hård frost og gemmer sig i huler og skjul under jorden.

42


Arter i Det Store Naturtjek Brune frøer Der er tre arter af brune frøer i Danmark: butsnudet frø, spidssnudet frø og springfrø. De er 4-11 cm, har brunlige farver, nogle gange også striber og pletter. De har et mørkere felt bag øjnene. Som regel befinder de sig i eller tæt på vandhuller og søer, men de bevæger sig også væk fra våde områder.

Firben I Danmark har vi markfirben og almindeligt firben, som også kaldes for skovfirben. Firben er som gruppe nemme at kende, og begge arter er trængte i et landskab domineret af landbrug. De lever i klitområder og andre solbeskinnede, uopdyrkede områder.

Hugorm Hugormen er Danmarks eneste giftslange. Hovedet er bredere end resten af kroppen, og farven er som regel grålig eller brun med zigzag-mønster på ryggen. Pupillen i øjnene er lodret – ligesom hos en kat. Hugormen findes i tørre områder med lave planter, hvor den kan sole sig. Hugormen synes godt om uforstyrret, sammenhængende natur og masser af byttedyr.

Salamandre Om foråret og i forsommeren lever salamandre i vandet og ved vådområder. På dette tidspunkt ligner hannerne små drager med deres gul-orange mave med mørke pletter, bred savtakket hale og en høj, bølget kam på ryggen. Resten af året er de voksne salamandre på land. Så bliver deres hud tør og fløjlsagtig. De går i dvale under jorden i oktober-november. I Danmark findes lille vandsalamander, stor vand­salamander og bjergsalamander. Lille vandsalamander er den mest almindelige.

Snog Snogen er en sort slange med to gule eller hvide pletter bag hovedet. Voksne snoge bliver 50-140 cm lange, hvilket gør snogen til Danmarks længste slange. Den er ikke giftig. Snogen ses næsten altid tæt på vandet, hvor den kan fange frøer. Skovmoser, skovsøer, små vandhuller og langs åer og vandløb med forskellig slags natur er gode snogesteder. Snogen er, ligesom hugormen, afhængig af en vis grad af uforstyrret, sammenhængende natur.

43


Hvad kan vi gøre for at hjælpe biodiversiteten? Danmark har sammen med 189 andre lande og EU underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention i 1992. En konvention er en international aftale med forpligtelser og forholdsregler. Biodiversitetskonventionen skal blandt andet sikre, at verden beholder en høj biodiversitet. I 2010 blev landene enige om 20 nye delmål frem mod 2020. Her har vi forsøgt at samle målene i fem afsnit. Vi kan alle sammen gøre noget for at nå målene og hjælpe fremtidens natur. Diskuter og find aktiviteter og gode ideer til, hvad I kan gøre derhjemme og i ­klassen. 1. Vis alle, hvad der forårsager tab af biodiversitet Vi skal huske mere på biodiversiteten. Vi skal alle vide, hvad det betyder, og gøre det til et almindeligt og kendt begreb. Vi skal hjælpes ad med at informere andre og arbejde sammen for en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug af naturens rigdomme.

2. Hjælp med at mindske presset på biodiversiteten Vi skal beskytte naturlige levesteder – især de sårbare. Fiskeri, landbrug og skovbrug skal indrettes på måder, så der tages store hensyn til biodiversiteten. Vi skal have mindre forurening, kontrollere invasive arter og minimere påvirkningerne af klimaændringer.

3. Værn om økosystemer, arter og genetisk variation Vi skal beskytte mere af både landarealet, hav- og kystområderne – især områder, som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed. Vi skal stoppe udryddelsen af kendte truede arter, og forbedre beskyttelsen af dem. Vi skal passe på den genetiske mangfoldighed hos de dyrkede planter og husdyr og hos deres vildtlevende slægtninge.

4. Forøg fordelene for alle fra en rig og mangfoldig natur Vi skal beskytte og genoprette natur, som bidrager til menneskets sundhed, levebrød og trivsel – særligt for lokalsamfund, fattige og sårbare mennesker. Vi skal genoprette forringede skovområder og anden natur, som bidrager til minimering af klimaforandringerne og bekæmpelse af ørkenspredning. Vi bør øge adgangen til genetiske ressourcer og fordele et eventuelt udbytte derfra mere ligeligt.

5. Forstærk og indarbejd biodiversitetskonventionen alle steder Vi skal beslutte nationale strategier og respektere lokale samfunds traditionelle viden, opdagelser og metoder til at passe på og udnytte den biologiske mangfoldighed på en bæredygtig måde. Vi skal hjælpe andre ved at dele viden og teknologier, der kan hjælpe den biologiske mangfoldighed. Vi skal finde penge nok til at gennemføre ideer og nå de mål, vi sætter os. Måske er det letteste at fortælle andre om biodiversitet og hjælpe med at pleje og passe på vores lokale levesteder og arter. I kan sagtens hjælpe – også ved at skaffe ny viden, når I registrerer dyr og levesteder med appen NaturTjek.

44


45


Sære og svære ord Art

Levested

En gruppe af individer, der kan forplante sig og give et formeringsdygtigt afkom.

Kaldes også en biotop. Et afgrænset sted, hvor de ydre vilkår (klima, jordbund osv.) sætter grænserne. Kan fx være en dam, et stendige eller et dødt træ.

Biodiversitet Variationen i den levende natur. Både antallet af forskellige arter og variationen i forskellige gener og økosystemer.

Biodiversitetskonventionen

Kaldes også snyltere. Organismer, der lever på bekostning af andre ved at ”stjæle“ deres næring.

En international aftale, der skal beskytte biodiversiteten.

Ressourcer

Bæredygtighed En bæredygtig brug af Jordens ressourcer skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vores livsgrundlag.

Gener Arveanlæg – den arvelige enhed hos levende organismer og virus.

Individ Et selvstændigt en- eller flercellet levende væsen.

Invasive arter Nye arter i et område, hvor de ikke oprindeligt hører hjemme, og her volder skade for det naturlige liv og mennesker.

46

Parasitter

Hjælpemidler, som kan være både naturlige (arter, råstoffer, osv.) eller fx penge.

Symbiose Samliv mellem to forskellige organismer, hvor det er til fordel for begge.

Økosystem Et økosystem omfatter samspillet mellem de levende individer og deres fysiske omgivelser. Et økosystem kan indeholde flere forskellige levesteder og mange forskellige arter og individer.


Det har jeg set

Blåfugle

Citronsommerfugl

Egern

Firben

Flagermus

Brune frøer

Guldsmede

Hare

Hugorm

Køllesværmere

Pindsvin

Spætter

Salamandre

Snog

Strandskade

Tårnfalk

Vandnymfer

Vibe

Liden klokke

Tjærenellike

Gøgeurter

Tormentil

Engkabbeleje

Rensdyrlaver

Tørvemosser

Gul anemone

Rød fluesvamp

Kantareller

Vokshatte

Fyrsvampe

Vand

Store sten, tuer og knolde

Sump

Område med små planter

Veterantræ

Mange slags blomster

Møg

Dødt træ

Stort træ

Buske – klatreplanter

Område med laver

Varmt og tørt sted


Det Store Naturtjek – vi har brug for din hjælp! Bogen her er knyttet til Danmarks største citizen science-projekt, som skal indsamle ny viden om udviklingen af biodiversiteten i Danmark. Bogen er også for jer, der bare gerne vil vide mere om biodiversitet, komme lidt tættere på mangfoldigheden i den danske natur eller selv gøre noget for at hjælpe naturen og bevare biodiversiteten, hvor I bor.

Lidt mere om Det Store Naturtjek I Det Store Naturtjek kan I med jeres mobiltelefon og appen NaturTjek hjælpe med at indsamle vigtige data, som afleveres til forskere på Københavns Universitet og Århus Universitet. De har udvalgt 30 ret almindelige arter og 12 levesteder, som I kan være med til at finde og registrere. Forskerne kan med de mange data vurdere den biologiske mangfoldighed frem til 2020. De har brug for 150.000 registreringer hvert år fra 20152020 med mindst 1.500 årlige registreringer i hver kommune. Allerede efter to års registreringer kan forskerne begynde at sige noget om, hvorvidt det går frem eller tilbage for naturen – også i jeres kommune.

Læs mere og følg med i projektet, registreringer og resultater på:

www.biodiversitet.nu

Naturtjek  

En bog om biodiversitet

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you