Page 1

Danmarks Naturfredningsforenings JAGTPOLITIK

FREMTIDENS

JAGT- OG

VILDTFORVALTNING

− i balance med naturen


FREMTIDENS

JAGT- OG VILDTFORVALTNING

− i balance med naturen

Danmarks Naturfredningsforenings JAGTPOLITIK November 2013

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 39 17 40 00 www.dn.dk

INDHOLD 1.

En vision for fremtidens jagt i Danmark.............

4

2.

Jagt og videngrundlaget.........................................

6

3.

DN’s primære mål for fremtidens jagt..................

7

4.

DN’s forslag til lovgiverne.......................................

12

5.

Grundlaget for DN’s anbefalinger........................

28

6.

Bemærkninger...........................................................

32


FREMTIDENS

JAGT- OG VILDTFORVALTNING

− i balance med naturen

3


1.

En vision

for fremtidens

jagt i Danmark

Beskyttelse forud for benyttelse Danmarks Naturfredningsforenings grundlæggende holdning til jagt og vildtforvaltning er, at beskyttelse altid skal gå forud for ”benyttelse” af naturen. Forudsætningen for jagt er derfor, at den danske forvaltning skal respektere og udmønte Biodiversitetskonventionen og EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Forsigtighedsprincippet i forhold til jagt skal forstås sådan, at manglende viden og tvivl om bæredygtigheden af jagten må føre til begrænsninger for jagt. Videnbaseret forvaltning Det er vigtigt, at alle beslutninger om jagt og forvaltning af vildt er baseret på konkret viden, for eksempel om udbredelse og status for de enkelte arter af fugle og pattedyr. DN ønsker, at fyldestgørende viden og forvaltningsplaner skal udgøre henholdsvis fundament og ramme for jagten. Etiske værdier DN vægter de etiske værdier højt. Jagt må ikke begrænse eller stride mod naturværdier og andet friluftsliv hverken lokalt, regionalt, nationalt eller på internationalt niveau. De jagtetiske regler skal i videst muligt omfang integreres i lovgivningen – også hvad angår hyppigheden af jagt på de enkelte arealer. Helt centralt for DN er det, at vildtet ikke må jages i yngletiden, og at det kun må reguleres, hvis der er en vigtig grund til det, og i de tilfælde kun, når der er givet konkret tilladelse til at regulere bestanden. Nedlagt vildt skal anvendes til konsum – ikke blot som trofæ.

4


Mere harmoni mellem goder og byrder I Danmark skydes der årligt mere end to millioner pattedyr og fugle, og retten til at gå på jagt tilhører jordejerne. I dag kan man nedlægge så mange fugle og pattedyr, man vil, på arealer helt ned til en hektar, uanset om området bidrager til at huse og ernære de fugle og pattedyr, jægerne skyder. På den måde nedlægges for eksempel mange harer og agerhøns på arealer, som reelt ikke giver bestanden gode muligheder for at trives. DN arbejder for at fordele goder og byrder ved vildtet bedre mellem jæger og jordejer og mener, at antallet af fugle og pattedyr, der må skydes, skal stå i forhold til arealets bidrag til at give den pågældende vildtbestand et godt eksistensgrundlag. DN foreslår, at jægerne skal organiseres i lokale jagtlag, som fordeler jagten imellem sine medlemmer. Dermed vil forvaltningen være lokalt forankret, og der vil være styr på omfanget og fordelingen af jagten.

5


2.

Jagt og viden-

grundlaget Både international og dansk lovgivning slår fast, at jagt skal være bæredygtig og være en ”høst af et overskud”. Antallet af pattedyr og fugle, der må skydes, skal derfor stå i forhold til størrelsen af den enkelte bestand og de mål, vi som samfund har for bestandens udvikling. I praksis kender vi dog ikke meget til størrelsen af de enkelte bestande – med undtagelse af vandfuglene. Den sikreste viden vi har, er de tal, som findes i Vildtudbyttestatistikken, bortset fra krondyr, og den giver kun et upræcist fingerpeg om bestandenes udvikling nationalt og regionalt. Jagtintensiteten administreres hovedsageligt ved, at man udvider eller forkorter en national og evt. en regional jagttid. Haren har i tre år været opført på Rødlisten over sjældne og truede dyrearter, men som samfund har vi kun et overfladisk billede af bestandens størrelse på lokalt niveau. Nogle steder er der mange harer, andre steder meget få. Alligevel er der kun få begrænsninger i adgangen til jagt på harer. Haren har i tre år været opført på Rødlisten over sjældne og truede dyrearter.

6

For krondyrenes vedkommende har Miljøministeriet iværksat en regional forvaltning uden at have sat mål – hverken for artens udbredelse eller for størrelsen eller sammensætningen af bestanden.


3.

DN’s primære mål

for fremtidens jagt i balance med naturen

3.1 Jagt under hensyn til natur og mennesker Jagt skal altid foregå i overensstemmelse med De Jagtetiske Regler og med gældende national og international lovgivning. Jægerne skal tage hensyn til den øvrige befolknings interesser, til naturen og til de jagtbare dyre- og fuglebestandes levedygtighed. Sker jagten under disse forudsætninger, er det en aktivitet, som er helt i overensstemmelse med DN’s ønske om at fremme friluftslivet i respekt for princippet om, at beskyttelse går forud for benyttelse, som beskrevet herunder: Vildtet skal kunne bevæge sig frit Der skal være fri bevægelighed for vildtet. Hegn kan dog under visse betingelser etableres, når det er nødvendigt for den lokale naturforvaltning eller skov- og landbrugsdrift. Ingen jagt uden forvaltningsplaner Der skal udarbejdes nationale forvaltningsplaner for vildtet, som beskriver mål for bestandens størrelse, sammensætning og udbredelse, så jagten kan fastsættes i forhold til konkrete mål for arten. Planerne bør administreres regionalt og lokalt. Forvaltningen skal for de relevante arter sikre en sammenhæng mellem adgangen til at drive jagt på et bestemt areal og arealets bidrag til at opretholde bestanden af de jagtbare arter. Jagttiden skal fastsættes med forsigtighed Jagttider skal fastsættes efter forsigtighedsprincippet og i respekt for international lovgivning. Jagttiden skal afhænge af den enkelte bestands størrelse og yngleperiode. Bortset fra bukkejagten i maj-juli skal jagttid kun kunne være i perioden 1. september til 1. januar.

7


Regulering kun EFTER tilladelse Det kan være nødvendigt at regulere en vildtbestands størrelse, udbredelse eller sammensætning eller at skyde bestemte fugle og pattedyr for at beskytte erhvervs- eller naturinteresser. Man må dog først gribe til regulering af en bestand, efter man forgæves på anden vis har forsøgt at forhindre vildtbestandenes skader. Regulering af vildt bør fremover kun ske efter forudgående tilladelse. Jagt og naturværdier Jagt bør harmonere med lokale naturværdier og friluftsliv på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ingen unaturligt store bestande af jagtvildt Det er vigtigt at sikre, at der er balance mellem den lokale biodiversitet og størrelsen af de enkelte bestande af vildt. Lodsejere og andre med interesse i jagt må derfor ikke opbygge unaturligt store bestande af for eksempel hjortevildt eller vildsvin alene for at sikre en god jagt for jægerne, hvis den høje bestand forringer biodiversiteten.

8


3.2. Der skal være sammenhæng mellem areal og afskydning Naturlige levesteder skal beskyttes Danmarks vildt skal forvaltes på naturlig vis, ved at myndigheder og lodsejere etablerer og beskytter dyrenes naturlige levesteder og sikrer, at dyrene har mulighed for frit at bevæge sig imellem dem. Det er ikke hensigtsmæssigt at skabe kunstige bestande af vildt ved at sætte dyr ud, fodre dem eller dyrke særlige vildtafgrøder. Vildtreservater skal forbedres Et effektivt netværk af vildtreservater skal sikre tilstrækkeligt med fredelige yngle- og rasteområder for pattedyr og fugle, så bestandene er så levedygtige, at de potentielt tåler jagt. De reservater på søterritoriet, som i 1990’erne blev oprettet for rastende og overvintrende vandfugle, skal revideres og om nødvendigt udvides, så de også omfatter de tilstødende strandenge, hvor fuglene raster og søger føde. Jagtlag skal forvalte jagten lokalt Retten til at drive jagt på et areal tilhører jordejeren, men antallet af fugle og pattedyr, som kan skydes, skal for visse vildtarter, som for eksempel krondyr, hare og agerhøne, være bestemt af, hvor meget det enkelte areal bidrager til, at netop den bestand kan trives. Jagt på disse arter skal kun være tilladt, hvis jægeren er medlem af et lokalt jagtlag. Jagtlag nedsætter sig selv og medlemmerne fordeler indbyrdes – med udgangspunkt i en national eller regional forvaltningsplan – hvor mange fugle og pattedyr, hver jæger må skyde. Små arealer en del af jagtlag Der bør ikke kunne drives jagt på arealer under fem hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag og dermed forvaltes sammen med andre arealer, så det samlede jagtareal overstiger fem hektar. Der må ikke drives jagt på hjortevildt og vildsvin på arealer under 40 hektar, medmindre arealet indgår i et tilsvarende større jagtlag. Langsigtet forvaltning af vildtet For at sikre en langsigtet vildtforvaltning bør jagt som udgangspunkt kun udlejes på længerevarende aftaler på mindst et år. Det gælder al jagt, bortset fra dagsjagt på fasan og hjortevildt.

9


3.3. Vildtskadefond erstatter væsentlige skader og tab Erstatning til jordejere Der bør oprettes en vildtskadefond, som kan dække de væsentlige tab og skader på for eksempel afgrøder, som sker på grund af lokale bestande af vildt. Målet med fonden er, at den skal udligne de urimeligheder, der opstår, når nogle jordejere får fordelen ved at nedlægge vildt på deres ejendom, mens andre jordejere kun får omkostningerne ved de skader, som dyrene eventuelt forårsager. Fond med en national og en lokal del Den nationale del af fonden modtager penge fra staten (evt. jagttegnsmidlerne) til at kompensere særlige skadestilfælde. De lokale bidrag til fonden betales af ejerne af de ejendomme i området, som får øgede jagtindtægter af de lokale vildtarter, som for eksempel krondyr og vildsvin. Lokale jagtlag skal selv administrere de lokale fonde og medvirker også til at forvalte de lokale vildtbestande.

3.4. Lovens rammer skal være logiske og gennemskuelige Pattedyr og fugle skal beskyttes af Naturbeskyttelsesloven Den generelle beskyttelse af pattedyr og fugle bør høre under Naturbeskyttelsesloven ligesom den generelle beskyttelse af alle vores andre vilde dyrearter. Reglerne for selve jagten skal fortsat reguleres gennem en særlig jagtlov.


3.5. Jagtetikken skal respekteres og håndhæves Jagtetiske regler De jagtetiske regler, som er konkrete og kan gøres operationelle, skal indarbejdes i lovgivningen. Flere stikprøver mod ulovlig jagt Jagt foregår efter princippet om frihed under ansvar, men Miljøministeriet bør i højere grad end i dag foretage stikprøvekontrol på udvalgte områder – også med fokus på ulovlige fælder mod bl.a. rovfugle. Jægere, som forsætligt overtræder jagtloven, skal i højere grad end i dag kunne miste retten til at gå på jagt.

Rovdyr er en del af vores naturlige fauna og må ikke udryddes nationalt eller lokalt eller reduceres til unaturligt små bestande alene af hensyn til jagtinteresser.

3.6. Der skal være plads til alle danske dyrearter Plads til hjemmehørende rovdyr Jagt skal ske under hensyn til, at vildtet skal deles med hjemmehørende rovdyr. Ræv, rovfugle og andre rovdyr er en del af vores naturlige fauna og må ikke udryddes nationalt eller lokalt eller reduceres til unaturligt små bestande alene af hensyn til jagtinteresser. Plads til oprindelige arter Vildtarter som for eksempel vildsvin og ulv, der oprindeligt levede i Danmark, skal have lov til at genindvandre. 3.7. Bedre viden om bestandenes situation og udvikling Viden om bestandenes udvikling er en forudsætning for at kunne sætte mål for bestanden, lave forvaltningsplaner og fastsætte en jagttid. For en række arter (f.eks. hare og agerhøne) er der både nationalt og regionalt behov for langt mere viden end den, Vildtudbyttestatistikken giver.

3.8. Plads til friluftslivet Der skal sikres bedre balance mellem jagt og øvrige friluftsaktiviteter, så jagt ikke sker på bekostning af andre friluftsinteresser.

11


4.

DN’s forslag til lovgiverne

4.1. Forudsætninger for at udøve jagt For at kunne deltage i jagt skal man bestå en jagtprøve, og jægere bør fortsat kunne få deres jagttegn fornyet en gang om året uden ny jagtprøve. Det er vigtigt fortsat at reducere antallet af fugle og pattedyr, som bliver anskudt. Da skud på for stor afstand af vildtet er blandt de væsentligste årsager til anskydninger, bør jægere konstant blive trænet i at bedømme afstand, og der bør være krav om, at jægerne med få års mellemrum kan bestå en skydeprøve. En forudsætning for at kunne opretholde sit jagttegn er, at man som jæger følger lovgivningen og De Jagtetiske Regler. Åbenlys mangel på respekt for loven og reglerne skal medføre, at man mister jagttegnet. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 1)

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

12

››

At stille krav om, at jægere med få års mellemrum skal til skydeprøve, så antallet af fugle og pattedyr, som bliver anskudt, bliver reduceret mest muligt.


4.2. Hvor og hvornår kan der drives jagt? Arealets størrelse Der må ikke drives jagt på arealer under fem hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag og drives sammen med andre arealer, så det samlede areal overstiger fem hektar. Der må ikke drives jagt på hjortevildt og vildsvin på arealer under 40 hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag. (se uddybning af forslaget om jagtlag under punkt 4.5) (Se øvrig uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 2)

Nær anden mands grund Der må ikke kunne afgives skud nærmere end 100 meter fra anden mands grund, medmindre der er en aftale mellem naboerne. Der må heller ikke kunne afgives skud nærmere end 100 meter fra statsligt udpeget reservat på søterritoriet. Offentligt ejede arealer På offentligt ejede arealer skal jagten på fuglevildt udfases, mens jagt på (og regulering af) pattedyr skal være bestemt af lokale kvoter og forvaltningsplaner. Natura 2000-områderne og vildtreservater DN arbejder for udfasning af jagt i alle de EU-fuglebeskyttelsesområder og vildtreservater, der er udlagt af hensyn til vandfugle. Jagten skal også udfases for de arter, der ikke er med på udpegningsgrundlaget for de enkelte områder. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 3)

DN ønsker også, at vildtreservaternes nærområde bliver udvidet. Det gælder specielt for strandenge, rørsumpe og andre arealer, der støder op til reservater på søterritoriet, da de arealer er vigtige for de rastende vandfugle. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 4)

På søterritoriet i øvrigt I Danmark er der lang tradition for jagt på havet og i fjorde, og Danmark er et af de få lande i verden, hvor jagt fra motorbåd er tilladt. DN mener, at jagt på søterritoriet fra motorbåd skal forbydes.

13


Nationalparker En stor del af nationalparkerne er offentligt ejede arealer, og jagt på fugle skal udfases, mens jagt på pattedyr skal være underlagt lokale kvoter og forvaltningsplaner. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 5)

Fredede områder Jagt i fredede områder er ikke nødvendigvis i modstrid med formålet med fredningen. Jagt i fredede områder bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser for området. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 6)

Dyrehaver og jagtfarme Indhegnede dyrehaver og jagtfarme forhindrer, at vildtet har mulighed for at bevæge sig frit i området, og den kunstigt store bestand af vildt kan give en unaturligt høj belastning af næringsstoffer, som kan ødelægge følsom flora og fauna på arealet. Derfor arbejder DN imod etablering af nye jagtfarme. Kun når der er dokumentation for, at en dyrehave vil have en postiv plejevirkning på naturen, bør det være tilladt at indhegne området, og kun hvis det sikres, at det fortsat er muligt for offentligheden at få adgang til området. Særligt om vandfuglejagt DN arbejder for stop for vandfuglejagt efter kl. 11 om formiddagen. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 7)

Skumringsjagt Skumringsjagten generelt skal ophøre. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 8)

DN arbejder for stop for vandfuglejagt efter kl. 11 om formiddagen.

14


Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

›› ›› ›› ›› ›› ›› ›› ›› ››

Forbud mod jagt på arealer mindre end fem hektar – medmindre arealet drives i jagtlag sammen med andre arealer, så det samlede areal er mindst fem hektar. Forbud mod at afgive skud nærmere end 100 meter fra anden mands grund eller statsligt udpeget reservat på søterritoriet. Forbud mod jagt i skumringstiden. Forbud mod jagt på vandfugle efter kl. 11. At jagt på fuglevildt på offentligt ejede arealer udfases, og at jagt på pattedyr bliver reguleret af forvaltningsplaner. Forbud mod jagt fra motorbåd. At jagt på fuglevildt i nationalparker udfases. At jagt udfases i alle de fuglebeskyttelsesområder og vildtreservater, der er udlagt af hensyn til vandfugle. At hindre etablering af indhegnede jagtfarme og dyrehaver, medmindre det bidrager til biodiversiteten og det sikres, at offentligheden fortsat har adgang til arealet.

15


4.3. Hensyn til biodiversitet DN skal arbejde for at sikre en balance mellem størrelsen på de enkelte bestande af vildt og sikring af biodiversiteten. Der må ikke opbygges unaturligt store bestande af for eksempel hjortevildt eller vildsvin for at gøre jagten lettere. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 9)

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

››

At sørge for, at det via forvaltningsplaner sikres, at der ikke opbygges unaturligt store bestande af vildt alene for at opnå stort jagtudbytte (krondyr) eller synlighed i landskabet, hvoraf sidstnævnte kan føre til væsentlige skader på både biodiversitet og afgrøder.

4.4. Sammenhæng mellem jagt og områdets bidrag med levesteder et nyt dansk forvaltningsprincip Muligheden for at gå på jagt i et bestemt område bør for visse vildtarter reguleres efter, hvor meget det pågældende område bidrager til den lokale vildtbestands trivsel. Retten til at drive jagt på et givent areal skal fortsat tilhøre arealets ejer, men DN mener, at der for standvildt som for eksempel hare og agerhøne skal indføres et nyt grundlæggende princip om, at der skal være en sammenhæng mellem jægernes adgang til at drive jagt på et areal og det pågældende areals evne til at sikre gode levemuligheder for den lokale bestand af en given vildtart. På arealer, som ikke bidrager i særlig grad til, at bestanden kan trives, bør jægerne kun have lov til at skyde få fugle og pattedyr, mens arealer, som giver levemuligheder for en stor bestand, kan give jægerne mulighed for at skyde det antal fugle og pattedyr, der svarer til den jagtlige bæreevne. Derved får jordejerne incitament til at skabe og bevare flere levesteder for dyrene. Denne sammenhæng skal forvaltes lokalt og uden væsentligt bureaukrati ved at oprette lokale jagtlag. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 10)

16


Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

›› ››

At sikre, at der ikke drives jagt på arealer under fem hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag, så det drives sammen med andre arealer, og så det samlede areal overstiger fem hektar. At sikre, at der ikke drives jagt på hjortevildt (kronvildt, dåvildt og sikavildt) og vildsvin på arealer under 40 hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag. Jagtlag skal nedsætte sig selv og skal med udgangspunkt i en national eller regional forvaltningsplan selv fordele retten til jagt blandt sine medlemmer.

4.5. Små arealer skal indgå i jagtlag Der må ikke drives jagt på arealer under fem hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag og drives sammen med andre arealer, så det samlede areal overstiger fem hektar. Der må ikke drives jagt på hjortevildt og vildsvin på arealer under 40 hektar, uden at arealet indgår i et jagtlag, og arealet bliver på mindst 40 hektar. Jagtlag nedsætter sig selv og fordeler indbyrdes – med udgangspunkt i en national eller regional forvaltningsplan – hvor mange dyr, den enkelte jæger må skyde. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 11)

17


Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

Edderfugle ,som er gået stærkt tilbage de senere år, bør være midlertidigt fredet.

›› ››

At sikre, at jagt på visse typer vildt, for eksempel hare og agerhøne, skal reguleres efter arealets evne til at give gode levebetingelser for den pågældende bestand. At sikre, at jægere skal være en del af lokale jagtlag, som fordeler jagten ud fra lokale forvaltningsplaner, og som med udgangspunkt i jagtindtægter bidrager til at betale erstatning for de skader, som de lokale bestande af vildt eventuelt forårsager på afgrøder.

4.6. bæredygtig jagt Ifølge dansk lov og EU-reglerne skal jagt være bæredygtig. DN mener, at man bør indføre nogle særlige kriterier for jagt på fugle. DN anser jagt for bæredygtig, når forudsætningerne nedenfor er opfyldt. Overordnet om jagt på fugle •

Arten skal ifølge bestemmelserne i EU-fuglebeskyttelsesdirektivet være opført på fugle-beskyttelsesdirektivets bilag II.

Arten må ikke være rødlistet i Danmark eller i andre lande.

Særligt om trækfugle •

Bestanden af arten skal være i en gunstig udvikling eller som minimum bæredygtig. Edderfugl og andre havdykænder, som er gået stærkt tilbage de senere år, bør være midlertidigt fredet.

En uvildig faglig institution som for eksempel DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi skal vurdere, at arten kan tåle jagt, uden at det vil medføre tilbagegang for arten.

Særligt om vadefugle •

18

DN er som udgangspunkt imod jagttid på vadefugle, da de fleste vadefugle har en relativt lav reproduktion, og bortset fra skovsneppe kan nedlagte vadefugle kun i begrænset omfang anvendes til konsum.


Særligt om standfugle •

Bestanden skal som minimum være i en gunstig udvikling, før der kan tillades jagt. Muligheden for jagt på standfugle kan vurderes på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

En uvildig faglig institution skal vurdere, at arten kan tåle jagt, uden at det vil medføre, at arten får en ugunstig bevaringsstatus.

For pattedyr skal følgende kriterier være opfyldt •

Arten må ikke være rødlistet eller opført på habitatdirektivets bilag IV a om ”strengt beskyttede arter”.

Arten skal som minimum være i en gunstig udvikling. Artens bevaringsstatus kan vurderes på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

En uvildig faglig institution skal vurdere, at arten kan tåle jagt, uden at det vil medvirke til ugunstig bevaringsstatus for arten.

I de områder, hvor arten må jages, må den ikke kunne forveksles med andre arter, som ikke kan tåle jagt. (For eksempel den udbredte husmår, som ligner den mere sjældne skovmår).

For både pattedyr og fugle gælder det endvidere at •

Jagt skal overholde De Jagtetiske Regler. Reglen om, at det nedlagte vildt skal ”anvendes til føde eller pelsværk, som trofæ eller på anden fornuftig måde”, gælder dog ikke arter, som forårsager skade og derfor må reguleres. DN ønsker, at nedlagt vildt skal anvendes til konsum og ikke blot til trofæ.

Jagten må ikke medføre en væsentlig risiko for anskydninger, og det skal sikres, at jagten kan foregå på en etisk forsvarlig måde (for eksempel hvad angår sæler).

Jagten må så vidt muligt ikke medføre, at arten bliver sky i et omfang, som væsentligt vanskeliggør eller hindrer andre naturbrugeres muligheder for at opleve dyrene.

Forvaltningsmæssige forudsætninger for jagt på vildtarter • Jagt skal være en ”høst af et naturligt overskud” og skal stå i forhold til de mål, der er for netop denne bestand. Derfor skal der laves forvaltningsplaner for det jagtbare vildt, som fastsætter nationale, regionale og evt. lokale mål for bestandenes størrelser. • Det forudsætter, at vi får langt mere viden, end vi har i dag, om de jagtbare arter, om bestandenes størrelse, sammensætning og udvikling. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 12)

19


Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

›› ›› ›› ›› ›› ›› ››

››

20

At sikre, at der fremover kun kan fastsættes jagttid på fuglearter og pattedyr, som har gunstig bevaringsstatus eller som minimum er i gunstig udvikling, dvs. at bestanden vokser. At sikre, at der bliver udarbejdet lokale, regionale eller nationale forvaltningsplaner, som sikrer, at jagten står i forhold til planens målsætninger. At sikre midlertidigt stop for jagt på edderfugle og havdykænder. At sikre forbud mod jagt på vadefugle (skovsneppe undtaget). At sikre, at al jagt overholder De Jagtetiske Regler og at nedlagt vildt anvendes til konsum og ikke blot til trofæ. At sikre, at nedlagt vildt skal kunne anvendes til føde eller pelsværk – ikke kun som trofæ. At sikre, at jagt kun udøves på arter, hvor det er realistisk at udøve jagten på en etisk forsvarlig måde, og at jagten ikke væsentligt vanskeliggør eller forhindrer andre mennesker i at opleve arten. At sikre en væsentlig bedre viden om vildtbestandenes situation og udvikling, som forudsætning for, at man kan tillade jagt.


4.7. Jagttid Jagttid på fugle bør altid fastsættes forsigtigt og ud fra de kriterier, som EU-reglerne har defineret. Det samme gælder jagttid på pattedyr. De kriterier, som EU har defineret for fuglevildtet, bør således også gælde, hvis de er relevante for pattedyr. Som hovedregel bør pattedyr og fugle have fred for jagt fra 1. januar til 31. august med undtagelse af jagt på hanner blandt arter, hvor kun hunnen opfostrer ungerne, som for eksempel bukkejagten i foråret. Der bør være forbud mod jagt i de perioder, hvor dyrene som følge af deres adfærd er særligt lette at nedlægge. For eksempel hjorte i brunstperioden og samtlige vildtbestande under isvintre. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 13)

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

›› ››

At sikre, at der fremover ikke kan fastsættes jagttid, som indebærer risiko for, at fugle og pattedyr bliver skudt i perioder, hvor de kan have unger, som er afhængige af dem. At sikre, at der ikke må være jagt på fugle og pattedyr, som på grund af for eksempel isvintre eller brunstperioder har en adfærd, som gør dem mindre sky end normalt.

21


4.8. Jagtmetoder og -hyppighed Perioder mellem hver jagt Jagt forstyrrer både de jagtbare arter og andre arter af vilde fugle og pattedyr, men forskellige former for jagt forstyrrer vildtet i forskellig grad. DN mener, at der som anbefalet i De Jagtetiske Regler bør være længere tid mellem de meget forstyrrende jagter end mellem de mindre forstyrrende. Klap- og drivjagt på standvildt bør højst kunne foregå fire gange pr. sæson og med mindst tre uger mellem hver jagt. Der skal være mindst 3 uger mellem hver trækjagt. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 14)

Falkejagt Hold af rovfugle i fangenskab skal forbydes, og falkejagt skal fortsat være forbudt. Hold af rovfugle i fangenskab skal forbydes, og falkejagt skal fortsat være forbudt.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

22

(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 15)

Jagt med fælder og sakse Jagt med fælder og sakse skal fortsat være forbudt. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 16)

›› ››

At sikre at, der indføres en fast grænse for, hvor hyppigt der kan afholdes meget forstyrrende (klap-, driv- og trykjagt) jagt i det samme område, så vildtet ikke forstyrres unødigt. At sikre forbud mod muligheden for at holde rovfugle i fangenskab.


4.9. Forvaltning af vildtet Forvaltning af ikke-jagtbare arter Forvaltning af de ikke-jagtbare arter af pattedyr og fugle skal prioriteres højere end i dag. Forvaltningen af de truede og/eller internationalt beskyttede arter skal prioriteres højere end de jagtbare arter. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 17)

Etablering og pleje af vildtets levesteder Vildtet skal forvaltes ved at skabe bedre vilkår på de naturlige levesteder og ved at skabe sammenhæng mellem levestederne, så dyrene kan bevæge sig frit. Det vil tilgodese både jagtbare og ikke-jagtbare arter. Etablering, pleje og beskyttelse af vildtets levesteder bør prioriteres langt højere end i dag. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 18)

Udsætning og fodring Udsætning og fodring af fuglevildt skal udfases, medmindre formålet er reintroduktion eller flytning af særlige arter. Udsætninger må ikke finde sted på steder og måder, som kan give en negativ påvirkning af områdets naturlige flora og fauna. Der bør udarbejdes retningslinjer for udsætningsvolierer i skove. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 19)

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

›› ›› ›› ›› ››

At sikre, at midlerne til vildtforvaltning i højere grad også bliver brugt på dyrearter, som ikke kan jages, især på arter, som er truede og/eller internationalt beskyttede. At sikre, at etablering, pleje og beskyttelse af vildtets levesteder bliver prioriteret højere end i dag. At sikre, at udsætning af vildt udfases. At sikre, at fodring af vildtet i jagttiden bliver udfaset. Egentlig fodring bør kun ske i hårde vintre. At sikre, at der bliver lavet regler for etablering og nedtagning af volierer i skove.

23


4.10. Vildtskader og vildtskadefond Skader fra krondyr, gæs og vildsvin kan give store tab, som kan ramme den enkelte jordejer hårdt, men ejere, som samtidig har retten til jagt på et areal, må tåle et rimeligt omfang af vildtskader. Der er behov for en fordeling af de goder og tab, som vildtet medfører. DN ønsker derfor en vildtskadefond, som i særlige tilfælde kan kompensere jordejere for omfattende skader i de tilfælde, hvor afværgeforanstaltninger og jagt ikke har kunnet løse problemet. Fonden kan være delt i en national og en regional eller lokal del, hvor den regionale/lokale del også skal administreres lokalt. Når der er øgede jagtindtægter fra øgede bestande af for eksempel krondyr, kan det bidrage til at kompensere lokale jordejere for eventuelle øgede skader. Nationalt kan fonden for eksempel få indtægter ved at lægge en afgift på adgangen til at drive jagt på for eksempel krondyr, altså ”licensjagt” eller alternativt en afgift generelt, svarende til ”promille-fonden”. Denne del af Vildtskadefonden kan administreres af Naturstyrelsen regionalt. DN foreslår en vildtskadesfond, som kan kompensere de jordejere, der lider tab på f.eks. afgrøder pga. vildtarter.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

24

(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 20)

››

At sikre, at der etableres en vildtskadefond, som kan kompensere de jordejere, der får væsentlige tab på grund af lokale vildtarter, som forårsager skade på for eksempel afgrøder. Fonden skal bestå af en national og en regional/lokal del og skal administreres delvist lokalt.


Regulering af vildt bør kun ske med tilladelse fra Naturstyrelsen.

4.11. Regulering af vildtbestande Regulering kan kun ske med en specifik tilladelse fra Naturstyrelsen til et konkret angivet formål og først efter, man forgæves har forsøgt at forebygge skade. Regulering kan under visse forudsætninger også ske i beskyttede områder, når det sker af hensyn til naturen. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 21)

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

››

At sikre, at regulering af fugle og pattedyr kun kan ske med forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen. Tilladelse skal bygge på dyreetiske principper om øget tolerance over for arter, der er hjemmehørende i den danske natur, og fredning i yngletiden. Der skal være tungtvejende grunde til at regulere i yngletiden.

25


4.12. Jagt og offentlighedens adgang til naturen Det skal være muligt at afspærre skovområder for offentligheden af sikkerhedsmæssige årsager, når der er jagt. Afspærring kan ske fra dagen før, og til dagen efter den pågældende jagt. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 22)

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

››

At sikre, at skove kun kan spærres af for offentligheden i det tidsrum, som er nødvendigt for at kunne gennemføre en jagt på forsvarlig vis, for eksempel fra dagen før en jagt til dagen efter.

4.12. Øget tilsyn med jagten Naturstyrelsen eller politiet skal i højere grad foretage stikprøver, som kan afsløre ulovlige jagtmetoder, ulovlig udsætning af vildt, ulovlig regulering med mere. Omkostningerne til at føre tilsyn skal dækkes af afgiften på jagttegn og af bøderne for lovovertrædelser. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 23)

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler regering, Folketing og kommuner

26

›› ››

At sikre, at der i langt højere grad end i dag foretages stikprøver, som kan afsløre ulovlig jagt og regulering. At sikre, at bøderne for overtrædelse af jagtloven sættes op, så det er lovovertræderne, som primært betaler prisen for det øgede tilsyn.


5.

Grundlaget

for DN’s anbefalinger

En politik i overensstemmelse med international lov

Ligesom den nationale lovgivning om jagt og vildtforvaltning er også DN’s jagtpolitik i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som Danmark har, for eksempel: •

Biodiversitetskonventionen

EU’s habitatdirektiv

EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv

EU’s bestemmelser vedrørende visse typer af fælder

EU’s vejledning om jagt på fugle

Politikken tager også udgangspunkt i: • EU’s vejledning for så vidt angår jagt på fugle http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/ hunting/index_en.htm

• Dyreetisk Råds udtalelse om jagt http://jum.dev2.1508test.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2010/Udtalelse%20om%20jagt.pdf

• Danmarks Jægerforbunds overordnede natursyn http://www.jaegerforbundet.dk/media/Natursyn_2010.pdf

28


Jagt Jagt er nedlæggelse af pattedyr og fugle for fritidsaktivitetens skyld eller for at regulere bestanden. Når man dyrker jagt som fritidsinteresse, skal det nedlagte vildt anvendes til noget fornuftigt. Bæredygtig jagt DN tager udgangspunkt i en definition af bæredygtig jagt i formlen for ”Maximum Sustainable Yield”. Det indebærer: • At jagt er bæredygtig, når den ikke − alene eller i sammenhæng med andre faktorer − medvirker til at bringe en bestand i retning af en ugunstig bevaringsstatus. • At jagt således godt kan være bæredygtig, selvom en bestand ikke er på sit maximum, eller på en fastsat målsætning, såfremt bestanden er i fremgang. • At jagt også kan være bæredygtig, når en bestand er i tilbagegang, såfremt bestanden er større end et fastsat mål for bestandens størrelse (f.eks. krondyr). Jagt er IKKE bæredygtig, når bestanden er mindre end det fastsatte mål, og jagt indebærer en additiv (ikkekompensatorisk) dødelighed. (Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og vildtforvaltningspolitik, note 24)

29


Regulering Regulering er som udgangspunkt nedlæggelse af enkelte dyr eller lokale bestande for at forhindre eller stoppe væsentlige skader på ejendom eller afgrøder, som ikke har kunnet afværges eller stoppes på anden vis. Når man skyder eller fanger dyr for at regulere en bestand, skal det nedlagte vildt helst anvendes til noget fornuftigt afhængigt af, hvilken art der er tale om. Men det skal bortskaffes på en forsvarlig måde, som det er omtalt i lovgivningen og i De Jagtetiske Regler. Jagtetik Der er mange etiske overvejelser forbundet med jagt, for eksempel:

30

Om hvilke arter, der skal kunne jages. Om de nedlagte dyr kan anvendes til noget fornuftigt. Om der er behov for bestandsregulerende jagt. Om der er forvekslingsmuligheder med andre arter, som ikke må jages.

Om hvor hyppigt, der må udøves jagt i et bestemt område.

Om i hvilken periode, det er forsvarligt at tillade jagt på en bestemt art, herunder i særdeleshed i forhold til yngletid. Og om arter, som yngler nærmest året rundt – skal de ikke kunne jages?

Om hvornår regulering kan tillades. Om der skal være en generel adgang til regulering for en given art/situation, eller der skal forudsættes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Om hvilke regler, der skal være, for at bruge hunde i forbindelse med jagt – for eksempel gravjagt.

Om hvordan man minimerer risikoen for anskydninger ved de former for jagt, hvor der er særlig høj risiko for anskydninger og forstyrrelse af vildtet.

Om jagt og vide muligheder for regulering af vildt med yngel er acceptabelt, for eksempel hvad angår ræven.

Om de eksisterende regler for udsætning og fodring af vildt er foreneligt med lovgivning og jagtetiske reglers bestemmelser om, at ”jagt skal være høst af et naturligt overskud” og at ”udfodring med jagt for øje, ikke må finde sted”.

Om ådsler fra trafikdræbte dyr og rester af nedlagt vildt i højere grad bør efterlades til gavn for ravne og rovfugle.

Om hvor meget vildt, der skal nedlægges, og hvordan det skal fordeles på køn og alder, når der er tale om klovvildt.


Jagtloven Fire faktorer, der for DN sætter rammerne for jagt i Danmark: • Baseret på et biologisk udgangspunkt fastlægger DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi hvilke arter, der kan tåle en ’høst’ i Danmark, hvor lang jagttiden kan være og hvornår på året. Som grundregel skal jagten primært foregå om efteråret, hvor bestandene er størst. • Baseret på lovgivning, internationale forpligtelser samt etiske hensyn indstiller Vildtforvaltningsrådet til miljøministeren, hvilke grupper af pattedyr og fugle der bør kunne jages. For eksempel er det alene etiske hensyn, der er baggrunden for, at sangfugle og mange andre mindre fuglearter, der ellers rent biologisk set ville kunne tåle en betydelig ’høst’, har været fredet i Danmark i mere en 100 år. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet sætter rammerne for, hvilke fuglearter der kan jages, men vi kan vælge i Danmark kun at have jagt på en del af disse arter. • Baseret på hensyn til andre rekreative interesser bestemmes det med udgangspunkt i drøftelser i Vildtforvaltningsrådet, hvordan jagten må foregå, og således at andre menneskers interesser også bliver tilgodeset. • Baseret på dyreværnsmæssige hensyn fastsættes regler, som minimerer antallet af pattedyr og fugle, der bliver anskudt.

31


6.

Bemærkninger

til DN’s Jagt- og vildtforvaltningspolitik

Danmarks Naturfredningsforening finder, at naturbeskyttelsesloven også skal rumme beskyttelsen af pattedyr og fugle. Ikke alle pattedyr og fugle er jagtbare, og beskyttelsen af disse arter hører hjemme i naturbeskyttelsesloven, ligesom beskyttelsen af alle andre dyregrupper. De jagtbare arter er også mere end blot ”vildt”, og beskyttelsen af disse arter hører derfor også hjemme under naturbeskyttelsesloven. Udøvelsen af jagt skal fortsat høre under en selvstændig jagtlov. Note 1 Baggrunden for forslaget er, at der er flere eksempler på, at ældre jægere har udøvet uforsvarlig jagt. En undersøgelse nævnte som et eksempel, at en jæger havde skudt efter en hest. Dyreetisk Råd anbefaler i deres ”Udtalelse om Jagt”, at jægere med få års mellemrum skal til skydeprøve for at bevise deres skydefærdighed og evne til at bedømme afstand, så antallet af anskudte dyr kan reduceres. Det er rimeligt at stille krav om en vis skydefærdighed, når man ønsker at gå på jagt. Muligheden for fratagelse af jagttegnet findes allerede i dag, men anvendes meget begrænset. Det kan skyldes, at der kun er yderst begrænset tilsyn med, hvordan jagt udøves i Danmark.

32


NOTER Note 2 I dag er jagt tilladt overalt på arealer ned til en hektar (100 x 100 meter) medmindre arealet er nær bebyggelse eller jagt specifikt er forbudt, fordi området er et reservat, en fredning eller lignende. DN anser ikke jagt på så små arealer for biologisk forsvarligt, og da der heller ikke i dag er noget krav om sammenhæng mellem muligheden for jagt på et bestemt område og dette areals evne til at opretholde de enkelte vildtbestande, foreslår DN et forbud mod jagt på offentlige arealer for at sikre uforstyrrede områder for vildtet. Forslaget kan udgå, hvis lovgiverne sikrer, at der i højere grad skabes en generel sammenhæng mellem areal og mulighed for jagt. DN foreslår, at der oprettes flere offentlige områder, hvor jagt er forbudt. I dag er der på en række af de offentlige arealer som for eksempel Gribskov, Stråsø og Oksbøl oprettet jagtfrie områder, hvor man kan opleve uforstyrrede grupper af de danske arter af hjortevildt. DN foreslår også, at jagt på og regulering af hjortevildt og råvildt reduceres til en sammenhængende periode af 2½ måneders varighed på de offentlige arealer. Dette tidsrum giver lejlighed til afholdelse af tre jagter med tre ugers mellemrum, som allerede foreslået. Note 3 Der er ikke jagt på de arter, som habitatområderne er udpeget for at beskytte. Derfor kan jagt kun påvirke disse arter ved at forstyrre, og hvis det sker, siger loven, at Miljøministeriet skal gribe ind og stoppe aktiviteter, der forstyrrer væsentligt.

33


NOTER Fuglebeskyttelsesområderne og vildtreservaterne er de eneste steder, hvor fuglene med sikkerhed kan sikres ro mod forstyrrende aktiviteter.

Note 4 I dag er jagt tilladt i en lang række fuglebeskyttelsesområder og vildtreservater, men DN mener, at det er nødvendigt at forbyde jagt i de områder for at tilgodese trækfuglenes behov for ro. Også andre forstyrrende aktiviteter skal her begrænses. Med andre ord er fuglebeskyttelsesområderne og vildtreservaterne de eneste steder, hvor fuglene med sikkerhed kan sikres ro mod forstyrrende aktiviteter. Især ved kysterne nær byerne er der behov for vildtreservater og fuglebeskyttelsesområder, hvor befolkningen kan betragte fugle og dyr, uden at de drives på flugt af jagt. DN mener, at det hensyn bør veje tungere end hensynet til nogle få jægeres interesser. Det er vigtigt, at der i reservater ikke alene fokuseres på de særligt udpegede arter. Den danske jagtlov begrænser sig ikke til alene at tilgodese de arter, som er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der bør også udpeges reservater for fuglearter, der ikke opfylder det såkaldte ”1 %-kriterie”, dvs. at mindst 1 % af bestanden skal raste i området, for at det udpeges som beskyttelsesområde. Note 5 Jagt i nationalparker er ikke nødvendigvis i modstrid med hensynet til at beskytte naturen i det pågældende område. Jagt i nationalparker bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser for nationalparken og skal vurderes individuelt, i overensstemmelse med DN’s notat om udviklingsperspektiver for nationalparker. Note 6 Bestemmelser om jagt inden for fredede områder bør fastsættes individuelt, da jagt bør ses i forhold til de respektive formål med fredningerne.

34


NOTER

Ved at begrænse skumringsjagten til om morgenen gøres den langt mindre skadelig for fuglebestandene, hvilket vil reducere antallet af skudte og anskudte fugle.

Note 7 Omfattende undersøgelser udført af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har dokumenteret, at jagt på svømmefugle er specielt forstyrrende, fordi de fleste ænder og gæs om dagen opholder sig i store flokke, som let fordrives fra deres æde- og rastepladser. Hertil kommer, at også aftenjagten (indtil 1½ time efter solnedgang) reducerer ændernes mulighed for at udnytte gode fourageringsområder om natten – for eksempel på strandenge – med mere end 70 procent. I modsætning til morgenjagten, hvor fuglene er på vej tilbage til ’sikre’ dagrastepladser, drives aftenjagten på fugle, når de ankommer til deres natlige fourageringsområder, og det skræmmer en masse fugle væk. Der er også meget stor forskel på morgen- og aftenjagt, da det om morgenen bliver lysere og lysere, så jægerne har bedre muligheder for at finde skudte og anskudte ænder, mens det om aftenen er praktisk taget umuligt at finde en and, hvis den ikke falder ned præcis, hvor den blev skudt. Ved at begrænse skumringsjagten til om morgenen gøres den langt mindre skadelig for fuglebestandene, hvilket vil reducere antallet af skudte og anskudte fugle. Note 8 Jagt i skumringen indebærer uforholdsmæssig stor risiko for forveksling mellem jagtbare og ikke-jagtbare arter for så vidt angår bl.a. en række vandfugle samt f.eks. husmår-skovmår. I skumringen bliver det i sagens natur mørkere og mørkere. Derfor bliver det også vanskeligere og vanskeligere at finde og aflive evt. anskudte fugle. Dette i modsætning til dæmringen, hvor det bliver lysere og lysere.

35


NOTER Note 9 I dag er der i dele af Jylland så store bestande af krondyr og visse steder dådyr, at det giver store skader på landog skovbrug. På landbrugsjorden forårsager dyrene skader på afgrøderne, og i skovene forandres biodiversiteten. Det er ikke muligt at drive skovene ved anvendelse af selvforyngelse og at øge arealet med hjemmehørende arter. Problemet har hidtil været størst omkring statsskovene, men enkelte store private ejendomme opfodrer også store bestande af kron- og dådyr. Afskydningen er generelt set for lav og nogle steder alt for koncentreret omkring hjortene, selvom det er blevet meget bedre, efter at der er blevet sat fokus på problemet. Note 10 Forslaget hænger sammen med ønsket om at skabe balance mellem, hvor mange dyr der må skydes på et areal, og arealets bidrag til at opretholde bestanden. Men det er også et ønske om ikke-bureaukratiske regler: Der skal være rimelighed i, hvor mange dyr der må skydes, men jægerne skal indbyrdes fastsætte afskydningen med udgangspunkt i nationale målsætninger for arten. Forslaget skal også ses i lyset af, at der i dag uden for reservater ikke er bestemmelser, der dels regulerer hyppigheden af jagt, dels mængden af vildt, der nedlægges. Note 11 Ifølge dansk lov er jagt i dag tilladt på arealer over en hektar, når de ligger uden for bymæssig bebyggelse, medmindre jagt er specifikt forbudt på grund af reservat- eller andre bestemmelser, og der kan udøves jagt, uanset om arealet medvirker til opretholdelse af bestandene af de pågældende arter eller ej. Eksempelvis nedlægges mange harer på høstede marker med typer af afgrøder, som i højere grad begrænser end begunstiger harebestanden, hvilket er uhensigtsmæssigt. Der er heller ingen begrænsninger i antallet af dyr, der må nedlægges.

36


NOTER I Sverige må jægere kun drive jagt på krondyr og elg, når man indgår i et lokalt jagtlag, som med udgangspunkt i en forvaltningsplan fastsætter og fordeler jagten blandt sine medlemmer. Vil man som jæger ikke være en del af et lag, er det alene tilladt at nedlægge en kalv om året pr. 50 ha. Med denne type forvaltning sikrer samfundet, at der er balance i, hvor mange dyr der må skydes i forhold til ejernes (arealernes) bidrag, og det sikrer også en ubureaukratisk forvaltning ud fra en forvaltningsplan, som har målsætninger for bestanden. Forslaget er i overensstemmelse med de jagtetiske regler (nr. 2), hvori det bl.a. hedder: • Afpas jagthyppighed og antallet af dyr, der må skydes, efter terrænets bæreevne. En høj jagtleje eller mange jagtdeltagere berettiger ikke til et højt jagttryk. • Et velbeliggende areal berettiger ikke til at nedlægge mere vildt, end arealet selv kan oppebære. Der bør være sammenhæng mellem jægernes adgang til at drive jagt på dyrene, og det pågældende areals bidrag til opretholdelse af bestanden, herunder omfanget af vildtskader. Med udgangspunkt i de svenske modeller for forvaltningen af elg, krondyr og vildsvin bør det derfor være en forudsætning for at drive jagt på f.eks. krondyr og hare (og senere vildsvin), at man som jæger skal være en del af et jagtlag. Jagtlaget bør udgøres af områdets jordejere eller disses repræsentanter (jægerne), og jagtlaget fastsætter med udgangspunkt i nationale eller regionale forvaltningsplaner den konkrete afskydning og fordeling af vildtet blandt de omfattede ejendomme. Et jagtlag etablerer sig selv.

37


NOTER Note 12 Både international og dansk lovgivning fastslår, at jagten skal være bæredygtig, og dermed en ”høst af et overskud”. Muligheden for at skyde vildtet skal derfor stå i forhold til bestandens størrelse og de mål, vi har for dens udvikling. Men i praksis administreres jagt på for eksempel fugle kun ved, at man fastsætter en national og evt. en regional jagttid. Dyreetisk Råd peger også på behovet for en nærmere definition af ”bæredygtig” jagt. Den eneste viden, vi i dag har om de enkelte vildtbestande, er antallet af dyr, som skydes og regnes med i Vildtudbyttestatistikken, bortset fra krondyrene, og de tal er meget usikre. For krondyrenes vedkommende praktiserer man regional forvaltning – uden at have vedtaget nationale eller regionale målsætninger for bestandens størrelse, udbredelse eller sammensætning. Haren har i flere år været på Rødlisten, og der er ingen sikker viden om bestandens størrelse og udvikling på regionalt og lokalt niveau. Alligevel er kun indført få begrænsninger i adgangen til jagt på harer. DN mener, at tvivlen skal komme vildtet til gode. De, der har interesse i jagten, skal kunne dokumentere, at jagt er forsvarlig og bæredygtig, før jagt kan tillades. ”Bevisbyrden” bør med andre ord ligge på dem, som har interesse i at gå på jagt – i stedet for som nu, hvor de, der har naturinteresser, skal dokumentere, at jagt ikke er forsvarlig, før den kan forbydes.

Haren har i flere år været på Rødlisten, og der er ingen sikker viden om bestandens størrelse og udvikling på regionalt og lokalt niveau.

38

Note 13 Jagt må ikke finde sted i arternes yngletid, men på grund af klimaforandringerne bliver yngletiden længere for visse arter som for eksempel skovduen. Jagttiden bør derfor begrænses, så dyrene ikke risikerer at blive skudt på et tidspunkt, hvor ynglen er afhængig af dem. Den eneste undtagelse fra dette jagtforbud gælder de arter, hvor det kun er hunnen, som opfostrer ungerne. Bukkejagten i foråret er eksempelvis ikke et problem i forhold til opfostringen af rålammene.


NOTER Baggrunden for ønsket om, at jagttid ikke bør fastsættes i perioder, hvor dyrene i deres adfærd er uforholdsvist lette at nedlægge, henviser til kronhjortens brunstperiode i september. Ud over dyrenes langt mindre sky adfærd i den periode er kødet fra dyret ikke velsmagende som følge af brunstperioden. Baggrunden for undtagelsen om jagt på individer af en art, som vides ikke at yngle, tager udgangspunkt i skovduen. Trækkende individer i flok er ikke ynglende. Forbud mod jagttid i yngletiden udmøntes i formålsbestemmelsen i Lov om jagt- og vildtforvaltning, § 1 stk. 1 nr. 1. Note 14 De Jagtetiske Regler anbefaler, at man begrænser forstyrrelserne ved jagten så vidt, det er muligt, da forstyrrelserne kan betyde mere for bestandenes trivsel end antallet af dyr, som bliver skudt. ”Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer som for eksempel klap- og drivjagt mere end tre eller fire gange pr. sæson. Der bør derfor være mindst tre uger imellem hver jagt på samme lokalitet. Ved trækjagt bør intervallet mellem jagterne være mindst to eller tre uger”. Et enigt Vildtforvaltningsråd står bag denne anbefaling, som derfor bør gøres bindende. Driv- og klapjagter gør dyrene mere sky. Det gælder særligt krondyrene. I områder med begrænset drivjagt, som for eksempel i Oksbøl, er dyrene mindre sky end i områder med hyppig klap- eller drivjagt. DN mener, det er uacceptabelt, at visse jagtformer ændrer vildtets adfærd og forringer muligheden for at opleve de vilde dyr. (Se oversigt over forskellige jagtformer på www.dn.dk\jagtpolitik ”Definitioner”)

Note 15 DN mener, det er etisk uforsvarligt at holde rovfugle i fangenskab og er derfor imod jagt med rovfugle. Foreningen mener, at muligheden for at holde rovfugle i fangenskab øger risikoen for, at vilde fugle bliver indfanget ulovligt og brugt til opdræt. DN er også bekymret for, at ikke-danske rovfuglearter slipper fri af fangenskab og blander sig med vilde fugle.

39


NOTER Note 16 I dag er det tilladt at regulere bestanden af visse arter med levendefangende fælder, mens jagt med fælder og sakse er forbudt. Jagt med sakse er forbudt i EU og er en uselektiv, etisk helt uacceptabel form for jagt. Jagt med dræbende fælder er tilladt i nogle lande, men er i DN’s øjne også uselektiv og uacceptabel. Note 17 I dag fokuserer arbejdet i Vildtforvaltningsrådet i høj grad på forvaltningen af de jagtbare dyrearter. Der er løbende diskussioner i rådet om prioriteringen af de penge, som kommer fra udstedelse af jagttegn. Og selvom der er enighed om også at tilgodese forvaltningen af de ikkejagtbare arter, er der ikke rigtig noget incitament til at bruge penge på de vildtarter, som ikke kan jages. Note 18 I landbrugslandskabet er der ikke megen plads til naturlige levesteder for vildtet. Som en slags kompensation herfor anlægges vildtremis’er og ”insektvolde” på marker, og der udarbejdes ”naturplaner” som forudsætning for fortsat omfattende udsætninger af fasaner. DN ønsker i højere grad de naturlige levesteder tilbage i landskabet, frem for ”dyrkning” af vildt på kunstige småbiotoper. Ønsket udmøntes i Lov om jagt- og vildtforvaltning, § 1 stk. 1 nr. 2, som handler om at ”sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder”. Note 19 I dag er det forbudt at fodre vildtet med jagt for øje, men der sker stadig ulovlig jagt ved foderpladser. Omfanget af denne jagt er ukendt, for der er ikke meget tilsyn med, om reglerne overholdes. Der sker også jagt ved en række søer, hvor ænder bliver fodret. Andefodring ødelægger vandkvaliteten i søen og kan tiltrække rotter. Udsætning af fasaner fra store volierer kan også give rotteproblemer og er skyld i, at der flere

40


NOTER steder sker ulovlig jagt af rovdyr, som kommer for tæt på volieren. Der findes i dag ingen regler for volierernes størrelse og udformning eller krav om, at det skal fjernes efter brug. Der er mange eksempler på, at volierernes ejere eller brugere har hængt transistorradioer, foliebakker og andre skræmmeanordninger op i skove. Når der udsættes mange fasaner, kan det have store negative konsekvenser for den lokale fauna i bl.a. skovbrynene, som bliver ødelagt. DN mener, at mange udsætninger nu har fået et omfang og en forretningsmæssig karakter, som ikke er i overensstemmelse med den grundlæggende forudsætning for jagt, nemlig at det er en rekreativ aktivitet, som skal være en høst af et naturligt overskud i bestanden.

Når der udsættes mange fasaner, kan det have store negative konsekvenser for den lokale fauna i bl.a. skovbrynene, som bliver ødelagt.

Note 20 DN er som udgangspunkt imod erstatning for vildtskader, da adgangen til at drive jagt også må indebære, at man som jordejer tåler de pågældende dyrs tilstedeværelse og også i et vist omfang tåler vildtskader. Særlige forhold gør sig dog gældende for visse arter. Krondyr og vildsvin opholder sig typisk i tæt skov i dagtimerne, men kan forvolde meget omfattende skader på markafgrøder i det omgivende åbne land i nattetimerne. Derved har den pågældende landmand, som bærer skaderne, som oftest ikke mulighed for at gå på jagt og få gavn af de dyr, som forvolder skaderne. Men skovejere får fordelen af en forbedret jagt og en væsentligt forøget jagtleje. Derfor bør jægerne betale en afgift for retten til at drive jagt på disse arter, så særligt hårdt ramte jordejere kan få kompensation for skaderne. Det kan medvirke til en højere grad af accept af de skadevoldende arter og vil også indirekte kunne medvirke til, at vildtarterne kan blive større og mere udbredte. Ansøgninger om kompensation fra den regionale/lokale vildtskadefond skal afgøres af det lokale jagtlag. Der kan overvejes en konstruktion svarende til ”Promillefonden” eller en afgift på jagt på udvalgte arter (licensjagt).

41


NOTER Af naturplejehensyn kan det være en god ide at regulere visse bestande af for eksempel rå- eller kronvildt i områder, hvor jagt ikke er tilladt, som visse nationalparker og reservater.

Note 21 Regulering er i modsætning til jagt ikke en rekreativ aktivitet, men har til formål at begrænse de skader, som bestemte vildtarter kan være skyld i. Loven slår fast, at man skal have forsøgt at forebygge eller afværge vildtets skader, men at de forebyggende tiltag har vist sig at være utilstrækkelige, før man må regulere bestanden. Der er dog intet krav om, at man skal kunne bevise, at man har forsøgt at forebygge skaderne, og i praksis bliver tilladelserne til regulering af vildt administreret meget lempeligt. En række former for regulering af vildt kan ske uden tilladelse – også i dyrenes yngletid. Dyreetisk Råd påpeger i sin ’Udtalelse om Jagt’, at der er behov for, at man skal kunne dokumentere behovet for at regulere, før man har lov til det, og at der i højere grad skal ansøges om forudgående tilladelse til regulering (side 27, 28 og 31). Dyreetisk Råd peger også på behovet for en begrænsning af adgangen til regulering i yngletiden. Der er flere eksempler på ulovlig regulering af vildtarter, for eksempel når jordejere eller jægere bruger kragefælder til at fange musvåger, eller når de bruger ulovlige typer af fælder. Det er svært at få overblik over, hvor ofte fælder bruges ulovligt, da de ofte er sat op på steder i private skove, hvor der ikke er lovlig adgang. Af naturplejehensyn kan det være en god ide at regulere visse bestande af for eksempel rå- eller kronvildt i områder, hvor jagt ikke er tilladt, som visse nationalparker og reservater. DN foreslår under 4.11, at regulering under visse forudsætninger kan finde sted i beskyttede områder, når det sker af hensyn til ”naturen”. Her tænkes særligt på muligheden for regulering af ræv i fuglebeskyttelsesområder for f.eks. vadefugle og jordynglende fugle.

42


NOTER

Note 22 Jagt skal foregå på en måde, som harmonerer med andre rekreative interesser. Af sikkerhedshensyn kan det dog være nødvendigt at afspærre områder, hvor der er jagt. Det er også muligt i dag, men der er eksempler på, at muligheden misbruges til afspærring i længere perioder. Derfor bør muligheden begrænses tidsmæssigt. Note 23 Der er i dag kun begrænset tilsyn med overholdelsen af lovgivningen på jagt og regulering af vildt, og der sker jævnligt overtrædelse af reglerne. Et skærpet tilsyn kan have en præventiv virkning og vil kun gå ud over dem, som overtræder loven. Tilsyn er dyrt, men nødvendigt, og bør betales af væsentligt forhøjede bøder for lovovertrædelser, så det ikke er de lovlydige jægere, som betaler prisen. Note 24 Jagt er høst af en bestand. Hvis jagten så at sige tager de individer, som ellers ville dø hen over vinteren, er jagten ”kompensatorisk”. Hvis ikke, er dødeligheden forårsaget af jagt ”additiv”. Eksempel: Hvis en bestand er på toppen af den biologiske bæreevne, vil en andel af individerne dø hen over vinteren. Disse individer kan ”høstes” igennem jagt uden at medføre en øget (additiv) dødelighed.

43


FREMTIDENS

VILDTFORVALTNING − i balance med naturen

Danmarks Naturfredningsforenings JAGTPOLITIK Læs mere på www.dn.dk

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 39 17 40 00 www.dn.dk

© Danmarks Naturfredningsforening 2013. Redaktør: Bo Håkansson. Fotos og illustrationer: Johanna M. Hartmann , Kenneth Johansson ,Jakob Andresen, Colourbox, DN fotoarkiv. Layout: Jakob Andresen.

JAGT- OG

Jagtpolitik  
Jagtpolitik  

Danmarks Naturfredningsforening