Page 1

DN mener om radioaktivt affald fra Risø.

  

Danmark skal selv håndtere det radioaktive affald, også kaldet atomaffald, der p.t. opbevares på Risø forsøgsanlæg ved Roskilde, således som Folketinget har besluttet i 2003 Det kommende depot skal sikre, at affaldet bliver opbevaret uden risiko for natur og miljø, herunder drikkevandsinteresser. DN vil opfordre til, at processen med at finde et slutdepot afventer en nærmere vurdering af, hvorvidt et overfladenært depot ved Risø er en mulighed (Dette er i de nuværende undersøgelser ikke blevet belyst). Såfremt DNs lokale afdelinger ønsker at gå ind i den lokale debat angående depotets beliggenhed, kan sekretariatet hjælpe med miljø-, natur- og planfagligt input. I overensstemmelse med punkt 1 skal DN holde sig ude af en stillingtagen til, i hvilken kommune der er den mest egnede placeringsmulighed for depotet. DN stiller gerne spørgsmålstegn ved faglige detaljer i undersøgelserne og kan evt. bede myndighederne om forbedringer, hvis det skønnes nødvendigt.

Det danske folketing har i 2003 besluttet (B48 af 13. mart 2003), at det radioaktive affald (atomaffald), der er på Risø, skal placeres til slutdeponi et sted i Danmark. Affaldet opbevares i dag på Risøs egne arealer i lagerhaller, hvor det er emballeret i containere og 200 liters tromler. Affaldet stammer dels fra sundhedssektoren og industrien, dels fra forskningsaktiviteter på Risø. Depotet skal etableres senest i år 2018, hvor Risøs tre forsøgsreaktorer vil være dekommissioneret. I alt skal der deponeres 5000 – 10.000 kubikmeter lavradioaktivt affald. Desuden er der 233 kilo brændselsstave, der er fremstillet af lavberiget uran, som kræver en særlig løsning. 233 kg brændseslsstave: Danmark kan godt selv opbevare de 233 kg bestrålet brændsel forsvarligt. Det vil dog fordyre depotet væsentligt, da dette affald kræver særlige beskyttelsesforanstaltninger. I de forstudier der er lavet har man beregninger på et borehul i tilknytning til depotet, der udelukkende skal opbevare de 233 kg. Fordi det drejer sig om så lille en mængde, mener den danske regering, at en international løsning for de 233 kg. er acceptabelt og økonomisk fordelagtigt. DN vil ikke udelukke, at der undtagelsesvist kan findes en international løsning for de 223 kg. brændselsstave, da det er en type affald, der ikke produceres mere i Danmark. 5.000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald: Folketingets beslutning er, at man skal finde et slutdeponi for de 5000 – 10.000 kubikmeter lavradioaktivt affald, for de næste 300 år. Affaldet er lav- og mellemradioaktivt. Det er affald, der på en eller anden måde har været i kontakt med højradioaktivt materiale. Der er tale om driftsaffald fra de seneste 50 års aktiviteter på Risø forsøgscenter. Det drejer sig for eksempel om kitler og arbejdshandsker, metalskrot og beton samt røgalarmer, som man kender fra almindelige hjem. Det kommende slutdepot for dette affald skal endvidere være åbent for løbende modtagelse af affald fra den medicinske sektor i fremtiden. Prisen for etablering af et varigt opbevaringsdepot er estimeret til 180 til 500 millioner kroner. Oven i det komme prisen på 1 milliard kroner til nedtagning af anlæggene på Risø. Det undersøges nu, om det er forsvarligt, og om det kan betale sig at forbrænde det lav- og mellemradioaktiveaffald, men det vil medføre en rest af radioaktiv slagge, som skal deponeres. En anden mulighed, der undersøges, er at smelte metallerne for at komprimere affaldet inden deponering. Transport: Såfremt den totale mængde affald skal flyttes fra Risø til et slutdeponi, er det blevet vurderet, at affaldet skal transporteres i 6300 beholdere i lastbil med anhænger, opdelt på i alt 250 individuelle transporter. Til sammenligning anslås det, at der årligt transporteres ca. 55.000 beholdere indeholdende radioaktive materialer på de danske veje.

Profile for Danmarks Naturfredningsforening

Dn mener om atomaffald  

Dn mener om atomaffald