Dn mener om atomaffald

DN mener om radioaktivt affald fra Risø.

  



Danmark skal selv håndtere det radioaktive affald, også kaldet atomaffald, der p.t. opbevares på Risø forsøgsanlæg ved Roskilde, således som Folketinget har besluttet i 2003 Det kommende depot skal sikre, at affaldet bliver opbevaret uden risiko for natur og miljø, herunder drikkevandsinteresser.

DN vil opfordre til, at processen med at finde et slutdepot afventer en nærmere vurdering af, hvorvidt et overfladenært depot ved Risø er en mulighed (Dette er i de nuværende undersøgelser ikke blevet belyst).

Såfremt DNs lokale afdelinger ønsker at gå ind i den lokale debat angående depotets beliggenhed, kan sekretariatet hjælpe med miljø-, natur- og planfagligt input. I overensstemmelse med punkt 1 skal DN holde sig ude af en stillingtagen til, i hvilken kommune der er den mest egnede placeringsmulighed for depotet. DN stiller gerne spørgsmålstegn ved faglige detaljer i undersøgelserne og kan evt. bede myndighederne om forbedringer, hvis det skønnes nødvendigt.

Det danske folketing har i 2003 besluttet (B48 af 13. mart 2003), at det radioaktive affald (atomaffald), der er på Risø, skal placeres til slutdeponi et sted i Danmark. Affaldet opbevares i dag på Risøs egne arealer i lagerhaller, hvor det er emballeret i containere og 200 liters tromler. Affaldet stammer dels fra sundhedssektoren og industrien, dels fra forskningsaktiviteter på Risø. Depotet skal etableres senest i år 2018, hvor Risøs tre forsøgsreaktorer vil være dekommissioneret. I alt skal der deponeres 5000 – 10.000 kubikmeter lavradioaktivt affald. Desuden er der 233 kilo brændselsstave, der er fremstillet af lavberiget uran, som kræver en særlig løsning.

233 kg brændseslsstave: Danmark kan godt selv opbevare de 233 kg bestrålet brændsel forsvarligt. Det vil dog fordyre depotet væsentligt, da dette affald kræver særlige beskyttelsesforanstaltninger. I de forstudier der er lavet har man beregninger på et borehul i tilknytning til depotet, der udelukkende skal opbevare de 233 kg. Fordi det drejer sig om så lille en mængde, mener den danske regering, at en international løsning for de 233 kg. er acceptabelt og økonomisk fordelagtigt. DN vil ikke udelukke, at der undtagelsesvist kan findes en international løsning for de 223 kg. brændselsstave, da det er en type affald, der ikke produceres mere i Danmark.

5.000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald: Folketingets beslutning er, at man skal finde et slutdeponi for de 5000 – 10.000 kubikmeter lavradioaktivt affald, for de næste 300 år. Affaldet er lav- og mellemradioaktivt. Det er affald, der på en eller anden måde har været i kontakt med højradioaktivt materiale. Der er tale om driftsaffald fra de seneste 50 års aktiviteter på Risø forsøgscenter. Det drejer sig for eksempel om kitler og arbejdshandsker, metalskrot og beton samt røgalarmer, som man kender fra almindelige hjem.

Det kommende slutdepot for dette affald skal endvidere være åbent for løbende modtagelse af affald fra den medicinske sektor i fremtiden. Prisen for etablering af et varigt opbevaringsdepot er estimeret til 180 til 500 millioner kroner. Oven i det komme prisen på 1 milliard kroner til nedtagning af anlæggene på Risø.

Det undersøges nu, om det er forsvarligt, og om det kan betale sig at forbrænde det lav- og mellemradioaktiveaffald, men det vil medføre en rest af radioaktiv slagge, som skal deponeres. En anden mulighed, der undersøges, er at smelte metallerne for at komprimere affaldet inden deponering.

Transport: Såfremt den totale mængde affald skal flyttes fra Risø til et slutdeponi, er det blevet vurderet, at affaldet skal transporteres i 6300 beholdere i lastbil med anhænger, opdelt på i alt 250 individuelle transporter.

Til sammenligning anslås det, at der årligt transporteres ca. 55.000 beholdere indeholdende radioaktive materialer på de danske veje.

Kan affaldet blive på Risø?: Ifølge generelle vurderinger fra Dansk Dekommissionering vurderes det, at alt affaldet skal deponeres under jorden i 300 år – hvorefter affaldet til dels forventes at være nedbrudt. Bygningen på Risø vil ikke kunne holde i 300 år, og Risø er som følge af geologien ikke et oplagt sted at lave et slutdeponi under jorden. Derfor argumenter man for, at der skal ske en slutdeponering et andet sted. Hvis affaldet skal blive på Risø, skal det derfor være i et overfladenært depot. Andre lande som Frankrig, Spanien og Belgien har erfaringer med etablering af et overfladenært depot. Men de tekniske løsninger for et overfladenært depot i forbindelse med dette affald er ikke blevet undersøgt, da det ikke har været en del af kommissoriet. Slutdeponering skal ske i henhold til Folketingets beslutning for at sikre, ”at fremtidige generationer ikke pålægges en byrde”, og at ”denne generation skal rydde op efter sig selv”.

Ministeren for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, oplyste på et møde den 30. april 2012, at affaldet ikke med den vedtagne folketingsbeslutning kan blive på Risø i et mellemdepot som nu.

Affaldet skal ikke sendes til udlandet: Folketinget har i sin beslutning understreget, at affaldet skal håndteres i Danmark og henviser til, at det er i overensstemmelse med affaldskonventionen (under ”Det Internationale Atomenergiagentur”, forkortes IAEA), nemlig at hvert land så vidt muligt selv skal tage hånd om sit eget atomaffald.

Ministeren for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, oplyste den 30. april 2012, at eksport er lovligt, men at det er et spørgsmål, om nogen vil tage i mod affaldet, og om Danmark kan stå inde for den evt. tilbudte håndtering af affaldet i udlandet.

Der har været en del debat omkring, hvorvidt Danmark skal sende affaldet til udlandet. I debatten har Peter Pagh (professor i miljøret ved Københavns Universitet) blandt andet sagt at: ”Der er ingen fornuftig forklaring på, at vi diskuterer at lægge det i Danmark” og han henviste til, at Danmark ikke har nogen chance for at udvikle noget teknologisk på dette område. Derudover mener han, at det er symbolpolitik at bygge et eget atomdepot. Han henviser til, at Danmark sender slagger fra affaldsforbrænding til depoter i udlandet. Samme holdning har Bo Christiansen, der er geokemiker og post. doc. ved Københavns Universitet. Han har peget på, at det er så dyrt at begrave det i Danmark, at det ville være oplagt at sende affaldet til Sverige, hvor de allerede har depoter til radioaktivt affald.

Men ifølge Berit Lundqvist, (Svensk Kärnbränslehantering, SKB) forhindrer den svenske lovgivning Sverige i at tage imod det danske atomaffald, da det svenske affaldsbortskaffelsesanlæg til radioaktivt affald kun er beregnet til svensk affald. Tilsvarende regler har mange andre lande ifølge Dansk Dekommissionering, der også vurderer, at der ikke er ret mange lande, der vil modtage radioaktivt affald fra andre lande.

Udover diskussionen omkring, hvorvidt andre europæiske lande må og vil tage affaldet, diskuteres det, hvilken betydning det har, at Danmark har underskrevet en affaldskonvention i FN's internationale atomagentur (IAEA) om, at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i det land, hvor det er blevet skabt.

Der er oprettet en sammenslutning af 14 lande, der blandt andet tæller Danmark, Østrig, Irland og Slovenien, som har skabt organisationen European Repository Development Organisation (ERDO). Den arbejder for at få et fælles slutdepot for langlivet, radioaktivt affald. Missionen for ERDO er at afdække behovet for opbevaring blandt de lande, som på et tidspunkt får brug for adgang til en dybtliggende facilitet. ERDO har tidligere udtalt, at Danmarks 233 kg brændsel godt kan nå at komme med i fællesdepotet. Men ERDO er ikke kommet ret langt, f.eks. er de ikke kommet frem til, hvor depotet skal placeres, og der kan komme til at gå ti år, inden det står færdigt. Der er heller ingen lande, som endnu har tilbudt at lægge undergrund til et slutdepot endnu.

Status er, at Danmark med folketingets beslutning har lagt sig fast på et dansk slutdepot for hovedeparten af affaldet, men det er p.t. uvist om myndighederne planlægger at sende de 233 kg brændsel til udlandet eller om det danske depot også skal kunne rumme dette affald. Tidligere har Danmark sendt noget af det farligste atom-affald til udlandet.

Hvor skal slutdepotet placeres i Danmark?: I første omgang har Dansk Dekommissionering i samarbejde med GEUS og Sundhedsstyrelsen udpeget 22 områder, som senere er indskrænket til seks områder, som skal undersøges nærmere for egnethed; her afvejes fx drikkevandsinteresser, geologiske forhold, klimaforandringer, befolkningstæthed, jord-

2

skælvsrisiko, naturbeskyttelse osv. Ingen af de seks områder ligger i eller i tilknytning til natura 2000områder. Derudover er der taget hensyn til fredninger af fortidsminder De seks områder, der skal undersøges nærmere er: Østermarie ved Paradisbakkerne på Bornholm, Rødbyhavn i Lolland Kommune, Kertinge Mark i Kerteminde Kommune, Hvidbjerg Thyholm i Struer Kommune, Salling i Skive Kommune og vest for Skive i Skive Kommune.

Borgmestrene i de udpegede områder har alle meldt ud, at atomaffaldet slet ikke bør opbevares i Danmark. De mener blandt andet, at Danmark kan eksportere affaldet med henvisning til, at mængden af affald er relativ lille. Samtlige borgmestre argumenterer på alle tænkelige måder for, at deres kommune ikke er egnet til at huse slutdepotet. »Den retorik vil kun blive værre, jo længere i processen, vi kommer. Senere vil borgmestrene pludselig interessere sig for frøer, småfugle og den slags for at slippe for depotet. Men det er sådan set indlysende nok, for det er på ingen måde en vindersag, det her,« siger Peter Pagh.

Processen er p.t. at de seks steder, der er i spil, indsnævres til to-tre placeringer sidst på efteråret, og at man derefter går i gang med en projekteringslov.

Hvorfor er der behov for dette notat?: Affaldet skal deponeres i en kommune i Danmark. Ligegyldigt hvilket område, der bliver udvalgt til deponi, vil DNs lokale afdeling i området blive involveret i kampen mod dette affaldsdeponi – da ingen af de egnede kommuner ønsker at modtage og huse affaldet. Derfor skal udgangspunktet være, at DN ikke ønsker at gå ind i debatten om, hvor affaldet skal placeres. DN sætter sin lid til, at udpegningsarbejdet og de forundersøgelser, der skal sættes i gang, er grundige og pålidelige.

DN ønsker dog en uddybning af, hvorfor overfladenært deponi på Risøs område ikke er undersøgt nærmere. DNs udmelding må derfor være, at processen skal afvente en nærmere vurdering af, hvorvidt et overfladenært depot ved Risø er en mulighed. Det er selvfølgelig centralt for DN, at sikre, at affaldet ikke bliver til skade for naturen, miljøet og drikkevandet – altså i praksis at fastholde beslutningen om at friholde beskyttede naturområder fra depotet.

Derudover er det centralt for DN, at Danmark tager ansvaret og selv behandler affaldet. Dette princip tilslutter DN sig og har ofte meldt det ud, og DN er derfor også enig i folketingsbeslutningen fra 2003.

Men som tidligere nævnt kan en særlig løsning for de 233 kg. ikke udelukkes.

Sagen bekræfter desuden, at der er store problemer omkring atomkraft som energikilde og det tilknyttede affald. DN kan altså benytte sagen til at pege på, at atomkraft ikke må være en del af et fremtidigt dansk energisystem.

DN i Skive-Salling har fået en henvendelse fra en gruppe bekymrede borgere, som mener, at man er i færd med – på et forkert grundlag – at træffe beslutning om etablering af et nyt slutdepot til oplagring af radioaktivt affald. Sekretariatet hjælper den lokale afdeling med at besvare denne og lignende konkrete henvendelser med miljø-, natur- og planfagligt input, men DN skal holder sig ude af en stillingtagen til, om den konkrete kommune er den bedste.

3