Page 1

Ã…RET DER GIK 2015


INDHOLD> Et godt år for natur og miljø................................................................................ 3

STØTTER DE FRIE KYSTERBESKYT NATUREN

sterne

Kyst-kampagnen...................................................................................................

4

Her har DN rejst nye fredningssager i 2015...................................................

5

Her blev naturen fredet i 2015.......................................................................... 6 Fredningstjek..........................................................................................................

7

De lokale sager redder natur.............................................................................. 8 Lokale Vandråd/Vandplaner...............................................................................

9

RIGERE NATUR

Året der gik 2015

Projekt Biodiversitet Nu......................................................................................

Ansvarshavende: Vibeke Lyngse Email: vl@dn.dk Redaktion: DN’s sekretariat Redaktør: Kristian Ørsted Petersen E-mail: kop@dn.dk Layout: Jakob Andresen SøstreneSandhed Tryk: Hillerød Grafisk

RENT DRIKKEVAND

Fotos og illustrationer: Omslagsfoto: Jakob Andresen DN fotoarkiv, colourbox.dk, Birgitte Bang Ingrish, Jakob Andresen, Kristian Ørsted Pedersen, DN.

Skifergas i Danmark.............................................................................................. 18

Biodiversitetsbarometret.................................................................................... 11 Truede arter............................................................................................................ 11 Arter i fremgang.................................................................................................... 12 Kampagne for små vandløb................................................................................ 12 Giftfri haver............................................................................................................ 13 BÆREDYGTIGHED Landbrugskampagne............................................................................................

14

Grønt folkemøde...................................................................................................

15

Klimakommuner.................................................................................................... 16 Lokale affaldsplaner..............................................................................................

17

Natur og miljø i byen............................................................................................

19

Naturvejledning på Skovsgaard.........................................................................

20

OPLEV NATUREN Giv naturen en hånd............................................................................................. 23 Affaldsindsamlingen.............................................................................................

24

Le-festival 2015....................................................................................................

24

Børn kommer for lidt ud i naturen.....................................................................

25

Naturfestival på Melby Overdrev......................................................................

25

Naturens ambulance............................................................................................

25

Kystvandringen......................................................................................................

25

DN’S EGEN VERDEN

© Danmarks Naturfredningsforening 2015

Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

10

150.000 var med på Naturens Dag................................................................... 22

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00

Et godt år for natur og miljø

DN i medierne....................................................................................................... 26 Sådan møder du DN lokalt.................................................................................. 26 Opråb til politikerne.............................................................................................

27

Øko-film i biograferne..........................................................................................

27

Grøn kandidattest.................................................................................................

27

DN får medarbejder i Folketinget.....................................................................

27

DN på sociale medier...........................................................................................

27

Foreningens medlemmer..................................................................................... 28 Årsmøderne............................................................................................................ 28 Digital vækst og venten....................................................................................... 28 I 2015 fik vi en ny adgangspolitik...................................................................... 28 DN til folkemøde på Bornholm..........................................................................

30

Natur & Miljø.........................................................................................................

30

DN og EU................................................................................................................ 31

KÆRE NATURVENNER, Vi har gjort meget for natur og miljø i Danmark i 2015, og det vidner nærværende årsrapport også om. Særligt har vi kæmpet for at bevare de frie kyster og for at undgå lempelser i naturbeskyttelsesloven og planloven.

GIFTFRI HAVER Knap 6.000 haver er nu tilmeldt som Giftfri Haver. Det svarer til knap 1100 hektar, så udover at sætte fokus på et giftfrit miljø, så øger vi med dette projekt også det samlede areal af jord uden sprøjtegift.

LOKALE SEJRE REDDER NATUR Tag bare de mange lokale sager DN tager op. I tørre tal har vi i 2015 sendt 198 klager til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Det er ikke mange, når man tænker på, at vi gennemgår mellem 15.000 og 20.000 sager om året. Vi vandt i 2015 61 procent af de sager, vi har klaget over. På husdyrområdet fik vi medhold i hele 71 procent af vores klager. Således beskytter DN naturen overalt i landet. Også på fredningsområdet leverer vi igen i år flotte resultater, der er med til at sikre naturværdier for eftertiden.

DN’S EGET LIV 2015 blev et rekordår for vores volumen i landspressen. Der bliver lagt mærke til os. Det viser tallene fra medieovervågningen. Andre tal viser, vi har en sund og robust økonomi, og vi bruger langt de fleste indsamlede midler til arbejdet for natur, miljø og klima. Medlemstallet er i en positiv udvikling, og ved udgangen af 2015 havde vi godt 125.000 medlemmer, og det stiger måned for måned.

NATIONALE SEJRE MED GENNEMSLAGSKRAFT På den nationale scene har vi markeret os stærkt i år. I 2015 har vi lanceret landsdækkende og slagkraftige kampagner for en bedre balance mellem natur og landbrug. Først med fokus på MRSA-problematikken og siden på økologi. Med projektet ”biodiversitet.nu” har vi fået befolkningen ud og registrere naturtyper og arter til gavn for vores fælles vidensgrundlag om den danske biodiversitet, men også for at øge bevidstheden om biodiversitet i befolkningen, og hvorfor det er så væsentligt.

Alt i alt kan jeg med sindsro sige: 2015 har været et godt år for DN og vores dagsorden. Og det kan I læse meget mere om i nærværende årsrapport, der indeholder et udpluk af de væsentligste af vores aktiviteter og sejre i 2015. God fornøjelse.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

2

3 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


JEG STØTTER DE FRIE KYSTER Beskyt naturen

Beskyt naturen

FREDNINGER Danmarks Naturfredningsforening er den eneste private organisation i Danmark, som kan rejse fredningssager efter naturbeskyttelsesloven. Kun Miljøministeren og kommunerne har samme ret. Det giver foreningen et stort ansvar, og det er afgørende, at det er de rigtige fredningssager, der bliver rejst. Når en fredning er besluttet, så varer den i princippet for evigt. Det betyder, at privatøkonomiske eller kortsigtede politiske

ønsker, som måtte opstå i fremtiden, og som er i strid med fredningen, vil kunne afvises med henvisning til fredningens formål. Undtagelsen er, hvis tungtvejende samfundsmæssige hensyn taler for, at fredningen skal tilsidesættes. Det kan eksempelvis være beslutningen om en motorvej eller lignende, som anlægges ved en lov.

#RedKysterne

KYSTKAMPAGNE:

VI BAD OM 300 METER I oktober afleverede DN 123.000 underskrifter til daværende miljøminister Eva Kjer Hansen. ’Vi be’r bare om 300 meter’. Under den overskrift startede Danmarks Naturfredningsforening i foråret 2015 en kampagne for bevarelse af vores frie, danske kyster. Kampagnen opstod i kølvandet af, at Venstre havde foreslået at reducere vores 300 meter brede strandbeskyttelseslinje betydeligt. Desuden ønskede Venstre at fjerne loftet over de forsøgsvise byggeprojekter ved kysten, som Folketinget havde vedtaget. Kysterne er Danmarks bjerge Sommeren igennem bad DN danskerne skrive under på et ”JA” til de frie kyster. Skuespillerne Jesper Christensen og Charlotte Munck gik i front som ambassadører for kampagnen og fortalte om deres nære forhold til de frie, danske kyster – Danmarks bjerge, som Jesper Christensen kaldte dem.

200 bål for de frie kyster Det var imidlertid ikke nok til at sætte en stopper for regeringens byggeplaner, hvorfor kampagnen og underskriftindsamlingen fortsatte året ud – og kulminerede med en event i indeværende år den 31. januar. Her glødede 200 bål langs de danske kyster, og 30.000 sendte sammen med DN et klart budskab til regeringen om at droppe deres planer og bevare de frie, danske kyster. Sejr til naturen og 140.000 danskere I alt har 140.000 danskere skrevet under på et ”JA” til frie kyster. Ud over underskrifterne har DN’s kystkampagne skabt kontinuerlig debat og omtale i medier gennem det meste af 2015, politisk bevågenhed og flere medlemmer til DN.

Her har DN rejst nye fredningssager i 2015 I 2015 rejste DN fredningssag for Kær Vestermark i Sønderborg Kommune. Forsvarsministeriet havde året forinden solgt området til Sønderborg Kommune, som så muligheder i det store bynære areal lige ud til Alssund. Efter mange drøftelser mellem DN og kommunen blev det besluttet at rejse en fælles fredningssag. Den lægger op til, at der på den ene side kan holdes en stor spejderlejr i 2017 for både danske og internationale spejdere, og på den anden side, at området skal friholdes for byudvikling, så de rekreative og naturmæssige værdier kan udvikles til glæde for alle. Kær Vestermark er ét blandt mange af Forsvarets nuværende og tidligere øvelsesarealer med store både landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier. Det er Forsvarets fortjeneste, at de ikke er blevet bebygget eller gennemskåret af tekniske anlæg. DN ønsker områderne fredet, enten før de afhændes af Forsvaret eller i takt med, at de bliver det, så de unikke naturværdier bevares til glæde for fællesskabet.

4

5 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


Beskyt naturen

Beskyt naturen

FREDNINGSTJEK Danmarks Naturfredningsforening rejser fredninger for at sikre naturen og befolkningens adgang til den. Men naturen er kun sikret i det omfang, fredningsbestemmelserne bliver overholdt. Med projekt Fredningstjek tager DN ansvar for de fredede områder – også efter den dag, hvor fredningskendelsen er afsagt, og naturen efterlades til sig selv. DN mener, at Danmarks fredede områder bør plejes til gavn for den biologiske mangfoldighed, og det er DN’s forhåbning, at danskerne vil bruge de fredede områder aktivt.

HER BLEV NATUREN FREDET I 2015 Når DN rejser en fredningssag, skal den besluttes af et af landets 13 fredningsnævn. 14 fredningssager blev afgjort i 2015. Heraf blev otte fredninger besluttet af fredningsnævnene, mens de resterende seks fredninger blev besluttet af Natur- og Miljøklage­nævnet – som afgør de sager, der bliver klaget over, eller hvor erstatningen overstiger en halv million kroner. • Fladstensdalen i Aabenraa blev fredet af fredningsnævnet, som dermed sikrede, at den markante tunneldal ikke bebygges eller gennemskæres af nye veje. Tunneldalslandskabet i Aabenraa er et system af flere tunneldale, som med årene er blevet bebygget. Kun Fladstensdalen kan i dag opleves nogenlunde intakt. • Nørlevkæret i Hjørring er et hotspot for biodiversitet. En fredning sikrer nu, at området bliver plejet enten med høslæt eller græsning, så det ikke gror til og ødelægger levestederne for de mange sjældne og truede dyr og planter, der findes der. • Natur- og Miljøklagenævnet besluttede at gennemføre fredning af Allerød Lergrav. Lergraven, som i dag fremstår som en idyllisk naturperle med sø og overdrev, var mellem 1870 og 1970 en åben råstof-

grav, som afslørede, at der for 14.000 år siden var en længere varmeperiode i Danmark, altså mere end tusind år, før istiden sluttede. Fordi det netop var her, man fandt dokumentation for dette, er perioden senere kaldt for Allerødtiden. • Ledreborg Allé og Gl. Lejre-fredningen omfatter oldtidshøje, vikingehaller og godslandskabet omkring landets længste allé, Ledreborg Alle, som fører ned til Ledreborg Slot. Fredningen sikrer, at dele af området ikke bliver gennemgravet, som det ellers var planen, fordi området rummer nogle af Sjællands bedste råstoffer.

I 2015 gik 64 engagerede frivillige en tur i et udpeget fredet område med et tjekskema og et kort i hånden. Alle deres iagttagelser om naturtypernes tilstand, adgangsforhold, skiltning osv. blev noteret og sendt til DN. Observationerne giver DN en præcis viden om, hvor fredninger har problemer. Med den viden kan DN’s lokalafdelinger samarbejde med plejemyndigheden om at få genskabt udsigter, der er groet til og få højnet naturtilstanden i fredningerne. Der er afholdt to kurser i 2015, hvor DN’s aktive udviste stor interesse for de fredede områder og for Fredningstjek. DN inviterede i sensommeren 2015 til Naturfestival på Melby Overdrev. Her kunne børn og voksne give naturen en hånd og høre mere om fredningen og Fredningstjek.

FAKTA I 2015 tjekkede 64 frivillige 39 forskellige fredninger. Gennemsnitlig brugte hver frivillig 3 timer og 40 minutter på en fredning, svarende til ca. 1,5 måneds arbejde. RESULTATER Mange beskyttede naturtyper i de fredede områder har et plejebehov. Resultaterne fra fredningstjek de to sidste år viser, at det også er tilfældet i de fredninger, DN’s frivillige har tjekket. Mange områder med beskyttede naturtyper som overdrev og især hede og eng er ikke plejet i tilstrækkeligt omfang. Arealerne er tilgroede, hvilket har en negativ effekt for den biologiske mangfoldighed. Tjekkene viser, at de fredede områder reelt gør en forskel. 70 procent af fredningstjekkerne vurderer, at fredningerne lever op til deres formål, at fredningsværdierne er bevaret, og at fredningerne i meget høj grad har en effekt.

”Vi var ude med vores børn på 6 og 10, og jeg synes, det er en genial mulighed til at få børn involveret i naturen”.

• Også på Fyn blev fortiden fredet, nemlig i Wedellsborg Banker, hvor de højryggede agre og det dramatiske kuperede terræn ikke må ødelægges. • Ved Stensballe øst for Horsens blev de såkaldte Bjerge fredet og dermed beskyttet imod byudvikling. • Nord for Aalborg blev en del af Hammer Bakker genfredet med en ny og moderne fredning, som vil sikre den helt rigtige naturpleje, så de mange sjældne sommerfugle og planter fortsat vil trives i området.

6

7 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


Beskyt naturen

Beskyt naturen

DN DERUDE

– DE LOKALE SAGER REDDER

NATUR Det er summen af myndighedernes beslutninger om natur og miljø, der afgør, om Danmarks natur er i fremgang eller tilbagegang. I disse år er naturen desværre i tilbagegang, og derfor bruger DN’s afdelinger og sekretariat en del tid på at vurdere myndighedernes afgørelser. Meget af dialogen mellem DN’s afdelinger, myndigheder og øvrige parter giver gode resultater for naturen, også selv om det ikke er formelle offentlige høringssvar eller klager. Men i cirka 200 tilfælde hvert år ender sagen med en klage fra DN til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis naturen lider urimelig overlast. Råstofgravning i beskyttet natur I Vesthimmerland gav kommunen for eksempel lov til at grave kalk i et naturbeskyttet kalkoverdrev. På kalkoverdrevet vokser rundbælg, stor knopurt, blodrød storkenæb og andre plantearter, der kun findes på kalkoverdrevene. Overdrevet har en god naturtilstand og er værdifuldt, særligt fordi der ikke længere findes ret mange af dem i Danmark. Da kalken uden særlige problemer kan graves frem andre steder fra, valgte DN at klage over kommunens dispensation fra beskyttelsen. Nu afventer vi Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Sag om nitratforurening i ”grøn korridor” I en anden sag fra Jammerbugt gav kommunen lov til at udvide en minkfarm i et særligt værdifuldt landskab og naturområde. I området er der et beskyttet overdrev og en grøn korridor, som skal forbedre levevilkår for dyr og planter. De mange mink vil påvirke beskyttet natur med nitrat ud over, hvad planterne kan tåle, og byggeriet kræver større jordflytninger. Derfor valgte foreningen at klage i håb om, at nævnet omgør kommunes tilladelse.

Lokale Vandråd/Vandplaner Op under jul 2014 udsendte regeringen – rettidigt – 2. gene­ rations-vandplaner i høring, og de modtog masser af høringssvar fra de involverede parter. Danmarks Naturfredningsforening sendte et særdeles kritisk høringssvar. Men regeringsskiftet midt i året betød, at planerne blev hældt af brættet, og nu kommer nyt udkast først i løbet af 2016, antageligt med endnu lavere ambitionsniveau. Vandrådene genoplives givetvis i en eller anden form i 2016, for her skal de mange små vandløbs skæbne behandles. Hvad vandrådenes kompetence, kommissorium og muligheder denne gang kommer til at bestå i er endnu helt uvist. Det er derfor også DN’s bemanding af rådene indtil videre. Erfaringerne fra vandrådene i 2014 var blandede, men dog overvejende positive. For eksempel var det positivt, at der var givet klare mandater, klare tidsrammer og mulige virkemidler samt økonomiske rammer.

Fakta om lokale klager Når Danmarks Naturfredningsforening hvert år klager i ca. 200 tilfælde, er det i virkeligheden meget lidt. For tallene skal sammenholdes med, at foreningen hvert år modtager mellem 15.000 og 25.000 kopier af myndighedernes afgørelser om natur og miljø. Til gengæld vinder foreningen over halvdelen af alle klagerne til glæde for naturen. Det skete for eksempel i en sag fra Odder, hvor kommunen gav en godsejer lov til at opføre bygninger i en beskyttet eng for at opnå symmetri mellem placeringen af nye og gamle bygninger på godset. Det mente DN ikke var et rimeligt argument for at ødelægge beskyttet natur, og derfor klagede vi. Natur- og Miljøklagenævnet besigtigede stedet sammen med alle sagens parter, og de gav DN ret i klagen. På besigtigelsen kunne DN desuden konstatere, at 150 meter beskyttet stendige var forsvundet på ejendommen. Beskyttede diger spiller en vigtig rolle som småbiotoper i landbrugslandet og kulturhistorisk som markører af tidligere tiders ejendomsskel. Sagen om stendiget afventer en afgørelse i nævnet.

8

9 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


Rigere natur

Rigere natur

PROJEKT BIODIVERSITET NU

BIODIVERSITETS­BAROMETERET

2015 blev året, hvor citizen science-projektet Biodiversitet Nu lancerede den nye app, NaturTjek, som nu findes i en version 1.4. til både smartphone og i en webversion på www.biodiversitet.nu med masser af nye spændende og vigtige funktioner. Biodiversitet Nu er det hurtigst voksende citizen science-projekt og dét projekt, som evner at nå bredest ud til den danske befolkning. Bredden er vigtig, fordi projektet er afhængig af at kunne levere mange hundredetusinde registreringer igennem de kommende år fordelt over hele landet, og fordi disse registreringer udelukkende skal komme fra frivillige naturtjekkere.

For fjerde gang har Danmarks Naturfredningsforening sammen med WWF taget temperaturen på de skiftende regeringers indsats for at få stoppet tabet af biodiversitet. Her halvvejs mod deadline i 2020 er det endnu ikke lykkedes at vende kursen i Danmark. Faktisk viser biodiversitetsbarometeret for 2015, at indsatsen efter regeringsskiftet ligefrem er gået tilbage på tre områder. Der er ikke skabt incitament til, at vi på afgørende vis ændrer vores produktions- og forbrugsmønstre, selv om de påvirker naturen og biodiversiteten enormt. Der er fortsat en meget høj andel af truede arter i Danmark. Regeringen har valgt at sætte processen med den nationale artsforvaltningsplan i bero, og man er ikke begyndt at kortlægge, hvilke incitamenter og støtteordninger, der skader biodiversiteten. Regeringen har i stedet fremsat et lovforslag, der skal gøre det mu-

Høj kvalitet af data i projektet Lige så vigtig som mængde er kvalitet af data, og her kunne forskerne fra Københavns og Aarhus Universiteter konstatere, at data for 2015 lever op til de minimumskrav, man havde sat. Det er f.eks. vigtigt, at der foretages registreringer i alle kommuner i Danmark, af alle arter og levesteder, og jævnt fordelt over tid. De knap 100.000 registreringer indhentet af NaturTjek i 2015 lever fuldt ud op til disse kriterier. Projektet har været jævnt omtalt i nationale, regionale og lokale medier i løbet af 2015. Samtidig er der en spirende interesse fra udlandet, som finder ambitionerne og det overordnede mål med projektet interessante, ikke mindst som et værktøj til at følge udviklingen for biodiversiteten i et land indtil år 2020.

Den grønne mand, Todd, er populær Projektet er nået bredt ud ved at bruge figuren Todd, som spilles af skuespiller Martin Brygmann. Videoer med Todd i naturen har kørt på sociale medier, og er blevet set langt over 200.000 gange. I 2015 har projektet fokuseret på tre primære brugergrupper; spejdere, skolernes mellemtrin og naturvejledere. Over for spejderne har man sammen med DDS og KFUM udviklet Det Store Naturtjek-spejdermærke, som spejdere tjener op til ved at registrere nøje antal udvalgte arter og levesteder med appen NaturTjek. Folkeskolerne har også været i gang med NaturTjek, primært ved at mellemtrinene på en række skoler har lavet et mini-BioBlitz med appen. Årets største NaturTjek-Bio-Blitz fandt sted på Trekronerskolen i Roskilde, hvor mere end 600 elever bioblitzede et naturområde og lavede en uges undervisningsforløb om biodiversitet. Naturvejlederne har vist sig at være en vigtig ambassadørgruppe for projektet, og det er glædeligt at se, at flere og flere naturvejledere bruger appen på deres ture samt opfordrer besøgende til at fortsætte naturregistreringerne derhjemme. DN’s afdelinger har været flittige naturtjekkere, og mange af NaturTjeks top 100 er afdelingens aktive.

Tallene i Biodiversitet Nu Ved årets udgang havde mere end 25.000 danskere downloadet appen til deres smartphone, og knap 10.000 havde foretaget en registrering ved hjælp af NaturTjek. Det er blevet til knap 100.000 registreringer i 2015.

TRUEDE ARTER

ligt igen at gødske og sprøjte på ca. 36.400 ha lysåben natur til skade for både natur og biodiversitet. På plussiden er, at det går bedre med at styrke vidensgrundlaget på naturområdet. En kortlægning af, hvor de biologisk værdifulde skove findes, er igangsat, og kortlægningen af levesteder i havet fortsætter.

Kilde: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk

Danmarks Naturfredningsforening har presset på for at få miljøministeriet til fastsætte mål for alle ”rødlistede” arter. I dag fokuserer man på arter, der er omfattet af EU-forpligtelser. Imidlertid viser en status fra starten af 2015, at hele 893 danske dyrearter er rødlistede, men ikke omfattet af EU-forpligtelser. Forvaltningsplaner for grupper af disse arter er derfor oplagte. Politisk har der ikke været gehør for opprioritering af indsatsen for truede arter, men vi har fået sat fokus på ”hullet” i artsforvaltningen generelt, og fortsætter med at arbejde for målsætninger for alle rødlistede arter. EU har foretaget et ”eftersyn” af naturdirektiverne, og EU udpegede DN til at være den danske grønne NGO, der med naturbriller skulle bidrage med en evaluering til EU-Kommissionen. Vi har prioriteret arbejdet højt, og sammen med vores europæiske søsterorganisationer har vi via EEB medvirket til at sikre, at EU ikke skruer ned for beskyttelsesniveauet i direktiverne. DN’s projekter for enkeltarter kulminerede med projektet for den truede sjællandske odderbestand, hvor vi som et forsøg har fået lov at flytte 5 jyske oddere til Sjælland. Det er lykkedes at flytte 3 dyr til Sjælland! At flytte rundt på vilde dyr er absolut ikke noget, DN bare lige gør – hverken ud fra naturpolitiske overvejelser – eller i praksis! Forsøgsprojektet afsluttes i år med en rapportering til Vildtforvaltningsrådet.

10

11 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


Rigere natur

Rent drikkevand

ARTER I FREMGANG 2015 var året, hvor meget vedholdende forlydender om ynglende ulve i Danmark tog til. Det er dog ikke lykkedes at få dokumentation for forlydenderne endnu. Danmark ligger i front i EU ved at have lavet en forvaltningsplan med opbakning fra alle interessenter. DN har i ulveforvaltningsgruppen haft et fremragende samarbejde med de andre interessenter. Der er derfor håb om, at det lykkes at lade ulven etablere sig som ynglende art samtidig med, at reelle konflikter håndteres igennem tekniske løsninger. Den europæiske sjakal, guldsjakal, er fulgt i sporene fra de indvandrende ulve. Det er en ny art for Danmark. Den er set mange steder i Tyskland, og det bliver spændende at se, om flere guldsjakaler viser sig i Danmark. Et andet eksempel er gråsælerne, hvis fremgang udgør et reelt og væsentligt problem for det skånsomme garnfiskeri ved Bornholm. DN arbejder for, at man skal eliminere problemerne, ikke sælerne, ved at udvikle tekniske løsninger.

Invasive arter Danmark får desværre også løbende en masse for naturen fremmede arter – de invasive arter. Problemet er nu så stort i hele EU, at EU-lovgivning på området skulle udmøntes i 2015. Regeringen har i første omgang valgt en absolut minimums-gennemførelse af forpligtelserne. DN arbejder for, at ALLE ikke-hjemmehørende arter skal bekæmpes. Øget faglighed som grundlag for fastsættelse af jagttider DN lavede sammen med Danmarks Jægerforbund et oplæg til Vildtforvaltningsrådet om en mere hensigtsmæssig måde at revidere jagttiderne på. Oplægget blev præsenteret for rådet i december og nød opbakning fra alle. Oplægget er i fuld overensstemmelse med DN’s jagtpolitik og vil indebære en langt større faglighed i drøftelserne om jagttider. Det vil eksempelvis ikke længere være muligt at ”handle” med jagttider på tværs af arterne: De juridiske, biologiske og etiske forudsætninger skal alle være på plads for den enkelte art.

KAMP FOR DE SMÅ VANDLØB Den 5. november 2015 udsendte daværende minister Eva Kjer Hansen en pressemeddelelse med overskriften: Forhadte vandløb skal ud af nye vandområdeplaner. Det medførte en storm af reaktioner i medierne og til dannelsen af Facebook-gruppen ”Bevar de forhadte vandløb”. En række grønne organisationer planlagde en række små film om de små vandløbs naturværdier, som er blevet set af mange også egentlige beslutningstagere. DN besøgte i december EU-Kommissionen for at gøre opmærksom på vandløbsproblemerne. Et resultat er, at indtil videre bliver de mange små vandløb i vandplanerne og skal behandles af kommende vandråd. Alle tilgængelige spor bliver fulgt i 2016 for at redde vandløbene.

5.500 GIFTFRIE HAVER OVER HELE LANDET Med et samlet areal på 1.000 hektar har 5.500 haveejere i 2015 sikret hver dansker en sprøjtegift-fri zone på 1,8 m2. De har droppet sprøjtegiften i haven og tilmeldt sig projektet Giftfri Have. Det er Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag initiativet Giftfri Have. Formålet er at motivere haveejerne til at droppe giften i haven og dermed spare grundvand, natur og mennesker for påvirkning fra 30 tons sprøjtegift om året. Målet er 100.000 haver i 2020. Alle haver kan være med – både parcelhushaven, byhaven, kolonihaven, sommerhushaven og kommunens og virksomhedens haver. Bare de er giftfri.

Haven som en giftfri oase Med en giftfri have forhindrer vi, at problemerne overhovedet opstår. Haven bliver et fristed for alle – små som store – som leger og opholder sig i den eller passer den. Og ikke mindst bliver den en giftfri oase, som insekter, orm, snegle, pindsvin og fugle kan nyde rigtigt godt af i et stærkt opdyrket, sprøjtet og gødet land som Danmark. Læs mere på www.giftfri-have.dk, hvor du også kan tilmelde din giftfrie have.

God grund til bekymring For mange haveejere er sprøjtegift en genvej til en flot have. Men undersøgelser viser, at tre af fire bekymrer sig om konsekvenserne for grundvand, miljø, dyr og mennesker. Og der er gode grunde til bekymring. Vi ved, at rester af sprøjtegift kan sive ned til grundvandet, men vi kan ikke kontrollere hvor meget, når det først er ude i jorden. Vi ved også, at sprøjtegift ikke er godt for mennesker, men vi ved ikke nok om, hvad og hvor meget det skader eller, hvor lidt der skal til. Og endelig ved vi, at sprøjtegift, der er beregnet til at udrydde såkaldte skadedyr, ukrudt og insekter, rammer hele det økosystem, insekterne og ukrudtet indgår i.

12

13 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


Bæredygtighed

Bæredygtighed

LANDBRUGSKAMPAGNE

– EN KAMPAGNE FOR BÅDE LANDBRUG OG NATUR

Landbruget er det erhverv, som har størst betydning for naturens og miljøets tilstand i Danmark. Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening et stort fokus på, hvordan vi kan bidrage til at skabe et landbrug i større balance med natur og miljø. I december 2014 indledte vi derfor en større kampagne med fokus på landbruget, og kampagnen fortsatte i de første måneder af 2015. Kampagnen var opbygget i flere faser, hvor det først handlede om at beskrive problemet – eksemplificeret ved MRSA-problematikken. Dernæst at give borgerne handlemuligheder – køb flere økologiske varer. Og endelig gennem det politiske arbejde, hvor DN både via sit lobbyarbejde, gennem pressen og ved en konference satte fokus på nye veje for landbruget.

MRSA – Syge svin Otte ud af ti slagtesvin er ramt af den multiresistente bakterie MRSA. Denne kendsgerning havde stor bevågenhed i medierne i månederne op til DN’s kampagne og var anledningen til, at kampagnen tog udgangspunkt i netop denne problemstilling. ”Det er ikke grisen, men produktionsformen der er syg!” var budskabet i den tegnefilm, der blev produceret. Filmen blev vist på DN’s Facebook-side og på YouTube, hvor den med en humoristisk streg og tone forklarede et alvorligt problem på en enkel måde.

GRØNT FOLKEMØDE I 2014 indgik Danmarks Naturfredningsforening og Bornholms Regionskommune og deres folkemødesekretariat et samarbejde om at gøre folkemødet mere grønt. Samarbejdet om ”Grønt Folkemøde” er planlagt til at løbe over tre år og 2015 var det første år.

DN har taget initiativ til dette samarbejde, da DN arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling. Folkemødet er et godt udstillingsvindue for fremtidens grønne løsninger, da det danner rammerne om en unik forsamling af beslutningstagere, interesseorganisationer og den almindelige politisk interesserede dansker.

Købt flaskevand er yt I 2015 var der fokus på at give folkemødedeltagerne et godt alternativ til købt flaskevand – nemlig to vandstandere. Vi arbejder for, at der kommer mange flere vandstandere op i 2016, og at de bliver mere synlige.

Mønstereksempel i affaldssortering DN ville gøre det nemmere for folkemødedeltagerne at sortere deres affald. Der blev givet en tydelig vejledning til sortering på låget til de fleste skraldespande på folkemødepladsen. Og der kom tre slags poser til alle telte for at fremme sortering i teltene. Som en del af affaldstiltagene introducerede vi fremtidens affaldsstation, Wasteland.

Uøkologisk – hvad er det? Humoren er i centrum i den oprindeligt svensk-producerede film om, hvorfor økologi er vigtig. Den danske komiker Mick Øgendahl lagde stemme til filmen, som på en sjov måde forklarer om forskellene på økologiske og ikke-økologiske madvarer, og giver forbrugerne anvisninger til, hvordan de på en enkel måde kan gøre indkøbene mere økologiske. Cirka 750.000 personer klikkede på filmen, som blev delt via Facebook og YouTube.

14 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

På Grøn Scene afholdt DN en velbesøgt debat om fremtidens Grønne Folkemøde. Samarbejdet om det Grønne Folkemøde forsætter i 2016.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

15


Bæredygtighed

KLIMAKOMMUNER

Ved udgangen af 2015 var 77 af de 98 danske kommuner blevet klimakommuner. CO2-opgørelserne for året 2014 viser, at 2014 har været et effektivt år, hvad angår CO2-besparelser. Klimakommunerne har gennemsnitligt sparet 6,3 procent CO2 pr. kommune. Dette tal er langt højere end de 2 procent, som de fleste klima-kommuner har målsat. Klimakommunerne har således tilsammen sparet hele 65.300 tons CO2 i år 2014, hvilket svarer til 900 tons CO2 pr. kommune. Klimakommune-borgmestertur I foråret havde DN for tredje gang inviteret borgmestre fra Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner på borgmestertur. 26 borgmestre var tilmeldt turen, der denne gang gik til Slagelse. Her skulle borgmestre fra klimakommunerne plante hver deres egetræ i det nyskabte borgmesterbryn i et nyt skovrejsningsprojekt tæt på Slagelse by, hvor Slagelse Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen skal plante et areal på 300 hektar med skov. Når hele skoven er 25 år, har den optaget 37.000 tons CO2 fra atmosfæren. Ressourcer og affaldssortering var det andet tema på borgmesterturen. Oplægsholdere fra Slagelse Kommune, Affald Plus og Dansk Affald fortalte om gevinsterne ved at øge affaldssortering i husstandene. Bjørn Stender fra Dansk Affald fortalte blandt andet, at branchen er i rivende udvikling, og at borgerne efterspørger bedre affaldssortering.

Klimakommunerne blev indstillet til Nordisk Råds natur- og miljøpris I marts indstillede daværende klima-, og energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen Danmarks Naturfredningsforening til Nordisk Råds natur- og miljøpris 2015. Nordisk Råds natur- og miljøpris havde i 2015 som tema at belønne et produkt, en opfindelse eller en kreativ indsats, som hjælper med at skære ned på udslippet af drivhusgasser. Begrundelsen fra ministeren var: ”I omstillingen til et grønnere Danmark er det vigtigt at sætte forpligtende mål, der understøtter vores ambitiøse klima- og energipolitik. De frivillige aftaler med kommunerne skal derfor ses som et vigtigt supplement til de offentlige forpligtelser, som kommunerne også har.” Nominering var en anerkendelse af, at Danmarks Naturfredningsforening siden 2007 har samarbejdet med de danske kommuner om at reducere CO2-udledningen. Klimakommunerne havde ved nomineringen tilsammen sparet klimaet for mere end 170.000 tons CO2.

16

LOKALE AFFALDSPLANER 2015 var året, hvor Regeringens Ressourcestrategi, ”Danmark uden affald”, skulle udmønte sig i lokale affaldsplaner ude i kommunerne. Alle kommuner havde til oktober 2015 til at vedtage en lokal affaldsplan. Det er de lokale affaldsplaner, der skal sikre, at vi i Danmark får en øget sortering og genanvendelse af de centrale ressourcer, vores affald består af. Det er et helt centralt element af Danmarks Naturfredningsforenings DNA, at vi tager vare på jordens ressourcer. Vi arbejder for et rent og sundt miljø og for et bæredygtige samfund, som der står i vores formålsparagraf. Derfor er det glædeligt, at over en tredjedel af de kommuner, der har modtaget høringssvar på deres affaldsplan, har modtaget et fra DN’s lokale afdelinger.

Desværre er det langt fra sikkert, at høringssvar får kommunen til at ændre noget ved planen. Men DN er godt repræsenteret, når det endelig sker. For blandt de 13 kommuner, der ændrede i planen efter høring, havde DN deltaget med høringssvar i 7 tilfælde. Således blev eksempelvis genanvendelsesprocenten for husholdningspap, elektronikaffald og batterier forøget på DN Furesøs foranledning. Nationale mål for genanvendelse nås næppe Det er ikke sandsynligt, at de nationale mål for genanvendelse bliver nået i 2022. Desværre. Dette ville kræve, at alle kommuner udsorterer madaffald – og det er kun omkring halvdelen af de danske kommuner, der har fokus på netop dette.

17 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


Bæredygtighed

Bæredygtighed

DER ER INGEN PLADS TIL SK FERGAS

SKIFERGAS I DANMARK I sommeren 2015 kunne mange nordjyder ånde lettet op, da skifergasboringen ved Dybvad blev lukket. Beskeden var, at der var gas i skiferlag omkring 4 km nede i undergrunden, men gassen ville være så besværlig at udvinde, at det ikke var rentabelt for det franske energiselskab Total. Total har tidligere leveret deres licens til at søge efter skifergas i Nordsjælland tilbage til energistyrelsen – dette er dog endnu ikke sket med den Nordjyske licens. Og vi har ikke fået den politiske beslutning om, at skifergas ikke skal være en del af den danske energiforsyning – hvilket DN mener.

Kampen begyndte i 2011 Vi kan se tilbage på en kamp mod skifergas, der startede i 2011. På høringssvar, lokale møder, demonstrationer, folketingsspørgsmål, klager over tilladelser m.m. Samtidig kommer der stadig mere viden og flere erfaringer fra andre lande, der viser, hvorfor skifergas er en dårlig ide. Nu er det hele lidt på pause, men både lokalt og nationalt ved vi, at der kan komme nye firmaer, der vil søge om tilladelse til skifergas. Indgår EU en frihandelsaftale med USA, kan det åbne op for amerikanske virksomheder, der vil udvinde skifergas i europæiske lande, så kampen er ikke slut. Men næste gang kan politikerne ikke snige det igennem, og der er ingen politiker, der ikke ved, at vi i DN er imod denne energiform.

NATUR OG MILJØ I BYEN Projekt Natur og Miljø i Byen har til formål at afprøve modeller for inddragelse af flere medlemmer i lokale byorienterede natur- og miljøaktiviteter. Der er for at styrke den organisatoriske kapacitet i 2015 blevet uddannet projektpiloter i de 4 største byer. De skal i tilknytning til afdelingerne modtage nye frivillige og facilitere projekter i byen. De fire projektpiloter blev færdiguddannede i september. Projektpilotens arbejde kobler afdelingens klassiske aktiviteter med det løsere – til tider midlertidige – engagement, som karakterise-

rer de nye typer af frivillighed særligt i de større byer. I sidste del af året blev arbejdet med at identificere projekter og tage kontakt til nye samarbejdspartnere for at gennemføre nye byprojekter i 2016. Sekretariatet støttede projektpiloternes arbejde. Det er et mål at nå ny målgruppe af medlemmer som deltagere i projekterne.

18

19 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


Bæredygtighed

NATURVEJLEDNING PÅ SKOVSGAARD Der er afholdt 130 arrangementer med naturvejledning på Skovsgaard i 2015. Sommer- og efterårsferie har Skovsgaards naturværksted været bemandet med en naturvejleder, således at gæster har kunnet få hjælp og vejledning i forbindelse med aktiviteter i værkstedet og i Skovsgaards natur. Projektet Kys Frøen er udvidet med to nye aktiviteter: økologisk landbrug og gårdens kulturhistorie. Giftfri køkkenhave Den økologiske køkkenhave ved Skovsgaard Naturformidling har bugnet med grøntsager og krydderurter, som er blevet brugt i forbindelse med arrangementer for skoleklasser, lejrskoler og andre besøgende. Udekøkkenet i tilknytning til køkkenhaven stod færdig i juni og det er ligeledes blevet brugt flittigt. I køkkenhaven er der opsat boliger til fugle, små pattedyr og insekter til inspiration for gæster. Alle afgrøder i køkkenhaven har fået skilte, som beskriver navn, herkomst, indholdsstoffer, anvendelse m.m.

I forbindelse med den økologiske skolehave og gårdens besætning af gamle husdyrracer (ø-kvæg) er der lavet plancher og andet informationsmateriale. Skovsgaards 8 frivilliggrupper (naturpleje, naturovervågning, økologisk skolehave, formidling, skolebigård, Skovsgaard Mølle, Traktor- og maskinudstilling) har været aktive inden for rigtig mange områder inden for hver deres felt hele året igennem. Skovsgaard i medierne Skovsgaard Naturformidling har bidraget med månedlige indslag i P1 Morgen, naturartikler i Fyns Amts Avis samt indslag i diverse andre medier året igennem.

20

21 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


Oplev naturen

150.000 VAR MED PÅ NATURENS DAG På Naturens Dag gik DN sammen med 150.000 danskere og Friluftsrådet helt tæt på naturen. Naturens Dag har slået sig fast som naturens festdag, hvor der søndag den 13. september blev inviteret på naturoplevelser ved 259 forskellige store og små arrangementer landet over. Mere end 40.000 deltog om søndagen og ugen inden havde 110.000 børn i skoler og institutioner afholdt deres egne Naturens Dage. 61 af DN’s afdelinger var med. Det er det største antal hidtil, og på trods af silende regn mange steder var humøret højt omkring aktiviteter knyttet til årets tema ”Naturen, hvor du bor”.  Det hele blev åbnet i nærnaturen på Viby Kirkegaard.

22

GIV NATUREN EN HÅND Frivillige gi’r naturen en hånd Det er en stor følelse at være del af et arbejdende fællesskab, som på en dag med smil, sol og slæb plejer naturen og sikrer mangfoldigheden af kryb, flor og summende dyreliv. Vi arbejder, hygger og spiser sammen samtidig med, at naturen får en hjælpende hånd. Det er essensen af den oplevelse, deltagerne i de mange Giv Naturen en Hånd-arrangementer tager med hjem. I alt arrangerede DN’s afdelinger 78 arrangementer med 1200 deltagere i 2015. Nytter det? Ja, både for den enkelte lille lokalitet, hvor der kommer lys og luft til fremspirende mangfoldighed, og på et større politisk plan. Ved at give opmærksomhed til et område og ikke mindst sætte ansigter og borgere bag ønsket om bedre natur, skabes en øget politisk bevågenhed. Naturen i sig selv synes ofte ikke at have værdi på kommunekontoret. Men når frivillige borgere engagerer sig aktivt i naturen, bliver det meget lettere for kommune og stat at prioritere indsatsen i denne retning.Når DN Halsnæs to gange årligt kan lokke op til 100 frivillige til at trække små selvsåede træer op på Melby Overdrev, både batter det, og det er en folkefest.

23 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


AFFALDSINDSAMLINGEN

– HOVEDRENGØRING I NATUREN

Aldrig har så mange DN-afdelinger været med i årets affaldsindsamling som i 2015. I alt inviterede 75 afdelinger på forårsrengøring i den danske natur søndag den 19. april. 30.000 deltagere drog ud på 800 indsamlingssteder og hjalp med at fjerne 132.000 kg affald – blandt andet over 120.000 dåser. Hertil skal regnes 90.000 børn, som på deres skoler, i børnehaver og andre institutioner arbejdede med genanvendelse og sortering og samlede affald i ugen op til søndagsindsamlingen. Mængden af affald var den eneste rekord, vi ikke slog i 2015. Det er i sig selv en succes, da det kan tyde på, at den samlede mængde af henkastet affald i naturen er faldende.

Stor opmærksomhed i medierne Affaldsindsamlingen 2015 nåede ud til flere mennesker i landet end tidligere. Bruttodækningen i pressen var 25 procent større end ved indsamlingen 2014. Det skyldes blandt andet en kampagne, hvor TV2 ledte efter Danmarks klammeste sted. Valget faldt på Bøgsted Rende i nationalpark Thy, hvor store mængder affald fra Vesterhavet var skyllet op i udløbet fra en kanal mellem klitterne. Lokale frivillige hjalp med at rydde op, og Bøgsted Rende fremstod igen rent og pænt i et af Danmarks smukkeste naturområder.

LEFESTIVAL 2015 Lyden af leen, som skærer sig frem. Duften af nyslået græs. At slå med le minder om yoga og er nærmest meditativt, når bevægelse og vejrtrækning i glidende bevægelser får os til at gå i ét med naturen. Religiøst? – nej, men det, som samler 65 leentusiaster fra både Danmark og Sverige på en eng i Bidstrup Sko i august. Deltagerne kom både for at lære mere om leslåning og have nogle dage i fællesskab om naturpleje. Det hele sluttede med venskabelig dyst blandt deltagerne, en leslåningsmatch og en fest med grillet rådyr under åben himmel på engen.

VORES BØRN

Oplev naturen

KOMMER STADIG FOR LIDT UD I NATUREN I 2015 gennemførte DN sammen med Gallup for tredje gang en undersøgelse af de danske børns brug af naturen. Tidligere undersøgelser har vist, at børn i dag kommer mindre end halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre gjorde som børn. Siden er det gået ned ad bakke. Den nye undersøgelse viser, at den uheldige tendens ser ud til at stoppe. Tallene for 2015 er stort set identiske med tallene fra den seneste undersøgelse fra 2012. 
 Inde-børn, fordi … 39 procent af forældrene i undersøgelsen svarer, at de elektroniske platforme sætter en stopper for, at deres børn kommer ud i naturen. 37 procent af forældrene peger også på børnenes hobbyer som en barriere, mens 32 procent skyder skylden på det dårlige vejr. I DN mener vi, at et sundt børneliv altid indeholder naturoplevelser og frisk luft. Det er et grundlæggende behov som søvn og sund mad, og det er først og fremmest forældrenes ansvar, at børnene kommer ud.

NATURENS AMBULANCE Naturens ambulance var på tur 15 gange i 2015 med udstilling, 8 vilde dyr (udstoppede), quizzer og gratis medlemskaber. Tusindvis af mennesker fik klappet et vildsvin eller set en ræv i øjnene på ambulancens udstillinger. Fra 2016 kører Naturens Ambulance med ny inspiration til DN’s afdelinger.

NATURFESTIVAL PÅ MELBY OVERDREV Tre i en Danmarks Naturfredningsforening i Halsnæs samler forår og efterår mellem 50 og 100 frivillige på Melby Overdrev til arrangementet ”træk et træ”. Siden 2008 har det været en tradition for mange i Liseleje og omegn at hjælpe naturen på heden. I efteråret var aktiviteterne blevet udvidet til også at omfatte et fredningstjek og naturformidling både for børn og voksne. De 75 deltagere vekslede mellem at trække træer og høre mere om de sjældne sommerfugle, mens der i børnehøjde var kryb og kravl for børn mellem 3-12 år.

KYSTVANDRINGEN Danmarks kyster er enestående i international sammenhæng. Derfor ønsker DN og Hjerteforeningen hvert år at sætte fokus på kysterne og hjertevenlig motion. Adgang til kysterne har været en mærkesag for DN i over 100 år og netop i disse år er kysten under pres for øget byggeri i strandkanten. 30 afdelinger arrangerede ture i juni måned, hvor cirka 1.500 personer fik en oplevelse langs kysten, hvor lokale guider fortalte om naturen og kulturen og hvorfor, det er vigtigt, at vi passer på kysterne. Kystvandringen har nu været afholdt for 5. gang og er et godt eksempel på, at DN samarbejder med andre foreninger for at få flere ud i naturen. Kystvandringen i 2016 bliver søndag den 12. juni.

24

25 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


DN’s egen verden

DN I MEDIERNE 2015 var endnu et rekordår i medierne for Danmarks Naturfredningsforening, hvor vi opnåede flere omtaler end 2014, som var det hidtil største år, siden vi begyndte medieovervågningen via infomedia-databasen. 15.228 omtaler blev det til i løbet af året fra de største landsdækkende aviser og tv-stationer til webmedier og små lokalblade. Bruttodækningen, som fortæller, hvor mange modtagere en historie i de forskellige medier potentielt har ramt, var samlet på 943 millioner. Tallet var i 2014 935 millioner. Infomedia anslår, at den samlede værdi af omtalen, hvis man i stedet skulle have indrykket det som annoncer, ville svare til 181 millioner kroner. I 2014 var tallet 166 millioner. Årets bedste historier Året var i høj grad præget af vores kystkampagne, hvor DN alene hen over maj, juni og juli måned blev nævnt 668 gange i medierne

SÅDAN MØDER DU

DN LOKALT Rundt om i landet er lokalafdelinger altid i gang med spændende sager. Og det kaster gode ideer af sig. Nogle handler om at synliggøre lokalafdelingens arbejde og om at invitere borgere ind i naturens univers. Eksempelvis gennemfotograferede DN Fredensborg fire udvalgte fredninger i deres kommune i 2015. Samtidig udarbejdede lokalafdelingen tekster til at formidle fredningerne til besøgende og interesserede. Det resulterede i fire flotte foldere og en lille vandreudstilling til

i forbindelse med kysterne. Der var samtidig massiv national omtale af afleveringen af de mere end 120.000 underskrifter d. 9. oktober til den nu forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Derudover var der mange store og små nationale sager, for eksempel om Biodiversitet Nu og det store Naturtjek samt Giftfri Have, hvor rigtig mange artshistorier kørte i de lokale aviser hen over sommeren. Også affaldsindsamlingen og Naturens Dag scorede rigtig god omtale i 2015. Naturens dag fik 664 omtaler, hvilket var lidt lavere end 2014 (734), men stadig et højt niveau med omtale i flere landsdækkende aviser – blandt andet JP og Politiken. TV2 dækkede hele ugen omkring affaldsindsamlingen intenst og nåede ud til rigtig mange mennesker. Den blev omtalt 909 gange i pressen, hvilket var lavere end 2014 (1095), men til gengæld var bruttodækningen 43 millioner, hvilket er 25 procent mere end i 2014.

biblioteker og kulturhuse med en mandshøj standerplakat og en brochureholder. DN Fredensborg samarbejder med Fredensborg Kommune om at finde gode placeringer i fredningerne til at sætte folderstandere op i foråret 2016, så besøgende kan snuppe en folder og lade sig guide ind i fredningerne. DN’s lokalafdelinger gør DN’s holdninger synlige igennem læserbreve, debatindlæg og udtalelser i medierne, når naturen er i klemme. Man kan altid holde sig opdateret med de gode lokale nyhedsbreve på www.dn.dk/lokalenyhedsbreve

OPRÅB TIL POLITIKERNE I november lancerede regeringen et vækstudspil med mere end 100 punkter, som blandt andet omhandlede en liberalisering af planloven og lempelse af rammer og vilkår for landbruget. Reaktionen fra de grønne organisationer var klar: Regeringen skaber vækst på bekostning af natur og miljø. Derfor gik Danmarks Naturfredningsforening sammen med WWF, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Det Økologiske Råd om et opråb til Folketingets politikere. I en stor annonce i Politiken, i en fælles pressemeddelelse og gennem opslag på Facebook opfordrede organisationerne politikerne uden om regeringen til at stemme imod Vækstpakken.

Tegnefilmen ”U-økologisk – hvad er det?” blev vist i biografer over hele landet i april måned 2015. Med komikeren Mick Øgendahls kendte stemme og med humoren som redskab blev den næsten to minutter lange film vist for omkring 500.000 biografgængere. Filmen nåede dermed ud til en meget stor og bred målgruppe, hvoraf mange var yngre mennesker.

ØKO-FILM I BIOGRAFERNE

GRØN

FRA MEDARBEJDER I DN TIL

2015

Ved valget til Folketinget i 18. juni 2015 blev miljøpolitisk medarbejder i DN’s sekretariat, Christian Poll, valgt. Christian er nu folketingsmedlem for Alternativet og har ordførerskab på følgende områder: dyrevelfærd, energi, fiskeri, fødevarer, klima, landbrug, miljø og transport.

KANDIDATTEST FOLKETINGSMEDLEM I forbindelse med valget i juni 2015, lavede DN en Grøn Kandidattest. Her kunne politikere svare på 15 spørgsmål, udarbejdet af DN, om natur og miljø. Og befolkningen kunne efterfølgende finde deres grønne kandidat på tværs af partier. Ud af 798 kandidater, valgte 482 at besvare vores spørgsmål. Flest besvarelser (målt i procent) fik vi fra kandidaterne fra Alternativet og Kristendemokraterne, mens kandidaterne fra Venstre og Liberal Alliance afgav færrest besvarelser. I løbet af valget fik vores sider om valget – herunder vores grønne kandidattest – ca. 25.000 unikke besøg.

DN PÅ SOCIALE MEDIER 2015 I 2015 fik DN’s sociale medier endnu en gang luft under vingerne. DN’s side på Facebook voksede med 100 % fra 30.000 følgere i starten af 2015 til ca. 60.000 følgere i starten af 2016. Især kampagnen for frie kyster og debatter om landbrugets rolle tiltrækker mange følgere og debatter. Blandt DN’s lokalafdelinger er der nu knap 50 afdelinger, der har egen side på Facebook. På Twitter følger 2000 vores politiske opdateringer, mens over 3000 på Instagram følger vores flotte billedopslag. I 2016 skal vi fortsætte væksten og bl.a. gerne runde 80.000 følgere på Facebook.

26

27 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


DN’s egen verden

DN’s egen verden

FORENINGENS

MEDLEMMER Medlemstallet vokser i Danmarks Naturfredningsforening og er med udgangen af 2015 endt på lige godt 125.000.DN modtager ikke støtte fra det offentlige og er derfor helt afhængig af opbakning fra medlemmer og bidragydere. I 2015 kan vi med tak notere, at kontingent og bidrag fra medlemmerne er vokset i forhold til forrige år. En varm tak til alle, der gav naturen en håndsrækning med et månedligt beløb eller med et årligt kontingent. DN har i 2015 modtaget arv fra 13 forskellige testatorer, og vi oplever det som en ubetinget tillidserklæring, når foreningen modtager testamentariske gaver.

I 2015 FIK VI EN

NY ADGANGSPOLITIK Det mener vi om adgang til naturen Et liv med mulighed for at færdes i det fri skal være muligt for alle. Men i dag står det dårligt til med adgangen til at færdes frit, da for eksempel stier og markveje, der fører ud i naturen, nedlægges i stigende grad. Vi mener, at befolkningen har brug for bedre muligheder for at færdes frit i skoven, ved kysten, på vandet og i det åbne land - også i fremtiden. En god start vil være at sørge for flere veje og stier, der fører ud i vores natur. Læs adgangspolitikken på www.dn.dk/politikker

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS ADGANGSPOLITIK

ÅRSMØDERNE

ADGANG TIL

naturen

DN’s foreningsdemokrati bygger på, at alle medlemmer hvert år kan stemme til årsmødet, hvor de vælger repræsentanter til de 95 afdelingsbestyrelser, vi har i landets kommuner. På årsmødet hører man om de aktiviteter, bestyrelsen har arbejdet med i det forløbne år, og man kan stille spørgsmål til bestyrelsen. Og så er årsmødet en god anledning til, at man selv kan blive mere inddraget i DN’s arbejde og arbejde for en bedre natur i kommunen. 120 nye personer blev valgt ind i en bestyrelse, men flere bliver løst tilknyttet til en afdeling. Du finder annoncering af årsmøderne på www. dn.dk/aarsmoeder 14/12/2015 11.46 Adgangspolitik.indd 1

DIGITAL VÆKST OG VENTEN 2015 var for dn.dk og foreningens mange andre hjemmesider et modsætningens år. Et år med dels vækst og dels venten på at komme i gang med udvikling af ny platform og nye design på alle websites. Sidste år havde vi på dn.dk knap 1 mio. besøg, hvilket var en stigning på 44 procent i forhold til 2014. I årets løb var vi i kontakt med 620.000 brugere, en vækst på 42 procent. Samtidig kan vi se en tendens til, at brugerne bliver yngre. Den udvikling kan hænge sammen med, at vi nu får langt flere besøg fra sociale medier. Således voksede andelen af besøg, der kom fra Facebook og andre sociale netværk, fra 8 procent i 2014 til 18

procent i 2015. Flest besøg på en dag havde vi den 25. december med en artikel om forskellen på økologisk og konventionel gær. Her kom flertallet fra Facebook. I 2015 kom dobbelt så mange fra vores nyhedsbreve til dn.dk, hvilket indikerer, at nyhedsbrevmodtagerne i højere grad kan lide indholdet. I 2015 eksperimenterede vi med flere nære, konkrete og brugbare artikler, bl.a. guides, test og portrætter.I slutningen af året sendte vi en spørgeskemaundersøgelse ud, som mere end 2000 besvarede. Resultaterne af den skal vi arbejde videre med i 2016, så vi giver modtagerne mere og bedre indhold.

28

GRØNNE SAMARBEJDER

2015

MED ERHVERVSLIVET Danmarks Naturfredningsforening samarbejder med udvalgte virksomheder om at minimere deres påvirkning af miljøet og optimere deres ressourceforbrug − alt sammen med gode resultater for naturen og miljøet i Danmark: • Naturen bliver rigere, og miljøet bliver renene. • Forbrugerne får flere grønne varer at vælge imellem. • Virksomhederne optimerer ressourcerne og producerer mere miljøvenligt. • Danmarks Naturfredningsforening øger indtægterne til vores vigtige arbejde. Arla Harmonie og Bilka – Sammen genanvender vi plasten Arla Øko Harmonie, Bilka og Danmarks Naturfredningsforening samarbejder om Brug Låget-kampagnen og Affaldsindsamlingen. Målet med Brug Låget-kampagnen er at sende et klart signal ud til alle om, at plastaffald er en ressource, som kan genanvendes. Arla Øko Harmonie og Bilka støttede Danmarks Naturfredningsforening økonomisk ved at donere 5 øre pr. indsamlet låg til Affaldsindsamlingen 2015.

– Klimaneutraliseret strøm til 2.500 husstande SEAS-NVE og Danmarks Naturfredningsforening har et strategisk samarbejde og har sammen udviklet det klimaneutraliserende elprodukt GlobalEnergi. Resultaterne af samarbejdet har sikret: • Et effektivt og klimaneutraliserende elprodukt til de danske elforbrugere. • Sikkerhed for, at produktet har en reel og betydningsfuld klimaeffekt. • Cirka 10.000 forbrugere har valgt at købe GlobalEnergi, og tallet vokser måned for måned. • Investering i en vindmølle i Store Røttinge, som giver strøm til 2.500 husstande om året. • Vindmøllen er placeret ift. DN’s vindmøllepolitik.

– Flere danskere kom ud og oplevede naturen Nordea-fonden støttede Naturens Dag i 2015, hvor hele Danmark bliver inviteret til arrangementer med fokus på natur, naturoplevelser og friluftsliv med det sigte at give flere lyst til at opleve, bruge, forstå og føle nærhed til naturen. Nordea Fonden vil gennem sin økonomiske støtte bidrage til at højne kvaliteten af de mange Naturens Dag-arrangementer og til, at endnu flere danskere kan opleve og forstå vores fantastiske natur.

29 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


DN’s egen verden

DN TIL FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM Igen i 2015 var DN at finde ved Folkemødet på Bornholm. Hvordan kan dansk landbrug udvikle sig? Og hvad skal der til for at sikre vores rene drikkevand?, spurgte vi blandt andet politikerne. Og sammen med billedkunstner Bjørn Nørgaard inviterede vi til at gribe penslerne og male fremtidsvisionen for Danmarks kyster. Ud i naturen Traditionen tro inviterede DN på morgen-løbetur i den nordbornholmske natur. Og selv om folketingsvalget minimerede antallet af løbende politikere, var tilslutningen stor og stemningen i top.

Også ungdomspolitikerne blev inviteret en tur i naturen, da DN bød på frokost i det grønne og debat om tidens største natur- og miljøpolitiske spørgsmål. Grønt Folkemøde Folkemødet 2015 var desuden år et for DN’s treårige samarbejde med Folkemødet om at skabe en grønnere profil. Blandt andet kunne man møde DN i Wasteland og sortere sit affald i seks fraktioner. Og flere steder på folkemødepladsen kunne man slukke tørsten ved vandstandere opstillet af DN.

NATUR & MILJØ

DN OG EU På europæisk plan har Danmarks Naturfredningsforening gennem paraplyorganisationen for Europas grønne foreninger, European Environmental Bureau, EEB, deltaget i en kampagne for EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver, der ellers har været under beskydning, og som EU-Kommissionen overvejer at svække. For fortsat at sikre beskyttelsen af naturen i EU’s medlemsstater deltog DN i kampagnen Nature Alert, hvor der samlet blev indsamlet knap en halv million underskrifter på tværs af landegrænserne. Ugunstig bevaringsstatus DN har i den hjemlige EU-proces lagt pres på, at Danmark i forbindelse med forhandlingen af luftkvalitetsdirektivet (NEC-direktivet) skal påtage sig rimelige og mere ambitiøse mål for f.eks. ammoniak-udledningen primært fra landbruget. Den danske regering havde lagt op til en svækkelse af de danske

mål for 2020, men blev nedstemt i EU’s ministerråd. Evalueringen fra EU-Kommissionen ”State of nature in the EU” konkluderede, at Danmark er et af de EU-lande, der har mest natur i kategorien ”ugunstig bevaringsstatus”. Det skal ses i sammenhæng med, at Danmark i forvejen er et af de lande med mindst natur i EU. Med udgangspunkt i evalueringen appellerede DN til Folketinget om at få naturen tilbage på dagsordenen og en bred politisk opbakning til en helhjertet satsning på naturen. Ålen er truet Danmarks Naturfredningsforening rejste sammen med europæiske naturorganisationer skarp kritik af EU-Kommissionen for fortsat at tillade fiskeri af den kritisk truede ål. I en henvendelse til EU’s miljøkommissær Karmenu Vella anmodede de 28 grønne organisationer på det kraftigste om at stoppe fiskeriet midlertidigt.

Magasinet Natur & Miljø udkom fire gange i 2015 fuldstændig, som det plejer, eller næsten som det plejer. For Avisen Natur og Miljø, der var et tillæg i avisformat til magasinet, ophørte med juniudgaven. Der blev således kun udgivet to udgaver af avisen, men fortsat fire udgaver af magasinet. I december 2014 fik vi foretaget en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af Scharling Research. Magasinet scorede højt på alle parametre, og dem, der læste avisen, var også glade for den. Men problemet var, at få læste den. Mange havde ikke forstået, at vi overhovedet udgav to publikationer. Og det fik os til at tage beslutningen om at lukke avisen efter en forsøgsperiode på to og et halvt år. Udfordringen fremadrettet bliver at tilpasse en del af avisens fine indhold i magasinformatet.

30

31 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2015


ÅRET DER GIK 2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00 © Danmarks Naturfredningsforening 2015

32

Året der gik 2015  

Danmarks Naturfredningsforening

Året der gik 2015  

Danmarks Naturfredningsforening