Skimmelsvamp kan ødelægge dit helbred
Vil hovedet mere end kroppen kan klare?
’Skyggebørn’ har det svært
Deltag i lodtrækning om 10 cykelstartpakker
ROSA FRA
BAGEDYSTEN STØTTER LUNGESAGEN:
Man behøver ikke tænke på så meget andet, når man bager
STORT INTERVIEW MED
STATSMINISTER
METTE FREDERIKSEN:
Næste år udkommer Lungenyt i følgende uger:
• Lungenyt 1 udkommer uge 9
• Lungenyt 2 udkommer uge 23
• Lungenyt 3 udkommer uge 37
• Lungenyt 4 udkommer uge 49
Lungenyt omdeles onsdag og torsdag i de uger, hvor magasinet udkommer.
Har du ikke modtaget Lungenyt?
Har du som medlem ikke modtaget magasinet onsdag eller torsdag i de pågældende uger, så se tiden an over weekenden.
Har du stadig ikke modtaget bladet, så brug dette link, som fører dig til distributøren FK Distribution. De sørger for, at du får eftersendt dit magasin. https://bit.ly/4fuhGxL
Reklamationer kan registreres op til 14 dage efter første distributionsdag. Fra den dag, du har registreret din reklamation, kan der gå op til 14 dage, før du modtager magasinet.
Opdager du derefter, at du stadig ikke har modtaget magasinet, så send en mail til info@lunge.dk
Sådan kan du støtte søskende til syge børn
Lækker julefrokost med masser af protein
Indhold 04 | 24 December
Interview med statsminister Mette Frederiksen
Hold styr på dit energiforbrug
’Jeg beregner god tid til alt, og tager det roligt’
Lungelægens bord: Ny rygestopmedicin 18 Skimmelsvamp kan være skidt for helbredet 21 Sønnen vågnede om natten og kunne ikke trække vejret 22 Krop og træning: 5 øvelser med elastik
Rosa Kildahl: ’Man behøver ikke tænke på så meget andet, når man bager’
Selvom man har KOL, kan man godt cykle til Paris
30 Erik var 42 dage om at cykle til Paris
32 Sådan kan du støtte søskende til syge børn
36 Opskrifter: Lækker julefrokost med masser af protein
39 Frivilligdagen 2024
40 Lokale lunger: Aktivitetskalender
42 Lokalafdelinger og netværk
Erik var 42 dage om at cykle til Paris
LISA CARLSON HANSE
LÆGE raadgivning@lunge.dk
MILAN MOHAMMAD
LÆGE
Telefon: 26 47 24 10
Torsdag kl. 19:30-20:30
SUSANNE KITAJ
SOCIALRÅDGIVER OG
PÅRØRENDELINJEN
Tlf. 52 14 41 86
Onsdag Kl. 10.00-12.00
LINE HUST
STORGAARD
SYGEPLEJERSKE
Telefon: 28 43 90 03
Tirsdag kl. 15:00-16:00
DORTE CHABERT PSYKOLOG OG
PATIENTRÅDGIVER
Tlf. 53 19 08 05
Tirsdag Kl. 11:00-12:00
METTA LINDELÖF
SYGEPLEJERSKE
Telefon: 28 43 90 06
Onsdag kl. 13-14
Fredag kl. 13-14
Strandboulevarden 49, 8.1
2100 København Ø Lungeforeningens sekretariat
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-15
Torsdag kl. 10-18, på tlf. 60 37 73 13
Mail: info@lunge.dk
Vedr. medlemskab: medlem@lunge.dk
PÅRØRENDELINJEN
TLF: 52 14 41 86
ONSDAG KL. 10-12
TORBEN SIGSGAARD PROFESSOR, MILJØ OG INDEKLIMA Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
Du er også velkommen til at skrive til raadgivning@lunge.dk, ligesom du kan ringe på telefon 52 14 41 86. Herfra kan du både få rådgivning og blive guidet videre til den rådgiver, der bedst kan hjælpe dig. Telefontiden er tirsdag og fredag kl. 10.00 – 12.00.
Ansvarshavende redaktør: Ann Leistiko
Redaktør: Lotte Bentzen, lob@lunge.dk
Korrektur: Helle Rieck
Design og produktion: New Beginning, www.newbeginning.dk
Tryk: Aller Tryk
Annoncering: Media-Partners hanne@media-partners.dk
Forsidefoto: Joachim Rode
Oplag: 26.800 eksemplarer
Næste Lungenyt udkommer i uge 9, 2025 Lungeforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold, og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning. Budskaber i annoncer i Lungenyt udtrykker ikke Lungeforeningens holdning eller anbefalinger. Med forbehold for fejl og ændringer.
I sidste Lungenyt opfordrede vi kraftigt her på lederpladsen til handling på baggrund af voldsomme tal fra Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.
Heldigvis var tryksværten dårligt blevet tør, før regeringen i september præsenterede sit bud på sundhedsreformen, hvor KOL er øverst på dagsordenen i forhold til udvikling af kronikerpakker med patientrettigheder, kvalitetsstandarder og fastlagte tidsfrister.
I Lungeforeningen er vi begejstret for udspillet. Vi har i mange år kæmpet for, at der blev gjort meget mere for mennesker med KOL, og jeg synes, det er et godt signal at begynde med netop denne gruppe, som i alt for lang tid har været overset i sundhedsvæsenet. At det nu er KOL-patienters tur, fremgår blandt andet af interviewet med statsminister Mette Frederiksen her i Lungenyt, hvor jeg fx hæfter mig ved løftet om støtte og sammenhæng i behandlingen af det, som statsministeren selv betegner som en 'grum sygdom'.
Der findes jo også andre lungesygdomme end KOL. Vores håb er, at det store løft af KOL-området, vi nu ser, også vil have en afsmittende effekt på behandlingen af alle de andre lungesygdomme. Vi kæmper derfor naturligvis ufortrødent videre for at sikre et bedre liv for alle, som lever med en lungesygdom.
Vi nærmer os julen, og Rosa Kildahl, som vi kender fra fx Den Store Bagedyst, sørger i dette nummer for, at vi kommer i julestemning. Rosa støtter Lungeforeningens arbejde på forskellige måder. Hun deler familiens opskrift på vaniljekranse med os, og som hun så rigtigt siger i den forbindelse, så behøver man ikke tænke på så meget andet, når man bager!
Vi kæmper derfor naturligvis ufortrødent videre for at sikre et bedre liv for alle, som lever med en lungesygdom
Med disse ord vil jeg benytte lejligheden til at sige tak for et godt samarbejde i år, og ønske alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!
I Lungeforeningen ser vi tre udfordringer, som kronikerpakkerne kan gøre noget ved:
At alt for mange danskere får KOL-diagnosen for sent.
At man, når man får sygdommen, ofte er overladt til sig selv, og ikke får tilbudt den bedste behandling.
At der er alt for høj dødelighed i forbindelse med akutte indlæggelser, og at man ikke bliver grebet efter indlæggelse.
Kronikerpakkerne har potentialet til at løfte behandlingen markant, og jeg tror, at de er den helt rigtige løsning på de udfordringer, vi ser i forhold til KOL. Derfor glæder vi os nu til at involvere os i arbejdet med indholdet i pakkerne sammen med relevante eksperter, sundhedsmyndigheder og ikke mindst sammen med jer, som har erfaringer med KOL og som ved, hvad I har behov for, for at leve så godt som muligt med sygdommen.
Torben Mogensen Formand, Lungeforeningen
Spørgsmålene i BREVKASSEN kommer både fra lungepatienter, pårørende, og fra dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.
Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.
SE DE ENKELTE
RÅDGIVERES
TRÆFFETIDER
OG KONTAKTOPLYSNINGER PÅ S.4
Min datter på seks år har astma, hun har fået medicin siden hun var lille, og det har altid været helt uproblematisk. Nu er hun startet i skole i 0. klasse, og i skolen vil hun ikke tage medicin. Hun synes det er pinligt at tage medicinen. Men den er jo nødvendig. Hvad gør man?
Svar fra Susanne Kitaj, socialrådgiver og familieterapeut:
Det er en svær situation, når ens barn skal have medicin, og ikke vil have det i skolen. Overgangen til skole er for mange børn en stor udfordring og en helt ny verden, som man skal begå sig i. jeg tror, at når din pige ikke vil tage medicin i skolen, skal det ses ind i denne kontekst.
Jeg forstår fuldstændigt din pige. Børn bryder sig som regel ikke om at skille sig ud fra mængden og være noget særligt.
For mig at se, er den bedste tilgang at prøve at finde et mix mellem at anerkende, at det vil hun ikke, og så finde løsninger på, hvordan hun vil kunne tage medicin uden at det bliver pinligt. Måske kan hun lave en aftale med læreren om, at hun kan gå ud 5 minutter før timen slutter, eller at hun på anden vis selv finder en løsning, hvor hun ikke synes, at det bliver pinligt.
Det kan også være, at læreren er frisk på at tage emnet op, da der kan være andre børn, som har særlige ting, som der også skal tages hensyn til. En mulighed er også at tale med sundhedsplejen på skolen, som kan være behjælpelig med at tale om medicin og sygdom uden at det bliver noget særligt, men blot en del af at vi er mange, børn som voksne, som har noget, som kræver opmærksomhed.
Jeg håber, at dette giver dig nogle idéer at gå videre med i forhold til dit barn. Ellers er du velkommen til at ringe.
Hvordan sikrer jeg mig, at jeg får medicintilskud – og får man også tilskud til vacciner, eller betragtes de ikke som medicin?
Svar fra Susanne Kitaj, socialrådgiver og familieterapeut: For at kunne få medicintilskud skal en række regler være opfyldt.
Medicinen skal være tilskudsberettiget, og det er lungemedicin som regel. Det skal være medicin, som en læge har udskrevet, ligesom tilskuddet er uafhængigt af ens økonomiske forhold. Hver gang du køber medicin, indberetter apoteket automatisk til et centralt register. Jo flere penge, du køber for, jo større er tilskuddet. Tilskuddet starter første gang, du køber tilskudsberettiget medicin, og løber et år. Herefter starter en ny periode. Din egenbetaling vil i 2024 være 381 kr., hvis du køber for 21.298 kr.
I særlige tilfælde kan man søge kommunen om et helbredstillæg, hvis man har store medicinudgifter og har svært ved at klare egenbetalingen. Det er hos kommunen man søger om dette tillæg, og det afhænger af ens formue, som ikke må overstige 100.000 kr. i likvid formue.
VÆRE PÅ BADEVÆRELSET?
Sidst jeg var på apoteket for at købe inhalationsmedicin – Pulmicort – fik jeg at vide, at jeg ikke måtte opbevare det i badeværelset. Forklaringen skulle være, at der tit er fugtigt i et badeværelse, hvilket kan få pulveret til at klumpe, så man ikke får den rette dosis.
Jeg har altid haft medicinen i badeværelset, så jeg morgen og aften kan tage medicinen og derefter skylle mund og børste tænder, som jo er vigtigt. Jeg har taget medicinen i mange år på denne måde og er overrasket over den nye information. Kan det være rigtigt?
Svar fra Laila Barkani, klinisk sygeplejespecialist med speciale i KOL: På apotekernes hjemmesider står, at inhalationspulver skal opbevares i den originale emballage for at undgå befugtning af pulveret. På badeværelser er der typisk et højt fugtniveau. Derfor er det ud fra et forsigtighedsprincip når man skriver, at pulverinhalation ikke bør opbevares på badeværelset. Forklaring er blandt andet, at nogle glemmer at skrue låget på deres pulverinhalator. Dermed er der øget risiko for, at der i forbindelse med det højere fugtniveau også dannes fugt i pulverinhalatoren. Dette giver igen risiko for, at det klumper, og at rette dosis ikke kan forventes ved klargøring. De pulverinhalatorer, der benævnes 'Easyhaler®' bagefter handelsnavnet, har et lille plastikhylster, som inhalationen kan opbevares i, netop for at minimere risikoen for fugt.
Hvis du er opmærksom på at holde din inhalator tæt tillukket og måske gemt inde i et skab på badeværelset, så tænker jeg, at risikoen for fugt er væsentligt mindre. Jeg synes derfor ikke, at du skal lave om på din daglige rutine med at tage inhalation og efterfølgende mundskylning og tandbørstning.
Jeg er 43 år, jeg har tre børn, og jeg har altid trænet meget. Jeg har fået stillet diagnosen sarkoidose.
Jeg er dels meget træt, og har svært ved at klare mit arbejde. Jeg vil gerne tilbage til min træning, men hvad kan og må jeg?
Svar fra Susanne Kitaj, socialrådgiver og familieterapeut: Tak for spørgsmålet. Det er et rigtig godt og relevant spørgsmål, især fordi sarkoidose kan ramme i alle aldre, og både i mildere og sværere grad. Jeg hører ofte, at netop trætheden er en udfordring i hverdagen, og ikke mindst for dig, når du ud over job også har tre børn.
Det er godt at høre, at du altid har trænet, og har lyst til at komme i gang igen. Du kan for så vidt træne det, som du har lyst til og trives med. Dog skal du huske at lytte til din krop, så du ikke overtræner, hvilket man kan komme til, når man gerne vil tilbage i sin normale fysiske form.
I forhold til dit job, så har du mulighed for at søge om at få det, som kaldes en §56 (Sygedagpengeloven). Med denne løsning, som indgås mellem dig, din kommune og din arbejdsgiver, har du mulighed for at være sygemeldt oftere, fordi din arbejdsgiver får refusion fra første sygedag, svarende til sygedagpengene. Det er en virkelig god ordning, som ophører, når du ikke længere har brug for det.
Som udgangspunkt har man en §56 i to år, og den kan forlænges.
Ordningen er betinget af, at du har mindst 10 sygedage om året. Du kan også have sygefravær ved at have kortere dage engang imellem.
Ordningen gælder kun, når du er sygemeldt i forhold til sarkoidose.
Det er kommunen, som godkender aftalen. Du eller din arbejdsgiver kan hente en blanket på Borger.dk (blanket dp 211). Blanketten skal udfyldes af jer og godkendes af lægen.
Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget.
Statsministeren lover støtte og sammenhæng i behandlingen til KOL-patienter. “Det er en grum sygdom,” siger Mette Frederiksen.
Står det til statsminister Mette Frederiksen (S), skal KOL-patienter allerede i 2025 kunne mærke, at det bliver lettere at få tid hos den praktiserende læge.
Også i landets yderområder.
Det siger hun i et interview med Lungenyt på dagen for Folketingets åbning, hvor KOL-patienter fik en central placering i åbningstalen som de første, der omfattes af pakkeforløb for kronikere i regerings sundhedsreform 'Det nære sundhedsvæsen'.
Statsministeren kaldte det i sin tale “uretfærdigt, og ikke særlig trygt at skulle finde rundt i et snørklet sundhedssystem, når man knapt kan trække vejret”, og i Lungenyts interview uddyber hun:
– Rigtig mange danskere lever med en kronisk sygdom. Og det er der masser, der gør på en fin måde. Det gælder faktisk også KOL-patienter. Man kan godt have et godt liv, hvor man ikke mærker specielt meget til det. Men jeg kender en del, der har KOL. Jeg har
hørt vejrtrækningen, og kender til den nedsatte livskvalitet, der kan være forbundet med det. Det er en grum sygdom, siger Mette Frederiksen.
Hvorfor er KOL røget helt til tops på listen over kommende kronikerpakker?
– For det første har vi været optaget af at få kronikerne med, når det gælder pakkeforløb. Jeg er selv pårørende på kræftområdet, og jeg har set, hvad kræftpakkerne kan, når de virker godt. Det giver simpelthen en tryghed, at man ved, hvad der skal ske. Og jeg ved godt, at det kan vi ikke kopiere én til én. Men det gode, vi kender fra kræftområdet, synes jeg godt, vi kan tage med over til kroniske patienter. Vi ved, at flere og flere danskere får en kronisk sygdom. Og hele øvelsen med sundhedsreformen er jo at gøre det mere nært, og skabe mere lighed. Når du så spørger, hvorfor jeg er optaget af KOL, så er det fordi, det er også en sygdom, der rammer socialt skævt,
Når du så spørger, hvorfor jeg er optaget af KOL, så er det fordi det også er en sygdom, der rammer socialt skævt, og har nogle meget, meget store konsekvenser.
og har nogle meget, meget store konsekvenser. Så det er også mig, der er lidt optaget af det her.
Mange KOL-patienter føler, at de er blevet overset i mange år. Er det også derfor, de nu er kommet først?
– Det er rigtigt. Jeg har i hvert fald i mange år hørt folk sige, at “I snakker meget om kræft og ikke ret meget om os kronikere”. Tidligere har der også været mere fokus på de somatiske sygdomme end på de psykiatriske sygdomme. Så der er nogle ubalancer, som vi gerne vil rette op.
Hvordan kommer KOL-patienterne til at mærke, at de nu er i fokus?
– Først vil jeg egentlig gerne holde fast i, at alle dem, der får en kronisk sygdom, som ikke har en kæmpe indflydelse på deres hverdag, de skal jo bare leve! Vi skal ikke gøre folk mere til patienter, end hvad godt er. Men der, hvor sygdommen begrænser dig og nedsætter din livskvalitet, som den gør for rigtig mange kroniske patienter – der er det ikke rimeligt, hvis de oven i det selv skal finde rundt i et indviklet sundhedsvæsen. Og for at vende tilbage til det bedste fra kræftpakkerne, så giver de en oplevelse af, at du sidder overfor nogen, der hjælper dig, når du får en besked, som kan være livsforandrende, og som du også kan blive bange for. Der sidder nogen, som siger “Nu skal du høre, nu sker der det her. Og så kan I tage det her med hjem og læse. Og efter det, så sker der det her” –og så videre. Jeg kender godt til at være pårørende og få beskeder, man slet ikke kan huske, når man kommer hjem. Så sammenhængen er noget af det allervigtigste, og så er der garanteret en masse ting, jeg ikke har forstand på, fordi jeg ikke er selv er kroniker. Så jeg påstår ikke, at jeg har alle svarene, men overblik og oplevelsen af, at der er nogen fagprofessionelle, der fortæller dig som patient og som pårørende, hvad der skal ske og har hånd om dig. Det skal patienterne kunne mærke, understreger Mette Frederiksen.
For mange lungepatienter fylder et andet problem meget - nemlig isolation og ensomhed. Her forsøger civilsamfundet og herunder patientforeningerne at hjælpe med tiltag som caféer og træning, og vi har også lungekor. Men ressoucerne er knappe, og ulige fordelt. Hvordan ser du på civilsamfundets rolle i “Det nære sundhedsvæsen”?
– Jeg har mest beskæftiget mig med lungepatienter i forhold til corona. Og det var jo virkelig en gruppe, der blev hårdt ramt, fordi det var farligt fra første dag, den sygdom ramte os. Jeg kunne se, hvor mange, der blev afskåret fra at leve det liv, de gerne ville, på grund af sygdommen. Men det gælder selvfølgelig også i andre sammenhænge. Så patientforeninger er vigtige – det er det civile samfund i det hele taget, for man behøver jo ikke kun at være sammen med andre, der er lungesyge. Det er vigtigt at komme ud og have et aktivt liv. Også når man har svært ved at trække vejret.
Så kunne man forestille sig, at regeringen vil gå ind og se på, hvordan man kan inddrage civilsamfundet og patientforeningerne bedre i det nære sundhedsvæsen?
– Ja, det er jo helt oplagt, for det nære sundhedsvæsen er jo i virkeligheden mange ting. Det er jo både det, at vi skal have tingene tættere på rent behandlingsmæssigt. Og så er det også, at der skal være en læge, der ser dig i tide. Og at lægerne kommer derud, hvor danskerne er mest syge.
… Og det jo et rigtigt svært emne, statsministeren selv bringer op der. Altså fordelingen af læger. Hvornår kommer KOL-patienterne i Thisted og Præstø til at mærke, at det bliver bedre?
Tidligere har der også været mere fokus på de somatiske sygdomme end på de psykiatriske sygdomme. Så der er nogle ubalancer, som vi gerne vil rette op.
– Vi har kronikerpakkerne, som kører i ét spor (for KOL-patienter skal de være klar i 2027, red.) Så har vi lægereformen. Den starter før pakkerne, og den skal man begynde at kunne mærke allerede i 2025. Både ved, at der er flere praktiserende læger, der skal derud, hvor behovet er størst, og det er jo blandt andet hos KOL-patienter. Der skal også være flere speciallæger, som også kan have betydning, hvis du er lungepatient. Det er klart, at når vi i nogle områder i Danmark i dag har svært ved at skaffe læger nok, så betyder det en forsinkelse på at få opdaget sygdommen, og også på at få sat et godt forløb i gang. Eller at få gang i et rygestop. Og det vil vi meget gerne forsøge at gøre meget bedre.
Hele øvelsen med sundhedsreformen er jo at gøre det mere nært og skabe mere lighed.
Det kan være en kæmpe udfordring at få enderne til at mødes, når energien ikke rækker til alt det, man gerne vil. Men der findes teknikker og gode løsninger, der kan hjælpe med at holde balance i energiregnskabet og give en bedre hverdag. Her får du gode råd fra to erfarne ergoterapeuter.
de ind i et system, der hjælper med at planlægge og prioritere din begrænsede energi, så du bruger den bedst muligt, siger specialist i lungeergoterapi, Malene Juul Hylle, Regionshospitalet i Horsens.
Sammen med kollegaen Gitte
Mandag Tirsdag
Torsdag Fredag
Tøjvask
Som lungepatient kender du det sikkert alt for godt: Der er meget, du gerne vil nå, men energien kan ikke følge med. Listen med hverdagsopgaver er så overvældende, at den i sig selv kan tage pusten fra dig, og alt for ofte når du ikke at gøre de ting, du allerhelst vil - nemlig dem, der giver dig glæde og ny energi. Der er kort sagt ikke balance i energiregnskabet.
– Mange lungepatienter oplever, at nedsat energi og øget åndenød tvinger dem til at vælge imellem det, de har lyst til, og det, de skal. Det er i sig selv drænende for energien, og derfor er det en rigtig god idé at fin-
Johannesen, der er udviklingsterapeut på Sjællands Universitetshospital og formand for Det Ergoterapifaglige Selskab for Lungerehabilitering, arbejder Malene på at udvikle og udbrede kendskabet til, hvordan man hjælper patienter til at leve bedst muligt med nedsat energi. De to har blandt andet være medforfattere på lærebogen ’Energibesparende metoder og energiforvaltning i hverdagen’
Hvad er vigtigt for dig?
Men når Malene møder en ny patient, begynder hun et andet sted.
– Jeg spørger altid “hvad er vigtigt for dig?”, for det er ikke alene meget individuelt. Det er også afgørende for, at jeg sammen med patienten kan skabe en plan for, hvad der skal prioriteres. Den sortering er første skridt henimod at finde en god balance i hverdagen, og det er en god opgave at tage fat på som patient - altså at blive bevidst om, hvilke opgaver, der giver energi, og hvilke, der dræner dig og blot føles som en pligt, siger hun.
Gitte Johannessen supplerer:
– Ofte gør vi mennesker jo tingene meget vanepræget. Man gør, som man altid har gjort, og det er der aldrig sat
Man er nødt til at fordele forbruget. Det er fuldstændig som i privatøkonomien.
GITTE JOHANNESEN, ERGOTERAPEUT
spørgsmålstegn ved. Det kan være din rolle i familien for eksempel. Når vi så kommer ind og kigger detaljeret på, hvad du bruger din energi på i løbet af en dag, så kan det være, at det kan åbne nogle nye muligheder. Ændre vaner og roller. Det er igen individuelt, men det er ofte en meget fin proces med muligheder for at ændre tingene, siger hun.
Få dig en energikonto
Når arbejdet med at kortlægge opgaver og aktiviteter er ved at være på plads, kan det give god mening at “valuere” dem. Der findes en del metoder: Brikker, farver eller bolde, som fordeles i forskellige systemer for at skabe overblik. Ergoterapeuterne bruger ofte “100-kronersreglen”. Her skal man forestille sig, at der er for 100 kroner energi til rådighed på kontoen hver dag. Hver aktivitet koster så et bestemt antal kroner.
– Noget af det mere energikrævende for lungepatienter er at tage et bad. Mens det at se fjernsyn eller læse er langt billigere. Det koster måske 50 kroner at tage et bad, og så er det tydeligt, at der ikke er meget at rutte med resten af dagen. Så overskrider man budgettet. Og det kan man ind imellem. Men ikke hver dag. Man er nødt til at fordele forbruget. Det er fuldstændig som i privatøkonomien, siger Gitte.
Malene tilføjer, at man nu dels kan arbejde ret konkret med, hvad der er vigtigt at gøre for resten af “pengene”. Men man kan også - måske med hjælpe fra en ergoterapeut - gå ind og se på, hvor hver enkelt aktivitet kan rettes til, så energiforbruget til den bliver mindre.
– Vi kan fx se på, om det energikrævende bad kan optimeres. Måske ved brug af en skammel. Måske ved at placere sæben og svampen et sted, så du ikke en-
ten skal strække dig langt eller krumme dig sammen. For det, ved vi, er krævende, hvis lungefunktionen er nedsat. Vi kan også se på, om badet foregår på det rigtige tidspunkt af dagen. Energien strækker forholdsvis længere, når man ikke er træt endnu. Så et brusebad koster måske kun 40 kroner om morgenen, men 60 kroner om eftermiddagen, hvor du er ved at være træt. For andre kan det være mere anstrengende at tage brusebadet fra morgenstunden. Så kan badet måske flyttes, så det ikke dræner dig helt, siger hun. I det hele taget gælder det om at flytte rundt på “udgifterne”, så man får mest muligt ud af dem. Og altid i overensstemmelse med det individuelle “hvad er vigtigt for dig”. Netop de lystbetonede aktiviteter – gåturen med en ven, den kreative time – er nemlig med til at give overskud og “sætte ind på kontoen”. Altså en god investering. Derfor er det en god idé at gøre en bevidst indsats for at få dem ind i den daglige rutine.
Bevidsthed skaber luft og muligheder Den detaljerede viden om “prisen” på, hvad de forskellige opgaver koster, kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger om, hvad du vil prioritere. Ved at holde styr på dit energiforbrug kan du planlægge din dag på en måde, hvor du undgår at blive helt udmattet.
• Kortlæg dine aktiviteter - hvor og hvordan bruger du din energi?
• Prioriter aktiviteter, der giver energi og livsglæde.
• Brug “100-kronersreglen” Prioriter dine aktiviteter, så du ikke bruger for megen energi på én gang, og får underskud på kontoen.
• Fordel dine aktiviteter henover ugen og læg pauser ind, så kroppen kan restituere. Det betaler sig i regnskabet.
• Acceptér, at det er helt ok ikke at kunne det hele. Fokusér på det, der er vigtigt for dig.
Malene anbefaler desuden at indlægge små pauser mellem aktiviteterne. De giver kroppen tid til at restituere, og kan gøre en stor forskel i, hvordan du har det resten af dagen.
– Samtidig er det vigtigt at huske, at ikke alle opgaver behøver at blive gjort på én gang. Det er en god idé at sprede de mest krævende opgaver ud over flere dage. På den måde undgår du at brænde ud, og kan lettere finde tid og overskud til det, der giver dig livskvalitet. Det handler om at indse, at du ikke kan alt på én gang – og det er helt, helt i orden.
Det handler om at indse, at du ikke kan alt på én gang – og det er helt, helt i orden.
MALENE JUUL HYLLE,
ERGOTERAPEUT
Lisbeth Morrison har ikke noget system til at forvalte sin energi henover dagen. Men hun er alligevel bevidst om, hvor meget og hvordan hun bruger energien.
Da 65-årige Lisbeth Morrison for 10 år siden fik konstateret
KOL, var udmattelse og åndenød ikke noget, der medførte de helt store forandringer i hendes hverdag. Hun arbejdede på et plejecenter i Skive og levede efter devisen: ”Livet er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta’r det.” Men udgangspunktet er blevet sværere. Lisbeth blev fyret efter en længere sygdomsperiode, og er nu på seniorpension.
For to og et halvt år siden fik hun konstateret tre forskellige kræftformer og måtte igennem flere operationer, kemoterapi og strålebehandlinger.
– Det har mildt sagt ikke bedret min lungefunktion, siger hun.
Men det var en omgang COVID-19 omkring nytåret 2022/23, der endeligt væltede læsset, og Lisbeth er nu også ilt- og rollatorbruger. Det er ikke verdens bedste udgangspunkt, når man bor alene på 1. sal i en lejlighed. Så hun søger efter en bolig i stueplan, og så får hun hjælp til nogle praktiske ting, der tærer på kræfterne.
– Jeg betaler mig fra rengøring. Til gengæld ordner en veninde alt mit vasketøj hver 14. dag, så det bruger jeg hverken energi eller penge på, siger hun.
Prioriterer det sociale liv Lisbeth bruger ikke et egentligt system til at forvalte sin energi. Der er aldrig nogen, der har præsenteret hende for en sådan model, men hun er bevidst om sit energiforbrug i alle dagens gøremål, og hun indretter aktiviteterne derefter. Det betyder fx, at de fleste måltider bliver købt færdige, så de er lige til at varme, og at hun altid laver enkle retter til flere dage, hvis hun selv har overskud til gryderne.
ner samme dag. Det er vigtigt for mig at komme ud, og jeg siger altid ja til indbydelser. Det kan så være, at jeg må melde afbud, fordi jeg ikke kan få luft. Eller at jeg er med på nedsat kraft. Men som udgangspunkt er jeg med, siger hun.
En gang om ugen synger Lisbeth i det lokale lungekor. Det har høj prioritet, og Lisbeth tager hjemmefra en time før. Ved at ankomme tidligt er hun sikker på at få parkeringsplads lige foran indgangen, og det sparer energi. Det giver også tid til at få en snak med andre, før koret begynder.
Hvis jeg skal noget om aftenen, sørger jeg for ikke at have for mange planer samme dag. Det er vigtigt for mig at komme ud, og jeg siger altid ja til indbydelser.
Og så prioriterer hun i høj grad sit sociale liv.
– Hvis jeg skal noget om aftenen, sørger jeg for ikke at have for mange pla-
– Jeg beregner god tid til alt, og tager det roligt. Jeg hviler også hver dag midt på dagen, og jeg bruger de åndedrætsøvelser, der ligger på Lungeforeningens hjemmeside, når jeg synes, det kniber med at trække vejret. Sådan indretter jeg mig. Men det irriterer mig da stadig helt vildt, hvis jeg gerne vil noget i morgen, som jeg så alligevel ikke kan, siger hun.
Lisbeth Morrison er meget bevidst om, hvor mange gøremål, hun planlægger på en dag. Hun prioriterer bl.a. sit sociale liv højt, og dét skal der være energi til.
Sundhedsstyrelsen har godkendt rygestopmedicin med det aktive stof cytisin til brug på det danske marked. Men Lægemiddelstyrelsen vil ikke give tilskud til den receptpligtige medicin trods rigtig gode resultater. Det er både kortsigtet og dumt, mener professor og lungemediciner Anders Løkke Ottesen. Han anslår, at op mod hver tredje ryger kan blive røgfri ved at understøtte et rygestop med medicinen.
Hvilken type medicin er der tale om?
Det er faktisk en 40 år-gammel østeuropæisk rygestopmedicin, som vi ikke rigtig har haft opmærksomhed på før. Den har fundet vej til det danske marked, fordi et nogenlunde tilsvarende præparat sidste år blev taget af markedet på mistanke om kræftfremkaldende indholdsstoffer.
Det nye produkt er udvundet af planten guldregn, og medicinen virker ved at binde sig til nikotinreceptorerne i hjernen. Her har den dobbelt virkning: På den ene side stimulerer den hjernens trang til nikotin en
smule, så man ikke får så slemme abstinenser. På den anden side blokeres receptoren, så den ikke kan stimuleres yderligere – selv ikke, hvis man ryger. Det er en rigtig god kombination, når man gerne vil ud af et misbrug. Et super godt koncept.
Hvordan forløber behandlingen?
Det er medicin i pilleform, som man tager over 25 dage. Man begynder typisk med en dosis på seks piller om dagen, og trapper så ned til to piller dagligt sidst i forløbet, og det er jo ganske fornuf-
tigt, at hjælpen er størst, når rygetrangen er værst. Det er lidt som at få hjælp, når man skal løfte noget tungt. Jeg vil så tilføje, at man kan fortsætte lidt længere end de 25 dage med to piller, hvis det kniber med at komme helt i mål. Da medicinen samtidig er uden større bivirkninger, så synes jeg absolut, den er værd at prøve.
Men – er den her medicin bedre end anden hjælp til rygestop? Jeg kæmper for alle rygestopmedikamenter! ALT bør prøves for at støtte rygestop. Men jeg er meget stor tilhænger
KROPPEN REAGERER ALLEREDE FØRSTE DAG, DU STOPPER MED AT RYGE
Læs mere om rygning og rygestop på lunge.dk/viden-hjaelp/ rygning-og-rygestop/
rygere, som har prøvet mange andre ting uden held. Akupunktur eksempelvis. Eller til dem, der har forsøgt at holde op med at ryge ved hjælp af nikotinpræparater, som de så ikke har kunnet slippe igen. Folk, der virkelig har forsøgt meget, men ikke er lykkedes med det, og som stadig ryger, selv om de er syge. Det er oplagt, at vi forsøger at hjælpe dem med rygestopmedicin. Det skal ske i kombination med rådgivning og støtte, som er ekstremt vigtig for at holde op med at ryge under alle omstændigheder. Men hvis man er motiveret, får kombineret det, og forbereder sig godt på sit rygestop - sørger for at der ikke er tobak eller nikotin i hjemmet, måske støtter sig til en app som e-kvit, tager kontakt til Stoplinjen, det kommunale rygestoptilbud eller lignende, så vil jeg mene, at det nye produkt kan være det ekstra skub, der kan hjælpe flere med at kvitte tobakken.
I det hele taget skal man ikke give op! Man får erfaring, hver gang man forsøger at stoppe. Og der er den her medicin altså en ekstra støtte til forsøget, fordi den dæmper nikotintrangen fra start af. Så er man foran på point.
Der findes flere forskellige typer rygestopmedicin på recept - herunder nikotinprodukter. Det mest effektive i den gruppe er plaster kombineret med hurtigtvirkende nikotin, hvis rygetrangen bliver for stor. Ved samtidig rådgivning opnår hver femte at forblive røgfri efter et år.
Der findes en anden tablet med indholdsstoffet bupropion, som også kan anvendes som rygestopmedicin. Også her opnår hver femte at forblive røgfri efter et år, hvis medicinen kombineres med rådgivning.
Den nyligt godkendte rygestopmedicin er i følge Anders Løkke Ottesen formentligt det mest effektive middel på markedet. Han skønner, at næsten hver tredje vil være røgfri efter et år ved brug af præparatet kombineret med rådgivning.
af rygestopmedicin, hvor du skal en tur til lægen efter en recept på medicinen, som det gælder for det nye middel. Der skal være nogen, der følger med, og som kan justere i forløbet. Nogen, der kan tage en snak med dig om, hvordan det går. Det er der ikke ved alle de nikotinpræparater, du selv kan købe allevegne, og som ofte også fastholder folk i nikotinafhængighed og overforbrug.
Er der patienter, som produktet er særligt velegnet til? Medicinen er særligt velegnet til
Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil prøve et rygestop med det nye produkt? Man skal tage ønsket med til sin praktiserende læge. Og så skal man vide, at lægen måske ikke kender til produktet. Men det skal man ikke lade sig stoppe af. Lægen kan hjælpe med at undersøge mulighederne. Det er nødvendigt med en recept, og den bør man kunne få.
Hvad så med økonomien?
Ja. Det er så desværre som med anden rygestopmedicin. Der er ikke tilskud. Og det er i mine øjne både dumt og kortsigtet, når man tænker på, hvor positiv en effekt et rygestop har ved eksempelvis lungekræft og KOL. Både for patienten og for samfundsøkonomien.
Fælles for alle typer rygestopmedicin er, at der ikke gives tilskud til medicinen.
Men du prøver alligevel at hjælpe dine patienter på Lungemedicinsk afdeling i gang? Ja. Jeg sætter behandlingen i gang når de er indlagt, og så får de rygestopmedicin med hjem til nogle dage. Mit håb er så, at det giver dem lidt rum til at få købt medicinen selv. Og at de kan finde pengene. Det er, hvad jeg kan gøre for at hjælpe. Men det burde være en udgift, som man i det mindste giver de syge tilskud til. I det hele taget giver det ingen mening, at man ikke sætter alt ind på at hjælpe med rygestop.
TEKST BOLIUS.DK/LOTTE BENTZEN
ILLUSTRATION RASMUS JUUL PEDERSEN
Skimmelsvamp kan være skadelig for helbredet og give fx åndedrætsbesvær, hovedpine og træthed. Det ekstremt våde vejr og energiprisernes himmelflugt, som får os til både at skrue ned og holde på den varme, vi har, gør det ikke bedre. Læs her, hvordan du undgår skimmelsvamp.
Skimmelsvamp findes overalt i naturen, og lever på overflader af træ og andre organiske materialer. Der findes flere tusind forskellige arter af svampen, og den formerer sig ved hjælp af sporer i luften. Sporerne kommer ind i boligen, når du lufter ud. Det sker der ikke noget ved, så længe du gør rent med jævne mellemrum. Sporerne forsvinder nemlig igen, når du fx tørrer støv af med en fugtig klud og støvsuger.
Skimmelsvamp kan være skidt for helbredet
De fleste typer skimmelsvamp vokser, når luftfugtigheden i boligen er på 75 procent eller mere.
Problemet med skimmelsvampe er, at de frigiver stoffer, som kan være sund-
hedsskadelige. Man kan fx udvikle allergi, som igen kan udvikle sig til astma, ligesom svampene kan ødelægge lungevævet. Nogle mennesker er særligt udsatte, og lungesyge med nedsat immunforsvar kan risikere at få blodforgiftning.
Udover de meget alvorlige følger af skimmelsvamp, er de helbredsmæssige symptomer fx:
• Irriterede øjne, næse og luftveje
• Hoste og trykken for brystet, specielt hos børn
• Hæshed
• Gentagen bihulebetændelse
• Åndedrætsbesvær
• Hovedpine
• Træthed
• Koncentrationsbesvær
• Udvikling af allergi, hvorefter de ovenstående symptomer forværres
5 STEDER, HVOR DU TYPISK FÅR SKIMMELSVAMP
• I kælderen
• I vindueskarme og vindueslysninger
• I hjørner
• I badeværelset
• På loftet
Opdager du skimmelsvamp, så se her, hvordan du vasker den væk: www.bolius.dk/5-steder-dutypisk-faar-skimmelsvamp-10919
Læs mere om skimmelsvamp på Videnscentret Bolius’ hjemmeside www.bolius.dk
Gør udluftning til en vane
For at holde skimmelsvamp nede, skal du først og fremmest holde fugten ude af boligen. Det gør du blandt andet ved at lufte ud. Du bør lufte ud 2-3 gange dagligt med gennemtræk i 5-10 minutter – også i vintermånederne. Ved at lufte ud lukker du den dårlige, vandmættede luft ud, og får frisk luft ind i boligen. Når du lufter ud 5-10 minutter ad gangen bliver vægge, gulve og lofter i boligen ikke kølet ned, og risikoen for kondens mindskes.
Det kan være svært at huske at få luftet ud. Men du kan fx gøre det til en vane at lufte ud på bestemte tidspunkter hver dag.
Tør kondens på vinduerne af
Hvis der er kondens på dine vinduer, skal det tørres af. Kondens opstår, når varm, fugtig luft rammer den kolde overflade på vinduesglasset.
Du kender det sikkert fra gamle et-lags vinduer, hvor der – typisk om morgenen – vil være kondens i bunden af vinduesglasset. Mange oplever det faktisk også med 2-lags termoruder. Jo dårligere vinduerne er isoleret, des større er risikoen for kondens. Men selv på moderne energiruder kan der komme kondens, hvis luftfugtigheden i rummet bliver for høj.
Begræns damp fra madlavning
Du kan også begrænse fugten i boligen ved at sørge for at have låg på gryderne, når du laver mad, ligesom emhætten skal køre. Start gerne emhætten lidt før, du begynder at koge og stege,
og lad den køre et stykke tid efter, at du er færdig.
Husk at lukke døren ind til de andre rum, mens du laver mad i køkkenet. Hvis emhættens udtræk er gennem facaden – lige ved siden af vinduet – så luk vinduet, så du undgår at madlavningsfugten ryger ind igen.
Luft ud på badeværelset
Når du bader, skal du lukke døren til badeværelset, så fugten ikke breder sig i resten af hjemmet. Det er en god idé at etablere en mekanisk ventilator i badeværelset, som sikrer, at den fugtige luft bliver suget ud. Sørg for, at der kan komme ny luft ind i baderummet som erstatning for den, der suges ud. Dette gøres fx ved at lave en sprække under badeværelsesdøren, eller huller i den nederste del af døren.
Efter badet er det godt at bruge en svaber til at få vandet væk fra vægge og gulv og ned i afløbet, for at begrænse yderligere fordampning. Og hvis du tørrer brusekabinen af med fx et håndklæde, bør det hænges til tørre udendørs.
Har du mulighed for det bør du åbne vinduet og lufte ud i 5-10 minutter efter hvert bad.
Fordel varmen i hele huset
Det er vigtigt, at varmen i boligen er jævnt fordelt i alle rum, og at du fx ikke lukker af for rum, som du ikke bruger. På den måde er der mindre risiko for, at fugt fra varm luft kondenserer på kolde overflader i kolde rum, og giver gode betingelser for skimmelsvamp.
Det er fx en dårlig idé at have et koldt soveværelse, da varm, fugtig luft fra resten af boligen kan drive ind i soveværelset, hvorefter fugten kan kondensere på de kolde vægge. Hvis du gerne vil sove i et koldt soveværelse, så hav varme på om dagen, og sluk eller sænk temperaturen om aftenen.
MED ET HYGROMETER KAN DU HOLDE ØJE MED LUFTFUGTIG HEDEN
Tue Patursson er ekspert i skimmelsvamp hos Bolius. Her får man omkring 5000 boligspørgsmål om året. En del af dem handler om skimmelsvamp, og henvendelserne om emnet er stigende:
- Fra vinteren 2020/2021 til vinteren 2023/2024 har vi fået ca. 70 procent flere spørgsmål om skimmelsvamp, lyder det fra Patursson.
En af forklaringerne er formentlig de stigende energipriser, som gør, at mange holder på varmen og fx glemmer at lufte ud. En anden forklaring kan være det våde vejr:
- Det ekstremt våde vejr med rekordmange skybrud, generelt store nedbørsmængder og højt grundvand gør det ikke bedre. Det tilføjer så meget fugt i luften, når alt hele tiden er grotesk vådt, og intet når at tørre op, forklarer han.
Udover at følge de gode råd til at holde luftfugtigheden i hjemmet nede, peger Patursson på, at man også kan anskaffe sig en fugtmåler:
- Med et hygrometer - altså en fugtmåler - kan man selv holde øje med luftfugtigheden i boligen. Sådan et kan man få for omkring 100 kr., og det er meget illustrativt og kan hjælpe med at holde øje med, at luftfugtigheden er på et fornuftigt niveau, og dermed forhindre skimmelsvamp i at udvikle sig.
Den relative luftfugtighed indendørs skal helst være under 60-65 procent om sommeren, hvis det er muligt, og under 40-45 procent om vinteren.
Man kan købe et hygrometer i fx byggemarkeder, i havecentre og online.
Andreas og hans familie har mærket, hvad det betyder at dele bolig med skimmelsvamp. De nåede at bo en måned i deres nye hus, før symptomerne ramte, og familien måtte flytte ud af huset.
Familien fik nøglerne til det nye hus på vestegnen ved København i april 2024. Den 1. maj flyttede de ind i rækkehuset, fulde af virketrang i forhold til at gå i gang med renovering af det gamle hus. Men allerede efter 14 dage skete der noget underligt:
– Vores søn på seks år vågnede om natten og sagde, at han havde svært ved at trække vejret. Vi tænkte, at han nok bare var ved at blive syg, som børn jo bliver, forklarer Andreas.
Efterfølgende begyndte datteren på ti år også at vågne om natten med samme symptomer. Det var først, da hele familien efter en måneds tid havde symptomer, at forældrene fik den tanke, at noget var galt. – Vi var trætte og snottede. Vi havde det, som man har det, lige før man bliver rigtig syg med fx influenza. Vi tænkte først, at vi havde smittet hinanden. Men symptomerne blev ved, og blev stærkere, forklarer Andreas.
Google pegede på forklaringen
Det var en Google-søgning som bragte familien nærmere en forklaring på, hvorfor de fik symptomer af at være i huset: – Alt passede med, at der var skimmelsvamp. Vi bestilte en ekspert til at gennemgå huset, og han var ikke i tvivl. Bl.a. viste det sig, at der havde været en tidligere vandskade i en kvist på 1.sal. Samtidig har den tidligere ejer efterisoleret uden at etablere dampspærre og fjerne gamle tapetrester, hvilke har givet grobund for dannelse af skimmelsvamp inde bag væggen.
Huset stod tomt i fem måneder, før håndværkerne i slutningen af oktober kunne begynde en større renovering. Familien regner først med at kunne flytte tilbage i 2025.
Dog måtte vi afvente den endelige rapport, som bekræftede, at der var skimmelsvamp, fortæller Andreas og fortsætter: – På dagen, hvor konsulenten foretog målinger, fleksede jeg ud fra mit arbejde, hentede en trailer, og pakkede de vigtigste af vores ting ned. Vi nåede at bo 27 dage i huset. Men vi kunne ikke fortsætte med at bo der, når vi følte os syge og sløje, fortæller Andreas, som havde mulighed for at flytte familien til en lånt lejlighed.
Symptomerne forsvandt
Efterfølgende var alt kaotisk. Oven i en travl hverdag med arbejde og skolebørn kom kontakten til bl.a. forsikringsselskaber, fageksperter og jurister samt spekulationer om hele økonomien i projektet.
Det var ikke lige den situation, familien havde set for sig med et nyindkøbt hus. – Den gode nyhed er, at vi alle var symptomfri efter cirka fem dage ude af huset, lyder det fra Andreas, som indimellem er tilbage i huset iført maske og beskyttelse, fordi han med det samme reagerer på skimmelsvampen.
I skrivende stund, seks måneder efter at familien rykkede ud af huset, er renoveringen gået i gang. Familien regner ikke med at kunne flytte tilbage før engang i 2025.
Familien ønsker kun at optræde med fornavn, men redaktionen er bekendt med familiens efternavn.
ELASTIKKER:
Træning med elastikker har mange fordele, som gør dem til et populært og effektivt træningsredskab.
Træningsformen er blandt andet skånsom for leddene, og elastikkerne er transportable og praktiske at have med rundt, ligesom der findes mange forskellige øvelser med elastikker. Hiv siderne her ud og hæng dem op et sted, hvor du kan se dem. Eller scan QR-koden nederst med din mobil og se videoen, hvor Nanna fortæller om at træne med elastik og viser flere øvelser.
Bagud-træk Sæt elastikken fast et sikkert sted, hvor den sidder godt fast. Stil dig med fødderne let spredte, så du kan holde balancen.
Træk med strakte arme til hofte. Gerne lidt forbi hoften hvis muligt.
Tag fat om elastikken. Sørg for at sænke skuldrene og skubbe brystet frem.
Kryds-træk Sænk skuldrene og skub brystet frem. Forstil dig, at du skal lave et stort kryst. Forsøg så vidt muligt at have strakte arme igennem øvelsen.
Bækkenløft Læg dig på en måtte og spænd godt op i maven. Tænk på at presse igennem hælene. Du skal primært mærke musklerne i ballerne, når du løfter, men du kan nok også mærke det i baglår og lænd. Mærker du mest i baglår kan du flytte benene tættere på bagdelen. Får du mange smerter i lænden, så gør bevægelsen lidt mindre ved ikke at føre bagdelen så højt op.
Rosa Kildahl støtter Lungeforeningens arbejde, og giver her blandt andet en skattet familieopskrift på vaniljekranse, som både kan bages her i juletiden – og resten af året! Opskriften er skøn og den virker, lover Rosa.
Da Rosa Kildahl løfter røret i Glyngøre i Nordjylland denne tidlige morgen, lægger hun ud med at sige, at hun altså lige må have en kop kaffe. Hun er nemlig netop trådt ind ad døren fra en svømmetur. Så mens Rosa klirrer rundt med kopper og kaffemaskine, fortæller hun om sin egen lungesygdom, som driller mere og mere, jo ældre hun bliver.
– Det er irriterende at have lungesygdom. Det er 18 år siden, at jeg fik konstateret anstrengelsesastma. Jeg har altid dyrket meget sport, og jeg plejede at løbe 10 minutter ud, vende om, og løbe 10 minutter hjem igen. Så kunne jeg nemlig både få motion og nå alt det, jeg skulle, i hverdagen. Men pludselig kunne jeg ikke rigtig tage turen hjem. Jeg kunne ikke holde til det. Så jeg var til læge og blive undersøgt og gik hjem med inhalationsmedicin, forklarer Rosa Kildahl, som de fleste kender fra bl.a. Den Store Bagedyst og Vild med dans.
I dag er håndbold, badminton og løb lagt på hylden. Men Rosa er klar over, hvor vigtigt det er at holde formen ’sådan nogenlunde’, når man har en lungesygdom, så hun går ture, svømmer og cykler langt omkring på sin elcykel.
Lungesygdom har også berørt Rosa Kildahl på en anderledes og meget alvorlig måde. Hun mistede nemlig sin første mand til sygdom, som startede i lungerne, og som formentlig havde noget med et asbestfyldt arbejdsmiljø at gøre.
’Jeg ville sådan ønske, at jeg ikke havde røget’
Rosa Kildahl har både hjulpet Lungeforeningen med en lille kampagnevideo og stillet familiens opskrift på vaniljekranse til rådighed:
– Jeg har involveret mig i sagen, fordi jeg har mærket, hvad lungesygdom – og sundhed – har betydet i mit eget liv. Jeg har fx også røget, og jeg fortryder det sådan. Jeg stoppede heldigvis i 2007.
Jeg har involveret mig i sagen, fordi jeg har mærket, hvad lungesygdom – og sundhed – har betydet i mit eget liv.
GØR SOM ROSA, STØT LUNGEFORENINGEN PÅ MOBILEPAY 210706
Man skal kigge fremad og ikke dunke sig selv i hovedet, for det kan man ikke bruge til en skid. Man skal tage erfaringerne med sig, forsøge at ændre fokus og finde nye veje.
Jeg gjorde flere forsøg på at stoppe, men det var et forløb på hospitalet, som gjorde udslaget. Jeg frygtede, at jeg skulle op og sidde i rundkreds og sådan noget. Men det foregik helt anderledes med fokus på det mentale. Altså at man gør sig klar til at stoppe. Det virkede, og jeg lærte, at der ville komme fysiske udfordringer, hvor trangen var stor. Men det kommer man igennem, når man er forberedt. Jeg sprang alt det med nikotin-tyggegummi over. Sådan et tyggegummi føltes som at have 10 cigaretter i munden på én gang. Pyha, det var ikke noget for mig, fortæller Rosa,
som set i bakspejlet inderligt fortryder, at hun ikke fik kvittet smøgerne tidligere.
I dag er hun meget opmærksom på lungesundhed og indeklima, og hun har fx helt droppet levende lys til fordel for LED-lys, som ikke generer luftvejene:
– Jeg har tidligere brugt SÅ mange stearinlys. Det sjove er, at jeg i dag aldrig rækker ind over LED-lysene. Det sidder stadig i mig, at man jo risikerer at brænde sig, griner Rosa, som også har det fint med, at man aldrig mere behøver gruble over, om man nu har husket at slukke alle de levende lys.
Familieopskriften til jul – og alle de andre dage
Den opskrift på vaniljekranse, som du får her på siden, har Rosa Kildahl fået af sin svigermor. De smager skønt, er nemme at lave, og så er der hverken mandler eller marcipan i.
– Opskriften er simpel, men den virker. Jeg har selv bagt vaniljekransene for nylig. Men man kan sagtens bage dem hele året. Når man bager, kan man ikke tænke på så meget andet. Alle andre problemer forsvinder undervejs, for hvis man ikke koncentrerer sig, ender man jo med at stå med et meget større problem til sidst, griner
Rosa, som også en gang imellem har børnebørnene med i køkkenet:
– Det kan man altid have. De kan meget, fx skære stykkerne ud. Måske bliver resultatet ikke så jævnt. Men pyt med det, lyder det fra Rosa, som trods forskellige udfordringer i eget liv tydeligvis har en god portion livsoptimisme:
– Man skal kigge fremad og ikke dunke sig selv i hovedet, for det kan man ikke bruge til en skid. Man skal tage erfaringerne med sig, forsøge at ændre fokus og finde nye veje. Og så skal man ikke udskyde ting, men nyde livet, mens man har det. Det er meget vigtigt, lyder rådet fra Rosa Kildahl.
OPSKRIFT
DET SKAL DU BRUGE:
• 375 gram hvedemel
• 200 gram melis
• 250 gram smør
• 2 tsk vaniljesukker
• 1 lille tsk hjortetaksalt
• 1 æg
SÅDAN GØR DU:
Rør smør og sukker i kort tid, og tilsæt æg. Alle resterende ingredienser kommes i, og dejen samles og stilles på køl i ca. en halv time.
Tilpas temperaturen på din dej, så den enten kan komme ud af sprøjteposen, eller så du kan trille ’pølser’, som du skærer stykker af og former til vaniljekranse.
Vaniljekransene sprøjtes ud på en bageplade med bagepapir på, og kagerne bages ved 200 grader øverst i ovnen i ca. otte minutter - afhængigt af din ovn.
Der bliver ca. 50-60 vaniljekranse – afhængigt af ringenes størrelse.
I et års tid har 47 patienter med svær KOL deltaget i et projekt, hvor de skal cykle fra Aalborg til Paris. Turen foregår virtuelt og hjemme fra stuen. Træningen er en del af et forskningsprojekt.
Det hele startede med en patient med KOL, som var indlagt på Aalborg Universitetshospital. Han læste om Team Rynkebys tur til Paris, og drømte om at cykle med. Men det kunne jo ligesom ikke lade sig gøre – eller kunne det?
Idéen til et virtuelt cykelkoncept var født, og i dag er fysioterapeut og antropolog Anna Lei Stoustrup i gang med sit ph.d.-projekt med udgangspunkt i projektet og i tæt samarbejde med sin vejleder, professor i lungemedicin, Ulla Møller Weinreich.
Mangler motiverende hjemmetræning
Alle de 47 deltagere i projektet har sagt ja til at deltage, efter at have været indlagt med forværring af deres KOL. Normalt ville man efterfølgende enten blive sendt hjem med en træningsplan, hvor man fx selv skal træne med elastikker, eller blive tilbudt træning eller rehabilitering i kommunalt regi.
– Det er svært for mange at komme ned til træning eller at fastholde motivation i forhold til et hjemmetræningsprogram. Nu gør vi noget andet, og tilbyder træning i form af en virtuel cykeltur til Paris hjemme fra stuen, forklarer Anna Lei Stoustrup.
Kun halvdelen af dem, som deltager i projektet, cykler hjemmefra. Den anden halvdel tilbydes et almindeligt træningsforløb, og fungerer på den måde som kontrolgruppe, så man til slut, når data er indsamlet, kan sammenligne de to grupper.
Om motivationen for at tilbyde det meget anderledes træningsforløb siger Anna Lei Stoustrup:
– Vi synes, at der mangler et tilbud til hjemmebaseret træning, som er motiverende og sjovt at deltage i – og som er socialt, selvom man er derhjemme. Ofte er det svært for de her patienter at komme ud af huset og til træning på et bestemt tidspunkt på grund af deres symptomer, hvilket gør det svært at holde motivationen. Projektet her skal blandt andet afdække hvad der motiverer, og hvad der er af barrierer mod træning.
Det er svært for mange at komme ned til træning eller at fastholde motivationen i forhold til hjemmetræning. Derfor gør vi noget andet, og tilbyder træning i form af en virtuel cykeltur til Paris hjemme fra stuen, siger Anna Lei Stoustrup, som er fysioterapeut og antropolog, og som skriver en ph.d.-afhandling om projektet.
Cykler sammen og hver for sig Der sker meget omkring virtuel hjemmetræning i disse år. Det er den tendens, som Aalborg Universitetshospital er tappet ind i. Deltagerne i projektet får stillet en cykel til rådighed hjemme, som er koblet sammen med en tablet. Cyklen er en ’gulvcykel’
uden sadel og styr, og fylder derfor ikke ret meget. Det gør, at man kan sidde i sin sofa eller lænestol og træde i pedalerne. Så snart pedalerne trædes rundt, starter videoen på skærmen via appen 4Mvideo. Her følger man forskellige etaper af Team Rynkebys tur til Paris – optaget til projektet af ryttere på Team Rynkebys hold. I appen kan man følge de andre, man cykler på hold sammen med. Og chatte med dem, hvis man har lyst.
– Man skal cykle de 1300 km, som er omregnet til etaper i et målestoksforhold, som et lille hold med 4-5 deltagere på hvert hold. Så det er altså ikke den enkelte, der alene skal hele vejen til Paris. Man cykler det, man kan, og bidrager til holdets samlede indsats. Det er fleksibelt og tilgængeligt.
Nogle cykler hver dag, mens andre cykler fx hver anden dag. Nogle hold cykler samtidigt, mens andre cykler, når deltagerne har lyst, forklarer Anna Lei Stoustrup og fortsætter:
– Vores setup er ret simpelt, så vi ikke skræmmer nogen væk. Man bruger en cykel og en tablet. Det er noget, alle kender. Måske bygger vi noget VR - virtual reality – ovenpå senere, forklarer Anna Lei Stoustrup.
Træning og måling hjemme i stuen
Før man starter træningen, kommer projektets forskningsassistent, Kristina Krogh Christensen, hjem og indstiller cyklen. Nogle kan køre med mere modstand end andre, og det gælder om at finde den rigtige træningsintensitet til hver enkelt deltager. Noget, der hele tiden bliver justeret.
Alle de kliniske tests undervejs foregår også hjemme. Her måles blandt andet på lungefunktion, gangfunktion, styrke og udholdenhed.
Målingerne suppleres undervejs med spørgeskemaer om fx deltagernes motivation, livskvalitet, mobilitet i hverdagen og intensiteten af oplevede symptomer undervejs. Deltagerne er faktisk også udstyret med en aktivitetsmåler – plastret til låret – som døgnet rundt måler aktiviteten hos den enkelte.
Forskerne håber på at se positive resultater fra træningen, og at deltagerne først og fremmest synes, det er givende og motiverende at cykeltræne: – Vi ved, at træning er godt for patienter med KOL. Men det er svært at holde fast i træningen, og mange mister interessen eller har for mange barrierer. Med projektet her håber vi, at vi kan skabe træning som er sjov, som giver følelsen af at komme ud og cykle, og som folk ikke mindst holder ved. Vi håber selvfølgelig også på, at sundhedstilstanden i den cyklende gruppe er løftet, samtidig med at vi får belyst, hvad der motiverer og hvad der blokerer for, at man holder fast i den gode træning, lyder det fra Anna Lei Stoustrup.
DELTAG I LODTRÆKNING
OM 10 CYKELSTARTPAKKER
Har du en kondicykel og en tablet? Og vil du også cykle ture i Danmark hjemmefra?
Så deltag i lodtrækningen om 10 startpakker á 749 kr., som 4Mvideo stiller til rådighed.
4Mvideo er samarbejdspartner i det forskningsprojekt, vi skriver om her på siden.
Du kan læse mere om, hvordan cyklingen foregår, og hvad det kræver på www.4mvideo.dk
For at deltage i lodtrækningen skal du være medlem af Lungeforeningen. Send os en mail på info@lunge.dk senest 20. januar 2025. Skriv ’Cykelpakker’ i emnefeltet.
Alle 10 heldige vindere får direkte besked fra Lungeforeningen.
OBS!
Hvis du ikke er vant til at dyrke motion, så husk at tale med dine sundhedsfaglige behandlere inden du går i gang.
Erik blev så motiveret af at deltage i forskningsprojektet, hvor deltagerne cykler til Paris, at han nu cykler andre distancer hjemme i stuen.
Det tog Erik 42 dage at cykle fra Aalborg til Paris. Det foregik hjemme i stuen på en såkaldt fodcykel. Erik kom med i projektet i forbindelse med en indlæggelse for lungebetændelse:
– Jeg sagde ja til at deltage med det samme. Alt, hvad der kan hjælpe mig og andre, siger jeg ja til, lyder det fra Erik, som har KOL.
’Jeg blev så grebet af det’
Erik har tidligere gået til træning en gang om ugen. Men han syntes ikke rigtig at det var noget, som rykkede. Og han kunne ikke tage sig sammen til at komme videre med træningen.
– Men hjemmecykling på denne her måde gav mig et spark bagi. Det foregår hjemme, og systematisk. Så jeg har cyklet i gennemsnit 35 minutter om dagen, og det har taget mig 42 dage at komme til Paris sammen med Team Rynkeby. Det er bare så godt, og jeg er blevet så grebet af det, forklarer Erik, og fortsætter:
– Jeg har nydt naturen, som jeg kan se på skærmen, hele vejen. Jeg har set så meget undervejs. Og så er det sjovt, at jeg kan se på skærmen, om jeg cykler hurtigere eller langsommere end Rynkeby-rytteren, som har filmet. Det giver konkurrence og gejst. Det er så sjovt.
Har fået kræfter tilbage i benene
Udover gejst og glæde har cyklingen også givet Erik både mere luft og kræfterne tilbage i benene.
– Jeg er blevet meget stærkere i mine ben. Det kan jeg mærke. Jeg er rykket ret meget på muskler på de omkring seks uger, jeg har cyklet. Nu er jeg også begyndt at træne overkroppen med elastikker for at få muskler her. Og det kan jeg også mærke, fx når jeg er ude og handle, og skal løfte indkøb ud af indkøbsvognen og over i bilen. Det går meget bedre nu, forklarer Erik.
Cykler i både Thailand og Danmark
Selv om turen til Paris er afsluttet, fortsætter Erik med at cykle hjemmefra. Han har nemlig fået stillet andre videoer til rådighed:
– Jeg fortsætter med at cykle ½ time hjemmefra, og cykler nu både i fx Danmark og Thailand. Der er så mange fine ruter at vælge imellem. Jeg har fået IPad'en sat
op til min egen kondicykel. Den cyklede jeg også på tidligere, men det var dødsygt at sidde og glo ud i luften på den. Nu er det blevet meget sjovere, og det passer til mit temperament, lyder det fra Erik, som også fortsætter med at gå til træning i kommunalt regi:
– Det handler for mig mest om at møde andre. Der er noget socialt i det, og det er hyggeligt at tage en kaffe og en bolle sammen hver tirsdag.
I artiklen er kildens navn ændret af hensyn til forskningsprojektet, som stadig er i gang, og af hensyn til det fremtidige forskningsresultat.
Jeg har nydt naturen, som jeg kan se på skærmen, hele vejen. Jeg har set så meget undervejs.
SKYGGEBØRN:
Børn, der lever i skyggen af en syg søskende, som fylder i familien, kaldes skyggebørn. Selv om familien er opmærksom, kan skyggebørn nemt blive overset. Bente Boserup, tidligere chef for BørneTelefonen i Børns Vilkår og i dag formand for Børnerådet, giver her gode råd. Læs også om, hvordan Therese Larsen, mor til to børn, hvoraf det ene barn har Primær ciliedyskinesi (PCD), oplever dilemmaet i hverdagen.
Ifamilier, hvor et barn er ramt af sygdom, er det ikke blot det syge barn, der kæmper med udfordringer. Søskende oplever også, at deres liv og behov er påvirket af familiens situation, hvor det kan være en vanskelig opgave for forældrene at balancere opmærksomheden mellem søskende.
Therese Larsen står i netop den situation. Hun har to børn, Otto på otte år og Esther Rose på fire år, som er syg med PCD. Begge børn er donorbørn, som Therese har valgt at få alene. Hun har passet datteren hjemme de første tre år.
For nyligt er Esther Rose startet i børnehave, men kun på halv tid, fordi hun har behov for en meget lang middagslur. Hun sover fire timer til middag, og det betyder,
at alt i den lille familie tilrettelægges omkring middagsluren. Derfor må Therese Larsen ofte sige nej til arrangementer eller komme senere. For den ældre bror, Otto, har det betydet afsavn:
– Jeg har dårlig samvittighed over, at Otto ikke altid kan deltage på lige fod med de andre børn på grund af situationen i familien, fortæller hun.
Therese Larsen karakteriserer Otto som et meget udadvendt og selvstændigt barn, der er god til at lege med andre børn. Heldigvis er der ofte andre forældre, som tager Otto med, når hun selv må blive hjemme med datteren. Det sætter hun stor pris på, men hun har stadig dårlig samvittighed over, at hun ikke kan være der for Otto i det omfang, hun gerne ville:
Begrebet ’skyggebørn’ bruges bl.a. om børn, der føler sig overset eller glemt, fordi andres behov får al opmærksomheden. Skyggebørn kan opleve en form for følelsesmæssig isolation, hvor deres behov og følelser bliver undertrykt, fordi de skal tage hensyn til en familiesituation, der kræver meget opmærksomhed fra deres omsorgspersoner.
Otto har reageret med jalousi og spurgt, hvorfor han ikke er syg og kan blive forkælet med legetøj som Esther Rose
– Først fik han en lillesøster, som jo var baby og havde brug for omsorg. Dernæst var der så en række forhold, der skulle tages hensyn til, fordi hun var syg. Så han har stået i skyggen, siden hun kom til verden, siger Therese og fortæller, at hun sjældent taler med Otto om deres situation.
– Jeg har ikke villet tale med ham om det, for ikke at skabe et problem, som måske ikke er der. Jeg kan ikke huske, at han nogensinde har givet udtryk for, at det var et problem, siger hun.
Therese har hele tiden prioriteret at bruge tiden, når søsteren sover, til at give Otto alenetid. Så spiller de spil eller leger de lege, som Otto har lyst til. Men hun sy-
nes stadig ikke, det er optimalt, at de har måttet takke nej til arrangementer, som Otto ville have glæde af.
Vigtigt med små oaser og alenetid
For Bente Boserup, tidligere chef for BørneTelefonen i Børns Vilkår og i dag formand for Børnerådet, er det centralt, at man ser familiens situation som et vilkår: – Man skal gerne se familiens situation som et livsvilkår. Det er sådan, det er og altid vil være, og netop derfor er det vigtigt at overveje, hvordan der bedst kan blive plads til det andet barn i hverdagen også. Det, som typisk sker, er, at forældre naturligt nok retter deres energi og om-
sorg mod det barn, der er det syge barn, understreger Bente Boserup. Hun peger også på, at man kan gøre meget for at sikre, at det raske barn har små oaser, hvor det kun er dette barn, som er i fokus. Det kan gøre en stor forskel:
– Man kan fastlægge regelmæssig alenetid en gang om ugen, hvor man laver mad sammen, læser, eller bare snakker sammen. Barnet skal vide, at det så er ’vores tid’, og det er vigtigt aldrig at snyde barnet for aftalen, siger Bente Boserup.
Tavshed er ikke guld. Spørg og lyt! Mange forældre undgår at tale om det syge barns tilstand, fordi de frygter, at det kan gøre deres raske barn ked af det. Men børn opfanger langt mere, end vi tror, ligesom det raske barn vil tage udstrakt hensyn, fordi børn gerne gør alt, hvad de kan, for at alle er glade:
– Det er vigtigt at have åbne samtaler om den situation, familien er i. Samtalerne skal være tilpasset barnets alder og skal sikre, at det raske barn forstår, hvad der foregår, og trygt kan dele følelser og tanker, siger Bente Boserup
Hun anbefaler, at man også taler med barnet om det, som kan være svært at opleve. Måske får det syge barn et ubehageligt voldsomt hosteanfald eller hiver efter vejret. Der kan være situationer, som kan opleves som skræmmende og uforståelige. I den situation kan man fx give det raske barn en praktisk opgave, så barnet føler, det kan gøre nytte. Det skal være en lille opgave, som hjælper, men som ikke indebærer at få ansvar i situationen.
– Hvis man ikke taler om det, kan det blive et tabu, og det er skidt. Det må ikke ske. Tal også med skolen eller institutionen. Fortæl personalet, hvis der sker nogle forværringer eller indlæggelser, så personalet er klar over, hvad der sker derhjemme. Fortæl også kammeraterne, hvad det er, der er på færde i hjemmet. De forklaringer eller samtaler skal barnet ikke selv stå med, siger Bente Boserup.
Therese Larsen har inddraget Otto på den måde, at han fx har været med, når hun og Esther Rose har været på Rigs-
STYRK RELATIONEN
TIL DIT SKYGGEBARN
Det er aldrig for sent at tage skridt henimod at skabe balance i opmærksomheden.
Spørg, hvad barnet tænker mest på, hvad det er bange for, og hvad der gør ked af det. Det er vigtigt, at du ikke forsøger at konkludere på barnets vegne, men lytter og anerkender barnets følelser. Også selvom det gør ondt at høre.
Søg hjælp ude, hvis I har brug for det. Det kan være rådgivning, støttegrupper, eller samtaler med professionelle.
Hvis et skyggebarn som voksen fortæller, at det har følt sig overset i familien, erkend så, at der er sket et svigt. Og erkend, at det kan du ikke lave om på. Fortæl barnet, at det ikke var en bevidst handling fra din side, og at du er ked af, at det har været sådan.
hospitalet. Og så har familien været med Lungeforeningen på weekend både på Muusholm og senest en weekend på Vejen Idrætscenter i september. Rigtig gode oplevelser for den lille familie, hvor Otto har mødt andre søskende og andre lungebørn
og på den måde fået indsigt i, at også andre familier er i samme situation som hans egen.
’Hvorfor er det ikke mig, som er syg?’ Et skyggebarn kan også føle skyld over, at det er søster eller bror, der er ramt. Det kan betyde, at skyggebarnet tilsidesætter egne behov. Vil skyggebarnet for eksempel vildt gerne i Tivoli, så undertrykker det behovet, fordi en søster fx ikke kan komme med.
Skyggebarnet kan fx også tænke: ’Øv, hvorfor er det ikke mig, som er syg og får gaver og opmærksomhed?’
– Giv endelig plads til barnets følelser i den situation. Lad dem vide, at det er helt i orden at føle sig jaloux eller ked af det. Disse følelser er normale, og skal ikke ignoreres, siger Bente Boserup.
Therese Larsen kan godt genkende situationerne:
– Otto har reageret med jalousi og spurgt, hvorfor han ikke er syg og kan blive forkælet med legetøj som Esther Rose.
Det har været i forbindelse med, at hun var indlagt til kontrol på Rigshospitalet, hvor hun fik legetøj, eller når hun har en infektion og er i behandling med en antibiotikakur, som nemmest glider ned med fx is. Men så har vi talt om, at det er, fordi hun er syg. At hendes liv er anderledes end hans, og at hun jo fx også får medicin og pep-maske og må deltage i undersøgelser, som hun ikke synes om.
I dag går det fremad med Esther Roses middagslur, som bliver kortere og kortere. Og Therese er derfor også begyndt at tale med Otto om, at der åbner sig nye muligheder, når søsteren ikke længere skal sove så længe.
– Esther Rose er også selv begyndt at være mere bevidst om, at hun ikke er som andre børn i børnehaven, og at hun går glip af ting, når hun bliver hentet tidligt for at sove sin lange lur. Med hende har jeg også talt om, at der kommer en anden tid, hvor mere vil være muligt, fortæller Therese.
I ANLEDNINGEN
AF JULEN ER
OPSKRIFTERNE
TIL 4 PERSONER
SVÆRHEDSGRADER:
1: LETTEST
5: SVÆREST
Har du lungesygdom, skal du prioritere at få rigeligt med protein. Også i juletiden. Her får du bud på en skøn julefrokost og velsmagende myslibarer til mellemmåltidet.
Tilberedningstid: Ca. 20 min. + hviletid
10 proteinbarer
Det kræver lidt overskud at lave sin egen sunde myslisnack, også selvom det er nemt. Af opskriften bliver der 10 myslibarer. Opbevares de på køl, holder de sig fint i en uges tid. Havregryn er en 100% fuldkornsvinder. De små gryn er smækfyldt med kulhydrat, og er en god kilde til protein.
Peanutbutter er også en rigtig god kilde til protein, samtidig bidrager det med en række vitaminer og mineraler og sunde fedtsyrer.
I myslibaren bidrager peanutbutter med en sød naturlig smag og konsistens.
DET SKAL DU BRUGE:
Myslibar
• 75 g finvalsede havregryn
• 75 g kerner - fx solsikke- og græskarkerner og hørfrø
• 25 g mandler
• 1 spsk. kakaopulver
• En knivspids flagesalt
• 125 g udstenede Medjool dadler
• 75 g peanutbutter
• 1 spsk. flydende honning
• ½ dl vand
Dekoration
• 50 g mørk chokolade
• 2 spsk. saltede peanuts
SÅDAN GØR DU:
Myslibar
Beklæd en form (ca. 10 x 15 cm) med bagepapir.
Kom havregryn på en tør pande, og rist dem, til de dufter en smule og får lidt farve. Kom havregrynene i en skål.
Kom solsikke- og græskarkerner, hørfrø og mandler på panden og rist til de giver lyd. Kom det i minihakkeren eller blenderen, og kør et øjeblik til en granuleret masse. Kom massen i skålen til havregrynene sammen med kakaopulver.
Hak dadlerne og kom dem i minihakkeren eller blenderen sammen med peanutbutter, honning og vand. Blend til en dadelpasta. Vend pastaen med alle de tørre ingredienser. Brug fingrene og ælt massen sammen. Pres massen ned i formen. Glat overfladen med fugtige fingerspidser. Sæt formen på køl i min. 4 timer.
Dekoration
Hak chokoladen og smelt i en skål over vandbad. Hak peanuts fint.
Smør chokoladen på toppen af ’myslibaren’ og drys med peanuts. Sættes på køl, indtil chokoladen er størknet.
Skær myslibaren ud i 10 stænger, og opbevar dem på køl i en beholder med tætsluttende låg.
SVÆRHEDSGRAD 2
KYLLINGSALAT MED
Tilberedningstid: Ca. 20 min. + kogetid
Denne salat kræver, at du både koger kylling, steger svampe og ordner kål og salat. Det lyder måske af meget, men tager egentligt ikke lang tid. Til gengæld er smagen det hele værd. Server kyllingesalaten på rugbrød eller på fuldkornshvedebrød, afhængigt af smag og behag, og om du har synkebesvær.
En rest af kyllingesalaten holder sig fint i et par dage, hvis den opbevares på køl.
Kylling er en oplagt proteinkilde. Ud over protein bidrager kylling også med en række næringsstoffer som fx B-12 vitamin.
På grund af det høje proteinindhold og den cremede konsistens bruger vi skyr som base i dressingen.
DET SKAL DU BRUGE:
Kyllingesalat
• 2 stk. kyllingebryststykker uden skind og ben
• Bouillon til kogning
• 250 g svampe
• ½ spsk. olie til stegning
• Lidt frisk timian
• Flagesalt og peber
• 50 g snittet grønkål
• ¼ tsk. flagesalt
• ¼ tsk. sukker
• 2 dl skyr naturel 0,2%
• 1 spsk. mayonnaise, fedtreduceret
• 1 spsk. sød sennep
Tilbehør
• 4 skiver fuldkornsrugbrød (50 g pr. person)
• Evt. krydderurter til pynt
Kyllingesalat
Kog kyllingen i bouillon i ca. 12 min. til den er mør. Imens tilberedes det øvrige. Hæld bouillonen fra kyllingen, men gem lidt. Findel kyllingen med to gafler, og spæd til med lidt bouillon, så kyllingen forbliver saftig, men ikke våd. Rens svampene, og skær dem i skiver eller kvarte, afhængigt af størrelsen. Varm olien på en pande, og rist svampe med hakket timian ved god varme til de er sprøde. Krydr med flagesalt og peber, og afkøl svampene. Drys kålen med flagesalt og sukker, og kram den godt. Rør skyr med mayonnaise og sennep, og smag dressingen til med flagesalt og peber.
Servering
Vend kylling, svampe og kål i cremen, og fordel på rugbrødet. Top eventuelt med lidt krydderurter.
SVÆRHEDSGRAD
1
SILD MED PINK ÆBLECREME
Tilberedningstid: Ca. 25 min.
Ingen jul uden sild. Årets julesild serveres i selskab med en velsmagende proteinrig dressing med æble og rødbede. Er du ikke så begejstret for sild, så kan æblecremen serveres til røget makrel i stedet.
Skyr har et højt indhold af protein, hvis du sammenligner med fx almindelig yoghurt. Det har en dejlig cremet konsistens, og er samtidig magert. Smagen er syrlig, og kan godt kræve lidt tilvænning. Bruger du skyr som base i en dressing, er det altid lækkert at røre den med lidt mayonnaise, sennep og urter for at få bedre balance i smagen.
DET SKAL DU BRUGE: Pink æblecreme
• 100 g syltede rødbeder
• 1 æble
• 2 dl skyr naturel 0,2%
• 1 spsk. mayonnaise, fedtreduceret
• 2 tsk. grovkornet sennep
• Flagesalt og peber
Sildemad
• 1 hjertesalat
• 200 g marinerede sild (50 g pr. person)
• 4 skiver fuldkornsrugbrød (50 g pr. person)
• 1 bundt purløg
SÅDAN GØR DU:
Pink æblecreme
Afdryp rødbederne, og hak dem fint. Skær æblet i kvarte, fjern kernehuset, og skær æblet i små tern. Rør skyr med mayonnaise, sennep, rødbeder og æble, og smag cremen til med flagesalt og peber.
Sildemad
Skyl salaten og slyng den tør.
Dup sildene tørre på et stykke køkkenrulle, og skær dem ud i mindre bidder, hvis de ikke allerede er det. Fordel salaten på rugbrødet (smør det, hvis du er småtspisende, ellers kan smørret sagtens undlades).
Top med sild, pink æblecreme og klippet purløg.
FRIVILLIGDAG 2024:
Årets Frivilligdag faldt i år på en lørdag i september. For Dorte Fog, ny chef for medlemstilbud og frivillige i Lungeforeningen, var det første gang, hun havde lejlighed til at mødes med Lungeforeningens mange frivillige:
– Det er en stor fornøjelse at være med her i dag og mærke de frivilliges store engagement. Lungeforeningens frivillige løfter en afgørende opgave for det lokale arbejde, som hele foreningen hviler på. Som en del af Lungeforeningens strategi vil vi udvikle understøttelsen af frivilligområdet. Jeg er selv frivillig og ved, hvor vigtigt det er med en god støtte fra sekretariatet, derfor er det vigtigt for mig - og for frivilligkonsulenterne - at være i dialog med de frivillige. Kun på den måde kan vi sikre, at vi understøtter de frivilliges vigtige arbejde på den rigtige måde, lyder det fra Dorte Fog.
Erik Hansen var glad for dagen, men ville godt have flere med:
– Jeg synes, at Frivilligdagen i dag er god. Men det er lidt synd, at der ikke er flere, som har tilmeldt sig. Vi må kigge på, om vi kan finde en måde, så flere har mulighed for at være med. Måske med overnatning, selv om jeg ved, at det så bliver et dyrere arrangement, siger Erik Hansen, som er lokalformand i Holbæk lokalafdeling. Han startede som frivillig i bestyrelsen i 2019, og blev formand i 2022.
– Det er dejligt at kunne hjælpe andre med lungesygdom, understreger Erik Hansen, som i januar 2024 blev hædret som Hverdagsmester i Holbæk Kommune.
Vil du også være frivillig og sætte fokus på lungesagen i dit lokalområde?
lunge.dk/stoet-os/bliv-frivillig
Erik Hansen, lokalformand i Holbæk, ønsker sig flere med til Frivilligdagen fremover. – Vi må kigge på, om vi kan finde en måde, så flere har mulighed for at være med.
Undervejs på Frivilligdagen var der øvelser. Her lidt træning, som gjorde alle forpustet. Bagefter var der øvelser i at få ro på åndedrættet.
Lungeforeningens frivillige løfter en afgørende opgave for det lokale arbejde, som hele foreningen hviler på, lød det bl.a. fra Dorte Fog, som er ny chef for medlemstilbud og frivillige.
Lungeforeningens frivillige var samlet en hel lørdag i september, hvor der både blev lyttet til faglige oplæg og udvekslet erfaringer. Her er det foreningens direktør, Ann Leistiko, som byder velkommen.
Stor tak til Nordea-fonden, som har støttet og gjort det muligt for Lungeforeningen at holde Frivilligdagen 2024
ARRANGEMENTER, NETVÆRK OG AKTIVITETER FOR DIG
Lungeforeningen har over 140 netværk og flere lokalafdelinger rundt om i landet, som drives af flere end 300 fantastiske frivillige. Du kan altid holde dig opdateret om arrangementer ved at kontakte frivillige i dit lokalområde eller holde øje på lunge.dk
FAABORG-MIDTFYN LUNGECAFÉ
Lær at bruge kroppens bevægelser til at trække vejret med!
Mick Sandstrøm er åndedrætsspecialist og vil lære os, hvordan man kan koordinere åndedrættet sammen med kroppens bevægelser for at fjerne åndenød på kort tid, samt komme i bedre form på langt sigt med Mick’s “ilt-boosting” som åndedræts-teknik!
Pårørende til KOL/ lungepatienter er meget velkomne. Der serveres kaffe, te og kage. Der opfordres til ikke at bruge parfume eller andre dufte til arrangementet.
Sted: Tømmergården 6, 5600 Faaborg
Mandag d. 27. januar 2025 kl. 14.30 til 16.30
Entré 40 kr. (kontant eller MobilePay 23 90 48 40. Tilmelding til Lone P. Jeppesen tlf.: 23 90 48 40
Mail: loneogborge@gmail.com
Iltbehandling i hjemmet!
Hvis dine lunger har svært ved at ilte blodet, kan du have behov for ilt. René Theilgaard fra Medical Danmark vil fortælle om hjemmeilt-behandling og hvordan det virker i hverdagen for deres patienter. Der er også mulighed for at stille spørgsmål. Pårørende til KOL/lungepatienter er meget velkomne.
Sted: Tømmergården 6, 5600 Faaborg
Mandag d. 24. februar 2025 kl. 14.30 til 16.30
Entré 40 kr. (kontant eller MobilePay 23 90 48 40. Tilmelding til Lone P. Jeppesen tlf.: 23 90 48 40
Mail: loneogborge@gmail.com
Nytårskur med bobler og banko. Nærmere info følger. Sted: De frivilliges hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg Onsdag d. 29. januar kl 15-18. Tilmelding til Axel Petersen på: axelj.petersen@gmail.com
Lungeforeningen tilbyder også onlinearrangementer i Lungeforeningens digitale mødested ’Frirummet’. Se den fulde liste over arrangementer og tilmeld dig på: www.lunge.dk/frirummet
UGENTLIG ONLINE TRÆNING:
Hop i noget behageligt tøj, find vanddunken frem, og kom med og træn hjemme med Nanna Vive. Der er opvarmning, og de forskellige motionsøvelser bliver tilpasset dit niveau. Træningen har et legende element, og er en blanding af styrke- og konditionstræning.
UGENTLIG ONLINE LUNGEKOR:
Kom og syng dig glad med dine yndlingssange sammen med korleder Margrethe Debel.
SE MERE OM AKTIVITETER PÅ LUNGE.DK
Lungeforeningen kæmper for et samfund, hvor alle har sunde lunger for livet. Vi arbejder for, at lungesyge får den nødvendige hjælp og støtte, og at der forskes i ny og bedre behandling Ved at betænke Lungeforeningen i dit testamente, giver du håb for fremtiden til alle lungesyge i Danmark
At oprette et testamente behøver ikke at være svært. Lungeforeningen kan formidle kontakt til en uafhængig lokal advokat, der kan hjælpe dig Samtidig giver vi et
tilskud på 5.000 kr. til omkostningerne. Du kan få svar på dine spørgsmål og hjælp på lunge.dk/arv eller ved at kontakte vores arvekoordinator:
Marianne Mader
Arvekoordinator
Tlf.: 28 12 05 39
Mail: mma@lunge.dk
Aabenraa Træningsnetværk
– Aabenraas Optimister
Jürgen Christiansen Tlf. 23 90 63 71
Aarhus Træningsnetværk
– Beder Malling – onsdag
Kate Helshøj Tlf. 20 36 84 99.
Aarhus Træningsnetværk
– Hasle – mandag
Lene Pedersen Tlf. 30 23 12 96
Aarhus Træningsnetværk
– Midt – mandag
Ina Hvid Tlf. 26 16 73 02
Aarhus Træningsnetværk
– Risskov – onsdag
Jane Petersen Tlf. 28 66 82 89
Aarhus Træningsnetværk – Rygklinik
Mathias Holmquist Tlf. 86 22 22 10.
Aarhus Træningsnetværk
– Tilst – fredag
Kirstine Pedersen Tlf. 26 51 60 27
Aarhus Træningsnetværk – Tranbjerg
Jette Mortensen Tlf. 27 37 34 68
Aarhus Træningsnetværk
– Viby – mandag
Hanne Larsen Tlf. 50 57 03 07
Billund Træningsnetværk
– mandag og torsdag
Gurli Jensen Tlf. 40 15 90 33
Bramming Træningsnetværk
Hanne Hansen Tlf. 61 72 33 16
Brønderslev Træningsnetværk:
Ove Rønnov Tlf. 24 22 82 70
Dianalund Træningsnetværk
Thorvald Thorvaldsen Tlf. 29 25 66 35
Esbjerg Træningsnetværk – mandag og fredag
Mette Rasmussen Tlf. 20 28 55 29
Faaborg–Midtfyn Træningsnetværk – Faaborg mandag og onsdag
Lone P. Jeppesen Tlf. 23 90 48 40 Faaborg–Midtfyn Træningsnetværk
– Ringe, mandag og torsdag
Lone P. Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Favrskov - Ulstrup Træningsnetværk NY
Ole Tage Frederiksen Tlf. 22 16 86 22
Faxe Træningsnetværk – tirsdag
Ivan Larsen Tlf. 21 62 70 35
Fredericia Træningsnetværk
– mandag – De Morgenfriske
Frank Østergaard Tlf. 21 27 75 32
Fredericia Træningsnetværk – mandag – eftermiddagshold
Ina Rimmer Tlf. 50 90 01 70
Fredericia Træningsnetværk – torsdag – De Morgenfriske
Frank Østergaard Tlf. 21 27 75 32
Fredericia Træningsnetværk
– torsdag – eftermiddagshold
Ina Rimmer Tlf. 50 90 01 70
Frederikssund Træningsnetværk
– tirsdag
Svend E, Flugt Tlf. 21 74 78 22
Guldborgsund Træningsnetværk
– Idestrup
Lise Landgren Tlf. 40 74 86 91
Guldborgsund Træningsnetværk
– Nykøbing F. mandag og torsdag
Lone Juul Jensen Tlf. 50 80 45 46
Guldborgsund Træningsnetværk
– Sakskøbing
Sussi Kyhlwein Tlf. 30 82 21 07
Guldborgsund Træningsnetværk
– Stubbekøbing tirsdag og torsdag
Allan Christensen Tlf. 29 60 61 56
Guldborgsund Træningsnetværk
– Væggerløse, tirsdag og fredag
Lise Landgren Tlf. 40 74 86 91
Haderslev Træningsnetværk
– mandag
Frede Christensen Tlf. 22 56 61 81
Haderslev Træningsnetværk
– Midt
Jan Madsen Tlf. 51 62 40 13
Ester Nørgaard Tlf. 51 52 44 80
Haderslev Træningsnetværk
– Humletoften
Gitte S. Petersen Tlf. 23 36 34 08
Haderslev Træningsnetværk
– Gå–Gruppe
Frede Christensen Tlf. 22 56 61 81
Helsingør Træningsnetværk
– Gå–Gruppe
Tove Tafdrup Tlf. 24 21 68 62
Helsingør Træningsnetværk
– mandag
Paul Stilling Tlf. 20 99 24 02
Herlev Træningsnetværk
Judy Hindsgaul Tlf. 60 70 27 50
Hillerød Træningsnetværk – Åndehullet
ma.he@privat.dk Tlf. 26 41 91 23
Hillerød Træningsnetværk – tirsdag eftermiddag
Hanne Buch Tlf. 26 21 78 72
Holbæk Bowling NY
Aase Lundholm Tlf. 26 62 45 45
Holbæk Træningsnetværk – onsdag
Bodil Nielsen Tlf. 51 21 29 81
Holbæk Træningsnetværk – Regstrup
Anita Jensen Tlf. 29 11 45 32
Holbæk Træningsnetværk – Discgolf
Erik Hansen Tlf. 20 47 70 32
Holbæk Træningsnetværk – Varmtvandsbassin
Eyd Kragesteen Tlf. 21 69 17 29
Holbæk Træningsnetværk – Ballroom Fitness
Margrethe Bjerre Tlf. 28 60 29 31
Holbæk Træningsnetværk – Bordtennis
Pia Wiggers Tlf. 28 15 24 13
Holstebro Træningsnetværk – mandag
Jette Ottow Tlf. 22 32 09 55
Horne trænings- og lungecafé
Gunhild Lauridsen Tlf. 23 23 31 84
Hvidovre Træningsnetværk – tirsdag og fredag
Ole Wolrath wolrath53@gmail.dk
Ikast–Brande Træningsnetværk – mandag
Margit Frank Tlf. 25 47 15 33
Ishøj Træningsnetværk – mandag og torsdag
Jens Ravnborg Tlf. 42 30 12 43
Kom og træn med andre, få en snak over en kop kaffe, syng i kor, og få viden om din sygdom. Ring til din lokale kontaktperson og hør mere om aktiviteterne i dit lokalområde.
Kalundborg Træningsnetværk – fredag
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kalundborg Træningsnetværk
– mandag
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kalundborg Træningsnetværk
– onsdag
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kerteminde Træningsnetværk
Joan Hansen Tlf. 20 63 42 52
Kolding Træningsnetværk
– tirsdag
Lisa Henriksen Tlf. 27 41 02 93
Kolding Træningsnetværk
– torsdag
Lis Kofoed Tlf. 61 30 55 88
Korsør Træningsnetværk
Anja Keinicke Tlf. 40 17 57 15
Køge Træningsnetværk
Inga Tinning Tlf. 25 65 60 88
Mariagerfjord Træningsnetværk
Henrik Palmhøj Tlf. 40 26 07 52
Morsø Træningsnetværk
Ulla Henriksen Josefsen Tlf. 23 95 24 71
Nordborg Træningsnetværk
Marie Meyer Tlf. 24 22 08 82
Odder Træningsnetværk
Inga L. Andreasen Tlf. 27 12 99 06.
Odsherred Træningsnetværk
– Fårevejle
Karen Kastbjerg Tlf. 23 35 54 78
Odsherred Træningsnetværk
– mandag og onsdag
Karen Kastbjerg Tlf. 23 35 54 78
Padborg Træningsnetværk
Ina Juhl Tlf. 30 91 41 83
Præstø Træningsnetværk
– fredag
Anne Højholt Tlf. 40 84 22 64
Præstø Træningsnetværk
– tirsdag
Anne Højholt Tlf. 40 84 22 64
Randers Træningsnetværk
– fredag
Kirsten Inger Stougaard Tlf. 22 34 01 39
Rudersdal Træningsnetværk
Michael Burgess: michaelburgess@outlook.dk
Rødekro Træningsnetværk – onsdag Lungelogen
Ulla Berg Petersen Tlf. 21 66 16 125
Rødekro Træningsnetværk
– tirsdag
Pia Rasmussen Tlf. 26 37 10 82
Rødovre Træningsnetværk
Hanne Dalsgaard Tlf. 23 28 57 85
Skanderborg Træningsnetværk 1
– udendørstræning
Erling Sørensen Tlf. 29 87 53 40
Skanderborg Træningsnetværk 2
– indendørstræning
Erling Sørensen Tlf. 29 87 53 40
Skive Træningsnetværk – mandag
Peter Mønning Tlf. 26 11 80 09
Skive Træningsnetværk – onsdag
Gitte Ørskov Tlf. 50 57 03 75
Skærbæk Træningsnetværk
Heidi B. Ortega Tlf. 74 75 10 35
Slagelse Træningsnetværk
Rikke Kabbel Tlf. 21 19 08 25
Solrød Træningsnetværk
Preben Jensen Tlf. 26 47 96 00
Stevns Træningsnetværk
Susanne
Struer Træningsnetværk
Lizzi
Sønderborg Træningsnetværk
Sønderborg Træningsnetværk
Træningsnetværk
Træningsnetværk
Vojens
Gram Træningsnetværk
Vojens Træningsnetværk
– Kronikermotion
Didde Scherrebeck dids@haderslev.dk
Vojens Træningsnetværk
– mandag
Knud
Vojens Træningsnetværk
– onsdag
Knud
Vordingborg Træningsnetværk
– onsdag
Marianne Schäffer marianne.schaffer@gmail.com
Vordingborg Træningsnetværk
– Stege onsdag
Inger Anna Bach Tlf. 21 46 04 66
Vordingborg Træningsnetværk
– tirsdag
Bente
Aalborg Lungecafé
Axel Petersen Tlf. 23 95 12 52
Aarhus Lungecafé
Hanne Larsen Tlf. 50 57 03 07
Esbjerg lungecafé NY
Henning Hommelgaard Tlf. 29 90 13 33
Fredericia lungecafé
Solveig Knudsen Tlf. 24 97 61 27
Frederikshavn lungecafé
Palle Poulsen Tlf. 20 27 27 65
Faaborg-Midtfyn lungecafé
Lone Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Frederiksberg lungecafé
Jørgen Hesse Tlf. 29 88 33 07
Haderslev lungecafé
Frede Christensen Tlf. 22 56 61 81
Ballerup Lungekor
Annette Hahn-Thomsen Tlf. 60 45 05 00
Billund Lungekor
Billund Kulturskole Tlf. 79 72 70 30
Brøndby Lungekor – KOLibrierne
Torben Pøhler Tlf 28 55 29 56
Brønderslev Lungekor
Frank H. Andersen Tlf. 24 85 18 06
Ebeltoft Lungekor
FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88
Favrskov Lungekor
Ib Østergaard Tlf. 22 88 07 16
Faxe Lungekor – Sangen har vinger
Vibeke Bastrup Tlf. 23 45 73 55
Fredensborg Lungekor
Ida Timm Tlf. 53 19 08 12
Fredericia Lungekor
Kirstine Kjærulf Ravn Tlf. 21 46 64 06
Frederiksberg Lungekor
LOF-skolen Tlf. 45 80 67 00
Frederikshavn Lungekor
DOF Frederikshavn Tlf. 70 22 21 09
Faaborg-Midtfyn Lungekor
Lone Poulsen Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Favrskov Lungekor
Kirsten Bundgaard Tlf: 22 88 07 16
Gilleleje Lungekor
DOF Gribskov-Halsnæs Tlf. 60 52 70 70
Grenaa Lungekor – Man-/fredagshold
FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88
Greve Lungekor
Torben Bøhling-Petersen Tlf. 24 89 93 00
Gribskov Lungekor
Hasse Bohn Tlf. 23 98 62 31
Guldborgsund Lungekor
Lise Landgren Tlf. 40 74 86 91
Haderslev Lungekor
Susanne Tiede Tlf. 61 10 70 77
Helsinge lungekor
Inger Petersen Tlf. 20 27 82 21
Helsingør Lungekor
Tove Tafdrup Tlf. 24 21 68 62
Herlev Lungekor
Judy Hindsgaul Tlf. 60 70 27 50
Herning Lungekor
DOF Herning Tlf. 70 22 21 09
Ikast Lungekor
LOF Tlf. 61 70 97 16
Halsnæs lungecafe
Ingelise Biering Tlf. 21 68 07 41
Halsnæs lungecafé – Kolde Forening
Helmer Seiling Tlf. 27 28 56 56
Halsnæs lungecafé – KOL-café
Anja Berill Tlf. 48 29 54 83
Hjørring lungecafé
Poul Birger Mortensen Tlf. 21 35 20 44
Hillerød lungecafé
Hanne Sloth Wengel Tlf. 48 29 39 70
Hvidovre lungecafé
Ida Timm Tlf. 53 19 08 12
Korsør lungecafé – Café Lungen
Anja Keinicke Tlf. 40 17 57 15
København-Frederiksberg
Fælles Lungecafé
Ida Timm Tlf 53 19 08 12
Nørre Nebel lungecafé
Birthe Lis Jensen Tlf. 61 69 92 85
Jammerbugten Lungekor
Jammerbugt kulturskole Tlf. 72 57 82 40
Hillerød lungekor - mandag NY
Hanne Buch Tlf. 26 21 87 72
Hjørring Lungekor
Marianne Hestbech Tlf. 72 33 56 13
Holbæk Lungekor
Birthe Pugholm Tlf. 72 36 42 32
Holstebro Lungekor – Oxygen
Inger Kold Tlf. 23 42 96 86
Hornslet Lungekor
FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88
Horsens Lungekor
Horsens Musikskole Tlf. 76 29 31 05
Hvidovre Lungekor – PUST
Johanne Elise Schack von Brockdorff, Hvidovre Musikskole Tlf. 72 17 02 22
Høje-Taastrup lungekor
Emmy Førster-Christensen Tlf. 26 11 17 22
Ishøj Lungekor
Claus B. Skovsgaard Tlf. 22 26 92 85
Kalundborg Lungekor
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 55
Kerteminde Lungekor
Jette Østergård Tlf. 51 33 75 12
Kolding Lungekor
DOF Kolding Tlf. 70 22 21 09
Korsør Lungekor
LOF-Korsør Tlf. 58 52 56 81
Køge Lungekor
Lilli Højlund Tlf. 21 26 00 05
Lemvig Lungekor
Lemvig Musikskole Tlf. 96 63 13 80
Lyngby-Taarbæk Lungekor
Birgitte Jacobsen Tlf. 31 52 64 69
Mariagerfjord Lungekor
Maj-Lis Hoffer Henriksen Tlf. 61 13 10 07
Nibe Lungekor
Den Rytmiske Nordkraft Tlf. 98 16 70 77
Nyborg Lungekor
Sussi Andkær Tlf. 29 67 97 36
Næstved Lungekor
Tina Christiansen Tlf. 42 24 33 99
Odder Lungekor
Marianne Eriksen Tlf. 20 21 70 84
Odsherred Lungekor
Finn Wulff Tlf. 23 35 55 34
Præstø Lungekor
Anne Højholt Tlf. 40 84 22 64
Randers Lungekor
DOF Randers Tlf. 70 22 21 09
Odense lungecafé
Carsten Simonsen Tlf. 30 14 04 37
Præstø lungecafé – Pusterummet
Anne Højholt Tlf. 40 84 22 64
Skælskør lungecafé
Cecilie Madsen Tlf. 58 19 46 86
Slagelse lungecafé – Café Åndenød
Rikke Kabbel Tlf 21 19 08 25
Sønderborg lungecafé
Bo Boisen Pedersen Tlf. 21 43 73 07
Tønder lungecafé
Svend Lorenzen Tlf. 21 62 12 24
Viborg lungecafé – spille/strikke-café
Mona Vistisen Tlf. 61 35 10 06
Vojens lungecafé – netværksgruppe
Knud B.Nielsen Tlf. 28 26 27 73
Østfyn Lungecafé
– Kerteminde-Nyborg
Lotte Bøgelund Tlf. 50 68 32 65
Ringe (Faaborg-Midtfyn) Lungekor
Lone Poulsen Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Ringkøbing Lungekor
Musikskolen
Ringkøbing-Skjern Tlf. 99 74 13 89
Ringsted Lungekor
Mona Merete Jørgensen Tlf. 26 22 36 47
Roskilde Lungekor
Birgit Schelde Holde Tlf. 23 86 38 05
Rødovre Lungekor
Hanne Dalsgaard Tlf. 23 28 57 85
Rønde Lungekor
FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88
Silkeborg Lungekor
Kaspar Ginnerup Knudsen Tlf. 20 28 10 99
Skanderborg Lungekor
Ulla Nymann Jørgensen Tlf. 24 59 75 89
Skive Lungekor
Peter Mønning Tlf. 26 11 80 09
Slagelse Lungekor
Kurt A. Nissen Tlf. 23 74 48 21
Struer Lungekor
Johanne Jensen Tlf. 26 25 02 68
Sønderborg Lungekor
Marianne Müller Nielsen Tlf. 26 85 51 83
Thy-Mors Lungekor
Inger Dengsø Tlf. 97 99 12 21
Tønder Lungekor
Elin Andersen Tlf. 21 42 39 41
Catrine Nissen Tlf. 40 20 15 13
Vallensbæk Lungekor
Remi Lewerissa Tlf. 47 97 41 02
Vanløse Lungekor – KOL-bøtterne
Ann Dybdal Eriksen Tlf. 26 79 44 78
Vejen Lungekor
DOF Vejen Tlf. 70 22 21 09
Vejle Lungekor
Sonja Meyer Tlf. 25 46 62 90
Viborg Lungekor
DOF Viborg Tlf. 70 22 21 09
Videbæk Lungekor
Kulturskolen
Ringkøbing-Skjern Tlf. 99 74 13 89
Vordingborg Lungekor
Lisbet Trøstrup Beck Tlf. 29 38 71 35
Aabenraa Lungekor
Ina Juhl Tlf. 30 91 41 83
Aalborg Lungekor
Natasja Vinther Tlf. 98 16 70 77
Aarhus Lungekor
Magrethe Bogner Tlf. 20 20 20 71
Lungefibrosenetværket
Netværk for LAM
Helene.tind@gmail.com
Netværk for sjældne lungesygdomme
Dorte Chabert
Sønderjylland Lokalafdeling
Viborg-Skive Lokalafdeling
500 LED KR. 8,5 I ALT PER MÅNED VED
3,5 kr./kWh & 8 TIMERS DAGLIG BRUG.
INDSTILLET MED SIRIUS FJERNBETJENING
