Page 1

Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept Fra tumlehold til seniorbrydning 3-21 ĂĽr

Michael Yde Peter Jensen Palle Nielsen Louise Sonne Annette Buhl


UDGIVER Danmarks Brydeforbund Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby www.brydning.dk Bogen er udgivet med støtte fra Team Danmark

REDAKTION Palle Nielsen FORFATTERE Michael Yde Peter Jensen Palle Nielsen Louise Sonne Annette Buhl FOTOGRAFER Amir Lavasani Klaus Sletting Jensen TEGNINGER Maria Lyng

RETTIGHEDER Gengivelse af bogens indhold er ikke tilladt med mindre, der foreligger skriftlig tilladelse fra Danmarks Brydeforbund og Team Danmark GRAFISK PRODUKTION Grafosign.dk 1. udgave januar 2014


Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept Fra tumlehold til seniorbrydning 3-21 år

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

3


INDHOLD

Forord..................................................................................... 7 Forfatterpræsentation........................................................ 9 Indledning............................................................................. 10 Baggrund............................................................................... 10 Prolog..................................................................................... 11 Formål.................................................................................... 11

KAPITEL 1 Introduktion af brydesportens ATK – BRAT................. 13 Bryderens kompetencer..................................................... 14 De forskellige stadier i tekniktræningen........................ 15 Barnets udvikling................................................................ 17

KAPITEL 2 De biologiske udviklingstrin – træningsanbefalinger fra 3 – 21 år.............................. 19 Kompetencetrappe.............................................................. 22 Præ-pubertet. Tidlig barndom – tumlehold 3 – 5 år...... 23 Præ-pubertet. Barndom – puslinge 6 – 10 år.................. 23 Muskulær udvikling............................................................ 23 Aerob udvikling.................................................................... 23 Anaerob udvikling............................................................... 24 Motorisk udvikling.............................................................. 24 Psykisk udvikling................................................................. 26 Træningsanbefalinger........................................................ 26 Pubertet. Drenge og piger 11 – 14 år................................. 29 Muskulær udvikling............................................................ 30 Aerob udvikling.................................................................... 30 Anaerob udvikling............................................................... 31 Motorisk udvikling.............................................................. 31 Psykisk udvikling................................................................. 31 Træningsanbefalinger........................................................ 32 Postpubertet. Efter puberteten. Ungdom/junior 15+.... 34 Muskulær udvikling............................................................ 34 Aerob udvikling.................................................................... 35 Anaerob udvikling............................................................... 35 Motorisk udvikling.............................................................. 35 Psykisk udvikling................................................................. 35 Træningsanbefalinger........................................................ 36

KAPITEL 3 Træningsplanlægning....................................................... 37 Generelle overvejelser........................................................ 38 Træningsintensitet.............................................................. 39 Eksempel på et træningspas til drenge/piger fra 11 til 14 år............................................... 39 Eksempel på træningspas ungdom 15 til 18 år............. 40

KAPITEL 4 Trænerrollen........................................................................ 41 Trænerens roller og arbejdsopgaver................................ 42 Sådan kommer man i gang............................................... 42 Træneren som kulturskaber.............................................. 43 Feedback-kultur................................................................... 43


KAPITEL 5 Træningsmiljø..................................................................... 45 Børn og unges hverdag....................................................... 46 Trænerstyret holdtræning................................................. 47 Fleksible arbejdsgrupper og færdighedsniveauer......... 48 Superviseret træning.......................................................... 48 Egen træning/selvtræning................................................. 48

KAPITEL 6 Talentudvikling................................................................... 51 Den optimale træning........................................................ 53 Overgang fra talent til elite................................................ 53 Resultat, præstations - og procesmål.............................. 55

KAPITEL 7 Bryderens sundhed............................................................ 57 Sund kost.............................................................................. 58 Kost forud for konkurrence............................................... 59 Kulhydrat-loading............................................................... Kulhydratindtag forud for konkurrence......................... Væskeindtag forud for konkurrence............................... 59 Kost og væskeindtag efter konkurrencen....................... 59 Væsketab og -indtag i forbindelse med træning og stævne..................................................... 60 Mad og drikke til helten under stævner......................... 60 Gode råd til opretholdelse af væskebalance og energidepoterne.................................. 61 Kosttilskud og doping......................................................... 61 Vægtregulering.................................................................... 61 Trænerrolle overfor vægtpineri og spiseforstyrrelser........................................................... 62 Konsekvenser af at spise for lidt mad............................. 63 De to metoder til at gå i vægt............................................ 63 At være kortvarigt i vægt................................................... 63 At være i vægt i længerevarende perioder..................... 64 Team2020s fremgangsmåde til at gå i vægt Skadesforebyggelse....................................... 64

KAPITEL 8 Om brydning........................................................................ 67 Vægtklasser.......................................................................... 68 Kampen................................................................................. 68 Stævneformer...................................................................... 69 Tidlig eller sen specialisering i brydning........................ 71

Aerob træning...................................................................... 81 Aldersrelateret aerob træning........................................... 81 Anaerob træning................................................................. 82 Aldersrelateret anaerob træning...................................... 82 Styrketræning...................................................................... 82 Aldersrelateret styrketræning.......................................... 86 Koordinationstræning........................................................ 87 Aldersrelateret Koordinationstræning............................ 88 Opsummering...................................................................... 89

KAPITEL 10 Sportspsykologi ved Louise Sonne Schjellerup.......... 91 Sportspsykologiske perspektiver..................................... 92 Sportspsykologien i brydning – krav og fokuspunkter set med sportspsykologiske øjne...... 93 Kvaliteten i træningen....................................................... 94 Præstationen........................................................................ 96 Motivation og selvtillid....................................................... 96 Evaluering............................................................................. 96 Træneren............................................................................... 98 At være mentalt forberedt til træning............................. 99 Kampen................................................................................. 100 Præstationen........................................................................ 101 Motivation og selvtillid....................................................... 102 Træneren............................................................................... 103 At være mentalt forberedt til kamp................................. 104 De mentale færdigheder.................................................... 105 Koncentration og indre dialog.......................................... 106 Visualisering......................................................................... 108 Afspænding.......................................................................... 108 Bryderens udvikling............................................................ 109 Opsummering...................................................................... 110

KAPITEL 11 Idrætspædagogik................................................................ 111 Pædagogik og læring........................................................... 112 Ikke lige – men ligeværdige............................................... 112 Undervisningsprincipper................................................... 112 Undervisningsmetoder...................................................... 113 Organisering af træningen................................................ 113 Lidt fra hjerneforskningen................................................ 114 Opsummering af pædagogik............................................. 114

KAPITEL 12 Forældrene i brydesporten............................................... 117

KAPITEL 9 Træningsfysiologi ved Annette Buhl............................. 75 Grundlæggende træningsfysiologi................................... 76 Musklerne............................................................................. 77 Energiomsætning................................................................ 79 Aerob energiproduktion..................................................... 79 Anaerob energiproduktion................................................ 79 Kredsløbet............................................................................. 80 Træning................................................................................. 81

BAGSIDEN Ord fra Mark O. Madsen

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

5


FORORD


Denne bog er forbundets vigtigste satsning i starten af 10’erne Brydning hører til de mindre idrætsgrene i Danmark, men på verdensplan er der ca. 30 millioner, som dyrker sporten. På trods af dette, har dansk brydning de sidste 10 år markeret sig internationalt med OL deltagelse i 2004, 2008 og 2012. Det er blevet til både EM og VM medaljer for senior. Set i lyset af vores smalle rekrutteringsgrundlag herhjemme er der ingen tvivl om at vi har været gode til at få rigtig meget ud af vores smalle talent og elite masse. Det tog sin start midt i 90’erne. Daværende eliteudvalgsformand Ib Knudsen, Frank Lambreth, Bent Lauritsen og Niels Kasparsen stod bag opstart af en talenttrup. Denne opstart blev der fulgt op på sidst i 90’erne med Erik Nyblom som eliteudvalgsformand og ansættelsen af Benni Ljungbek som landstræner. Der blev lagt en ny linje hvor der blev stillet krav til brydernes indsats og seriøsitet. Var der for megen afvigelse herfra - så var det ud, for længere eller kortere tid. Især tre brydere skilte sig ud: Anders og Håkan Nyblom samt Mark O. Madsen. Disse tre brydere satsede alt på brydning, og det gav de nævnte resultater i 0’erne med støtte fra Team Danmark. Klubberne i Danmark var ikke gearet/parate til denne satsning så det var en forbundsstyret satsning med succes. I løbet af 0’erne er samarbejdet mellem forbundet og klubberne, omkring talenterne, blevet bedre. Der arbejdes med en rød tråd, således at skellet mellem klubtræning og træningen på talentsamlingerne ikke er så stor. En rød tråd som også er blevet efterspurgt af Team Danmark (TD). Danmarks Brydeforbund (DB) har taget et godt skridt på vejen til at skabe en større talent- og elitemasse, men der er naturligvis plads til forbedringer. Vi skal mere kontinuerligt over længere tid arbejde på at kva-

lificere og forbedre vores samlede talentudvikling. Her er klubtrænerne et vigtigt omdrejningspunkt; deres interesse og vilje til at følge med i det der trænes på forbundsplan er afgørende for fremtidig succes. Denne bog, om brydesportens aldersrelaterede træning, er forbundets vigtigste satsning i starten af 10’erne. Et vigtigt indledende element i de kommende års videreudvikling af vores samlede talentudvikling. Vi har brug for at klub - og regionale trænere har en alsidig viden om børn og unges udviklingsmæssige niveau for at de kan strukturere og planlægge en træning der passer til det enkelte brydetalent. Bogen giver nogle faktiske træningsanbefalinger til perioderne før, under og efter puberteten. En træningsskabelon fra man kommer ind i brydesporten og ingenting kan til man bliver en øvet og rutineret bryder. Der venter os en stor opgave med at implementere stoffet, videns dele, italesætte, vise og forstå. Vi håber at flere trænere vil ønske at bliver bedre. At de vil få ambitioner og vilje som de brydere der drømmer om en international karriere. Og sammen blive klogere og smartere på det der skal til for fortsat at skabe brydere i verdensklasse. Torben Lindby, Erik Nyblom, Thor Hyllegaard og Szymon Kogut har foruden de nævnte skribenter bidraget til bogen. Læseren bedes bære over med forskelligheden i sproget fra kapitel til kapitel. Vi har valgt ikke at bruge ressourcer på at ensarte da hvert kapitel også kan læses for sig. Stor tak til alle som har bidraget og til Team Danmark for økonomisk støtte og sparring til udarbejdelsen af bogen. Palle Nielsen Formand, Danmarks Brydeforbund BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

7


FORFATTERE

Louise So


Michael Yde

Peter Jensen Palle Nielsen

Sonne Schjellerup

Annette Buhl

Michael Yde har haft tilknytning til brydesporten siden 1990 både som bryder, dommer og de sidste 6 år som træner. Michael har taget sin DIF træner 2 uddannelse på Aalborg Sportshøjskole, og er som den første af to personer i gang med DIFs Diplomtræneruddannelse. Michael har været inde over emnerne idrætspædagogik - herunder tidlig/sen specialisering samt teknikindlæring hos børn. Herudover skadesforebyggelse, kostpolitik, vægtregulering og vægtpineri.

Peter Jensen Socialmedarbejder på Klostervængets Heldagsskole i København. Uddannet sparrekasse assistent. Fodbold træner siden 1979 for både højeste elite og bredde hold på både ungdoms og seniorsiden. Har sideløbende i de sidste 13 år beskæftiget sig med børns motoriske udvikling. 

Palle Nielsen har et indgående kendskab til dansk brydning efter seks år som udviklingskonsulent. Er formand for Danmarks Brydeforbund siden 2010. Idrætsbaggrund er fire år som drengebryder, håndbold på eliteniveau og masser af fodbold på motionsplan. Palle har været inde over idrætspædagogik, træningsanbefalinger, træningsplanlægning og forældre i brydning.

Louise Sonne Schjellerup er sportspsykologisk konsulent i Team Danmark. Hun er uddannet med en bachelor i idræt fra Aarhus Universitet og har yderligere, med tre års sportspsykologisk uddannelse fra Halmstad, tilegnet sig en European Master in Sport and Exercise Psychology. Hendes egen idrætslige baggrund er hovedsagelig fra de individuelle idrætsmiljøer, hvor især kunstskøjteløb og atletik på henholdsvis internationalt og nationalt eliteniveau har været dominerende. Louise Sonne Schjellerup har fungeret som træner og dommer, samt været ansat som elitekonsulent i Dansk Skøjteunion med ansvar for, bl.a. de unge talenters sportslige og personlige udvikling og deres trivsel. Louise har skrevet bogens kapitel 10 om sportspsykologi.

Annette Buhl er cand.scient. i idræt med en bachelor fra Aarhus Universitet og kandidatuddannelsen fra Syddansk Universitet. Hun er ansat ved Ernæring og Sundhedsuddannelsen samt Fysioterapeut-uddannelsen, VIA University College i Aarhus, hvor hun, bl.a. underviser i fysiologi og træningsfysiologi. Annette Buhl har selv spillet fodbold og badminton på motionsplan, været træner indenfor fodbold, badminton og svømning samt har deltaget og deltager stadig aktivt i frivilligt foreningsarbejde. Annette Buhl har skrevet bogens kapitel 9 om træningsfysiologi. BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

9


INDLEDNING

At lave en bog om en idrætsgren, der på den ene side er enkel og på den anden side er speciel, med mange facetter og mange individuelle hensyn at tage, har været lidt af en udfordring. Vi håber naturligvis at bogen vil være interessant for de fleste uanset om du ikke kender noget som helst til brydesporten eller om du er flasket op med sporten. Bogen henvender sig dels til helt nye trænere, nye brydere og deres forældre. Den henvender sig til den træner der har ambitioner om at føre sine brydere frem til talenttruppen, og til den træner som måske går med en drøm om at blive talent- eller landstræner. Danmarks Brydeforbund er af den opfattelse at alle unge brydere, der starter i en brydeklub, er en potentiel elitebryder. Det er klubbens ansvar at give mulighed for at talentet kan afprøves, og for at det kan ske, skal klubben og klubbens trænere have viden om og færdigheder i talentudvikling. BRAT, brydesportens aldersrelateret træningskoncept, skal forstås som et koncept, der gør klubberne i stand til at arbejde hen mod de optimale rammer og den optimale træning for den unge bryder. ATK (aldersrelateret træningskoncept) rummer anbefalinger der sikrer at bryderen stimuleres med gennemtænkte principper der passer til udviklingsniveauet. En alsidig fysisk, psykisk og social udvikling skal gøre det muligt for det enkelte barn at udnytte sit potentiale. Der har siden 2008, hvor vi begyndte at snakke ATK været megen dialog og mange diskussioner på diverse seminarer. Lige fra hvad ATK egentlig var for en størrelse og ikke mindst til indholdet. ”Ja, selvfølgelig”, sagde alle, ”skal træning og stævner passe til bryderne, så de har udbytte af at være med. Hvorfor al den ståhej?” Da drengebrydning kom på programmet i 1940erne, var det de voksne brydere der påtog sig træningen, og forståeligt nok blev både træning og stævner en tro kopi af de voksnes. Sådan har det været i mange år – ikke kun inden for brydning, men også i andre idrætsgrene. Man kan undre sig over at det tema næsten 70 år senere stadig er aktuelt. Men det er fint at Team Danmark forlanger en opskrift nu. Tiden er moden. I dag er det almindeligt accepteret at børn lærer på en anden måde end voksne og altså også skal undervises og trænes anderledes. I nyere tid er der blevet forsket og resultaterne er blevet nedfældet og sat i system. Således at man i dag har et meget bedre overblik og grundlag for at skabe idrætsudøvere der tager medaljer på internationalt niveau.

BAGGRUND De seneste år har dansk brydning som nævnt præsteret historisk gode resultater. Det har vi gjort selvom vores talentmasse ikke er stor, og selvom vores elite er yderst smal. Talentudviklingen i klubberne har ikke fulgt med de gode resultater. Team Danmark har i mange år efterlyst


at talent- og elitearbejdet har opbakning og er integreret i klubberne. For at opnå støtte fra Team Danmark er det kendt at der skal præsteres resultater, men der skal også arbejdes med at skabe en rød tråd i træningen fra klub til talenttrup. Træning skal være aldersrelateret. Derfor opfordrede Team Danmark til at DB iværksatte projekt ATK med henblik på at skabe en mere struktureret talentudvikling. ATK vurderes at være forudsætning for fastholdelse af dansk brydnings internationale niveau. Talentudviklingen i dansk brydning har været præget af tilfældighed og tradition. Der er et stort behov for at angribe talentudviklingen systematisk, således vi kan lære af tilfældighederne og få introduceret solide traditioner med fæste i bedst tilgængelige viden. Størstedelen af danske trænere har baggrund som brydere og ingen eller meget lidt idrætsteoretisk uddannelse hvilket betyder at traditioner har domineret træningstilbuddet. Mesterlæren er uundværlig for en brydetræner, men det helt centrale er at den der har stået i mesterlære, har mulighed for og er interesseret i at dygtiggøre sig yderligere.

PROLOG – en fortælling om trænerudviklingen i dansk brydning Peder er træner i en klub i starten af 90’erne. Han har nogle brydere der klarer sig meget godt nationalt, som også bliver udtaget til nogle landsholdsopgaver. Jonas er en af Peders disciple, og Jonas’ styrke er ligesom Peder grebet ”hoved i klemme”. Egentlig viste træneren Peder en hel del forskellige greb, men det meste kredsede omkring de greb han selv var dygtig til. Peder stopper som klubtræner i starten af 0’erne, og Jonas overtager trænerposten i klubben. Som klubtræner tager Jonas udgangspunkt i det, han har lært af Peder, men da Peder ikke var så god til at vise ”bag-over-kast”, var det ikke noget Jonas brugte i sin aktive karriere. Han er derfor heller ikke god til hverken at udføre det eller vise det for sine brydere. Jonas har stadig brydere der klarer sig nationalt, men der er blevet færre der konkurrerer om pladserne til de internationale mesterskaber. I starten af 10’erne gider Jonas ikke trænergerningen længere, og igen laver man et trænerskifte, hvor en af Jonas’ brydere overtager jobbet som ansvarlig træner i klubben. Kim, som var en af de bedste i Jonas’ kuld, har lært det meste af Jonas repertoire, men også han har nogle huller i uddannelsen, hvorfor det er helt naturligt at han kun giver de ting videre, der virkede for ham, og som hans træner var god til at lære fra sig.

Det der virker for vedkommende er måske 70% af det han modtager, og det bliver så til dennes 100%, hvorfra næste person i rækken udvælger de 70% der passer til ham (som så er hans 100% osv.). Dette praktiseres i dansk brydning i stor stil. Det er ikke nok at en ung bryder lærer de greb som træneren endnu kan huske eller kunne mestre fra sin egen tid som aktiv! Det er i drenge/pige - og ungdomstræningen af største betydning at bryderne kommer langt omkring i grebs-/teknik repertoiret. Jo mere alsidigt der er blevet arbejdet i denne periode, desto bedre betingelser er der skabt for den efterfølgende ”finslibning”, stabilisering og dermed effektivisering af teknikken.

FORMÅL Formålet med ATK er at komme fri af overvejende overførsel af viden ud fra mesterlære princippet. At træneruddannelse får øget prioritet. At tilfældigheder og tradition ikke regerer. Med ATK vil vi både styrke talent- og elite udviklingen i dansk brydning og samtidig gøre det attraktivt for dem som ikke har lyst til at gå hele vejen. Brydetræning er sjov, du kommer i god form og dit selvværd øges. Brydetræning er ikke bare træning men også dannelse af personlighed. ATK, med den rigtige kvalitet og kvantitet i træningen, skal fastholde flere i sporten generelt. Der skal øget fokus på den nyeste viden om børns udvikling, og det niveau de er på. Vi skal lære af andre brydenationer og andre idrætsgrene. Vi skal, med andre ord, anvende den bedst tilgængelige viden på området. Denne viden skal implementeres i klubberne. Således at det bliver mere attraktivt at være med og blive ved med at være med. Så vi kan øge antallet af talenter, øge antallet af elitebrydere og skabe flere seniorbrydere. Alle skal have mulighed for at udvikle sig optimalt motorisk og fysisk. Alle skal have mulighed for at få indlært teknikken under hensyntagen til motorisk og fysisk formåen. Undersøgelser viser at det vigtigste med henblik på at fastholde børn og unge i sporten er at det er sjovt, og at udøveren kan spore fremgang, kan mærke at han/hun bliver bedre. Hensigten er at vi får mere fokus på udvikling end resultat overfor børn og unge. Mere fokus på træning for livet, træning af det det hele menneske. Sørge for den rigtige udfordring på rette tid, både mht. alder og niveau, og at voksentræning ikke finder sted i børnehøjde.

Sådan kan historien fortsætte i det uendelige, og som den hurtigt opfattende læser nok kan regne ud så går der viden tabt under denne form for overførsel. Selvom første træner i rækken kan 100 % af alle greb og lærer dem fra sig på en fornuftig måde, er det næppe sandsynligt at næste person i rækken hverken kan eller vil modtage denne viden.

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

11


12

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept


Kapitel 1 Introduktion af brydesportens ATK - BRAT

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

13


Udvikling af brydere sikres i videst muligt omfang ved at trænere tilrettelægger træningen og træningsmiljøet i forhold til brydernes fysiske og motoriske udvikling. Dette kapitel beskriver hvordan potentialet for udviklingen af bestemte fysiologiske, psykologiske og motoriske egenskaber varierer i løbet af opvæksten, og hvordan træningen i overordnede træk kan tilpasses i forhold til de forskellige udviklingstrin. Børns biologiske udvikling kan inddeles i tre perioder: Før-puberteten – Puberteten - Efter-puberteten. Generelt indtræffer puberteten omkring 11 års alderen for piger og små 2 år senere hos drenge. Det er dog vigtigt at huske på at der kan være ret store variationer i pubertetens begyndelse. Legen i træningen er vigtig i den tidlige barndom. I barndomsårene skal det fundamentale på plads og det skal samtidig være sjovt. Deraf begrebet FUNdamentals. Det er bredt funderet uden specialisering. Fra sidst i barndomsårene og ind i puberteten tilvænnes der til at træne og

14

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

opøve den disciplin der skal til for at få det optimale ud af træningen. Det er øget fokus på specialisering ind i sporten, på egen indsats, på teknik og læring, møde til tiden, tage imod instrukser og være en god makker og kammerat. I slutningen af puberteten og i post-puberteten starter specialisering indenfor sporten, og man træner for at kunne træne mere. En vigtig opbygning finder sted frem mod senior tiden. Det er vigtigt at øge træningsmængden gradvist, så overlast, skader og udbrændthed mindskes. Der trænes mere og mere frem mod konkurrence og for at vinde. Det mentale og det taktiske aspekt får gradvis mere betydning, og selvstændighed/modenhed udvikles.

Bryderens kompetencer Motorikken skal være god; der skal trænes meget balance, styrke, kondition, smidighed, hurtighed, reaktionsevne, koordination og taktiske evner. Både via enkelt stående


øvelser, par øvelser og lege. Disse egenskaber er de vigtigste for at lykkedes med teknikken og få scoret point. Det kræver særdeles alsidig træning, og det stiller store krav til trænerens evne til at differentiere træningen, så den passer til alder og niveau. Der findes rigtig mange grundteknikker i Græsk-romersk brydning og med mange variationsmuligheder indenfor hver grundteknik. Dermed er der mange muligheder for teknikker og for selv at lave varianter. Grundlaget for at kunne udføre teknikkerne er at indgang til teknik, balance, placeringsevne/tyngdepunkt samt styrke og koordination er på plads. Derudover tales ofte om brydefornemmelse og brydeforståelse som grundlæggende for at kunne præstere i en brydekamp. Brydefornemmelse er evnen til at placere sig korrekt i forhold til modstanderen og tilpasse sin kraft. Det er når du gør noget uden at tænke over det, og det føles rigtigt. Brydeforståelse er en bevidsthed om hvilke teknikker og bevægelser der er mest hensigtsmæssigt i den givne situation.

De forskellige stadier i tekniktræningen Tekniktræning, hvornår og hvordan er et stort diskussions emne. Fire stadier i tekniktræningen vil være gennemgående i værket. I afsnittet om tidlig og sen specialisering er der belyst fordele og ulemper ved for tidlig tekniklæring

samt givet anbefalinger om hvornår og hvorfor når det kommer til specialiseringen indenfor sporten. Når nybegynder bryderen er blevet fortrolig med at deltage i brydetræningen, og når han/hun fysisk, motorisk og mentalt er moden til det, starter grebstræningen på grovkoordineringsstadiet. Bryderne slår grebene til begge sider, og så rigtigt som de kan ud fra deres individuelle evner og forudsætninger. Træneren retter kun lidt og skal ikke forvente og forlange at grebene tages 100 % korrekt. Han kontrollerer i denne fase at bryderen nu også har de nødvendige forudsætninger for at træne greb med udbytte, f.eks. smidighed, koordinationsevne og styrke. Det anbefales ved grebstræningen at dele grebet op i flere dele. Således at der trænes benstilling/flytning af fødder for sig og kastdelen for sig. Næste fase af tekniktræningen er finkoordineringsstadiet. Kravet til udførelsen stiger: Grebene skal kunne tages korrekt til begge sider og med god hurtighed. Det er nødvendigt at træneren retter mere uden at det må tage motivationen fra bryderen. I næste fase automatiseres grebene. Det indebærer dels at de skal tages mange, mange gange, og dels at træneren skal variere grebstræningen. På finkoordineringsstadiet blev det pointeret at grebene skal kunne tages korrekt. Hvis en forkert udførelse af et greb først er blevet automatiseret, er det meget vanskeligt og tidkrævende at lave om. Tekniktræningen på automatiseringsstadiet skal resulteBRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

15


re i at grebene kan tages korrekt, hurtigt og til begge sider uden at opmærksomheden rettes på detaljer – lige som man ikke når langt i trafikken hvis man skal tænke over hvilken pedal der er bremsen.

Tilpasningsstadiet kaldes det sidste stadie i teknikindlæringen. Det har ikke lige stor betydning i alle idrætsgrene, men er i brydning af helt afgørende betydning. Det drejer sig om hvordan bryderen effektivt kan gøre brug af de tek-

Figur 1 Væksthastighed for drenge og piger Væksthastighed (cm/år) 25 20 15 10

Piger

Drenge

5 0

16

Alder 0

2

4

6

8

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

10

12

14

16

18

20


nikker han behersker til træning, i kamp mod forskellige modstandere og under de mest forskellige betingelser. Midlerne er avanceret tekniktræning, kampe i træningen med konkrete opgaver, stævnedeltagelse og en masse feedback.

Barnets udvikling Barnets fysiologiske udvikling er primært bestemt af den biologiske udvikling. Kapitlet giver et generelt overblik over den biologiske udvikling i præ-puberteten, i puberteten og i post-puberteten. Der er nogle generelle informationer og antagelser omkring den motoriske, muskulære og psykologiske udvikling og om aerob og anaerob træning. Det er let at overvurdere en bryders talent hvis han har en biologisk udvikling, der er tre år længere fremme end konkurrenternes. Vurderingen af den unge bryders udvikling er et vigtigt fokus punkt for trænere i forhold til at tilpasse trænings- og aktivitetstilbud. I den forbindelse bør træneren være opmærksom på at udviklingen af pubertetstegn oftest er et særdeles følsomt emne for et barn. I fasen, hvor de enkelte brydere går i puberteten, er det særligt vigtigt at der ikke sker overmatchning til træning og stævner. Hvis den bryder der kommer i en sen pubertet

overmatches til træning eller i kamp, vil han eller hun risikere at miste interessen selvom han eller hun måske rent teknisk og motorisk er længere fremme end den bryder som går i en tidlig pubertet. Hos piger er de første tegn på pubertetens begyndelse udviklingen af bryster hvilket normalt også falder sammen med begyndelse af vækstspurt (fig. 1). Ca. 1-2 år efter pubertetens begyndelse vil pigerne få deres første menstruation hvilket falder sammen med en topning i deres vækstspurt. Piger når normalt deres sluthøjde ca. 2 år efter første menstruation. For drengenes vedkommende er det noget sværere at bestemme pubertetens begyndelse. Puberteten startes sammen med vækstspurten (fig. 1). Først ca. 1-2 år efter pubertetens begyndelse vil drengenes stemmer gå i overgang, og de vil udvise en markant ændring i kropskomposition. Først sent i puberteten vil drenge udvikle skægvækst og behåring af brystkassen.

Anvendt litteratur i kapitel 1 • Asbjørn Gjerset – Idrættens træningslære • Danmarks Idrætsforbund – Idræt for børn og unge

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

17


18

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept


Kapitel 2 De biologiske udviklingstrin og trænings­ anbefalinger fra 3 til 21 år

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

19


I de efterfølgende fire afsnit beskrives DBs bud på udviklingen for en bryder fra 3 år og frem til han/hun bliver senior - 21 år. Den tager udgangspunkt i at bryderen kommer ind i klubben som 3-årig og er klar til senior landsholdet med udgangen af de 21 år. De enkelte afsnit tager udgangspunkt i den aldersrelate-

20

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

rede udviklingstrappe (Tabel 1) med de forskellige biologiske udviklingstrin, og kompetencetrappen (Tabel 2) som har fokus på de forskellige kompetencer, som er afgørende for en bryder. Afsnittene indeholder en beskrivelse af den muskulære, den aerobe og anaerobe samt den motoriske og den psykologiske udvikling. Derefter følger nogle


Tabel 1 Aldersrelaterede udviklingstrappe Obs. De biologiske udviklingstrin adskiller sig fra brydningens opdeling. Alder (år)

3-5

6

7

8

9

Udviklingstrin

Præ-pubertet Tidlig barndom

Præ-pubertet barndom

Fokus i træning

Leg Glæde Tryghed i klubben 1 ugentlig træning Sjov og lege orienteret

FUNdamentals Sjov Alsidighed Koordination Teknik/greb: Grovkoordineringsstadiet Kammeratskab 2 ugentlige 50% lege orienteret og 50% læringsorienteret træninger.

Lære at træne Sjov Alsidighed Koordination Fysisk udvikling Teknik/greb: Fin koordineringsstadiet og automatiseringsstadiet. 2-4 ugentlige udfordrende træninger. 75% læringsorienteret og 25% resultatorienteret.

Træne for at kunne træne mere både fysisk og teknisk. Tilpasset træning til konkurrencekrav. Teknik/greb: Automatiserings­ stadiet og tilpasningsstadiet. 4-7 ugentlige udviklende træninger. 50% læringsorienteret og 50% resultatorienteret.

Organisering i brydning

Tumlehold

Puslinge, drenge/piger Klub

Drenge/Piger Klub

Ungdom Klub, regional træning. DB talent team

Anden idræt

Afprøve andre idrætsgrene mhb. på valg af den rigtige og for at fremme alsidighed.

Opfordre til anden sportslig aktivitet for at fremme alsidighed, bevare motivationen og fremme fysisk udvikling. Fra 15+ valg af primær idrætsgren.

Træner

Skaber tryghed, er stabil, alsidig og kreativ.

Alsidig, stabil, tillidsvækkende. Dygtig foreviser, tilrettelægger og leder af træningen. Giver feedback. Husk at stævner også er træning.

Fagligt dygtig

Stævner og Camps

Ingen

Fokus på udvikling ved 1. Camps 2. Nybegynder og begynder stævner 3. Cupstævner 4. DM

Fokus på præstation og resultater ved 1. Int. Stævner 2. NM 3. EM, VM, OL

Alsidighed og lystbetonede aktiviteter 1. Camps 2. Nybegynder og begynder stævner

10

overordnede træningsanbefalinger. Vi har den udfordring at de biologiske udviklingstrin adskiller sig fra brydningens aldersopdeling. Uanset hvordan vi griber det an, vil der altid være overlap. Drengenes og pigernes udviklingstempi er forskellig ligesom børns biologiske udvikling ikke altid følger den kronologiske. Der er derfor tale om anbefalinger og ikke en facitliste.

11

12

13

14

15

16

Pubertet

17

18

19

20

Post-pubertet

Fokus på præstation og delmåls resultater ved 1. Cupstævner 2. DM 3. NM 4. EM

Junior Senior Klub, DB talent team og landshold

De overordnede retningslinjer for den aldersrelaterede træning er opsummeret i den aldersrelaterede udviklingstrappen (Tabel 1). De overordnede retningslinjer for kompetencer og træningsmiljø opsummeret i den aldersrelaterede kompetencetrappe (Tabel 2). BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

21


Tabel 2 Kompetencetrappe Træningselement alder (år)

3-6 år ≈ tumlehold

6-10 år ≈ puslinge

11-14 år ≈ drenge/piger

15+ ≈ ung/junior

Træningsmiljø/ træningsmængde

Sjov og leg. Støttende 1 x uge 100 % legeorienteret

Sjov og leg. Støttende 1-2 x uge 50 % legeorienteret 50 % læringsorienteret

Udfordrende 2-4 x uge 75 % læringsorienteret 25 % legeorienteret

Udviklende 4-7 x uge 75 % læringsorienteret 25 % resultatorienteret

Kroppens ABC1

+++

Brydningens og Sportens ABC2

+++

+++

+

- Brydefornemmelse

++

++

+

- Teknik

++

+++

+++ +

- Taktik - Brydeforståelse

+

++

Fysisk ABC - Hurtighed/power

+

+

++

- Smidighed og Bevægelighed

++

++

++

+

++

- Kredsløb - aerob - Kredsløb - anaerob

++

- Styrke – udholdenhed

++

- Styrke – maximal

++

Mentale færdigheder Fokus på udvikling

Arbejde mod mål

- Lær at blive en vinder

Lære at nyt er udviklende

Evnen til at give sig 100%

- Life skills

Gode vaner restitution, kost, lektielæsning, søvn

Overgange og karriereplanlægning

Konkurrence Cup, fokus på udvikling

Konkurrence mesterskaber, fokus på udvikling og resultat

- Koncentration

Aktivitetstilbud

Forældre involvering

22

Koncentration i træning

Oplevelser. Camps/ Konkurrence

Stor forældredeltagelse praktisk og mentalt

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Aftagende deltagelse, støtte i beslutninger og fastholdelse


Præ-pubertet, tidlig barndom - Tumlehold 3-6 år Denne gruppe kaldes ofte for tumleholdet. Der er stort set ikke brydning på programmet, men tilbuddet fanger mange forældre, som har børn, der kan lide at mosle og tumle. Og mange brydere har søskende i denne aldersgruppe. Så det har været oplagt at danne hold til disse børn, og flere brydeklubber har gjort plads til dem. Træningen er 100% baseret på leg. Med et dedikeret mål om at skabe flere senior brydere, kan det virke som et paradoks at det er muligt nogen steder at starte så tidligt. Set med ATK briller er det naturligvis vigtigt at der også er passende træning til denne årgang, men vi ser ikke denne årgang som afgørende for at vi når målsætningen. Det er træningen og træningsmiljøet, specielt i drenge/pige – og ungdoms årene, som er afgørende for om der skabes seniorbrydere.

I denne alder er det vigtigt at stimulere barnets aerob og anaerobe aktivitet gennem leg. Musklernes udvikling er fundamentet for at bevæge sig hensigtsmæssigt og have kontrol over sine bevægelser. Gennem legen er det godt at børn øver sig i at spænde sine muskler, specielt ryg og mavemuskler, da de er vigtige for at kunne koordinere sine bevægelser. En god børnetræning resulterer altid røde kinder, hjertebanken og lidt sved på panden.

Præ-pubertet. Tidlig barndom og barndom – 6-10 år Perioden er gældende for barndom til start på puberteten dvs. indsættelse af vækstspurt. Dette svarer ca. til 6-11 år for piger og 6-12 år for drenge. Fra 3 års alderen og frem til puberteten har børn en højde vækst på omkring 4 cm om året.

Træningsanbefaling Træning 1 gang om ugen, i 45-60 minutter og med fokus på øvelser til kroppens ABC (motorik, balance koordination). Træningen indeholder: • Leg • Tumle rundt på måtten • Motorik - kolbøtter mv – øvelser til kroppens ABC Simple brydekampe – brydning fra knæ, sugekoppen mv Alderen fra 3-6 år er central i udviklingen af barnets grundlæggende personlighed og adfærd. Derfor er det af stor vigtighed at barnets første bekendtskaber med og indtryk af brydeverdenen tager sig ud i så trygge og strukturerede omgivelser som muligt. Indholdet af træningen skal naturligvis varieres og udvikles, så miljøet opleves udfordrende og meningsgivende for det enkelte barn, men aldrig mere eller hurtigere end at barnet ikke kan finde sikkerheden i vante og faste mønstre som, f.eks. ved opstart, pauser samt afslutningen på træningen. Koncentrationen kan kun holdes kortvarigt hvilket tilskynder mange små pauser i løbet af en træningssession. Det er vigtigt at forældrene i pauserne motiverer og roser deres barn for deltagelsen og udførslen, eller forsøg på samme, af de forskellige øvelser. Det 3-6 årige barn taler meget og næsten al handling er ledsaget af tale. Derfor kan de forskellige øvelser med fordel altid suppleres med forskellige dyre lyde, remser etc. Hvis barnet, f.eks. skal løbe på alle 4 som en bjørn, kan det brøle medens det løber der ud af.

Muskulær udvikling Muskelstyrken udvikler sig også gradvist med alderen hos børn. Fra ca. 5 års alderen og frem til pubertetens begyndelse udvikles muskelmassen og styrken jævnt. I disse år er muskeltilvæksten identisk mellem de to køn, men drengene har dog konstant en lidt større (10-15%) muskelmasse og styrke end pigerne. Børn kan forbedre deres præstationer i styrkeøvelser, det sker dog ikke gennem at udvikle større muskler, men derimod gennem forbedringer i teknik. Systematisk styrketræningen anbefales derfor ikke til børn før puberteten. Styrkeprægede øvelser kan indgå i koordinationstræning for at stimulere nervesystemets udvikling.

Aerob udvikling Iltoptagelsesevnen i forhold til kroppens størrelse, altså pr. kg. kropsvægt, udtrykkes som konditallet (ml ilt/min/ kg). Igennem barndommen frem til puberteten stiger den maksimale iltoptagelse jævnt for begge køn med ca. 200 ml ilt/min årligt. Dog har drenge ved alle aldre frem til puberteten en ca. 13 % større iltoptagelse i forhold til pigerne. Stigningen i iltoptagelsen frem til puberteten modsvarer tilvæksten i kropsmassen, således at konditallet frem til puberteten forbliver stabilt på ca. 55 ml/min/ kg for aktive drenge og ca. 47 ml/min/kg for aktive piger. Frem til puberteten er det primært væksten i hjertets og muskelmassens størrelse, der er afgørende for stigningen i iltoptagel-

Kroppens ABC Agility/Balance/Coordination: Forberedende øvelser for al idræt. Motorik som at løbe, kaste, trække, skubbe, hoppe, kravle, balancere, kolbøtter mm. 1

Brydningens og sportens ABC: Udvikle basale bevægelsesfærdigheder, der danner fundament for yderligere udvikling. Øvelser som skubbekamp, tovtrækning, ”Bodyguard” leg. 2

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

23


sen hos barnet. Ligesom styrketræning kan systematisk kredsløbstræning ikke anbefales til børn før puberteten. Brug hellere tiden på den meget vigtige koordinationstræning.

Anaerob udvikling Evnen til at danne energi anaerobt er meget mindre hos børn end hos voksne, da børn endnu ikke har udviklet deres evne til denne energiomsætning. Børn forbedrer deres anaerobe kapacitet frem til puberteten, men forbedringen skyldes stigningen i muskelmasse. Anaerob træning kan derfor ikke anbefales til børn inden puberteten.

Faktaboks 1 Præ-pubertet – den motoriske guldalder. Børn er specielt modtagelige overfor motorisk indlæringer i 8 til 12 års alderen - den motoriske guldalder, og dermed kan der skabes et godt grundlag for fremtidig teknisk indlæring. I præ-puberteten er det derfor utroligt vigtigt at bryderne bliver udsat for mange forskellige motoriske udfordringer. Den tekniske træning i starten af den-ne periode (8-10 år) fylder ikke meget og er baseret på ”grovkoordinerings-stadiet”, lidt instruktion (få detaljer), lidt fejlretning, mere en hjælpende hånd og positive bemærkninger. Teknik på grovkoordineringsstadiet udsætter børnene for mange forskellige motoriske udfordringer. Den tekniske træning i sidste halvdel af den motoriske guldalder fylder mere og mere. Afhængig af den fysiske og mentale udvikling vil tekniktræningen gå fra grovkoordineringsstadiet til fin koordineringsstadiet. Der tilføres flere detaljer når teknikken vises og fejlretning øges, men også fokus på egen læring.

Motorisk udvikling Den motoriske udvikling er baseret på en aldersrelateret udvikling og modning af barnets hjerne- og nervesystem. I denne periode sker der næsten en færdigudvikling af nervesystem og hjerne. Børn er specielt modtagelige for udvikling af motoriske færdigheder indtil pubertetens start. Dette kaldes derfor den motoriske guldalder. Her udvikles de basale bevægelsesfærdigheder der muliggøre, at bryderne kan blive ved med at udvikle deres teknik og koordination, således de kan nå det store og alsidige tekniske og koordinationsmæssige niveau, der kræves på højeste niveau. Brydetræning indeholder meget koordinationstræning,

24

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

men det er afgørende, at der skabes en bred bevægelseserfaring, så derfor bør hovedparten af træningen være rettet mod en alsidig koordinationstræning. Det vil sige lege, kamplege og øvelser hvori der indgår løb, hop, spring, kast, skub, træk, kravle, krybe, gribe, balance enten isoleret eller sammensatte bevægelser. Det er desuden vigtigt


at barnet stimuleres motorisk i forhold til at bevæge sig hurtigt og eksplosivt. Når bryderen har de basale bevægelsesfærdigheder på plads, er denne i stand til senere at lave mere sammensatte og komplekse øvelser, som vi eksempelvis finder i akrobatikken. Øvelser rettet mod brydning som øger brydefornemmelse, brydeforståelse og tek-

nisk formåen. Tekniktræning i starten af den motoriske guldalder tager udgangspunkt i grovkoordineringsstadiet og går over i finkoordineringsstadiet i den sidste del.

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

25


Psykologisk udvikling Fra børn er ca. 7 år og indtil de når teenagealderen, er de optaget af at tilegne sig viden og færdigheder. De skal lære at finde deres plads i en gruppe og modtage kollektive beskeder. De begynder at kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen og udvikler en øget fornemmelse for egen identitet. Skolen og især kammeratskabet bliver særlig vigtigt. Afprøvningen af egen rolle og personlighed bliver nu mere ”for alvor”. Der eksperimenteres med typer og stile for på den måde at udvikle selvbillede og selvforståelse. Deres hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Med denne aldersgruppe er det vigtigt at træningsmiljøet er glædesfyldt og udfordrende med fokus på kammeratskab og mestring af færdigheder. Det vil sige at færdighederne skal leges ind i børnene via øvelser, lege og små spil samt mindre konkurrencer. Det er også væsentligt at børnene får mulighed for at grundlægge nogle fornuftige idrætslige vaner som, fx. opvarmning og medbestemmelse. Det kan i denne periode være meget vanskeligt at anvende storholdsformen i træningen da børnene kan have svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen hvis der er for mange forstyrrende elementer. Derfor bør træneren give korte kollektive beskeder og derefter fortsætte sin instruktion hos den enkelte udøver. Mange børn vil være meget opsatte på selv at afprøve bevægelser og øvelser hvilket træneren skal støtte dem i da det er afgørende for den vigtige motoriske læring og opdragelse til at deltage på et hold. Denne opmuntring fra træneren er central for børnenes positive oplevelse af deres egen krop og beherskelsen af færdigheder. Brydere i denne periode kan efterhånden tænke logisk og formålsbestemt. Men de kan ikke tænke abstrakt, dvs. de kan ikke skabe billeder af en teknik. Instruktionen skal derfor være meget konkret og træneren skal vise øvelsen for udøverne. Da de ikke kan tænke abstrakt og ikke har

den store bevægelseserfaring, kan det være svært at forudsige konsekvenser af deres handlinger. Ovennævnte er årsagen til at det i denne periode ikke anbefales at have fokus på taktiske elementer i træningen.

Træningsanbefalinger Mange starter til brydning i denne aldersperiode. Træningen skal indeholde megen leg og begyndende akrobatik. Det skal først og fremmest være sjovt at komme til træning. Det er vigtigt at barnet går fra træningen med et smil på læben. Træningen varer en times tid med ca. 50% leg og 50% læring. ATK anbefaler brydekampe med så få restriktioner som muligt. Selvom der endnu ikke er tradition for fristil, hvor du også må tage i benene, så fremmer denne stilart brydefornemmelsen hos børnene. De prøver enkelte teknikker, grebs træningen er kortvarig og med udgangspunkt i grovkoordineringsstadiet. Fra 8 års alderen øges varighed af teknik træningen, afhængig af niveau. Træning 2 gange om ugen i 60 minutter pr. gang: Træning indeholder: • Leg • Akrobatik • Greb • Kampe

Tabel 3 Præ-pubertet Præ-pubertet: 6-10 år – Puslingebryder - starten på den motoriske guldalder 8-10 år

26

Muligheder

Gunstig periode for at træne hurtighed og bevægelighed

Træning

- Det skal være sjovt - Alsidighed gennem deltagelse i flere idrætsgrene -B  rydningens, kroppens og brydningens ABC introduceres gennem alsidige lege og simple øvelser. Brydefornemmelse opnås ved kamptræning fra knæ, fra stående uden restriktioner, stadig uden slag og spark. En fordel at bryde fristil i denne periode da det giver større bevægelses erfaring - Teknik træning introduceres med udgangspunkt i grovkoordineringsstadiet - Der sikres positive oplevelser med camp deltagelse og stævner tilpasset målgruppen.

Resultat

- Udviklet stor basal bevægelseserfaring - Glæde ved bevægelse - Brydning er sjovt at træne - Lege og træne hvor der tages hensyn til hinanden - Teknikken ses også som motorisk udfoldelse

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept


Øvelser til brydningens og sportens ABC +++:

Forlæns kolbøtte Beskrivelse: Hagen ned på brystet. Sæt af på samlede ben, hen over hovedet.

Motorik+++ Løb og balanceøvelse Beskrivelse: Løb fremad og på signal stoppes der med al vægt på et ben.

Baglæns kolbøtte Beskrivelse: Start siddende på hug. Krum ryggen, og sæt af baglæns. Tag evt. hovedet lidt ud til siden og rul hen over skulderen. Hareløb Beskrivelse: Hænder og fødder rører underlaget og derefter fremad. Armene rammer først, for derefter at blive fulgt op af benene. Gentages.

Abegang/dyreløb Beskrivelse: Hænder og fødder rører underlaget og derefter kravles der fremad, uden knæ rører underlaget.

Tigerspring Beskrivelse: Løb og lav en lang forlæns kolbøtte.

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

27


Vejrmølle Beskrivelse: Sidelæns ned på hånd i strakt arm. Med hoved mod madras og strakte ben føres vægt over på modsatte arm, således at benene lave en bue i luften, før der landes på benene igen

Skubbe med bryst Beskrivelse: Stå bryst mod bryst. Gå fremad ved at skubbe med brystet. Variation: Begge kobler til krydstag (strakte arme). Obs.! Øves til begge sider.

Teknik+ Brydefornemmelse ++ Sumo og fristil Det kan for det første varmt anbefales at lade dem bryde frit - gerne fra allerførste færd, og inden de endnu har lært nogle greb. De bryder naturligvis under opsyn men kun med de allernødvendigste regler: forbud mod at tage om halsen, bide og nappe. De første gange kan træneren lade dem bryde i knæstående - og lad dem bare tage i benene! Denne “fribrydning” er god træning af mange grunde: den tilgodeser børnenes bevægelsestrang, der stilles ikke på forhånd krav om kontrol af bestemte bevægelsesforløb, den er leg- og lystbetonet, den styrker musklerne, udvikler behændigheden, evnen til at tumle sin krop, og den forbedrer hurtigheden. Den appellerer til børnenes opfindsomhed (“hvordan kan jeg få ham ned på ryggen?”), og det må formodes at den vækker lysten hos dem til at lære hvordan man bedre kan få modstanderen ned på ryggen, eller med andre ord: lysten til at lære greb.

Kamp på knæ Beskrivelse: Siddende på knæ overfor hinanden, begge kobler til krydstag. Variation: Ændre koblingen eller ingen kobling. Obs.! Øves til begge sider.

28

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Grovkoordineringsstadiet Børnene har endnu ikke koordination og de fysiske forudsætninger for at træne hele teknikker inkl. indgang. Teknik i brydning er kompleks. Udover selve teknikken skal man komme til positionen hvor teknikken kan udføres, dvs. man skal kunne positionere sig i forhold til en modstander (brydefornemmelse). Dette gør de tekniske krav til brydning store. Grebstræningen skal derfor starte når barnet har vænnet sig til at være til træning, og han/hun fysisk, motorisk og mentalt er parat. Træningen er vellykket når den lærte teknik, grovmotorisk er på plads. Hvis teknikken er fin koordineret forkert og automatisering derfra er påbegyndt, kan det tage lang tid at aflære denne teknik, inden man så kan starte med at lære teknikken korrekt. Målet med teknik træningen skal være at skabe forudsætninger for yderligere udvikling.

Teknisk øvelse fra stående - Flyvende mare Beskrivelse: Begge stående med front mod hinanden. Bryderen, der udfører grebet, tager makkers højre arm Og fører den ind under egen venstre arm, lige over albuen. Her fikseres den. Venstre hånd griber fat lige over makkers højre albue. Der drejes rundt, således at ryggen er tæt på makker. Højre hånd griber fat på makkers overarm. Der trækkes på armen, samtidig med at højre knæ placeres ned op madrassen, så makker kastes hen over skulderen HUSK at udføre den til begge sider!


Smidighed og bevægelighed ++:

Teknisk øvelse parterre - Halv Nelson Beskrivelse: Lig pres på makker med brystkassen på øverste del af ryggen. Højre arm føres ind under makkers højre arm, hånden placeres i nakken. Makkers venstre arm pacificeres/holdes ind til kroppen. Samtidig med at angribers højre albue løftes, bevæger angriber sig rundt op foran til hovedet, så makker rygvendes. HUSK at udføre den fra begge sider!

Hurtighed +:

Bro Beskrivelse: Fra position liggende på ryggen, lænes hovedet bagud, der kigges samme vej og fødderne skubber fremad indtil man er i bro position. Her kan vippes op og ned og fra side til side for at gøre øvelsen sværere. Når nakken er styrket, kan ”rundgang” påbegyndes. Hovedet bliver stående og kigger samme sted hen. Kroppen drejes en gang til højre og venstre side. Derudover kan der laves stafetter og reaktionsøvelser.

Pubertet – drenge og piger 11 – 14 år Klappe fødder Beskrivelse: Stå foran makkers hoved. Forsøg at klappe hans fødder ved at løbe rundt om makker, der bevæger sig maveliggende

Klappe røv Beskrivelse: Tag fat i makkers højre hånd med højre hånd. Forsøg at klappe makker bag i. Obs.! Husk at skifte hånd og fod.

Pubertetens start sker ca. ved 12-16 år for drenge og 11-14 år for piger. Det er vigtigt at holde den store aldersspredning for øje. Pubertetens start markeres ved en markant øgning i højdetilvæksten, kaldet vækstspurten, der varer 1-2 år. Under vækstspurten ligger den årlige højdetilvækst på ca. 9 cm for piger og ca. 13 cm for drenge. Indtil vækstspurten vokser børn normalt ca. 4 cm om året. Opstarten af denne hurtige højdetilvækst ændre så meget på kropsproportionerne at koordinationen ikke altid kan følge med, dette kaldes ”lemmedasker perioden” og varer typisk ½ år. Vækstspurten indtræder noget tidligere for piger end for drenge hvilke ofte kan medføre, at pigerne ved starten af puberteten højdemæssigt overhaler jævnaldrende drenge. Udover en højdetilvækst vil den øgede produktion af kønshormon ved pubertetens begyndelse også resultere i markante ændringer i kropskompositionen. Ved starten på puberteten udviser drenge en markant øgning i muskelmassen, mens pigernes muskeltilvækst flader ud. Omkring vækstspurten vil drenge udvise en markant vækst af hænder, fødder, arm, ben, skulderbredde og brystkasse. For pigernes vedkommende er pubertetens begyndelse ledsaget af en markant lagring af fedtvæv i de østrogen-sensitive områder omkring hofter, lår og bryster. BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

29


Muskulær, aerob og anaerob udvikling Udviklingen af muskelmasse og styrke øges drastisk hos drenge ved pubertetens begyndelse, mens der hos pigerne sker en udfladning af muskeltilvæksten og muskelstyrken. Muskelmassen og styrken hos piger kan dog sagtens stimuleres til fortsat vækst ved gennemførelse af struktureret progressiv styrketræning. Drenge vil i løbet af puberteten opleve en betydelig tilvækst i funktionel styrke da hovedparten af deres øgede kropsvægt skyldes en tilvækst af fedtfri masse herunder muskler. Det betyder at de nu har lettere ved at lære teknik hvor der er store krav til styrke, f.eks. til løft fra parterre. I denne periode kan den strukturerede styrketræning startes, det er imidlertid vigtigt at tage højde for de ændrede kropsproportioner. Under ”lemmedasker perioden”

30

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

skal der ikke laves progressiv styrketræning, blot holdes fokus på den tekniske udførsel, da kropsproportionerne ændrer sig hurtigt.

Aerob udvikling Udover den naturlige aldersrelaterede stigning, kan iltoptagelsen i perioden under og efter puberteten øges gennem målrettet træning hos begge køn. Den enkeltes potentiale for at udvikle iltoptagelse, udholdenhed og styrke er genetisk bestemt, men for at udøveren når sit fulde potentiale er flere års struktureret og intensiv træning nødvendig. I forbindelse med træningen af iltoptagelsen synes pubertetsårene at være særligt gunstige. Faktisk


lerne. Ved pubertetens begyndelse optræder der derfor, specielt hos drenge, en betydelig forbedring i både den anaerobe effekt (power) og kapacitet (anaerobe tolerance).

Motorisk udvikling Fra ca. 12 års alderen muliggør barnets motoriske udvikling at det er klar til at tilegne sig specifik tekniktræning, som bør prioriteres højt i denne periode. Tekniktræningen bevæger sig, afhængig af bryderens niveau, fra grovkoordineringsstadiet til fin – og automatiseringsstadiet. Bryderne bør dog fortsat træne generel koordinations træning.

Psykisk udvikling Puberteten medfører store psykiske omvæltninger for mange unge. Forholdet til det modsatte køn får en stor plads, og nogle unge kan i denne periode virke provokerende og på tværs, og udsving i humøret kan forventes. De unges identitetsdannelse tager for alvor fart i denne periode, og det skal træneren især være opmærksom på. Personligheden skal udbygges, og det skal der gives tid til. Beskeder og instruktioner lader sig nu lettere formidle til hele gruppen i fællesskab. Men på grund af de personlighedsudviklende processer, kan instruktion af de enkelte børn med fordel individualiseres således at instruktionen bliver mere konkret rettet mod den enkeltes præstationer ved træning eller konkurrence og dermed mere vedkommende. Det kan i denne fase være en særlig god idé at uddanne de unge til at forstå almindelige træningsprincipper. Træneren kan tilgodese dette ved at forklare om indholdet samt målet for den enkelte træning. De unge kan evt. få medindflydelse i planlægningen og gennemførelsen af opvarmning og lignende. Der skal gives mulighed for at de unge kan fremsætte og afprøve idéer i træningen. Dette vil på sigt hjælpe de unge til i højere grad at tage ansvaret for deres egen idrætskarriere og udvikling. I denne periode er det også særligt vigtigt at de unge bliver forpligtede til at deltage i træningen således at de lærer de sociale ”spilleregler” der knytter sig til træningen. har nyere forskning vist at mangelfuld konditionstræning i pubertetsårene er begrænsende for hvor høj en iltoptagelse bryderen kan opnå senere i karrieren, og netop derfor er denne periode så afgørende for udviklingen af den maksimale iltoptagelse.

Anaerob udvikling

Konkurrencer begynder at fylde mere hos bryderne. De skal nu til at lære at konkurrere og arbejde med målsætning. Det er vigtigt at de indser at succes ved et stævne ikke er lig med sejre, det er vigtigt at lykkedes med de ting, de selv er herre over, f.eks. at holde albuer løftet ved forsvar i parterre, være koncentreret igennem hele kampen, arbejde ind til forsøg på mare.

Den anaerobe udholdenhed er trænérbar i denne periode. Stigningen af kønshormonproduktion ved pubertetens begyndelse vil for drengenes vedkommende resultere i muskeltilvækst, større evne til at omsætte sukker til mælkesyre (danne energi anaerobt) samt en større evne til at tolerere store koncentrationer af træthedsstoffer i muskBRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

31


Tabel 4 Præ-pubertet og pubertet Præ-pubertet og pubertet: 11 -14 år, drenge/pigebryder, sidste år af den motoriske guldalder 11-12 år Muligheder

Gunstig periode for at øget tekniktræning

Træning

- Stadig sjovt. Lærerigt – lære at træne - Alsidighed, gerne med deltagelse i andre idrætsgrene -B  rydningens ABC introduceres med mere avancerede par-øvelser og akrobatik. -B  rydefornemmelse opnås ved kamptræning, gerne fristil - Teknik trænes med udgangspunkt i fin koordineringsstadiet - Der sikres positive oplevelser med camps, stævnedeltagelse og andre oplevelser

Resultat

- Udviklet stor basal bevægelseserfaring - Glæde ved bevægelse - Brydning er sjovt at træne og konkurrere i - Træne som et hold

Træningsanbefaling I denne alder lægges der stadig større vægt på det brydetekniske, og det er vigtigt at bryderne lærer mange greb fra forskellige positioner. De har nu forudsætninger for at finkoordinere de lærte greb, så grebene senere kan automatiseres. I denne alder udgør bryde- og kamp træning en stadig større del af træningen. Teknikken fylder en rigtig stor del af træningen. Det er vigtigt at de lærer at slå mange slags greb og til begge sider. Afhængig af niveau arbejdes der med teknikken ud fra finkoordineringsstadiet over i automatiseringsstadiet. Der anbefales megen vægt på akrobatik da gode akrobatiske evner fremmer teknik læring. Børnene elsker generelt også akrobatik, og hvem ville ikke gerne kunne slå en araber flik flak, baglæns salto osv?. Det hjælper dem brydemæssigt, og det er sjov træning. Bryderne får styr over deres krop, og de lærer at gå på benene som en bryder. Bevæge sig med lavt tyngdepunkt, nede i benene med let bøjede knæ.

Brydningens ABC+++

Forlæns kolbøtte med spin Beskrivelse: Der udføres en alm. forlæns kolbøtte og straks efter landing laves et hop med 360 graders rotation og der landes på fødderne igen.

Træning 3-4 gange om ugen: Træningen indeholder: • Stadig lidt leg. • Boldspil • Akrobatik • Teknik

Baglæns kolbøtte med spin Beskrivelse: Der udføres en alm. baglæns kolbøtte og straks efter landing laves et hop med 360 graders rotation og der landes på fødderne igen.

32

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept


Hovedspring på måtte Beskrivelse: Fra stående position sættes panden i madrassen med begge hænder en smule bagved. Med det samme panden sættes i sparkes benene rundt så man lander på knæ/startposition.

vejrmølle at lande med fødderne parallelt i en 90 graders vinkel fra bevægelsesretningen, lander fødderne nu SAMTIDIG så tæerne peger i den retning man kom fra. Fra denne position ”falder” man bagud med en lille fremadfælding af overkroppen for at få en bedre forspændning i hoftestrækkerne inden selve afsættet til flikflakken som ses på 2. halvdel af tegningen hvor figuren igen er ved at lette. Kraften man har med fra araberspringet og bagudfaldet bruges nu til at slå en flikflak: armene svinges bagover, benene fortsætter i samme retning henover hovedet. Øvelsen slutter når man står på begge ben med næsen i den retning man kom fra. Der kan skabes variation i øvelsen ved at lave araberspringet til henholdsvis højre og venstre side.

Brydefornemmelse++ Bevægelighed og smidighed++

Kampsituationer, græsk-romersk, fristil og sumo

Hurtighed/power+ Stafetter og reaktions øvelser og kampe med kommando start

Teknik+++ Finkoordinerings – og automatiseringsstadiet

Overspring fra bro Beskrivelse: Udgangspositionen er ”bro”. Herfra sættes af med benene således at de ryger over ens eget hovedet og lander på madrassen foran ens næse. Herfra kan der sættes af så man igen lander i bro. Der kan så ”hoppes” frem og tilbage. Teknik fra parterre - liggende: Kvart nelson Beskrivelse: Lig pres på makker med brystkassen på øverste del af ryggen. Ligger du på højre side – tages der fat med venstre hånd om modstanders hage. Højre føres under modstanders højre skulder og griber derefter fat i eget venstre håndled. Samtidig med at angribers højre albue løftes, bevæger angriber sig rundt op foran til hovedet så modstander rygvendes. HUSK at udføre den fra begge sider!

Araber-flikflak Beskrivelse: I let løb udføres først en modificeret vejrmølle; et ”araberspring”. I stedet for som ved en almindelig BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

33


Oprulning Beskrivelse: Denne øvelse udføres i parterre. Med en helt tæt kobling løftes det ene ben og sparkes hårdt ind under modstanderen. Denne bevægelse giver kraft til at rulle modstanderen en hel omgang. Øvelsen slutter først når man igen ligger oven på modstanderen og med sine fødder låser hans ben således at man har kontrol over ham. HUSK at udføre grebet til begge sider.

Teknisk fra stående: Kunstmare Beskrivelse: Begge stående med front mod hinanden. Den der udfører grebet, tager makkers højre arm og fører den ind under egen venstre arm lige over albuen. Her fikseres den. Venstre hånd griber fat lige over makkers højre albue. Der drejes rundt således at ryggen er tæt på makker. Selve runddrejningen skal udføres meget ”dybt” med både ben og arm således at der skabes et vrid i armen. Vriddet fortsættes indtil modstanderen mister balancen, og højre knæ sættes i madrassen og modstanderen falder over skulderen. HUSK at udføre den fra begge sider!

Krydstag Beskrivelse: Udgangspositionen er den første der ses på tegningen til venstre. Bemærk at det ben der står modsat af kaste retningen (her over venstre skulder) står bagved det andet ben. Der er koblet om armen der vender til den side man har tænkt sig at kaste modstanderen i. Selv kastet udføres ved at flytte det bageste ben frem til det andet ben og udnytte kraften man får fra afsættet til at kaste modstanderen henover sin venstre skulder. HUSK at udføre øvelsen til begge sider og start med at øve grebet fra knæstående stilling. Fra stående anbefales det ligeledes at øve på brydedukker før makkeren kastes rundt. Brug evt. en tykkere nedfaldsmadras som underlag til selv ”faldet”.

Pubertet og Post-pubertet – ungdom og junior 15+ Her beskæftiger vi os med udøvere som aldersmæssigt befinder sig omkring 16-20+ år for drengenes vedkommende, og mellem 15-18+ år for pigernes vedkommende. Efter pubertetsperioden der var kendetegnet ved stor højdetilvækst så vil de fleste kun opleve en begrænset tilvækst i denne periode.

Muskulær udvikling Udskillelsen af testosteron hos drenge når sit maksimum tidligt i den postpubertære periode hvilket medfører at

34

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept


styrkefremgangen fortsætter fra den pubertære periode. For pigernes vedkommende forekommer der ikke nogen yderligere naturlig tilvækst i muskelmassen. Omvendt vil tilvæksten i fedtmassen dog også ophøre i løbet af den postpubertære periode. Dermed er perioden velegnet til udvikling af styrke gennem struktureret styrketræning.

udøver bør have udviklet et omfattende batteri af basale bevægelseserfaringer. På dette alderstrin bør brydetræningen koncentrere sig om teknik og brydeforståelse. Med andre ord skifter det motoriske fokus fra det udviklende til det specifikke og resultatorienterende. Derfor bør en stor del af den tekniske træning også foregå under konkurrence-lignende forhold hvilket vil sige i situationer frem for i positioner og til tider under udtrætning.

Aerob udvikling Iltoptagelsen og den anaerobe kapacitet kan forbedres betragteligt hos begge køn. Normalt anses hjertets pumpekapacitet (slagvolumen) som den begrænsende faktor for den maksimale iltoptagelse. I brydning er der meget aktivitet af overkroppens muskulatur, hvilket kan betyde at det er musklernes evne til at optage ilt der er den begrænsende faktor frem for hjertets pumpekapacitet. En øgning af overkroppens muskelmasse og musklernes evne til at optage ilt fra blodet vil øge den brydespecifikke maksimale iltoptagelse.

Anaerob udvikling Den anaerobe kapacitet er først for alvor trænérbar når systemer til denne energiomsætning er færdigudviklet i løbet af den post-pubertære periode. Dette passer godt sammen med at denne træning hører til formtop træningen som har som formål at opnå fysiske forudsætninger for at præstere gode resultater. Mere om dette i kapitel 3, ”Træningsfysiologi”.

Motorisk udvikling Det motoriske system er nu fuldt etableret, og den unge

Psykisk udvikling I den post-pubertære periode kan de unge langt hen ad vejen betragtes som voksne hvilket også betyder at de i stigende grad kan trænes som voksne. Trænerne kan derfor indtage mange forskellige roller, f.eks. kan han være instruktør (og have løsningen), være opgavestiller, rådgiver eller coach. Bryderne vil i denne periode have et behov for at det mentale og taktiske aspekt i stigende grad medtænkes i træningsplanlægningen. For træneren bliver det vigtigt at sørge for progression og variation i træningen således at udøverne kan blive ved med at udvikle sig på alle områder. For at undgå udbrændthed kan det anbefales at inddrage bryderne i planlægningen af træningen.

Træningsanbefaling Fra denne alder og de næste tre år frem er teknikken stadig første prioritet. Bryderne skal lære hvordan man tager en arm, hvordan man går under en arm og hvordan man tager point derfra. De skal begynde at forstå hvordan man forsvarer sig i parterre. Grebs-/tekniktræningen bevæger sig afhængig af niveau fra automatiseringsstadiet til tilpasningsstadiet. Styrketræning bliver også mere og mere

Tabel 5 Pubertet og post-pubertet Pubertet – post pubertet: 15-18 år – Ungdomsbryder. Muligheder

Pubertetsårene er særligt gunstige og afgørende for træning af den maksimale iltoptagelse. Specifik teknik træning og opstart af styrketræning og træning af hurtighed

Træning

- Træningen skal være udfordrende og krævende. Træne for at træne mere - Tekniktræningen skal rette sig mod et stort udsnit af de teknikker der findes og tager udgangspunkt i automatiseringsstadiet - Begyndende periodisering/ sæsonplanlægning - Der sikres positive oplevelser med stævnedeltagelse, gennem at arbejde med mål - Holdet er vigtigt og det sociale ved siden af træningen skal stimuleres

Resultat

- Udviklet generel brydeforståelse og alsidige gode tekniske færdigheder - Glæde ved sporten gennem udfordringer, indsigt og medindflydelse - Begyndende seriøsitet, ses ved at udøvere laver individuelle målsætninger - Erfaring med styrketræning - Øget aerob kapacitet

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

35


afgørende for bryderens generelle udvikling. Den mere komplekse teknik kræver øget fysik. Træning 4 - 7 gange om ugen; Træningen indeholder: • Boldspil • Akrobatik • Styrke og udholdenhed • Teknik • Egen Teknik I denne alder bliver både styrken og konditionen for alvor trænérbare, og der skal nu trænes både mere og hårdere. Det optimale ville være 7-9 træningspas om ugen, men i de fleste klubber er det p.t. ikke realistisk. Hvis det er nødvendigt at prioritere, anbefales det derfor at tekniktræningen fortsat har 1. prioritet indtil 17-18 års alderen, og at styrke- og udholdenhedstræningen suppleres med selvtræning. Styrken og udholdenheden lader sig herefter fortsat udvikle optimalt mens der er større risiko for at forpasse den mest gunstige periode for tekniktræningen. Bevægeligheden og smidigheden skal holdes ved lige, og der skal stadig trænes hurtighed og power. Brydeforståelsen kan øges i denne periode, i takt med at både indgang til greb og greb automatiseres og tilpasses. Bryderen begynder i denne alder at kunne bryde mere taktisk, ved at udnytte sin egen fysiske, tekniske og psykiske formåen optimalt, dvs. så hensigtsmæssigt som muligt og samtidig hindre modstanderen i en hensigtsmæssig udnyttelse af sine muligheder.

Træningsanbefaling Mængden af træningen og hvad der trænes stiles mod at toppe ved udvalgte stævner eller mesterskaber. Grebs-/ tekniktræningen er afhængig af niveau rettet mod til tilpasningsstadiet. Små justeringer kan have stor betydning for teknikkens effekt. Styrke - og udholdenhedstræning er afgørende for bryderens udvikling og for at kunne mestre den mere komplekse teknik. Bevægeligheden og smidigheden holdes ved lige, og der skal stadig trænes hurtighed og power. Der er øget fokus på det taktiske, modstandere analyseres så udnytteles af egen fysiske, tekniske formåen optimeres. Mental træning tages i brug med fokus på trivsel, målsætning, for at være bedst når det gælder. Træning 7 - 12 gange om ugen; Træningen indeholder: • Boldspil • Akrobatik • Styrke og udholdenhed • Teknik • Egen Teknik • Mentaltræning

Anvendt litteratur i kapitel 2: • DIF – Idræt for børn og unge • Kano og Kajak – ATK • DB – motorik, - bronze, - sølv - og guldmærke hæfter • DB – Brydeskole, brydning for børn

Tabel 6 Post-pubertet Post-pubertet - voksen: 18 år+ - junior og seniorbryder

36

Muligheder

Perioden er velegnet til udvikling af brydespecifikke fysiologiske parametre: Styrke, aerob - og anaerob kapacitet.

Træning

- Træningen skal være resultatorienteret - og hård. Træne for at konkurrere/træne for at vinde. - Fysisk træning planlagt med variation og progression for at sikre optimal stimulering - Bryderne kan selvtræne - Mål for stævnedeltagelse planlagt i forhold til sæsonplanlægning - Holdet hjælper hinanden med at opnå mål, sparring og støtte ved selvtræning - Tekniktræningen tager udgangspunkt i tilpasningsstadiet

Resultat

- Udviklet brydeforståelse så bryderne selv kan analysere kampe og modstandere. - Identitet gennem sporten - Seriøs og determineret - Forudsætninger for at fysiologiske parametre kan trænes optimalt - Præstere internationalt på alderssvarende niveau

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept


Kapitel 3 Træningsplanlægning

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

37


En god og effektiv træning er planlagt. Planlægning øger kvaliteten i træningen. Dette er afgørende for om brydetilbuddet er attraktivt og dermed både dygtiggører og fastholder bryderen. Hvis træningen ikke forberedes, er resultatet uvægerligt, bl.a., at den kommer til at mangle sammenhæng og progression. Det der foregår torsdag, skal hænge sammen med/bygge videre på det der foregik i tirsdags. Det er fatalt hvis det mangler, for det er sammenhæng og progression der giver bryderne følelsen af at de bliver dygtigere og dygtigere. Virkeligheden er desværre nok at megen af den træning der praktiseres ikke er planlagt. Dels fordi der ikke er overskud til det men også grundet manglende viden. Og det bider desværre sig selv i halen. For ligesom bryderne så motiveres en træner også når han laver en god præstation. Når han kan se at den træning han udøver, bærer frugt. Chancen for at en træning bærer frugt er større hvis

38

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

der er plan og mening med den. Hvis den også har et langsigtet mål.

Generelle overvejelser: Træningen må altid tilrettelægges, så den er alsidig og tager hensyn til børns og unges fysiske, psykiske og sociale udviklingsniveauer. Desuden må den have de langsigtede perspektiver der dels motiverer bryderen til at blive seniorbryder og dels giver mulighed for i givet fald at opnå resultater. Det er vigtigt nøje at overveje hvad det er, man ønsker at træne før man går i gang og hvornår i løbet af træningspasset det skal foregå. Tag udgangspunkt i det dine brydere kan nu og planlæg efter hvor de skal hen med deres træning. Vær opmærksom på deres forudsætninger for at lave


øvelserne. Vigtigt ikke at springe trin over og dermed risikere frafald grundet fiasko med for svære øvelser. Følg anbefalingerne i udviklingstrappen, kompetencetrappen og træningsanbefalingerne for de forskellige udviklingstrin.

Tommelfingerregel for et træningspas Det anbefales at dagens træningsprogram er skrevet ned i hovedlinjer på en lap papir. Start træningen med at samle bryderne. Lav en forventningsafstemning for dagens træning. Skab harmoni i gruppen inden træningen skal begynde. Involver bryderne og tag evt. imod forslag til lege og øvelser. Start selvsagt med opvarmning vær opmærksom på at opvarmning ikke bliver for hård/trættende. Derefter tekniktræning eller hurtighedstræning, så styrketræning eller udholdenhedstræning. Der afsluttes med restitutionsaktiviteter (f.eks. udstrækning). Tag tekniktræningen lige efter opvarmningen, hvor bryderne stadig er friske, men lige har fået brændt lidt energi af og lavet noget akrobatik. Brug nogle opvarmningsøvelser der matcher den teknik der skal trænes. Præsentere ikke mere teknik end der kan kaperes og inkluder evt. teknikken i stafetter eller lignende senere i træningen. Afslut træningen med en leg når det gælder puslinge og drenge/pige kategorien. Lad være med at lave en leg hvor der er for meget fokus på sejr og nederlag. Det sidste indtryk af en træning er ofte det der huskes. HUSK at børn og unge der går glade fra træning kommer tilbage til næste træning. Ha’ det som mål med din træning.

Tommelfingerregel for opbygning af sæson Det vigtigste for puslinge og drenge/pige træningen er at den er sjov og lærerig. At den følger udviklings –og kompetencetrappen. Vi anbefaler ikke at der for denne aldersgruppe trænes efter at ”toppe”til et mesterskab eller et bestemt stævne. For puslinge skal legen fylde mest og legene skal bl.a. indeholde sansnings-, reaktions-, problemløsnings-, fange – og kap lege. For drenge og pige kategorien fylder leg mindre, men glæde og udfordringer skal altid prioriteres højt. De sidste år inden ungdomstiden (13-14 år) kan træningsmængden øges til dem som har ambitioner om at ville mere med deres brydning. Typisk vil styrketræning være den primære træning i juni, juli og august. I september, oktober, november er der fokus på kondition, hurtighed og udholdenhed. For øvede brydere kan teknik godt indgå i konditionstræningen. I december, januar og februar fylder teknik træningen og kamp mere og mere med mest fokus på teknik, hvor styrke og kondition er mere vedligeholdelse. I marts, april og maj fylder teknik og kamp stadig mest, nu med mest fokus på kamp. Styrke og kondition vedligeholdes stadig. Dette er meget forenklet, der er naturligvis overlap, og alle elementer hører til i den daglige brydetræning.

Da brydning er en individuel sport, samt det faktum at der til den daglige træning er brydere på mange forskellige niveauer og med forskellige ambitioner vurderer vi at en mere specifik træningsplan i bogen, ikke vil ramme bredt nok. Den enkelte træner må, ud fra det kendskab han eller hun har til sit hold og ud fra hvem der møder op, lave en mere detaljeret plan. Når ungdomstidens starter, når brydning vælges som primær idræt, altså når specialiseringen starter, anbefales det at lave mere individuel træningsplanlægning med den enkelte bryder. De næste eksempler på et træningspas er ikke uddybende og detaljeret beskrevet. Øvelserne bliver filmet og gjort tilgængelige på relevant medie. Akrobatik - og parøvelser matcher den teknik der skal trænes.

Eksempel på et træningspas til drenge/piger fra 11 til 14 år • 10 minutters almindelig opvarmning, hvor især ledene (ankler, knæ, hofte, skuldre og nakke) varmes godt op. Akrobatik: • A går ned på alle fire og B laver hovedspring på ryggen af A. • Det samme men denne gang placerer B armene under maven og laver springet. • A bukker sig ned og B skal hopper henover ryggen (ryg og ryg) – Ninja. • A står på alle fire, B lægger sig som til flikflak henover ryggen på A. Så løfter A som står på alle fire knæene og numsen så B ryger rundt som til flik-flak. • A lægger sig på ryggen med benene bøjet i vejret. B lægger sig på fødderne og bøjer sig bagover som til flikflak hvorefter A strækker benene så B kommer rundt som til flikflak. • A stikker hovedet i mellem benene på B fra front og rejser sig op. B slår en kolbøtte henover ryggen. • Det samme, bare fra flikflak hvor B lægger sig på ryggen af A som griber/holder fast i skulderne mens A rejser sig op. • Derefter evt. fem min. egen akrobatik baseret på brydernes eget niveau (salto frem, gå på hænder, osv.). Øvelserne for ben stilling: • A stiller sig med ryggen mod B som skal skubbe ham tæt på med ben og brystkassen. • A sætter armene på brystkassen og sætter pres på B, så fjerner A armene og ben svinger rundt tilbage (husk at man skal ned i knæ). • A sætter hænderne på skulderne af B og presser ben nedad (Begge nede i benene/balance, tæt på med brystkassen og hoften). Den med hænder på skulder trækker den anden i forskellig retning. • A skal trække B i nakken og når der ydes modstand, skal A fra det bagerste ben komme eksplosivt tilbage/ frem til overstyrtning/skubbe ham baglæns. • A sætter pres på B og lægger hænderne i maven. Når BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

39


der ydes modstand går B til den ene side med benene, samtidig med at han trækker med armene. Øvelsen laves til begge sider. • I 15 sekunder skal begge stå tæt på hinanden i en afstand af ca. 15 cm. A skal så gå væk fra B hele tiden og A skal følge ham som en bryder. Teknik • 5 kunst mare, først kun med markering, til sidst med kast • 6 hovedfald, først kun med markering, til sidst med kast.

Eksempel på træningspas ungdom 15 til 18 år • 10 minutters almindelig opvarmning som for drenge/ piger. Akrobatik: • A og B, stående ryg mod ryg og strakte arme op i luften. A tager fat i B´s håndled, går ned i knæ, således at bagdelen kommer under B’s bagdel. A bøjer fremover og stiller B’s arme på madrassen langsomt, mens B derefter hæver knæene og trækker sig baglæns over og lander på benene. • Lav det samme uden at bøje helt ned og stille hænder på madrassen, men blot bøjer fremover og nu med salto. • A er stående, B står på hænder op af A’s ryg. A tager B’s ben op på skulderne og har tag på anklerne. B skal op og hænge og strækker ud. Derefter bukker A sig fremover og stiller B på benene. • A tager omvendt livtag på B fra stående. A løfter eksplosivt, B hopper med og tager fat omkring hofterne. A går bagover i bro således at B lander på benene. B som stadig har fat i hofterne, løfter af og går bagover i bro således at A lander på benene. Sådan fortsætter par øvelsen. • Bagefter laves der vejrmøller med samme udgangsposition. •  A i hugsiddende position, samler armene og fletter hænderne foran sig. B stiller en fod i hånden og efter 1,2,3 laves der baglæns salto eller flikflak. • A stiller sig på alle fire (parterre), B laver hovedspring henover. Akrobatik med kombinationer: • Forlæns kolbøtte med hovedspring fra nakken, derefter almindelig hovedspring, efterfulgt af kraftspring fra håndstand. • Araber spring efterfulgt af forlæns kolbøtte eller flik flak • A har B siddende på skulderen. A er godt nede i benene med god balance. B læner sig frem, tilbage og til siderne, og får A til at bevæge sig i den retning B læner sig til. • A og B står overfor hinanden nede i benene med god balance. A tager fat om B’s nakke med begge hænder

40

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

og trækker B frem og til siden. B følger efter med fokus på at holde ben og hofter fremme og brystkasse og hoved oppe. Teknik; arbejde under arm og krydstagskobling: • A og B står overfor hinanden og kører under arm mens der sættes pres fremadrettet af begge. Enten A eller B træder til siden og får den anden ud af balance, derefter gentages arbejdet under arme med pres. • Igen køres der under arm. Når der kommer pres på, går enten A eller B tilbage på det bageste ben ned i knæ og fremad på livet. Det samme men nu med ind-dyk og tyr. Husk ben og hofter stilling skal være korrekt. • A har en arm under B’s arm og lægger hånden på ryggen. A presser B’s arm/albue ned, B skal prøve at holde albuen oppe. • A og B starter med krydstagskobling. A styrer med tæt kobling omkring bryst. Hvis højre arm/albue er over B’s arm, så skal venstre ben være fremme og A skal være nede i benene/balance. A laver pres, flytter kobling ned af og går ned i knæ. Gentages indtil kobling sidder på hoften. • Samme som ovenstående. Når B flyttes med i A’s retning, skifter A retning med pres på det andet ben og med anden arm/albue oppe, samtidig med at modsatte ben går baglæns. Sådan kan der skiftes retning flere gange og der kan afsluttes med overstyrtning, krydstag osv. Der findes mange varianter på komme under en arm; her er seks eksempler: • A holder B’s håndled. B trækker armen tilbage og drejer håndledet så håndfladen vender frem, som skulle der gives en lussing. Bevirker at A’s tommelfinger vrides og kobling brydes, og B kan komme under arm. • A tager fat i B’s højre håndled/underarm med begge hænder. Armen trækkes ud til siden, og A kommer under med højre arm. • A trækker B’s hoved ud til siden og kommer under arm med den anden arm. • A har en arm under og styrer. B skal prøve at fjerne armen ved at bakke. A holder fast i armen, følger med og går længere og længere ned i benene for til sidst, i kuglestøds bevægelse at frigøre armen og gå på kroppen. • A har en arm under med forkert placering albue/inde ved kroppen og den anden arm langs kroppen, så B har mulighed for at komme på livet. Når B forsøger at komme på livet, tager A albuerne op af benet tilbage og hurtig fremmed igen og kobler om brystkasse. • A står med en arm under B. Der arbejdes underarm i 100 % kamp med den anden arm. Det må ikke være muligt for nogen af parterne at nå at blokere på underarmen. Der laves afslutninger fra dette med krydstag, ind-dyk osv.

Anvendt litteratur i kapitel 3: • DIF – idræt for børn og unge


Kapitel 4 TrĂŚnerrollen

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

41


Træneren har meget stor betydning for bryderens trivsel og udvikling. Selvom man ikke kan give en opskrift på hvordan træneren skal agere i alle situationer, er der nogle ting der går igen. Set ud fra en klarlæggelse af hvilke succeskriterier der gjorde at talenter nåede hele vejen til landsholdet. Set ud fra en sammenligning mellem talenter der ikke blev til noget, og talenter der nåede landsholdet indenfor idrætsgrenene brydning, svømning, ishockey, håndbold, langrend og orientering. Børnene dyrkede idræt på samme tid, og de som faldt fra var i 12-16 års alderen store talenter men gik derefter i stå.

Succeskriterier: De første år Kammeratskab og rollemodeller. For begge gruppers vedkommende var det først og fremmest kammerater og siden hen idrætsledere der gjorde at de fortsatte. I ungdomsårene Specialisering. Mange i landsholdsgruppen dyrkede i starten af karrieren også andre idrætsgrene, mens de som faldt fra oftest specialiserede sig tidligt. Trænere Tryghed og stabilitet. Landsholdsgruppen såvel som talentgruppen havde i ungdomsårene trænere som var tillidsvækkende, skabte tryghed og harmoni i idrætsmiljøet. Udøverne oplevede ingen præstationskrav, resultaterne var ikke ligegyldige, men det var ikke det vigtigste. Træneren blev først og fremmest påskønnet for sine personlige egenskaber frem for sin idrætsfaglige kunnen. Talentgruppen Efter succes årene oplevede de at de havde svært ved at leve op til forventninger fra forældre, klubben, trænere og dem selv. I ungdomsårene trænede de meget, på et tidspunkt følte de sig udbrændte, og savnede forståelse fra deres træner. Landsholdsgruppen Forklaring på deres succes var ifølge dem selv at de var i et godt klubmiljø, havde kammerater i idrætsverdenen og ikke oplevede pres på sig.

For trænere er det vigtigt at have personlig kontakt med sine brydere for at få et indblik i deres verden og forstå deres situation. Desuden skal der være et miljø i klubben hvor det er rart at komme selvom man ikke har præsteret godt i weekenden. Bryderne må ikke opleve at det vigtigst er at sejre. Motivationen for at fortsætte skal være at blive en bedre bryder. Man kan tage motivationen fra enhver bryder ved at lave en klubkultur hvor det vigtigste er at

42

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

vinde, og hvor den vigtigste turnering er den næste. I enhver bryders karriere er der tider hvor det ikke går så godt, det kan være når bryderen rykker en alderskategori eller vægtklasse op. I de tider er det vigtigt at have nogle personer at støtte sig til, de nærmeste til det er trænere og klubledere. Men hvis de samme personer er dem der lægger pres på for at skabe resultater, har de ikke den fortrolighed der skal til for at være en støtte i de svære situationer. Det miljø trænere og klubben skaber rundt om bryderne er afgørende for at de bliver i sporten. Afgørende for at de udvikler sig i sporten er ligeledes kvaliteten af træningen. Udøveren skal have handlerum, og træneren skal især være opmærksom på ikke at styre og pacificere udøveren hvilket vil påvirke bryderens trivsel i en negativ retning. Trænerens påvirkning afhænger, bl.a. af trænerens faglighed og personlighed. Idrætsudøverne forventer at træneren er dygtig, så denne kan være en hjælp i deres projekt. Men ligeså vigtigt er det at træneren er et rummeligt menneske som de har tillid til. En tillidsfuld relation skaber mulighed for en reel dialog mellem udøveren og træneren. Samtidig er tillid fra trænerens side medvirkende til at bryderen føler sig tryg og sikker, og dette giver udøveren mulighed for at udvikle selvværd. Træneren er en central figur for udøveren både som menneske og som idrætsudøver. Den rolle og autoritet er vigtig at tage på sig som træner. Såfremt træneren ikke magter den opgave, er konsekvensen ofte et fravalg af idræt fra bryderens side. Både danske og internationale undersøgelser slår fast at træneren som person og trænerens måde at varetage træningen på er en særdeles vigtig årsag til frafald blandt børn og unge. Konklusionen er at trænerens rolle er afgørende. Træneren kan skabe en attraktiv eliteidrætskultur, bl.a. gennem et udviklingsrum med plads til at bryderen kan handle som aktør. Ligeledes bør træneren være aktiv i definitionen af forældrenes rolle. Træneren skal skabe sammenhæng mellem mål og midler. Det overordnede mål er bryderens kompetenceudvikling. Midlerne er coaching, mental træning og planlægning. Det er vigtigt at træneren er bevidst om sammenhængen, og at træneren bygger videre på redskaberne for at nå målet.

Sådan kommer man i gang! En lang række af de ‘handlinger man gør som træner, er intuitive, ubevidste og erfaringsbaserede. Både de metoder man anvender i vejledningen, og den stil man har som træner, kan betegnes som tavs viden. For at videreudvikle disse handlinger og dens tavse viden skal man som træner skabe bevidsthed om dem. En balance der hele tiden skal afsøges og diskuteres mellem idrætsudøver og træner. Balancen handler om tålmodighed i læreprocessen hvilket også bliver et spørgsmål om prioritering. Det er vigtigt at tage stilling til hvornår man som træner giver plads til udøverens egen udfoldelse, og hvornår man i højere grad tager over i processen. Begge dele kan have sin berettigelse. Læreprocesser kan være vanskelige og derfor er det naturligt at afslutte og være tilfreds inden målet er


nået. Trænerens opgave er at hjælpe udøveren med at blive i processen, at motivere samt at skabe nysgerrighed og lyst. Træneren bliver på samme tid også skaber af en bestemt kultur i et træningsmiljø. Træneren har ansvar for processen inden for træningens rammer. Men træneren har også ansvaret for rammerne som udgøres af kulturen, dens rutiner, vaner, organisering, roller og værdier.

skellig kraft. De elementer, der udspringer af trænerens værdier såsom handlinger, sprog, beslutninger og prioriteringer bliver afkodet af bryderen. Og det skal træneren være bevidst om. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på at træneren ikke kan ikke-kommunikere. Selvom man ikke siger noget, siger man en del. Det er bare bryderen der tolker på det usagte. Et godt råd er derfor at kommunikere verbalt, og skabe overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør.

Træneren som kulturskaber

Eksempel: inden stævnestart og kampstart tages en dialog om hvad kampen skal bruges til. Det kan være at komme i parterre og opnå at rulle sin modstander. Fokus på udvikling. Når kampen går i gang, ses det ikke sjældent at træneren bliver resultat orienteret. Bryderen fører måske knebent eller mangler bare et point for at vinde. Der vendes bort fra det aftalte og fokuseres på noget ”sikkert”, eller på at undgå/passe på at ryge i et greb. Opgaven/det fokus på udvikling der stilles, skal være ”sandsynligt/muligt”.

Bryderen skal både udvikle kompetencer gennem processerne men også gennem kulturen. Det er derfor vigtigt at træneren tager rollen som kulturskaber seriøst. Kulturen er, bl.a. præget af de værdier og holdninger som træneren besidder. Værdier gennemsyrer alle vores handlinger herunder også til - og fravalg samt vores menneskesyn. Værdierne og holdningerne kommer konkret til udtryk i trænerens forventninger til udøveren, og den måde hvorpå forventningerne bliver skabt og omtalt. De kommer også til udtryk i samværet, i fællesskabet og i relationen mellem træner og bryder. Træneren kan med stor fordel tydeliggøre egne og drøfte fælles værdier med sine brydere. Værdidrøftelser er i dag en stærk ledelsesdisciplin for gennem værdidrøftelserne klæder træneren bryderen på til selv at tage ansvar for handlinger og beslutninger. Denne pointe giver især mening når man ser alternativer for sig. Alternativet er at man skaber kulturen og leder sine brydere ved hjælp af regler. Det fratager udøveren et ansvar som i stedet bæres af reglerne. Ved at have værdier som ledestjerne, skaber træneren plads til at bryderen kan udfolde sig og udvikle kompetence. Værdier kan være svære at tale om – meget lettere er det at tale om konsekvensen af værdierne. Det kan man, f.eks. gøre ved at drøfte følgende punkter: •  Hvad er god træning? •  Hvad er en god træner? •  Hvad er en god stemning på holdet? • Hvad er en god ansvarsfordeling mellem idrætsudøver og træner? •  Hvad er en god læreproces? •  Hvad er et godt træninqsmiljø? •  Hvad er et godt forældresamarbejde? Disse spørgsmål kan give anledning til nogle drøftelser; hvor alle bliver bevidst om egne og andres behov. Og hvor der naturligt sker en afklaring og afstemning af forventninger. Det vil kunne udvikle kulturen i en retning der er betydningsfuld for træner og bryder. Samtaler om værdier vil også gøre det nemmere for idrætsudøverne at tage et ansvar generelt. Det er en god ide at bruge nogle møder til at drøfte disse ting eller vende sig til at tage det med i de daglige evalueringer. Det er især træneren der er kulturskaber i kraft af sin ledende rolle. Træner og bryder er ikke ligeværdige - men lige værdige. Af den årsag påvirker de tingene med for-

Der er trænere der undrer sig over at deres bryder aldrig kommer til tiden. Forklaringen kan være at træneren aldrig har kommenteret det fordi træneren mener det er bryderens eget ansvar, eller at det er noget, bryderen nok kan regne ud er uacceptabelt. Det kan også være at træneren igennem en lang periode selv er kommet for sent hvorved det har skabt kultur. Som træner bør man altid først kigge på sig selv når man vil udvikle eller ændre en kultur.

Feedback kuItur: For at skabe en kultur, hvor der udvikles kompetence, er anerkendelse og respekt for bryderen meget vigtig. Det er muligt at understøtte dette gennem feedback. For at udvikle sig som menneske er man afhængig af at blive set, bekræftet og værdsat af omgivelserne. Feedback er når man får en tilbagemelding på det, man har gjort. Det kan, f.eks. være via en samtale, en evaluering, gennem en præstation eller en umiddelbar reaktion. Det gode ved feedback er at det er et værktøj der er gratis og nemt at bruge. For mange trænere handler det om at blive opmærksom på udøvernes behov for feedback og prioritere det på lige fod med andre træneropgaver. Der er noget helt grundlæggende i det at blive set - at få feedback. Man trives og skaber sig selv i en kultur hvor andre reagerer på en. Det er en måde at forholde sig aktivt til hinanden på. Derfor er det også paradoksalt at kritisk men konstruktiv feedback ikke alle steder er velset. Feedback bør anerkendes af træneren og gå begge veje. Når idrætsudøvere giver feedback til træneren, er det et billede på lyst til udvikling og forandring. Træneren skal skabe rammerne for feedbacken. Det betyder i praksis at sikre at der bliver givet feedback, og at det bliver gjort på en ordentlig måde. Lysten til at modtage feedback afhænger ofte af måden, det bliver gjort på. BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

43


Gode råd omkring feedback: Skab en kultur hvor der efterspørges feedback som er: •  Beskrivende og ikke vurderende. •  Specifik og konkret, uden generaliseringer. • Uden kritik, men med fokus på begivenheder og handlinger. •  I forhold til noget modtageren kan gøre noget ved. • Tæt på situationen. Overvej dog om bryderen er i stand til at modtage, lige ef-ter et nederlag, eller for den sags skyld lige efter en sejr. Skab også feedback kultur bryderne imellem. Når udøverne har lidt erfaring kan denne erfaring inddrages i træning ved at de giver deres makker feedback i tekniktræningen (i modsætning til at vente på at træneren kommer rundt). De kan udfordres ved at spørge til hvordan man kommer til en grebssituation, eks. hvordan kommer man fra oprulning til at koble hoved i klemme? Eller hvordan kommer man ud af en situation? Dermed får de en dybere brydeforståelse end blot at kunne reproducere træneren. Trænere der kun præsenterer færdige løsninger sætter sig i rollen som ekspert, og der er risiko for at udøverne ikke lære selv at finde løsninger men afventer eksperten. Den inspirerende træner stiller spørgsmål og skaber læringssituationer hvor bryderne selv finder svarene. Træneren skal fortsat definere rigtigt og forkert, det skal ikke være rundbordspædagogik med spørgsmål som - hvad syntes du selv? Bryderne med lidt erfaring skal have simple udfordringer såsom, ”hvordan kan du forhindre din modstander i at rejse sig fra parterre?”. Erfarne brydere skal have opgave med større kompleksitet, ”hvorfor gik du med i 3 hovedfaldsgreb i samme kamp?” Spørge ind til konkurrencesituationen – hvordan skal din opladning til kampen foregå, så du er bedst muligt forberedt? Dette er mere komplekst, men de har prøvet forskellige løsninger og skal vælge den der fungerer for dem. Brydere på højt niveau skal løse opgaver ingen endnu kender svaret på. Det kan være hvordan skal taktikken være mod en bestemt modstander, eller hvad skal optimeres i din hverdag, for at du når dine mål?. Ekspertbrydere stiller selv opgaverne. De oplever måske at mangle eksplosivitet i afslutningen af et løft. Løsningen herpå er måske at rådføre sig med en højdespringer som er blandt de mest eksplosive idrætsudøvere og overføre deres træningsprincipper.

44

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

En træner der inspirerer udøvere, har brydere der træner brydning mange timer om dagen. De træner brydning når de reflekterer over de opgaver, træneren har stillet dem og over de opgaver de stiller sig selv. Forstil dig at bryderen spørger sin træner - hvad skal jeg gøre når modstanderen tager min yderside? Træneren svarer, ”prøv at finde svaret på Youtube og vis det for os andre til næste træning”. Prøv at komme på andre opgaver, der kan inspirere dine udøvere. Træneren bør i det hele taget have et vågent øje på sig selv og de forskellige roller der skal udfyldes for at evaluere dem og udvikle dem. Trænerjobbet er betydningsfuldt og komplekst. Derfor bør enhver træner også have fokus på sin personlige kompetenceudvikling og ikke tilsidesætte denne for udøvernes kompetenceudvikling. Det gælder både på det faglige, det formidlingsmæssige og på det menneskelige plan. Ens træner-stil bør underlægges en kvalitativ vurdering med jævne mellemrum, ”var det det rigtige jeg gjorde, hvilken oplevelse og hvilke følelser fik mig tiI at reagere sådan, og hvad kunne jeg ellers have gjort?”. Derudover er bevidstgørelsen med til at eliminere læringsfilteret når træneren stifter bekendtskab med pædagogiske eller psykologiske teorier. Eller når træneren ser eller hører om nye ideer til trænings- og konkurrencesituationer. Vær opmærksom på dit syn, blik, kropssprog, gestik, mimik og stemmebrug. Tænk over om du er i ”højde” med den du formidler til. Om du fronter eller står med siden og ryggen til. Vurder din og brydernes placering i salen, under instruktion. Hvorfor råbe fra den ene ende til den anden hvis det bare afhænger af at flytte sig tættere på de aktive - brug sund fornuft. Start din træning med at samle bryderne. Fortæl kort om dagens program, lav en kort forventningsafstemning, giv medindflydelse. Slut din træning med at samle bryderne igen. Skab fællesskabs følelse med kort anerkendende evaluering, nogle klap på skulderen og ”high fives”. Om muligt stå i døren og sig farvel og tak.

Anvendt litteratur i kapitel 4: • Team Danmark – Aldersrelateret træning • Truesport.ca


Kapitel 5 Træningsmiljø

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

45


Træningsmiljøets karakter har stor betydning for både udøvernes sportslige udvikling og fastholdelse i idrætten. Mange faktorer spiller ind på træningsmiljøet: Foreningsstørrelse, fysiske rammer, idrættens karakter m.m. Det vigtigste for børn og unges hverdag i foreningen er det nære træningsmiljø, altså relationen mellem træner og udøver og udøverne indbyrdes. For at skabe et træningsmiljø hvor det er sjovt og spændende at blive udfordret og udvikle sig som udøver, er det vigtigt at der aktivt arbejdes med at skabe et trygt og sikkert træningsmiljø. Et træningsmiljø hvor fokus er på selve processen og det at udvikle sig frem for resultater. I et resultatorienteret træningsmiljø er det hårdt for udøverne at begå fejl og fremstå sårbare. Det hæmmer udviklingen da det kræver muligheder for at begå fejl og lave eksperimenter at udvikle og forfine tekniske færdigheder.

Træningsmiljøet er i høj grad afhængig af indbyrdes relationer mellem træner og udøver. Især med udøvere i pubertetsårene må træneren være imødekommende og acceptere at de unge skal vælge idrætten til. Fortsat motivation hos udøveren kræver anerkendelse fra træneren.

Medindflydelse på træningens indhold, målsætninger og planlægning er en direkte måde at involvere udøvere og vise dem tillid. Det er med til at skabe ejerskab og et positivt idrætsmiljø. En anden måde at præge og styre en del af træningsmiljøet på, er ved at trænere og udøvere i fællesskab formulerer en samarbejdsaftale for holdet. Ved at arbejde med den måde man ønsker at omgås, og hvilke ting man vil acceptere som hold, kan man på sigt skabe et positivt træningsmiljø. Omfanget og detaljegraden skal tilpasses aldersgruppen og holdets sammensætning. Alle bliver inddraget i processen med at fokusere på normer og værdier på holdet hvilket styrker sammenholdet. En samarbejdsaftale kan være en række regler, som man er enige om på holdet.

Faktaboks 2 Det gode træningsmiljø Samarbejdsaftale • Hold aftaler og vær pålidelig. • Lov ikke noget, du ikke kan holde. • Tal ikke negativt om andres eller egen præstation. • Anstreng dig – gør altid dit bedste. • Vær åben og ærlig omkring din træning. Overvej følgende spørgsmål: • Er dit træningsmiljø fokuseret på proces eller resultater? • Hvilke regler gælder for den måde træner og udøver omgås i din klub? • Lav en træningsfilosof på ti punkter for dit hold!

46

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Børn og unges hverdag Børn og unges hverdag er fyldt med forskellige tilbud og arenaer hvor de indgår som aktører. Der er tale om skole, SFO, klubber, venner, familie, idrætsforening og meget mere. Hver arena har sine egne værdier og normer hvor der stilles forskellige krav og forventninger til børnene og de unge. Men der er ikke nødvendigvis sammenhæng eller koordinering mellem de forskellige arenaer og heller ikke indbyrdes accept af hinandens værdier og normer. F.eks kan det i ungdomsklubben være en væsentlig værdi at gå til fest mens det i brydeklubben ses som skadeligt for udøverens udvikling. Ligeledes er der ikke koordinering af lektiebyrde og sæsonplan. Det betyder at det grundlæg-


gende bliver op til børnene og de unge selv at navigere og vælge til og fra mellem de forskellige arenaer. Det bliver de sociale relationer og den enkeltes identitetsprojekt der er styrende for deltagelse i de forskellige arenaer. Identitetsprojektet er det vigtigste projekt gennem opvæksten. Arenaer der ikke giver mening for den enkeltes individuelle udvikling, bliver nemt valgt fra. Det er vigtigt at brydeklubberne erkender denne udfordring og tør komme med løsninger der imødekommer børn og unges travle og omskiftelige hverdag. I det moderne samfund kan man ikke blot slå dørene op til kompetent brydetræning to gange om ugen og forvente at fastholde børn og unge. Brydeklubberne skal møde deres børn og unge som hele men-

nesker og give dem mulighed for at udvikle såvel sociale som sportslige kompetencer. Således danner brydeklubberne platform for en del af det identitetsprojekt, børn og unge er i gang med.

Trænerstyret holdtræning Træning er ofte organiseret omkring trænerstyret holdtræning. Denne træningsform er kendetegnet ved nogle faste rammer for træningen: Sted, tidspunkt, deltagere og indhold. Altså en klassisk træningstype, hvor et fast hold mødes, fx hver tirsdag og torsdag mellem kl. 18 og 20, og træneren har en plan samt ansvaret for den træning der skal gennemføres. Det er en effektiv måde at organisere sig på som mange idrætsgrene har gode erfaringer med. Den trænerstyrede holdtræning er med til at sikre kvalitet i udførsel af træningen da træneren har mulighed for direkte at påvirke udøverne. Samtidig kan træneren sikre fremdrift og progression i træningen. Træningsformen er velegnet for alle aldersgrupper, men især den præpubertære gruppe er afhængig af denne træningstype for at få kvalitet og indhold i træningen. Der er dog en række udfordringer som den trænerstyrede træning har svært ved at møde. For det første er der i reglen ganske stor spredning på et hold hvad angår alder og udvikling, og hvor længe de har gået til brydning. Der kan være udøvere som i perioder er forhindret i at komme til et af de ugentlige træningspas. Kan vedkommende så være en del af holdet? Hvad med udviklingen af færdigheder? Hvad med det sociale tilhørsforhold? Typisk ender det med at børn og unge der går glip af en del af holdtræningen, glider ud af holdet og ud af idrætten. Ikke fordi de ikke nyder idrætten, men fordi de mister tilhørsforhold og deres sportslige færdigheder går i stå. Det stiller store krav til trænerens evne til at lave differentieret træning. Det mest gunstige er at der er tilknyttet mere end en træner til holdet således at niveau opdeling af noget af træningen er mulig. Begrænsninger i adgang til faciliteter og trænerressourcer betyder generelt at det er vanskeligt at tilbyde den træningsmængde der er nødvendig i den pubertære og postpubertære periode. Desuden kan trænerstyret holdtræning forhindre udøveren i at tage ansvar for og ejerskab i sin træning. Dette er færdigheder som er vigtige for at udvikle sit fulde potentiale i idrætten og i forhold til fastholdelse. For at imødegå denne udfordring må brydeklubber og trænere tænke kreativ. Trænerne må kunne differentiere, dvs. de må kunne tilrettelægge træningen, så den så vidt muligt tager hensyn til den enkelte bryders forudsætninger. Det er en flot teori som imidlertid er mere end vanskelig at håndtere i praksis. Men det er vigtigt, og jo bedre det lykkes, desto større virkning har træningen. Det er det, ATK drejer sig om. Forslag til differentieret træning: 1. Træner-team Dan så vidt muligt et hold af trænere. Flere trænere/hjælBRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

47


petrænere kan selvsagt give individuel støtte til flere end hvis én træner er alene om opgaven. 2. Krav og forventninger Afpas krav og forventninger til den enkeltes forudsætninger. Kræv mere og forvent mere, f.eks. når der trænes akrobatik, af den øvede end af begynderen. 3. Brug arbejdssedler (Se eksempel) Det tager lidt tid for træneren, men det er umagen værd. Ved opdeling i grupper som får hver sin arbejdsseddel, kan træneren i nogen grad differentiere, og hvis opgaven er rigtigt valgt, kan bryderne godt lide at organisere og arbejde på egen hånd. Lad arbejdet vare f.eks. 20 min., og afslut med at de viser for hinanden hvad de har fået ud af det. Opgaverne har naturligvis sammenhæng med træningen og kan varieres i det uendelige.

rollemodeller. Det er vigtigt at supervision fokuserer på kvalificeret gennemførsel. Udøveren har selv ansvaret for at gennemføre den planlagte træning. Normalt er indholdet planlagt i samarbejde med træneren for en periode af gangen. Udøveren har mulighed for løbende at søge vejledning og blive coachet i forhold i gennemførelsen af træningspasset. Denne træningstype giver udøveren erfaring med selv at have ansvaret for gennemførelsen af træningspasset i forhold til forskellige parametre, fx tid, intensitet og kvalitet. Udøveren står altså ikke alene med ansvaret men har hele tiden mulighed for kvalificeret sparring. Superviseret træning er nødt til at ligge på faste tidspunkter, men udøvere fra forskellige hold, med forskellig alder og færdighedsniveau kan deltage. Det er også muligt at tilbyde træningsformen flere gange om ugen,

Tabel 7 Eksempel på en arbejdsseddel 1. Flyvende mare

1-2-3-2-1. A slår 1 greb til begge sider, så slår B 1, derefter slår A 2 osv.

2. Bro

Træn rundgang, overslag og kastebevægelse i 1 min.

3. Hovedfaldsgreb

A tager 5 til begge sider, så B, A tager de sidste 5, dernæst B

4. Kolbøtter

For- og baglæns, håndstand og hovedspring. Træn i 2 min.

5. ½ nelson

A angriber i ½ min., derefter B. Der gøres modstand.

6. Leg i rundkreds

Undgå selv og forsøg at få de andre til at røre dukken eller andet der er lagt på måtten.

Fleksible aldersgrupper og færdighedsniveauer For at tilbyde en alsidig og samtidig udfordrende udvikling af det enkelte barn eller unge er det nødvendigt at se på den biologiske alder sammenholdt med færdighedsniveau. Kun ved at inddrage disse parametre i træningsplanlægningen kan man sikre både en social og sportslig positiv udvikling. Derfor er det en god ide at etablere træningshold hvor udøverne har samme biologiske og/eller færdighedsniveauer. F.eks. kan en 13- årig og 16-årig have den samme biologiske alder og færdighedsniveau og derfor have glæde af samme træningsindhold. Træneren må også kunne anvende forskellige træningstyper i forbindelse med samme hold. Her kan der være tale om at der udover den trænerstyrede holdtræning, er superviseret træning og egen træning.

Superviseret træning Superviseret træning er en træningstype hvor udøveren selv eller i samarbejde med andre udøvere gennemfører et træningspas under supervision. Supervisionen kan foretages af udøverens egen træner, andre trænere eller

48

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

men kun forpligte udøveren til at komme til ét af træningspassene. Altså en fleksibilitet i forhold til at indpasse træningen i hverdagen. Superviseret træning er et godt supplement for den pubertære og post-pubertære gruppe. Træningen imødekommer deres behov for selv at have handlefrihed og ansvar. Især for den pubertære gruppe er det vigtigt med en aktiv supervisering for at sikre kvalitet og progression i træningen. Den postpubertære gruppe er selv i stand til at tage større ansvar.

Egen træning - selvtræning I de fleste idrætter bliver det i puberteten og postpuberteten nødvendigt at de unge supplerer deres holdtræning med egen træning for at nå en højere træningsmængde. Typisk har egen træning været kredsløbstræning eller styrketræning som et supplement. Her kan den unge individuelt fokusere på de aspekter, vedkommende ønsker at udvikle. Egen træningen kan med fordel indeholde fysisk-, taktisk-, teknisk- og mentaltræning. Det kræver blot en periodeplanlægning, der giver udøveren retningslinjer og fokuspunkter på indholdet af træningen. Egen træning har den store fordel at den kan være meget fleksibel i forhold til, hvornår på dagen den gennemføres. Samtidig giver egen træning udøveren et rum hvor der er tid til re-


fleksion og til at eksperimentere med, fx teknik. Især den pubertære og post-pubertære gruppe har meget glæde af at have et træningsrum, de selv har ansvar for. Egen træningen kan foregå alene, eller udøvere kan indbyrdes koordinere at mødes omkring træningen. Her kan udøvere med forskellige alder, køn og færdighedsniveauer drage fordel af at træne sammen.

• Hvilke udfordringer er der for at gøre træningen mere fleksibel? Hvordan løses de? • Diskuter hvordan træningen kan organiseres i din klub for at udvikle og fastholde børn og unge. • Lav en ugeplan for træning af den præ-pubertære, pubertære og post-pubertære gruppe i din idrætsklub.

Overvej følgende spørgsmål: • Er din brydeklub fleksibel i mødet med børn og unge?

Anvendt litteratur i kapitel 5: • Torben Lindby – Den tekniske og taktiske træning

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

49


50

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept


Kapitel 6 Talentudvikling

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

51


Det er komplekst at vurdere talent. Spørgsmålet er om det overhovedet er muligt at spotte et talent – ja, hvad er et talent egentligt. Talentbegrebet har to dogmer, man er født med en gave, der sætter en i stand til at opnå storhed eller at alle har muligheden til storhed, men man skal arbejde hårdt for det. Fælles for topatleter er, at de har mange års intens træning bag sig. Men det er endnu ikke lykkedes at finde de medfødte kompetencer, der adskiller topatleterne fra de, der ikke lykkedes. Selvom fodboldspilleren Michael Laudrup havde et medfødt talent, så har han trænet helt ekstra ordinært meget. En af verdens bedste basketballspillere, Michael Jordan, var et talent men blev ikke optaget på college første gang han søgte. Så trænede han efterfølgende ekstraordinært meget og blev optaget. Begge er citeret for at sige, ”det er pudsigt, jo mere jeg træner, jo mere heldig er jeg i kamp”. I brydning udfordres talentet og med det faktum at det oftest ikke er muligt at forudsige modstanderens næste angreb eller næste forsvarsaktion. Det betyder at man hele tiden skal tilpasse sit bevægelsesmønster/kraft/hastighed efter modstanderens aktioner.

52

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

I modsætning til eksempelvis en spydkaster som er uden indflydelse af udefrakommende. Spydkast er ligeledes en enkeltstående aktion med en fast start og afslutning. Brydekampe er en kombination af statisk arbejde og kontinuerlige bevægelser som består af en serie af aktioner, eks. en indgang til et kast, og efterfølgende kast og afslutning. Brydning stiller store krav til kropslige færdigheder i udvikling af kraft, koordination, men også nogle kognitive færdigheder i forhold til taktik og i at fastholde motivation og positiv tænkning. Der findes ikke pålidelige test der kan udvælge talent, dermed bliver det op til en subjektiv vurdering. Det bliver derfor let at vælge de forkerte talenter. Når vi leder efter talenter, så ser vi på sporten ud fra, hvor den er lige nu, men hvordan ser den ud i 2028? Til den tid har reglerne helt sikkert ændret sig, og kravene til bryderne er anderledes end i dag. Hvis et talent kan være medfødt, kan det i hvert fald ikke spottes. Betyder det at alle har muligheden for at bliver topatleter. Dette er det andet dogme om talent. Psykologiprofessoren Anders Ericsson har forsket i hvad eksperter indenfor sport, musik, flyvning mm har til fælles. Han fandt ikke nogen særlige gener, men derimod store


mængder træning og engagementet i træningen. Træning hvor udøvere kommer ud af deres komfort zone og udfordre sig selv, hvor de analyserer på deres præstation og søger hjælp fra andre. Psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi, bag artiklen ”holdtræning, der lykkes”, har i sin forskning fundet at der ikke findes noget objektivt talent, noget man kan måle. Derimod hører talentet til i det miljø udøveren befinder sig i. Udøvere bliver dygtige, når de er interesseret i sporten og interesseret i deres holdkammerater og trænere. Derudover skal trænerne anerkende udøverens talent. Selv blandt de dygtigste brydetrænere er der på ingen måde enighed om, hvem der var de største talenter. Brydere i en klub møder en træner der anerkender deres talent, mens samme bryder i en anden klub ikke anerkendes for sit talent. Så det kan være tilfældigt om en bryder lige er heldig at komme til et miljø, hvor de trives - og hvor trænerne ser dem som et talent. Talent er vanskeligt at definere og spotte, men de kan udvikles med rette træning og i rette træningsmiljø. Vi må sørge for at pleje alle maksimalt, hvilket er hensigten med BRAT. Det sker ved at bryderne får en træning, der svarer til deres udviklingsniveau. Udover træning i fysiske og tekniske færdigheder skal de mentale færdigheder udvikles, så bryderne har lyst til de mange timers træning og kan fokusere på at træne på den rigtige måde. Derudover kræves der målrettet indsats. Der kræves selvtillid, commitment, emotionel stabilitet, opgaveorientering og mental robusthed, færdigheder som hos den voksne eliteidrætsudøver. Disse færdigheder skal vi ikke lede efter hos unge brydere, da man ikke må gå ud fra, at børn er små voksne, der endnu ikke er slået igennem. Færdighederne skal derimod udvikles. Accepterer vi at talentudvikling er en langsigtet proces, hvor målet ikke er at levere topresultater i ungdomsårene, er det andre mentale færdigheder, der skal udvikles i ungdomsårene: • Disciplin; at have viljen til at træne under klubbens regler og normer, samt at acceptere at elitesatsningen kræver tid fra venner og familie • Commitment; glæde ved brydning og en indædt vilje, samt at kunne planlægge sin karriere • Modstandskraft; at overvinde barriere og komme igen efter perioder med modstand • Bruge støtte; opsøge og bruge social støtte i omgivelserne – og ikke forvente at andre kommer til en

Vi må ikke opfatte det som færdigheder der kommer af sig selv. Trænerne skal have øje herfor og i talesætte dem. Når brydere, eks. udviser den ønskede disciplin og når de ikke gør, er det en lejlighed til at tale om det. Det er langt nemmere at udvikle gennem anerkendelse for forsøget end at dunke dem i hovedet, når det ikke lykkedes. Træneren ved kun hvad udøveren tænker, hvis han spørger. Så spørg til hvordan de har det med at skulle pri-

oritere mellem skole, træning, arbejde, venner og familie. Hvilke tanker går der gennem hovedet og hvad er deres strategi for at komme videre, når der er perioder med modstand, eks. ved en skade.

Den optimale træning Træning, træning og atter træning er opskriften på succes. Fælles for eliteidrætsudøvere er ikke særlige gener, men derimod store mængder bevidst målrettet træning, hvor udøverne er intenst til stede. Den bevidst målrettet træning har tre pointer: 1.  Fuld fokus. Fuld fokus betyder, at man er 110 pct. koncentreret. Man øver sig, presser sine grænser, eksperimenterer med andre udførelser og kommenterer kritisk på egen udvikling. Det er mentalt krævende. Det er ikke kvantiteten, men kvaliteten af øvetiden, der gør forskellen. 2.  Forbedre præstationen. Det sker kun, når man presser sig selv ud af komfort zonen og ind i læringszonen. Ved kun at gøre det, man allerede kan, forbedrer man sig ikke. Store talenter er kendetegnet ved hele tiden at sætte ny ambitioner om at ville nå nye færdigheder og indsigter. 3.  Løbende feedback. Jo mere talentfuld, man er, jo mere har man brug for andres hjælp til at blive endnu mere talentfuld. Der er nemlig blinde pletter i ens opfattelse af sig selv. Man bliver dårlig ved blot at lade stå til eller trænerne ikke tør give feedback til den dygtige udøver. De helt store talenter er derfor kendetegnet ved deres evne til at omgive sig med dygtige trænere. Ikke kun den samme træner. Det, der driver talenterne, er muligheden for at være dybt engagerede i deres træning og muligheden for at gøre fremskridt. Det er altså den indre tilfredsstillelse/ motivation der er drivkraften for talentet.

Overgang fra talent til elite Politik for talentudvikling Team 2020 indgår under Danmarks Brydeforbunds (DB) talentudvikling. Det overordnede formål med talentudviklingen er at give bryderne forudsætningerne til at blive fremtidens verdensklasse brydere, og dermed sikre, at der i fremtiden vil være kvalificerede brydere på kommende landshold og opfylde DB langsigtede målsætning om; hvert år at have 2 brydere i medaljekampe ved VM, EM eller OL, hvoraf én skal være medaljetager. Der bestræbes et højt informations niveau, mellem træner, bryder og forældre. Brydere i DB’s talenttrup er minimum 15 år gammel/ungdomsbryder. Der deltages i samlinger og stævner i ind - og udland. I nogle tilfælde forventes det at talenttrup brydere deltaBRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

53


ger ved udvalgte stævner under egen klub. Der er egenbetaling til forbundet for at være en del af DB’s talenttrup. I de fleste tilfælde betales denne egenbetaling af klubben.

Mål for Team 2020 Det primære mål er at udvikle elitebrydere og dermed sikre fødekæden til kommende seniorlandshold. Elitebrydere er jvf. eliteudvalget definition: Seniorer der deltager på højeste internationale niveau. Ungdom og juniorer med et ekstraordinært potentiale til at nå international elite (blandt de bedste i verden i deres alderskategori). Delmål frem mod dette mål er: • At bryderne opnår viden om kost, diæt samt restitution og betydningen heraf i træning og konkurrence. • At give bryderne handlekompetence i at agere som en eliteidrætsudøver omkring træning, kost, søvn samt planlægge tilværelsen ved siden af sporten, således der er overskud til at satse på brydning. • At bryderne får erfaring med grundtræning samt basal viden om sæsonplanlægning og internationale grundteknikker. • At bryderne efterlever DB’s politik om doping og præstationsfremmende metoder.

54

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

• At samle alle interessenter omkring elitebrydningen og skabe en stærk holdånd på tværs af hele bryde Danmark. • At skabe konkurrence på holdet i forhold til udtagelser til internationale mesterskaber. • For at sikrer den røde tråd, samt for at skabe tæt samarbejde med klubberne, bliver klubtrænere inviteret med. • Træningsindhold og fokus: •  Det første år består tekniktræningen af en hel del grundtræning med henblik på at vurderer rydernes niveau. Der arbejdes videre med teknikken (fra tidligere drengesamlinger) – med en progressiv udvikling mod en international stil. Dette skulle bryderne gerne mestre i deres sidste år som ungdomsbryder. Der bliver løbende arbejdet med fokus på et større repertoire og taktikken får også en større rolle omkring 18 års alderen. De sidste to år som juniorbryder, bliver der arbejdet meget med forskellige kombinationer (f.eks. på løft) hvor også arbejdet med individuelle sportslige udviklingsplaner påbegyndes. Fysikken er en naturlig del af træningen gennem sæsonen. Det gælder både styrke, udholdenhed samt ”evnen til at sætte pres på modstanderen” og ikke mindst i skadesforebyggende øjemed. Der vil være træningspas med styr-


ketræning, hvor der gennemgås et relevant program med hensynsstagen til deltagernes alder, niveau og sæson. Klubtrænere inviteres i videst mulig omfang til disse samlinger og i fællesskab gennemgås og laves disse planer. I de sidste år som junior, bliver der endnu større fokus på fysikken for at forberede bryderne på overgangen til seniorrækken. Der afholdes løbende holdmøder ved samlingerne, hvor der vejledes og rådgives om hvor stor en betydning søvn/hvile, kost og ernæring har, når man træner. Ved samlingerne er der også teambuilding opgaver, da det også er vigtigt at skabe holdfølelse! Optagelse i truppen: Som aspirant til truppen vil der primært blive inviteret ungdomsbrydere til samlinger. Nye brydere der bliver inviteret til samlingerne, er ikke automatisk optaget i bruttotruppen. Nogle brydere bliver ligeledes ”siet fra” efter en eller flere samlinger/stævner. Det betyder ikke at bryderen er udelukket i al fremtid, men at den pågældende sandsynligvis ikke er helt egnet endnu. Forud for endelig optagelse i bruttotruppen gennemføres der personlig samtale med bryder samt dennes forældre for at sikre en forventningsafstemning til alle parter. Optagelses kriterier og forventninger: Der udtages kontinuerligt brydere til Team 2020 på baggrund af følgende kriterier: • Motorisk talent (evner at lære ubesværet og hurtigt) kan, f.eks. vurderes ud fra gymnastiske øvelser • Teknisk talent der kan vurderes ud fra motorisk bevægelse og forståelse/fornemmelse • Fysisk talent der kan vurderes ud fra fysisk trænérbarhed, udholdenhed og smidighed • Motivation for at træne • Ambitioner • Fysisk robust (undgå skader) • Modenhed Vi forventer at deltagerne udviser en vis grad af modenhed: • Modenhed til at træffe beslutninger der vil påvirke ens egen og ens families dagligdag • Modenhed til at fastholde sin beslutning når familie eller venner forventer at den aktive tager til fødselsdage eller lignende. Vi forventer at bryderne deltager kontinuerligt i klubtræningen og at en træningsuge består at 4-6 træningspas pr. uge. Nogle træningspas kan med fordel lægges udenfor brydeklubben. Trænere opfordres til at tage en snak med bryderen om alternative træningsmetoder, som kan forbedre fysikken og evt. også virke skadesforebyggende.

Resultat- præstations- og procesmål Fælles for al idræt såvel som i de fleste andre forbindelser, hvor der tales om det at præstere, er det normalt at benytte resultatmål. Kort sagt at have en bestemt vindertid eller det at vinde over andre. Ens egne resultater bliver sammenlignet med andres, således at ens vurdering af egen indsats bliver sat i relation til andres præstationer. Ligesom ved resultatmål så kan en person der har opsat præstationsmål også foretage sammenligninger, men kun mellem sine egne præstationer. Således gælder det om at slå sin egen rekord, uden at sammenligne med hvordan andre har præsteret. Fokus på egen præstation gør at målet kan være at forbedre den, såvel som blot at holde status quo. En tredje type mål er procesmål. Her er det personens mål at forbedre en del af præstationen, fx hvordan en bestemt del af et greb føles. Som eksempel på de tre måltyper kan der tages udgangspunkt i grebet omvendt livtag. Procesmålet kunne være at løftet fra madrassen skulle forbedres således selve løftet lykkes oftere. Præstationsmålet kunne være at forsat blive dygtigere til, at slå grebet, og resultatmålet kunne være at slå omvendt livtag til 5 point således runden vindes. Konkurrenceresultatet til et stævne eller en kvalifikation til et mesterskab påvirkes altid af hvordan medkonkurrenterne præsterer. Således har individet mindre kontrol over resultatmål sammenlignet med præstations- og procesmål. Det er derfor fordelagtigt at man hovedsageligt arbejder med disse to mål, da resultatmål så som kvalifikation til et OL, kan fjerne fokus fra individets umiddelbart forestående kvalifikationskamp til selv samme resultatmål.

Anvendt Litteratur i kapitel 6: • Psykologiprofessoren Anders Ericsson • Psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi • Team Danmarks ATK • Idrætsledelse, Hassmén & Hassmén, 2011, kap. 9 side 190-192

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

55


56

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept


Kapitel 7 Bryderens sundhed

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

57


Sund kost Det er vigtigt at give sin krop de rigtige næringsstoffer gennem sund kost og ernæring - især hvis man dyrker meget idræt. Hvis man tager disse ti officielle kostråd som udgangspunkt, får man et fornuftigt forhold mellem de forskellige former for energi. • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv • Spis frugt og mange grøntsager • Spis mere fisk • Vælg fuldkorn • Vælg magert kød og kødpålæg • Valg magre mejeriprodukter • Spis mindre mættet fedt • Spis mad med mindre salt • Spis mindre sukker • Drik vand

Fjerkræ/æg Skaldyr Fed fisk Magert kød

Kartofler Fuldkorn Gryn/ris Pasta Brød

Grøntsager Frugt

Tabel 8 Forslag til fødevareindtag på en almindelig træningsdag Eksempel på kulhydratrige madvarer der, for en person på 70 kilo, sikrer cirka 10 g kulhydrat pr. kg kropsvægt: Bemærk at der kun er nævnt kulhydratrige madvarer. Der må naturligvis gerne indtages andre næringsstoffer sammen med – for eksempel protein i form af kød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter. Hold dog indtaget af fedt lavt.

58

Morgen

morgenmadsprodukt med skummetmælk 1 glas juice 1 banan 2 skiver fuldkornsbrød med honning/marmelade

Formiddag

sportsdrik eller saft (ikke light)

Frokost

fuldkornsbrød (for eksempel lavet til sandwich) 1 muffin/fedtfattig kage 1 glas smoothie

Eftermiddag

yoghurt 1 glas juice

Aftensmad

kogt fuldkornspasta frugt salat + 2 is-kugler sportsdrik eller saft

Sen aften

50 g chokolade eller tørret frugt

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept


Kulhydratindtag forud for konkurrence Atleter har ofte et favorit førkonkurrencemåltid der ikke bare giver energi under konkurrence, men som også føles ’rigtigt’ i forhold til at forebygge sult, maveproblemer og tilgængelighed. I sportsgrene som ikke forårsager udmattelse (svømning, trampolin, sprint, spring, kast), behøver måltidet ikke hovedsageligt at bestå af kulhydrater. Men i intense konkurrencer der har en varighed på mere end 60 minutter, anbefales atleter enten at: • Spise et måltid eller en snack der giver 1-4 g kulhydrat pr. kg. kropsvægt inden for den periode på seks timer, der går forud for konkurrence eller • Springe førkonkurrencemåltid over, hvis det opleves som en gene, men KUN hvis atleten har fulgt en kulhydrat-loading diæt et par dage forud for konkurrence, og hvis konkurrencen ikke foregår sent på dagen Den ’fejl’ som mange atleter begår, er at de kun indtager en lille mængde kulhydrat (mindre end 1 g pr. kg kropsvægt) i de 1-6 timer, der går forud for konkurrence – og efterfølgende ikke indtager noget kulhydrat under konkurrencen. Hvis man kun indtager lidt kulhydrat inden den fysiske udfoldelse, vil det ikke altid være nok til at holde et stabilt blodsukker niveau under hele konkurrencen. Fire forskellige forslag til at få 140 g kulhydrat som førkonkurrencemåltid (2 g pr. kg for en person på 70 kg): •  5 dl (150 g) morgenmadsprodukt (mysli/havregryn) med mælk + 1 stor banan • Tre tykke skiver brød med et tykt lag honning eller marmelade • 5-6 dl kogt ris og to skiver brød • To energibarer samt 750 ml sportsdrik

Væskeindtag forud for konkurrence Atleter bør drikke tilstrækkeligt med væske sammen med måltiderne dagen forud for konkurrence for at sikre optimal væskebalance til selve konkurrencedagen. Check at urinen er lysegul.

Kost og væskeindtag efter konkurrencen Efter konkurrence såvel som efter træning har kroppen behov for 3 ting: væske, kulhydrat og protein. Mængden af de tre varierer afhængig af udøveren samt intensiteten af aktiviteten. Væskedepoterne genopfyldes typisk af vand eller kakaomælk. Årsagen til valget netop falder på kakaomælk, er dets indhold af protein og kalk fra mælken, samt de letoptagelige kulhydrater fra sukkeret.

Væske- og kost indtag efter træning og konkurrence • Sluk tørsten i vand (drik et glas skummemælk/kakaoskummetmælk direkte efter træning) • Indtag kulhydrat og protein, fx: • Grovbolle m. figenpålæg • Myslibar & en pære eller æble

Væske- og kostindtag efter træning På en samling for Team 2020 blev bryderne testet for væsketab i et træningspas. Væsketabet blev opgjort ved at bryderne blev vejet før og efter træning og vægttabet + den mængde væske de havde drukket udgjorde væsketabet (de har også forbrugt energi i form af kulhydrat og fedt, men massen af dette er forsvindende lille i forhold til væsketabet). Dermed fandt vi mængden af væsketab for træningspasset, hvilket viste sig at være meget individuelt (800 ml – 3000 ml). Her er der naturligvis en relation mellem væsketabets størrelse og bryderens vægt. Væskeindtaget efter træningspasset skal være ca. 1½ gange større end væsketabet for at kompensere for den væske, der ikke optages. Væsken kan indtages før, under og efter træning, men det er vigtigt at være opmærksom på ikke at drikke for meget inden træning, så væsken ikke giver anledning til mavegener.

Væsketab

Kost forud for konkurrence

Ved fysisk aktivitet stiger behovet for både væske og energi. Det basale behov for væske er et par liter afhængigt af alder og størrelse. Er du fysisk aktiv, stiger behovet markant. Når muskler arbejder, produceres der energi. Denne energi bruges dels til det ydre arbejde/ mekanisk arbejde, eksempelvis ved at løfte en modstander, derudover produceres der varme ligesom ved enhver anden energiomsætning. For at temperaturen ikke skal blive for høj, skal kroppen komme af med varmen, hvilket den gør gennem at svede og fordampe væske. Væske på huden fordampes og dermed nedkøles huden.

Kulhydrat er hoved-energikilden, der skal optimeres i dagene op til konkurrence. Der skal desuden være fokus på at optimere kroppens væske- og saltbalance. I de sidste dage op til konkurrence er behovet for protein, fedt og de fleste andre næringsstoffer ikke øget, specielt fordi træningsvolumen ofte er nedtrappet på dette tidspunkt.

Når man sveder tabes der både vand og elektrolytter (såsom salt, kalium, kalcium). Ved væskemangel sker der en ændring af væske- og elektrolytbalancen. Ved et væsketab på få % forringes din fysiske præstation med 10-20 %. Nedgangen i præstation er størst i kredsløbskrævende ak-

På selve konkurrencedagen bør atleten ikke afholde sig fra at indtage væske og sportsdrik i timerne op til opvarmningen. Det anbefales at indtage væske indtil 60-90 minutter forud for start af konkurrencen. Det giver tid til at skille sig af med overflødig væske forud for start.

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

59


Figur 2 Væsketab ved aktivitet % maximal ydeevne 100 95 90 85 80 75 70 % dehydrering 0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

tiviteter og mindre i styrkekrævende. Det er vigtigt med det rette væskeindtag i forbindelse med træning med henblik på at få det optimale ud af den.

Mad og drikke under stævnet Et brydestævne tager mange timer, og hver bryder kan kæmpe op til 6 intense kampe hver med et stort energiforbrug. Kampene er ikke fastlagt til bestemte tidspunkter og vil sent i stævnet være med korte pauser imellem. Det er derfor vigtigt at bryderen er veludhvilet, og energidepoterne er fyldt op for at kunne præstere godt hele dagen. Under stævnet skal energidepoterne og væskebalancen vedligeholdes.

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

Ved fysisk aktivitet stiger behovet for både væske og energi. Det basale behov for væske er et par liter afhængigt af alder og størrelse. Er du fysisk aktiv stiger behovet markant. Et væskeunderskud på få % forringer din fysiske præstation med 10-20 % se figur 2. Det anbefales at drikke ofte undervejs i stævnet, og mængden af væske skal være lille, da man på den måde kan undgå mavegener. Endvidere er det begrænset hvor megen væske maven kan optage på kort tid, hvorved det vil udskilles via urinen, uden at have givet næring til kroppen. Vand er fortrinligt til at opretholde væskebalancen, men det kan være en fordel at drikke sportsdrik med energi og ioner/salte for at væskeoptaget foregår hurtigere. Og endelig drik før du bliver tørstig. Det er muligt at undersøge

Væskeindtag Er det lykkedes at genoprette væskebalancen er næste dags morgenurin klar/lysegul

60

Inden træning

• Indtag ½-1 liter i timerne op til træningen evt. med lidt salt hvis der svedes meget.

Under træning

• Træningspas <45 minutter – intet behov for væske • Træningspas på 45 – 90 minutter – vand er fint • Drik ofte og drik små mængder • Drik inden du er tørstig •D  rik maksimalt 1-1,5 liter i timen. Maven kan ikke optage mere, så ekstra indtag kan give mavegener – Husk at væsketab er individuelt • Træningspas >end 90 minutter eller hvis der er flere træningspas pr. dag • Drik sportsdrik med energi og elektrolytter

Efter træning

• Væskebalancen skal genoprettes hurtigst muligt da væske er nødvendigt for at kunne lagre energi i muskler. • Udover indtaget under træningen skal resten af væsketabet erstattes • Væskeindtag sker også gennem mad, hvor der også indtages elektrolytter

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept


om du er velhydreret ved at tjekke din urin. Urinen skal være klar/lysegul. Hvis den er mørk og lugter stærkt er det tegn på væskemangel. Andre tegn på væskemangel er træthed, uoplagthed, hovedpine til mere alvorlige tilfælde såsom kvalme og svimmelhed. Energidepoterne i musklerne er afgørende for præstationen. En anden faktor der kan forårsage nedgang i præstation er et fald i blodsukker niveauet. Under stævnet opretholdes bryderens energidepoter og blodsukker niveau ved at indtage kulhydrater. Det gøres, f.eks. ved at spise små og hyppige måltider hver eller hver anden time samt at drikke væske i løbet af stævnet. De små måltider bør bestå af hurtigt optagelige kulhydrater såsom en lille grovbolle med figenpålæg. Frokostmåltidet skal times, således at der er god tid inden næste kamp, da frokost typisk indeholder langsommere optagelige kulhydrater, fedt og protein som kræver at mave-tarm systemet skal arbejde med det i længere tid. Gode råd til opretholdelse af væskebalance og energidepoterne Start stævnet i væskebalance og med fyldte energidepoter • Drik jævnligt (vand og sportsdrik – undgå varme drikke og sodavand som forsinker energioptaget) • Drik før du bliver tørstig • Drik 150 % af dit væsketab, det er nødvendigt for at sikre væskebalancen • Energi indtages ofte gennem sportsdrikke og fast føde • Frugt og tørret frugt • Frugtstænger • Frugtkiks • Brød med kulhydratholdigt pålæg (honning, marmelade, frugtpålæg) • Frokost kan bestå af en bolle med kødpålæg og salat, pastasalat med skinke eller rugbrød med mager ost • Vær varsom med mejeriprodukter (langsomt optageligt) • Undgå fastfood! Ingen idrætsudøver præsterer godt på mættet fedt.

Kosttilskud og doping Som udgangspunkt anbefaler Danmarks Brydeforbund ikke brugen af præstationsfremmende kosttilskud til unge under 18 år. Med præstationsfremmende middel menes ikke vitaminpiller og lignende der indtages for at dække det almindelige daglige behov for vitaminer, mineraler, og omega3 fedtsyrer - men derimod midler der har til hensigt at øge styrke, hurtighed, udholdenhed og præcision. Lovlige kosttilskud som præstationsfremmende middel kan kun anbefales til de atleter som har optimeret de vigtigste faktorer i forhold til præstationsfremgang: træning, kost og restitution. For de atleter kan det være nyttigt at hente den lille ekstra fremgang, som kosttilskud kan bidrage med. Danmarks Brydeforbund anbefaler ikke

kosttilskud som præstationsfremmende middel til atleter som ikke opfylder nedenstående kriterier: • Træning mere end 10 timer pr. uge • Optimal kost • Restitution i form af minimum 8 timers søvn dagligt • Fyldt 18 år

Faktaboks 3 Kosttilskud og doping Husk altid: Før man køber kosttilskud er det vigtigt at have sat sig ordentligt ind i hvad de forskellige typer produkter gør godt for, og omvendt hvilke ulemper der kan være. Danmarks Brydeforbund anbefaler at atleter får rådgivning, hvilket kan formidles gennem Eliteudvalget. Det er altid udøveren selv der er ansvarlig for hvilken medicin og kosttilskud der indtages, og vil altid selv skulle stå til ansvar for en eventuel positiv dopingprøve, også selvom dette ikke måtte være en konsekvens af en forsætlig handling men, fx som et resultat af et forurenet kosttilskud.

Vægtregulering Brydning er opdelt i vægtklasser for at sikre ensartede konkurrencevilkår. Styrke og brydekundskaber er de afgørende faktorer i brydning, men da kropsvægten bestemmer hvilke modstandere der skal kæmpes imod, er de relative egenskaber vigtigst. Relativ styrke defineres som styrke i forhold til vægt. Derfor kan den enkelte bryder finde det fristende at vælge en så lav vægtklasse som muligt for at få størst mulig udbytte af sin fysiske kapacitet og egenskaber som bryder. I dansk brydning er der unge brydere som sulter sig selv for at få vægten ned forud for en konkurrence. Ved at pine sig ned i en lettere vægtklasse, forsøger man at forøge sine chancer for at vinde kampe, fordi man da kommer til at kæmpe mod nogen, der reelt er mindre end en selv. Det åbenlyse problem ved denne taktik er dog at ens modstandere kan få den samme idé således at man som drengebryder blot møder sin faste modstander fra 59 kg klassen, i 53 kg i stedet for. Således fremavles en kultur hvor man er tvunget til at tabe sig og gå i vægt, hvis man vil kæmpe med sine faste/normale modstandere, i stedet for at kæmpe i sin ”rigtige” vægtklasse hvor man så til gengæld konkurrerer mod brydere der er større end en selv. Man er således tvunget til at gå i vægt hvis man ikke vil kæmpe mod brydere der er større end en selv. Derved ender man med at stå i en ironisk problemstilling hvis man vil kæmpe mod atleter der er større end en selv, så skal man blive i ”sin egen vægtklasse”, og vil man kæmpe mod nogen der er på samme størrelse som en selv, så skal man alligevel tabe sig. BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

61


Figur 3 Vægttabs paradoks

I Danmarks Brydeforbund definerer vi vægtpineri som restriktivt fødevareindtag, der ikke har udgangspunkt i en sund og varieret kost. Endvidere er sauna, ekstreme udsving i træningsmængde uden hensyntagen til øget ernæringsbehov m.m. værktøj for vægtpineri. Som et konkret tiltag i bekæmpelsen af vægtpineri blev der i 2004 indført vejeperioder for puslinge, således at puslinge kun skal vejes to gange årligt. Hermed opnår vi at puslingebrydere ikke holdes i vægt i længerevarende perioder. Ved en høj grad af selvjustits i brydeklubberne kan vi sammen opnå at puslingebryderne ikke engang oplever at skulle holdes i vægt kortvarigt forud for en af de halvårlige vejeperioder. Derudover er der de sidste år arrangeret flere stævner, også for drenge, ungdom, junior og senior kategorierne, hvor der ingen traditionel indvejning er, men i stedet matches bryderne ud fra både alder, vægt og niveau. Det er både forbundets, træneres, forældres og de aktives ansvar at være opmærksom på tendenser til vægtpineri. Åbenhed og opmærksomhed bekæmper dette problem bedre end afstandtagen i tavshed.

Trænerrolle overfor vægtpineri og spiseforstyrrelser I kontakten med sportsudøverne er det vigtigt at du er bevidst om at vægt, kropssammensætning og udseende kan være ømtålelige emner - især for unge i puberteten. De følgende punkter er forslag til hvad du som træner og ressourceperson især bør være opmærksom på i din kontakt med sportsfolkene for at forebygge uhensigtsmæssig spiseadfærd og spiseforstyrrelser: • Brug udøvernes eventuelle diskussioner og sammenligninger af krop og vægt til at starte en nuanceret snak om krop, kost, træning og præstation. Hvis der

62

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

foregår en vejning, så forklar hvorfor at denne vejning finder sted. Afværg slankepres og slankekonkurrencer. • Bed som udgangspunkt ikke en ung udøver om at gå på slankekur, så længe vedkommende er i voksealderen - også selvom han eller hun pludselig ændrer kropsform og måske oplever idrætslig stilstand eller tilbagegang. Den fysiske udvikling er en naturlig proces, som alle skal igennem, og forsøg på at bremse den kan få alvorlige konsekvenser. Selvom udøveren på et tidspunkt måske kommer til at ”bule ud”, er det vigtigt at huske på at det som oftest går i sig selv igen når puberteten er ovre. Fokusér i stedet på andre områder der kan fremme præstationen og glæden ved at dyrke sport som, f.eks. motivation, socialt samvær, godt kammeratskab, kost, restitution, træningsmetoder. Hvis en ung sportsudøver har et stort vægtproblem, er det naturligvis en god ide at italesætte det samt søge eksperthjælp. • Sørg for at sportsudøvere og forældre får god vejledning om vigtigheden af rigtig og tilstrækkelig mad. Er du træner, så anbefaler vi at du får andre til at stå for denne orientering, også selvom du har erfaring på området. På den måde undgår du at komme til at stå i en uheldig dobbeltrolle over for udøverne. Hvis du selv vejleder om kost, kan det medføre at udøveren føler sig overvåget når I spiser sammen. En udøvers manglende evne til at overholde dine kostråd kan eksempelvis føre til frygt for ikke at blive udtaget til stævner m.m. Sørg for at der bliver serveret regelmæssige og ernæringsrigtige måltider ved træningssamlinger. Spis sammen med sportsudøverne og vis i handling – og ikke kun i ord – at tilstrækkelig og ernæringsrigtig mad er en forudsætning for gode præstationer. •  Bed konkurrenceudøvere som træner hårdt – altså mere end 3-4 gange om ugen - om én gang årligt at få foretaget en sundhedskontrol hos egen læge.


• Skab et miljø hvor udøverne føler sig motiverede, trygge og engagerede. De skal vide at der er plads til både succes og fiasko, og at din interesse for ham eller hende er ægte og ikke svinger med resultaterne. Det er vigtigt at du som træner og ressourceperson tør: • Tale med den unge om hvordan han/hun har det. • Bryde en social isolation. • Være parat til at hjælpe og lytte.

Konsekvenser af at spise for lidt mad Ligesom en sportsvogn skal have benzin for at motoren kan køre, skal en sportsudøver have det rette brændstof for at præstere optimalt. Hvis det daglige energiindtag ikke er stort nok eller sammensætningen ikke er optimal, vil det på længere sigt få en negativ effekt på både udøverens helbred og præstationsevne: • Blodmængden bliver mindre, og det fører til en øget hvile- og arbejdspuls med større belastning af hjertet. • Indtag og optagelse af vitaminer og mineraler vil blive forringet. • Blodsukkerkoncentrationen falder, og glykogenlagrene i lever og muskler bliver mindre. Det fører til forbrænding af musklernes protein. • Evnen til at regulere kropstemperaturen bliver dårligere • Koncentrationen af kønshormoner falder. Hermed forstyrres og forsinkes kroppens vækst, i værste fald med varig effekt. • Forstyrrelser af saltbalancen kan give muskelkramper og hjerteflimmer, som i værste fald kan medføre dødsfald. Andre påvirkninger af helbred og præstation kan være: Spiseforstyrrelser er ikke så kendt et fænomen i dansk brydning, men opdelingen i vægtklasser disponerer til vægtpineri og en yderste konsekvens heraf kan være spiseforstyrrelser. At der kun er få kendte tilfælde heraf

må aldrig tjene som noget argument i sig selv. Endvidere er langvarigt vægtpineri i den præ-pubertær alder direkte sammenhængende med manglende vækst. Trænere, ledere såvel som forældre har et ansvar for at sikre den umyndige udøver mod at denne holder en given vægtklasse unaturligt længe. Uanset om bryderen gør dette ved en bevidst eller ubevidst handling – eller ved pres fra trænere, forældre eller andre brydere.

De to metoder til at gå i vægt Vi skelner mellem to fremgangsmåder til at gå i vægt. Den ene fremgangsmåde er at man taber sig til at kunne stille op i en vægtklasse under ens normalvægt for en kort stund, hvilket kaldes at være i vægt kortvarigt. Den anden fremgangsmåde er at man holder en unaturlig lav kropsvægt over længere tid, således denne passer til en ønsket vægtklasse. Denne fremgangsmåde er ikke anbefalelsesværdig, da den vil påvirke bryderens energitilgængelighed og kan have en lang række negative konsekvenser for præstation, sundhed og vækst.

At være kortvarigt i vægt Ved at være i vægt en kortere periode typisk 3 dage, opnår man sit vægttab ved at forbrænde flere kalorier end man indtager i 3 dage forud for indvejningen. Der er ikke belæg for at sige ud fra en ren sundhedsfaglig synsvinkel at denne fremgangsmåde er usund såfremt det blot sker enkeltstående gange. Dog er det en vej til et skråplan med uoverskueligt mange faldgrubber for ukyndige personer. I perioder ligger stævnerne tæt - helt ned til en uges mellemrum, og hvilke stævner skal udøveren beslutte er værd at tabe sig for? I Danmarks Brydeforbund har vi et stort frafald i juniorårene. Der er ikke kortlagt frafaldsårsager i Danmarks Brydeforbund i modsætning til andre idrætsforbund i Danmark, men problematikkerne omkring at gå i vægt bør ikke forklejnes.

Påvirkning af helbred

Påvirkning af præstation

• Hårtab • Hårvækst i ansigtet • Svækket immunforsvar • Tør hud og hår • Kuldefølsomhed • Ingen eller uregelmæssig menstruation • Risiko for udvikling af knogleskørhed • Jernmangel og blodmangel • Fordøjelsesproblemer • Infektioner • Søvnproblemer • Hovedpine • Træthed og svimmelhed • Forringet koncentrationsevne

• Forringet muskelstyrke og mindsket hurtighed • Forringet udholdenhed • Forringet koordination, dømmekraft og koncentrationsevne • Mindre energi, lyst og overskud i træning og konkurrence • Træthedsbrud og skader

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

63


Frekvensen af udøvere der går i vægt i kort tid antages at være eksponentielt stigende med hvor gamle udøverne er, men selv hos ungdomsbrydere ses det sjældnere nu end for 5-10 år siden, at udøvere går nævneværdigt i vægt forud for et stævne. Unge talenter der er tilknyttet Team 2020 lærer, under kontrollerede forhold, at gå i vægt vejledt af diætister og de Team 2020 tilknyttede undervisere. Selv under kontrollerede forhold vil der her kun være tale om, at lade det unge talent gå i vægt til enkelte internationale stævner hvor bryderen repræsenterer Team 2020. Vægtklassen vil i disse tilfælde være udstukket af landstræneren, og overholdes dette ikke af bryderen, vil det få konsekvenser for dennes fremtid i Team 2020.

At være i vægt i længerevarende perioder Alternativet til kortvarige vægttab er at holde sin kropsvægt kunstigt nede i lang tid. Dette opnås typisk ved overdreven træning, og ved at indtage mindre næring end nødvendigt. Når raske og sunde børn/unge flytter fokus fra at indtage sund kost, til at tælle kalorier eller spise mindre, bør det betragtes som muligt forstadie til spisevægring.

64

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Dette er sværere at opdage for forældre samt ledere/trænere, eftersom det vil opstå i en glidende overgang, i modsætning til det kortvarige vægttab, der typisk vil blive lagt mærke til af forældrene. Det at holde sin vægt kunstigt nede over en længere periode, vil typisk blive opdaget ved at der ikke er muligt at spore nogen vækstkurve hos barnet - bortset fra i sommerferien. Dette er meget usundt for børn og unge der ikke er udvoksede, og må betragtes som værende en kur, hvilket er forhold der er beregnet for voksne. Eftersom børn kan gøre dette ved egen drift eller tilskyndet af forældre, er det vigtigt at trænere er ekstra opmærksomme på de enkelte udøvere, da brydere der er i vægt i lange perioder ad gangen, ikke går kraftigt ned i vægt forud for et mesterskab, og ad denne vej sender alarmsignaler.

Skadesforebyggelse Brydning er en idræt med en lav skadefrekvens – både akutopståede samt slidtageskader. Der er ingen kortlægning over hvilken skader eller hvilken type skader der er hyppigst forekommende i brydesporten. Dog ser man ofte overbelastningsskader i skulderpartiet hos de danske ta-


lent – og elitebrydere, så det skadesforebyggende afsnit vil handle herom og der sættes ekstra fokus på dette. Årsagen til en overbelastningsskade i skulderen vil typisk være en afklemning af en sene mellem skulderbladet og overarmsknoglen, eller irritation i sener eller muskelvæv. Tidshorisonten for en sådan skade vil typisk være længerevarende, eftersom irritationen i senen eller slimsækken vil skabe en inflammation i området. Hos elite idrætsudøvere ses det ofte at inflammationen bliver en mere eller mindre permanent tilstand, på grund af at skaden ikke får ro til at hele samt at der ikke rettes biomekanisk på skadens årsag. En permanent inflammationstilstand vil oftest kureres med komplet afholdenhed fra aktiviteter der påvirker området af kroppen, eller i værste fald vil der skulle udføres et operativt indgreb. En anden mulighed er en muskulær overbelastning hvor helingsperioden vil være kortere eftersom problemet kan bearbejdes med massage, ro og korrektion af udøverens teknik. De åbenlyse årsager til overbelastningsskader i skuldrene vil være manglende stabilitets træning samt nedsat smidighed i skulderbæltet. Endvidere kan man overveje hvorvidt utilstrækkelig opvarmning kan være medvirkende til problemet. Såfremt man personligt har en oplevelse af at udstrækning er gavnligt på ens egen muskulatur, kan udstrækning med fordel ske direkte efter træningspasset som en afslutning på skulderstabilitetsøvelser. En mere idrætsspecifik årsag til skulderskader opstår når en bryder forsvarer sig i parterre, hvor armene holdes foran kroppen, på sådan en måde at skuldrene holdes i en nær-yderposition med fuldt muskel-opspænd. Dette sker samtidigt med at modstanderen forsøger at komme til greb hvilket hovedsageligt foregår ved at denne laver målrettede eksplosive bevægelser. Disse bevægelser kan med tiden give overbelastningsskader. Endvidere kan forsvar mod en oprulning fra parterre nemt forårsage en akut skade i form af en forstrakt skulder. Denne vil nemt kunne opstå ved at der rulles mod skulderleddet med fraktur på knogler eller skader på bløddele som resultat. Der trænes ikke målrettet skadesforebyggende træning i

brydning. Bl.a. fordi brydesporten ikke er vant til at implementere ny forskning og nye fremgangsmåder. Endvidere så er den største grund at flere grundelementer af brydetræningen i sig selv, ubevidst/indirekte, fungerer som skadesforebyggende træning, givet at det foregår i rette tempo og intensitet. Et eksempel herpå kunne være grundøvelsen ”at bryde under arme”. Det primære udbytte af denne øvelse er øget brydeintelligens, såvel som det er god opvarmning og konditionstræning. Et mere indirekte udbytte af øvelsen er at den tjener som en dynamisk skulder træning, hvor skuldermuskulaturen arbejder i alle retninger. Et konkret skadesforebyggende tiltag målrettet mod skulderskader i brydning vil bestå af implementering af målrettede øvelser i træningen der styrker skulderpartiet. Dette skal gøres for at rykke på balancen mellem træning af stabilitetsmuskulatur kontra kraftgivende muskulatur. Udover skulder øvelser, så skal der også implementeres øvelser som rammer kerne muskulaturen samt hofte og knæ.

Anvendt Litteratur i kapitel 7: • Danmarks Brydeforbunds politiske program 20122017, ukendt årstal • Procedure ved vejning af puslingebrydere fra 2004, 2003 • Sport og vægtpineri, Antidoping.dk, 2010, http://www. undervisning.antidoping.dk/da/Sport_og_kost/Spiseforstyrrelse_og_idraet/Sport_og_vaegtpineri.aspx • ”Taekwondo: Stop for vægtpineri”, artikel Jyllandsposten, 2000, http://jyllands-posten.dk/sport/article3302526.ece • DBs ernæringspolitik, ukendt årstal – fundet på AK Hermods hjemmeside • Spiseforstyrrelser blandt Sportsudøvere, Team Danmark, 2011, http://oseast.dk/wp-content/ uploads/2012/12/Spiseforstyrrelser-blandt-sportsudoevere.pdf • McMaster University – Ontario, 2010 • De officielle kostråd, Fødevarestyrelsen, 2013, http://www.altomkost.dk

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

65


66

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept


Kapitel 8 Om brydning

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

67


Brydning er kendt som verdens ældste sportsgren. Fra egyptiske vægmalerier (3400 f.Kr.) og op til i dag har man kunnet spore brydning i mange kulturer. I dag er den græsk-romerske stil og fristil de mest almindelige, men der dyrkes en stor mængde regionale afarter. Det er en ultimativ kontakt sport uden slag og spark. Under Danmarks Brydeforbund dyrker drengene hovedsagelig græsk-romersk stil og pigerne bryder hovedsagelig fristil. Forskellen mellem fristil og græsk-romersk er kort fortalt at man i græsk romersk ikke må tage fat under livet hvilket er tilladt i fristil.

Derudover tales ofte om brydefornemmelse og brydeforståelse som grundlæggende for at kunne præstere i en brydekamp. Brydefornemmelse er evnen til at placere sig korrekt i forhold til modstanderen og tilpasse sin kraft. Det er når du gør noget uden at tænke over det, og det føles rigtigt. Brydeforståelse er en bevidsthed om hvilke teknikker og bevægelser, der er mest hensigtsmæssigt i den givne situation.

Motorikken skal være god, der skal trænes meget balance, styrke, kondition, smidighed, hurtighed, reaktionsevne, koordination og taktiske evner. Enten via enkelt stående øvelser, par øvelser og lege. Disse egenskaber er de vigtigste for at lykkedes med teknikken og få scoret point. Det kræver særdeles alsidig træning og det stiller store krav til trænerens evne til at differentiere træningen så den passer til alder og niveau.

Kampene afvikles på madrasser af forskellige størrelser. Internationalt og på senior niveau er madrassen 12x12 meter. Selve kampzonen udgøres af en cirkel med en diameter på 9 meter. En kamp består af to perioder af tre minutter med 30 sekunders pause imellem. Der kæmpes pt. i den velkendte trikot der enten er rød eller blå. Den sidder tæt således at man kan få tag i kroppen. Havde man bar overkrop ville det være svært at få ordentlig fat i hinanden da sveden ville gør, at man glider når man prøver at få fat i hinanden. Så det har sine praktiske grunde at man er iført trikot. Der tales om at erstatte trikot’en med tætsiddende shorts og t-shirt. Kampen startes fra madrassens midte, hvorefter det gælder om at få modstanderen ned på ryggen med begge skuldrene i berøring med madrassen, kaldet ”fald”. Denne aktion afslutter kampen. Under kampen gives der point

Der findes et rigtig mange grundteknikker i Græsk-romersk brydning og med mange variationsmuligheder indenfor hver grundteknik. Dermed er der mange muligheder for teknikker og selv at lave varianter. Grundlæggende for at udføre teknikkerne er at indgang til teknik, balance, placeringsevne/tyngdepunkt, styrke og koordination er på plads.

Kampen

Alderskategorier og vægtklasser Bryderne er inddelt i forskellige alderskategorier og vægtklasser. Ved OL er vægtklasser med rødt ikke med. Seniorbrydere følger kalenderåret, hvori de fylder 21 år. Alle vægtklasser brydes ved EM og VM. 59 kg - 66 kg - 71 kg - 75 kg - 80 kg - 85 kg - 98 kg - 130 kg Juniorbrydere følger kalenderåret, hvori de fylder 18 år og til og med det kalenderår, hvori de fylder 20 år. Juniorbrydere kan deltage i seniorkategorien. 55 kg - 60 kg - 66 kg - 74 kg - 84 kg - 96 kg - 120 kg Kvinder følger kalenderåret, hvori de fylder 15 år 48 kg - 53 kg - 55 kg - 58 kg - 60 kg - 63 kg - 69 kg - 75 kg Ungdomsbrydere følger kalenderåret, hvori de fylder 15 år og til og med det kalender-år, hvori de fylder 17 år. Ungdomsbrydere kan deltage i junior- og seniorkategorien. 42 kg - 46 kg - 50 kg - 54 kg - 58 kg - 63 kg - 69 kg - 76 kg - 85 kg - 100 kg Drengebrydere følger kalenderåret, hvori de fylder 11 år og til og med det kalenderår, hvori de fylder 14 år. 29 kg - 32 kg - 35 kg - 38 kg - 42 kg - 47 kg - 53 kg - 59 kg - 66 kg - 73 kg - 85 kg Piger følger kalenderåret, hvori de fylder 11 år og til og med det kalenderår, hvori de fylder 14 år. 36 kg - 40 kg - 44 kg - 48 kg - 55 kg - 63 kg - 72 kg Puslinge drenge og piger følger kalenderåret, hvori de fylder 6 år og med det kalenderår, hvori de fylder 10 år. 18 kg - 20 kg - 22 kg - 24 kg - 26 kg - 29 kg - 32 kg - 35 kg - 38 kg - 42 kg - 47 kg - 53 kg

68

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept


fra et til fem for de greb og aktioner der har det formål at bringe modstanderen ned på ryggen. Scorede point fra første periode tages med videre til anden periode. Kampen kan også vindes før tid med en pointforskel på syv point i græsk-romersk stil og med ti point i fristil. Såfremt ingen af de to brydere har afsluttet kampen på fald, vinder bryderen der har scoret flest point. I tilfælde af at en kamp ender uafgjort, vinder bryderen med færrest advarsler. Hvis det stadig står uafgjort, findes vinderen ved hjælp af værdien af de tekniske point (3-2-1). Hvis det stadig står uafgjort, vinder bryderen der har scoret det sidste point. Pointsystemet i brydning kan for udefrakommende virke kompliceret. Reglerne ændres også indimellem. Brydeforbundet har lavet en lille folder (Bryderegler på fem minutter) med brydereglerne, så man nemmere kan forstå en kamp. Denne folder opdateres løbende med de ændringer der måtte komme. Kampen ledes af en kampleder som under kampen befinder sig på madrassen. Når der scores point via aktioner eller brydegreb, marker kampdommeren disse til pointdommer, der sidder ved siden af madrassen. Hvis der her-

sker uenighed mellem kamplederen og pointdommeren, afgøres det af den såkaldte madraspræsident, der ligeledes sidder ved madrassen. Reglerne i brydning er forenklet for nybegyndere og begyndere, så de nemmere kan forstås af alle. Der er i brydesporten indlagt retningslinjer som indikerer respekt for modstanderen og dennes klub. Før en brydeaktion eller en kamp gives der hånd til modstander og dommer. Når kampen er forbi, takkes modstander og dommer. Afslutningsvis går begge brydere over til modstanders træner og takker for kampen. Denne form og denne gestus viser respekt og danner samtidig rammen om kampen.

Stævneformer Der har været en meget stærk stævnekultur i dansk brydning hvor stævner fyldte godt op i kalenderen og kun efterlod lidt plads til udvikling og uddannelse. Udviklingstanken var tæt forbundet med opfattelsen af at bryderne bare skulle ud til nogle stævner og slå nogle greb, så skulle BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

69


de nok blive til noget. Det medførte at mange brydere, allerede i en ung alder, havde turneret Danmark rundt til diverse stævner flere gange. Dertil kom at de fleste stævner lignede hinanden. Det set-up du mødte som puslinge bryder, var det samme som du blev præsenteret for som seniorbryder. Der var fokus på for få greb, nogle typiske vinder greb og dermed en ringe udvikling af de fleste brydere. Der er blevet renset meget ud i stævnekalenderen. Og mange klubber har taget konsekvens af det problem der mættede vores brydere for tidligt og ikke udviklede dem mod den internationale elite. Dansk brydning har de sidste år været forandringsparate og eksperimenteret med stævner for nybegyndere og begyndere. Der er udviklet en stævneform uden den traditionelle indvejning, enten dagen før eller nogle timer før stævnestart, med efterfølgende inddeling i puljer efter vægt. Bryderne inddeles i stedet i puljer ud fra alder, vægt og niveau. Der er fælles opvarmning og bryderelateret

70

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

træning samt niveauopdelte aktiviteter inden selve kampene. Kampene brydes efter forenklede regler, i mindre felter og uden faldsejr (begge skuldre i madrassen). Normalt afslutter fald kampen, men ved disse stævner gives der point for at bringe modstanderen i fald. Der afsluttes med fælles leg. Også for øvede og rutinerede brydere er der kommet et stævne uden den traditionelle indvejning med efterfølgende inddeling i puljer. Bryderne matches og sættes sammen i puljer ud fra det kendskab man har til dem så bryderne sikres flere gode kampe. Med disse tiltag følger brydeforbundet tendensen i andre forbund. I fodbold er det kendt at der spilles på mindre områder med færre spillere, så den enkelte får flere boldberøringer, og størrelsen på målet er mindre. Volleyball har med deres anerkendte projekt ”kids volley” revolutioneret volleyballsporten med ændrede regler og udstyr, så der i dag er mange tusinde børn der spiller volleyball. Tidligere startede man først i teenageårene. I basketball har man, f.eks. sænket kurven. I håndbold, tennis og andre


• Der kan varieres med andre stilarter, fristil og sumo som fremmer brydefornemmelsen. • Det grundlag som børnene ude i skolerne rekrutteres på, er genkendeligt når de starter til brydning. Næste skridt for bryderne er de åbne cupstævner og internationale stævner. For drenge, piger/kvinder, ungdom, junior og senior kategorien afvikles der også individuelle mesterskaber. For drenge, undom/junior afvikles der holdmesterskaber. Internationalt afvikles der nordiske(NM), europa- (EM) og verdensmesterskaber (VM) fra ungdomsårene. Det højest opnåelig inden for brydning er deltagelse ved OL. Der er en del frafald både til træning og til stævner når ungdoms kategorien starter. Der er en tendens til at droppe ud hvis ikke lige man slår til blandt de bedste. Som et nyt initiativ er der lavet en mere afslappet stævneform til ungdom, junior og senior kategorierne. Den foregår også uden den traditionelle indvejning med efterfølgende inddeling i puljer efter vægt og niveau og med senere stævnestart.

idrætsgrene er der også tilpassede regler og udstyr. De forenklede regler, vi indfører for nybegyndere og begynder, er en del af ”scholastic” som er en simplificeret udgave af brydning anvendt i USA’s skolesystemer, og som vi også selv har haft stor succes med ude i skolerne i Danmark. Helt åbenlyse fordele ved at vi fremadrettet tilpasser træning og stævneform efter ”scholastic” tanken for nybegyndere og begyndere er at: •  Pointsystemet er enkelt og opbygget ud fra at have kontrol over sin modstander og ikke på korrekt udførelse af greb. •  Det gør det nemmere for nye forældre, trænere og dommere at forstå •  Den enkelte brydekamp kan varieres i tid og være mere lige pointmæssigt. • Brydetræningen kan varetages af mindre erfarne trænere da brydeteknik ikke er i fokus. •  Der kæmpes fra flere forskellige udgangspositioner, hvor flere af dem gør det muligt for begyndere at konkurrere.

ATK anbefaler at der både tages højde for antallet af stævner, stævneformen, stævneniveauet, og på hvor mange ressourcer/tid der går med deltagelse i stævner. Således at det passer til den enkeltes udvikling og motivation. Ud fra et udviklings- og fastholdelses perspektiv for puslinge og drenge anbefaler BRAT en øget stævnedeltagelse ved stævner uden den traditionelle vejning med efterfølgende inddeling i puljer efter vægt. Der sigtes mod matchning af bryderne der giver den enkelte bryder kampe på forskellige niveauer: 25 % mod modstandere med bedre niveau end en selv, 50 % mod modstandere med samme niveau og 25 % mod modstandere med lavere niveau. BRAT anbefaler at der afholdes flere mindre stævner af denne art i klubbernes egne lokaler for alle kategorier. De tærer ikke voldsomt på klubbens ressourcer og de frivilliges sparsomme tid. Endvidere giver de også plads til at bryderne får tid til andre aktiviteter end brydning den dag. Dette stiller større krav til stævnearrangørerne i form af mere informative invitationer.

Tidlig og sen specialisering Er det nødvendigt at børn og unge specialiserer sig tidligt i en idrætsgren for at nå helt til tops, eller er det en fordel at være alsidigt med i sport som barn og først specialisere sig i ungdomsårene? Det spørgsmål diskuteres ivrigt af fagfolk. Den første markante ændring i en idrætsudøvers karriere er skiftet mellem prøveårene og specialiseringsårene. Tidspunktet for specialiseringen er ikke kun afgjort af ”praksis” i den specifikke idræt, men der tages også hensyn til udøvernes forudsætninger og psykologiske udvikling. Før vi giver et bud på hvad der er det rigtigste at gøre i brydning, et par ord om hvad der forstås ved specialisering. En bryder specialiserer sig når han vælger at satse BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

71


på brydning og lader anden sportslig aktivitet være underordnet brydningen. For talent- og elitebryderens vedkommende fortsætter specialiseringen, idet han vælger og videreudvikler de teknikker, han kan bruge i de allerhårdeste kampe. Spørgsmålet om hvornår det er mest fordelagtigt at specialisere sig, optager fagfolk stærkt. Nogle mener at det er nødvendigt at specialisere sig meget tidligt, f.eks. i 3-4 års alderen. De argumenterer, bl.a. at det forspring disse børn får sammenlignet med børn der først starter i, f.eks. 10 års alderen, vanskeligt eller slet ikke kan indhentes. Desuden kommer børn der tidligt er dygtige ofte med i støtteprogrammer der giver dem gunstigere vilkår og et endnu større forspring. Modsat hævder andre, bl.a. at alsidig beskæftigelse med sport og stor bevægelseserfaring er en forudsætning for at det påfølgende hårde elitearbejde overhovedet kan gennemføres med succes – at det er nødvendigt med et meget solidt fundament for at kunne bygge tilstrækkelig højt. Der er enighed om at meget teknisk betonede idrætter som, f.eks. gymnastik, kunstskøjteløb og udspring kræver at børnene specialiserer sig tidligt. I idrætter med udprægede krav til fysik og mindre til teknik som, f.eks. cykling, roning og maratonløb er det en fordel at specialisere sig senere. Vi anbefaler en forholdsvis sen specialisering, ca. 15 års alderen – det tidspunkt hvor man kan optages i DB’s talent-

72

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

trup. Det forudsætter imidlertid at alsidighed har været et nøgleord i træningen som pusling og dreng/pige – også i grebstræningen. Den dreng/pige som træneren har tilladt at vinde så mange kampe som muligt med få teknikker, eks. hovedfald til højre, får problemer. I kamp vil bryderen ty til det der har virket, men efter drenge/pige tiden virker det sjældnere og sjældnere. Det er utilstrækkeligt. Ved optagelse i talenttruppen skal en bryder have et stort grebsrepertoire, og han skal være i fuld gang med at automatisere grebene. Den nødvendige alsidighed kan bryderen også få gennem andre idrætsgrene i prøveårene eller ved at supplere med andre idrætsgrene frem til 10 til 12 års alderen. Selvom brydesporten er meget alsidig, kan supplering med anden idræt både fremme præstation og forebygge at bryderen mister den helt nødvendige motivation. Der er ikke noget til hindring for at seniorlandholdsbrydere kan have startet med brydning som 10-12 årige og være lige så gode som deres modstandere. At nogle af deres modstandere har øvet greb siden de var 5-6 år gamle, er ikke ensbetydende med at de har 6 års forspring. En bryders præstation kan i høj grad tilskrives fysisk modenhed og evnen til at træne. Evnen til at udvikle sig teknisk tager et kvantespring i drenge/pige årene. Såfremt bryderen har haft alsidig træning i anden idræt, er lærenem og har motivationen til at engagere sig i mange års intensiv og målrettet træning samtidig med tilstedeværelsen af gode ta-


lentudviklingsmiljøer, så kan en elitebryder sagtens have startet sin karriere som drengebryder (11 – 14 år). Brydning i Danmark har traditionelt været med tidlig specialisering, forstået sådan at grebstræningen alt for tidligt er igangsat med automatiserings - og tilpasningsstadiet og med få teknikker. Det har været normalt at se træningspas, hvor børn helt ned til 5 års alderen terper teknisk træning samt at der brydes kampe efter cupstævne regler. Vi anbefaler at der til puslinge og begynder brydere trænes teknik ud fra grovkoordineringsstadiet. Ved at gribe grebstræningen an på denne måde opnås ligeledes alsidige bevægelseserfaringer. Derudover anbefaler vi at afprøve anden idræt og/eller fysisk udfoldelse.

Det er jo “brydning” de går til. Desuden er der ingen utilfredshed at spore så længe man holder status quo – og de klubber der ønsker at være visionære, kan være det. Målet er at skabe flere seniorbrydere på lang sigt samt at hæve niveauet for bredden i Danmark således at flere talenter får mulighed for at udfolde sig med mulighed for at udvikle sig til elitebrydere. Vi mener at målet muliggøres ved at afvikle den idrætsspecifikke teknik - og stævnekampstræning i sin nuværende form, hvor der trænes teknik for tidligt, og uden at bryderen har forudsætning for at tage imod samt hvor stævnerne er præget af overdreven fokus på resultat frem for udvikling.

Fordele og ulemper

Anvendt litteratur i kapitel 8:

Der er flere problemer ved tidlig teknikindlæring så som • Frafald grundet at brydernes færdigheder samt de udfordringer de stilles overfor ikke matcher hinanden. • At barnet har ringe forståelse for teknisk indlæring i den omtalte alder. Desuden kan træningstiden bruges mere konstruktivt på motorisk træning gennem leg. • Skulle man som træner alligevel vælge at lære sine brydere at slå specifikke greb, så er det en langsommelig affære, eftersom børns hjerner ikke er neurologisk fuldt udviklede. • Det er ressourcekrævende at skulle træne brydeteknik hos børn da det typisk vil kræve flere trænere. • Børn fra 5-8 år har typisk besvær med at koncentrere sig i længere perioder ad gangen.

• Idrætspsykologi, Gyldendal, 2010, side 181 figur 45. • Aldersrelateret træningshåndbog, Team Danmark, 2010, side 50 figur 3.1. • Aldersrelateret træningshåndbog, Team Danmark, 2010, side 157 • Idrætspsykologi, Gyldendal, 2010, side 74-75. • Team Danmarks ATK • Kano og Kajaks ATK • Kristoffer Henriksen, talentudviklingsmiljøer i verdensklasse • Asbjørn Gjerset, Idrættens træningslære • Torben Lindby, teknisk og taktisk træning • Wikipedia – Scholastic Wrestling • Artikel: “Uge 10 – Talent, Ja tak” • Artikel:”Uge 16 – Træning af brydeforståelse” • Artikel:”Uge 18 – Talentudvikling – tidlig vs. sen specialisering” • DB’s mærkehæfte og brydeskole for børn

De eneste positive aspekter ved den nuværende situation, hvor der tekniktrænes børn i en tidlig alder er at trænerne og nogle af forældrene er vant til denne fremgangsmåde.

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

73


74

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept


Kapitel 9 TrĂŚningsfysiologi ved Annette Buhl

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

75


Træningsfysiologi Fysisk træning er en vigtig del af bryderens træning for at opnå succes. At skabe et godt fysisk fundament for bryderen på seniorniveau kræver at der arbejdes med målrettet og systematisk fysisk træning der er tilpasset den biologiske alder op gennem puberteten. Dette kapitel har fokus på hvilke elementer, man skal have fokus på i den fysiske træning på forskellige alderstrin. Kapitlet startes med den fysiologiske baggrundsviden for forståelse af de forskellige træningsformer hvorefter aerob-, anaerob-, styrke- og koordinationstræning først beskrives generelt og derefter specifikt i forhold til alderstrin. Det bør pointeres at den fysiske træning bør følge modningen, den biologiske alder, og ikke den kronologiske alder.

Grundlæggende træningsfysiologi Musklerne Brydning er en sport der, bl.a. stiller store krav til muskel-

styrke i hele kroppen. Ved, fx et løft eller et kast af modstander kræver det således at muskulaturen er i stand til at udvikle stor kraft. Musklerne er opbygget af muskelceller, hvor hver enkelt muskelcelle er opbygget af små bundter af protein tråde hvilket kaldes myofibriller. Det er i hver enkel muskelcelle at kraftudviklingen sker. På figur 4 ses musklens opbygning. En myofibril består af forskellige proteinstrukturer, heriblandt proteiner der kaldes aktin og myosin. Selve kraftudviklingen sker ved hjælp af netop disse proteiner. Myosin er forsynet med ”hoveder” der er i stand til at gribe fat i aktin og ved hjælp af nikkebevægelser trækker i aktin således at der udvikles kraft i muskelcellen. Jo flere myosinhoveder der er aktive, desto større er kraftudviklingen. Det er nervesystemet der sørger for at aktivere myosinhovederne når der ønskes en kraftudvikling i en muskel. Musklen er opbygget af bundter af muskelceller, hvor hver enkelt muskelcelle igen er opbygget af bundter af myofibriller. Myofibrillerne indeholder forskellige proteintråde, heriblandt aktin og myosin, hvor selve kraftudviklingen foregår.

Figur 4 Musklens opbygning (1) Musklen er opbygget af bundter af muskelceller, hvor hver enkelt muskelcelle igen er opbygget af bundter af myofibriller. Myofibrillerne indeholder forskellige proteintråde, heriblandt aktin og myosin, hvor selve kraftudviklingen foregår.

Forstørret myosin

Intramuskulært bindevæv

Bundt af muskelceller Myosinhoveder Enkelt muskelcelle Myosin

Forstørret myofibril

Bundt af myofibriller

76

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Aktin


Figur 5 De 3 forskellige kontraktionsformer Koncentrisk, excentrisk og isometrisk kontraktion (1).

Bevægelse - musklen forkortes Bevægelse - musklen forlænges

A Koncentrisk kontraktion

B Excentrisk kontraktion

Ingen bevægelse - musklen ændrer ikke længde

B Isometrisk kontraktion

Der findes 3 kontraktionsformer som det fremgår af figur 5. Overstiger musklens kraftudvikling den ydre modstand, vil proteintrådene (aktin og myosin) trækkes ind mellem hinanden, hvorved musklen forkortes hvilket kaldes en koncentrisk kontraktion. Er den ydre modstand større end musklens samlede kraft, vil musklen forlænges under bremsning af myosinhovedernes kraftudvikling. Dette kaldes en excentrisk kontraktion. Er musklens udviklede kraft lig den ydre modstand er der tale om en isometrisk kontraktion, hvor musklen ikke ændrer længde, også kaldet en statisk kontraktion. Musklens evne til at udvikle maksimal kraft afhænger af musklens tværsnitsareal. Musklens tværsnitsareal afhænger af indholdet af proteiner; jo flere proteintråde desto større tværsnitsareal og desto større kraft kan musklen udvikle. Tværsnitsarealet øges under opvæksten og kan efter puberteten øges ved styrketræning, hvorved muskelstyrken øges. Selve muskelkontraktionen styres af

nervesystemet. Som det ses af figur 6, løber der nerveceller fra den motoriske hjernebark ned gennem rygmarven og ud til muskelcellerne. Nerveceller der løber fra rygmarven til muskelcellerne, kaldes motoriske nerveceller. Der løber mange motoriske nerveceller fra rygmarven ud til samme muskel. Når der sendes elektriske impulser fra hjernen gennem de motoriske nervecellerne ud til muskelcellerne, aktiveres myosinhovederne, hvorved der udvikles kraft. Jo flere motoriske nerveceller der aktiveres i rygmarven, desto flere muskelceller vil der aktiveres i musklen, og jo større bliver kraftudviklingen. Aktiveringsgraden af hvert motorisk neuron har også betydning for kraftudviklingen i hver muskelcelle. Jo højere impulstrafikken (aktiveringsgraden) er i hver motorisk nervecelle, desto kraftigere vil muskelcellen aktiveres. Musklens evne til at udvikle kraft afhænger således af musklens tværsnitsareal samt nervesystemets evne til at aktivere musklen. Som det ses på figur 6, løber der sensoriske nerveceller den modsatte vej. Disse nerveceller leder impulser fra, fx BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

77


Figur 6 Det neuromuskulære system (1) Det neuromuskulære system består af 1) motoriske baner, der leder impulser fra hjernen og ud til musklerne og 2) sensoriske baner, der leder impulser fra muskler, sener og led til hjernen.

Den motoriske hjernebark

Motoriske nervebaner

Sensorisk input til hjernen

Sensoriske nerveceller fra muskel, sener og led

Udsnit af rygmarven

Motoriske nerveceller

musklen ind til hjernen. I muskler, sener og led sidder der sansereceptorer (proprioceptorer) der via de sensoriske nerveceller informerer hjernen om udspændingsgraden af musklen og senen, kraftudviklingen i musklen samt leddets position. Denne information er, bl.a. vigtig for vores koordinationsevne. Et kast af modstander kræver foruden stor muskelstyrke også eksplosivitet, dvs. evne til at udvikle stor kraft hurtigt. I musklen findes flere forskellige fibertyper som overordnet set kan inddeles i hurtige hvide fibre (fast twitch, FT) og langsomme røde fibre (slow twitch, ST). De hurtige hvide fibre er i stand til at udvikle stor kraft meget hurtigt og er derfor meget eksplosive hvorimod de langsomme røde fibre udvikler kraft langsommere, men til gengæld har de en stor udholdenhed. En succesfuld bryder har således behov for en stor andel af de hurtige hvide fibre.

78

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Fibertypefordelingen er primært genetisk bestemt men synes at kunne påvirkes gennem langvarig målrettet træning (2). De hurtige FT-fibre kræver en større impulstrafik for at blive aktiveret. Eksplosive bevægelser kræver således en høj fyring af impulser fra centralnervesystemet.

Energiomsætning Når musklerne udvikler kraft, skal der bruges energi til kraftudviklingen. Energien kommer fra et stof der kaldes ATP (adenosin-tri-fosfat) som består af adenosin, hvortil der er koblet 3 fosfatgrupper. I bindingerne mellem fosfatgrupperne er der bundet energi som frigøres når musklerne skal arbejde. Desværre er lagrene af ATP ret små hvilket betyder at ATP hele tiden må genopbygges for at musklerne fortsat kan arbejde. Denne genopbygning af


Figur 7 Oversigt over energiomsætningen i musklen Figuren viser både den aerobe og den anerobe energiproduktion.

Muskelcelle

AEROB Energiproduktion

ANAEROB Energiproduktion

Blodkar Kulhydrat

Fedt

Kreatinfosfat

O2

Blodkar Kulhydrat

Spaltning Forbrænding Mælkesyre

CO2

H2O

ADP + P

ATP

Energi til muskelarbejde

ATP kan foregå ved hjælp af ilt og uden brug af ilt hvilket illustreres i figur 7. De iltkrævende processer (forbrænding) kaldes for aerobe processer, og de ikke iltkrævende processer (spaltning) kaldes for anaerobe processer. brydning, som i mange andre sportsgrene, gøres der brug af både aerobe og anaerobe processer. Det anaerobe system sørger for energien ved de mange eksplosive bevægelser hvor det aerobe system sørger for at opretholde en høj intensitet kampen igennem.

Aerob energiproduktion En aerob proces er en forbrænding af vores næringsstoffer (kulhydrater, fedt og proteiner) som indtages gennem maden. Det er dog primært forbrænding af fedt og kulhydrater der bruges til muskelarbejde, hvor proteinindtagelsen primært går til vedligeholdelses og opbygning af væv som, fx muskelvæv. Selve forbrændingsprocessen sker inde i muskelcellerne i organeller der kaldes mitokondrier. Mitokondrierne indeholder en række enzymer som katalyserer selve forbrændingsprocessen, hvorved

ADP + P

ATP

Energi til muskelarbejde

der genopbygges store mængder af ATP. Når ilttilførslen til musklerne er tilstrækkelig vil musklerne anvende de aerobe processer da disse er de mest økonomiske.

Anaerob energiproduktion En anaerob proces er en spaltningsproces og kræver ikke ilt. Disse processer tages i brug når ilttilførslen til musklen er utilstrækkelig som, fx i kampens start, ved hårdt isometrisk arbejde (fx ved forsvar i parterre) eller ved arbejde med meget høj intensitet og temposkift. Cellerne er i stand til at spalte kulhydrat i form af glukose eller glykogen uden brug af ilt. Glukose findes i blodbanen og glykogen findes i små depoter i muskelcellen. En spaltning af kulhydrater kaldes for glykolyse og katalyseres af glykolytiske enzymer. Udover at der skabes en stor mængde energi til genopbygning af ATP, dannes der også mælkesyre som øger surhedsgraden af musklen og kan nedsætte muskelcellernes evne til at arbejde. Mælkesyren fjernes ved hjælp af blodet og transporteres ud til andre (typisk inaktive) muskler der kan forbrænde mælkesyren og dermed få energi ud af den. BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

79


I muskelcellen findes desuden kreatin-fosfat (KrP) som består af kreatin og fosfat. Som i ATP er bindingen mellem stofferne energirig. Når KrP spaltes, frigøres der energi der kan bruges i genopbygningen af ATP. Fælles for glykolysen og spaltningen af KrP er at det går meget hurtigt, og de anaerobe processer kan derfor genopbygge store mængder ATP pr. tid i modsætning til de aerobe processer, hvor ATP produktionshastigheden er langsommere (4). Den anaerobe energifrigørelse er nyttig i brydekonkurrencer, hvor der indimellem skal produceres meget store mængder ATP på meget kort tid.

Kredsløbet Under et almindeligt træningspas vil størstedelen af energien komme fra en aerob energiomsætning. Dette stiller krav til kredsløbet om at kunne levere tilstrækkelige

80

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

mængder af ilt til de arbejdende muskelceller. Ilten transporteres i blodet bundet til hæmoglobin som findes i de røde blodceller (erytrocytter). Hjertets maksimale pumpeevne, den maximale minutvolumen, sætter grænsen for hvor meget blod og dermed ilt der maksimalt kan leveres til muskelcellerne. Når der arbejdes med hele kroppen og dermed mange og store muskelgrupper, er det således hjertets pumpeevne der sætter grænsen for den maksimale aerobe energiproduktion. Den maksimale minutvolumen afhænger af den maksimale slagvolumen, dvs. hvor stor en volumen blod hjertet pumper ud i kroppen pr hjerteslag samt hjertets maksimale slagfrekvens. Den maksimale slagfrekvens afhænger af alderen og estimeres til at være 208 - 0,7 x alder. Den maksimale slagfrekvens falder med alderen og ændres ikke ved træning. Den maksimale slagvolumen afhænger af hjertets styrke og øges ved vækst samt kredsløbstræning.


Træning Kroppen har en fantastisk evne til at tilpasse sig de belastninger, den udsættes for. Træning bygger på princippet om overload, dvs. at kroppen skal udsættes for belastninger der er højere end de belastninger kroppen normalt udsættes for, for at kroppen tilpasser sig og vokser sig stærkere end den var i udgangspunktet.

Aerob træning Aerob træning er træning med ilt, dvs. at det er en træningsform der handler om at øge muskelcellernes evne til aerob energiproduktion. Træningen kan deles op i træning af den aerobe effekt og den aerobe kapacitet. Den aerobe kapacitet er et mål for vores udholdenhed, dvs. evne til at arbejde i lang tid. Den aerobe effekt forstås som kroppens maksimale evne til at optage ilt pr. tid (VO2-max). VO2-max er et udtryk for størrelsen af atletens aerobe motor. Det hjælper dog ikke noget med en stor motor hvis det motoren skal flytte er meget tungt. Konditionstallet er netop VO2-max set i forhold til kropsvægten og er derfor et godt udtryk for hvor god man er til at transportere sin egen kropsvægt. Konditionstallet fortæller hvor mange milliliter ilt kroppens celler maksimalt kan optage og omsætte pr. min pr. kilo kropsvægt. Konditionstallet for seniorbrydere på eliteplan er på 53-56 ml /min/kg hvilket er lavere end for udholdenhedsatleter (70-80 ml/min/kg), men væsentlig højere end gennemsnittet for normale aktive personer (35-45 ml/min/kg) (5). Konditionstallet synes ikke at være afgørende i kampsituationen men er en forudsætning for en effektiv træning. En god kondition skaber grundlag for at kunne opretholde en høj træningsintensitet igennem et træningspas samt skaber grundlag for at kunne klare en stor træningsmængde i løbet af en træningsperiode. En god kondition forbedrer desuden restitutionsevnen, både i pauserne under intervaltræning, men også i pausen mellem kampe og træningspas (6). En god kondition skaber derved basis for at kunne træne mere og præstere bedre over flere kampe i løbet af en dag. Ved kredsløbstræning trænes både den aerobe effekt (kondition) og den aerobe kapacitet (udholdenhed). Træningen kan praktiseres som kontinuerlig træning eller intervaltræning. Intervaltræning, hvor den samlede træningstid ved høj intensitet kan være stor, har den største effekt på konditionen. Ved kontinuerlig træning med lavere intensitet er effekten på konditionen mindre, men der er til gengæld god effekt på udholdenheden. Intervaltræningen bør udføres med en høj puls, 80-100 % af maksimal pulsfrekvens, svarende til 70-100% af VO2-max, hvor intervallernes længde kan variere mellem 20 sekunder og 6 minutter alt efter hvor høj intensiteten er (4). Kontinuerlig træning bør udføres med moderat høj puls, 70-90 % af maksimal pulsfrekvens, svarende til 60-80% af VO2-max (4)

Faktaboks 4 Beregning af den relative arbejdsbelastning (4) Relativ arbejdsbelastning = (% af VO2-max)

Arbejdspulsfrekvens ÷ hvilepulsfrekvens Maksimal pulsfrekvens ÷ hvilepulsfrekvens

Træningen kan udføres ved roning, cykling og/eller løb. Det er også muligt at anvende arm-ergometer til aerob træning af overkroppen eller en mere brydespecifik øvelse som ”bryde under arme” ved lavere intensitet. Effekten af træningen ses både i hjertets maksimale pumpe evne og på musklernes evne til at optage, deponere og omsætte ilt og næringsstoffer. Ved træning med høj intensitet øges, bl.a. hjertets størrelse, hjertets muskelmasse og den samlede blodvolumen, hvilket medfører at hjertet under maksimalt arbejde kan pumpe mere blod rundt i kroppen pr minut og dermed forsyne muskelcellerne med mere ilt pr tid. At øge størrelsen af hjertets volumen samt øge hjertets muskelmasse tager tid og kræver regelmæssig kredsløbstræning over en længere periode (måneder-år) hvorimod blodvolumens størrelse kan påvirkes forholdsvist hurtigt (uger-måneder) (4). Ved både interval og kontinuert træning øges musklernes evne til at optage, deponere og omsætte næringsstoffer og ilt hvilket giver musklerne en større udholdenhed. Dette sker, bl.a. ved at der dannes flere kapillærer omkring muskelcellerne, der dannes flere og større mitochondrier, depoterne af glykogen i muskelcellen bliver større, fedtforbrændingsevnen under arbejde bliver forbedret, og der dannes flere af de transportproteiner der sørger for at muskelcellen kan optage næringsstoffer fra blodbanen. Disse effekter finder sted forholdsvist hurtigt (uger-måneder) men finder dog kun sted i de muskler der aktiveres under træningen. Det er således vigtigt i brydetræningen at lave aerob træning der også inkluderer overkroppen, fx roning og træning i et arm-ergometer.

Aldersrelateret aerob træning Aerob træning før puberteten synes kun at have begrænset effekt sammenlignet med effekten hos voksne. Der er hos puslinge brydere således ingen grund til at have fokus på aerob træning (se figur 7). Træningsstudier på børn i den præ-pubertære alder viser at konditionen kan forbedres ca. 5-10% som følge af et aerobt træningsprogram (7,8,14). For at opnå forbedringer hos børn kræver det dog at intensiteten er høj og overstiger 70% af VO2.max hvilket svarer til 80% af maksimal pulsfrekvens (9). Omkring starten af vækstspurten som for piger er i 10-års alderen og for drenge i 12-års-alderen, begynder virkningen af aerob træning at være effektfuld. Aerob træning under puberteten synes at være et vigtig stimulus for udBRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

81

x 100%


viklingen af den aerobe effekt og er endda måske vigtig for størrelsen af VO2-max senere i livet (10,14). Aerob træning bør således have særlig fokus i 12-16 års alderen for drenge og 10-14 års alderen for piger. Efter vækstspurten er overstået i junioralderen, er træningseffekten den samme som hos voksne atleter.

Anaerob træning På grund af de mange eksplosive bevægelser er brydning en sport der kræver en stor anaerob energiproduktion. Under og efter brydekampe hos senior elitebrydere, er der målt mælkesyrerkoncentrationer på 8-20 mM (11,12) hvilket er høje værdier sammenlignet med andre idrætsgrene. Den høje mælkesyre produktion er bevis på en stor anaerob energiproduktion under brydekamp. I anaerob træning skelnes mellem træning af anaerob effekt og træning af anaerob kapacitet. Anaerob effekt udtrykker den maximale hastighed hvorved anaerob energi kan frigøres. Anaerob kapacitet udtrykker den anaerobe udholdenhed. Både den anaerobe effekt og kapacitet synes at være nogle af de vigtigste fysiologiske faktorer for succes i brydesporten (5,13). Anaerob effekt trænes ved intervalarbejde med maksimal intensitet og arbejdsintervaller på 2-40 sekunder og pau-

ser på minimum 10 gange arbejdets varighed. Der arbejdes med 2-12 intervaller (4). Anaerob kapacitet trænes ved intervalarbejde med meget høj intensitet og arbejdsintervaller på 5-120 sekunder og pauser på 1-6 gange arbejdets varighed. Der arbejdes med 2-20 intervaller (4). Effekten af træningen ses relativt hurtigt (dage-uger). Allerede efter få træningspas ses der en effekt på den anaerobe præstationsevne. Ved træning med meget høj intensitet og korte intervaller øges aktiviteten af de glykolytiske enzymer, hvorved energiproduktionen pr. tid kan øges. Ved de lidt længere intervaller er træningseffekten en øget bufferkapacitet som hindrer en øget surhedsgrad i musklen ved mælkesyreproduktion. Ligeledes øges transport evnen af mælkesyre fra muskelcelle til blodet. Desuden øges antallet af Na+/K+ kanaler som synes at have en vigtig funktion for den anaerobe kapacitet (se faktaboks 5). Effekten af anaerob træning er specifik, dvs. at træningstilpasningerne kun forekommer i de muskelfibre der aktiveres under træningen. Anaerob træning er en træningsform der stiller store krav til den mentale indstilling i form af evnen til at presse sig selv og arbejde med ekstrem grad af muskulær træthed. Det er således en hård og krævende træningsform der kan være demotiverende hvis træningen praktiseres i store mængder.

Faktaboks 5 Træthed ved kortvarigt høj-intensivt arbejde (4)

Aldersrelateret anaerob træning

Tidligere har man været af den overbevisning at den træthed, man oplever når man arbejder kortvarigt ved meget høj intensitet som, fx en 2 minutters periode i en brydekamp skyldes ophobning af mælkesyre og dermed et fald i pH (en øget surhedsgrad) i musklerne. Nyere forskning tyder dog på at trætheden skyldes en forstyrrelse i ion balancen over cellevæggen hvor kalium ophobes uden for den arbejdende mu-skelcelle. Når der sendes impulser fra centralnervesystemet til musklen, sker det ved at ioner bevæger sig over cellevæggen. Natrium (Na+) bevæger sig ind i cellen og K+ bevæger sig ud af cellen. I muskelcellens overflade (cellevæggen) sidder der Na+/K+ pumper som konstant pumper ionerne tilbage på plads. Ved arbejde med høj intensi-tet hvor frekvensen af impulser er høj, er der indikationer på at pumpekapaciteten er utilstrækkelig hvorved K+ ophobes udenfor cellen. Konsekvensen af denne K+ ophob-ning er at nervesystemets evne til at aktivere muskelcellerne nedsættes hvormed kraftudviklingen nedsættes. Ved anaerob træning er én af træningseffekterne et øget antal Na+/K+ pumper hvorved evnen til at pumpe ionerne tilbage på plads øges, og K+ ophobningen udenfor cellen mindskes. Det der i ”gamle” dage blev kaldt for ”syre-træning” burde vi måske i dag i stedet kalde for Na+/K+ pumpe træning.

Børn op til puberteten har lav kapacitet for anaerob energiproduktion da nogle af de glykolytiske enzymer først har fuld virkning efter puberteten. Det er først sidst i teenageårerne at den anaerobe energiproduktion er på niveau med voksnes (14). Det er usikkert hvor trænérbar den anerobe energiproduktion er hos børn og unge, og der synes ikke at være noget tidspunkt under opvæksten hvor anaerob træning er mere effektfuld end andre tidspunkter. Da træningsformen desuden er hård og kan virke demotiverende, kan det ikke anbefales at der arbejdes målrettet med anaerob træning til børn og unge. Lege med meget høj intensitet og maksimal kraftanstrengelse som, fx forhindringsbane med fanger, trække gulerødder, bodyguard vil kunne stimulerer den anaerobe energifrigørelse uden at det er målrettet anaerob træning. Fra juniorårerne, hvor den anaerobe energiproduktion er fuld udviklet, bør der arbejdes med systematisk anaerob træning.

82

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Styrketræning Styrketræning er en træningsform der øger musklernes evne til at udvikle kraft. Dette fremkommer ved træning med så stor belastning på musklerne at øvelserne i træningen kun kan gentages maksimalt 20 gange. Alle øvelser eller bevægelser hvor musklerne belastes så meget at bevægelsen højest kan gentages mellem 1 og 20 gange, er i princippet styrketræning.


Figur 8 Antal repetitioner der kan udføres ved en given træningsbelastning angivet som % ad den maksimale belastning (% af 1 RM) (1) Repetitioner 20

15 10 RM 8 RM

10

5

3 RM 1 RM = maks kraft

0

% af 1 RM 60

70

80

Ved tilrettelæggelse af styrketræningsprogrammer bruges RM-begrebet til angivelse af den relative belastning i forskellige øvelser. RM står for repetition maksimum, hvor 1 RM er den belastning der netop kan udføres én og kun én gang (maksimal belastning), mens, fx 5 RM er den belastning der kan udføres 5 og kun 5 gange. I figur 8 ses hvor mange repetitioner der kan udføres ved forskellige træningsbelastninger angivet i % af den maksimale belastning.

90

100

Tekniktræning af squat og frivend Squat:

En generel stor muskelstyrke i hele kroppen er af afgørende betydning for at opnå succes i brydning (5). En bryder er afhængig af både en stor maksimal styrke i hele kroppen, en stor eksplosiv styrke samt en stor styrkeudholdenhed. Det er derfor vigtigt at der er fokus på alle 3 styrketræningsformer i bryderens træning. Maksimal styrke er evnen til at udvikle maksimal kraft under bevægelse (dynamisk), fx under løft fra parterre, eller uden bevægelse (statisk), fx forsvar i parterre og afhænger som tidligere skrevet af musklens tværsnitsareal samt hjernens evne til at aktivere musklen. Træningen praktiseres med medium tunge belastninger (4-10 RM) og kræver ved de tungere belastninger at kroppen er tilvænnet styrketræning. Denne træningsform kan praktiseres i de sene ungdomsår samt i juniorårerne hvis styrkeøvelserne kan udføres med den rette teknik.

Squat-udførelse: Stangen placeres i skulderhøjde, i stativ så den let kan løftes fri af stativet. Stangen skal primærthvile på den øvre ryg-muskulatur (mellem skuldrene). Hænderne skal fatte lidt bredere end skulderbredde. Fødderne placeres ca. med skulderbredde afstand eller bredere og med tæerne pegende let udad. Bøj i knæ og hofteled til lårene er vandrette, sørg for at vægten holdes over fødderne og ikke ude over tæerne (støt på hele foden). Lænden holdes fikseret i et naturligt svaj gennem hele bevægelsen (spænd op i muskelkorsettet). Det kan BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

83


være en hjælp at forestille sig at man ”sætter sig ned på en stol” under øvelsen således at bagdelen stikkes godt bagud. Kig op og frem under hele øvelsen. Alternativt: Smal - eller bred fodstilling. ”Front-squats”, hvor stangen holdes foran på skuldrene/brystet. ”Halfsquats” hvor man ikke kører så langt ned, hvilket giver mulighed for større belastning. Hvis man har problemer med at holde hælene i gulvet, kan man stå med hælene på en lille forhøjning (kile, vægtskive).

Squat involverede muskler/muskelgrupper: Knæekstensorer, hofte­­ekstensorer og læg. De fleste andre muskler i kroppen udviser en vis aktivitet i arbejdet med at stabilisere kroppen. Kommentarer: Squat er en meget central styrketrænings­ øvelse da den belaster de store muskelgrupper i underkroppen i et bevægelsesmønster som er relevant for de fleste idrætsgrene. Det er vigtigt at sørge for korrekt teknik samt at udøveren har et stærkt muskelkorset før man inddrager tunge belastninger.

Frivend:

84

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Frivend-udførelse: Stangen fattes noget bredere end skulderbredde, fødderne placeret i ca. skulderbreddes afstand og ryggen er ret. Knæ- og hofteled er flekterede. Bevægelsen indledes med yderligere fleksion af knæ- og hofteled hvilket medfører en vis forspænding. Knæ- og hofteled ekstenderes kraftfuldt, så vægtstangen accelereres maksimalt. Med næsten strakte ben trækkes yderligere i stangen ved bevægelse i albuer og skuldre. Vægtstangen gribes ved hurtig bøjning i knæ- og hofteled, så løfteren kommer ind under stangen der derved støtter foran på skuldrene. Stangen løftes det sidste stykke ved ekstension i knæ og hofter. Vægten droppes relativt kontrolleret herefter. Alternativt: Halvt frivend hvor man starter med vægten på lårene i strakte arme.

Frivend involverede muskler/muskelgrupper: Hofte­ ekstensorer, knæekstensorer, ankelfleksorer, skuldermuskulatur, skulderbladsadduktorer, biceps, rygekstensorer (mere statisk arbejde). Kommentarer: Frivend er en teknisk kompliceret øvelse der kræver grundig instruktion og lang teknisk tilvænning før man kan løfte tunge vægte.


Eksplosiv styrke handler om at kunne udvikle en stor muskelkraft på kort tid (kaldes for RFD, rate of force development) eller at kunne udvikle en stor muskelkraft ved en høj kontraktionshastighed (kaldes for power). Eksplosiv styrke er således vigtig ved, fx kast af modstander. I træningen af den eksplosive styrke er det vigtig med fokus på maksimal eksplosiv udførelse af hver eneste repetition uanset belastning. Træningen kan udføres uden ydre belastning, udføres med lettere ydre belastning eller udføres med tung ydre belastning (fx kast med tunge dukker, vægtbelastet squat øvelser med fokus på eksplosiv koncentrisk kontraktion). Fordelen ved at praktisere tung (1-8 RM) eksplosiv styrketræning er at effekten i nervesystemet er stor, hvormed både den eksplosive styrke og maksimal muskelstyrke forbedres. Ved eksplosiv tung styrketræning bliver bevægehastigheden naturligt lav pga. den store belastning. Det afgørende er dog at bevægelsen udføres så eksplosivt så muligt, hvorved de mest eksplosive fibertyper aktiveres. For at kunne stimulere nervesystemet maksimalt og aktivere muskulaturen så eksplosivt som muligt, er det vigtigt at hver repetition udføres med maksimal aktivering. Det er derfor ikke ønskværdigt med udtrætning af muskulaturen i denne form for styrketræning (15). Som supplement til den tunge eksplosive styrketræning, kan der anvendes plyometriske træningsøvelser hvor der

er fokus på forspænding, dvs. at der foretages en kraftig excentrisk kontraktion før den eksplosive koncentriske muskelkontraktion. Eksempler på plyometriske træningsøvelser kan for overkroppen være armstrækkere med indlagt klap, forskellige vægtbelastede kast (fx kast med medicinbold) og afsæt fra håndstand. Eksempler på øvelser til benene er forskellige springøvelser, bl.a. med nedspring fra forhøjninger og vægtbelastede hop. Tung eksplosive træning samt plyometriske øvelser kræver at kroppen er tilvænnet styrketræning og kan praktiseres i de sene ungdomsår samt i juniorårerne hvis øvelserne kan udføres med den rette teknik. Styrkeudholdenhed er evnen til at udvikle kraft gentagne gange (dynamisk) eller opretholde kraft over tid (statisk). Det kræver styrkeudholdenhed at kunne opretholde dynamisk og statisk muskelkraft over 3x2 minutter. Træningen praktiseres med lave belastninger (>15 RM) og mange gentagelser og udføres ofte med egen kropsvægt som belastning. Styrkeudholdenhedstræning påvirker kun den maksimale muskelstyrke i mindre grad (16). Der findes uendelig mange måder at sammensætte et styrketræningsprogram på. Der er dog grove retningslinjer for belastning, antal gentagelser, antal sæt samt pause mellem sæt alt efter hvilke træningseffekter der ønskes at fremme (tabel 9).

Tabel 9 Grove retningslinjer for træning af max styrke, eksplosiv styrke og styrkeudholdenhed. Udarbejdet med inspiration fra (15-18) Træningsbelastning

Træningsmængde (gentagelser/ sæt/pauser mellem sæt)

Bemærkninger

Max styrke

4-10 RM

1-10 gentagelser 3-6 sæt 2-5 min

- Vær opmærksom på, at stor træningsvolumen samt træning til udtrætning stimulerer muskelvækst (hypertrofi)

Eksplosiv styrke

1-8 RM

1-6 gentagelser 1-4 sæt 3-8 min

- Fokus på eksplosiv udførsel - For at opnå maksimal aktivering, er det vigtigt at muskulaturen ikke udtrættes (dvs. der bør arbejdes med færre gen­ tagelser end der kan udføres + lange pauser). - Suppleres i perioder med udførelse af eksplosive bevægelser med lavere belastning - Suppleres med plyometriske øvelse (fx vægtbelastede kast eller hop)

Styrkeudholdenhed

>15 RM

>12 gentagelser 1-3 sæt 0-2 min

-  Lav belastning

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

85


Styrketræning af den enkelte muskelgruppe bør udføres 2-4 gange pr. uge for at opbygge styrke (15,16). Der kan godt trænes styrketræning oftere hvis der veksles mellem de muskler der trænes. Det er vigtigt at den enkelte muskelgruppe får tilstrækkelig restitution for at kunne opnå maksimal muskeltilvækst. Restitutionstiden vil normalvis variere fra 1-3 dage alt efter træningsvolumen, øvelsesvalg og træningstilstand (16). Det er vigtigt med variation af øvelser til en specifik muskelgruppe. Vælges der kun én øvelse, er der risiko for at det kun er en del af musklen der trænes optimalt. For at træne hele musklen optimalt, bør der vælges forskellige styrketræningsøvelser til musklen. Desuden bør der lægges vægt på at der er balance mellem træning af forside og bagside (agonister og antagonister), fx knæstrækkere og bøjere (16,19) samt at der er ekstra fokus på muskler der styrer og stabiliserer rygsøjlen som mave og rygmuskulatur (16). En god stabilitet omkring kropskernen sikrer en god kropsholdning og er en forudsætning for at kunne udnytte den fulde styrke i ekstremiteterne. Ligeledes bør der for bryderen være fokus på nakkemuskulaturen i styrketræningen. Effekten af styrketræning ses både i de trænede muskler og i nervesystemet. I musklerne øges dannelsen af de proteintråde der indgår i selve kontraktionen (bl.a. aktin og myosin). I og med der kommer flere proteintråde, bliver musklens tværsnitsareal større hvilket kaldes for hypertrofi. Jo større muskeltværsnitsarealet er, desto større er styrkepotentialet. Det nytter dog ikke med en stor muskel hvis nervesystemet ikke er i stand til at aktivere musklen. Ved styrketræning øges nervesystemets aktivering af myosinhovederne, hvorfra kraften udvikles. Efter et styrketræningsforløb øges antallet af motoriske nerveceller der maksimalt kan aktiveres på én gang samt antallet af impulser der maksimalt kan sendes igennem hver motorisk nervecelle. Hvis ønsket primært er muskelvækst, er det vigtigt med en stor træningsvolumen, medium tung belastning (6-12 RM), korte pauser mellem sættene, og at der trænes til udtrætning. Hvis ønsket er øget muskelstyrke uden større grad af hypertrofi, er det vigtigt at nervesystemet aktiveres maksimalt under træningsøvelserne. Dette betyder at der skal arbejdes med tunge belastninger (1-8 RM), få gentagelser og lange pauser mellem sæt. Det er her vigtigt at udtrætning undgås. Den meget tunge træning (1-8 RM) kræver dog længere tids erfaring med styrketræning (1). I opstartsfasen med regelmæssig styrketræning kan der forventes en styrkefremgang på 2-3% pr. uge ved en træningsfrekvens på 2-3 gange pr. uge. Hvis styrketræningen ikke fastholdes, mistes styrken dog hurtigt igen. Studier har vist at den styrke vi bruger 18 uger på at oparbejde, mistes i løbet af kun 4 uger uden træning (16).

Aldersrelateret styrketræning Det har tidligere været debatteret om det er sikkert for børn at styrketræne. Styrketræning giver ikke højere belastninger end den kraft barnets muskel selv producerer. Sammenligner man med de belastninger kroppen udsæt-

86

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

tes for i andre idrætsgrene, hvor der, fx indgår spring og kropskontakt med modstander, vil belastningen i disse idrætsgrene være højere end under styrketræning (20). Det er dog vigtigt at styrketræningsvolumen til børn holdes lav, og at der arbejdes med lette belastninger da børn er særlig udsatte for overbelastning i senetilhæftningerne. Akutte skader indenfor styrketræning er meget sjældne (16,20). Så længe øvelsesvalg, træningsvolumen og progression tilpasses barnets biologiske udvikling, synes det sikkert for børn at styrketræne. Træningsvolumen dækker over træningsmængde (antal gentagelser og antal sæt) samt træningsbelastning.

Faktaboks 6 Generelle retningslinjer for styrketræning til børn: • I de første år der trænes styrketræning bør der være fokus på indlæring af styrketræningsteknik fremfor styrkefremgang •  Lav træningsbelastning indtil teknikken er indlært • Langsom progression •  Træn alle større muskelgrupper, både fleksorer (bøjere) og ekstensorer (strækkere) • Træn alsidigt (variation i øvelser) • Hav fokus på kropskerne (mave- og rygmuskulatur) • Træn gerne øvelser der inddrager flere led (fx. squat, bænkpres) • Øvelserne bør udføres i hele bevægeudslaget • Ingen maksimale løft • Træn ikke med tungere belastning end at der kan gennemføres 6-15 gentagelser ved den pågældende belastning •  Styrketræning bør være superviseret af træner med viden om og erfaring med styrketræning

Træningseffekten hos præ-pubertære børn er anderledes end hos voksne. Børn i den præ-pubertære alder har gavn af styrketræning og kan øge deres styrke med 14-50% efter 2-3 måneders styrketræning (14,16). Til forskel fra voksne ses der dog kun en meget lille grad af muskeltilvækst, og styrkefremgangen må derfor skyldes at børn lærer at aktivere musklen bedre (14,16). Forbedringen hos børn sker i højere grad i nervesystemet end i musklen. Børn i den præ-pubertære alder bør først og fremmest have fokus på indlæring af teknikken i styrkeøvelser fremfor belastning og dermed træning af styrke. Styrketræning til børn handler om at lære at træne rigtigt og derved skabe et fundament for hårdere træning efter puberteten. Allerede fra 10-11 års alderen kan der begyndes at trænes basisstyrkeøvelser (fx squat, dødløft, bænkpres) med meget lav belastning som, fx et kosteskaft eller vægtstang uden skiver - med fokus på teknikken. Denne


træning kræver at træneren har viden om hvordan øvelserne udføres korrekt. Fra 13-15 års alderen begynder styrketræningen også at have effekt på muskeltilvæksten pga. forøgelse i produktionen af testosteron og væksthormon. Specifik styrketræning kan nu introduceres hvis træneren har viden om og erfaring med styrketræning. Der bør stadig være fokus på teknik, dvs. korrekt udførelse af styrkeøvelserne, men træningsbelastning og mængde kan nu øges med henblik på at øge muskelvækst og skabe en grundlæggende styrke (tabel 10).

at bryderen skal koncentrere sig om udførslen inden der skrues op for belastningen. Der kan i de sene junior år, hvis der har været arbejdet med grundlæggende styrketræning igennem flere år, fokuseres på max styrke træning og eksplosiv styrketræning. Når træningsvolumen begynder at blive stor, er det vigtigt at der indtænkes periodisering for at sikre variation og tilstrækkelig restitution for bryderen.

Efter vækstspurten (piger 15 år, drenge ca. 16 år) bevirker de ændrede hormonniveauer at træningseffekten er den samme som hos voksne. I de sene ungdomsår og i juniortiden er det vigtig at der lægges vægt på struktureret styrketræning. Der kan i denne periode skrues op for både belastning og træningsmængde (gentagelser og sæt). Styrketræningen efter puberteten er meget vigtig for præstationsevnen i brydning. Det er dog vigtigt at teknikken er i orden, og at øvelserne kan udføres korrekt uden

Koordination kan defineres som evnen til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og til omgivelserne (6). Koordination er fundamentet for læring af nye bevægelser og kræver et godt samspil mellem vores hjerne, sanse-, nerve- og muskelsystem. Dette samspil udvikles gennem vækst, modning og koordinationstræning.

Koordinationstræning

Nervesystemets rette styring af musklerne under bevægelse stiller store krav til det sensoriske nervesystem der,

Tabel 10 Grove styrketræningsanbefalinger til forskellige aldersgrupper. (Udarbejdet med inspiration fra (16,17,19). Anbefalingerne bør følge den biologiske alder og ikke den kronologiske alder. Styrketræningsfokus

Træningsvolumen (belastning, gentagelser, sæt)

Puslinge (6-10 år)

Ingen

Drenge/piger (10-14 år)

- Fokus på indlæring af korrekt teknik til styrketræningsøvelser - Styrkeøvelser kan indgå som en del af opvarmning

10-12 år: Lav volumen: - >20 RM - 10-15 gentagelse, - 1-2 sæt 13-14 år: Medium volumen: - 8-20 RM - 8-15 gentagelser - 2-3 sæt

Ungdom (15-18 år)

- Stadig fokus på korrekt teknik men nu med belastning

Medium volumen: - 6-15 RM - 6-12 gentagelser - 2-4 sæt Der bør suppleres med træning af styrkeudholdenhed

Junior (18-21 år)

- Fokus på muskeltilvækst, max styrke og eksplosiv styrke

Stor træningsvolumen - 2-15 RM - 2-15 gentagelser - 2-6 sæt Der bør suppleres med træning af styrkeudholdenhed

- Styrketræning bør indgå som en selvstændig del af træningen.

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

87


bl.a. skal informere hjernen om kroppens placering i rummet, kraftudvikling i musklerne samt kroppens position og bevægelse. En god koordinationsevne stiller, bl.a. krav til balance, rytmefornemmelse, reaktionsevne, rumorientering, timing, fornemmelse af kroppens position samt musklernes kraftudvikling. En god koordinationsevne er forudsætning for at udvikle brydespecifikke teknikker. Koordination trænes ved uvante, alsidige og udfordrende bevægemønstre som, bl.a. udfordrer balance, reaktionsevne, rumfornemmelse, timing og rytme. Ved at gentage bevægelsen vil der ske en lagring i hjernen samt en baning i nervesystemet, hvorved bevægelsen langsomt automatiseres. Ved indlæring af nye bevægefærdigheder og teknikker, bygger kroppen videre på allerede kendte bevægemønstre. Det er derfor afgørende at der udvikles en bred bevægelseserfaring i tumle- og puslingeårerne for indlæring af forskellige teknikker i drenge/pige og juniorårerne.

Koordinationstræning bør laves ofte og bør placeres tidligt i træningspasset hvor nervesystemet er frisk og udhvilet.

Aldersrelateret koordinationstræning 6-12 års alderen er den vigtigste periode for udvikling af de grundlæggende motoriske færdigheder (21). Under opvæksten udvikles nervesystemet: ledningshastigheden øges, der skabes kontakt mellem nerveceller, hvorved der dannes baner i nervesystemet. I denne periode er evnen til at påvirke nervesystemet stor. Perioden kaldes for den motoriske guldalder. Hvis ikke de fundamentale færdigheder (Kroppens ABC) er udviklet før puberteten sætter ind, nedsættes barnets muligheder for at opnå det fulde udbytte af brydespecifik tekniktræning. Hos tumlehold og puslingebrydere er det vigtigt med træ-

Tabel 11 Eksempler på kroppens og brydningens ABC Eksempler på Kroppens ABC (FUN-damentals) Gang: - Tågang, på hæle, gå som en bjørn (gang på hænder og fødder) - Andegang (gang i hugsiddende) - Kravle, løb på knæ, krybe på mave frem ad som en soldat

Eksempler på Brydningens ABC Brydespecifikke koordinative/tekniske øvelser.

Løbe med variationer i hastighed: - Samme retning, gadedrengeløb, zigzag, hop - Kolbøtte forlæns, evt. hen over makker - Baglæns, evt. hen over skulder - Trille uden at røre med arme og eller ben

Hurtighed-reaktion: - Parøvelserne: klappe røv, klappe fod og klappe ryg eller bryst - Sten, saks og papir, den der vinder jagter - Lege for alle: kampen om klædet for hold. Som udskilning (stoleleg) - Dem som flaskehalsen peger på jagter de andre

Hop/spring: -  Samlede ben, hoppe på et ben - Tigerspring og kaninhop Balancere: - På et ben, et knæ, på hovedet - Stå på hoved, på hænder op ad væg - Klatre i ribbe, i tov, på en voksen (klatretræet) - hænge/svinge i tov Stafetter der sætter krav til reaktionsevne og indlagt opgaver med at rulle, hoppe og bære en genstand Kombiner evt. motoriske øvelser med kamp om genstande eller noget som kunne være foder til dyrene (ærteposer)

88

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Brydelege: - Ståtrold, kædetik - Bulldog: fangeleg der inkluderer kamp - Gulerødder/også for hold

Smidighed: - Brotræning, høj, rundgang og overslag - Fra bro, tag fat i ankler og drej rundt på maven og vugge. - Gå bagover i bro fra stående - Gå bagover makkers ryg. Makker er i parterre Gym-akrobatik: - Kraftspring fra nakke, hoved og hånd-stand - Gå på hænder - Vejrmølle - Vejrmøller med araberspring - Vejrmøller med flik-flak Grov/finmotorik til greb: - Flyvende mare, hovedfaldsgreb - Møjgreb/osten, halv Nelson


Opsummering

ning af alsidige bevægemønstre. Der bør lægges vægt på ”FUN-damentals” dvs. en legende tilgang til fundamentale motoriske færdigheder. Der bør være fokus på grundelementer som afsæt, retningsskift, hop, sideværts bevægelser, balance, trække, skubbe, klatre, hænge, kolbøtter m.m. (22). Desuden bør der være fokus på legeaktiviteter, hvor evnen til at bevæge sig hurtigt og eksplosivt udfordres. En tidlig stimulering af evnen til at aktivere og koordinere muskulaturen hurtigt og maksimalt synes vigtig for udvikling af hurtighed og eksplosivitet (10,22).

Afslutningsvist opsummeres fokuspunker i den fysiske træning for de forskellige aldersgrupper: Tumlehold (3-5 år) I disse år bør der være en legende tilgang til alsidige og for barnet uvante bevægelser. Det primære fokus på denne aldersgruppe er derfor Kroppens ABC i form af ”FUN-damentals”. Puslinge (6-10 år) I puslingeårerne er der stadig fokus på koordinationstræning med fokus på nye udfordrende bevægelser i en legende tilgang. Der kan nu begyndes at have fokus på mere brydespecifik tekniktræning da børnene her befinder sig i en alder, hvor de har størst mulighed for at indlære tekniske færdigheder, forudsat at de grundlæggende motoriske færdigheder er udviklet.

I træningen af de ældre puslinge samt drenge/piger (8-12 årige) bør der lægges vægt på ”Brydningens ABC” dvs. der nu i højere grad lægges vægt på brydespecifikke bevægefærdigheder. Børnene befinder sig her i en alder hvor de har størst mulighed for at indlære teknik forudsat at de grundlæggende bevægefærdigheder er udviklet (22). Nervesystemets motoriske baner består af et grovmotorisk og et finmotorisk system. Det grovmotoriske system udvikles tidligt og det finmotoriske system færdigudvikles først i 11-13 års alderen. Det giver derfor ingen mening at træne finmotoriske bevægelser inden systemet for disse bevægelser er færdigudviklet.

Drenge/piger (11-14 år) I denne periode bør det primære fokus i træningen stadig være på brydespecifikke tekniske færdigheder. I de tidlige drenge/pige år kan der ligeledes introduceres basisstyrkeøvelser hvor der er fokus på teknik i styrkeøvelserne fremfor belastning. Styrketræningsvolumen til denne aldersgruppe bør være meget lav. Ligeledes bør der i denne aldersgruppe arbejdes med aerob træning da dette kan skabe forudsætningen for en god kondition som seniorbryder.

Ved pubertetens start sker der en markant øgning i højdetilvæksten, hvorved kropsproportionerne kan ændres drastisk for en kortere periode (typisk ½ år), dette kaldes for lemme-dasker perioden. I denne periode kan koordinationen være nedsat.

Figur 9 Figuren viser, hvilke dele af den fysiske træning der bør være særlig fokus på i de forskellige aldersgrupper, øverst for drenge og nederst for piger. Figuren er udarbejdet med inspiration fra (22). * Styrketræning med lette belastninger samt fokus på teknik fremfor styrke bør startes tidligere. Kroppens ABC Brydningens ABC

DRENGE

Aerob træning Anaerob træning Styrketræning* 4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

PIGER

3 år

Hurtighed

Kroppens ABC Brydningens ABC Aerob træning Hurtighed

Anaerob træning Styrketræning*

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

89


Ungdom (15-18 år) Der bør i disse år i høj grad være fokus på den fysiske træning dvs. både styrke, aerob og anaerob træning. Styrketræningsteknik bør stadig prioriteres, men der kan nu arbejdes med en større træningsvolumen. Der bør indtænkes variation og alsidighed ind i øvelsesvalg. Junior (18-20 år) Efter vækstspurten har juniorerne den samme effekt af træning som seniorerne. For juniorbryderen vil der fortsat være fokus på struktureret fysisk træning i form af aerob, anaerob og styrke træning. Ved god teknik i styrkeøvelserne kan der nu i styrketræningen trænes med meget tunge belastninger.

Litteraturhenvisninger • (1) Bojsen-Møller J, Løvind-Andersen J, Olsen S, Trolle M, Zacho, Morten & Aagaard, Per. Styrketræning. : Danmarks Idræts-Forbund; 2002. • (2) Mandroukas, A, Metaxas, T, Kesidis, N, Christoulas, K, Vamvakoudis, E, Stefanidis, P, et al. Deltoid muscle fiber characteristics in adolescent and adult wrestlers. J Sports Med Phys Fitness 2010 06;50(2):113-120. • (3) Bangsbo Andersen J, Halling A. Delkursus B. Fysisk Træning. 2. udgave ed.: Dansk Boldspil Union; 1989. • (4) Michalsik L, Bangsbo J. Aerob og anaerob træning. 1. udgave ed. Brøndby: Danmarks Idræts-Forbund; 2002. • (5) Yoon J. Physiological profiles of elite senior wrestlers. Sports Med 2002;32(4):225-233. • (6) Gjerset A, Helge EW, Helge JW. Idrættens træningslære. 2. udgave. Udgivet i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund. 2. udg., 2. oplag ed. Kbh.: Systime Academic; 2005. • (7) Obert P, Mandigouts S, Nottin S, Vinet A, N’Guyen L, Lecoq A. Cardiovascular responses to endurance training in children: effect of gender. Eur J Clin Invest 2003;33(3):199-208. • (8) Armstrong N, Tomkinson G, Ekelund U. Aerobic fitness and its relationship to sport, exercise training and habitual physical activity during youth. Br J Sports Med 2011;45(11):849-858.

90

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

• (9) Baquet G, Van Praagh E, Berthoin S. Endurance training and aerobic fitness in young people. Sports Medicine 2003;33(15):1127-1143. • (10) Kongsgaard M. ATK - aldersrelateret træningskoncept. Brøndby: Dansk Kano og Kajak Forbund; 2012. • (11) Karnincic H, Tocilj Z, Uljevic O, Erceg M. Lactate profile during Greco-Roman wrestling match. izlazi u samo elektronickom izdanju: DA 2009. • (12) Kraemer WJ, Fry AC, Rubin MR, Triplett-McBride T, Gordon SE, Koziris LP, et al. Physiological and performance responses to tournament wrestling. Med Sci Sports Exerc 2001 08;33(8):1367-1378. • (13) García-Pallarés J, López-Gullón JM, Muriel X, Díaz A, Izquierdo M. Physical fitness factors to predict male Olympic wrestling performance. Eur J Appl Physiol 2011;111(8):1747-1758. • (14) Klarlund Pedersen B, Saltin B. Børn og unge - fysisk aktivitet, fitness og sundhed. Sundhedsstyrelsen; 2005. • (15) Bøjsen Møller J, Aagaard P. Styrketræning. I: Beyer N, Lund H, Klinge K, editors. Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. 2. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. p. 368 sider, ill. • (16) Raastad T. Styrketrening: i teori og praksis. Oslo: Gyldendal Norsk forlag; 2010. • (17) Fleck SJ, Kraemer WJ. Designing resistance training programs. 3. edition ed. Champaign, Ill.: Human Kinetics; 2004. • (18) Kvorning T, Madsen K. Styrketræning. I: Ingemann Hansen T, Krogsgaard M, editors. Idrætsskadebogen. 1. udgave ed. Kbh.: FADL; 2007. p. 488 sider, ill. i farver. • (19) Mountjoy M, Armstrong N, Bizzini L, Blimkie C, Evans J, Gerrard D, et al. IOC consensus statement:“training the elite child athlete”. Br J Sports Med 2008;42(3):163-164. • (20) Zacho M. Styrketræning for børn. Dansk sportsmedicin 2007;11(4):15-16. • (21) Pryce R. Aldersrelateret træning: målrettet og forsvarlig træning af børn og unge. 1. udgave ed. Brøndby: Team Danmark; 2006. • (22) Bach LG, Eiberg S. Aldersrelateret træning - håndbog for 0. til 6. klasse. 1. udgave ed. [Brøndby]: Team Danmark; 2010. • (23) Nielsen P, L Jensen F. Brydeskole – brydning for børn. Danmarks Brydeforbund.


Kapitel 10 Sportspsykologi ved Louise Sonne Schjellerup

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

91


Der er gennem de seneste år kommet mere fokus på sportspsykologien som et aktuelt og nødvendigt fagområde til optimering af sportspræstationer. Vi ved en del om hvilke sportspsykologiske faktorer der har betydning når eliteudøvere vinder medaljer. Men er det de samme færdigheder en ung bryder har brug for når han eller hun skal hjælpes sikkert igennem en langsigtet udvikling fra ungdom til elite? Og hvis de sportspsykologiske færdigheder kan trænes og udvikles hvornår kan man så begynde at træne dem, og hvilke færdigheder skal man begynde med? Dette afsnit vil fokusere på vigtigheden af at inddrage sportspsykologisk viden i brydesportens udvikling af de unge brydere. Det overordnede mål er at give træneren en sportsspecifik viden om og kompetencer i brugen af sportspsykologien og dennes redskaber i arbejdet med de unge brydere i både trænings- og kampsituationer. Målet vil blive imødekommet gennem korte beskrivelser af centrale sportspsykologiske problemstillinger i bryde-

92

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

sporten samt anbefalinger til hvordan man som træner kan arbejde med disse. Da det sportspsykologiske felt er et forholdsvis nyt og komplekst område for mange trænere, er det ikke uden betydning at have en vis indsigt i sportspsykologiens teoretiske afsæt, men det vigtigste er at teorien kan danne afsæt for konkrete øvelser og handlingsanvisninger. Kapitlet er bygget op omkring fire overordnede dele. Første og anden del sætter fokus på de sportspsykologiske aspekter der er særligt gældende for at skabe kvalitet i træning og kamp, mens tredje del belyser udvalgte mentale færdigheder relevante for brydningen. Afslutningsvis belyses implementeringen af sportspsykologien i forhold til alder og modenhed.

Sportspsykologiske perspektiver I takt med den voksende vigtighed af de sportspsykolo-


giske aspekter i præstationsoptimeringen har man udvidet den generelle forståelse af det sportspsykologiske område. I dag er det sportspsykologiske arbejde ikke kun koncentreret omkring udviklingen af mentale færdigheder hos bryderen men inkluderer alle sportspsykologiske faktorer der har indflydelse på om bryderen dels udvikler sig sportsligt og personligt og dels præsterer optimalt. For at skabe overblik over den generelle sportspsykologiske indsats har Team Danmark udviklet ”Den sportspsykologiske model”. Modellen beskriver alle de psykologiske faktorer der har indflydelse på hvordan en udøver udvikler sig og præsterer. I nogle faser og for nogle udøvere vil dele af modellen være mere relevante end andre, dog er alle faktorerne og færdigheder vigtige at være bevidste om og kunne beherske. Modellens centrum er en trekant der repræsenterer udøveren. Trekanten indeholder tre niveauer: Personlighed og identitet, Livet som eliteatlet samt Mentale færdigheder. Rundt om udøveren er konteksten: Situationen her og nu, Miljøet udenfor sporten samt selve Sportsmiljøet. Alle disse faktorer og niveauer skal spille sammen og fungere for at en atlet kan præstere optimalt.

Det spørgsmål, som vi nødvendigvis må stille os selv i arbejdet med unge brydere, er: hvilke sportspsykologiske faktorer er særligt vigtige at beherske for og i arbejdet med de unge brydere? For at kunne svare på dette spørgsmål må man tage højde for de krav og udfordringer som de unge brydere stilles overfor, og som de skal håndtere senere i deres bryderkarriere samt forholde sig til mulige konsekvenser af kravene til udviklingen af mennesket.

Sportspsykologien i brydning - krav og fokuspunkter set med sportspsykologiske øjne En særlig indtagende kvalitet i brydesporten er selve udførelsens natur. Det er mand mod mand, den direkte kamp om dominans, hvor udøverens fundamentelle følelser og adfærd er i spil. Det handler om at udnytte fejl eller svagheder hos modstanderen uden at disse fremkommer i eller påvirker egen præstation; det handler om at identificere og håndtere de forberedende bevægelsesmønstre – reelle og falske således at brydningens komplekse færdigheder kan udføres rettidigt med maksimal BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

93


fart og styrke. En kritisk øjebliksfejl kan være forskellen mellem at vinde eller at tabe. Præstationen handler således om fart, udholdenhed, styrke og færdigheder udført under et intenst, vedholdende og urokkeligt fokus. Intensiteten og retningen af fokus ligger på selve udførelsen af færdighederne, men også i håndteringen af modgang, genvinding af fatning og fornemmelse af dominans samt maksimering af den selvhævdende adfærd i kampen. Et andet fundamentalt aspekt i forståelsen af de sportspsykologiske krav i brydesporten er kulturen. Bryderkulturen, det enorme fokus på egen og modstanderens præstation samt den alt afgørende beslutningsproces stiller særdeles høje krav til selve træningen samt til trænerens adfærd og kommunikation. Det er meget individuelt hvordan brydesportens krav og udfordringer opleves og håndteres af bryderen, hvor personlighed, modenhed, tidligere erfaringer og almene opdragelse spiller en væsentlig rolle. Det sportspsykologiske arbejde forudsætter en vis psykologisk og menneskelig forståelse af den enkelte bryder (individet), hvorfor det er vanskeligt at opstille klare og entydige aldersrelatere-

de sportspsykologiske udviklingstrin. I stedet opfordrer vi til at træneren skal være opmærksom på og forholde sig til tre overordnede temaer igennem bryderens udvikling frem til junior årene.

Del 1: Kvaliteten i træningen For at være i stand til at imødekomme de sportspsykologiske krav i den komplette brydepræstation har træningens kvalitet og resultatet af selve træningen en afgørende betydning. For at skabe kvalitet i træningen er der flere sportspsykologiske aspekter at være opmærksom på: I. Selve præstationen og præstationens fire komponenter II. Fokus på indre motivation og opbygning af selvtillid III. Træneren IV. At være mentalt forberedt til træning I. Præstationen Brydepræstationen til træning (og i kamp) består af færdigheder fordelt på fire komponenter: den tekniske, den

Tabel 12 Vigtige psykologiske temaer i en bryders udvikling.

94

Tema

Færdighed

Redskaber

Kvaliteten i træningen

- Træne hele præstationen i træningen - Indre motivation og selv-tillid - Trænerens adfærd og kommunikation - Planlægning af dagens aktiviteter

- Skabe variation i træningsindhold og -udførelse - Bevidsthed om den ”gode træning” - Målsætninger og konstruktiv evaluering - Bevidsthed om og optimering af egen adfærd - Bevidsthed om dagens aktiviteter og prioriteringer

Selve kampen

- Træningen i kampen - Blive inspireret og motiveret til videre træning - At være træner også i kampen - Mobilisering af ressourcer

- Synliggørelse af træningselementerne i kampen - Fokus på præstationen og processerne - Minimere forskellen mellem træneren i træning og i kamp - Bevidsthed om forberedelses­ strategier

Mentale færdigheder

- At være fokuseret på det relevante - Udnytte tankens kraft maksimalt - Afspænde og samle fokus

- Bevidsthed om hvad der er relevant og optimere fokus - Visualisering - Optimere vejrtrækningen

Udviklingstrinene

- Styringen - Overgangen – bevidsthed

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept


taktiske, den fysiske og den mentale komponent. De har en afgørende betydning på hinanden og på selve præstationen samt udførelsen af denne. Det sportspsykologiske mål med den tekniske præstationskomponent fokuserer på at bryderne lærer de specifikke færdigheder. Brydefornemmelse og -forståelse er de forberedende reaktioner til udførelsen og automatiseringen således at de ligger på rygraden af bryderen. Der er i kampen hverken tid til eller mulighed for at ”tænke færdigheden”. Fundamentet, detaljerne og helheden ligger indlagt i selve læringen og bør først bevidstgøres når der er et særligt behov for det. Selve planlægningen er et vigtigt aspekt i den taktiske præstationskomponent. At tænke igennem og beslutte hvilke færdigheder som sættes i spil og hvornår, vel vidende at bryderen hele tiden har et åbent sind for andre mulige løsninger som ”kampen” skrider frem. Ligeledes har den fysiske præstationskomponent to modsatrettet kvaliteter; det udholdende og lange træk hvor der kæmpes for territoriet, og så de korte, hurtige reaktioner som kan få den afgørende betydning. Den mentale præstationskomponent ligger i evnen til at nulstille efter en succesfuld eller mindre succesfuld udførelse og kæmpe videre i nuet med tillid, overskud og ro. Anbefalinger: For at skabe den optimale kvalitet i træningen er det vigtigt at arbejde med og udvikle på alle fire præstationskomponenter i træningen. Det er meget forståeligt at hovedparten af træningstiden er med tekniske/taktiske instruktion, men når man ser på træningen med et sportspsykologiske perspektiv, skal der fra trænerens side

superviseres på alle aspekterne i træningen for at imødekomme kravene til bryderens præstation. Den sportspsykologiske supervisering fokuserer på at skabe et stabilt læringsfundament gennem leg og den legende brydning, hvorefter detaljerne kan fremhæves, trænes ind i ”legen” og producere den nødvendige overlæring af færdighederne og udførelsen. Leg skaber en naturlig høj variation i, bl.a. mønstrene, de forberedende reaktioner og selve udførelsen hvorfor det også vil være muligt at arbejde med og synliggøre den taktiske præstationskomponent. Det er afgørende at stoppe op momentvis for at bevidstgøre og tydeliggøre detaljerne i de forskellige bevægelsesmønstre – forberedende og udførende – for så at vende tilbage til automatiseringsprocessen. Også i arbejdet med den fysiske komponent gælder det om at holde aktiviteten kørende med højt tempo og variation, hvor momentvise høj-intensitets intervaller inkluderes således at bryderen kan træne den vedholdende opmærksomhed og skifte til en intens skarphed. Vigtigheden i at stoppe op og italesætte aktiviteten er især betydningsfuld i træningen af den mentale komponent. Det at kunne nulstille fokus efter en given præstation og rette ind på den forestående opgave eller præstation og kæmpe med fornyet energi og overskud kræver, især i starten, at man kort evaluerer inden den nye øvelse eller præstation sættes i gang. Øvelser: 1) I forbindelse med planlægningen af sæsonen eller en specifik træningsperiode er det vigtigt at du som træner er opmærksom på at inkludere træning af alle fire kompo-

Figur 10 De fire præstationskomponenter set med et sportspsykologisk perspektiv

Automatiseret læring af færdighed

Resette og bevare ro, overskud og tillid hele vejen

Strategisk planlægning med et åbent øje for mulige løsninger

Teknik

Taktik

Mentalt

Fysik Udholdenhed og styrken til at kunne udnytte enhver mulighed til at slå til

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

95


nenter. Udarbejd en plan hvor du udfordrer dig selv på udarbejdelsen af træningslege og –øvelser der tilgodeser de fire komponenter enkeltvis eller i fraktioner. Øvelserne i træningen kan have et særskilt teknisk fokus hvor der samtidig arbejdes med koncentrationen og/eller den hurtige reaktion i grebet. Det er også relevant at udfærdige øvelser som udfordrer bryderens taktiske valg og evnen til at resette. Det er vigtigt at huske på at det ikke er antallet af øvelser i træningen eller komponenter inkluderet i de respektive øvelser som er determinerende for træningskvaliteten, men derimod kvaliteten af hver enkelt øvelse og af det specifikke arbejde med de fire komponenter igennem perioden. 2) Når planen ligger klar er det muligt for træneren at synliggøre målet med den overordnede træning og respektive øvelse. • Hvad er indholdet for træningen i dag? • Hvad er det overordnede mål med træningen? • Hvad er målet med øvelsen? • Hvad er rammerne for øvelsen? • Hvad skal der være fokus på? Det er vigtigt at der for hver øvelse maksimalt er 2-3 fokuspunkter og at disse er tydeliggjort og forståelige for bryderen inden øvelsen sættes i gang. På denne måde optimeres muligheden for at bryderen, bl.a. opnår ret fokus, et højt engagement, kvalitet i øvelsen, succes med udførelsen. Når den respektive øvelse er afviklet er det således vigtigt at koncentrationen omkring og præstationen af fokuspunkterne evalueres konstruktivt. Herefter er det muligt at evaluere på øvelsen generelt og bryderens oplevelse af præstationens kvalitet. II. Motivation og selvtillid Idet brydningen kræver et fremherskende færdighedsniveau og intenst arbejdsniveau, er bryderens motivation og selvtillid af afgørende betydning for kvaliteten i træningen og dermed bryderens udvikling. Det er vigtigt at bryderen er motiveret for at træne og for at yde sit bedste. Motivation defineres som værende ”anstrengelsens retning og intensitet” – dvs. hvorfor gør vi den specifikke aktivitet/handling? og i hvilken grad anstrenger vi os? Motiverne er således styrende (bevidst eller ubevidst) for enhver aktivitet/handling og er derfor et essentielt redskab i udviklingen af bryderen og dennes præstationer. Motiverne varierer meget fra brydere til brydere, fra situation til situation og kan, bl.a. afhænge af med hvem der trænes, hvad der trænes, hvor det foregår, og hvad bryderen tænker om sig selv relateret til det som trænes. Især det sidstnævnte motivationsaspekt synliggør koblingen mellem motivation og selvtillid. Selvtillid er tilliden og troen som bryderen har til sig selv og sine kompetencer i forhold til at lykkes med den foreliggende opgave. Selvtilliden kan variere meget hos den pågældende bry-

96

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

dere og er påvirket meget af oplevelsen af og vurderingen af det som er sket tidligere og af den specifikke situation. Når man italesætter og arbejder med de sportspsykologiske aspekter; motivation og selvtillid er det yderst relevant at rette særligt fokus på arbejdet med Målsætninger og Evalueringer. Målsætninger: En målsætning skal inden for en tidsbestemt periode være med til at give retning, fokus og motivation til det pågældende arbejde. Bryderen og træneren skal skelne mellem proces-, præstations- og resultatmål. Procesmål handler om ’hvordan’ en færdighed trænes, hvad det er bryderen skal have fokus på for at kunne udføre den specifikke færdighed som, f.eks. et greb eller et kast. Et præstationsmål er som procesmålet inden for bryderens egen kontrol og kunne, f.eks. være at udføre et angrebsmoment inden for en given tidsramme. Præstationsmålet kan også være en subjektiv vurdering på en skala fra 1-10 af selve præstationen, af egen indsats eller af det specifikke angreb. Resultatmålet ses som en ”placering” i forhold til modstanderen eller de andre brydere i klassen. Da det ikke er muligt at kontrollere modstandernes niveau eller indsats, er denne slags målsætning uden for bryderens egen kontrol. Et resultatmål i træningen kræver at træningen indeholder konkurrencemomentet eller mulighed for sammenligning mellem bryderne. Det er vigtigt at man i arbejdet med resultatmål understøtter tydeligt med præstations- og procesorienterede mål. Afhængig af bryderens selvstændighed og forudsætninger skal træneren hjælpe med at sætte ord på målene og fokuspunkterne, udpege nye udviklingspunkter og løbende give feedback på disse. Det er essentielt at træneren er støttende og motiverende i denne feedback.

TEORI: SMARTE målsætninger Målene som bryderen skal arbejde med skal være: 1) Specifikke/konkrete og målbare 2) Udfordrende, men samtidig realistiske 3) Bryderen skal acceptere målet – have lyst til at indfri det 4) Langsigtet og kortsigtet – karrieren, 3 år frem, sæsonen, perioden, måneden, ugen og den specifikke træning 5) I træningen og i kampene – med fokus på præstationsog procesmål 6) Positivt formuleret – ”’Hvad vil jeg gøre?” og ikke ”Hvad skal jeg ikke gøre?”

Evaluering: Det, at evaluere sine mål og sine præstationer, er en vigtig forudsætning for at udvikle sig og skabe læring og udvikling. Det handler om at kunne forklare hvorfor præstationen udviklede sig som den gjorde, hvad bryderen gjorde godt og mindre godt samt hvordan denne præstation kan bruges fremadrettet. Evalueringen skal være konstruktiv, hvilket i denne sammenhæng betyder at bryderen (og


træneren) primært fokuserer på sig selv og egne styrker og kompetencer for herigennem at kunne skabe læring og fornyet motivation. Det er vigtigt at bryderen bliver bevidst om måden der evalueres på, og at det gøres konstruktivt. Under træningen vil bryderen mere eller mindre bevidst registrere og evaluere præstationen løbende mens den endelige vurdering af øvelsen/træningen og selve indsatsen først skal finde sted når træningen er overstået. Som med målsætningerne er bryderens selvstændighed og forudsætninger afgørende for hjælpen fra træneren, både når det gælder den løbende og konstruktive evaluering og tydeliggørelsen af det relevante efter udført træning. Det er vigtigt at det er målene, de specifikke fokuspunkter opstillet forud for træningen og kvaliteten af træningen, der evalueres på. Anbefalinger: Udover at bryderen selv skal – afhængig af alder – opbygge en forståelse for hvad der er motiverende for ham/hende generelt i brydesporten og mere specifikt relateret til træning og kamp, er det vigtigt at træneren også forstår sin ofte afgørende rolle i medskabelsen af bryderens motivation og selvtillid. Dette sker, bl.a. gennem træningsind-

Kriterier for min gode/effektive træning

hold, planlagt og kontinuert arbejde med målsætninger og evaluering, kommunikation og adfærd. Den internationale forskning påpeger at en motivation rettet mod læring, udvikling og optimering af egen præstation er mest hensigtsmæssig for bryderens udvikling og selvtillid. Set ud fra dette er det yderst essentielt at det er den indre motivation som styrkes gennem et fælles fokus på og anerkendelse af de procesorienterede- og præstationsorienterede aspekter som, f.eks. bryderens indsats, mestringen af de tillærte kompetencer og selve præstationen. Øvelser: 1) Dialogen mellem træner og bryder er et rigtigt vigtigt redskab til at få kendskab til bryderens motivation og optimeringen af denne. Spørgsmålene i dialogen med bryderen kan være: •  Hvad er en god træning for dig? Hvad er det som gør at du anstrenger dig ekstra? •  Hvordan skaber du en god træning? Hvad vil det kræve det af dig? •  Hvordan kan jeg som træner hjælpe dig til at skabe en god træning?

Det som jeg kan gøre

Det som min træner kan gøre

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

97


I denne snak er det vigtigt at du, som træner, forsøger at sikre eget og bryderens fokus på de interne og kontrollerbare aspekter i præstationen og i trænings- og konkurrencemiljøet. Øvelsen her kan og bør gentages et par gange i løbet af sæsonen da grundlaget for bryderens motivation ændrer sig løbende. 2) I forlængelse af ovenstående øvelse og løbende igennem sæsonen kunne det være en klar fordel at introducere en specifik evalueringsøvelse. Efter en træning lader du bryderen vurdere hvor god træningen har været på en skala fra 1-10. Når bryderen har fundet frem til et tal, er det vigtigt at du spørger ind til motiverne bag dette tal. ”Hvorfor 5?” ”Hvad gjorde du aktivt under træningen for at kunne give den et 5-tal?” ”Hvad skal der til/du gøre for at det i morgen kan blive et 6-tal?” Sørg hele tiden for at det er adfærd der er inden for bryderens egen kontrol. Det er vigtigt at bryderen bliver bevidst om det realistiske i evalueringen hvorfor det nogle gange er nødvendigt at du som træner synliggør din vurdering af træningen og især hvad du baserer din vurdering på. 3) At arbejde regelmæssigt med målsætninger og evalueringer er særdeles relevant i opbygningen af både bryderens motivation og selvtillid. Det er vigtigt at introducere og implementere det gradvist således at det bliver trænet ind som en naturlig del af træningsoplevelse. a) Målsætningsøvelse Som forberedelse til træningen skal bryderen skrive ned hvad det er han eller hun gerne vil lykkes med under den specifikke træning. Der skal ikke være for mange ting, men gerne bare én ting som bryderen kan koncentrere sig om at lykkes med. Målet kan være objektivt eller subjektivt samt være alt fra noget teknisk, noget taktisk, fysisk, til noget sportspsykologisk – det vigtigste er at det giver mening for bryderen at arbejde med og indfri. Som træner skal du spørge til dette inden træningens start, og hvis bryderen ikke selv har formuleret et mål eller hvis det er formuleret som et resultatmål, er det vigtigt at du hjælper. Vigtigheden i at det er nedskrevet, er at flere sanser involveres, at det forpligter og at det er muligt at vende tilbage til efter en specifik træning eller træningsperiode. b) Evalueringsøvelse Efter træningen skal bryderen beskrive hvad han/hun

Hvad gjorde jeg godt?

98

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

gjorde godt, hvad som blev gjort mindre godt og hvordan præstationen kan forberedes i næste træning. Det skal være kort og præcist, og igen er det vigtigt at det er adfærd der er inden for bryderens egen kontrol. Evalueringen lægger ofte op til en ny målsætning til næste træning hvorfor øvelsen for målsætningsarbejdet og denne øvelse med fordel kan gøres sammen. Det er oplagt at du som træner hjælper bryderen med at komme med punkter til evalueringen hvis bryderen ikke selv kan finde dem efter træningen. Husk derfor altid at spørge til evalueringen. 4) Meget vigtigt for bryderens motivation er at træningen afsluttes på en god måde, og at bryderen forlader træningen med en god følelse. Igen er det meget forskelligt hvilken vurdering der ligger bag ”den gode følelse”, hvorfor øvelsen her ligge mere i egen-refleksionen omkring din interaktion med bryderne. • Har du haft en meningsfuld kommunikation og interaktion med hver enkelt bryder? • Har du udvist positiv anerkendelse til hver enkelt bryder? • Har du tydeliggjort en færdighedsmæssig eller menneskelig udvikling for hver enkelt bryder? • Har du spurgt ind til den enkelte bryders trivsel? Når det gælder anerkendelsen og forståelsen af den personlige udvikling, er det vigtigt at bryderen tager mere og mere ansvar for disse refleksioner, dog vil der i starten være behov for en vis trænerstyring. III. Træneren For at skabe en høj kvalitet i træningen er det yderst vigtigt at der er et motiverende træningsmiljø hvor der, udover det fysiske, tekniske og taktiske fokus, især er fokus på: • Indsatsen – udførelse, anstrengelse, kvalitet, færdighedsniveau, interaktion • Positiv anerkendelse – fra bryderen selv, de andre brydere, trænerne • Ansvarlighed – fra træner til bryder • Udvikling – færdighedsmæssigt og menneskeligt • Den specifikke aktivitet – mål, evaluering, relevans, accept, variation, overkommelig udfordring Planlægningsdelen er én ting, noget helt andet er iscenesættelsen og implementeringen. Og i netop dette er trænerens rolle og adfærd afgørende.

Hvad gjorde jeg mindre godt?

Hvordan forbedrer jeg det?


Anbefalinger: 1. Inden træningen Det er vigtigt at du som træner gør indholdet af og rammerne for træningen kendt for bryderne inden start således at de kan planlægge og implementere deres ressourcer og anstrengelser hensigtsmæssig samt definere mål for de respektive træningsøvelser. 2. Træningen Hovedparten af den planlagte træningstid skal være fokuseret på og med instruktion af de tekniske/taktiske færdigheder, dog som tidligere nævnt er det essentielt for kvaliteten at du formår at supervisere på alle aspekterne i træningen. Især i relation til de tekniske og taktiske færdigheder kan videooptagelser, demonstreringer eller forskellige redskaber være fordelagtige som supplement til den verbale instruktion således at bryderens sanser stimuleres i læringsprocessen. Det er ikke ’enten-eller’, men derimod en balance som sammen med dine valg af øvelser og intensitet kan være med til at sikre en høj variation og aktivitet i oplevelsen af træningen. Med formålet at udvikle bryderne anbefales det at positiv anerkendelse forekommer oftere end rettelserne samt at rettelserne og kommunikation generelt er gennemtænkt, er konstruktivt og har et formål. F.eks. ”Det var godt at du gjorde … ! og ”Hvis du nu gør … , så vil du lykkes med … !” Det kan klart være en stor fordel at instruere i gruppe i træningen, men for at skabe muligheden for den individuelle kvalitet i færdighederne og for at interagere individuelt med og spørge ind til hver enkelt bryder i hver træning, er det vigtigt at den individuelle interaktion forekommer oftere end gruppeinstruktion. Fokus skal være på coachingen – minimalt på observation og styring! 3. Efter træningen Som træner er det vigtigt at du afslutter træningen der hvor du startede den. Bryderne kendte til planen for og indholdet af træningen og havde sat sig mål. Giv mulighed for en evaluering – af træningen generelt (for din skyld og din udvikling som træner) og af deres egne målsætninger (for deres skyld og deres udvikling). Øvelser: Som træner er man tit alene og meget sjældent vurderes træningen eller din trænerpraksis ud fra et optimerende perspektiv – det er oftere fejlene eller den negative kritik som man mødes med. Din udvikling som træner er ligesom brydernes udvikling vigtig og påvirket af din personlighed og situationen. 1) Inden en given periode skal du sætte og nedskrive 3 målsætninger for din interaktion med den specifikke gruppe af brydere/den navngivne bryder. Det skal fremgå hvilken adfærd som du ønsker at udvise, i hvilken grad og hvordan det vil tage form. F.eks. kunne nogle målsætninger være:

• Ved træningens afslutning skal jeg sige personligt farvel til hver enkelt bryder inden de forlader hallen. • I starten af hver træning samler jeg bryderne og fortæller dem hvad planen er for træningen, og hvad jeg forventer af dem. Når den givne periode evalueres, vurderes opnåelsen af målsætningerne og effekten af dem. Det kan være en fordel at føre ’træningsdagbog’ løbende for at synliggøre udviklingen. 2) Hvis du arbejder sammen med en anden træner, en tilsvarende praktiker eller en yngre træner, kunne det være interessant at bede denne gennem adskillige træningspas observere din trænerpraksis i forhold til nogle af dig specificerede fokuspunkter eller i forhold til træningspasset generelt. Her er det vigtigt at I sammen har udarbejdet en form for kontrakt med respekt for fortrolighed, tavshedspligt i et udviklingsorienterende øjemed. IV. At være mentalt forberedt til træning For at være i stand til at få kvalitet i træningen er det vigtigt at bryderen også forholder sig til de andre arenaer ud over sporten, fx skole, venner, familie, interesser, søvn, spise. Det er vigtigt at kunne prioritere hensigtsmæssigt blandt hverdagens mange aktiviteter hvilket kan være vanskelligt for en ung bryder. Træneren og bryderen skal være opmærksom på og snakke sammen om hvilke aktiviteter der prioriteres/nedprioriteres, hvor ofte det sker og om det er de(n) rette prioritering(er) i forhold til den langsigtede udvikling som person og bryder. Anbefaling: At få hverdagen til at hænge sammen med de til- og fravalg som det indebærer, er en udfordring for mange og allerede med bevidstheden herom, er et stort skridt taget. Bevidstheden kan synliggøres med spørgsmålene: • Hvilke aktiviteter er der i løbet af en dag/uge? • Hvor meget tid bruges der på de forskellige aktiviteter? • Er der tid imellem aktiviteterne? (til ændringer, forsinkelser, re-fokusering, andre uforudsete aktiviteter m.m.) • Hvordan er aktiviteterne placeret i forhold til hinanden? • Er der kvalitet i aktiviteterne? • Er dette det optimale i forhold til bryderens personlige og sportslige udvikling? – Hvordan kan det optimeres? Set ud fra et sportspsykologisk perspektiv er kvaliteten i aktiviteten afgørende for arbejdet med unge brydere da kvaliteten påvirker udbyttet af aktiviteten og dermed bryderens motivation og selvtillid. For at opnå kvalitet er planlægning af aktiviteter, forberedelse til aktiviteter og fokus i aktiviteterne fundamentalt. Planlægningen gælder i forhold til træningen, kampe og livet ved siden af brydningen. Dette kan være svært at gøre for bryderen og kræver således at træneren og an-

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

99


dre nøglepersoner sammen med bryderen er involveret og samarbejder i planlægningsprocessen samt støtter op omkring de forskellige aktiviteter. Udover at skabe et overblik over aktiviteter og optimering af kvalitet giver planlægningsprocessen også mulighed for at bryderen lærer at perspektivere de valgte aktiviteter i relation til egen personlig og sportslig udvikling. ”Hvorfor gør jeg dette?” For hvert fravalg er der nemlig også et tilvalg, og med spørgsmålet kan bryderens motivation og fokus i aktiviteten påvirkes. Det, at have dagen planlagt, giver mulighed for forberedelse. Jo bedre forberedt man er til en given aktivitet, jo større sandsynlighed er der for at man lykkes. Forberedelsen er både af fysisk, mentalt og praktisk karakter. Her gælder det, bl.a. om at bryderne kender kravene og rammerne for aktiviteten, at kroppen er lagret med den nødvendige fysiske og mentale energi, at det praktiske til træningen er i orden. Forberedelsen er noget som kan planlægges, og som kræver tid og overblik, men hvis forberedelserne er gjort i god tid og ordentligt, er det også nemmere for bryderen at fokusere 100% på aktiviteten og den specifikke opgave som skal løses. I hverdagen er det vigtigt at den unge bryder lærer sig de gode rutiner og vaner. Det handler ikke bare om hvad og hvornår der spises og drikkes, men også om at indarbejde en god søvnrytme samt vigtigheden af at restituere, planlægge og forberede sig ordentlig og i god tid til kommende aktiviteter – træning, kamp, skole, familiehygge m.m. Øvelser: 1) I forbindelse med opstartsmødet med bryderen og dennes familie har du som træner mulighed for at synliggøre hvilke aktiviteter der kan forventes i løbet af ugen, fx antallet af træningspas, andre sportsspecifikke aktiviteter, fritidsaktiviteter, skoleaktiviteter, familieaktiviteter. Også tiden i den specifikke aktivitet er væsentlig at synliggøre og forholde sig til. Det er vigtigt at notere sig hvilke af disse aktiviteter som er prioriterede og hvilke som er ekstra, hvilke er skemalagte og hvilke er fleksible. Efter dette møde skal bryderen have et rimeligt overblik over hvad som kræves, og hvad der er muligt for ham/hende i løbet af ugen. Dette giver bryderen et overblik, ro og mulighed for at planlægge andet omkring sig. Yderligere bliver bryderen mere bevidst omkring valg og planlægning. 2) Når den overordnede plan ligger rimelig klar, er det muligt for bryderen at arbejde med forberedelsen. Her skal der tages højde for det fysiske (fx mad, hvile), det mentale (fx bevidsthed omkring målsætningen for dagen, finde ret fokus og motivation, se sig lykkes med nogle træningselementer) og det praktiske (fx pakke tasken, smøre madpakke). I løbet af en hektisk dag kan det være en fordel at være på forkant med nogle af forberedelsesmomenterne, og have dem gjort klar allerede inden man går i seng dagen før eller være klar over hvornår det skal gøres i løbet af dagen. Det er meget individuelt hvordan man forbere-

100

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

der sig, men jo bedre forberedt man er, jo større er sandsynligheden for en god oplevelse i aktiviteten. 3) En vigtig del i planlægningen af dagen/ugen er at spørge sig selv: ”Hvorfor gør jeg dette?” ”Hvorfor” er et stort spørgsmål og noget som virkelig kan have en betydning da det giver formål med den givne aktivitet og derigennem påvirke motivationen. F.eks. a) Spørgsmål: ”Hvorfor spiser jeg middag med min familie?” Svar: ”Jeg slapper af, snakker om og tænker på andet end min brydning, har god tid til at spise.” b) Spørgsmål: ”Hvorfor træner jeg i dag når jeg føler mig i minus?” Svar: ”Jeg vænner mig til at træne og præstere når jeg føler mig i minus, træning er træning ligegyldig hvad, jeg kan træne mig i at finde min energi, jeg får det super fedt når jeg lykkes med sådan en træning, det er jo fedt at træne når jeg først kommer i gang” Det er ikke altid at bryderen kan finde frem til de konstruktive forklaringer hvorfor det er din opgave som træner eller nøgleperson at synliggøre dette og hjælpe bryderen frem til hvorfor. Kvaliteten i træningen kræver at mange sportspsykologiske aspekter spiller sammen og hele tiden optimeres i kompleksiteten. Ansvaret ligger hos såvel træner som bryder, og optimeringen sker ofte allerede i bevidst- og synliggørelsen af de forskellige personligheds- og adfærdsmønstre.

Del 2: Kvaliteten i kampen Allerede i en tidlig alder kan konkurrencemomentet blive et væsentligt omdrejningspunkt for bryderen. Som ung bryder er tilbuddene om deltagelse i turneringer relativ moderate, men med muligheden bliver vind-tab kodekset tydeligt og naturligt dominerende for bryderen og dennes forståelse af sporten. Kampen er en helt naturlig del af brydesporten, og ligeså attraktiv, udviklende og motiverende som kampmomentet kan være, ligeså skræmmende og nedbrydende kan den også opleves. Det vigtige er således ikke hvorvidt bryderne i en ung alder skal deltage og kæmpe i turneringerne, men mere hvor lægger vi fokus med henblik på at udvikle den unge bryder optimalt? For at bruge kampmomentet optimalt er der flere sportspsykologiske aspekter at være opmærksom på; I. Selve præstationen II. Fokus på motivation og opbygning af selvtillid III. Træneren IV. At være mentalt forberedt til kamp


I. Præstationen I kampen vil det i modsætningen til i træningen være naturligt at have overvejende fokus på resultatet af præstationen, på resultatet af kampen og med eliteidrættens briller på sætter vi ikke spørgsmålstegn ved dette. Det handler jo overordnet om at vinde i sporten, men er dette altid sandheden? Set ud fra et sportspsykologisk perspektiv har kamp- og turneringsdeltagelse, når det gælder arbejdet med og udviklingen af unge brydere, to altoverskyggende formål: 1. at træne bryderen i kampmomentet 2. at motivere bryderen i træningen Helt overordnet handler brydepræstationen i kampen om at udføre de i træningen indlærte færdigheder under ”andre og nye” forhold som, f.eks. de fysiske forhold, vind-tab bevidstheden/konsekvensen, muligheden for gentagelse/ rettelse, interaktionen med træneren, træningskammerater og modstander. De mange forandrede forhold influerer på bryderen mentalt og fysisk hvorfor også præstationen påvirkes. Færdighederne skal således trænes ind i kampmomentet og under kampforholdene som de tidligere er blevet det i træningen hvorfor proces- og præstationsorienteringen skal være dominerende.

TEORI: Resultat vs. præstationen Det at tabe eller vinde en kamp er påvirket af såvel modstanderens som af egne præstationsfærdigheder. Man er ikke sikker på at vinde en kamp selvom man har præsteret sit allerbedste. Man kan vinde en kamp på trods af at man har præsteret væsentligt under sit niveau. Sandsynligheden for at vinde en kamp er således størst om bryderen formår at gøre sit bedste igennem at udføre præstationsprocesserne og den trænede adfærd.

Anbefaling: Med udgangspunkt i tanken om at den unge bryder stiller til kamp eller turneringen for at træne, er det vigtigt at det er det perspektiv som fremhæves og italesættes for bryderen. Kampe og deltagelse i turneringer er med til at øge kvaliteten i ”træningen” af færdighederne og dermed udvikle bryderen optimalt, hvorfor der skal være 1) kampe i træningen og 2) træning i kampen. Træningsplanlægning med lege og kamplignende øvelser garanterer en simuleret oplevelse af kamp i træningen mens specifikke fokuspunkter, målsætninger og bevidsthed sikrer træning i kampen. I forhold til sidstnævnte er et overordnet spørgsmål som skal adresseres: ”Hvad skal der trænes i denne specifikke kamp?”, ”I denne specifikke turnering?”

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

101


Til besvarelsen kan det være hensigtsmæssigt at forholde sig til: • Hvilke færdigheder der har været fokus på til træningerne i den seneste tid? • Hvilke præstationskomponenter har der været fokus på til træningerne i den seneste tid? • Hvilke færdigheder vil du gerne at bryderen træner i kampen? • Hvilke strategier vil du som træner gerne at bryderen træner sig i at beherske? • Hvilke erfaringer vil du gerne at bryderne gør sig? • Hvilke ideer, spørgsmål, refleksioner vil du gerne at bryderen kan tage med sig hjem i træningen? Øvelser: 1) Inden en given kamp eller turnering kunne det være hensigtsmæssigt at synliggøre træningen i kampen. Afhængig af modenhed kan du og/eller bryderen beskrive kort hvor fokus i træningen har ligget, hvilke færdigheder som I har arbejdet med, og hvordan det er kommet til udtryk. Herefter flyttes fokus til den kommende kamp eller turnering. Hvad ønsker I at der er fokus på? Hvilke færdigheder er det vigtigt at træne og hvordan skal I lykkes med det? Hvad er det konkret der skal udføres? Færdighederne kan være noget meget specifikt som, fx et bestemt greb. Hvis muligheden byder sig, er det afgørende at bryderen forsøger at bruge netop dette greb og udføre det som i træningen. Det er vigtigt at I er så konkrete som muligt i adfærden (hvad er det bryderen skal gøre?). Og at bryderen 100% accepterer opgavens vigtighed; han kan se meningen med den. Færdigheden kan også være at blive ved med at kæmpe – selv ved modgang. Igen er det vigtigt at du konkretiserer hvad det er for adfærdsmønstre hos bryderen du vil se således at det bliver mere objektivt og ikke bare jeres individuelle subjektive vurderinger. 2) Øvelsen overfor tager udgangspunkt i den foregående træning, men det er også muligt at starte med hvad det er for nogle udfordringer og krav – tekniske, fysiske, taktiske,

Færdighederne Fokus i træningen

Fokus i kamp

102

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

mentale, sociale – der stilles bryderen i kampmomentet? Brainstorm hver på en liste af faktorer som kunne opleves som udfordringer for bryderen i den specifikke situation. Det kan være aspekter relateret direkte til præstationen, tanker og følelser i forhold til kampen m.m. Denne liste ændrer sig løbende afhængig af bevidsthed, situation, kompetencer og erfaringer. Med listen er det muligt at vælge nogle udfordringer ud som kan være i fokus under den givne kamp, samtidig med at identificere mulige strategier og adfærdsmønstre som skal sættes i spil. II. Motivation og selvtillid Kampen er essentielt for brydningen, og for mange brydere er kampen i turneringer særligt attraktivt da det er her færdighederne og udviklingen ”eksamineres”. Det at blive eksamineret har en stor betydning for bryderens motivation og selvtillid, og i den tidlige karriere er det vigtigt at være meget opmærksom på at de begge optimeres. Som tidligere nævnt er det vigtigt at bryderen ved hvad opgaven er, og at han/hun har lyst til opgaven og føler sig i stand til at lykkes med opgaven med ret fokus og indsats. At gå til opgaven med høj motivation og selvtillid er afgørende for at lykkes, men set ud fra ”træningstanken” spiller motivationen og selvtilliden en særlig rolle i forhold til at komme hjem og træne videre med endnu mere kvalitet. Anbefalinger: Både i adresseringen af bryderens motivation og selvtillid er målsætningsarbejdet afgørende, dog her mere som et middel til at evaluere optimalt. Inden præstationen er målsætningen afgørende for motivationen til og selvtilliden i at lykkes med forestående opgave mens evalueringen får en enorm betydning for de fremtidige træninger og kampe. Den gode kampevaluering skal indeholde: • Fokuspunkter eller færdigheder som bryderen lykkedes med – jvf. med målsætningen • Oplevelser af en positiv karakter •  Fokuspunkter eller færdigheder som bryderen ikke lykkedes helt med, og især hvilke strategier eller handlinger som bryderen ville have implementeret

Adfærden/processerne


• ”Oplevelser” som bryderen kan tage med sig til fremtidige kampe • ”Oplevelser” som bryderen kan tage med sig til træningen hjemme • Fokuspunkter til træningen hjemme Trænerrollen er vigtig for at evalueringen får det konstruktive og udviklingsbetonede perspektiv hvor fokus ikke ligger på hvorvidt målet blev nået men mere på læringen af at turde kæmpe for at lykkes. Øvelser: 1) For at skabe bevidstheden omkring målene og optimere muligheden for evalueringen er det vigtigt at bryderen inden kampen har skrevet målsætningerne ned – både præstations- og procesmålene. For at give bryderen selvtillid til at lykkes med opgaven, kunne det være en fordel at tilføje: ”Hvorfor kommer jeg til at lykkes?” ”Hvad er det som jeg kan/er god til?” Efter kampen tages papiret frem og sammen gennemgår I den ud fra den almindelige evalueringsproces (se tidligere øvelser). Ovenstående øvelse tager ikke højde for samtlige aspekter i den ”gode” evaluering hvorfor det vil være relevant at udarbejde en mere personlig skabelon, hvor bryderen får mulighed for at gå mere i dybden med evalueringen. III. Træneren Træneren i træningen bør have meget lidt til fælles med træneren i kamp, bl.a. fordi de fysiske forhold, under hvilke kampene og turneringerne foregår, er ulig hjemme i klubben, trænerrollen er anderledes og dermed også kommunikationen og interaktionen med bryderne. I arbejdet med unge brydere og i forlængelsen af tanken omkring træning i kampen er det vigtigt at brydernes oplevelse af forskellene begrænses samtidig med at der forekommer en bevidst træning af brydernes håndtering og forståelse af trænerrollens forandring. Anbefaling: I respekten for de to ovenstående aspekter omkring forskellene i trænerens rolle er det vigtigt at du, som træner, er opmærksom på hvordan du agerer sammen med dine brydere under kampen. Der vil være forskelle som de unge brydere skal trænes i at håndtere samtidig med at lighederne i din træneradfærd skal være tydelige og genkendelige for bryderne. De sportspsykologiske aspekter som du, bl.a. skal balancere som træner i din interaktion med bryderne i kampen er: I træningen

• At være ”konstruktiv” kritisk med fokus på det som lykkes og på det som skal forbedres. At kunne implementere og fokusere på det som allerede evnes af bryderen samtidig med at der er plads til at eksperimentere med nye ting og færdigheder • At bevare det simple i det komplekse gennem en synliggørelse af, f.eks. fokuspunktet i færdigheden •  At have det langsigtede perspektiv på udviklingen sammen med de kortsigtede mål og fokuspunkter • At fastholde fokus på læringen i ”eksamen” • At turde stille spørgsmålene til bryderen og ikke kun være den som kommer med svarene • At kunne perspektivere til tidligere oplevelser/mulige kommende konsekvenser mens fokus på nuet bevares eller genfindes • At være tænkende, analytisk i opgaven og mens aktiviteten er i gang Det er meget at være opmærksom på, og det er vigtigt at du finder frem til din balance sammen med den unge bryder. Øvelser: 1) For at få et klart billede af din rolle som træner i træningen og i kampen kunne det være en fordel at prøve at sætte ord på dette. Hvad er de åbenlyse, konkrete forskelle og de mere indirekte og slørede forskelle? En god metode er at have to kolonner eller to separate stykker papir hvor den ene er relateret til dig i træningen og den anden er dig i kampen. Vær opmærksom på de praktiske, fysiske, pædagogiske, kommunikative forhold – alt hvad du kan finde på. Det kan være en hjælp med videooptagelser, supervision og sparring med en kollega eller anden person som du har en relevant relation til. Med listerne i hånden er det nu muligt at kigge på hvilke forskelle der er mulige at minimere, og hvilke forskelle dine brydere skal trænes i at håndtere. Igen, som med alt andet i dette kapitel, er det vigtigt at du maks. udvælger 2-3 forskelle at arbejde med og lægger energi i at finde frem til hvilke strategier og handlinger som er mest optimale for at skabe en bedre balance mellem din rolle i træning og i kamp. 2) En anden variant i optimeringen af din trænerrolle i kampmomentet er at stille spørgsmålet: I kampen

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

103


”Hvordan hjælper jeg min bryder med at få mest mulig læring, motivation og selvtillid ud af kampen eller turneringen?” ”Hvad kan jeg gøre inden, under og efter kampen?” IV. At være mentalt forberedt til kamp Når man starter en dialog med atleter og trænere omkring forberedelse, rettes deres fokus oftest på forberedelse inden kamp. Her er det meget naturligt at have en specifik plan og særlige strategier til at sikre en optimal parathed – fysisk og mentalt. For nogle brydere begynder disse forberedelser op til to dage inden kampen, men for de fleste, og især med unge brydere, starter de specifikke strategier aftenen inden. Strategierne er ofte både af praktisk, fysiske og mental ka-

104

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

rakter, og valget af strategier og vigtigheden af dem varierer fra bryder til bryder. Det er vigtigt at forberedelserne er konkrete strategier som bestemmes og kontrolleres af bryderen selv, og at hvis der, f.eks. sker noget uforudseligt er en anden plan eller accept således at bryderen stadig er i stand til at fokuser optimalt. Fælles for dem alle, og som for færdigheder generelt, gælder det at de skal trænes, evalueres og udvikles løbende og igennem hele bryderens karriere. Anbefaling: Som med forberedelsen inden træning handler kampforberedelsen om en bevidsthed og prioritering af aktiviteter således at alle relevante ressourcer mobiliseres i optimal mængde og på rette tidspunkt. Det handler om at finde den rette balance, f.eks.


1. Hvor meget opvarmning (øvelser, varighed, intensitet) skal den enkelte bryder udføre og i hvor god tid inden start? Er der forskel på hvornår på dagen? Og hvis det er 1. eller 3. kamp i turneringen? 2. Hvor meget skal I gennemgå fokuspunkterne? Hvornår er det vigtigt at fokuspunkterne gennemgås? Er der forskel på om det er en afgørende eller en lige kamp? For den sportspsykologiske tilgang er det vigtigt hvad forberedelsen indeholder af aktiviteter, og hvornår de udføres, men det er især svaret på ”Hvorfor” som er interessant. Hvorfor vælges den aktivitet på det tidspunkt og med det indhold? Hvad er tænkt som resultat, og er det det optimale for den unge bryder med henblik på udvikling? Valgene af aktiviteter og fokus skal med disse unge brydere være præget af filosofien omkring træning i kampmomentet og indlæring af gode rutiner – både i forhold til den givne kamp, men også med henblik på at lære at mobilisere optimale ressourcer på et givet tidspunkt. Yderligere er det vigtigt at stille spørgsmålet, ”Hvis bryderen havde de gode rutiner i hverdagen, f.eks. søvnrytme, mad og væskeindtag, opvarmning og fokus ville forberedelsesplanen og strategierne være anderledes, kræve mindre koncentration og energi, og være mere optimale for bryderen på den lange bane?” Øvelser: 1) For at kunne optimere på bryderens forberedelsesplaner og strategier er det vigtigt først og fremmest at blive bevidst om hvilke planer og strategier bryderen anvender. Det er ikke altid at bryderen er bevidst omkring dette – han/hun gør det bare! Brug lidt tid på at skrive planerne og strategierne ned (hvilke aktiviteter, hvilket indhold/øvelser, hvornår, hvor lang tid inden start m.m.). Igen er dine observationer som træner relevante samtidig med at der kunne være en fordel i at videooptage forberedelsen for at synliggøre de fysiske aktiviteter og adfærdsmønstrer. Som der lægges op til i øvelse og i overensstemmelse med de sportspsykologiske emner allerede beskrevet, indeholder færdigheden ”forberedelse” også evalueringen. Eva-

Fysisk

lueringen og aktiviteterne efter kampen er afgørende for mobiliseringen af ressourcer til den kommende aktivitet – kamp eller træningen hjemme i klubben. 2) Den ovenstående øvelse kan suppleres med en dialog om hvad formålet er med respektive strategier. Det er vigtigt at det bliver en dialog hvor du, som træner, kan bidrage med erfaring og sportsfaglig viden og bryderen med egne erfaringer og oplevelser. Dialogen skal fremhæve strategierne og bevidstgøre deres effekt på den mentale og fysiske forberedelse for herigennem at give bryderen tryghed i forberedelsen, optimeret motivation og selvtillid samt maksimal aktivering af ressourcer. 3) Eftersom vi ikke kan kontrollere alt, er det vigtigt at have en plan B til hvis der sker noget uforudseligt. Et spørgsmål som vil hjælpe denne snak med bryderen er ”Hvad hvis…?” Med din erfaring vil du kunne lave en liste af ’uforudsete hændelser’ som bryderen kunne komme ud for. F.eks. ”Hvad hvis du sover over dig og ikke når at spise en ordentlig morgenmad?” ”Hvad hvis du har glemt noget derhjemme?” ”Hvad hvis din træner ikke kan være hos dig?” Du ville kunne komme med mange hændelser, men for at sikre at vi hjælper bryderen optimalt, er det vigtigt at han/ hun får mulighed for at komme frem til egne ”Hvad hvis?” og især hvilke strategier han/hun ville kunne gøre brug af hvis nu at det uforudsete skulle indtræffe. Kampen og vind-tab kodekset er en yderst vigtig del af brydesporten og kan virke både motiverende og udviklende, hvis vi bruger kampen på den optimale måde. De unge brydere skal lære at kæmpe, lære at håndtere nederlag og succes, men ikke på bekostning af deres sportslige og menneskelige udvikling.

Del 3. De mentale færdigheder Som det går igen igennem kapitlet, er det i den unge bryders karriere vigtigt at fokus ligger på trivsel og den

Praktisk

Mentalt

I god tid inden start Inden start Under kampen - i pauserne Lige efter kampen Efter kampen I pausen inden næste kamp Efter den sidste kamp

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

105


Situationer/momenter

Hvad skal jeg være fokuseret på?

langsigtede udvikling. Det gælder hele tiden om at sætte præstationen i centrum, hvorfor arbejdet med mentale færdigheder først og fremmest skal være med henblik på at skabe kvalitet, optimere træningerne og præstationerne i træningen. Træningen af mentale færdigheder skal foregå på tilsvarende vis som den tekniske, taktiske og fysiske træning – regelmæssigt og systematisk hvor evalueringen af bryderens arbejde med færdigheden sker løbende og i et langsigtet perspektiv. Færdighederne kan trænes adskilt fra den daglige træning, men idet de mentale færdigheder skal bruges under og i forbindelse med træningen, vil det være en stor fordel at integrere træningen af færdigheden i denne kontekst. De grundlæggende mentale færdigheder der især er vigtige for unge brydere at beherske er: I. Koncentration og indre dialog II. Visualisering III. Afslapning Færdighederne er særdeles relevante i denne periode idet beherskelsen af færdighederne kan have stor indflydelse på opbygningen af bryderens selvtillid, udvikling og fastholdelse af motivation samt fokus i træningen. I. Koncentration og indre dialog Koncentration handler om at skabe fokus og rette opmærksomhed mod det som er relevant for den opgave der skal udføres. Det handler således om at have evnen til at lukke alle uvedkommende faktorer ude, styre intensiteten af koncentrationen og at have evnen til at re-fokusere når noget uventet sker, eller hvis man oplever at blive forstyrret i sit fokus. Forstyrrelserne kan komme mange steder fra, både udefra som, fx træneren og træningskammerater men også fra bryderens egne tanker om, fx tidligere/fremtidige oplevelse og den nuværende tilstand. Forstyrrelserne og effekten af disse kan være svære at kontrollere hvorfor der ligger en stor mængde træning i at finde tilbage til det optimale fokus. Det er vigtigt at bryderen lærer hvilke informationer der er relevante for at lykkes med præstationen, og hvilke som er irrelevante. I løbet af en træning varierer relevansen af informationer hvorfor det er afgørende at bryderen

Fortid %

106

er i stand til at skifte mellem valg af informationer og intensitet. Især i starten af koncentrationstræning indtager træneren en central rolle i at definere hvad der er relevant information og hvornår. Yderligere kan træneren i samarbejdet og med ret kommunikation hjælpe bryderen til at vende tilbage til nuet og ind i ret fokus. Øvelser: 1) En øvelse til at blive bevidst om kravene til bryderens fokus er at forsøge at komme frem til forskellige situationer/momenter i forbindelse med en træning. Aktioner og momenter som forekommer, fx under opvarmning, under en specifik teknisk færdighed, når jeg angriber. Hjælp bryderen til at fokusere på hvad der vigtigt i disse specifikke situationer/momenter? 2) Mange af de forstyrrelser som bryderne kan opleve, kommer via deres tanker. Det kan være tanker omkring noget som er sket tidligere på dagen eller tanker omkring noget som muligvis kommer til at ske. Er man i tankerne enten i fortiden eller i fremtiden, har man ikke fokus på den opgave som skal udføres. Med henblik på at bevidstgøre bryderen om han/hendes tankemønstre under træning, kan man efter et træningspas lave følgende lille øvelse. Først skal bryderen sætte procenter på i forhold til de tre tider: fortid, nutid og fremtid. I hvor stor en del af træningen befandt bryderen sig i tankerne i de respektive tider? Herefter vil det være hensigtsmæssigt at belyse hvad tankerne i de respektive tider gik ud på, hvorvidt det var konstruktivt for den enkelte bryder og i den specifikke situation. Igen spiller evalueringen en vigtig rolle. Indre dialog Til at hjælpe bryderen ind i ret fokus, er den indre dialog fundamental. Den indre dialog er den samtale der hele tiden finder sted i bryderens tanker. Den handler om de tanker som bryderen gør sig om sig selv, om den forestående træning/præstation, eller om den situation som han/hun befinder sig i. Dialogen er positiv (konstruktiv) eller negativ (destruktiv), eller skifter mellem de to. Nogle

Nutid %

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Fremtid %


Vurdering af indre dialog (1-10)

Positiv/konstruktiv dialog (%)

gange er der kun én stemme ”der taler til bryderen”, andre gange sker der nærmest en dialog mellem forskellige sider af bryderen. Det kan, fx være den negative side der diskuterer med den mere konstruktive side. Det er især i de stressede situationer hvor bryderens fysiske og/eller mentale spændingsniveau er for lavt eller for højt at den negative og destruktive dialog opstår. At lære at styre den indre dialog hen mod støttende og motiverende sider er en vigtig forudsætning for at præstere og lære. En positiv og konstruktiv indre dialog er et godt udgangspunkt for en succesfuld præstation idet denne styrker bryderens selvtillid, motivation og skærper dennes fokus og koncentration. Første skridt i at arbejde med den indre dialog er at blive bevidst om hvad det er der siges i forskellige situationer. Når bryderen er bevidst om dette, er det muligt at optimere dialogen til at blive mere konstruktiv i forhold til den forestående præstation. Dette kan gøres ved at anvende individuelle nøgleord relateret til bryderens følelsesmæssige tilstand, udvalgte fokuspunkter relateret direkte med den forestående opgave, samt fokusere på det som allerede fungerer for bryderen og det som skal udvikles.

Negativ/destruktiv dialog (%)

Noter (ændringer, situationer)

til sig selv. Lad bryderen i træninger have procesmålet: at være opmærksom på den indre dialog. Var dialogen i træningen positiv eller negativ? Forsøg at vurdere den indre dialog på en skala fra 1 til 10 hvor 1 er rigtig negativ indre dialog og 10 er rigtig positiv indre dialog. Det kunne yderligere være en ide for bryderen at vurdere dialogen i forhold til procent af træningen. I hvor stor del (%) af træningen var dialogen positiv/konstruktiv og hvor stor en del negativ/destruktiv? Ændrede den sig i løbet af træningen? Hvordan ændrede den sig undervejs i træningen? Blev dialogen kendetegnet ved specifikke situationer? 2) En anden metode til at blive bevidst omkring den indre dialog, er at prøve at gøre den ydre. Bryderen skal prøve at udtale alle sine tanker. Det kan være svært, men bevidstgørelsen er vigtig for at få muligheden for at optimere dialogen. Som træner skal du være klar til at spørge ind til tankerne. Hvad tænkte du? Hvad var mønstret i dine tanker? Hvilken effekt havde tankerne? Kunne du have tænkt andet? Hvad kunne have været mere optimalt?

TEORI: Brydningens indre dialog Brydningens indre dialog består af: 2/3 opgaveorienterede ord og 1/3 følelse- og tilstandsord (mood words). De opgaveorienterede ord er rettet mod det tekniske aspekt og indeholder positionering, intensitet, bevægelse, initieringen, greb, kontinuitet, kropspositioner m.fl. Følelse- og tilstand ordene er basale eller primitive ord som ved ”udtale” producerer en fysisk og/eller følelsesmæssig komponent og kan bestemme præstationens ’humør’. Fx ordet ”at knuse” tilfører en følelse af styrke, ”at danse” en følelse af bevægelighed og ”at eksplodere” en følelse af hurtighed.

3) Denne øvelse tager udgangspunkt i situationerne frem for bryderens tanker. Øvelse 1 og 2 kan med fordel bruges som fundament til øvelse 3 da selve bevidstgørelsen af den indre dialog har været formålet. I denne øvelse skal bryderen forsøge at finde frem til relevante situationer hvor den indre dialog spiller en særlig vigtig rolle for hans/ hendes fokus og præstation. Når situationerne er beskrevet, er det vigtigt at forholde sig til hvad der på nuværende tidspunkt bliver tænkt, for så at finde frem til hvad der ville være mere optimalt. Situationerne kan være meget specifikke men kan også være af mere overordnet karakter, ligesom tankerne kan være opgaveorienteret og/eller følelse -og tilstandsorienteret.

Øvelser: 1) Første skridt i arbejdet med den indre dialog er at blive bevidst om og være opmærksom på hvad bryderen siger

I træningen, hvor den ”uønskede” tanke fremkommer, er det vigtigt at bryderen registrerer tanken for så med en form for trigger at bryde tankegangen og tænke de optimale tanker i stedet. Triggeren kan være en specifik tanke

Situationer/momenter

Nuværende tanker

Optimale tanker

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

107


(”Okay???...”), et ord der siges højt (”STOP”), en bevægelse (hovedryst), et billede (stopskilt), noget skrevet, tegnet etc. Det vigtigste er ikke hvad triggeren er, men at det giver mening for bryderen og hjælper denne til at optimere tankegangen. II. Visualisering Visualisering er at vi via vores sanser skaber mentale forestillinger. Det er dog ikke kun synssansen der aktiveres. Forskningen har vist at nervebaner, muskler og sener aktiveres på samme måde gennem mentale forestilling som havde man foretaget handlingerne i virkeligheden. Ved at integrere flest mulige sanser (syn, føle, høre, smage, lugte og balance) i visualiseringen af den mentale forestilling, optimerer man således hjernens og kroppens oplevelse af at ”være der i virkeligheden” hvorfor effekten på selve præstationen også optimeres.

TEORI Man kan bruge visualisering ud fra to perspektiver: 1)  Det ydre perspektiv – bryderen ser sig selv gennem andres øjne (udefra). Dette er som havde der været et videokamera rettet mod bryderen. Bryderen ser således alt hvad han/hun gør i den givne situation. Hvordan ser det ud? 2) Det indre perspektiv – bryderen ser sig selv gennem egne øjne (indefra). Dette er som havde der været et videokamera på hovedet af bryderen. Bryderen ser således alt hvad der sker i og omkring ham/hende i den givne situation. Hvordan føles det? Det er kun muligt at have et perspektiv af gangen. Dog er det muligt at lære at skifte mellem perspektiverne.

Til dette er det vigtigt at bryderen lærer at skifte mellem de to perspektiver da hver af disse giver bryderen specifik information. I nogle situationer er det hensigtsmæssigt at bryderen fastholder det ene perspektiv, mens det i andre situationer vil være bedre med det andet perspektiv. Gældende for visualiseringen er at den skal så tæt på virkeligheden som muligt hvorfor bevidstheden omkring sanserne og tidsperspektivet er afgørende for effektiviteten. Man kan anvende visualisering til at genkalde tidligere oplevelser eller forudse kommende oplevelser og herigennem skabe selvtillid og motivation, skærpe fokus på/ styrke træningen af tekniske eller taktiske færdigheder, se sig lykkes med specifikke angreb, eller håndtere forskellige situationer konstruktivt og med overskud. Kun fantasien sætter grænser for hvilke trænings- eller kampsituationer som man kan træne og forberede sig på gennem de mentale forestillinger. I udvælgelsen af mulige situationer eller momenter til visualiseringen er det vigtigt at du, som træner, hjælper med at udpege og beskrive situationerne. Ligeledes kan du hjælpe med at synliggøre eventuelle ”hjælpemidler” såsom videooptagelser, rollemodeller og billedligt sprog-

108

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

brug om tekniske og taktiske færdigheder m.m. I opstarten kan det være nødvendigt at du forestår og italesætter visualiseringen indtil bryderen selv er i stand til at styre det. Øvelser: Afgørende for visualiseringen er at bryderen starter i en afslappet tilstand i afslappede omgivelser for efterfølgende at øge ”forstyrrelserne”. Målet med det mentale arbejde med visualiseringen er at kunne visualisere effektivt ligegyldig hvor bryderen fysisk og psykisk befinder sig, dvs. liggende hjemme på sofaen med lukkede øjne, siddende i hallen inden træningsstart, imellem træningsmomenter eller liggende på madrassen efter et hårdt træningspas. Bryderen bestemmer sig for hvad der skal visualiseres og hvorfor: • En teknisk færdighed (et kast, et greb m.fl.) • En taktisk færdighed (være klar på et angreb, forhindringsplan mod angreb m.fl.) • En fysisk færdighed (klare et hårdt fysisk pas, holde balancen m.fl.) • En mental færdighed (re-set, lykkes med et specifikt mål m.fl.) Herefter skal bryderen bestemme sig for om visualiseringen skal tage afsæt i en genkaldelse af tidligere træningspas, forberedelse til en kommende træning eller evaluering af træningen. Til at starte med skal bryderen finde ind i en afslappet tilstand for at rette fokus – gerne gennem dybe vejrtrækninger (se under afsnittet Afspænding): 1) Sæt scenen for den mentale forestilling – Hvor er du? Hvad foregår der omkring dig? Hvilke lyde er der? Hvordan dufter det? Hvordan er smagen i din mund? Zoom ind på dig selv igen. 2) Prøv at mærke din krop – Hvordan føles din muskler, led og sener? Hvordan har du det i situationen? 3) Se dig selv udføre den specifikke færdighed med det rette fokus. Det er vigtigt at færdigheden bliver udført som den skal, og hvis der er fejl undervejs at du gentager den mentale forestilling med korrektion af fejlen. 4) I udførelsen af den specifikke færdighed skal du lægge mærke til hvordan din krop føles, duftene, lydene, dine tanker og humør. Efter den mentale forestilling er det vigtigt at evaluere den. Hvordan føltes visualiseringen? Hvad oplevede bryderen som værende nemt/svært at visualisere? Hvordan bliver bryderens mentale forestilling endnu bedre under næste ’træning’? Igen spiller du som træner en afgørende rolle i at hjælpe bryderen i selve visualiseringen, men også efterfølgende i evalueringsprocessen. Afspænding Afspænding handler om at kunne slappe af og reducere spændinger i kroppen og forbindes ofte med dybe – og langsomme ind- og udåndinger der styres af den store åndedrætsmuskel – diafragma. Udover at slappe af i krop-


pens muskler skærpes bryderens fokus og centreres i første omgang omkring vejrtrækningen. I arbejdet med unge brydere er evnen til at afspænde en relevant færdighed især i forbindelse med restitutionen efter et træningspas, mellem øvelser/træningspas og som forberedelse til et træningspas. I en afspændt tilstand kan bryderen afslutte tidligere aktiviteter (evaluering) og rette fokus på det som skal ske, repetere mål og fokuspunkter for den forestående træning (forberedelse). Det er vigtigt at der af nøglepersoner gives mulighed for og skabes rum til at bryderen kan afspænde både før, under og efter træningen. I opstarten kan det være nødvendigt at træneren eller en anden nøgleperson forestår afspændingstræningen indtil bryderen selv er i stand til det. Øvelser: Find en position hvor du har det godt. Det kan i starten være en fordel at ligge ned med øjnene lukket og den ene hånd nederst på maven, men som med visualiseringen skal afspændingen kunne gøres hvor som helst. Træk vejret kontrolleret og i et ensartet tempo. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. Indåndingen skal blive lang, stille og dyb gennem næsen således at mest mulig luft kommer ind. Udåndingen sker gennem munden, langsomt og koncentreret. Forestil dig at dine lunger er opdelte i tre zoner. I indåndingen skal du først koncentrere dig om at fylde den nederste zone med luft, så din hånd på maven løfter sig, og derefter fylde midtzonen og den øverste del af lungerne ved at udvide brystregionen, rejse bryst og skulder let. Alle tre stadier i indåndingen skal udføres i en glidende og rolig bevægelse. Billedligt siger man at man ved indåndingen skal opnå en oplevelse af at ’være gravid’. Hold vejret i nogle sekunder og få oplevelsen af tyngde og varme i kroppen. Under udåndingen skal det først føles som om man først tømmer den øvre zone, dernæst den midterste og til sidst den nederste zone af lungerne. Brystet og skulderen sænkes og maven trækkes ind. Det er vigtigt at trække maven helt ind for at tømme lungerne fuldstædigt. Under denne bevægelse skal muskulaturen slappe helt af, så kroppen ligeledes bliver helt afslappet. Selve den afspændende vejrtrækning kan i starten tage lidt tid at lære, men med træning kan bryderen få den afspændte følelse i kroppen efter meget få vejrtrækninger. Afgørende for effektiviteten af den mentale træning er at nøglepersonerne omkring bryderen ved hvad træningen

handler om og i et vist omfang er involveret i den. Det gælder, fx trænere, forældre, træningskammerater og andre i træningsgruppen. De vil således have mulighed for at spørge ind til, følge med og støtte op om processen og gøre det nemmere for bryderen at arbejde med, tilegne sig og implementere færdigheden i forbindelse med den daglige træning. Overordnet set henvender øvelserne sig både mod optimering af præstationerne i træningerne men også i kamp. Det som er altafgørende er i hvilken kontekst færdighederne trænes, og hvordan fokus lægges. Bryderens beherskelse af færdighederne kan senere i karrieren komme til gavn i optimeringen af præstationerne i kamp. Bl.a. vil afspændingsteknikkerne også kunne bruges til at mindskes nervøsiteten og finde den rette balance i tænding, energi, og anspændthed/afslappethed med rette følelse, afgørende for at præstere optimalt i kampen.

Bryderens udvikling Hver enkelt bryder er unik. De har en unik personlighed, har gjort sig individuelle erfaringer, har udviklet sig og modnet sig i forskellig retning og hastighed, er blevet opdraget sportsligt og menneskelligt ud fra en singulær filosofi. Og alt dette allerede inden de starter med brydningen. I tilrettelæggelsen af det sportspsykologiske arbejde har dette væsentlige konsekvenser da sportspsykologien netop tager udgangspunkt i bryderens personlige make-up, oplevelser, behov og udviklingsstadie. Det handler således ikke om alderen, men mere Hvor moden og bevidst er bryderen? Når man forholder sig til aldersgruppen fra ca. 6 år til 14 år, vil man som udgangspunkt anbefale at sportspsykologien introduceres på en legende og trænerstyret måde. Det er dig, som træner, som spørger ind til ”Hvad kunne du tænke at lykkes med i dag?” Det som du faktisk spørger til, er en proces- eller præstationsmålsætning. ”Prøv at forestil dig at du laver det!” Det som du beder bryderen om, er at visualisere. Det er din opgave at forstå den sportspsykologiske teori og muligheder for så at implementere det optimalt til din gruppe af atleter. Jo mere modne, erfarende og bevidste dine brydere er, jo mere kan du bevidstgøre det sportspsykologiske arbejde, træne det og overlade mere og mere til bryderen selv. Det er en progressiv udvikling

Træning

Leg

Bevidst arbejde med sportspsykologi

Ubevidst arbejde med sportspsykologi

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

109


hvor din psykologisk, menneskelig og pædagogiske forståelse af den enkelte bryder er afgørende.

Opsummering Trænerens vigtigste opgave med unge brydere er at udvikle dem til ansvarsfulde og bevidste individer; at med sporten klæde dem bedst muligt på til at møde fremtidens krav og udfordringer. Fra starten af en ung bryders indtræden i sporten gælder det om at skabe et positivt kvalitetspræget læringsmiljø hvor der hele tiden er fokus på den langsigtede og personlige udvikling af bryderen. Det procesorienterede og præstationsorienterende arbejde med målsætninger og konstruktive evalueringer er med til at udvikle og fastholde den indre motivation hos bryderen og derigennem styrke dennes selvtillid. Fokus ligger således på det som bryderen selv kan kontrollere og påvirke. Og ved at arbejde med og integrere specifikke sportspsykologiske færdigheder i den daglige træning vil bryderens oplevelse af succes i træningen opstå ved at lykkes med en specifik færdighed, ved en forbedring i egne kompetencer eller ved at opnå en større kvalitet i en given aktivitet. Som træner er du en betydningsfuld rollemodel, og det er essentielt at du har kendskab til hvordan du hjælper bryderen udvikle sig bedst muligt – i træningen, i kampen og i livet udenfor brydesporten. I dette aldersrelaterede træningskoncept skal sportspsykologien således betragtes som andet og mere end træning af mentale færdigheder til optimering af præstationen. Især i arbejdet med unge brydere kan bryderen, træneren og andre nøglepersoner med fordel arbejde mere med sportspsykologiske færdigheder der orienterer sig mod træningsmiljøet end mod specifikke mentale

110

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

færdigheder. Det er glæden, læringen og støtten fra, bl.a. træner og holdkammerater der er afgørende for bryderens positive og sportslige udvikling, og ved at implementere sportspsykologiske færdigheder i sporten skabes en grobund for dette. Som med alle andre facetter omkring bryderens sportslige præstation skal arbejdet med og implementeringen af de sportspsykologiske færdigheder være baseret på bryderens individuelle behov og udviklingsstadie. Hver bryder er unik, og således er den udviklingsproces han eller hun skal igennem.

Litteratur • Andersen, M. (2005) Sport Psychology in Practice. Human Kinetics • Dosil, J. (red), (2006) The Sport Psychologist’s Handbook. Wiley • Fallby, J. (red), (2004) Guiden till Idrottspsykologisk Rådgivning. SISU Idrottsbücker • Henriksen, K., Hansen, M. & Hansen, J. (2007) Idrætspsykologi. Gyldendal • Johnson, U. (red), (1999) Tankens Kraft – Idrottspsykologi i Teori och Praksis. SISU Idrottsbücker • Pensgaard, A. & Hollingen, E. (1998) Idrættens Mentale Træningslære. Gads Forlag • Singer, R. (red), (2001) Handbook of Sport Psychology. Wiley • Weinberg, R. & Gould, D. (2007) Foundations of Sport and Exercise Psychology. Human Kinetics • Williams, J. (red), (2001) Applied Sport Psychology. Mayfield


Kapitel 11 Idrætspædagogik

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

111


Pædagogik og læring Træning - indlæring, læring og opdragelse I en vis forstand handler hele idrætsarbejdet med børn og unge om forskellige aspekter af læring og opdragelse. Dette stiller store krav til trænere og instruktører og deres faglige, pædagogiske og psykologiske viden og kunnen. Jo større indsigt i nævnte områder, desto bedre vil de have mulighed for at fungere på en sådan måde at der er overensstemmelse med de formulerede mål der foreligger i den aktuelle situation. Det er derfor vigtigt at trænere og instruktører er bevidste om at de parallelt med det idrætsspecifikke arbejde også varetager en opdragerfunktion som er afhængig af de normer og holdninger der præger deres eget idræts-, menneske- og samfundssyn. Inden der ses nærmere på hvordan træningen kan formidles, skal begrebet læring kort beskrives. Læring er en aktiv proces hvor børnene hele tiden er søgende og handlende. I processen får de erfaringer og færdigheder under forsøget på at nå de opstillede mål. Under læringen foregår der hele tiden en integration af tidligere erfaringer og nye erfaringer. Det er vigtigt at træneren taler med udøverne om deres oplevelser, så der skabes refleksion. På den måde dannes der erfaringer, så der opstår en erkendelse hos udøveren. Væsentlige motiver bag læreprocessen er barnets søgen efter meningsfuldhed og identitet, idet integrering og organisering netop sigter mod dannelsen af helhed og meningsfuldhed som modstykke til spredte og opsplittede erfaringer. Børn og unge lærer det de oplever der er brug for. Det der giver mening og forståelse i den givne situation. Jo mere, eksempelvis idrætsinstruktionen opleves som meningsfuld og hele tiden bygger videre på tidligere erfaringer og oplevelser, jo lettere kan barnet/den unge sætte det ind i det der for dem er en helhed. Tingene hænger sammen og er genkendelige. Instruktion og træning bør derfor have “en røde tråd” både i relation til de idrætslige momenter men også i relation til træningskultur. Barnet/den unge lærer således hvad der er hensigtsmæssigt, hvilken adfærd der er forventet og ønskelig når man dyrker den pågældende idræt. Idrætsarbejdet og dermed læringen foregår almindeligvis i en gruppe. Selvom indholdet primært handler om idræt, er børnenes sociale samspil en vigtig faktor i lærings--processen, idet gruppen er det sted hvor barnet kan handle og afprøve sine forehavender og samtidig få hjælp til at fortolke og integrere sine nye erfaringer. Ud fra dette læringssyn bliver trænerens og instruktørens rolle ikke bare en overføringsrolle af idrætsspecifikt indhold men også en opdragerrolle. En social aktivitet hvor opgaven, bl.a. er at tilrettelægge situationer der er erfaringsgivende på basis af mål og børnenes forudsætninger og at understøtte og videreudvikle disse situationer gennem styring og forskellige former for indgreb. Eksempel: Det er vigtigt som træner og instruktør at være bevidst om at det ikke alene handler om at lære

112

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

børnene, f.eks. et korrekt brydegreb - måden vi lærer dem det på, de normer og regler vi lader være gældende, måden vi taler til børnene på m.v. er også vigtige. Det er her opdragerrollen kommer ind i billedet.

Ikke lige - men ligeværdig Træneren er altafgørende for de pædagogiske relationer der etableres. Disse relationer er meget afgørende for den læring der foregår. Det er her pædagogikken praktiseres. Det er klart for enhver voksen træner at der ikke kan være tale om et lige forhold mellem den voksne og den unge. Der er erfaringsmæssige forskelle der netop udgør den pædagogiske relation vi tilstræber. Men i det pædagogiske møde er der samtidigt et møde mellem to mennesker hvor det ene medmenneske er lige så meget værd som det andet. Udgangspunktet er at hjælpe et andet menneske (bryderen) med at varetage dets interesser lige værdigt. Det handler om at etablere glæden ved at prøve, rummeligheden til at fejle, modet til at komme igen sammen. Det kan være at motivere, sprede energi og humør. Det skal være at problematisere og skabe refleksion om hvad der foregår i forhold til aktiviteten, en forståelse af oplevelserne. Det er under dette møde mellem ligeværdige mennesker at den egentlige pædagogik udøves. Der hvor begge personer modtager og giver, opstår der mulighed for udvikling af dannelse. Det er her oplevelsen får vinger og bliver til erfaringer. Det er når dette sker under refleksion at deltagelsen giver mening. Det er her opdragelsen reelt modtages. Det er her glæden ved at bevæge sig smitter. Det er her identiteten etableres. Det vil i sagens natur være meget individuelt fra voksen til voksen, hvordan det vil tage sig ud i praksis. Hvis ligeværdigheden reelt eksisterer, er der størst chance for at den unge finder det meningsfyldt at deltage. Barnet skal hjælpes med at analysere og forstå erfaringer, så disse kan integreres i barnets erfaringsmæssige baggrund. Hele den proces, der finder sted omkring det ovenstående beskrevne, kunne med en samlet betegnelse kaldes for en formidlingsproces. Formidlingsprocessen bliver med andre ord den komplekse læringssituation hvor træneren organiserer og styrer undervisningen hen imod det formulerede mål.

Undervisningsprincipper Her skal kort omtales nogle af de metoder, principper og arbejdsformer der benyttes i forbindelse med organiseringen af træningen. Ved metode forstås en planmæssig fremgangsmåde til opnåelse af mål. Der findes mange metoder, men almindeligvis skelner man mellem to overordnede former: 1. Det deduktive princip. 2. Det induktive princip.


Begge principper har flere underordnede metoder. Ad. 1. Det deduktive princip vil sige at træneren har valgt såvel indhold og organisering på forhånd. Trænerens opgave bliver at organisere, instruere, igangsætte og lede hele træningens forløb. Til det deduktive princip hører følgende underordnede metoder: a)  Instruktionsmetoden. Træneren viser og forklarer. Børnene øver. b) FøIg-mig-metode. Børnene efterligner trænerens bevægelser uden stop eller forklaringer. Ad. 2. Det induktive princip vil sige at træneren stimulerer børnene, mens de selv arbejder med et givet indhold. Trænerens opgave bliver at hjælpe og vejlede når børnene har behov for det. Børnene er ikke pålagt begrænsninger bortset fra hvilke midler, eksempelvis rekvisitter der skal arbejdes med. Til det induktive princip hører, bl.a. eksperimentperioden hvor børnene arbejder eksperimentelt med et indhold af mere eller mindre åben karakter (eks.: På hvor mange måder kan du ... ).

Undervisningsmetoder Selve indlæringen og træning af fysisk aktivitet kan ske på tre forskellige måder. Med anvendelse af helhedsmetoden/hel-del-helhedsmetoden, elementmetoden eller den progressive metode. Når helhedsmetoden anvendes, tager træningen sit udgangspunkt i den færdige aktivitet. Afhængig af børnenes forudsætninger kan aktiviteten forenkles indtil det niveau i sværhedsgrad som netop passer til børnenes forudsætninger. Herfra kan aktiviteten bygges op (trinvis igen) indtil helheden eller den færdige aktivitet atter fremkommer. Fordelen ved metoden er at børnene gennem arbejdet med den færdige aktivitet eller relevante delaktiviteter motiveres direkte for aktiviteten. På den anden side stiller metoden store krav til trænerens evne til at vurdere hvornår der er behov for stimulering og vejledning. Elementmetoden kan karakteriseres ved at træningen er bygget trinvis op med stigende sværhedsgrad. Der begyndes med det letteste element. Derefter indlæres nye elementer isoleret. Når de enkelte delelementer beherskes, sættes delene helt eller delvist sammen til den færdige aktivitet. Metoden kan have visse ulemper. Det er vanskeligt at skabe sammenhæng og udvikling i aktiviteten. Indlæringen tager længere tid og føles ofte ensformig og uengageret. Den progressive delmetode bygger på det princip at børnene begynder med at lære en del af en aktivitet. Når denne beherskes rimeligt, kobles et nyt element på aktiviteten samtidigt med at den første del fortsat trænes. På denne måde kobles nye elementer på indtil den færdige aktivitet fremkommer. Metoden har den fordel at den hele tiden træner og vedligeholder “gamle” elementer medens nye

indlæres. Herved vil indlæringen gå hurtigere. Dog kan der opstå situationer hvor et enkelt nyt trin skal trænes langvarigt Et eksempel på hvordan de 3 metoder adskiller sig fra hinanden: I helhedsmetoden trænes, eksempelvis hele brydegrebet (kunstmare). I elementmetoden trænes de forskellige delelementer separat så som rullefald, skyggegreb, dansetrin, mv. Den progressive delmetode bygger løbende de enkelte dele sammen til små helheder således at den afsluttende helhed er identisk med hele brydegrebet. Endelig skal det nævnes at træneren eller instruktøren kan organisere træningen på tre måder: 1) FæIIesarbejde. Her undervises alle børn på en gang og efter samme indhold. 2) Gruppearbejde. Her deles børnene op i mindre grupper. De enkelte grupper kan enten arbejde med det samme indhold eller hver med et indhold der er bestemt for den enkelte gruppes forudsætninger og niveau. 3) Individuelt arbejde. Her arbejder det enkelte barn alene med aktiviteter der direkte er tilpasset dets niveau og forudsætninger. Til slut skal det understreges at anvendelsen af forskellige principper og metoder ikke er et spørgsmål om enten eller, men et både og. Der kan i formidlingsprocessen laves mange kombinationer afhængig af de rammer og betingelser der trænes under. Valgene hænger nøje sammen med den valgte pædagogik, og hvilke mål der arbejdes mod såvel idrætsligt, socialt og psykisk.

Organisering af træningen Det er gennem forsøg med grupper påvist at lederens personlighed og adfærd har stor betydning for udvikling af gruppemedlemmernes adfærd indbyrdes og over for lederen. Forsøgene gik ud på at forskellige grupper blev ledet af tre forskellige ledertyper: • En demokratisk leder • En autoritær leder • En ‘laden-stå-til’ leder Den første gruppe blev ledet af en demokratisk leder. I denne gruppe blev enhver afgørelse taget af lederen og gruppemedlemmerne i fællesskab. Initiativet til aktivitet kom fra gruppemedlemmerne selv. I gruppen udviklede der sig en fri kommunikation (informationsudveksling) – medlemmerne kom selv med mange forslag til hvad der skulle gøres. De udviklede en stærk ”vi-følelse” og et godt samspil med lederen. Den anden gruppe blev ledet af en autoritær leder som selv tog alle afgørelser og gav ordrer om hvad der skulle gøres. I denne autoritært ledede gruppe foretog medlemmerne sig ikke noget på eget initiativ, BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

113


og gruppefunktionen gik i opløsning når lederen ikke var til stede. Endvidere var medlemmerne mere aggressive over for hinanden og over for lederen, og kommunikationen foregik for det meste gennem lederen. Den tredje gruppe blev ledet af Iaden-stå-til lederen. Det vil sige at lederen skulle gribe så lidt som muligt ind i gruppens virksomhed og kun i enkelte tilfælde bistå med råd når der blev rettet en henvendelse. Laden-slå-til gruppen opførte sig ofte som får uden hyrde. De vidste ikke hvordan de skulle organisere arbejdet, de splittedes i smågrupper og brugte en stor del af tiden på at slappe af eller foretage sig helt andre ting. Der kunne også opstå den situation at en fra gruppen overtog -lederskabet”, eller gruppen i sig selv indså det nødvendige i at få arbejdet til at fungere. Der var således muligheder for at etablere en ny gruppe med en autoritær leder eller en demokratisk leder. De fleste er ikke rendyrket den ene eller den anden type leder. De vil i nogle situationer optræde som den demokratiske, mens de i andre situationer er mere autoritære og i andre situationer er mere laden-stå-til leder. Men forhåbentlig er det et bevidst valg hvilken ledertype man optræder som i den enkelte situation. Det hænger nøje sammen med de mål man vil nå, og den valgte pædagogik for at opnå målene. Det nytter ikke at man som mål har at være med til at opdrage børnene til medbestemmelse og til at tage ansvar, og man så konstant optræder i rollen som autoritær leder.

Lidt fra hjerneforskningen Hvad kan hjerneforskningen så bidrage med om børns potentialer for opfattelsesevne og læring? En vigtig pointe, for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn, er at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til, og forskning præciserer, bl.a. at ingen børn i verden lærer noget for deres egen skyld. Det varer lang tid før de begynder på det, og nogle kommer aldrig til det. Børns begrundelse for at lære noget er altid at de er i en relation til en pædagog/lærer/voksen. som de rigtig godt kan lide, og så vil de så gerne at han eller hun skal synes om dem. Børn i alle aldre lærer altså først fremmest i kraft af følelsen af samhørighed og relation. Men overordnet set er der - når fokus er på læring - et afgørende område af hjernens udvikling som kræver opmærksomhed, nemlig hjernens modning. Dette punkt har særlig interesse i forbindelse med hvad man kan forvente af børn og hvornår - altså med andre ord hvornår det er muligt at skabe kontakt til barnet via forskellige pædagogiske tiltag. Modning af hjernen handler fysiologisk om hvornår i barnets udvikling den endelige myeliniseringen af nervecellerne forekommer. Myelin er fedtskeder som sidder omkring nervecellens axon, og som sikrer at de elektriske impulser transporteres fra celle til celle via vævsvæsken og når “de rigtige steder hen”. Hjerne-

114

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

modningen følger en på forhånd bestemt genetisk kode. Der kan dog være afvigelser i tid således at børn godt kan være senmyeliniserede uden at de af den grund betragtes som udenfor det normale. Og netop viden om modning af hjerne er nødvendig hvis man gerne vil have held til at indgå i en kvalificeret dialog med børn - “at få hul igennem til en bestemt aldersgruppe.“

Overordnet betragtet ind i brydesporten: Børn mellem 6 til 8 år skal have instrukser fra træneren med meget korte sætninger og enkelte beskeder da pandelapperne her får det første skud af myelin. Pandelapperne fungerer som en overordnet samlefunktion. De modtager signaler fra resten af hjernen. De styrer, ordner og strukturerer. De er basis for barnets evne til at se sig selv udefra, begyndende abstrakt tænkning, evnen til at have et fokus og koncentrationsevne. Mellem 8 og 13 år kan der fyldes på med masser af mere dybdegående forklaringer omkring hvorfor og hvordan. Når bryderne så når alde-


ren mellem 14 og 15 år, så skal træneren igen tilbage og give korte præcise beskeder, og træneren vil opleve at ting som blev gjort uden problemer mellem 8 og 13 år nu synes helt umuligt at opnå. Dette skyldes at pandelapperne får det sidste skud af myelin. Det vil for de fleste teenagere derfor føles som om at alt hvad de har lært mellem 8 til 13 år er ufatteligt langt væk. De bliver fysiologisk trætte både pga. hormonernes rasen men også, pga. færdigmyeliseringen af pandelappen. Det er derfor vigtigt at der i disse år foregår en repetition af hvad man har lært indtil videre, frem for en påfyldning af nye ting som teenageren ikke kan koncentrere sig om. Det er præcist i disse år at vi mister brydere. Vores argumenter er i reglen at de har for mange lektier og at der kommer piger/drenge og fester ind i billedet. Men noget af forklaringen kan også være at bryderne ikke kan forstå hvorfor udviklingen pludselig er gået i stå (afgørende motivationsfaktor), og at de glemmer selv de mest banale ting. Samtidig er det også et tidspunkt hvor træneren oftest stiller høje krav til bryderen. Krav som bryderen ikke har en jordisk chance for at honorere, og som så kan

føre til konflikter mellem bryder og træner med det til følge at bryderen mister lysten og trækker sig fra sporten. Derfor er det utroligt vigtigt at træneren i dette tidsrum ikke skubber bryderen fra sig fordi bryderen falder i niveau men istedet opmuntrer og tilrettelægger træningen og stævnerne, således at bryderen holdes til ilden. Alle de gode ting som bryderen har lært at mestre eller var godt i gang med at lære at mestre, vender tilbage så snart bryderen har overstået stadiet med færdigmyeliseringen. Derefter er der mere gunstige vilkår for specialisering.

Opsummering Pædagogik Forskellige læreprocesser kan understøtte bryderen i træning, konkurrence og i andre livssammenhænge. Anbefalinger: • Skab mening med læreprocesser sammen med bryderen. • Læring kan være svær og frustrerende. Det kræver din støtte og tilstedeværelse. Meningen har større perspektiv end den næste konkurrence og idrætslig succes. BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

115


• Læring er en kobling som kræver deltagelse og involvering af udøveren. •  Giv udøveren mange udfoldelsesmuligheder i læreprocessen. Arbejd, f.eks. med åbne opgaver og induktiv undervisning. • Skift mellem instruktion, forevisning, samtale og refleksion. • Tal med udøverne om målet med læreprocessen og den enkelte aktivitet. • Brug metaforer og billeder til at sætte ord på bevægelser og aktiviteter. • Skab et træninqsmiljø hvor udøverne taler sammen og giver deres meninger tiI kende. • Ha’ fokus på udøvernes selvværd. • Lad udøverne reflektere over læringen.

ges i overskuelige beslutninger, stilles over for åbne opgaver, præsenteres for målet med tingene samt lære at sætte ord på sine oplevelser og bevægelser.

Den røde tråd i disse anbefalinger er bryderens deltagelse. Denne deltagelse vil afhænge af udøverens alder, køn og personlighed. Træneren må derfor tilpasse anbefalingerne til og i situationen. Børn kan ikke abstrahere og reflektere på samme måde som voksne. Det betyder konkret at barnet ikke kan overskue konsekvenser af handlinger i et større perspektiv, f.eks. over længere tid. Barnet kan heller ikke tage ansvar for egen udvikling og læring i svære processer og over længere tid. Ikke desto mindre skal træneren alligevel give barnet plads men naturligvis med respekt for barnets forudsætninger.

Træneren skal give plads til ungdomskulturen, og bruge det som et krydderi og et energifuldt tillæg til træningen. Træneren kan, f.eks. lade de unge vælge musikken, og lade dem bruge nye typer bevægelser til opvarmningen, samt lade dem komme af med deres energi i nogle former der ikke er for rigide og stive. Det er væsentligt at træneren formår at møde de unge hvor de er - det er en god måde at anerkende dem på.

Træneren skal skabe en kultur hvor det er normen at blive inddraget og gjort medansvarlig. Træneren skal forholde sig til bryderen som et kompetent barn der trods sin alder og umodenhed stadig har ressourcer der skal inddrages og fremelskes. I praksis betyder det at barnet skal inddra-

• DIF hæfte, idræt for børn og unge • Team Danmarks ATK • Truesport.ca • Torben Lindby, teknisk og taktisk træning • Artikel tænketanken af hjerneforsker Ann-E Knudsen

116

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

Barnet skal høres, ses og respekteres. I takt med at barnet bliver ældre, magter det mere og mere abstraktion og kan tage et større ansvar. Derfor skal den unge gradvist selv tage stilling til tingene og arbejde med sin vilje og lyst til brydning på eliteplan. På denne måde bliver træneren ikke autoriteten, men den der sikrer at den unge videreudvikler meningen med sin brydning og udviklingen af egen identitet. Træneren skal inddrage den unge bryder i alle facetter af træningen og arbejde med åbne, problemløsende opgaver og sætte refleksion på dagsordenen.

Anvendt Litteratur i kapitel 11:


Kapitel 12 ForĂŚldrene i brydesporten

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

117


Hvorfor skal mit barn gå til brydning? Brydning er både en individuel sport og en holdsport hvor børnene lære at takle både sejre og nederlag. Træningen er alsidig træning. Barnet bliver motorisk bedre. Dit barn udfordres ligeledes intellektuelt gennem koordination og taktik. Barnet får masser af fysisk kontakt, bedre kropsbevidsthed og selvtillid. Barnet udvikler større selvdisciplin, accept af egne og andres grænser, bliver mere målbevidst og styrker evnen til at skabe retning i livet, gennem brugen af sine kræfter, og accept af offensiv indstilling. Man møder kammerater, også uden for klubben, over hele landet, på tværs af årgange. Der er mulighed for sommerlejre/camps på alle niveauer. Er man god til brydning, er der muligheder ude i den store verden. Forældres interesse og type af involvering påvirker i høj grad bryderens trivsel. I Team Danmarks bog om Aldersrelateret Træning fremhæves det at, ”(…) eliteidræt ofte rekrutterer børn fra hjem, hvor der er stor interesse og deltagelse i idræt generelt. Børnene er tidligt introduceret for idræt. Barnets idrætskarriere bliver hurtigt og sikkert en integreret del af familiens samlede idrætsfortælling”. Engagerede forældre er en stærk ressource, men det kan blive direkte uhensigtsmæssigt hvis engagementet udelukkende bindes an på bryderens præstationer og resultater fordi det kan påvirke bryderens trivsel i negativ retning. Forældre der presser, giver negativ feedback eller har høje forventninger, øger sandsynligheden for at udøveren reagerer med præstationsangst, stress og lavt selvværd. Pointen er at forældre skal støtte på en hensigtsmæssig måde med udgangspunkt i relationen til deres barns almene trivsel og udvikling - og derved lade træneren tage hånd om det træningsmæssige, præstationsorienterede og talentudviklingen i sin helhed. Forældrene skal være bevidste om deres rolle og påvirkning af talentet (barnet) i både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig retning. I det følgende anbefales en række konkrete tiltag i forhold til samarbejdet mellem trænere og forældre med det mål for øje at skabe forudsætning for fastholdelse af brydetalentets motivation. Det er vigtigt, at træneren søger svar på, bl.a. følgende spørgsmål: • Hvilken rolle spiller idrætten i familien? • Hvordan er forældrenes idrætsopfattelse og eventuelle idrætskarriere? • Hvordan forholder forældrene sig til barnets deltagelse i eliteidræt? Træneren kan med fordel tale med forældrene om deres rolle i forhold til barnet og den unges deltagelse i eliteidræt. Denne type af samtale kan dog være vanskelig fordi der kan være mange følelser involveret og eventuelt også interesse konflikter. Træneren har ansvar for at få samtalen etableret og kan bruge nogle af følgende råd:

118

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

• Fordøm ikke forældrenes motiver. • Tolk ikke på forældrenes handlinger. • Begrund og argumenter ud fra personlig oplevelse. • Tal i jeg-sprog frem for du-sprog. • Hold fast i formålet - bryderens trivsel. • Hold drøftelsen på et professionelt plan. • Vær sammen om at finde løsningsforslag. • Sikre at begge parter er enige i konklusionen. • Aftal tidspunkt for opfølgning. Forældre spekulerer ofte på, om deres barn får mest muligt ud af deres sport. Flere forældre er blevet mere aktive og går op i deres børns fritidsinteresser, og mange forældre har også ambitioner på deres børns vegne. Ambitioner på ens børns vegne er et kapitel for sig som vi ikke bevæger os så meget ind på. Grænsen mellem sund interesse og at børnene skal leve noget af forældrenes egne ambitioner ud er hår fin. Men der er spørgsmål forældrene bør stille trænere og klubber, så de sikrer at deres barn ikke kun bliver undervist i alders passende tekniske færdigheder men også lære positive værdier i processen. The True Sport Movement er baseret på principper som styrker positive adfærd, karakter og standarder. Både træner og forælder kan bruge disse principper til at vejlede børnene i brydesporten. The True Sport Movement er bygget på de fire kerneværdier, retfærdighed, sjov, kvalitet og integration og er bragt til live af de følgende seks principper for sport: 1. Gå efter Det! Betyder aldrig at give op, søge stigende udfordring, og opdage ens fulde potentiale. 2. Kæmp fair! Betyder at kæmpe ærligt under reglerne i brydesporten. 3. Respekt for andre! Betyder at respektere holdkammerater, konkurrenter, trænere og lederes integritet. Vind med værdighed og tab med maner. 4. Hold det sjovt, giv tid og oprethold en positiv holdning. Kend til gode regler og skikke i klubben. 5. Forbliv sunde! Betyder at respektere din krop ved at undgå usikre aktiviteter såsom at forsøge nye færdigheder, før din krop er klar. Det betyder at være i form, spise godt og opretholde en sund og afbalanceret livsstil. Fokus på uddannelse kombineret med brydesporten. Og selvfølgelig aldrig at søge optimering ved hjælp af doping. Forældre kan være rollemodeller for deres børn ved selv at holde sig fit og foretage sunde valg. 6. Giv tilbage! Betyder at du som bryder og forældre er en del af et frivilligt fællesskab, og det forpligter. Vær til for klubben, spørg efter opgaver der er både store og små. Udover den betydning det har for klubben, så er det med til at fastholde bryderen.

Litteratur og kilder: •  Truesport.ca •  Team Danmarks, Aldersrelateret Træning


Afslutning: Talentudvikling indenfor brydesporten – og al anden elitesport – er en kompleks størrelse. Hvis et talent skal have held med at udvikle sig til internationalt topniveau, er der rigtig mange faktorer som skal gå op i en højere enhed. Vi er i Danmark tilmed nødt til at være smartere og dygtigere til at dosere og tilrettelægge træningen end de store brydenationer med store budgetter. Denne bog har forhåbentlig givet både inspiration og anvisninger til dette. Vi håber også at bogen har givet lyst til at søge endnu mere viden og indsigt om træning af børn og unge samt talent og elite indenfor brydesporten. Der er stort behov for at flere trænere uddanner sig og bidrager til at hæve niveauet både på bredde, talent og elite siden i dansk brydning. Rigtig god fornøjelse med træningen i klubberne og på samlingerne. Det gør det hele lidt sjovere som træner og er med til at holde motivationen når man udfordres og får mulighed for at hæve ambitionsniveauet for bryderne.

På vegne af Danmarks Brydeforbund, ATK udvalget og forfattergruppen Palle Nielsen Formand

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept

119


120

BRAT | Brydesportens aldersrelaterede trĂŚningskoncept

Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept  

Udgivet af Danmarks Brydeforbund

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you