Page 1

Kulturen er den ilt, der får kommunen til at hænge sammen Læs stort interview med Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 3. 2013

PARK, BIBLIOTEK OG KULTUROASE I THISTED Kulturministeren: Biblioteket & Mig • DB Kulturkonference 2013: Biblioteket en bylivsgenerator • Forsøg med eBib.dk • Norsk e-bogsforlig i sigte • E-publicering og ophavsrettens hårde kendsgerninger • EBLIDA og ebøgerne • Skal kommunerne have en biblioteksleder? • Centre Pompidou udfordres af Gaîté Lyrique • Googlemaps på Hjørring Bibliotek • Biblioteket og Valgkampen • Leder: Har biblioteket en chance, når solen skinner?


LEDER Forside: Med proces- og designhjælp fra Modelprogrammet for folkebiblioteker planlægger Thisted et nyt inde-ude-miljø, en kulturoase med bibliotek. Modelfoto

HAR BIBLIOTEKET EN CHANCE, NÅR SOLEN SKINNER? Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 17 årg., nr. 3, juni 2013 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15. august 2013 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Steen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA Lone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Når sommeren er på vej, og stranden fyldes med mennesker, kommer der så også folk på biblioteket? Nu skinner solen, og jeg kan ikke lade være at tænke på, om tiden ikke også er kommet for biblioteket til at komme ud i solen. Og møde nogle af de 45 %, som den seneste kulturvaneundersøgelse viser, ikke har været på biblioteket det sidste årstid. Det kan godt være, at vi kan måle, at der er stadig flere, som går ind ad døren på biblioteket hvert år, og vi er glade for at være den største kultur- og læringsinstitution med 36 mio. besøgende årligt. Til gengæld vokser gruppen af folk, der sjældent kommer. En udfordring vi skal tage meget seriøst. Biblioteket har noget vigtigt at tilbyde borgerne, og derfor skal der gøres noget ekstraordinært for at få flere til at bruge biblioteket. – Også selvom de ikke nødvendigvis behøver gå ind ad døren. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke være dér, hvor der er masser af andre tilbud og mennesker. Om det er på gågaden, i butiks- eller storcentret, på fodboldbanerne eller som sagt på strandene... Jeg ved godt, at bibliotekerne nogle steder faktisk både er i svømmehallen, i storcentret og på stranden osv., men kan vi ikke sammen gøre det lidt bedre – og gøre det udegående, opsøgende arbejde til et fast og regulært element i biblioteksarbejdet? Det vil uden tvivl skabe kontakt med mange ‘ikke-brugere’. Og så kunne det også være charmerende at møde bibliotekaren i badetøj, så vi samtidig fik aflivet nogle af de gamle myter. For mange har jo den dag i dag stadig et billede af bibliotekaren, som slet ikke passer med de moderne biblioteksansatte. Men det kræver selvfølgelig, at borgeren møder den moderne medarbejder og det moderne bibliotek. Det handler om overalt at vise, hvad biblioteket er. At det også har et tilbud til de 45 %, som altså ikke har besøgt biblioteket det seneste år. Nu ved vi godt, at biblioteket er meget mere end at ‘gå på biblioteket’, for der er jo rigtig mange digitale tilbud - og det er også godt. Men er dette budskab for alvor nået ud over bibliotekets kernebrugere? Heldigvis er flere biblioteker i gang. Vi ser mange fantasifulde tiltag, hvor man opsøger borgerne uden for de vante biblioteksrammer eller ‘reklamerer’ for online-tjenesterne, men det ændrer ikke billedet af, at en voksende gruppe borgere ikke benytter biblioteket. Derfor denne opfordring til alle landets kommuner og deres biblioteker. Bibliotekerne er borgernes sidste ikke-kommercielle rum, det sted de bare kan bruge, besøge eller trække på digitalt uden at skulle betale. Det fælles og demokratiske kulturog vidensrum, som fællesskabet finansierer over skattebilletten. Dét er det vigtigt at holde fast i, men vi skal også have fortalt det til de mange, der ikke er klar over det. Rigtig god sommer, når I nu skal ud i solen og udbrede det gode budskab!


INDHOLD Kulturen er den ilt, der får kommunen til at hænge sammen, fastslår Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, gå ikke glip af det store interview. Styrk den kulturelle grundmur og stop kommunal nedprioritering af folkebibliotekerne. Norge har fået en stor kulturudredning, og øjensynligt er et e-bogsforlig også i sigte her, skriver Per Nyeng. Bladet slutter et halvår med heftig e-bogsdebat med en artikel om forsøget med eBib.dk, eReolens udfordrer, som bibliotekerne nu indleder. Mens Harald von Hielmcrone minder sektoren om, at vejen til indflydelse på ophavsretten i EU kræver, at man engagerer sig. Sommerferien står for døren, men først skal bibliotekerne til Bornholm og debattere på Folkemødet. Danmarks Biblioteker ønsker læserne en dejlig og solrig sommer! 2

Har biblioteket en chance, når solen skinner?

4

DB-enqueten: Kulturminister Marianne Jelved

5

Folkemødet 2013 – bibliotekerne er med

5

Forsøgsordning med eBib.dk

6

Bibliotekerne starter udlån med eBib.dk

7

DB hilser Mobifo.com og øget e-bogskonkurrence velkommen

8

Norsk e-bogsforlig i sigte Per Nyeng

8

Ny Kulturutredning 2014 i Norge Per Nyeng

10

Kultur som udviklingskraft - fra DBs store kulturkonference 2013

11

Løftestang og bylivsgenerator Grethe Olsen

12

Godsbanen - nyt kulturlaboratorium i Aarhus Martin Lundsgaard-Leth

13

Socle du Monde på Heart i Herning Martin Lundsgaard-Leth

14

Kulturen er den ilt, der får kommunen til at hænge sammen. Flemming Olsen-interview Hellen Niegaard

17

Kunst og kulturoplevelser til alle børn og unge Hellen Niegaard

18

Antropologi og interaktivt design er nøgler til fremtidens bibliotek Lotte Hviid Dhyrbye

19

Modelprogram for folkebiblioteker Hellen Niegaard

20

BIMUBOKU - kulturoase i Thisted Karen Louise Erichsen og Vibeke Lose

22

Centre Pompidou i Paris udfordres! Dorte Skot-Hansen

24

Elektronisk publicering og ophavsrettens hårde kendsgerninger Harald von Hielmcrone

Kulturministeren om biblioteker og gode bøger 4

Stor talelyst på DBs Kulturkonference i Odense 10-13

Tag på virtuelt biblioteksbesøg i Hjørring 29

29

Google-maps på Hjørring Bibliotek

29

Læringsdage 2013: Bibliotekerne viser vejen

30

Enquete: Skal en kommune have en biblioteksleder?

32

Danskernes Digitale Bibliotek går i dialog KOMBIT: valg af leverandør lige på trapperne Den sidste Biblioteksvejviser

26

EBLIDA - Oplysningskampagne om e-bøger Vagn Ytte Larsen

27

EBLIDA i arbejdstøjet Lone Knakkergaard

33

Biblioteket, sted for samtale Jytte Bræmer

28

Biblioteket og Kommunalvalg 2013

34

Digital hjælp til virksomheder Kjersti Lunde og John Nørskov Hansen

28

Ny sommerlæsningskampagne fra Ordet Fanger

35

Klassikerdagen 2013: Søren Kierkegaard


DB-ENQUETEN BIBLIOTEKET & MIG Hvornår kom du første gang på folkebiblioteket, og hvad betyder biblioteket for dig? Da jeg kom i skole, fulgte biblioteket med. Først i form af skolebiblioteket. Jeg var ikke ret gammel, før jeg blev bogopsætter. God måde at lære biblioteket at kende på. Senere kørte jeg på cykel til det kommunale bibliotek. Det er en guldgrube at have et bibliotek i sin kommune. Også i sommerhuskommunen. Der kommer vi meget med børnebørnene i sommerferien.

Hvad læser du lige nu?

Foto: Lars Helsinghof/Scanpix

Jeg læser Brun mands byrde af Hassan Preisler. Jeg har lige fået den – af forfatteren og med en hilsen. Det er jeg særligt glad for, når nogen tænker på mig med en bog. Jeg er glad for bøger, og vi har rigtig mange både skønlitterære og fagbøger. Der ligger bøger alle vegne, som jeg er i gang med. Jeg interesserer mig meget for historie og politisk udvikling, kulturudvikling og samfundsudvikling og forskning om det. Der er mange biografier imellem og kunstbøger af mange slags, herunder også om arkitektur. I kulturministeriet er vi ved at udforme en ny arkitekturpolitik i dialog med interessenterne. Den proces kan jeg godt lide. Vi skal gøre mere for, at Danmark bliver en nation af litteraturlæsere. Selv om der læses flere titler, og der er flere flittige læsere, oplever vi også en vækst af ikke-læsere.

KULTURMINISTER MARIANNE JELVED OM BIBLIOTEKET, GODE BØGER, SOMMERLÆSNING OG E-BØGER

BIBLIOTEKET ER EN GULDGRUBE På Folkemødet midt i juni kan man møde landets radikale kulturminister, Marianne Jelved. Som omtalt her i Danmarks Biblioteker nr. 2, har ministeren fokus på og ønsker at skabe ‘en nation af læsere’. Hvorfor er skønlitteraturen noget af det bedste, vi har, og hvorfor skal hele Danmark læse? Det taler Marianne Jelved om fredag den 14. juni fra kl. 16 i Kulturstyrelsens telt i Allinge. Bladet har i den anledning bedt kulturministeren deltage i vores enquete ‘Biblioteket & mig’. ‘PRØV ET LIVLIGT LIV MED BØGER. DET ER HELT GRATIS.’ Sådan kunne et biblioteksmotto lyde, mener Marianne Jelved. Kulturministeren opfatter sig selv som lidt af en læsehest. Her fortæller hun læserne om sit møde med biblioteket, hvad hun læser lige nu, om bøger der har betydet noget særligt for hende – og endelig giver kulturministeren læserne og Danmarks Biblioteksforenings medlemmer et par gode tips til læsning i sommerlandet. God læselyst! Hellen Niegaard

4

Har du mon et forslag til et biblioteksmotto, der kunne opmuntre andre til at læse mere? “Prøv et livligt liv med bøger. Det er helt gratis.”

Nævn to-tre skønlitterære bøger, der har/har haft stor betydning for dig? Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine. Den bog er jeg slet ikke færdig med. Den har en meget speciel komposition, så jeg er nødt til at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete. Hvad gjorde hovedpersonen – den danske præst og missionær Morten – i virkeligheden ved sin grønlandske kone. Det er en meget fascinerende bog, som jeg har læst flere gange. Så er der Herman Bangs Tine. Den har f.eks. et kapitel 2, der er den mest raffinerede satire over tidens overklasse lige før stormen på Dannevirke i 1864. Herman Bang er en af mine yndlingsforfattere. Han kan trylle med sproget. Han fornyede litteraturen og journalistikken. Alle bør læse Herman Bang. Astrid Linngrens Emil-bøger har jeg haft stor glæde af både i forhold til egne børn og børnebørn, og så alle mine elever. Det er forbilledlige bøger, fordi forfatteren tager Emil alvorlig samtidig med, at hun er kærlig over for de voksne. I øvrigt udgives der et fantastisk udvalg af børnebøger. Der er meget at komme efter til højtlæsning for børn i alle aldre. Det er en meget tæt relation at sidde med børn ind til sig og være fælles om oplevelsen af en bog.

Er du gået i gang med e-bøger? Nej, jeg har det bedst med den fysiske bog, og jeg bliver træt af tekster på en skærm. Beklager. De unge omkring mig siger, det er et generationsproblem. Men jeg tror ikke, vi vil undvære bøgerne. Der er også noget rart æstetisk over en vel tilrettelagt bog. Forlagene gør sig jo oftest meget umage med det. Det betaler jeg gerne for.

Sommerferien står for døren, hvad skal du læse i sommerlandet i år? Jeg har tænkt mig at tage Kunsten at gribe livet af Chad Harbach og For meget lykke af Alice Munro med på ferie.


A K T U E LT

FOLKEMØDE 2013 Sommerens store demokratitræf vokser med rekordfart. Der er lagt op til et gigantisk diskussionsforum og 72 timer med politik, når Bornholm for tredje gang er vært for Folkemødet, Danmarks politik-festival. Denne gang i dagene Foto: Folkemødet.dk

13. til 16. juni i Allinge. Inspireret af den svenske pendant Al-

gionskommune, oplyses det, at man i

Ytte Larsen (A) og direktør Michel

medalsveckan på Gotland, afholdt si-

år kan møde reverenter talt enhver ar-

Steen-Hansen. Kulturstyrelsen har sit

den 1968, er idéen bag Folkemødet

rangørtype. Fra helt store og dybt pro-

eget telt, det samme har Statsbibliote-

gennem uformelle samtaler, taler og

fessionelle organisationer og virksom-

ket: Et seks meter højt tårn ved Allinge

møder at styrke demokratiet og dialo-

heder til små, nicheprægede og frivil-

Røgeri, hvor man også kan også møde

gen på kryds og tværs af partiskel, me-

ligt drevne foreninger. ”Det er vi meget

en række andre biblioteksaktører bl.a.

dier, borgerne, offentlige debattører og

glade for, da det netop er en af Folke-

DB, Bibliotekarforbundet og Biblioteks-

opinionsdannere i Danmark. Sidste år

mødets centrale værdier, at festivalen

chefforeningen. Her har Tænketanken

deltog omkring godt 30.000 mennesker,

er for alle. Uanset størrelse og økono-

Fremtidens Biblioteker møde fredag kl.

en fordobling fra første møde året før. I

misk formåen”, siger projektleder Loui-

12 om Frivillighed og velfærd. Og lør-

år ventes mellem 40.000 og 60.000. Kan

se Groth-Michelsen. Hun oplyser også,

dag kl. 12 om Folkets bibliotek!

man tage deltagelsen som udtryk for

at samtlige ministre i regeringen har

demokratiets tilstand, står det åbenbart

meldt deres ankomst. Det samme har

På gensyn – Ses vi ikke på Folkemødet,

ikke så ringe til.

masser af andre politikere - fra Folketin-

så fortvivl ikke. Danmarks Biblioteker

get, kommunerne, regionerne og Euro-

giver i augustnummeret en smagsprø-

pa Parlamentet.

ve på udvalgte kultur- og biblioteksak-

De mere end 1.000 events i årets pro-

tiviteter.

gram omfatter aktiviteter med foreninger (heraf samtlige Folketingets parti-

Danmarks Biblioteksforening er også

er), virksomheder og organisationer. På

med på mødet. Ikke med eget telt men

Folkemødet.dk, en del af Bornholm Re-

med debatindlæg ved formand Vagn

Hellen Niegaard

BIBLIOTEKERNE ETABLERER FORSØGSORDNING MED eBib.dk En række store forlags modtræk til eReolen.dk er lige på trapperne. I første omgang som forsøgsordning. Den 7. maj kunne man i flere dagblade læse om, hvordan stort set halvdelen af danskerne nu får adgang til eBib.dk - de store forslags alternativ til eReolen.dk, der har været i gang siden slutningen af 2011. Det er dog en sandhed med visse modifikationer, selv om det nu er rigtigt nok, at flere danske biblioteker fra juni forventer at kunne tilbyde brugerne e-bøger fra eBib.dk. Det drejer sig i første omgang om forskellige former for forsøgsordninger løbende fra omkring seks måneder og op til et år. Herefter skal e-Bib-modellen så evalueres, oplyses det. eBib-tilbuddet er bortset fra et enkelt sted eller to kommet op at stå ved, at et centralbibliotek har taget initiativ til et samarbejde med eBib.dk på vegne af bibliotekerne i den pågældende CB-region. Danmarks fem regioner dækkes af seks centralbiblioteker, idet

region Syd betjenes af to centralbiblioteker – et i Vejle og et i Odense. Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen (A) hilser udviklingen velkommen. Det er vigtigt at få testet forskellige ebogsmodeller og -tilbud af, siger han til Politiken den 7. maj i år. Både af brugerhensyn og af økonomiske hensyn er det dog vigtigt at få udviklet et samlet e-bogstilbud på sigt, fastslår han. I det følgende introduceres først den model, man har valgt at anvende i Vejle Centralbibliotek, og derefter kommer en aktuel status for eBib.dk i de fem andre centralbibliotekers områder. Fortsættes side 6.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

5


BIBLIOTEKERNE & eBib.dk

VEJLE CENTRALBIBLIOTEK SIKRER ADGANG OG KVALITET

N

i kommuners bibliotekslånere, inkl. Vejles, vil nu få adgang til et udvalg af det samlede eBib-katalog, udvalgt af Vejle Centralbibliotek. Centralbiblioteket er det eneste bibliotek, der foretager materialevalg og indkøb. Øvrige biblioteker kan ikke foretage indkøb. Der vælges ud fra kvalitative overvejelser, dog indkøbes ikke titler, der koster mere end 130 kroner. Man forventer således ikke at give adgang til alle eBib.dk’s 5.000 titler. Mange af de tilbudte titler er slet ikke relevante for os, mener Vejles bibliotekschef Lone Knakkergaard. De deltagende folkebiblioteker i dette samarbejde er i skrivende stund: Billund, Esbjerg, Fredericia, Kolding, Middelfart, Tønder, Vejen, Aabenraa og Vejle.

Finansieringen Om eBib-aftalens finansiering oplyser Lone Knakkergaard, at den primært finansieres via kommunale midler. Hver kommune byder som udgangspunkt ind med 35.000 og Vejle med 100.000 kroner og dertil kommer 75.000 kroner fra CB-midlerne efter aftale med Kulturstyrelsen. CB-midler er de såkaldte overbygningspenge, Vejle Kommunes bibliotek modtager for at kun-

ne varetage centralbiblioteksopgaven. Der afregnes efter forbrug fra de enkelte kommuner. Det vil sige, at Vejle lægger ud og har etableret en ‘mellemregningskonto’. “Hver kommune har indgået aftale med Publizon/eBib”, fortæller bibliotekschefen, “Og vi indgår en tillægsaftale med Publizon og ebib.dk, der beskriver vores forsøg. Vi forventer et forsøg på seks måneder, men slår økonomien ikke til, har vi mulighed for at droppe købet af flere licenser.” Publizon er i øvrigt distributør ikke alene for eBib.dk men også for eReolen.dk.

Evaluering og fremtid De samlede erfaringer og data skal bruges i evaluering af eBib.dk. Til Danmarks Biblioteker oplyser Lone Knakkergaard, at man løbende følger projektet og i august vurderer, om det skal forlænges. Følgende parametre evalueres: Økonomi og resourser, Teknik, Brugertilfredshed og Materialevalg. “Vi ønsker med dette tilbud at signalere villighed til at prøve forskellige modeller. Men vi håber”, pointerer bibliotekschefen i lighed med Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen, “at der kommer én samlet løsning i fremtiden.”

STATUS FOR DE FEM ØVRIGE CENTRALBIBLIOTEKER Forsøgsordning i Region Midtjylland Via Herning Centralbibliotek tilbydes en eBib-ordning, en forsøgsordning med indbygget evaluering, understreger man. Her har man siden marts været i gang med en dialog og et forberedende samarbejde omkring eBib.dk. Baggrunden er et ønske om, ud over at agere paraply som centralbibliotek, også som kommune at kunne tilbyde Hernings borgere attraktive materialer fra de store forlag. Samtidig er ordningen etableret ud fra et ønske om konstruktivt at bidrage til at finde løsninger, der giver mening for både forlag, kommunernes biblioteker og deres brugere, siger bibliotekschef i Herning, Pernille Schaltz, til Danmarks Biblioteker. Herning er i øvrigt med i styregruppen for eReolen.dk – og bibliotekschefen tror på, ‘at enderne på et tidspunkt’ kan finde sammen’ i ét tilbud, hvis vi alle sammen arbejder på det. Det aktuelle tilbud er et forsøg, der går ud på at finde den bedste fremtidige model for alle.” Tolv kommuners biblioteker er p.t. tilmeldt regionens nye eBib.dk-lånesamarbejde: Favrskov, Hedensted, Holstebro, Horsens, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Skive og Herning. Om selve ordningen oplyser Hernings kommunikationschef Mikael Graaberg, at Herning som centralbibliotek med Kulturstyrelsens accept køber ebib-licenser for en del af CB-midlerne (der købes i princippet adgang til en titel og fire klik pr. titel ad gangen). Man indkøber dog ikke titler over 100 kroner, så en max-pris vil svare til 25 kroner pr styk. Herning Bibliotekerne lægger som centralbibliotek i første omgang dog kun ud, for herefter at afregne med det enkelte folkebibliotek for konkret brug.

6

Region Hovedstaden I Gentofte Centralbiblioteks ordning er der tale om aftaler mellem Publizon/eBib.dk og den enkelte kommune. Deltagerne skal dog godkende en række afvigelser fra standardkontrakten for at være med i det fælles indkøbssamarbejde, organiseret ved Gentofte CB. Aftalen løber et år, oplyser Thomas Angermann, vicebibliotekschef, Gentofte Bibliotekerne – Centralbibliotek for Region Hovedstaden, der også fortæller, at man løbende vil evaluere. Angermanns svar på spørgsmålet om, hvordan ordningen finansieres, er, at centralbiblioteket laver et udlæg finansieret af CB-midler (overbygningsmidlerne), men de enkelte biblioteker betaler pr. enkeltlån, og Gentofte Centralbibliotek får derfor i princippet og over tid pengene retur.

Region Sjælland – nye titler og bagkatalog Roskilde Bibliotekerne, som er centralbibliotek for regionen, forventer inden for kort tid også at tilbyde Region Sjælland og Bornholm et samarbejde omkring downlån af e-bøger fra eBib.dk. Der arbejdes på sagen, og centralbiblioteket forestiller sig en aftale, der vil omfatte såvel nye titler som titler fra “bagkataloget” på efterspørgsel, oplyser Catharina Nilsson, afsnitsleder, Roskilde Bibliotekerne. Man er dog endnu ikke kommet så langt, at man har kontaktet regionen, men som man ser det lige nu kunne en startdato ligge efter sommerferien, oplyses det til Danmarks Biblioteker.

Region nordjylland – mindre forsøg undervejs Regionens centralbibliotek, Aalborg Bibliotekerne, har ikke p.t. planer om at gå med her og nu, men bibliotekschef Bodil Have


E-BØGER

og mediechef Kirsten Boelt oplyser, at man sammen med bibliotekscheferne i regionen beslutter sig efter sommeren. Allerede nu laver tre biblioteker i regionen – Vesthimmerland, Mariagerfjord og Thisted - i fællesskab et forsøg, som man følger.

Også Odense centralbibliotek bakker op Centralbiblioteket har, i samråd med de øvrige fynske biblioteker, besluttet, at teste den model som Gentofte er ved at indgå aftale om – alternativt den model, som Vejle anvender, fortæller centralbibliotekets bibliotekschef, Kent Skov Andreasen, til bladet. “Det kommer an på prissætning m.v. Vi har endnu ikke indgået aftale med Publizon om eBib.dk, men følger udviklingen tæt og hopper på, når vi har vurderet mulighederne”, slutter han. Han siger også, at centralbibliotekerne imellem sig har aftalt, at man samlet set som centralbiblioteker vil ‘afteste’ eBib.dk-modellen og indsamle erfaringerne og publicere dem på centralbibliotek.dk. Der er dog ikke aftalt en nærmere tidsplan ved redaktionens afslutning.

København og Aarhus m.fl Biblioteksbrugerne i andre af landets kommuner bl.a. i de to største kommuner vil ikke kunne bruge eBib.dk, men vil fortsat have adgang til eReolen.dk. Bibliotekschef Jakob Heide Petersen, også formand for eReolen.dk, forklarer til Berlingske den 7. maj

‘at det både skyldes økonomiske rammer og begrænsninger men også, at eBib.dk ikke er den optimale løsning’. Han udtrykker dog samtidig håb om, at biblioteker og forlag, også de helt store som står bag eBib.dk, vil kunne komme overens om en ebogs-udlånsordning, som kan stille alle parter tilfreds og håber på en genåbning af de afbrudte forhandlinger parterne imellem. Se bl.a. ‘DB om klik og licens’ s. 13 i Danmarks Biblioteker nr. 1 2013. Hellen Niegaard

Bibliotekerne hilser Mobifo.com og øget konkurrence på e-bogsmarkedet velkommen I slutningen af maj trak iværksætteren og millionæren Mor-

rent til forlagenes salg af bøger. Bibliotekernes tilbud skal

ten Strunge masser af overskrifter i diverse aviser. Den 29.

sikre en demokratisk balance, så borgerne har adgang til de

maj offentliggjorde Strunge sin plan for en ny e-bogstjene-

e-bøger, der er udgivet. Eller til information, de ellers ikke

ste ved navn Mobifo.com. En ny online tjeneste, hvor man

kan få. Så alle, også borgere der ikke har råd til at købe sig

ved at købe et streaming-abonnement får adgang til alle de

adgang til de mange nye digitale muligheder, har en chance

e-bøger, som de tilmeldte forlag udgiver. I stil med hvad

for at følge med digitalt. Med 100 kroner om måneden til

man har i dag med Netflix.dk, hvor man abonnerer på film

Spotify, 100 koner til Netflix og/eller 100 kroner til Mobifo

og tv-serier. Hermed er der kommet andre spillere på banen

løber e-forbruget hurtigt op i en almindelig husholdning.

end udgiverne selv, og vejen synes banet for et mere folke-

Hvilket i øvrigt skal sammenholdes med, at flere danske avi-

ligt gennembrud for e-bogssalg og for et stærkere marked

ser er begyndt at indføre betaling for online-nyheder. Det

for e-bøger.

kan let gå hen at blive rigtig dyrt for borgerne med de forskellige nye typer af e-udgifter i tillæg til dét, det i sig selv

Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen er

koster at være online. Nogle vil uden tvivl være afskåret fra

ikke bekymret, men er overbevist om, at flere e-bogstjene-

fremtidig adgang til disse tjenester.

ster vil føre til øget konkurrence og derfor billigere e-bøger til gavn for borgerne på et marked, som ellers er præget af

"Derfor håber vi i DB, at de mange forskellige forsøg, som

monopollignende tilstande.

finder sted i øjeblikket, vil bidrage til, at vi i fællesskab kan

"Markedet for e-bøger er helt nyt, og det udgør i øjeblikket

finde fremtidige løsninger. Modeller, som både tilgodeser

under 5 % af bogmarkedet i Danmark. I Danmarks Biblioteks-

det kommercielle marked, og som samtidig respekterer den

forening ser vi derfor frem til at afprøve flere forskellige mo-

lange og gode danske tradition for folkeoplysning og dan-

deller for at tilgå digitale bøger. Modellerne er med til at øge

nelse gennem den frie adgang til information og viden, som

befolkningens bevidsthed om og muligheder for at benytte

bibliotekerne i mere end hundrede år har været garant for”,

de nye digitale materialer, hvilket jo er en af bibliotekernes

slutter Vagn Ytte Larsen

opgaver", siger Vagn Ytte Larsen. Det er i den sammenhæng vigtigt, fremholder Vagn Ytte Larsen, at huske på, at bibliotekerne ikke skal være en konkur-

/HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

7


E-BOGSPOLITIK

PÅ KULTU NORSK E-BOGSFORLIG I SIGTE

I

formålsparagraffen til det forslag til en ny folkebibliotekslov, som den norske kulturminister Hadia Tajik fremsatte overfor Stortinget i begyndelsen af maj i år, præciseres det, at folkebibliotekerne skal drive aktiv formidling og fungere som et uafhængigt mødested og en arena for offentlig samtale og debat. Samtidig tilpasses den siden 1985 eksisterende formålsparagraf den nye digitale virkelighed. I mange kommuner gør det sidste dog næppe nogen sommer, hvis det er op til de lokale kommunalpolitikere alene at anslå takten. Skal udviklingen af en digital infrastruktur og e-bogsudlån fra folkebibliotekerne for alvor fremmes over en bred kam, må også det statslige engagement øges og Kulturdepartementet stærkere ind i billedet. Lige det er da også, hvad der kraftigt understreges i den store Kulturutredning (NOU, 2013:4), som det af regeringen nedsatte Engerudvalg afleverede godt en månedstid før bibliotekslovforslagets fremkomst.

Opsang til Kulturministeriet Kulturdepartementets ambitionsniveau på dette område har hidtil været alt for lavt, hedder det her. Ministeriet må fremover påtage sig et større ansvar for, at udviklingen fremskyndes og digitale fællesløsninger findes, herunder at rettighedsspørgsmålene afklares. Engerudvalget opfordrer i denne forbindelse Nasjonalbiblioteket til i samarbejde med KS, de norske kommuners landsforening, og andre aktører på biblioteks- og litteraturområdet at få fjernet, hvad der måtte være af forhindringer for en sådan modernisering af bibliotekstilbuddet.

Konsortiemodel accepteres I øvrigt tyder meget på, at de sidste måneders stillingskrig mellem biblioteksverdenen og Den Norske Forleggerforening om bibliotekernes e-bogsudlån nu bringes til ophør – i det mindste frem til udgangen af 2015 – til fordel for en forretningsmodel,

8

som begge parter mener at kunne leve med. Afgørende for det er især et udspil fra forlæggerforeningen, som imødekommer bibliotekssidens krav om, at det skal være muligt for to eller flere biblioteker at gå sammen i såkaldte konsortier, der kan købe e-bøger til en fælles samling. Hvilket i praksis bl.a. vil betyde, at også små biblioteker får mulighed for at udlåne andet og mere end de mest populære og efterspurgte e-bogstitler. Forlæggerforeningens nye udspil rummer dog den begrænsning, at konsortier, der dækker områder op til 150.000 indbyggere, skal købe sig adgang til mindst 2 eks. af en titel, over 150.000 indbyggere mindst 3 eks., over 400.000 indbyggere mindst 5 eks. o.s.v. Begrænsende er tillige, at bibliotekerne ikke får ejendomsret til e-bøgerne. De må nøjes med at leje dem. Til gengæld er den ‘danske model’, som den kommer til udtryk i ebib.dk (fornyelse af en e-bogslicens efter bare 4 udlån), og som også har spøgt i forhandlingerne, til stor lettelse for biblioteksverdenen taget af bordet.

NBF: Lad os komme i gang I Norsk Bibliotekforening er glæden over, at forlæggersiden i konsortiespørgmålet har bevæget sig, så stor, at foreningen i hovedtræk finder en aftale efter ovenstående mønster acceptabel. Hensigten er, at aftalen skal gælde til udgangen af 2015. Med mulighed for fortsættelse og genforhandling. NBF vil som sit overordnede, langsigtede mål fastholde sine “6 prinsipper for innkjøp og utlån av e-bøker i folkebiblioteker” (pendant til Danmarks Biblioteksforenings principper for bibliotekernes digitale formidling). Men, som NBF’s leder (formand) Ingeborg Rygh Hjorthen i en kommentar siger: “Det er vigtigt at komme i gang, og også for os er det vigtigt, at få det her afprøvet og evalueret”. PER NYENG

Styrk den kulturelle grundmur. der som mål har demokrati, re Stop den kommunale nedprior forhold til eventkulturen. Løft der hovedbudskabet i den stor valg, nedsat af den norske reg afleverede.

I

nordiske bibliotekskredse har det ofte undret, at folkebibliotekerne i et så velstående samfund som det norske, hvad økonomi angår, halter betragteligt efter, ikke bare Danmark og Finland, men også Sverige. At de norske folkebiblioteker – det eneste ikke-kommercielle mødested, der benyttes på tværs af etniske, uddannelsesmæssige, sociale, kulturelle og aldersmæssige forskelle – ikke bare har alt for begrænsede ressourcer i forhold til den rolle, biblioteksloven tilskriver dem, men i de senere år ligefrem er sat på spareblus, synes også at have overrasket det 14 mand store udvalg bag den nye store Kulturutredning 2014 (NOU, 2013:4), der forelå i begyndelsen af marts i år.

Den store budgettaber Det såkaldte Engerudvalg – opkaldt efter udvalgsformanden Anne Enger, fylkesmann (amtmand) i Østfold, Rygge, finder ligefrem denne nedprioritering af folkebibliotekerne så bekymrende, at det i sin

Kulturutredningen er illustreret af Arne Nøst, grafiker, maler og musiker. Samt chef for Rogaland Teater, Stavanger og tillige medlem af Engerudvalget.


K U LT U R P O L I T I K

REL RUNDREJSE I NORGE Stå vagt om en kulturpolitik, tfærdighed og mangfoldighed. itering af folkebibliotekerne i det lokale kulturliv. Sådan lye Kulturutredning, som et udering for to år siden, for nylig

slutbetænkning opfordrer Kulturministeriet til at overveje en øremærkning i en begrænset periode af de statslige midler til folkebibliotekerne i stedet for at lade dem indgå i bloktilskuddet. Bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er, at den skrantende biblioteksøkonomi ingenlunde skyldes besparelser på hverken den statslige eller kommunale kulturøkonomi som sådan. Siden 2005 er de statslige kulturbevillinger faktisk blevet fordoblet – fra 5 milliarder kr. i 2005 til 9,95 milliarder (eller 0,96% af statsbudgettet) i 2013. Regeringens målsætning om, at 1% af statsbudgettet inden 2014 skal gå til kulturformål synes således at holde. Også de kommunale kulturbevillinger er i de senere år vokset markant. I det store og hele er de øgede kommunale kulturkroner dog gået udenom de fleste folkebiblioteker. De har været den store budgettaber i kampen om at få del i kommunernes kulturbevillinger, konstaterer Kulturutredningen. Mens biblioteksandelen af kommunernes netto driftsudgifter til kulturformål i 2001 udgjorde 20,2%, var den i 2010 skrumpet ind til 14,7%. Den andel af den kommunale kulturøkonomi, som f.eks. idrætten råder over, er i samme periode steget fra 26,8% til 30,2%. Generelt gælder, fremholder Engerudvalget, at væsentlige dele af det udvalget kalder den kulturelle grundmur – fundamentet – har tabt kampen om pengene lokalt og er blevet forsømt til fordel for mere eventprægede kulturaktiviteter og tilbud.

Indsatsområder Af initiativer og reformer, som kan rette op på dette misforhold, nævner den norske Kulturutredning bl..a. en opgradering af biblioteksfilialerne, så de bedre kan udfylde rollen som formidlings- og mødesteder. “Det fysiske biblioteksrum har en vigtig samfundsmæssig betydning, og det kan ikke erstattes af internetbaserede udlånsordninger, uden at centrale funktioner ved bibliotekerne går tabt, og lokalsamfundet mister en afgørende arena for kompetenceudvikling og formidling”, hedder det. Endvidere efterlyser Engerudvalget en klarere rolle- og arbejdsfordeling mellem Nasjonalbiblioteket, fylkesbibliotekerne (centralbibliotekerne) og de kommunale folkebiblioteker. At udviklingen af en digital infrastruktur og etablering af e-bogsudlån fremskyndes. Og at Kulturdepartementet tillægges større samordningsmyndighed, bl.a. når det gælder samspillet mellem folke- og skolebiblioteker. Endelig foreslår udvalget, at de statslige udviklingsmidler til folkebibliotekerne øges kraftigt, og at fylkesbibliotekerne fremover får større indflydelse på midlernes fordeling. I dag forvaltes de af Nasjonalbiblioteket alene.

til nye stilles. Og nok fokuseres der på kulturen som en samfundsskabende og -forandrende kraft og et afgørende grundlag for demokrati, socialt fællesskab og økonomisk vækst. Men at kunsten og kulturen også i sig selv har en egenværdi, understreges ligeledes klart. Så ikke blot for norske, også for danske kulturpolitikere og ledere og medarbejdere i kultur- og bibliotekssektoren, er der idéer, inspiration, argumenter og ammunition at hente i det norske udspil. PER NYENG

Hent Kulturutredningen 2014 på www.regjeringen.no - NOU-er.

Krudt og inspiration Med integritet, nuanceret, kritisk konstruktivt og klar i mælet og med en solidt forankret tro på, at en opretholdelse og styrkelse af den kulturelle infrastruktur er en vigtig forudsætning for et levende og levedygtigt demokrati, fører den norske kulturutredning os også ud i alle andre dele og hjørner af det kulturelle landskab. Betænkningen opridser kort den offentlige kulturpolitik siden 1814 – det år Norge løsrev sig fra Danmark og fik sin første grundlov. Formentlig den i demokratisk henseende og m.h.t. menneskerettigheder mest progressive for sin tid. Men hovedvægten lægges på udviklingen siden 2005. Den offentlige kulturøkonomi kortlægges, reformer og initiativer, herunder de mange støtteforanstaltninger og de særlige norske indkøbsordninger for litteratur, analyseres og vurderes, og forslag

Kultur er for mange afkobling: en bog eller film man underholdes af. Men kultur er først og fremmest tilkobling: til samfundet, historien, andre menneskers hverdag eller fantasien. Kultur er at investere i enkeltindividet, samfundet og demokratiet. Sagt af den norske kulturminister Hadia Tajik, i Dagbladets kronik, 6. marts 2013

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

9


KULTUR

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 0 1 3

SOM UDVIKLINGSKRAFT Foråret er altid en travl tid, også i år, for der sker rigtigt meget på kulturfronten – både i kommunerne og på biblioteksområdet. Sidst i april samlede Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg 110 deltagere samt oplægsholdere, musikere m.fl. i DOK 5000 til DBs store Kulturkonference, der afholdes hvert andet år. Denne gang med temaet: ’Kultur som udviklingskraft’. Det blev en dag med masser inspiration, masser af indspark til lokale drøftelser af udviklingsopgaver og – masser af debat og kommentarer.

F

or i DOK 5000, nogle charmerende og helt nye møderum i meget gamle pakhusbygninger på havnen i Odense, udformede konferencen tirsdag den 23. april sig dagen igennem som en ivrig dialog mellem dagens vidende og engagerede talere og de mange deltagere – biblioteksfolk, forvaltningsfolk (især planlæggere) og kommunalpolitikere. Bag planlægning og gennemførelse af DBs konferencer står biblioteksforeningens Kulturudvalg bestående af både fagfolk og politikere. Dette års konference blev afholdt i samarbejde med Odense Kommune og Bibliotek.

Med Kulturkonference 2013 havde Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg valgt at sætte fokus på den betydning, som kulturen og kulturelementer kan have som lokal udviklingskraft - i byrummet og i bibliotekssammenhæng. Men også f.eks. i forhold til nye partnerskaber baseret på offentligt-private aftaler. I sin velkomst sagde Marlene Carmel, formand for DBs Kulturudvalg samt konservativ byrådspolitiker og formand for Kulturudvalget i Helsingør Kommune, bl.a. ”Vores hovedfokus i dag er Kultur som udviklingskraft – og som en genvej til at skabe nye rammer og tilbud til borgerne samt attraktive rum i byen. I udvalget tror vi nemlig ikke på, at kultur er flødeskum, sådan som nogle synes at mene. For os at se, er kulturen en af de allervigtigste faktorer i forhold til at skabe inspirerende kunstneriske og kulturelle oplevelser og nye dejlige byrum til borgerne”. I forberedelsen af kulturkonferencerne, fortalte Malene Carmel, tager udvalget altid emner op, som har relation til Danmarks Biblioteksforenings særlige indsatsområder – i år handlede det 10

derfor også om ’partnerskaber’. “Partnerskaber kan tænkes, skabes og bruges på mange måder – som programmet her også viser. For eksempel - når en kommune, her Odense, indtænker et bibliotek eller andre kulturaktiviteter som udviklingselement i nye bymiljøer. Når man i et nyt byområde som Godsbanen i Aarhus etablerer et produktionsmiljø ved at sammenkoble forskellige kunstarter og aktivitetsmuligheder for ikke-professionelle. Eller når man som museet Heart i Herning giver sig til at arbejde med lokale virksomheder for at lave noget nyt – og når man giver sig til at arbejde på tværs af kendte strukturer, som man gør i Sønderborg og regionen der”, sagde Malene Carmel. ”Meget af programmet drejer sig på den ene eller den anden måde også om, hvad byrum kan. Derfor har vi bedt Birgitte Bundesen Svarre, specialist i offentlige byrum fra Gehl Arkitekter – internationale eksperter på feltet, om at komme og fortælle os mere om den sag”, sluttede hun. Derefter gik det over stok og sten med oplæggene og med indlæg og mere principielle kommentarer fra salen. Ingen DB Kulturkonference uden et medrivende kunstnerisk indslag. Odense Kommune og Bibliotek inviterede på et meget veloplagt musikindslag leveret af den talentfulde unge sangerinde Jullie Hjetland og den kendte og prisvindende saxofonist Hans Mydtskov. Begge medlemmer af den fynske gruppe Nordens Tone, hvis musik de selv beskriver som ’En folkemelodisk tone med et strejf af blid jazz’. Skøn musik. Se oplæg og videoindslag på http://db.dk/kulturkonference2013 Se Sønderborg-indslag og interview i næste nummer. Hellen Niegaard


K U LT U R S O M U D V I K L I N G S K R A F T

LØFTESTANG OG BYLIVSGENERATOR

Rum og rummelighed

olitisk og byplanmæssigt har Odense Kommune store planer for at forny Odense by under mottoet ‘fra stor by til dansk storby’. Dens sammensætning af bymæssig bebyggelse, høje og lave huse – og de udfordringer det giver at have en jernbane, som skærer byen over, skal tackles. På havnen er man godt i gang. Noget som en fælles rundtur under chefarkitekt Jannik Nyrops kyndige ledelse viste sidst på dagen. Og nu bygges der stier, som forbinder byen med havnen, og måske etableres der en letbane. Den store brede gade midt i centrum nedlægges, Thomas B. Thrigesgade nytænkes – og så skal man have nyt hovedbibliotek.

Spillerum og mellemrum, det er en af de væsentlige visioner for det nye hovedbiblioteksprojekt, røbede stadsbibliotekar Kent Skov Andreasen. Essensen af biblioteket er simpelthen rum- og rummelighed, mente han og viste en ny fin lille biblioteksfilm, lavet af de fynske biblioteker. Med udgangspunkt i filosofiprofessor Vincent F. Hendriks ord på DBs årsmøde om at ‘informationerne vælter ud mod os, som vand fra en brandhane’ og om, at vi mere end nogensinde har brug for biblioteket som demokratisk vidensrum. I Kent Skovs optik kan man opstille ligningen: ‘Indhold + formidling + rum = bibliotek = pusterum, frirum, hjerterum og trummerum, verdensrum og prøverum (innovation)’. Og – med et let omskrevet H. C. Andersen citat – vi satser her på ‘At lege er at leve’. Lige nu ligger projektet i By- og Kulturudvalget og forventes p.t. at gå til byrådsdrøftelse i efteråret. Hovedbiblioteket skal understøtte kommunens nye motto og udviklingsstrategi gennem involvering af bibliotekets brugere og af ikke-brugere. Der sker en segregering og adskillelse mellem de enkelte bydeles befolkningsgrupper, og den segregering skal biblioteket også bidrage til at modvirke.

Tal byen op

Ny metode nødvendig

Vi lagde ud med de politiske visioner. “Odense er ikke mere en industriby – så vi må omdefinere os selv. Vi kan ikke vente på at konjunkturerne vender; vi har diskuteret det nøje og tror på viden, tænkning, udvikling og kultur som udviklingselementer og nyt fokus”, sagde Anders W. Berthelsen, socialdemokratisk medlem af kommunens By- og Kulturudvalg, der var sprunget ind for den konservative rådmand Steen Møller. “Vi skal redde byen, og bykernen skal vokse sammen og blive en H.C. Andersen-bymidte! Planerne er klar, nu mangler vi bare pengene”, oplyste han. Det afgørende er: “Vi skal tale vores by op og finde ud af, hvordan vi skaber byfornyelse ved inddragelse af kulturen. Det vigtige for mig er dog, at der ikke må ‘gå Odense’ i processen”, smilede Berthelsen. “Vi skal blive bedre til at se det store i vores eget.”

Tror vi, at digitaliseringen og vidensamfundets IT-teknologi vil gøre kål på det fysiske bibliotek, kan vi godt tro om. Formiddagens session afsluttedes af Birgitte Bundesen Svarre, Gehl Arkitekter. Hun er ikke selv arkitekt, men specialist (Ph.D bl.a. om biblioteket som byrum) i offentlige byrum og medforfatter til Jan Gehls helt nye bog, Bylivsstudier, netop udkommet i maj. I teknologi-området par excellence, Silicon Valley i Californien, er biblioteket som fysisk sted i høj grad til stede. Biblioteket er som et af de få ‘ikke kommercielle rum’ en oase, der tiltrækker rigtig mange besøgende dagligt, fortalte Birgitte Svarre. Hun tog os med på en lynrejse til forskellige byer, som arkitektstuen gennem tiden har arbejdet med og kortlagt i forhold til samspillet mellem byens form og byens liv. I udviklingen af levende, attraktive byer og byrum drejer det sig om, at vi sætter ‘Livet først – og studier af og planlægning med mennesker først’. Til det behøver vi en ny metode. Vi skal tænke i helheder og på tværs af by og kultur – og byplanudviklere, bygningsarkitekter og kulturfolk skal samarbejde. Ligesom de skal med politikerne!

OM ODENSES BYUDVIKLING MED KULTURFOKUS - OG OM FOKUS PÅ LIVET I BYENS RUM

P

Om drivkraft og biblioteket som bylivsgenerator Urbaniseringen betyder verden over, at alle strømmer til byen og helst vil være der. Og dét er en drivkraft og udviklingsfaktor, som vi skal være opmærksomme på i udviklingsprocessen, mente chefarkitekt i Odense, Jannik Nyrop. “Men også kulturlivet og de forskellige bykulturer genererer udvikling, og det skal vi benytte os af. Vækst og udvikling sker i byer, ressourcer og partnerskaber skabes af mennesker, og hvad byerne kan tiltrække af social kapital”, fastslog Nyrop. Det handler om helhedstænkning fra ikoner til hverdagskultur og midlertidighed: “Vi roder bl.a. byen totalt op, så vi får tomter til midlertidige events.” Jannik Nyrup er vildt inspireret af Seattle’s berømte hovedbibliotek, tegnet af arkitekten Rem Koolhaas. “Her kan man virkelig opleve, hvordan biblioteket skaber liv, byliv og kulturliv. Jeg ser biblioteket som en bylivsgenerator.”

Grethe Olsen (F), medlem af DBs kulturudvalg, fmd. for Kulturudvalget i Frederikssund Fotos: Mette Krull

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

11


K U LT U R S O M U D V I K L I N G S K R A F T

SOCLE DU MONDE Kunstner + virksomhed = unikt kunstlaboratorium i ’Danmarks nok mest amerikaniserede by’ – Herning

A

lle kultur- og kunstprojekter drømmer om et godt samarbejde med sponsorer fra den private sektor. Ikke bare som tilskud til enkeltstående projekter men også til vedvarende, gentagne forløb. Holger Reenberg, museumsdirektør for Heart i Herning, var inciterende og introducerede på elegant og morsom vis museets biennale Socle du Monde. Navngivet efter en skulptur, bogstavelig talt en sokkel på hovedet, der tilbage i 1961 blev til et samarbejde mellem Hernings berømte tekstilfabrikant Aage Damgaard og den italienske konceptkunstner Piero Manzoni. Netop den konstellation er sidenhen blevet opskriften på konceptet bag Socle du Monde-biennalen, et offentlig-privat-partnerskab, hvor en kunstner og en virksomhed går sammen om at fremstille et værk – oftest anderledes, grænseoverskridende og flot. Altid med stor gennemslagskraft – og en bevæggrund for at tage til Herning og se på kunst samt en vej til at tilbyde kunst i verdensklasse på Heart (www.socledumonde.dk).

ægproducent. Kendetegnende for mange af værkerne har været en høj grad af selvironi. Blandt den sidste biennales sjoveste installationer var ”Naked Lunch” i et rum, hvor nøgne gæster uden regler spiste frokost sammen. Der måtte ryges og kopuleres, hvis det faldt nogen ind. Der blev røget, og der blev dyrket sex (”det ender med sex, når folk selv får lov at bestemme”), hvilket resulterede i klager til Menneskerettighedsdomstolen over rygningen og et brud med en hidtil trofast sponsor, der fandt sexscenerne uacceptable.

Om sponsorerne

Holger Reenberg

Selvironi godt for omsætningen Holger Reenberg kom til Herning som museumsdirektør i 2000, fik idéen til partnerskabet Socle du Monde kort efter. Siden da har der været i alt seks biennaler. Tilbage i 2002 blev Socle du Monde-biennalens formål formuleret som ”et laboratorium, der undersøger, hvad der sker, når kunsten og erhvervslivet samarbejder”. Socle du Monde er et punktnedslag i tiden, som refererer til netop det øjeblik, hvor værket af samme navn blev skabt. Den første i 2002 hvor blandt andre Christian Lemmerz og hans installation Spejlæg kunne ses. Her blev beskueren inviteret til at kaste æg på et fotografi af kunstneren selv sammen med direktøren for en

12

Holger Reenberg mener, at mange virksomheder i Herning ser det som ”et borgerligt ombud” at støtte Socle du Monde: ”Ansvarlige folks mulighed for at støtte kunsten og kulturen”. Selv så han snarere biennalen som en del af den globaliserede kunst- og underholdningsindustri. Biennalen i tal: 37 værker til samlet milliardpris, 6 biennaler til dato og alt i alt 12 deltagende virksomheder til nu. Holger Reenbergs bud på ‘tre guddommelige råd’ til folk, der skal finde en sponsor lød: 1. Det er godt at kende nogen, der har nogen penge Eller nogen, der kender nogen, der har nogen penge... Sæt dig ind i hvem du/I kender 2. Analyser virkeligheden ... og benyt enhver lejlighed til at tale med de rigtige folk om et muligt sponsorsamarbejde 3. Tal klart... og skriv direkte.

Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder i Ikast-Brande Kommune, medlem af DBs Kulturudvalg


D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 0 1 3

GODSBANEN Det nye kulturlaboratorium i Aarhus Et etårigt kulturproduktionscenter med store ambitioner, stor brugertilslutning og vilje til eksperimenter forvandler tidligere godsbaneområde og giver ny puls til kunst på alle niveauer

G

odsbanen fra 1921 og oprindeligt Danmarks største godsbane-anlæg blev nedlagt i 2000 og ved hjælp af midler fra Realdania og Aarhus Kommune genåbnet i 2012 som kulturproduktionssted. For både professionelle og amatører. Idéen er her at skabe rammerne for Danmarks førende kulturlaboratorium, der på en kvalitativ måde arbejder med udvikling af kulturelle kompetencer. Forstået helt bogstaveligt. I bygningskomplekset findes derfor alle slags arbejdsværkstedsmuligheder, faciliteter og kulturrum, ‘Aarhus folkekøkken’, gæsteboliger, teater Katapult’s DramatiskerLab, PotemKin filmskole og Åbne Scene, ligesom Aarhus Kommunes kulturadministration (tildeling af tilskud o.l.) kan findes her.

Mål – kunstneriske og bymæssige Stedets ambitioner og mål er høje. Produktion af kunst står øverst på dagsordenen. Med alle aktører inden for og i spændingsfeltet mellem kunstarterne scenekunst, billedkunst og litteratur. Her findes derfor de bedst tænkelige vilkår for og stimulering til at skabe og videreudvikle egen kunst, kunstneriske arbejdsprocesser inkl. tværkunstneriske produktioner, ligesom vidensdeling skal styrke den kulturelle grundforskning. Derudover er det også et vigtigt mål, at produktionscentret skal underbygge de kulturelle fødekæder og danne ramme for læringsmiljøer og talentudvikling, så både etablerede kunstnere og vækstlaget kan drage nytte af det nye center. Som om det ikke er rigeligt, er det samtidig hensigten, at produktionscentret skal indgå i et aktivt samspil med de omkringliggende byområder som et ‘livgivende omdrejningspunkt’ og som pulsen i dette nye byrum. Men også i forhold til de omkringliggende banearealer. Lige nu gødes grunden for virkeliggørelsen af vision om, at godsbanearealet mod syd udvikler sig

Kim Bisgaard

hen imod det centrale Aarhus, i en kulturzone i halvmåneform, som spænder fra rådhuset og ARoS – over det gamle godsbaneareal – til Den gamle By.

Organisering og effekt Godsbanens organisationsmodel og måden beslutningsprocesserne foregår på er udpræget brugerinvolverende og udviklet gennem en længere proces. Diversitet er afsættet, og mange stemmer bliver derfor hørt; man samarbejder bl.a. med 20 organisationer og har p.t. omkring 10.000 Facebook-tilhængere. Forventningerne til stedets effekt er ikke mindre. Godsbanen vil resultere i en mere innovativ lokal kunst- og kulturproduktion, fortsat udvikling af kulturelle kompetencer og af kvaliteten i kunst- og kulturmiljøet i byen. For kunstens ‘egen skyld’ men bestemt også så flere og nye brugere af kultur tiltrækkes til byen, og så Aarhus’ position og synlighed inden for de tre kunstgenrer styrkes - nationalt som internationalt. P.t. omsætter Godsbanen for 50 millioner kroner årligt, oplyste en meget engageret Kim Bisgaard. Selv om det fik enkelte til at spjætte i stolene og satte yderligere skub i indlæggene, så kunne knap nogen tilstedeværende kulturpolitiker eller medarbejder i kultursektoren egentlig være uenig med Kim Bisgaard, projektleder for Godsbanen i Aarhus, som om dagens tema ‘Kulturen som udviklingskraft’ fandt, at det ikke er så relevant at tænke i som ‘økonomi som udviklingskraft for kulturen’. Noget andet er, at hans ‘eget’ projekt Godsbanen i Aarhus på mange måder klart dokumenterede både konferencens tema og hans holdning.

Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder i Ikast-Brande Kommune, medlem af DBs Kulturudvalg

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

13


Interview med Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen

KULTUREN ER DEN ILT, DER FÅR KOMMUNEN TIL AT HÆNGE SAMMEN

For Danmark, såvel som for Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), presser særligt to store udfordringer sig på i dag, mener Flemming Olsen, formand for BKF siden 2011 og børne- og kulturdirektør i Herlev Kommune, – nemlig vidensdagsordenen og den voksende polarisering! Børne- og Kulturchefforeningen beskæftiger sig med fem hovedområder: Børn og familie, Dagtilbud, Skole, Unge og Kultur & fritid – og har 433 medlemmer. Se mere om foreningen på http://bkchefer.dk

14

D

et første drejer sig om, siger Flemming Olsen, at vi alle sammen skal blive dygtigere. Den ufaglærte skal blive faglært, den faglærte skal videreuddannes osv. Det andet om, at sammenhængskraften i samfundet er truet.

Hvad handler det mere præcist om? FO: Vi taler om vidensdagsordenen på flere fronter og ikke mindst i forhold til den aktuelle folkeskolereform. Den går som en rød tråd gennem alle forhold af børns udvikling. Dén udfordring kan ikke løses af folkeskolen, eller af universiteterne eller af andre alene. Dén kan kun løses i et fællesskab, hvis alle parter i samfundet går sammen - fra dagtilbud og børnehaver og opefter – og vi medtænker det guld, der ligger i ethvert nabolag. Ikke her mindst folkebiblioteket som en stor vidensinstitution i lokalsamfundet. Den anden udfordring er, at sammenhængskraften udfordres af øget polarisering og individualisering. Men også af globaliseringen. Nogen tager det som en positiv tilgang, mens andre bliver nervøse, blokerer og lægger under for fordomme. Velstanden op gennem ‘nullerne’ har understøttet individualismen, men det er farligt for et samfund, hvis fællesskabet krakelerer. I forhold til disse to store udfordringer skal vi som chefer for


børne-og kulturområdet forsøge at skabe de bedst mulige rammer, så flest mulige bliver dygtigere – og på den anden side skabe nogle rammer, som understøtter fælleskabet i det danske samfund. Det, der er opgaven for kommunen, for kommunalpolitikerne og os som chefer for det her område, det er at få lagt strategier, som sikrer at de forskellige institutioners muligheder understøtter hinanden. Det kan handle om at lave en videnstrategi for, hvordan det faglige niveau højnes, og f.eks. også for hvordan bibliotekets rolle og dets samspil med de øvrige institutioner kan tænkes ind i det. Vi skal sørge for at lægge nogle hovedspor, så vi får de prioriteringer, som er nødvendige.

Hvilken rolle mener du, at folkebiblioteket kan og skal spille i de to sammenhænge? FO: Med hensyn til vidensdagsordenen tales der direkte ind i folkebibliotekets formålsparagraf. Biblioteket skal jo bidrage til information og viden. Det understøtter ikke bare med viden og læring, det handler i lige så høj grad om folkeoplysning, oplevelser og om, at man får åbnet øjnene for noget nyt og om at understøtte fællesskabet. Folkebiblioteket kan noget særligt. Utallige undersøgelser viser da også, at det er alment velanskrevet i befolkningen. Som det 3. sted – ved siden af hjemmet og arbejdspladsen eller skolen – hvor vi kan komme med hver vores behov og ønsker. Her har vi et fællesskab, som også kan åbne øjnene for hinanden i lokalsamfundet.

Et nyt bibliotek – i dialog med omverdenen I relation til ovennævnte store udfordringer pointerer Flemming Olsen samtidig, at vi lever i en tid, som er enormt omskiftelig. Hvilket bl.a. betyder, at det folkebibliotek, vi kender i dag, vil være et helt andet om 10 år. Bibliotekets kerne vil i hans optik også fremover være intakt, men de fremtidige opgaver vil i stigende grad og i overensstemmelse med Kulturstyrelsens rapport om Folkebibliotekerne i vidensamfundet blive løst inden for rapportens fire biblioteksrum: Læringsrummet, inspirationsrummet, møderummet og performancerummet – og dertil, tilføjer BKF’s formand et femte, som han finder vigtigt, nemlig integrationsrummet. FO: Netop nu er en række biblioteker inde i en spændende forvandlingsproces. Vi ser nye (fysiske og digitale) rum og andre prioriteringer; nogle ting nedprioriteres andre opprioriteres, og

nyt kommer til. Folkebiblioteket understøtter både innovation og empowerment, så de, der kommer i det, kan blive kompetente medborgere. Det er for mig at se noget af kernen i biblioteket.

Kan du konkretisere det? FO: Folkebiblioteket tager i stigende grad farve af lokalsamfundet og omgivelserne, og flere biblioteker udvikler sig i forskellige retninger. F.eks. ser vi en række biblioteker udvikle sig til medborgercentre, typisk i områder med mange sociale udfordringer. Det er en rigtig spændende udvikling. Vi ser også, at andre specialiserer sig i forhold til et særligt område, f.eks. med tilbud til især børn og unge. En spændende udvikling efter min opfattelse. Det handler om at gå i dialog med omverdenen.

Hvordan ser BKF på biblioteker og borgerservice sammen, en tendens som kommunalreformen har sat turbo på? FO: Den udvikling synes jeg ikke, man skal være bekymret for. Der er fordele i den ud over, at man er tættere på borgerne og de længere åbningstider. Borgerservice tager også farve af bibliotekets kultur og dets muligheder som det 3. sted efter hjem og job. Her er en anden tilgang til borgerne end den, der er på et rådhus. Det vigtige er, at de to ting har hver deres platform, og at det er tydeligt for borgerne i forhold til opgaverne.

BUDGETTER, EFFEKTIVISERING OG MULIGHEDER I CIVILSAMFUNDET Siden kommunalreformen har folkebiblioteksområdet været karakteriseret af store besparelser, og Flemming Olsen medgiver, at bibliotekssektoren er en af de sektorer, hvor der, som han formulerer det, er sket den skrappeste prioritering. En udvikling som bibliotekssektoren efter hans vurdering nok ikke er færdig med, og som i øvrigt omfatter hele den kommunale sektor. BKF’s formand er overbevist om, at Finansministeriet vil sørge for at tage det provenu hjem, som den fællesoffentlige digitalisering giver i effektiviseringsgevinst, når den er oppe i fulde omdrejninger fra 2015.

Hvordan harmonerer bibliotekernes stramme budgetudvikling med, at de får nye opgaver? FO: Vi kan konstatere, at der er sket en effektivisering af bibliotekssektoren i kølvandet på reformen. Det er langt hen af vejen lykkedes bibliotekerne at komme godt gennem den budgetmæssige udvikling. Det har handlet om at benytte sig af ny teknologi til bl.a. selvbetjening, det er borgerne blevet vant til på andre områder. Det giver åbenbart nogle muligheder, så besparelserne ikke altid er gået ud over bibliotekstilbuddet som sådan. Det helt afgørende er at holde fast i det, som er grundlaget i biblioteksdriften, at holde fast i det unikke og særlige og så tænke nye muligheder ind, bl.a. i forhold til civilsamfundet.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

15


INTERVIEW

Det fører os frem til den voksende brug af frivillige i kommunalt regi. Flemming Olsen fremhæver bibliotekssektoren, som en af de sektorer, der har været gode til at tage frivillige ind på nogle felter. Den udvikling, venter han også at se på andre kommunale serviceområder i de kommende år.

Hvordan vil BKF styre kvaliteten i servicen, når stadig flere frivillige inddrages? FO: Man kan ikke udelukke, at en frivillig yder en indsats, som ikke vil være acceptabel set i forhold til, at der er offentlige midler i indsatsen. Men vi forventer i foreningen, at de professionelle, fagfolkene, evner at indgå i en dialog med brugerne og med, hvad der måtte komme af frivillige, således at vi kan bruge det guld der ligger i nabolaget. Og samtidig gøre det, så det sker på et fagligt grundlag. Ethvert fagligt system har jo en tendens til at lukke sig om sig selv. Det er altid nemmere at forstå dem man ligner frem for de andre. De nye muligheder ligger i at gå i samspil med nogen, der ikke ligner en selv.

Hvilke forventninger har du til skolereformen, nærmere betegnet Helhedsskolen – og ser du en rolle for folkebiblioteket i den sammenhæng? FO: Grundlæggende handler skolereformen om, at vi sikrer at: Alle børn bliver dygtigere, at vi får brudt den sociale arv, og at vi får børn, der trives i skolen og udbygget tilliden til skolen. Kigger vi 5-10 år frem, så kan vi alle være enige om, at den måde, som børn tilegner sig viden på i skolen i dag, vil på en række felter være meget, meget forandret. Fordi børnene i stor udstrækning evner at skaffe sig digitale informationer. Det gør nødvendigvis også, at et skolebibliotek kommer til at forandre sig. Dér hvor man kan sige, at der har været en berettigelse i forhold til at tale om en slags bibliotek i folkeskolen og en anden slags væsen som folkebibliotek, har hængt sammen med, at

skolebiblioteket har været en del af skolens didaktik og curriculum. Skolens medarbejdere har haft kendskab til fælles mål. Har haft en viden om, hvordan de forskellige materialer på skolebiblioteket kan bruges i relation til at nå undervisningens mål. Til gengæld så har folkebibliotekaren haft nogle andre kompetencer, som jo i høj grad er gået på, hvordan er det, jeg skaffer mig information, hvordan er det, jeg redigerer min information, hvordan er det jeg transformerer massevis af information til viden i relation til min opgaveløsning. Flemming Olsen er optaget af, at de kompetencer, som folkebibliotekaren har, skal møde og være i samspil med de kompetencer, som findes i skolens regi. Han tror på, at skolebiblioteket kommer til at udvikle sig til en slags læringscenter for skolen med de særlige kompetencer, som er til stede i forhold til, hvordan fagene udvikler sig, f.eks. naturfagsundervisningen. Men ved siden af det, vil læringscentret også omfatte de funktionsteknologiske kompetencer, dvs. de biblioteksmæssige kompetencer. FO: De kompetencer kan sagtens, og med fordel, varetages af bibliotekaruddannede. Således at man så at sige får skabt et møde mellem den bibliotekaruddannede og folkeskolelæreren, som på sigt kan blive til noget fælles tredje. Så det behøver ikke at blive sådan, at den ene part udkonkurrerer den anden. Jeg ved jo også, at der er processer i gang rundt omkring i landet, hvor man tænker anvendelsen af de to faggruppers særlige kompetencer ind i én samlet opgaveløsning. I virkeligheden kan den model, som den vi ser udviklet i folkebibliotekerne med fire-fem forskellige rum, sikkert på en og anden led også overføres til den nye skole, så der også der opstår en række forskellige rum, hvor de forskellige kompetencer spiller ind.

BKF OG DJØFICERING Hvem repræsenterer Børne- og Kulturchefforeningen i dag. Er fordelingen stadig ‘flest læreruddannede’ eller er ledelsen af forvaltningerne blevet overtaget af djøf’ere? FO: I dag er kulturen og kulturområdet organisatorisk placeret forskellige steder i kommunerne. Det har så naturligvis også betydning for hvilken type direktør, der er ansvarlig. Det er ikke mere flertallet af landets kommuner, hvor man har den traditionelle børne- og kulturforvaltning med en lærer som chef, sådan som vi har det i Herlev Kommune. I dag er kulturområdet rigtigt mange steder blevet placeret sammen med Sundhed, og rigtigt mange steder er det placeret sammen med Byplanområdet, og en del steder er området placeret under Stab. Men uanset placering, så er kulturen den ilt, der får kommunen til at hænge sammen.

I kraft af New Public Management-ledelsesformen er der en tendens til, at man i større udstrækning har direktioner, hvor direktørerne er generalister, man arbejder på tværs, og der er kommet flere djøf’ere. I BKF har vi sat os for at håndtere den udfordring ved hjælp af et netværk – Netværket for Kultur- og fritidschefer. Hovedparten, der sidder i det, har sådan set ikke noget med skolen at gøre. Så på den måde kan man godt sige, at den traditionelle skoledirektør – som jo oftest var forvaltningschef før – ikke er det mere. Det er især sket i forbindelse med kommunalreformen, men udviklingen startede så småt tilbage i slutningen af 1990’erne. Men det er vigtigt at holde fast i, at ligegyldigt hvor kulturen og folkebiblioteket er placeret, så skal det i dag spille sammen med hele den kommunale vifte. Jeg skal f.eks. hos mig selv i Herlev tænke på, hvordan kulturen kan understøtte en erhvervs- og udviklingsstrategi.

Interviewer Hellen Niegaard

16


KOMMUNALPOLITIK

ALLE BØRN OG UNGE SKAL MØDE KUNST OG KULTUROPLEVELSER Politikker for børnekultur i kommunerne, projekter og børnekulturkonsulenter talte man meget om for 5-10 år siden. I dag er fokus på børnekultur i drift, forklarer BKF-formand Flemming Olsen. At børnekulturen implementeres dér, hvor børnene er – i daginstitutionen, i dagtilbuddet og på skoleområdet og på det børnesociale område. Han siger: “Vi har i BKF et særligt ansvar at tænke i, hvordan kan kunstneriske oplevelser og kulturelle tilbud når ud til alle børn.” Et par gode eksempler findes i kommunen, hvor Flemming Olsen selv er børneog kulturdirektør: “Vi lægger i Herlev stor vægt på, at børn møder kultur i skolen med en særlig ‘børnekulturel rygsæk’; oprindeligt et projekt, men nu en fast del af driften. Børn kan lære på mange forskellige måder og rygsækken sikrer, at de oplever kunst i forskellige kulturinstitutioners rammer. Børnene møder en musiker på et klassetrin, en kunstner på et andet. De ser teater i medborgerhuset, ligesom de også møder dansere. På biblioteket møder de en forfatter og skriver sammen med vedkommende i en hel uge. Det er efter Flemming Olsens opfattelse en rigtig måde at sikre, at alle børn, ikke kun dem fra mere velbjærgede familier, der er flittige kulturbrugere, møder kunst og kultur. Han fortæller også, at: “Herlev arbejder på at sikre at alle børn møder bøger. Det sker i børnehavebiblioteker i boligområder, hvor måske ikke alle har råd til at

købe bøger. Vi ønsker at alle børn får læseoplevelser, også som led i sproglæring. Det er en spændende udfordring og vi er ikke færdige med den. Det ville være fint, hvis der blev afsat nogle flere satsmidler på det her område de kommende år. Denne type af aktiviteter vil foreningen også overveje fremover i forhold til, hvordan man eventuelt kan erstatte nogle af de sociale tilbud, som gives til børn og unge i udsatte familier. Ligesom Flemming Olsen finder, at det er oplagt at inddrage sådanne tilbud i skolen i relation til folkeskolereformen og intentionerne bag den; denne er i skrivende stund er under sidste behandling.

Unge-kultur er langt fra bare skaterbaner eller ungdomshuse. Men unges kultur opstår dér, hvor unge selv laver aktiviteter, påpeger Flemming Olsen videre. Her er udfordringen bl.a. at skabe attraktive unge aktiviteter og rum i biblioteket. Herlev har lavet et kulturtilbud på hovedbiblioteket for unge mellem 15-30 år i Herlev og omegn: 2730 Demoteket. Her kan alle unge udstille og udlåne egne digte og demobånd, malerier, film og streetart-bøger... Og her kan man låne andres, opholde sig, arbejde og mødes med hinanden. Det sker i vores biblioteksrum – ét stort rum – og det kan da være noget af en udfordring både for de unge selv, for andre brugergrupper og for vores bibliotekarer. Her handler det om at have is i ma-

ven og turde de unge og deres virkelighed i relation til at få ny indsigt og viden på deres præmisser. Et andet sted, bibliotekerne sammen med lokale unge kunne tage fat, er kommunalvalget. En undersøgelse fra YouGov, lavet for Momentum (KL’s Nyhedsblad), viser nemlig, at unge gider ikke politik. For at det skal give mening, efter Flemming Olsens vurdering, skal der være en række sessioner op til valget, hvor unge selv byder ind som udgangspunkt. Så man som ung oplever, at det jeg selv foretager mig, gør en forskel; det er oplæring i medborgerskab.

Elementer i en kommunal videnstrategi Aktiviteter af denne art kunne meget vel indgå i arbejdet med en kommunal videnstrategi. I dag er det kun, mener Flemming Olsen, et fåtal af landets kommuner der har en samlet politik på vidensområdet. Men instrumentet kan være et vigtigt redskab lokalt, når det gælder om at finde alle veje til ny viden og til at bruge den – f.eks. i iværksætter sammenhænge og lignende. Han forklarer: “Du skaffer dig viden på to måder. Den ene måde er den traditionelle gennem videnskab, hvor viden bygges oven på viden, og der skabes ny viden. Så er der den anden. Noget man ikke forstår, ikke rigtigt begriber. Det er der, hvor kunsten kan komme ind og udtrykke nogle følelser, nogle stemninger, nogle fornemmelser, som giver anledning til samtaler – og som gør dig klogere. Dét, det handler om i en overordnet videnspolitik eller strategi, er, at vi har brug for begge dele. Vi har brug for det rationelt tænkende, og vi har brug for det kunstnerisk skabende.

/HN

‘Rebskoven’ i 2730 Demoteket

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

17


T Æ N K E TA N K E N

Vinderholdet med projektet fra Slagelse Bibliotek

ANTROPOLOGI OG INTERAKTIVT DESIGN ER NØGLER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEK Det peger 50 studerende, 4 biblioteker og 8 innovative koncepter for Fremtidens Bibliotek på. Lotte Hviid Dhyrbye rapporterer fra bibliotekernes tænketank Ballerup Bibliotek skal vende vrangen ud og facaden ændres raResultaterne var mangfoldige og alsidige, men særligt interesdikalt i fremtiden, hvis biblioteket skal appellere til flere. Alt det sant var, at her havde vi 50 par unge øjne, der kiggede på biblioder foregår inde bag murene skal også være udenpå. Det skal tekernes udfordringer og kom med fremtidige løsninger til skabe liv, få borgerne til at stoppe op og interagere med bibliofremtidens brugere – dem selv. Og alle de studerende havde teket uden for det fysiske rum. Teknologier som Augmented resamme oplevelse – “der sker så meget på biblioteket, vi aner baality og interaktive skærme skaber liv gennem lyd, lys, billeder re ikke, at det eksisterer”. Så bibliotekerne skal i første omgang og auresmer (animationer, video, 3D-modeller o.l. langt ind ganske enkelt bedre ud over rampen – med de mindre kendte og over en fælles billedplatform) og være med til, at de unge får nyere tilbud. øjnene op for biblioteket. I alle tilfælde hvis Ballerup Bibliotek Vinderprojektet fra Slagelse Bibliotek kom med bud på det helvælger at følge et af de mange spændende og innovative konstøbte bibliotek, der både rummer den digitale indfødte Peter cepter, som studerende fra antropologi og interaktivt design og den digitale ‘newcomer’ Ulla. Men biblioteket skal tilpasses præsenterede på en workshop på Journalist- og Mediehøjskolen Peters behov, for biblioteket har et ansvar for, at den digitalisefredag den 17. maj. rede viden bliver tilgængeligt – dog uden at glemme Ulla. GrupAt vende vrangen ud var blot et ud af mange idékoncepter og pen præsenterede ny visuel identitet og bud på sammentænkanbefalinger til Fremtidens Bibliotek, som kom ud af et nyt samning af det fysiske og digitale bibliotek, hvor materialet var i foarbejde mellem Tænketanken Fremtidens Biblioteker, kus og ikke formen. Se præsentationerne på www.db.dk/TænDMJX/Interaktivt Design og KU/antroketanken. Vi havde i udgangspunktet kendpologi.

Unge øjne

skab til den antropologiske metode, men havde straks sværere ved at forestille os, hvordan interaktionsdesignerne ville gribe opgaven an og hvad de kunne bidrage med. Vi var til gengæld virkelig imponerede over præsentationerne til den afsluttende workshop. Vi ser mange potentialer i et samarbejde, hvor produkterne kan kvalificeres yderligere i en fortsat dialog. Anne Iversen, Roskilde Bibliotek

50 studerende fra 4. semester fra hhv. antropologi og interaktionsdesign fordelt på otte hold blev sluppet løs på fire biblioteker i Slagelse, Næstved, Roskilde og Ballerup for at udvikle koncepter til Fremtidens Bibliotek med særligt fokus på brugerne. Det tændte virkelig de studerende, der for første gang arbejdede sammen på tværs af de to studieretninger. Og der skete virkelig noget. Fra antropologernes feltstudier, observationer, interviews med brugere og ikke-brugere på gågaden og i centeret til interviews og fokusgrupper med personalet. Og fra simple observationer til interaktionsdesignerens omsætning i teknologi og koncepter.

Mere af den slags, tak

For at forme Fremtidens Biblioteker skal vi have mere af denne slags input og vinklinger. Antropologiske indsigter omsat til form i en innovations proces med fokus på brugerne. For den designantropologiske tilgang bliver mere og mere udbredt som innovationsværktøj, da den metodisk går et spadestik dybere end brugerdreven innovation, fordi den antropologiske faglighed er rettet mod hele mennesker. Tænketanken vil, når projektet er endeligt evalueret, forfølge muligheden for at gennemføre et landsdækkende lignende ‘real-life-projekt’ i fuldskala i starten af efteråret 2013. Lotte Hviid Dhyrbye, leder, Tænketanken Fremtidens Bibliotek

18


MODELPROGRAMMET

MIDTVEJSKONFERENCE MED TRE VINDERE:

SØNDERBORG, THISTED OG BILLUND BIBLIOTEKER FÅR ET DESIGN-WORKSHOPFORLØB

Kulturstyrelsens og Realdania’s fælles Modelprogram for folkebiblioteker inviterede 9. april til konference i NordVest på BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København.

D

agen fokuserede på, hvordan folkebiblioteker som kommunale institutioner kan matche nye behov og ny adfærd hos borgerne og brugerne ved at tænke i nye samspil mellem rum og funktion. Omkring 85 biblioteksledere, udviklingsmedarbejdere samt nøglemedarbejdere i kommunernes kulturforvaltninger deltog i konferencen, der også omfattede offentliggørelse af projektets konkurrence om tre designworkshops.

Vinderne blev Sønderborg, Thisted og Billund kommuner, afslørede direktør i Kulturstyrelsen og formand for modelprogrammets styregruppe Anne Mette Rahbæk. Sønderborg skal bygge helt nyt multikulturhus på havnen. Thisted Kommune skal nyindrette sin klassiske biblioteksbygning og etablere samarbejde med omkringliggende kulturinstitutioner, mens Billund Kommune skal nyindrette biblioteksafdelingen i Billund og i samarbejde med LEGO Fonden skabe Børnenes Hoved-

stad. Læs mere i indslaget fra Thisted og i de næste numre af Danmarks Biblioteker.

tionsamspil på bibliotekerne, understregede direktør Anne Mette Rahbæk.

To ud af tre arbejder med nye rum

Fokus

Anne Mette Rahbæk fortalte om projektets udvikling siden modelprogrammets kick-off konference den 31. oktober 2012. Bl.a. om en studierejse til 11 forskellige finske og hollandske biblioteker, der havde deltagelse af programmets styregruppe, projektlederne SIGNAL Arkitekter og styrelsens fagkonsulenter. Men også om en vigtig undersøgelse med kortlægning af, hvad der sker i kommunerne, når det gælder nyindretning og nybygning af biblioteker. Undersøgelsen viste, i lighed med DBs årlige budgetundersøgelse af tendenser på folkebiblioteksområdet, at rigtig mange kommuner – to ud af tre – har aktuelle planer om større forandringstiltag. Mere end to ud af tre har desuden inden for de seneste to år gennemført større forandringstiltag på deres folkebiblioteker. Der er derfor rigtig god mening i at arbejde med udvikling af nye idéer til rum & funk-

De fem funktioner, som undersøgelsens adspurgte biblioteker betragter som vigtigst, er i dag i prioriteret rækkefølge: Muligheder for uformelle møder og socialitet for bibliotekets mange brugere. Mulighed for at kunne facilitere læringsaktiviteter. Mulighed for at studerende kan arbejde med deres studier – alene eller med andre. Mulighed for klassiske udlånsfunktioner og mulighed for at kunne tilbyde lokal kulturscene, fortalte hun. Herefter fulgte en serie oplæg og endelig ni workshops, der tog fat på de mange forandringstiltag og bibliotekets forskellige rum. Læs mere på http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk Modelprogrammet forventes at afholde sin afslutningskonference 25. september.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

19


THISTED KOMMUNE

Rundt om Christiansgave, en gammel park midt i Thisted, ligger hovedbiblioteket, borgerhuset og snart musikskolen. Med et anderledes – og spændende tænkt greb – er det planen at skabe et nyt inde-ude-bymiljø her, en ny kulturoase. Og samtidig opdatere de eksisterende tre enkeltelementer til glæde for alle kommunens borgere.

I

Thisted Kommune var vi så heldige at være en af vinderne af Modelprogramprisen, en heldagsworkshop med Signal-arkitekterne for vores projekt om biblioteksfornyelse i institutionssammenhæng. Vi havde en god og inspirerende dag med prisuddelingen den 9. april i Biblioteket på Rentemestervej – og vel hjemme i Thy arbejder vi nu bl.a. med hjælp fra SIGNAL på at realisere vores vision om at skabe en grøn kulturoase midt i byen.

Omstilling til fremtiden Hovedbiblioteket i Thisted Kommune, en fin neoklassicistisk bygning fra 1938, er en lille arkitektonisk perle – og i øvrigt et af landets første folkebiblioteker bygget til formålet. Bygningen er vidunderlig, højloftet og streng, med et godt lysindfald og direkte udsigt til træerne i den over for liggende park. Men den blev bygget til ca. 14.000 materialer og ikke de omkring 100.000, der i dag står tætpakket på hylderne. Biblioteket er et velfungerende og skattet, men også traditionelt bibliotek, der er domineret af mange materialer på meget lidt plads. Vi har derudover kompakte materialesamlinger i kælderetagen, der oprindeligt blev bygget til andre formål. Vi har ingen café, og huset bruges kun i begrænset omfang til arrangementer og som mødested, da vi ikke har nogen sal. Ser vi på den netop gennemførte benchmark-undersøgelse, er vores brugere generelt meget tilfredse med biblioteket – hvordan det forholder sig med vores ikke-brugere melder historien naturligvis ikke noget om. Her er med andre ord en stor og spændende udviklingsopgave, der skal løses.

20

Thisted Bibliotek

BIMUBOKU – ny ku Afsættet I Thisted Kommune har vi med afsæt i vores nye kulturpolitik fra 2012 valgt at gå til opgaven som et samarbejdsprojekt. Et projekt på tværs af en række mindre institutioner og et grønt område: bibliotek, musikskole, medborgerhus, ungdomshus og stadsparken Christiansgave, der rummer en friluftsscene. Med udgangspunkt i modellen for biblioteksudvikling er vi i færd med at skabe en ny kulturinstitution, der binder de forskellige institutioner sammen på kryds og tværs både fagligt og ressourcemæssigt. Arbejdstitlen på projektet er BIMUBOKU. Hjertet i BIMUBOKU er parken Christiansgave, der skal åbnes og gøres indbydende og attraktiv at bevæge sig rundt i for børn, unge, ældre og motionister, mens BIMUBOKUs bygninger skal åbnes

mod parken, således at stederne råber på et spontant besøg. Christiansgave-området blev i 1844 skænket til borgerne i Thisted af Kong Christian d. 8. Visionen er at gøre parken til byens kulturelle omdrejningspunkt – med BIblioteket og den nye MUsikskole på den ene side og medBOrgerhuset og ungdomshuset på den anden, forbundet af en gennemgående akse gennem parken. Således at institutionerne visuelt og gennem aktiviteter og funktioner i parken knyttes sammen i en organisk helhed. Mulighederne for at blande funktioner og begivenheder på kryds og tværs er utallige. Effektivitet og rationaliseringspotentiale i det administrative og driftsmæssige segment er realistiske og umiddelbart nærliggende – f.eks. i form af et fælles informationssystem og lokalebookningssystem.


VINDER AF MODELPROGRAMPRISEN

ring til at løfte samarbejdet omkring parken, hvor vi er afhængige af ekstra midler for at realisere ambitionerne om at sprænge rammerne for det traditionelle institutionstilbud.

Christiansgave

Der skal nu udarbejdes et program for projektet med udgangspunkt i musikskolen, men inden for konteksten af BIMUBOKU. Projektet skal udbydes som en arkitektkonkurrence i ultimo 2013.

Samarbejdet med SIGNAL

Fotos: Thisted Kommune

lturpark i Thy Bibliotekets udvikling

Realiseringen af projektet

Biblioteket udgør et vigtigt ‘hjørnetræ’ i dette samarbejde. Det er tanken, at bibliotekets aktiviteter skal forgrene sig naturligt ind i Musikskolen, parken og medborgerhuset – så borgerne oplever, at de 4 rum for oplevelse, læring, viden og mødesteder vokser naturligt sammen i BIMUBOKU.

Det er planen, at projektet skal realiseres etapevist i forbindelse med en række større og mindre anlægsprojekter, der allerede er afsat midler til i kommunen. Vigtigst er bygningen af en ny musikskole, hvor der netop i denne uge er truffet politisk beslutning om, at bygningen skal sammenbygges eller placeres i umiddelbar nærhed af biblioteket. Biblioteket indgår i projektet gennem afsatte midler til en renovering af klimaskærmen, hvilket bl.a. betyder, at et stort ovenlysvindue skal skiftes. Intentionen er, at de enkelte anlægsprojekter realiseres inden for rammerne af BIMUBOKU – og hver især fungerer som løftestang for hele projektet. Projektet er umiddelbart realiserbart, men vi håber meget, at vi i løbet af det næste år kan finde ekstern medfinansie-

Musikbibliotek på musikskolen, udpakning af havebøger i parken, læsekredse og foredrag i medborgerhuset, biblioteksshelters – måske i træerne – for børn og unge, intelligente løbebånd med adgang til relevant motionsmateriale, kulturlegeplads. Idéer er der ikke mangel på. På den måde frigives der plads i det gamle bibliotek, og vi får mulighed for at prioritere rummene på en helt ny måde, hvor materialerne fylder mindre.

I udvikling af projektet spiller samarbejdet med SIGNAL-arkitekterne en afgørende rolle. De giver os et væsentligt med- og modspil i denne afgørende, indledende fase. Vi glæder os utroligt til at se det endelige resultat i eftersommeren, og vi håber, at vi får mulighed for at realisere ideerne igennem BIMUBOKU i løbet af de næste par år. Samarbejdet gik i gang for en lille måneds tid siden, hvor vi havde et godt og frugtbart besøg af Stine Holscher, projektleder, og Morten Fisker, chefanalytiker, der på en regnvåd aprildag så på biblioteket, parken og de øvrige institutioner. Og allerede med dette besøg fornemmede vi, at mange tiltag ligger lige til højrebenet. Vi er nu i gang med at forberede en stor workshop for 20-25 udvalgte personer den 20. juni, hvor brugere og personale mødes på kvisten med udsigt over parken i medborgerhuset. Vi udsender i disse dage desuden et “open call” til en række brugere og ikke-brugere med invitation til at deltage i et stormøde, der skal give os ideer og nye vinkler til biblioteksudviklingen inden for rammen af BIMUBOKU. Vi vil lægge vægt på at præsentere modellen, således at det bliver fælles gods for brugere og borgere. Karen Louise Erichsen og Vibeke Lose, afdelingsleder, Kultur, og bibliotekschef, Thisted Kommune & Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

21


FRA KULTURFABRIK TIL KULTURTURISME OM

CENTRE POMPIDOU DER UDFORDRES AF Gaîté Lyrique

Centre Pompidou

M

ed sin markante arkitektur, mange funktioner og inddragelse af nye medier blev Centre Pompidou straks fra åbningen i januar 1977 et ikon for fremtidens bibliotek og kunsthal. I 1979 besøgte jeg i forbindelse med en rundrejse til franske kulturhuse også det nye Centre Pompidou, som på det tidspunkt var det mest nyskabende og dristige kulturhus i Europa. Med sin trendy beliggenhed i Les Halles foregreb det tendensen til revitalisering af tidligere industriområder med kultur som drivkraft. Her mere end tredive år efter har jeg genbesøgt Centre Pompidou i forbindelse med et studieophold i Paris med det formål at undersøge om centeret stadig er et laboratorium for kunst- og kulturformidling, eller om det er blevet et brand i sig selv som mål for kulturturisme. Og i den forbindelse, om det kan konkurrere med Paris’ nye kunst- og kulturarenaer, her med Gaîte Lyrique fra 2008 som eksempel.

Centre Pompidou – en kulturfabrik Georges Pompidou (Frankrigs præsident 1969-74) satte sit monument over sig selv med Centre Georges Pompidou, et projekt der skulle vise omverdenen, at det franske kunst- og kulturlivs ‘jours de gloire’ ikke var slut. Hvor Paris i efterkrigstiden var ved at blive overhalet inden om af nye kunstbyer som London og New York, skulle byen vise, at den formåede at forny sig. I en tale til Nationalforsamlingen udtalte han: “Det er min drøm, at Paris skal have et kulturelt center (...). Det skal både være et museum og et kreativt center, hvor finkulturen møder musik, film, litteratur og av-medier (...). Biblioteket vil tiltrække tusindvis af læsere, som på samme tid vil komme i kontakt med kunsten.” 22

Idéen var, at centret skulle være åbent udadtil og flydende indadtil, sådan at der kunne foregå en stadig interaktion mellem de afdelinger, det skulle indeholde: MNAM (Musée National d’Art Moderne), BPI (Bibliothéque Publique d’Information) og IRCAM (Institut de Recherche et Coordination Acoustique/ Musique).

Centre Pompidou som et urbant legetøj Det blev de helt unge og dengang totalt ukendte arkitekter, Renzo Piano og Richard Roberts, der vandt arkitektkonkurrencen foran 660 projekter fra 49 lande. Deres pop-art inspirerede æstetik kombineret med high-tech-arkitektur med glasfacader udstyret med eskalatorer i gennemsigtige rør på ydersiden af facaden har medvirket til at gøre bygningen til et ikon for det tyvende århundrede, en ekspressiv struktur som ligner alt andet end det klassiske museum eller bibliotek. Som Renzo Piano udtrykker det, er “bygningen ikke tænkt som et monument, men som en fest, et kæmpe urbant legetøj”. Selve bygningen fylder 7.500 m2, og resten blev udlagt som en brostensbelagt, let skrånende plads, der danner en trans-zone mellem bygningen og byen. På pladsen udfolder der sig et mere folkeligt kulturliv med mimere, jonglører og andet gøgl. Her foregreb arkitekterne tendensen til den ‘legende by’, som i dag er blevet et mantra i kultur- og byplanlægningen.

Centre Pompidou i dag At besøge Centre Pompidou i dag er som et dejá vue: Jonglørerne på pladsen foran synes at være de samme som i 1979, og selve bygningen synes, trods noget nedslidt, at holde. Det er stadig en bygning, der imponerer ved sit unikke design. Udsigten fra


K U LT U R A R E N A M E D B I B L I O T E K

Gaîté Lyrique

eskalatorerne og fra tagetagen er stadig fantastisk, og det i sig selv er en væsentlig faktor i, at stedet trækker over 7 mio. besøgende om året. Den er blevet et ‘must’ i turistguiden. Det er givet, at Centre Pompidou har fungeret som både et ikon, der signalerer et moderne og fremtidsrettet Paris, og som en place-maker i et nedslidt arbejderkvarter. Men med nedlæggelsen af Les Halles, byens store kød- og fødevaremarked, er forbindelsen til det levede liv i kvarteret forsvundet. I dag findes kun en enkelt slagterforretning i det tidligere kæmpe areal, som nu er blevet til Les Forum des Halles, et lav-pris, underjordisk shopping-center. Husene, der omkranser pladsen, er blevet til dyre ejerboliger, en tendens der har bredt sig til de tilgrænsende kvarterer. Går man inden for i bygningen, er den store forhal blevet nyindrettet. Den fremstår noget kølig, som en modsætning til den levende piazza uden for. Rummet understøtter en stemning af supermarked med butik og billetkø. Med museets noget tradtionelle udstillingsprogram og aktiviteter, synes centret ikke at leve op til den oprindelige idé om at fungere som et mødested på tværs af finkultur, populærkultur og nye medier.

Fra offentligt bibliotek til læsesal Mest skuffende har det været at gense Bibliothéque Publique d’Information (BPI), som i 1979 med sine nye medier, aktuelle tilbud og sproglaboratorium var et af de mest avancerede offentlige biblioteker i Europa. I dag fungerer rummene først og fremmest som store, stille læsesale. Folk står i kø for at komme til for at kapre en af de 2.140 arbejdspladser, der er til rådighed. Bibliotekets vicedirektør Emanuel Aziza fortæller gerne om de store planer for nyindretningen, hvor man, inspireret af Library 10 i Helsinki, vil forsøge at komme den nye generation i møde ved at skabe ø’er i bibliotekslandskabet til møder, egen kreativ produktion og scener for optræden. Idéer er der nok af, og planerne er tegnede. Men selv om ministeriet har givet grønt lys og 5 mio. EURO til ny-indretningen, kræver det samtidig, at alle læsepladserne opretholdes, et krav der stort set umuliggør projektet. Heller ikke forholdet til resten er Centre Pompidou er optimalt: Som det foregår i dag, er der meget lidt samarbejde med BPI og MNAM, og den symbiose mellem dem, der lå i de oprindelige planer, er aldrig opnået.

Gaîté Lyrique – mødested for teknologi, kunst og mennesker Ti minutters gang fra Centre Pompidou ligger Gaîté Lyrique. Lokalerne er funky indrettede i det tidligere Theatré de la Gaîté, og her finder man nu udstillings- og mødelokaler, et ressourcecenter, atelierer til artists-in-residence, en oplevelsesbutik og en café. Stedet drives af Paris Kommune i samarbejde med en række private partnere og sponsorer.

I Gaîté Lyrique udforskes alle former for digital kultur: Film, animation, teater, dans, grafisk design, arkitektur, computer spil, software kunst, mode mm. Det handler om at skabe relationer mellem kunstneriske former og at udforske den nye dimension, mødet mellem disse kunstformer og ny teknologi frembringer. Centrets hovedformål er at skabe kendskab til og åbenhed overfor nye former for digitale medier. For at fremme dette organiseres en lang række events, bl.a. to store tematiske udstillinger og 120 performances om året, herunder koncerter, foredrag, workshops og koncerter, som bringes live on-line. Programmet er ifølge Gaîté’s hjemmeside “mangfoldigt, eklektisk og bæredygtigt”, og der lægges vægt på at skabe en balance mellem kendte kunstnere og vækstlag. Det er åbent for alle, men stedet henvender sig først og fremmest til den 15-35 årige digitale generation. Centralt i bygningen ligger ressource-centeret, et åbent bibliotek, som understøtter udforskning og kendskab til nye former for kunst og kreativitet i det nye mediebillede. Det kan være emner som nye former for arkitektur, tekstil og mode, animation, 3D og computerspil, hacker’isme og creative commons, bio kunst og retrogaming. En aktuel samling bøger og tidsskrifter om disse emner kan bruges på stedet, og uddannede bibliotekarer/dokumentalister hjælper med at frembringe yderligere viden. I nogle designede ‘bokse’ med fladskærme kan man via touchscreen vælge programmer, der uddyber Gaîté Lyrique’s aktuelle temaer, korte indslag, som er redigerede af bibliotekarerne i samarbejde med kunstnerne. I det store gaming-område tilbydes udelukkende spil, der har relevans for det aktuelle tema. Der lægges stor vægt på at skabe sammenhæng mellem alle centret aktiviteter.

Tværkunstnerisk og interaktivt På mange måder tilbyder Gaîté Lyrique alt det, Centre Pompidou og især dets bibliotek, kunne ønske sig at stille til rådighed. Det opfylder en ny tids behov for en tværkunstnerisk og interaktiv præsentation og udforskning af nye digitale medier. Her kommer Centre Pompidou til kort, når det gælder om at være et laboratorium for ny formidling og inddragelse af digitale medier. Det, der skulle have været en kulturfabrik for kreativitet, er snarere blevet et brand for kulturturisme. Web-adresser: Centre Pompidou: http://www.centrepompidou.fr/ Gaîte Lyrique: http://www.gaite-lyrique.net/

Dorte Skot-Hansen Center for Kulturpolitiske Studier, IVA ved Københavns Universitet Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

23


O P H AV S R E T

ELEKTRONISK PUBLICERING

og ophavsrettens hårde kendsgerninger

M

ed overgang til e-publicering kan udgiverne bestemme, hvilke tilbud bibliotekerne skal kunne give borgerne, og meget tyder på, at de vil benytte sig af denne mulighed. Det udfordrer bibliotekernes rolle som uafhængige institutioner for folkeoplysning. Standardiserede licensaftaler må, som jeg ser det, sikre bibliotekernes uafhængighed. EU Kommissionen har inviteret til dialog mellem interessenterne, men de internationale biblioteksorganisationer synes ikke for alvor at være interesserede.

Det principelle Ophavsmandens grundlæggende rettighed er eneretten til at beslutte om det værk, han har frembragt, skal offentliggøres eller ej. Der er to principielt forskellige måder, hvorpå et værk kan offentliggøres:

Dansk biblioteksvæsens ophavsretsekspert par excellence, Harald von Hielmcrone, er nu stoppet i sin mangeårige stilling på Statsbiblioteket i Aarhus for at gå på pension. Danmarks Biblioteker har i den anledning bedt ham se på den europæiske situation omkring elektronisk publicering og ophavsretten.

24

• Det kan spredes blandt almenheden i eksemplarform, eller • Det kan overføres eller stilles til rådighed for almenheden. Når et eksemplar af et værk f.eks. en bog, spredes, sker der en overdragelse af ejendomsretten til eksemplaret. Man siger, at spredningsretten er udtømt. Ophavsmanden har stadig ophavsret til selve værket, indholdet, men han har ikke råderet over eksemplaret. Det er i kraft af ejerskabet til bøgerne, at bibliotekerne kan udlåne dem uden at skulle indhente tilladelse fra ophavsmanden. Tilrådighedsstillelse for almenheden sker typisk ved, at værket med ophavsmandens samtykke overføres til en database, hvortil almenheden kan få adgang. Tilrådighedsstillelse for almenheden er, retligt set, ikke en spredning men en tjenesteydelse. Det indebærer at ophavsmandens ret til at kontrollere benyttelsen af værket ikke udtømmes end ikke i de tilfælde, hvor det overføres til et mobilt læseapparat. Følgen er, at bibliotekerne ikke kan udlåne e-bøger uden at skulle indhente for tilladelse fra ophavsmændene – jævnfør bl.a. vor hjemlige debat om eReolen og eBib.dk, omtalt her i tidsskriftet.


LICENSE FOR EUROPE

Udfordringen Bibliotekerne kan ikke tvinge forlagene til at ‘sælge’ e-bøger til bibliotekerne. Bibliotekerne kan kun få fat i forlagenes bøger via en licensaftale med rettighedshaverne, og disse bestemmer frit, om de ønsker at indgå en sådan aftale, og hvilke vilkår, der skal gælde. Der har været forskellige typer reaktioner på denne situation. EBLIDA har engageret sig kraftigt i spørgsmålet om udlån af ebøger og har udarbejdet principper om køb af og adgang til ebøger, som en særlig task force under ledelse af den tidligere præsident, Gerald Leitner, arbejder for at få forlæggerne til at acceptere. Andre har efterlyst muligheden for tvangslicens, hvilket ville indebære, at bibliotekerne skulle kunne tiltvinge sig adgang til forlagenes databaser, og så er det ikke længer et spørgsmål om ophavsret men om ejendomsret. Næppe et realistisk scenario. Det har også været hævdet, at det ville være i strid med menneskerettighederne, hvis forlagene nægter at give bibliotekerne adgang. Det er dog næppe tilfældet, hvis værkerne i øvrigt er kommercielt tilgængelige. På det seneste har mange bl.a. i EBLIDA-regi ment, at en EU dom om videresalg af edb-programmer kunne hjælpe bibliotekerne. Dommen gik ud på, at videresalg (viderespredning) var tilladt uden ophavsmandens tilladelse. Hvis dette princip kunne anvendes på e-bøger, ville bibliotekerne kunne købe og udlåne dem, dvs. sprede dem videre. Dette er dog ren ønsketænkning. Edb-programmer er reguleret af edb-direktivet, mens andre typer værker er reguleret af Infosoc direktivet og dermed også reglerne om overføring og tilrådighedsstillelse for almenheden, og der finder reglerne om spredning slet ikke anvendelse. Der synes altså ingen vej uden om de besværlige licensaftaler. I 2008 foreslog EU Kommissionen (Grønbog om Ophavsret i videnøkonomien. Bruxelles, den 16. 7. 2008, KOM(2008) 466 endelig), at man skulle forsøge at udvikle et system af standardiserede aftaler ved dialog mellem de interesserede parter. De europæiske biblioteksorganisationers reaktion var negativ, og det var efter min mening en fejl. Vi havde ikke til fulde erkendt følgerne af den ændrede retlige regulering.

Vil man have indflydelse i EU, må man engagere sig. Gør man det, er der også gode muligheder for at præge udviklingen.

“License for Europe”er blevet til på initiativ af EU’s vicepræsident og ansvarlig for EU’s Digital Agenda, Nellie Kroos, der i ophavsretlige spørgsmål har arbejdet energisk til støtte for bibliotekerne og brugerne. Ud over hende er kommissæren for kultur, Androulla Vassiliou, og kommissæren for det indre marked, Michel Barnier, der især varetager rettighedshavernes interesser, med i styringen. Som jeg ser det, er formålet med initiativet at lægge skinnerne for de næste mange års arbejde med ophavsret i EU. Udgangspunktet er licensbaserede løsninger, der evt. skal understøttes eller suppleres af lovgivning, og igen er de europæiske biblioteksorganisationer negative. I stedet for at gå ind i arbejdet med konkrete forslag, har en række organisationer på brugersiden, herunder EBLIDA og LIBER haft travlt med principielle tilkendegivelser om, at man ønsker undtagelsesbestemmelser og ikke licenser. Da man ikke kunne få forhåndstilsagn herom, har organisationerne sidst i maj valgt at forlade arbejdsgruppen vedr. tekst og datamining uden i øvrigt at være fremkommet med konkrete forslag om, hvilke undtagelsesbestemmelser man ønsker, og hvordan de evt. skulle kunne udformes.

Vejen til indflydelse Vil man have indflydelse i EU, må man engagere sig i processen. Gør man det, er der også gode muligheder for at præge udviklingen. Hvis organisationerne fortsætter den linje, de på det sidste har lagt, kan enden meget vel blive, at Nellie Kroos’ initiativ smuldrer, og at Michel Barnier sammen med rettighedshaverne kan begrænse ændringerne til det, der er strengt nødvendigt for at få det indre marked til at fungere.

Ny højprofileret EU-politik Den 18. december 2012 fremkom Kommissionen under overskriften ”License for Europe” med et forslag om en ”struktureret dialog med interessenterne” med henblik på at tilvejebringe løsninger på fire konkrete områder, samt parallelt hertil en kritisk gennemgang af de gældende rammebestemmelser om ophavsretten, herunder især spørgsmål om territorialitet, harmonisering af ophavsretten, be-grænsninger og undtagelser fra ophavsretten og fragmenteringen af EU’s indre marked. Altså helt afgørende spørgsmål – også for bibliotekerne. Der blev i januar 2013 nedsat 5 arbejdsgrupper, som skal fremkomme med forslag ved årets udgang – som det fremgår af COMMUNICATION FROM THE COMMISSION On content in the Digital Single Market Brussels, 18.12.2012, COM(2012) 789 final.

Harald von Hielmcrone

Harald von Hielmcrone har i mere end et årti været den danske Biblioteksparaplys og DBs rådgiver i spørgsmål på ophavsområdet. Og har i øvrigt arbejdet internationalt i både copyright-komitéen i IFLA, den internationale biblioteksorganisation, og i EGIL, et ekspertudvalg vedr. ophavsretslovning, i EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

25


EBLIDAKONFERENCE 2013 nes krav, som jo skal tilgodese brugernes adgang til e-bøger også i bibliotekerne i lighed med de trykte bøger. Kampagnens slogan er “Rights to e-read”. Kampagnen skal gerne have en alliancepartner som f.eks. forbrugerorganisationerne, som efter hans opfattelse måske har en stærkere gennemslagskraft i EU-Parlamentet, de er generelt meget stærke f.eks. i Tyskland. I øvrigt fremhævede Leitner den e-bogs politik for bibliotekerne i Europa, som blev vedtaget i København, og som understreger, at “European Citizens have a right to e-read”, se den bl.a. på http://db. dk/copenhagen2012.

OPLYSNINGSKAMPAGNE OM E-BØGER Fortsat ingen bud på løsning af den gordiske knude, hvordan ser en ebogsmodel ud, som tilgodeser både biblioteksbrugere og ophavsrethavere/ forlag, men ny oplysningskampagne skal skabe øget opmærksomhed om spørgsmålet i offentligheden bredt i hele Europa. DBs formand Vagn Ytte Larsen rapporterer direkte fra EBLIDA Council & Conference 2013 i Milano.

U

nder overskriften ‘Ready? Read ‘e’ E-services in Libraries, from European thinking to local Actions’ holdt den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA sin 21. generalforsamling og konference i dagene 14. til 15. maj i Milano.

Nyt fra e-actiongruppen Gerald Leitner, formand for EBLIDA’s ‘eActiongruppen’ og direktør for den østrigske biblioteksforening, var på talerstolen på EBLIDA’s generalforsamling den 14. maj med en rapport om udviklingen, siden gruppen blev nedsat sidste år på Den Sorte Diamant i København. I lighed med sidste års council-diskussioner havde generalforsamlingen også i år stort fokus på e-bøgerne. Gerald Leitner ridsede situationen meget klart op. Der er i øjeblikket en kamp i hele Europa om e-bogsmarkedet, om ophavsret og køb og salg. Leitner hæftede sig ved EUrettens dom i juli sidste år, der fastslog, at det er lovligt at handle med “brugte” softwarelicenser (downloadet, købt som cd eller dvd) - også selv om den oprindelige 26

Et udmærket og klart indlæg, som måske ikke skabte noget nyt ift. de mest kildne spørgsmål. Ikke fordi, der ikke er blevet arbejdet med dem, men simpelt og enkelt er det ikke, og forretningsmodeller er desværre ikke lavthængende frugter. Men ingen tvivl for mig at se, en kampagne kan være ganske udmærket. Især hvis den følges op meget massivt af møder med interessenter og politikere – både i EU-kontekst af EBLIDA, men også nationalt af de enkelte medlemslande. Spændende at se om det kan lykkes.

E-bogskampagne på vej

Blandt mødets andre emner og indslag var det mest spændende og perspektivrige nok Robin Knoles. Han fremlagde en europæisk rapport (Cross-European survey to measure Users’ perceptions of the benefits of ICT in public libraries) om brug af biblioteker og deres internetbrugere, hvor Danmark sammen med Finland lå i top, det er da dejligt. Undersøgelsen er omtalt i sidste nummer af Danmarks Biblioteker i en artikel skrevet af Mikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen. Rapporten, der er sponseret af Bill Gates fonden, er i Danmark udført af Mikkel Christoffersen.

Ekspertgruppen var nået til den erkendelse, at en kampagne initieret af EBLIDA til de enkelte medlemslandes organisationer vil kunne skabe/forny opmærksomheden omkring biblioteksorganisationer-

På konferencen tirsdag den 15. maj 2013, som både EBLIDA og NAPLE (de europæiske biblioteksmyndigheder à la Kulturstyrelsen) uddybede Gerald Leitner sin

producent af softwaren modsætter sig videresalg. Kendelsen forventes også at få indflydelse på f.eks. e-bøger. Derudover talte han om forskellige e-indsatser o.l. gennem EBLIDA’s historie. Han gjorde det også klart, at EU-Parlamentet ikke har eller heller ikke vil forholde sig aktivt til ebogspørgsmålet endnu.

Fra venstre de danske konferencedeltagere Britta Bitsch, Vagn Ytte Larsen, Tine Vind og Erik Thorlund


LICENSE FOR EUROPE OG E-BØGER bekymring for udviklingen i Europa mht. e-bøger og copyright og forlagene. En særlig torn i øjet var en afvisning fra den europæiske forlæggerforening om et uformelt møde med fælles drøftelse af emnet. Begrundelsen blæste i vinden, til nogen frustration i EBLIDA’s e-Actionsgruppe: Taskforcen vedr. e-bøger og digitalisering – men understøttede blot behovet for en e-kampagne i den brede offentlighed.

EBLIDA I ARBEJDSTØJET Alliancer, samarbejdspartnere og udfordrere. På europæisk plan søger EBLIDA at bringe bibliotekernes og dermed borgernes interesser i e-bogsområdet på dagsordenen over for de centrale organer i EU.

Bedre digital ophavsretsbalance og flere penge til kulturarven Lød målet for konferencens to keynotetalere, hvoraf den ene deltog på stedet, den anden havde sendt sin hilsen pr. video. Luigi Berlinguer, italiensk medlem af EU-Parlamentet, talte for en bedre balance, når det gælder digitalisering og medier. Et øjeblik troede jeg, han var på vej til at ville have copyright og ophavsret afskaffet, men han blev på jorden og talte varmt for en bedre balance. Om han har magt, som han har agt, er svært at spå om, men han italesatte problemstillingerne og var inde i materien – også i bibliotekernes vinkel. Man må så håbe, det fører til noget i EU’s aktuelle arbejde omkring digitalisering. Androulla Vassiliou, EU’s kommisær for uddannelse, kultur og unge (på video), gik i sit oplæg varmt ind for den helt nødvendige digitalisering af kulturarven, herunder for tildeling af yderligere midler til opgaven i EU, samtidig med hun opfordrede til, at nationalstaterne gjorde det samme. Den tager vi op med kulturminister Marianne Jelved. På det punkt ligger vi herhjemme meget langt fra det, vi kunne ønske os, med bare 7 millioner kroner bevilget. Helt perspektivløst, når alene digitaliseringen af bøger øjensynlig kræver trecifrede millionbevillinger.

Vagn Ytte Larsen (A), formand, Danmarks Biblioteksforening

D

et er naturligt nok lige nu især bibliotekernes muligheder på det elektroniske område, der for den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA har det helt store fokus. Forholdene i de enkelte medlemslande er meget forskellige. Derfor har EBLIDA taget initiativ til en kortlægning af situationen i de europæiske lande. Rapporten forventes klar i løbet af meget kort tid. Der har været gennemført forsøg og projekter i flere lande, og alle steder viser det sig endog meget vanskeligt at få bibliotekernes (borgernes) og forlagenes interesser til at mødes. Forlagenes lobbyorganisationer er meget stærke og får meget plads i det forberedende arbejde, der er i gang i initiativet “License for Europe”, hvor EBLIDA deltager i arbejdet. Der er ingen tvivl om, at der er meget store pengeinteresser i udviklingen. Jeg hørte for en del år siden en repræsentant for de amerikanske forlag sige, at ’den fejl forlagene havde begået ift. bibliotekernes mulighed for at kopiere artikler, ville de ikke begå igen!’, – dét slås man med på bibliotekssiden, der desværre ikke har de samme ressourcer som forlagene til europæisk lobbyindsats. I flere af de arbejdsgrupper, der er i gang lige nu, deltager EBLIDAs direktør Vincent Bonnet. Andre kulturinstitutioner f.eks. museer har også udfordringer ift. rettighedshaverne og er naturlige samarbejdspartnere. I arbejdsgrupperne deltager desuden repræsentanter fra forbrugerorganisationer, og disse foreninger kan blive strategiske partnere for bibliotekerne og i vores ønsker om at sikre borgernes mulighed for at låne e-bøger og andre elektroniske dokumenter på bibliotekerne.

Foreningens ekspertgruppe på området EGIL og e-action taskforcegruppen med Gerald Leitner som formand følger udvik-

lingen og koordinerer den fælles viden mhp. at tilvejebringe argumenter og notater, der tilgodeser bibliotekernes interesser. Problematikken og indsatsen er det vigtigste område for foreningen lige nu og var også temaet på både generalforsamlingen og konferencen, som DBs formand Vagn Ytte Larsen omtaler på forrige side. På de seneste møder i ‘Executive Committee’ har der været arbejdet med foreningens strategi for de kommende år. Rammerne kom på plads tidligere på foråret, og forslaget blev vedtaget på generalforsamlingen. Samtidig var der mulighed for, at deltagerne i generalforsamlingen kunne medvirke til at konkretisere strategien og komme med konkrete bud til den handlingsplan, der årligt skal arbejdes med.

Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, medlem af DBs Repræsentantskab og af EBLIDAs Executive Committee

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

27


KORT NYT

BIBLIOTEKET og Kommunalvalg 2013

Biblioteket har mange roller at udfylde i forhold til det næste halve års optakt til Kommunalvalget tirsdag de 19. november i år. Som sted for formidling af praktisk valg-information, fremlæggelse af relevant informationsmateriale og med afholdelse af debat– og informationsaktiviteter og nogle steder desuden som egentlige valgsteder f.eks. i forbindelse med brevafstemning og digital afstemning. Kultur og bibliotek på dagsordenen Også Danmarks Biblioteksforening (DB) bidrager til kommunalvalget med informationskampagnen “Få biblioteket på dagsordenen i valgkampen” netop udsendt til landets biblioteker. Kultur og biblioteker står kun sjældent øverst på

dagsordenen. DB har derfor på www. db.dk/KV13 listet en række idéer, som bibliotekerne er velkomne til at bruge og udvikle. Det handler bl.a. om arrangementer på biblioteket. DB opfordrer til, at man som bibliotek og lokal oplysningsinstitution på denne måde understøtter debat og interaktion mellem borgerne og politikerne frem til KV13: Invitér kommunalvalgets opstillingsberettigede partier og kandidater til arrangementer på biblioteket. Debatarrangementer på biblioteket Folkebiblioteket fungerer som lokalsamfundets demokratiske videns- og mødecenter. Med udgangspunkt i biblioteket som offentligt, neutralt fælles mødested, hvis lovbestemte opgaver sikrer alle danskere mulighed for at få adgang til oplysning og viden efter eget valg, inviteres stadigt hyppigere i Danmark – som i andre vestlige lande – til debat om samfundsforhold op til valgene. DB peger i sit idémateriale således på forskellige mødemodeller og -tema-

er fra møder med fokus på Lokal kultur til debat over en Lån-en-politiker til Speakers Corner-modellen, hvor alle partier inviteres til at stille op ved Mød din lokale politiker træf. Fortæl os, hvad I gør! DB vil meget gerne skabe et overblik over, hvilke KV13-aktiviteter, der finder sted på bibliotekerne frem til valgdagen den 19. november 2013. Og opfordrer derfor alle til at sende en kort beskrivelse af egne aktiviteter til Michael Hartz Larsen på webmaster@db.dk . Er jeres aktivitetstype ikke allerede indeholdt på listen på www.db.dk/KV13 så udvider vi den med jeres aktiviteter til inspiration for alle andre. Fortæl også gerne, hvordan biblioteket formidler jeres arrangementer online (hjemmeside, sociale medier og lignende). Så vil DB nævne de lokale aktiviteter i biblioteksforeningens Storify feed for kommunalvalget på http://storify.com/DKbibforening/kommunalvalg-2013 /MHL-HN

SOMMERFERIELÆSNING - FOR SMÅ OG STORE Ordet Fanger er Danmarkshistorien største læseprojekt. Med den fornemme målsætning at gøre børn og unge til bedre læsere gennem kampagner og andre initiativer. Bag Ordet Fanger står en lang række interessenter bl.a. Danmarks Biblioteksforening. Se Ordet-fanger.dk. Ny dansk eventyrsamling anno 2013 Heksens Briller – 13 spritnye eventyr af danske forfattere og illustratorer – er netop udkommet. Bag udgivelsen står forlag, boghandlere og biblioteker. Børn elsker som bekendt eventyr, og Danmark har i hvert fald mindst en eventyrforfatter i megastørrelse. Ordet Fanger fortsætter den tradition og har bedt dygtige, aktuelle forfattere og illustratorer om at komme med deres bud på et eventyr anno 2013. Blandt eventyrerne er bl.a. Den fortryllede plysbjørn skrevet af Lise Bidstrup og illustreret af Erik Petri, Drengen og lille ånd af Gunvor Reynberg, illustreret af Touraj Khosravi , Hr. nisses eventyrlige rejse skrevet af Sally Altschuler sammen med 3. kl. på Grønnemoseskolen og med illustration af Tove Krebs Lange – og så selvfølgelig Heksens briller af Kenneth Bøgh Andersen med illustration af Rasmus Jensen. Fra 6. juni kan Heksens Briller lånes på alle landets biblioteker og købes i detailhandlen. /HN

28


Bibliotekerne viser vejen til læring for voksne

MED GOOGLE-MAPS PÅ HJØRRING BIBLIOTEK Udforsk biblioteket hjemmefra. Er du nysgerrig på spændende biblioteker – eller elsker du at gå på biblioteket? Så kan du nu gøre det online hjemmefra, og når du er på langfart. Siden 2010 har man kunnet komme rundt i Danmark på gadeplan med Google Maps streetview-funktion. Nu kan man også tage sig en virtuel tur rundt på et af Danmarks verdenskendte biblioteker.

Med tre ambassadører: basketballspilleren Mike Dejworek, den konservative politiker Benedikte Kiær og Bjarne Hastrup fra Ældresagen i spidsen med inspirerende læringshistorier – afvikledes årets Læringsdage i hele ugen fra den 27. maj til den 2. juni forskellige steder i landet. En række voksen- og efteruddannelsesaktører fremviste i samarbejde med de lokale biblioteker læringstilbud for voksne på en andeledes og mere sjov måde. Mere og bedre uddannelse på alle niveauer er afgørende for at sikre konkurrencedygtighed og velfærd i fremtiden. Læringsdage 2013 satte særligt fokus på vigtigheden af, at alle voksne har mulighed for at tilegne sig nødvendige læse-, skrive-, regne- og it-færdigheder.

Med tilskud fra EU (Programmet for Livslang læring) var også i år Ministeriet for Børn og Undervisning gået sammen med Dansk Folkeoplysnings Samråd (som projektansvarlig), Danmarks Biblioteksforening og en række andre voksen- og efteruddannelsesaktører om at arrangere den landsdækkende kampagneuge, hvor lokale aktiviteter over hele landet satte fokus på voksenlæring. Med en ambition om – på anden vis end ellers – at synliggøre og vise vej til de mange læringstilbud, der findes til voksne. Og med det formål at inspirere borgerne til at benytte sig af de mange muligheder. Fra Randers til Aabenraa, fra Fields i Ørestad til Fåborg var bibliotekerne med i Læringsdagene. Plakaten er fra Aabenraa. Se mere på: www.læringsdage.dk

Som det første bibliotek i Danmark har Hjørring Bibliotek haft besøg af en Google-certificeret fotograf, der har taget masser af billeder. Fotografbesøget er resulteret i en rundtur i biblioteket og betyder, at man hjemme fra sin computer kan gå rundt på Biblioteket – billede for billede. Hjørring Kommunes hovedbibliotek ligger i centret Metropolen midt i Hjørring. Det åbnede i 2008. Bygningsmæssigt er her ikke tale om flagskibsbyggeri, men design- og indretningsmæssigt er Hjørring Bibliotek noget helt for sig! Prøv selv og tag en rundtur her: http://goo.gl/y8VM7 eller søg Hjørring Bibliotekerne frem på Google, klik videre derfra og kom indenfor. Hjørring Bibliotek vil bruge rundturen i PR-sammenhæng, men den kan også bruges til at give de mange udenbys besøgende og biblioteksinteresserede bredt en chance for at se eller gense biblioteket. For, som de selv siger på biblioteket: Det er et af de flotteste i verden! /HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

29


A K T U E LT

SKAL EN KOMMUNE HAVE EN BIBLIOTEKSLEDER? Ifølge Nordvestnyt den 18. maj overvejer man i Kalundborg Kommune at omorganisere kommunens biblioteksvæsen, så det ikke længere fungerer som en selvstændig enhed, men som en del af den kommunale kultur-og fritidsforvaltning. Oplægget til en udviklingsproces, “Mere bibliotek for pengene”, går på, at stillingen som bibliotekschef på Kalundborg Bibliotek nedlægges, og at i alt to-tre stillinger på biblioteket ikke bliver genbesat, når de bliver ledige.

Kulturstyrelsens Christian Søndergård Christensen, specialkonsulent, cand. jur. fra afdelingen Ressourcer, skriver i sit svar den 30. maj følgende generelle bemærkninger om, hvilken betydning bibliotekslovens § 3, stk. 3, har for organiseringen af en kommunes biblioteksvæsen: “Det er på grundlag af forarbejderne og andre fortolkningsbidrag til bibliotekslovens § 3, stk. 3, Kulturstyrelsens opfattelse, at der skal være en biblioteksleder af en kommunes biblioteksvæsen. Det forudsættes endvidere på dette grundlag i bestemmelsen, at stillingen som biblioteksleder besættes efter en rekrutteringsproces, hvor kommunen kan vælge en

30

Ifølge Nordvestnyt skal de administrative opgaver overlades til staben i Kultur og Fritid, og ‘de lønkroner, som bibliotekerne på den måde sparer, skal bruges til indkøb og aktiviteter’. Det skal understreges, at der p.t. ikke er taget nogen endelige beslutninger i Kalundborg, men en idé om at nedlægge biblioteket som selvstændig enhed og afskaffe bibliotekslederen er i sig selv et brud med hidtidig praksis og derfor af interesse for hele sektoren.

biblioteksleder ud fra en samlet vurdering af ansøgerfeltets faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. Kulturstyrelsen finder derfor ikke, at en bibliotekslederstilling for et folkebiblioteksvæsen kan nedlægges. Det skal hertil bemærkes, at det følger af fortolkningsbidrag til bibliotekslovens § 3, stk. 3, at Kulturstyrelsen eller andre myndigheder ikke kan blande sig i eller kontrollere indholdet af bibliotekslederopgaven, og en kommunes valg af lederkandidat er således et lokalt, kommunalt anliggende. Det bemærkes endvidere, at der ikke i forhold til biblioteksloven kan antages at være noget til hinder for, at en person både bestrider en stilling som bib-

Danmarks Biblioteker har derfor bedt Kulturstyrelsen om en kommentar til en sådan udvikling i forhold til Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 § 3 og specifikt til § 3.3 ‘Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund.’ Bladet har også bedt formændene for Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen, samt 2. og faglig næstformand i Danmarks Biblioteksforening – om en principiel kommentar til idéen.

lioteksleder og fx som kulturchef, hvorved forudsættes, at personen har en relevant faglig baggrund.” Christian Søndergård Christensen fremhæver desuden, at bemærkningerne alene er udtryk for styrelsens fortolkning af bibliotekslovens § 3 generelt betragtet. Styrelsen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag om en ændring af organiseringen for biblioteksvæsenet i Kalundborg Kommune, men, oplyser han, styrelsen har spurgt Kalundborg Kommune om, hvordan kommunen vil forholde sig med hensyn til stillingen som biblioteksleder i forbindelse med den planlagte organisationsændring.


D E B AT & K O M M E N TA R E R

Bibliotek uden leder hænger ikke sammen “Bibliotek uden bibliotekschef – det rimer ikke i mit hoved”, siger Kirsten Boelt, Danmarks Biblioteksforenings faglige næstformand og mediechef ved Aalborgbibliotekerne. For at holde fokus på tilbud og udvikling af den kulturinstitution, som benyttes allermest i kommunerne, er det ifølge hende helt nødvendigt og vigtigt, at der er en leder/chef. Hun fortsæt-

ter: “Jeg mener ikke, det er muligt at drive biblioteker sammen med en række andre funktioner, som ikke direkte er relaterede til biblioteksvirksomheden, og jeg mener afgjort, at der skal være én leder i kommunen, der har bibliotekets udvikling og drift som sin hovedopgave. Biblioteker er ikke en ‘transaktionsbaseret’ virksomhed som f. eks. SKAT, men en institution båret af værdier og med en samfundsmæssig betydning i forhold til at fremme borgernes adgang til oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at biblioteket har en leder, som har en dyb forståelse for bibliotekets mission og kan bringe den videre til forvaltning og ikke mindst politikere”. Kirsten Boelt slutter: “De rent administrative opgaver skal naturligvis løses så rationelt som muligt, og bliver det i fællesskab i den kommunale forvaltning, er det fint. Bibliotekets ve og vel er så vigtig en opgave, som fortjener stor omhyggelighed og opmærksomhed fra både ledelse og politikere.”

Biblioteket er ikke bare en udlånsstation Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Roskilde, vil ikke blande sig i selve ledelsesfunktionen. Men dét, han kunne frygte, er, at der uden en leder af biblioteket vil ske en uheldig underprioritering i forhold til de store muligheder som biblioteket rummer som aktiv informations-, kultur- og vidensvirksomhed mv. i kommunerne. “Behandles biblioteket som alle mulige andre

Det handler ikke om faggrænser Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, finder det generelt problematisk, at man kan overveje ikke at ansætte en bibliotekschef. Hun understreger over for Danmarks Biblioteker, at det ikke handler om faggrænser og brødnid. Pernille Drost anerkender, at også andre faggrupper kan levere biblioteksledere med ‘relevant faglig baggrund’, som det hedder i biblioteksloven § 3.3 om lederen af et folkebibliotek, men siger hun: “Det er vigtigt, at ledelsesopgaven ikke gøres til et besparelsesemne. Det skal også bibliotekets medarbejdere, bibliotekarer og andre herunder ledelsen, og politikere være

forvaltningsopgaver, fordi man feljagtigt tror, at her er der tale om en simpel udlånsstation, så får det ikke den effekt og betydning, det kan have”, mener Bibliotekschefforeningens formand. “Det er jo efterhånden sådan i dag, at biblioteket i stadig flere kommuner, er blevet til kommunens ansigt udadtil. Det er her man som borger møder kommunen direkte.” Mogens Vestergaard henviser i den sammenhæng til de mange typer af forskellige opgaver, som biblioteket varetager i dag i forhold til borgerne i tillæg til at være et sted for kulturoplevelser. “Her kommer borgerne selvfølgelig for at blive beriget, men her kommer borgerne i dag også som aktive medspillere og bidragydere på en lang række områder”, pointerer Vestergaard.

opmærksomme på.” Fordi, påpeger BFs formand, folkebibliotekerne har en anden virksomhedskarakter end mange andre kommunale opgaveområder. “I bibliotekslederens opgaveportefølje ligger tunge strategiske ledelsesopgaver afledt af kulturpolitikken og den kulturpolitiske udvikling. Opgaver som forudsætter stor viden og særlig indsigt i området. Aktuelt står bibliotekerne den nærmeste tid over for flere store udviklingsopgaver, der kræver strategiske ledelsesbeslutninger. Først og fremmest transformation af det traditionelle bibliotek til det fysisk/digitale bibliotek over etablering af Danskernes Digitale Bibliotek til KOMBIT, et nyt fælles bibliotekssystem”, siger hun. “Jeg tror, at nogle i forvaltningerne er blinde for, at bibliotekets ledelsesopgave er anderledes, at det her ikke alene handler om personaleledelse og almene administrative opgaver, og derfor vurderer, at man evt. kunne overtage ledelsen af biblioteket. Det kan man ikke uden at det berører kvaliteten”, mener Pernille Drost.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

31


A K T U E LT

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK går i dialog

Den 1. september skal folkebibliotekerne beslutte, om de ønsker at tilslutte sig Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). I slutningen af maj arrangerede DDB-koordinationsgruppen og DDB-sekretariatet tre dialogmøder for landets bibliotekschefer. Med præsentation af indholdet i og priserne på de basis- og tilvalgspakker, som DDB vil tilbyde folkebibliotekerne. På dialogmøderne drøftedes også konkret organiseringen af DDB’s faggrupper. Udfordringen er mangesidig – hvordan kan der opbygges en organisa-

tion i DDB, der repræsenterer alle, inddrager bibliotekernes bedste kompetencer, sikrer de fulde mandater og har den nødvendige legitimitet. Uden at organisationen bliver for voluminøs og uoverskuelig. Dialogmøderne har givet anledning til mange gode drøftelser, og budskabet er, at der er brug for en effektiv og enkel organisering med klare kommissorier for de enkelte gruppers opgaver, samt en proces for udvælgelse til arbejdsgrupper, som sikrer legitimitet og deltagelse af sektorens bedst kvalificerende profiler. Tilbudsproces juni-juli 2013 Efter dialogmøderne indarbejder DDBkoordinationsgruppen og DDB-sekretariatet input fra dialogmøderne og det endelige tilbud – en tilslutningsaftale – udsendes i begyndelsen af juli. Derud-

over vil DDB-sekretariatet sikre, at der i løbet af juni kommer et tilbud til alle folkebiblioteker om hjælp til udregning af priser m.m. Danbib og bibliotek.dk DDB-sekretariatet orienterede på møderne også om, at DDB arbejder på et fælles aftalegrundlag for Danbib og bibliotek.dk, og at DDB i den sammenhæng har fokus på at skabe endnu større gennemsigtighed i de ydelser, bibliotekerne aftager og de priser, de betaler for dem. Information om indhold og priser offentliggøres på danskernesdigitalebibliotek.dk

Lise Mikkelsen, specialkonsulent, DDB, Kulturstyrelsen

KOMBIT: valg af leverandør lige på trapperne Den 17. maj i år sluttede fristen for afgivelse af tilbud på udvikling, udrulning og drift af fælles bibliotekssystem til 88 kommuners folke- og skolebiblioteker. Ved fristens udløb havde KOMBIT modtaget to tilbud, oplyser KOMBIT’s site for biblioteksudbuddet http://bibudbud.dk/ I KOMBIT har man nu taget fat på at vurdere tilbuddene. Man forventer, at det varer nogle uger. Valget af leverandør forventes offentliggjort i juni. På nuværende tidspunkt bliver de indkomne tilbud gennemgået for at finde den bedst mulige løsning af Fælles Biblio-

tekssystem til kommunerne. Projektgruppen er, oplyses det på sitet, spændt på tilbudsgivers forslag til udrulningsplaner med kortlægning af, hvordan alle de 88 tilsluttede kommuner kommer på Fælles Bibliotekssystem i løbet af 2-3 år. I forbindelse med tilslutningsaftalen til KOMBIT afgav hver enkelt kommune tidligere et ønske om tidspunkt for lokal overgang til det nye system. Udrulning og implementeringsspørgsmålet har siden været diskuteret i projektets to følgegrupper: Advisory board og Organisationsfølgegruppen. Styregruppen har

på et møde den 24. april besluttet at kickstarte processen, som vil være et af emnerne på et Governance-seminar, som projektet afholder i september 2013 for de to følgegrupper. Her skal også drøftes på hvilken måde, kommunerne bedst inddrages i processen. Ifølge projektets tidsplan skal der være en udrulningsplan klar i foråret 2014, således at man i hver enkelt kommune kan planlægge og varsle lokale it-ansvarlige og leverandører omkring tidspunktet for ens egen kommunes overgang til det nye fælles system. /HN

Den sidste Biblioteksvejviser I november 2012 udkom Biblioteksvejviser 2012/ 2013. Den kan købes her i Danmarks Biblioteksforening (DB), og det har man kunnet siden 1971. Biblioteksvejviseren indeholder foruden faktaoplysninger om alle folke- og forskningsbiblioteker også oplysninger om mellemuddannelsernes biblioteker og de institutioner, organisationer, fagblade m.m., der er tilknyttet biblioteksvæsenet i Danmark. Ligeledes er de væsentligste nordiske og enkelte internationale institutioner og organisationer medtaget. Men udgave 2012/2013 blev den sidste. Abonnementstallet er faldet drastisk de sidste år, som det er tilfældet med de fleste telefonbøger og vejvisere. Derfor har vi valgt at nedlægge Biblioteksvejviseren i fysisk form og i stedet henvise til bibliotek.dk/ vejviser.

32

Det er altid vemodigt at nedlægge områder, man har arbejdet med i så mange år, men det er også et udtryk for udvikling. I dette tilfælde et spejl af den øvrige verden, hvor en fysisk udgivelse bliver erstattet af digitale løsninger. Tak for samarbejdet med redaktionsgruppen, landets biblioteker m.fl. og til alle vores abonnenter. Vi håber, I kan klare jer uden den traditionelle Biblioteksvejviser i fremtiden. Michel Steen-Hansen, direktør DB


BIBLIOTEKSRUMMET

BIBLIOTEKET, STED FOR SAMTALE Hvad er det, det fysiske rum kan tilbyde, som er så attraktivt, at borgerne stadig valfarter til det fysiske bibliotek? Brugernes adfærd og brug af det fysiske biblioteksrum er stadig et uudforsket område i bibliotekerne. Det bliver imidlertid til stadighed vigtigere end nogensinde at få den viden i en tid, hvor det fysiske udlån falder, den digitale brug vokser, og hvor besøgstallet paradoksalt nok stiger.

1. Mennesker, der kender hinanden og kommer på biblioteket sammen. 2. Mennesker, der mødes på biblioteket, som kender hinanden, og som snakker sammen. 3. Mennesker, der mødes på biblioteket, som ikke kender hinanden, men som falder i snak, eks. om en god bog, hjælper hinanden ved en pc, selvbetjeningsautomat osv.

Mange typer samtaler Bibliotekets magi og brugernes adfærd Vi biblioteksfolk tror nok, vi ved det. Biblioteksrummet har en magi, som vi ikke har sprog for, har Jens Thorhauge en gang sagt. Men er det tilstrækkeligt at sige til politikerne i tider, hvor alle er pressede på økonomien, og hvor der er kamp om de kommunale budgetter? Det var baggrunden for, at Fredericia Bibliotek i efteråret udbød et “7. semester projekt” i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) - “Mere viden om biblioteksbrugernes adfærd i det fysiske bibliotek”. En bibliotekarstuderende fra IVA observerede over to-tre uger brugernes adfærd. Dels gennem shadowing-metoden, dels efter sweeping-metoden. Han nåede at foretage observationer af 556 brugeres aktiviteter på forskellige tider af dagen og ugen. Den hyppigste aktivitet var: at stå/sidde og læse/kigge i en bog. Næsthyppigste aktivitet var måske lidt overraskende at ‘samtale’. Den studerende udfoldede registreringsbegrebet samtale og opdelte det i tre forskellige kategorier. Samtale mellem -

I tillæg til de konkrete observationer, som den bibliotekarstuderende har foretaget i biblioteksrummet i det daglige her i Fredericia, så foregår der også en fjerde samtale. En form for iscenesat samtale ved de mange biblioteksarrangementer, som bibliotekerne holder. Eksempelvis på vores arrangement om forholdene i 50’ernes Danmark efter foredraget med Gretelise Holm om hendes erindringsbog. Et arrangement biblioteket afholdt i samarbejde med det lokale dagblad om “7000 gode grunde til at være Fucking Flink” (Lars Ap), eller tre arrangementer om “7.000 gode grunde til at bo i Fredericia”. En arrangementsrække, hvor deltagerne insisterede på at fortsætte samtalerne på biblioteket efterfølgende. Og der er mange andre eksempler på samtaler – hvis vi tænker efter. Det unikke ved biblioteket er, at her kan alle komme, og i dets rum kan alle komme til orde. Noget kunne tyde på, at bibliotekerne såvel i den daglige åbningstid, som i sin arrangements- og læringsvirksomhed har en væsentlig funktion som sted og baggrund for Samtalen. Digitaliseringen til trods ser vi for alle aldre behovet for den

fysiske samtale. Behovet for det fysiske møde, hvor argumenter og det at lytte alt andet lige er mere nuanceret end i det digitale univers.

Den demokratiske samtale I en tid hvor vi taler om demokratiets krise og faldende deltagelse ved kommunalvalg og fald i medlemstal i politiske partier, er muligheden for og anledningen til den demokratiske samtale, i dens mange facetter, en nødvendighed for demokratiets beståen. At det faldende politiske engagement dog ikke er et tegn på, at borgerne ikke efterstræber fællesskaber – og ikke gerne vil den brede debat, det ses jo netop af de mange sociale medier i det digitale univers. Og det er måske også én af forklaringerne på, at borgerne til stadighed vælger det fysiske bibliotek til. Biblioteket er et generøst rum, der i sig selv appellerer til fælles ansvar – nemlig dét at tage vare på den fælles ejendom – materialerne, lokalerne, legetøjet på børnebiblioteket osv. Og at rummet så samtidig danner en mulighed for samtalen, lige fra small-talk til diskussionen om et (muligt) liv efter døden, er så yderligere en tilskyndelse og en forklaring på, at selv digitale indfødte synes, at biblioteket er stedet man kommer. SÅ: Hvis vi som samfund vil samtalen – så har vi brug for biblioteket! Jytte Bræmer, bibliotekschef i Fredericia, medlem af DBs repræsentantskab Foto: Flemming Lippke, Fredericia Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

33


DIGITALISERING

DIGITAL HJÆLP TIL VIRKSOMHEDER Bibliotekernes særlige kompetencer er attraktive for Erhvervsstyrelsen. På erhvervsområdet betyder den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at alle virksomheder skal kommunikere digitalt med det offentlige. For nogle af de mindre virksomheder er det en udfordring, og de kan nu få vejledning i at benytte de digitale muligheder på biblioteket.

E

rhvervsstyrelsen og Kulturstyrelsen indgik i 2012 en samarbejdsaftale, hvor bibliotekerne blev tiltænkt en særlig opgave med at gøre de mindre it-parate virksomheder i stand til at kommunikere digitalt med det offentlige. Et nyskabende samarbejde mellem de to styrelser. Det var den daværende IT- og Telestyrelse (nu en del af Digitaliseringsstyrelsen), der gjorde Erhvervsstyrelsen opmærksom på bibliotekernes særlige forudsætninger for at hjælpe mindre it-parate virksomheder med afsæt i de gode erfaringer på borgerområdet bl.a. med Lær mere IT-kampagnen mv. Et pilotforløb gennemført på seks biblioteker i 2012 viste således, at bibliotekerne kan hjælpe virksomheder i gang med kommunikation via computeren, og at virksomhederne sætter pris på den hjælp, de får. Det er Erhvervsstyrelsen rigtigt glad for, da det gennem samarbejdsaftalen nu er muligt at give de mindre virksomheder, der ikke føler sig sikre i den digitale kommunikation med det offentlige, en personlig vejledning på det lokale bibliotek tæt på deres virksomhed.

Det er ikke en bestemt branche, der har behov for hjælp, men det er mindre erhvervsdrivende fra både detailhandel, service og kreative fag. Tilbuddet gælder i øvrigt også frivillige foreninger – som i lighed med virksomhederne nu skal bruge digital signatur og benytte en digital postkasse. De er også meget velkomne og kan få assistance på biblioteket.

34

På begge punkter har bibliotekerne unikke kompetencer og erfaringer, både itpædagogisk og som informationsformidlere til borgere med begrænset eller ingen it-erfaring. Gennem en årrække har bibliotekerne med it-hjælp til borgere vist, at de kan varetage denne type opgaver. Disse ligger i naturlig forlængelse af bibliotekernes lovfæstede formål om formidling af kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Dertil gør bibliotekernes generelle serviceindstilling og det særlige forhold, at de kan tilbyde virksomheder hjælp i deres lokalmiljø, bibliotekerne til attraktive samarbejdspartnere for Erhvervsstyrelsen.

Undervisning på Centralbibliotekerne Kulturstyrelsen har støttet de kommuners biblioteker, der ønsker at etablere et tilbud for de mindre it-parate virksomheder med 20.000 kr., og endvidere er der lavet en aftale mellem Kulturstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Centralbibliotekerne om undervisning, formidling og netværk.

Slut med papir, konvolutter og frimærker Alle virksomheder skal i 2013 levere sin momsindberetning digitalt og tilgå den digitale postkasse ved hjælp af en digital signatur. Det betyder, at der ingen vej er uden om computeren. Også for de efterhånden relativt få virksomheder, der stadig foretrækker at levere indberetninger på papir. Mange mindre virksomheder benytter en bogholder eller revisor til sit papirarbejde, men nogle ordner ”papirarbejdet” selv, og enkelte af dem har nu behov for hjælp.

modtage papirkonvolutter fra det offentlige. Her kan de mindre it-parate virksomheder have forskellige udfordringer. Nogle mangler grundlæggende erfaring med at benytte computer, andre har svært ved at forstå og navigere i den offentlige kommunikation.

Attraktive bibliotekskompetencer – attraktive samarbejdspartnere På virksomhedsområdet er ambitionen 100 % digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige i takt med, at effektive digitale løsninger og lovgivningen er på plads. Det betyder, at det med udgangen af 2013 er slut med at sende momsindberetninger på papir og

Centralbibliotekerne og Erhvervsstyrelsen har i foråret 2013 samarbejdet om undervisning af medarbejdere fra biblioteker i hele 60 kommuner. Supportere fra Erhvervsstyrelsen har undervist i de ca. ti mest centrale digitale løsninger, som de mindre it-parate virksomheder kan forventes at benytte. Det er digital signatur,


digital postkasse og momsindberetning – der er obligatorisk for alle virksomheder – og enkelte almindelige løsninger som ikke alle, men mange benytter. Det er f.eks. ændring af virksomhedsoplysninger, sygedagpengerefusion og elektronisk faktura til det offentlige.

Hjælp til selvhjælp - klar nu og to år frem Bibliotekerne er nu klar til at hjælpe de lokale virksomheder, der har behov for personlig assistance. Virksomhederne er, som altid, selv ansvarlige for egen kommunikation med det offentlige. Det betyder, at bibliotekerne kan vise, hvordan den erhvervsdrivende skal gøre tingene, men den erhvervsdrivende er selv den udførende part. Med andre ord: Hjælp til selvhjælp. Det er forventningen, at dette behov for hjælp til virksomhederne med digital kommunikation på biblioteket nok vil findes i en overgangsfase på et par år, og aftalen løber da også to år frem – med mulighed for forlængelse, hvis relevant. Bibliotekerne er lige nu i gang med at etablere samarbejder og ’prøve af’ lokalt.

Kampagne på trapperne Efter sommerferien intensiveres bibliotekernes indsats bl.a. i forbindelse med en landsdækkende kampagne, når den digitale postkasse simpelthen bliver obligatorisk for virksomhederne. Centralbibliotekerne vil sammen med Kulturstyrelsen og Erhvervsstyrelsen understøtte markedsføring og styrke erfaringsudveksling mellem bibliotekerne på møder og i netværk. Se hvilke biblioteker, der er med her: www.virk.dk/bib og følg kampagnen senere på sommeren.

Få information om årets klassiker og idéer til lokale aktiviteter på www.klassikerdagen.dk

MED SØREN KIERKEGAARD PÅ KLASSIKERDAG 2013 Velkommen til åbningen tirsdag den 24. september kl. 17 til ca. 19 Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15

Program: Velkomst ved Klassikerkomitéen Festforelæsning ved Joakim Garff, forfatter og forskningslektor, lic.theol. Oplæsning – Tre forfattere om forførelse. Tre yngre danske forfattere læser hver især en tekst fra Kierkegaards Forførerens Dagbog og fra egne bøger. Forfatterne er: Stine Pilgaard, Kristina Stolz og Knud Romer. Arrangementet afholdes af Klassikerkomitéen i samarbejde med Hovedbiblioteket i Københavns Kommune og Danmarks Biblioteksforening – alle er velkomne.

Kjersti Lunde, projektleder, Erhvervsstyrelsen og John Nørskov Hansen, specialkonsulent, Gentofte Bibliotekerne

Klassikerdagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening. De står sammen med Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bag Klassikerdagen.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

35


Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!

Danmarks Biblioteker nr. 3, 2013  

Kulturmagasinet Danmarks Biblioteker, udgivet af Danmarks Biblioteksforening.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you