1.4 Pædagogisk arbejde 1.4.1 Professor Treschow og Indfødsskolen
Nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger ordsproget. Det samme kan man sige om Rønne. Derfor tog han arbejde som privatlærer for at forsørge sig selv. I forbindelse med sit undervisningsarbejde stiftede Rønne kendskab med sognepræsten ved Garnisons kirke, professor Herman Treschow, som Rønne i 1790 kalder „sin Ven, Velynder og Velgjører,“ og „hvis Hus har været mig som en Faders Hus.“30 Dermed blev livet lysere for Rønne. Treschow skaffede ham forskellige timer som religionslærer for officersbørn, og i 1788 ansatte han Rønne som lærer for sin egen søn.31 Rønne må have leveret en tilfredsstillende undervisning, for allerede året efter, 1789, skaffede Treschow ham en stilling som lærer ved Indfødsskolen32, der var en skole for unge piger etableret af Hoffet. Rønne skriver i sin dagbog, at han „nød mange behagelige, ja jeg havde nær sagt salige Timer med deres Undervisning33.“ Hvor glad Rønne var for denne undervisning, får vi et indtryk af gennem den tale, som han holdt, da han ved juletid 1790 skulle tage afsked med skolens elever og deres pårørende. Samtidig får vi gennem denne tale et indtryk af Rønnes syn på den opdragelse, der var en del af skolens opgave. Formålet for ham havde været „at tænde et Lys for de unge Sjæle og lede deres Ungdoms Trin, at bestyrke dem i Uskyldighed, at grundfæste Dyd og Religion i deres Hjerter, at ledsage dem til sand Hellighed, til usminket Gudsdyrkelse, til Lydighed mod Forældre og Foresatte, til Kjerlighed til alle.“34 Talen vidner om, at „hans Sjæl brænder for den helligste Pligt“ at føre de unge til „virksom Religiøsitet.“ Men det specifik kristelige klargøres ikke. At talen virkede gribende på såvel tilhørerne som på ham selv, glemmer han ikke at notere: „alle Tilstedeværende (Forældre, Lærere, Elever og Skolens Støtter, deriblandt Prof. Treschow), baade unge og gamle, fløde hen i Taarer, og jeg var saa rørt, at jeg næppe kunde tale.“35 Forinden afskedstalen havde Rønne eksamineret de 30 unge piger i „Religionens saavel theoretiske som praktiske og historiske Deel; endnu spurgte jeg dem lidet i Sjælelæren, og Tiden var allerede forløben.“36 1.4.2 Teologisk kandidat - Jyllandsrejsen
Set i forhold til samtidens teologiske studenter, var Rønne ikke nogen hurtigløber. Efter seks års studier, der i datiden var ca. 50% over gennemsnittet, indstillede han sig til den teologiske eksamen. Den 2. og 3. april 1790 var han til skriftlig eksamen, som han bestod med udmærkelse, og den 22. april s.å. kunne han kalde sig teologisk kandidat.
BA R N D OM O G U NG D OM
27