Page 1

En avis om dyr, mad og miljø

Nr. 1 maj 2013

Grise får familiebesøg Shane slipper køerne løs

Timm Vladimir serverer for drengene Lav mad over bål


Typiske spørgsmål til økologi

Kan økologerne ikke blot sprøjte om natten?

Kommer økologisk oksekød fra malkekøer?

Det er forskelligt. Hakket kød stammer ofte fra malkekøer, som egner sig glimrende til formålet. Kødet fra modne dyr rummer megen smag, og køerne har levet et godt økologisk liv. Stege og bøffer fremstilles derimod ofte af yngre dyr – som rummer mere naturlig mørhed og giver særligt gode bøffer. På den måde udvælges de bedste dyr afhængig af, hvad kødet skal bruges til. Det er god økologisk tankegang at bruge ressourcerne bedst muligt.

Fryser øko–grise om vinteren?

Normalt ikke. Søer og smågrise har en hytte at bo i, og de vælger selv, om de vil gå ud, og det gør de ofte. Selv om moderne grise ikke har meget pels, har de stadig et fedtlag på kroppen, som isolerer dem. Inde i hytten er der halm, og soen – som kan veje op imod 300 kg – kan godt give smågrisene den varme, de har brug for. Når de er helt små, er de dog meget afhængige af soens omsorg. Grisene har faktisk større problemer med regn og varme. På regnvejrsdage kryber de derfor ofte i ly i hytten, og om sommeren er der krav om, at de skal have adgang til et bruse- eller sølebad, så de kan køle sig – og bruge mudderet som solcreme.

Hvorfor er økologiske grise ikke på graes hele deres liv? Det skyldes hensynet til miljøet. Grise har det rigtig godt, hvis de får lov til at gå udenfor og rode i jorden. De er imidlertid så effektive til at rode i jorden, at selv en lille flok grise på kort tid kan fjerne alle planter på en mark. Uden planterne til at opsuge grisenes gødning er der øget risiko for forurening af søer og vandløb. Derfor har man valgt et kompromis, hvor grisene lever den første tid af deres liv på marken med soen, mens de større grise kommer i en stald med rigelig halm og adgang til at gå ud i frisk luft. Dermed beskyttes miljøet, og grisene har stadig et godt liv. Der foretages dog løbende forsøg på at finde nye metoder, så de økologiske grise kan leve en længere del af deres liv på markerne.

Nej, så nemt er det ikke. Statens kontrollører er erfarne fagfolk, og de kan godt se på en mark, om den har været sprøjtet. Blandt andet har økologiske marker en langt højere biodiversitet med mange forskellige planter, som gror i bunden af en kornmark – netop fordi de ikke er sprøjtet væk. Økologiske landmænd skal også fremvise deres regnskab for kontrollen, og de kan ikke trække sprøjtemidler fra i regnskabet. Det er blot nogle af de mange metoder, som kontrollen bruger. Hertil kommer, at det at blive økologisk landmand er en besværlig proces, som man går frivilligt ind i. Så hvorfor snyde, når omlægningen er lykkedes?

Har øko–svin mere plads end andre svin?

Ja. Indtil grisene er 7 uger gamle bor de i hytter på marken og har al den plads, de kan ønske sig. Når de bliver ældre, kommer de i en stald, hvor pladsen afhænger af, hvor store grisene er. Jo større grise, jo mere plads. Store grise på 100 kg skal have mindst 2,3 m². Umiddelbart lyder det måske ikke af så meget, men det er 3½ gange mere end konventionelle grise har. Grise er flokdyr og en del af grisene i flokken hygger sig tit på en mindre del af arealet. Derfor er der ofte god plads til at boltre sig, når en gris får lyst til at bevæge sig lidt mere end de andre.

Er det rigtigt, at økologiske dyr ikke må få medicin?

Nej, økologisk kvæg og svin må få samme typer medicin, som andre landbrugsdyr, men medicinen må kun gives, når en dyrlæge har konstateret, at dyret har en konkret sygdom. I forhold til konventionelt landbrug skal dyrene bagefter tilbageholdes dobbelt så lang tid, inden de må slagtes. Hvis dyrene slagtes før – eller har fået mere end to behandlinger – kan kødet ikke sælges som økologisk kød. Derfor er økologiske landmænd generelt meget opmærksomme på at forebygge og holde dyrene sunde for at undgå at bruge medicin.

Er der også økologiske grise som dør, mens de er små? Ja, grise føder mange unger, og det er umuligt helt at undgå, at nogle dør, mens de er små. Når det sker, har det dog nogle gange andre årsager end hos konventionelle grise. Således har nogle økologiske landmænd problemer med at holde sultne ræve på afstand. Rovfugle kan også være et problem, og ulve bliver det måske i fremtiden. Søer, som går frit rundt, kan også ved en fejl komme til at lægge sig på en gris. Der gennemføres i disse år flere forsøg på at øge overlevelsen af grisene. Allervigtigst er dog, at økologiske grise har et godt liv – uanset om de lever, til de skal slagtes – eller de lever kortere.


Økologi med kød på

INDHOLD 4 Velkommen til et godt griseliv Grise med krølle på halen gør indtryk på byfamilie.

Danskerne er verdensmestre i økologi. Vi spiser, køber og bruger flere penge på økologiske varer end befolkninger i andre lande. Øverst på ind-

6 Øko-grise gi’r arbejdsglæde Jesper Adler fortæller om sin hverdag som økologisk svineproducent.

købslisten, over de økologiske varer vi putter i indkøbskurven, ligger havregryn, mælk og æg, mens forbruget af økologisk kød er mere begrænset. Denne avis sætter spot på kødet med

8 Timm Vladimir laver hulemad til drengene

artikler om hverdagen hos de økologiske landmænd og deres dyr, ligesom du får inspiration til, hvordan du

10 Hvor sidder koteletten?

Bliv klogere på, hvor kødet sidder på grisen.

anvender kødet i din dagligdag. Dyrevelfærd, miljø og kvalitet hedder stikordene, men der bliver ikke

12 Besøg de økologiske dyr

Der er mange muligheder for at besøge et økologisk landbrug. Kik med i kalenderen.

kun malet skønmalerier. De kritiske spørgsmål og kolde fakta får også plads. Vi kalder det økologi med kød på.

13 Mad over bål

Få inspiration til at lave mad i det fri.

Bag udgivelsen står en producentforening for økologiske kvæg- og svineproducenter. Formålet er at vise virkeligheden – og gøre børn og

16 Niels hjælper med at redde drikkevandet Vandværkerne i de store byer betaler for at undgå pesticider i vandet.

voksne klogere på økologisk kød fra jord til bord.

18 En verden af muh-ligheder

Bliv klogere på, hvor kødet sidder på kvæget.

20 Mad fra den nordiske køkkenhave Opskrifter på klassiske retter i en let og sommerlig fortolkning.

22 Kender du øko-typen? 24 Shanes fagre nye verden Shane Brox slipper fantasien og køerne løs i et eventyr befolket med finurlige figurer.

Kampagnen er støttet af EU og Fødevareministeriet

Øko&gris er udgivet af producentforeningen Friland Økologi Fmba med støtte af Fødevareministeriet og EU Udgivet i maj 2013 | Oplag 120.000 | Redaktion Lene Mikkelsen Walsh, Michael Borgen, Randi Kok, Maria Bast (ansv.) FORSIDEFOTO Pia Enghild | Layout Lene Villum Nielsen, Anette Engbo Christiansen | Tryk Greentech Rotaprint

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 3


Velkommen til et godt griseliv Familien Wulff Lassen fra Valby tog på landet for at se, hvordan økologiske grise lever, inden de ender som frikadeller på spisebordet. Trods bidende kulde blev besøget en varm oplevelse. Tekst: Lene Mikkelsen Walsh / Foto: Steffen Stamp

"Det kunne vaere sjovt at få den med hjem,” siger Emma på fem år, der forelsker sig i den nyfødte gris. Hverken hendes far Kim Lassen (th) eller landmand Jesper Adler (tv) er dog helt med på idéen.

Indrømmet, det ville nok have været sjovere, hvis græsset var grønt, solen skinnede og termometeret stod lidt højere. Men sådan opfører vejret sig ikke denne dag i det tidlige forår, hvor familien Wulff Lassen besøger Gelstrupgård i Odsherred. Her har frosten stadig tag i et tyndt lag sne – og de fleste af gårdens grise putter sig i de varme hytter på marken eller i den nystrøede halm i stalden. Omvendt bliver dagen et bevis på, at dyrevelfærd gælder året rundt, erfarer byfamilien. Familien består af 32-årige Henriette, der arbejder som sekretær, 33-årige Kim, som er it-udvikler i et webbureau samt parrets to døtre Emma på fem og Astrid på tre år. Henriette ser sig selv som familiens største tilhænger af økologi, mens Kim ifølge hende er tilbøjelig til at skele mere til

4 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø

prisen, når de handler. Selv oplever Kim sig positiv over for økologi – ”men ikke religiøs.” Fælles for parret er, at de gerne vil vise deres børn, hvor maden kommer fra.

Mødet mellem by og land Efter en times kørsel fra Valby ankommer familien til Gelstrupgård, som ligger i et smukt bakket landskab ved Isefjorden. Her bliver far, mor og børn modtaget af landmand Jesper Adler, der viser rundt og fortæller om sin økologiske svineproduktion. Selvom klokken kun er 13, har landmanden allerede en lang arbejdsdag bag sig. Siden klokken 6 har han været ude ved hytterne på marken.

”Jeg vidste, at der var en so, som skulle fare (føde). Det er vigtigt at holde ekstra opsyn med de nyfødte grise i denne kulde. Hvis en af dem fryser, tager jeg den ind på maven og bringer den hjem i vores varme fyrrum, så går der kun et par timer, før den hopper rundt. Men det var heldigvis ikke nødvendigt denne gang,” fortæller han og høster allerede store øjne fra pigerne. Første step på rundvisningen går nemlig til soen med de nyfødte grise. På vejen over de bakkede marker passerer de andre søer og grise, der trods kulden gerne tager en løbetur i det fri. ”Det kan tage timevis at fange en gris,” besvarer Jesper Adler familiens fascination af de adrætte grise.


Emma og Astrid holder dog godt fast i far og mor, for de store søer på op til 300 kg kan se lidt skræmmende ud. ”De gør ingenting,” forsikrer Jesper Adler og sætter sig på hug ved en flok søer og grise, der er gået ombord i en bunke græsensilage. Selvom dyrene gerne vil æde og rode i grovfoderet, kommer de nysgerrigt hen til familien og landmanden, så Emma, der er den ældste og modigste af pigerne, får lejlighed til at klappe en so – der har stride hår ”som en tandbørste,” konstaterer hun.

Søde, bløde pattegrise Fremme ved de nyfødte grise, får pigerne lov til at komme ned i hyttens halm til de 13 pattegrise, der ikke engang er en dag gamle og helst ligger ved deres mors varme patter.

Bagerst har grisene et overdækket område med gulvvarme og altid frisk halm.

"

Fedt at se, at grisene har det godt. Det giver en god fornemmelse, når vi handler og spiser. Jesper Adler og hans tidligere hustru har selv tegnet stalden, så den lever op til den bedst mulige dyrevelfærd, og de krav, der

Emma har fået lov til at komme ind til et kuld grise, der ikke engang er fyldt et døgn.

Alle grise på gården bliver født i hytterne på marken. Her opholder de sig i minimum syv uger, mens de dier hos deres mor. Herefter bliver de flyttet ned i stalden – hvor dagens rundvisning er nået til. I stalden bliver so og grise skilt. Moderen indgår i en ny cyklus, bliver insemineret og kommer tilbage på marken, mens de fleste smågrise ender som slagtesvin. Dvs. at de opvokser i stalden inddelt i aldersgrupper, indtil de har nået en vægt på 120 kg efter ca. 180 dage. Herefter køres de til slagteriet. Gelstupgård producerer ca. 4.000 slagtesvin om året. Centralt i den åbne stald er en bred arbejdsgang, og på hver side ligger svinestierne med et åbent areal ud mod gangen.

”Vi skal passe godt på det hele.” ”Det handler om at gøre en lille forskel,” supplerer Kim.

Børnene skal laere, hvor maden kommer fra

Økologisk eller ej, så hører frikadeller og andre retter af hakket kød til familiens foretrukne, så der bliver brugt meget svinekød i Valby. Kim har denne dag fået nedbrudt sin barndoms fordomme om svineavl. Den stammer blandt andet fra en udflugt i 10 års alderen.

Når den isolerede hytte er lukket, holder den en temperatur på 15 grader, men åben som nu kommer pattegrisene hurtigt til fryse, så opholdet bliver kortere, end Emma ønsker.

Livet i stalden

”Vi vælger økologiske fødevarer, fordi det er godt for dyrene og miljøet – men også for os selv, fordi vi har en fornemmelse af, at det er sundere, selvom det ikke er bevist. Det er sådan et blødt område,” funderer Henriette og konkluderer:

Hverken Henriette eller Kim kan dog smage forskel på økologisk og konventionelt kød – det kan landmanden Jesper Adler i øvrigt heller ikke, han mener dog at kunne se forskel i kødets farve og fasthed.

Modsat soen er grisene ”søde og bløde,” og ”det kunne være sjovt, at få én med hjem,” mener Emma, mens Astrid helst bliver på sin mors arm – men med et stort smil på læben.

Til gengæld kan familien studere, hvordan en anden so med mælkefyldte patter er i gang med at bygge rede i nabohytten. Hun skraber en fordybning med forbenene og henter halm i munden, som hun bærer til reden. I nat er det nemlig hendes tur til at fare, forklarer Jesper Adler, der nyder at se søer og grise udfolde deres naturlige adfærd.

”Vi er ikke fanatiske, men køber alle de økologiske varer, vi har mulighed for. Siden vi har fået børn, har vi fx kun drukket økologisk mælk,” tilføjer Kim.

”Jeg husker stadig den ulidelige lugt i den indelukkede svinestald. Her har jeg oplevet helt andre forhold,” siger han. Sidst men ikke mindst ønsker parret at lære deres børn om, hvor maden kommer fra, men de oplever mulighederne begrænsede. stilles til økologisk svineproduktion om masser af plads og adgang til at bevæge sig frit inde og ude. ”Grisene ser ud til at hygge sig,” lyder skudsmålet fra Henriette og Kim.

Familiens øko-valg

Efter den udendørs rundvisning finder familien varmen i gårdens møde- og kontorbygning. Jesper Adler byder på kaffe og kakao – og plads til, at synspunkter om økologi kan mødes over langbordet.

”Vi kan gå op i Zoologisk Have, hvor der står to køer. Vi har også været på bondegårdsferie, hvor der var forskellige dyr for hyggens skyld. Vi har aldrig oplevet en rigtig produktion før, men det er fedt at se, at grisene har det godt. Det giver en god fornemmelse, når vi handler og spiser,” siger Henriette.

Valby-familen foretager alle dagligvareindkøb via internettet. ”Vi er nok lidt dovne og ønsker ikke at bruge vores tid efter arbejde i butikker med trætte børn, derfor køber vi ind på nettet en gang om ugen. Vores varer bliver bragt til døren dagen efter bestilling. For os er det den bedste opfindelse, der nogensinde er lavet,” siger Henriette.

››Besøg Gelstrupgård Flere gange om året er der "åbent hus" på Gelstrupgård. Skoleklasser og andre grupper er desuden velkomne til at aftale et besøg. Laes mere på gelstrupgaard–oeko.dk - – andre landbrug holder også åbne gårddage – se omtale s. 12.

Henriette, der holder Astrid i hånden, og Kim med Emma i hånden, besøger Jesper Adler for at se, hvordan de økologiske grise lever.

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 5


Nysgerrige grise og søer, der tumler og roder i jorden året rundt, har gjort landmandslivet lykkeligere.

Øko-grise gi’r arbejdsglæde Det er ikke kun grisene, der har fået et bedre liv, siden Gelstrupgård blev økologisk i 2006. Også gårdens ejer Jesper Adler er mere tilfreds, selvom arbejdsbyrden er blevet større. Tekst: Lene Mikkelsen Walsh / Foto: Steffen Stamp

”Når man taler svineavl, så er der meget stor forskel på økologisk og konventionel produktion, især når det gælder dyrevelfærd,” siger landmand Jesper Adler, der ved, hvad han taler om. Han har nemlig arbejdet med grise det meste af sit arbejdsliv. De første 20 år som konventionel landmand med opdræt af smågrise, men siden 2006 som økologisk producent af slagtesvin. Omdrejningspunktet har altid været bakkelandskabet omkring den nuværende Gelstrupgård i Odsherred. Men historien begynder på nabogården, som Jesper

››Griseordbog

At fare|betyder at føde – en so er drægtig (gravid) i 3 måneder, 3 uger og 3 dage. Den får typisk 12-14 grise. En pattegris|er en lille gris, der stadig dier hos soen. En So|er en hungris, der har faret et eller flere kuld grise. Smågrise|er en betegnelse for grise op til 30 kg. Herefter er de slagtesvin. En orne|er en voksen hangris. (På Gelstrupgård og i lignende produktioner holder man ikke orner til avl. I stedet bliver søerne insemineret, altså kunstigt befrugtet).

6 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø

Adlers forældre købte midt i 1960’erne, da han var 5-6 år gammel. I 1986 overtog Jesper Adler driften. ”I begyndelsen drev vi en intensiv produktion af smågrise på stald. Søerne stod fikserede i bøjler i ugevis. Jeg husker en dag, jeg stolt viste stalden frem til min 85-årige morfar, og hans kommentar var: Og hvad har du egentlig tænkt dig, de grise skal lave?” fortæller Jesper og tilføjer: ”Dengang kunne jeg slet ikke se, hvordan det praktisk og økonomisk kunne lade sig gøre at slippe dem løs.”

En gylt|er en drægtig hungris, som endnu ikke har faret første gang. En polt|er en hungris, som aldrig har været drægtigt. En galt|er en kastreret hangris. Slagtesvin|er en fællesbetegnelse for galte og polte, der produceres til slagtning. I praksis kan de være mellem 2½-6 måneder gamle. På Gelstrupgård kommer svinene typisk til slagtning, når de er 180 dage gamle og har nået en vægt på 120 kg.


for is dagen lang. I løbet af dagen skal grisene – på marken og i stalden – naturligvis have foder og frisk halm. Hertil kommer alle de andre gøremål, der er på en gård året rundt. Fx flyttes alle hytter, søer og grise Vi har et moralsk ansvar en gang om året til en ny mark, over for grisene og naturen. så de kan komme på frisk græs – den gamle mark, som grisene mere eller mingradvis form. I 1999 startede omlægnindre har gravet op, bliver sået til med korn. gen af markerne, og i 2006 blev svineproAlene denne årlige flytning tager let en duktionen også økologisk – med sohytter uges tid. på markerne og en spritny stald, hvor dyrevelfærden for grisene var i top. Endelig bruger Jesper Adler gerne tid på at vise børnehaver, skoleklasser og andre For at få plads til at dyrke eget foder og gæster rundt på gården. Ca. 3.000 gæstede have grise på græs har Jesper Adler købt sidste år Gelstrupgård. yderligere to gårde i nabolaget. Jespers ekskone havde det også svært med produktionsforholdene. Parret eksperimenterede med nye metoder og tanken om at gå over til økologisk produktion tog

"

Daglig glaede og hårdt arbejde Grise med krølle på halen, der leger, tumler og roder i jorden. Søer, der bygger rede eller hopper frejdigt rundt på marken, er nogle af de hverdagsoplevelser, der har gjort landmandslivet lykkeligere. Men økologisk svineproduktion er ikke en guldgrube, ligesom det er meget arbejdskrævede at holde grise på græs, fortæller Jesper Adler. Derfor har han fire ansatte – på en konventionel gård ville en person kunne passe det samme antal grise, forklarer han. Omvendt er netop nærvær og opmærksomhed på dyrenes daglige trivsel hele hemmeligheden ved at drive økologisk produktion. ”Dygtige medarbejdere betyder alt, ligesom der skal være ressourcer til det uforudsete,” siger han. En almindelig arbejdsdag begynder tidligt om morgenen, hvor alle 80 hytter på markerne skal gennemgås for at se, om søer og grise har det godt – her i vintertiden, skal samme antal drikkekar desuden holdes fri

Nærvær og opmærksomhed på dyrenes daglige trivsel er hele hemmeligheden ved at drive økologisk svineproduktion, mener Jesper Adler, der har fire ansatte på gården.

Virkelig og visioner

I øjeblikket er der cirka 1.500 grise og 200 søer på Gelstrupgård, men på grund af prisstigninger på økologisk foder, skærer Jesper Adler lidt i produktionen, så Gelstrupgård i år kun vil producere ca. 3.200 slagtesvin mod 4.000 sidste år. Svinene leveres til Friland A/S. ”Økonomien i en produktion som min er meget svingende,” siger han og ærgrer sig over, at salget af økologisk svinekød i Danmark faktisk er meget småt – mindre end én procent af det svinekød, vi spiser. Han har dog ikke et sekund fortrudt omlægningen til økologi på Gelstrupgård, for som han siger: ”Vi har et moralsk ansvar over for grisene og naturen.” Apropos naturen og miljøet, så er hans næste vision at opstille solceller, selvom gårdens samlede strømforbrug allerede er meget lavt – svarende til hvad en konventionel gård på samme størrelse ville bruge alene på ventilationsanlæg. ”Jeg kan godt lide at eksperimentere og være del af en bevægelse, der gør tingene lidt anderledes,” smiler han.

››Øko-regler Der findes en lang raekke regler for svinehold på økologiske gårde. Reglerne, der skal sikre en høj dyrevelfaerd, handler om fodring, ude- og indeforhold og afgraesning. Her er nogle af de vigtigste krav: • Alle økologiske grise fødes i hytter på friland. Grisene må ikke fjernes fra deres mor, før de er min. syv uger gamle. • Økologiske svin har mere plads end konventionelle og adgang til udendørs arealer året rundt. • Søerne skal på græs min. fra 15. april til 1. november. I vinterperioden kan de lukkes ind, men det er forbudt at fiksere dem. • Det er forbudt at kupere grisenes haler og slibe deres tænder. • Grisenes foder skal være økologisk (min. 95 procent). Foder må ikke indeholde GMO (gensplejsede planter). • Alle grise skal fodres med grovfoder fx græs, ensilage eller rodfrugter. De skal desuden have adgang til rodemateriale som halm, så de kan udfolde deres naturlige adfærd. • Om sommeren skal grisene have mulighed for at komme i skygge og læ samt mulighed for at afkøle sig enten ved brusebad eller mudderbad. Året rundt skal de have adgang til drikkevand. • Der må kun gives medicin efter tilsyn af dyrlæge. • Slagtesvin må ikke transporteres i mere end 8 timer til slagteriet.


Timm Vladimir laver hulemad til drengene ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker kød. Der er noget råt og primalt over at spise en saftig bøf, og det er måske derfor, at vi mænd har en forkærlighed for kød. Det kalder på vores indre hulemand. Dermed ikke sagt, at kvinder ikke kan lide kød og fedtkanter! På vores “Bøf & Bajere”-kurser, hvor vi netop laver masser af kød og tykke sovser, har vi lige så mange kvindelige som mandlige gæster. Så vær ikke bange for at servere disse herreretter for kone, kæreste eller veninder.”

Svinebolcher

6-8 personer

”Svinebolcherne her vækker opsigt ved deres blotte, gyldenristede tilstedeværelse. Man ved ikke helt, hvad der gemmer sig inde bag den sprøde overflade. man VED bare, det er godt.”

Saltlage 50 g akaciehonning 4 laurbærblade 1 håndfuld korianderfrø 3 store rosmarinstilke 3 store timianstilke 2 spsk sorte peberkorn 140 g salt 2 l vand

Tekst og foto: timm Vladimir

2 kg (saltet) svinebryst eller slag skåret i stykker á 10 x 10 cm (spørg evt. slagteren) En dusk persille 4 laurbærblade 2 duske frisk timian 4-5 hele allehåndekorn 20 sorte peberkorn 2 enebær 2 hvidløg 2 løg, skåret i halve 4 spsk andefedt Salt og peber 1 l neutral olie Mel 3 æg Rasp, gerne Pankorasp

Giv alle ingredienser til saltlagen et hurtigt opkog, indtil salt og honning er opløst. Tag lagen af varmen og køl den helt ned. Læg svinekødet i lagen og stil det på køl i 10-20 timer. Du kan sagtens lave lagen i forvejen; den kan holde sig på køl i tre dage. Kødet saltes natten over og kommes derefter i en gryde med koldt vand. Urter og krydderier tilsættes, og det hele bringes i kog. Skru straks ned og lad gryden simre i 2½-3 timer, indtil kødet er helt mørt og falder fra hinanden. Tag kødet op og lad lagen koge ned med urterne til et par deciliter. Riv kødet fra hinanden med to gafler og sørg for, der ikke er benrester eller for store stykker ren fedt imellem. Tilsæt lidt af den nedkogte, siede braiseringslage og smag til med andefedt, salt og peber.

Timm Vladimir

Foto: Anders Skovshoved

tter og den tograf, globetro fo r, le il sp ue Sk tlen som til at vind e ti førs te dansker 2012 sin eg en 3. Etablerede i TV på ef ch er er Mast en," der tilbyd Vladimir s Køkk madskole "Timm ts. ekøkken og even madkur ser, skol n.d ke k mmvladimir skøk Laes mere på ti

Nu har du en rillette, som sagtens bare kan spises på et godt stykke brød med cornichoner, rødbede og sennep eller bare med et drys friske urter på. Put rilletten i et stort patentglas og dæk overfladen med et tyndt lag smeltet andefedt, så kan den sagtens holde sig en uges tid eller mere. MEN - jeg går lige skridtet lidt videre her og bruger den gode rillette til nogle helt fantastiske, sprøde “svinebolcher,” som altid giver kredit på respektkontoen, når der er gutter på besøg.

Varm 1 liter neutral olie (eller fritureolie) op i en sautérpande eller gryde, til olien er 180 grader. Har du ikke et termometer, kan du bruge det gode gamle tændstikstrick: Det skal syde let omkring tændstikken (husk, det ikke må være svovlenden, du stikker ned i olien). Rilletten formes til kugler på størrelse med store hønseæg og vendes først i mel, dernæst i pisket æg og til sidst i rasp. Kan du få fat i den japanske Pankorasp, løftes niveauet betragteligt, for svinebolcherne bliver ekstra sprøde med disse fine brødflager. Men almindelig god rasp er slet ikke dårligt. Læg nu de panerede kugler i den varme olie og fritér dem 3-4 minutter på hver side, eller til de er blevet flot brune. Læg kun 4-5 kugler i ad gangen, så olien beholder varmen. Servér dem straks med et sprøjt frisk lime og en chilimayonnaise eller dagen efter i en svinagtig sandwich.


Bearnaiseessens ½ flaske hvidvin 6 pillede estragonstilke (gem bladene til selve bearnaisen) 6-8 peberkorn 3 skalotteløg i tyndtskårne skiver 1 laurbærblad Hæld alle ingredienser i gryden, bring i kog og reducér til ca. halv mængde. Sigt væsken over i en skål og smid urterne ud. Bearnaiseessensen kan holde sig en uges tid på køl og kan derfor med fordel laves i forvejen.

Bearnaise 3 æggeblommer 2 spsk bearnaiseessens 150 g klaret smør Bladene fra minimum 6 estragonstilke - gerne flere Smelt smørret ved lav varme, tag af varmen og hæld forsigtigt det klarede smør i toppen af gryden fra, så vallen (det uklare grums i bunden) skilles fra. Pisk de 3 æggeblommer i en gryde sammen med essensen, til massen er hvid og luftig. Sæt gryden over varmen på allerlaveste blus. Der skal piskes hele tiden fra nu af! Ikke febrilsk, men hele tiden. Lad massen tykne endnu mere på varmen og sørg for at tage gryden af blusset med jævne mellemrum, så den ikke skiller. Tilsæt det klarede smør, først dråbevis, senere i skefulde, stadig under kraftig piskning. Smørret skal være helt rørt ud i massen, inden du tilsætter mere. Når du har opnået din favoritkonsistens, så tilsæt en håndfuld estragonblade og smag på bearnaisen. Den skal smage af smør, ikke af æg. Gør den det, så justér med salt og flere estragonblade. Hæld bearnaisen over i en håndvarm skål, så massen ikke skiller, mens du anretter. Sørg for at røre lidt i den af og til.

Ribeye

Ribeye med bearnaise og syltede svampe

2 personer

”Mange har opfattelsen af, at bearnaise er svær at lave. Det er (til dels) forkert. Bearnaise er faktisk en af de nemmere saucer at gå til, og den tager reelt kun 8-10 minutter at lave. Mange andre saucer kræver reducering og meget længere tilberedningstid.

en hjemmelavet bearnaise smager altså æoner bedre end pulverversionen. Det er blot varmen, du skal passe på. Sæt gryden på den lavest mulige varme i 2 minutter. tag den af 2 minutter og fortsæt på den måde til konsistens og temperatur er, som du kan lide det - så skal det nok gå alt sammen. De syltede svampe er hurtige og lette at lave og giver et dejlig syrligt modspil til den fede bearnaise.”

Syltede svampe 5 dl æblecidereddike (anden eddike kan også bruges) 4 spsk honning 3 stilke frisk timian Saft af ½ appelsin 1 tsk hel sort peber 200 g kejserhatte (svampene kan udskiftes med andre faste svampe, der er i sæson) Bring eddike og honning i kog i en gryde sammen med timian, appelsinsaft og peber. Lad simre ca. 10 minutter, til der er omkring 3 dl væske tilbage. Rengør svampene, enten med en pensel eller med en lillebitte smule rindende vand, og del dem i mindre stykker, hvis de er store. Tilsæt svampene til lagen og lad simre under låg i 3 minutter. Tag gryden af blusset og lad det hele køle ned. Svampene kan spises med det samme, men bliver kun bedre af at trække et døgns tid. Faktisk kan de holde sig i flere uger i et lukket patentglas, så lav bare en ekstra portion, så du har til senere.

2 ribeye-bøffer (de tykkeste, du kan finde) eller 2 entrecôte-bøffer Olivenolie Smør Et par kviste frisk timian 2 fed hvidløg i skiver Salt og peber Tag bøfferne ud af køleskabet, mindst 1 time inden du skal tilberede dem. Salt dem grundigt allerede nu. Dette er med til at holde på saften, når du steger dem. Varm olien op på en stor pande ved medium varme. (Begge ribeyes skal kunne være der med lidt luft omkring sig). Når olien er varm, lægges bøfferne på panden og brunes godt af; 1 minut på hver side. Tilsæt nu en god klat smør, frisk timian og hvidløg til panden og skru ned for varmen. Urterne vil afgive masser af smag til smørret, som langsomt siver ind i kødet. Når smørret er smeltet, tager du en stor ske og begynder at overøse bøfferne med smørret. Løft panden i den ene side, så smørret samler sig, og du bedre kan få fat i det. Vend bøfferne efter 1 minut og giv dem endnu 1 minut, mens du fortsat øser smør på dem. Tag bøfferne af panden (centrumtemperaturen skal være ca. 50 grader) og lad dem hvile i 4-6 minutter. Servér med din hjemmelavede bearnaise og de syltede svampe. Pynt eventuelt med brombær og rugbrøds-crumble af smuldret, ristet rugbrød.

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 9


Hvor sidder koteletten på grisen? Mange børn og voksne stiller ofte spørgsmålet, hvad skal vi have at spise i aften? Svaret kan vaere koteletter, frikadeller og stegt flaesk, men de faerreste taenker over, hvor kødet kommer fra.

Økologisk svinekød

Brug illustrationen til at blive klog på, hvor kødet sidder på grisen. Og hent gode råd om tilberedning af den valgte udskaering.

››Bliv klog på dit økologiske svinekød Forende Svinebov|anvendes oftest til hakket kød, som får en fedtprocent på 8-12%. Kan ligeledes skæres til tern og anvendes i sammenkogte retter.

Nakkefilet

Slag|sidder under mørbraden og foran bagenden. Anvendes til rullesteg og rullepølse.

Midterstykke

Forende

Svinekam|kan bruges til flæskesteg, rids sværen, kan steges med ben eller uden ben. Svinekoteletter|skæres af svinekammen, som er fri for svær og ben. Skæres i skiver på 1, 2 eller 3 cm’s tykkelse, kaldes for kotelet, fadkotelet, herregårdskotelet eller skaftkotelet. Svinemørbrad|sidder under kammen hen mod skinken. Svinemørbrad steges hel eller i skiver som mørbradbøffer. Ribbensteg|skæres af midtersiden. Ribbenstegen kan skæres i skiver på ca. ½-1 cm til flæsk. Svinebryst i skiver|er brystsiden, hvor ribbenene skæres af. Skæres i ca. ½-1 cm skiver til den populære ret ”stegt flæsk.”

Hakket svinekød

Nakkekam|med svær skæres af forenden og uden ben, bruges til flæskesteg. Nakkefilet|er nakkekammen uden svær. Den kan steges hel. Velegnet til marinering. Nakkekoteletter|skæres af nakkefilet i skiver på 1½-2 cm.

Skinke Skinken|deles i inderlår, klump, yderlår, culotte og mignon. Skinkeschnitzler|skæres af inderlår i skiver af 1-1½ cm. Skinkekød i tern og strimler|kan skæres af alle delstykkerne på skinken. Hakket skinkesmåkød|er magert med en fedtprocent på 3-7%. 10 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø

Medister r, Spørg slagteren om mængde udskæring, stegetid og tips til tilberedning og tilbehør.


››Tips til stegning

Svinekoteletter

Svinekam

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Hvis kødet er vådt, temperaturen på panden lav, og der bruges intet eller kun lidt fedtstof, så vil kødet koge i stedet for at stege.

Ved gryderetter og wokstegning er det vigtigt at brune kødet ad flere omgange, hvis portionen er stor.

Pandestegning er bedst til tyndere kødstykker. Hvis kødet er paneret bliver stegesvindet mindre, men fedtindholdet højere.

Steg i små mængder fedtstof, hvis stegeskyen indgår i retten og spises.

Centrumtemperaturen har afgørende betydning for kødets kulinariske kvalitet.

Brug stegetermometer - især til stegning i ovn.

Svinemørbrad

Kam Bryst

Skinke

Svinekød i tern

››Vaer opmaerksom på

Skinkeschnitzel

Ribbensteg

Flæsk i skiver

Brug minutur ved pandestegning - det er vigtigt at passe stegetiden nøje. Tag kødet af panden, så snart det er fær- digstegt.

Skær en lille flig af det ene hjørne af kødstykket og kontrollér, at kødet er svagt rosa og klar til servering. Hvis det stadig er råt, skal det stege lidt mere på hver side.

Koteletter, medaljoner, bøffer og schnitzler skåret af hele kødstykker må bakteriologisk set gerne være rosa indeni. Udskæringer af skinke, kam og mørbrad er mest møre og saftige, når de er rosa stegt.

Hakket kød skal være gennemstegt.

Det er vigtigt, at magert kød ikke steges for længe, hvorimod federe udskæringer tåler længere stegetid. For at få det bedste resultat er centrumtemperaturen afgørende. Denne har betydning for kødets mørhed, saftighed, smag og farve.

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 11


Mangfoldigheden trives på markerne Økologien i Danmark startede som en lille bevaegelse, der i dag favner bredt blandt landmaend og forbrugere. Her får du lidt historie og fakta om øko–landbruget – men endnu bedre tag selv ud og besøg de økologiske landmaend og deres dyr. Tekst: Lene Mikkelsen Walsh & Michael Borgen

Engang var de økologiske landmænd i Danmark en lille broget flok, der eksperimenterede med nye landbrugsmetoder og solgte deres produkter ved stalddøren, på markeder eller i helsekostbutikker. Dagens økologiske landmænd er stadig en mangfoldig skare, men de er blevet mange flere, og deres varierede udbud af produkter kan findes i ethvert supermarked. Selvom de første ildsjæle gjorde et stort arbejde for økologien i Danmark, så tager historien for alvor fart, da folketinget i 1987 vedtager verdens første økologilov.

Med loven følger støtte til omlægning og tilskud til økologisk produktion, udvikling, forskning og information. To år senere i 1989 lanceres det røde Ø-mærke, som garant for at en vare er statskontrolleret og lever op til de økologiske regler. Regler, støtte og tilskud banede vejen for økologien, men den store afsætning af økologiske produkter satte ind i 90’erne, da supermarkederne tog varerne ind på hylderne, så flere forbrugere kunne købe dem.

Hverken produktionen eller salget af økologisk okse- og svinekød, som er emnet for denne avis, er prangende i den store sammenhæng. Men både når det gælder kød og andre økologiske produkter, så har Danmark en voksende eksport, der sidste år rundede én milliard kr. Den økologiske produktion udgør i dag syv procent af det samlede landbrugsareal i Danmark, og hvis det står til regeringens økologiske handlingsplan, så skal arealet fordobles inden år 2020.

Besøg de økologiske dyr Hvis du har lyst til selv at se, hvordan økologiske dyr lever, er der flere muligheder rundt om i landet. Mange steder er der besøgsgårde – landbrug, som er åbne overfor at modtage besøg, og hvor ejerne gerne fortæller om dyrene, og hvordan de passes. Mange økologiske gårde med gårdbutik eller stalddørssalg viser også gerne rundt på gården. På faste dage i året er der dog ekstra gode muligheder for at besøge mange af de økologiske landbrug:

April

Maj

September

Økodag – forårsdagen, hvor de økologiske køer for første gang slippes på græs, har altid været en fest for kvæget. I de senere år har den imidlertid også udviklet sig til at være en fest for mange mennesker, idet økologiske landmænd nu har gjort det til en tradition at invitere familien Danmark til at se, når køerne for første gang lukkes ud på græs. Køernes glæde over det friske græs er smittende, og tusindvis af mennesker deler hvert år deres begejstring. Mange steder er der grill, kaffe og halmlegepladser – samt mulighed for at nyde madpakken i det grønne.

Sofari – er grisenes modsvar til kvægets populære Økodag. Her kan alle komme ud og besøge de økologiske grise på marken og i stalden. Dagen er endnu kun afholdt få gange, og det er stadig få steder i landet, hvor der er mulighed for at besøge grisene under Sofari. For både børn og voksne er det dog en oplevelse at møde de intelligente og nysgerrige dyr, som grise er.

Økologiske høstmarkeder – er en over 20 år gammel tradition. I mange familier, er det næsten blevet et ritual at besøge de økologiske landbrug under høstmarkederne. Markederne er vidt forskellige. Nogle steder er det mest en tur i det grønne, hvor man møder dyrene og får mulighed for at spise madpakken under åben himmel. Andre steder kommer flere tusind mennesker til en hel markedsplads med salgsboder, hestevognskørsel og restaurant.

Økodag falder i anden halvdel af april. Køerne lukkes altid ud på græs kl. 12. www.okodag.dk

Foto: økologisk landsforening

12 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø

Sofari holdes altid sidste søndag i maj. www.sofari.dk

De økologiske høstmarkeder holdes 1. weekend i september – i år 31. august og 1. september 2013. www.hostmarked.dk Åbent Landbrug – er en årlig dag, hvor mange forskellige typer landbrug åbner stalddørene for publikum. Her er både minkfarme, konventionelle svinefarme og kvægbrug. Blandt dem er også altid nogle økologiske landbrug, som bidrager til bredden ved at vise økologien frem på denne dag. Åbent Landbrug holdes altid 3. søndag i september – i år 15. september 2013. www.aabentlandbrug.dk


Mad over bål Gitte Heidi Rasmussen

ningsøko nom. Uddannet ernaerings– og hushold bent, foodstylist Arbejder freelance som madskri asiner og virksomheder. og opskriftsudvikler for mag ndt en lang raekke kog ebøg er, bla Hun er desuden forfatter til men har lavet sam and et "Over åben ild," som hun 2011. . Bog en udkom på Gyldendal i med madfotografen Ing e Skovdal

Det er hyggeligt at lave mad i det fri – over et stort bål, i et bålfad eller på grillen. Du kan lave mad over åben ild året rundt, men her i den lune, lyse tid er det ekstra attraktivt at rykke madlavningen udendørs. Med udgangspunkt i økologisk okse- og svinekød byder kogebogsforfatter Gitte Heidi Rasmussen på inspiration til bålmaden. Tekst: Gitte Heidi Rasmussen / foto: inge Skovdal

Italiensk hotdog med tomatsalsa 4 personer

1 pk hakket svinekød, 400 g 1 tsk salt 1 fed knust hvidløg ½ tsk fennikelfrø ½ tsk knust chili, Sambal Oelek 1-2 tsk oregano 100 g revet mozzarella ½ rulle pizzadej eller 1/3 portion snobrødsdej (se opskrift th) Rør kødet sejt med salt og tilsæt hvidløg, knust fennikelfrø, chili og oregano. Del farsen i 4 lige store stykker og tril til pølser. Sæt pølserne på spyd og steg dem over gløderne til kødet er jævnt brunet, ca. 6 min. Drys pizzadejen med ost og tryk den fast. Skær dejen i strimler på den lange led og sno dem omkring kødet. Bag hotdog’en færdig over bålet til dejen er gylden og gennembagt. Træk den af spyddet og fyld fordybningen med ketchup eller tomatsalsa (se opskrift th).

Snobrødsdej 8 snobrød

Tomatsalsa

2½ dl vand 25 g gær 1 tsk salt Ca 400 g mel 8 lange friske pinde

4 tomater, 300 g 1 rød chili, 25 g 1 fed hvidløg 1 spsk hakket rødløg 1 spsk olivenolie 2 tsk balsamico Salt, peber Hakket persille

Rør gæren ud i lunkent vand, og tilsæt salt. Hæld næsten alt melet i, og ælt dejen godt igennem til den er glat. Hvis den stadig er for klistret – så tilsæt lidt mere mel. Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 min. Find en snobrødspind, afbark og spids den evt. i den ene ende. Pinden må gerne være lang, så du ikke skal sidde helt inde i bålet. Tag en klat dej, og rul den til en lang pølse. Sno dejen omkring pinden, træk i dejen så den ikke bliver for tyk. Jo tyndere brød, desto hurtigere bliver det bagt. Hold snobrødet ind over gløderne, der må endelig ikke være flammer, så brænder det, og bag det stille og roligt lysebrunt og lækkert i ca. 15 min.

Halvér tomaterne, fjern kernerne og skær tomatkødet i små tern og bland med finthakket chili uden kerner, knust hvidløg og finthakket rødløg. Dryp med olivenolie og balsamico, smag til med sukker, salt og peber og bland med lidt hakkede krydderurter. Servér salsaen til de italienske indbagte hotdog.

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 13


Mørbradspyd & melontzatziki 4 personer

1 svinemørbrad 1 fed hvidløg Saften fra ½ citron En strimmel citronskal 1 myntekvist 2 kviste oregano eller 1 tsk tørret Laurbær ½ dl olivenolie Salt, peber ½ agurk ¼ honningmelon eller galiamelon Salt 1 fed knust hvidløg ½ dl frisk hakket mynte 250 g græsk yoghurt Groftkværnet peber 4 store tyrkiske fladbrød eller store pitabrød Sprød salat Tilbehør: Bagte kartofler

Kartoflerne vaskes og pakkes ind i to lag alufolie. Læg dem ind imellem gløderne, og lad dem ligge ca. 45 min. til de er gennembagte. Skær kødet i ca. 2 cm tykke skiver. Vend dem i en marinade af knust hvidløg, citronsaft, citronskal, hakkede krydderurter, knust laurbær og olivenolie. Lad det trække mindst 1 time, gerne natten over, i køleskab. Skræl agurken, flæk den på langs og fjern kernerne med en ske. Skær agurk og melonkødet i små tern, læg dem i en sigte, drys med salt og lad dem dryppe af i 15 min. Skyl saltet af og dup dem tørre. Rør knust hvidløg, hakket mynte og yoghurt sammen. Vend agurk og melonstykkerne i dressingen og smag til med salt og peber. Sæt kødet på lange spyd og steg det over rygende varme gløder, spyddene kan også lægges på en bålrist og steges ved kraftig varme ca. 2-3 min. på hver side. Lun brødene og læg salat, grillet mørbrad og tzatziki oven på. Servér med bagte kartofler.


Bålbøffer med kold ramsløgsbearnaise 2 personer

1 dl cremefraiche 18% 1 tsk bearnaiseessens 3-4 blade ramsløg 1 dl piskefløde Salt, peber 2-3 store kartofler 1 squash 2 store tomater Olie Salt, peber 1 pk tykstegsbøffer evt. med marinade Salt, friskkværnet peber Rør cremefraiche, bearnaiseessens og finthakket ramsløg sammen. Pisk fløden til flødeskum og vend den i cremen. Smag til med salt og peber og sæt den koldt indtil servering. Skrub kartoflerne, skær dem i ca. 1 cm tykke skiver og kog dem 10 min. i letsaltet vand. Skær squash og tomater i skiver. Læg grøntsagerne taglagt i en trådkurv, dryp med en anelse olie, krydr med salt og peber og luk kurven sammen. Steg grøntsagerne og kartoflerne over bålet til de er møre og gyldne. Steg bøfferne på en rygende varm bålrist eller stegepande til bål ca. 2-3 min. på hver side. Anret bøfferne på tallerkener sammen med kartofler og grøntsager og servér den kolde sauce til.

Grill hakkebøffer med æble-broccoli slaw 4 personer

Fintrevet citronskal og saft fra 1 citron 1-2 tsk honning ½ dl olivenolie Salt, peber 1 æble 1 broccoli 2 fintsnittede forårsløg 2 spsk græskarkerner 1 pk grill hakkebøf Evt. 75 g sprødstegt bacon eller friskhøvlet parmesan Evt. 4 store pitabrød Pisk citronskal, citronsaft, honning og olivenolie sammen og smag til med salt og peber. Riv æblet groft eller i tynde strimler og vend dem straks i dressingen. Skær bunden af stokken og skær broccolibuketterne af. Skær broccolibuketterne i skiver. Skræl stokken og riv den i strimler. Bland broccoli og forårsløgene med æblerne og drys med græskarkerner. Grill bøfferne ca. 5 min. på hver side. Lun evt. 4 pitabrød, flæk og fyld dem med de grillede bøffer og salat, så slipper man for tallerken, kniv og gaffel. Drys evt. salaten med bacon brækket i mindre stykker eller høvlet parmesan. Salaten holder sig fint og kan sagtens laves dagen før, men vent med at drysse med græskarkerner og bacon/ost.

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 15


Niels hjælper med at redde drikkevandet Økologi handler om at beskytte naturen, og det er saerlig vigtigt rundt om de store byer, som skal hente store maengder drikkevand op ad jorden hver dag. Tekst: michael borgen / foto: Jakob Lærke, michael borgen

Niels har både kvæg og grise og dyrker også korn. Han kan dog ikke skjule, at de 500 stude ligger hans hjerte nærmest. De hjælper med naturpleje flere steder i Østjylland og bliver bagefter til noget af Danmarks bedste oksekød.


Niels Skovbakke Hansens økologiske gård ligger smukt med udsigt over marker og vindmøller ved Hjortshøj lidt udenfor Aarhus. Med sine kun 30 hektar vil mange nok kalde Niels’ gård for et lille landbrug. Men produktionen på gården Stavnsholt er ikke så lille endda, og den har stor betydning for at sikre Danmarks næststørste by rent drikkevand – også i fremtiden. Niels driver et areal som er mere end ti gange så stort som det, han ejer – jord som han lejer af andre.

Om vinteren går Stavnsholts kalve inde. Selv om de har god plads til at bevæge sig på, glæder de sig om foråret til at komme ud på græsset.

Marker uden sprøjtemidler Markerne ligger rundt om Aarhus, som hver dag skal bruge næsten 50 millioner liter vand for at kunne forsyne byens 300.000 indbyggere med drikkevand. For at sikre drikkevandet mod forurening indgår Aarhus Vand – som flere andre vandværker – aftaler med landmænd, som forpligter sig til ikke at bruge sprøjtemidler på marker nær drikkevandsboringerne.

Hans måde at forny bedriften på, var dog anderledes end hos de fleste moderne landmænd, som koncentrerer sig om enten svin, kvæg eller kornproduktion. Niels går ind for balance i landbruget, så han har det hele: På Stavnsholt er der både svin og kvæg, og Niels dyrker også korn til såvel foder som brød.

Han skjuler dog ikke, at han er særlig stolt af sit kvæg. Han køber unge kalve fra andre økologiske landmænd, som producerer økologisk mælk. Derefter fodrer han kalvene i omkring to år, indtil de er store nok til at blive slagtet. De fleste af hans 500 dyr er stude – tyre, som er kastrerede og dermed er mere fredelige, end hvis han havde haft 500 tyre gående frit rundt på markerne rundt om Aarhus.

Kalvene bliver til det bedste oksekød

››Vandvaerkerne betaler for at undgå pesticider i vandet Omkring 100 drikkevandsboringer med indhold af pesticider i vandet tages hvert år ud af drift i Danmark. Nogle af boringerne åbnes igen senere, mens andre må lukkes for altid. For vandværkerne er det dyrt at flytte eller lukke en vandboring for at åbne en ny. Flytning af blot én enkelt boring kan koste op til 5-6 millioner, og for de store byers vandforsyninger kan det i fremtiden blive endnu dyrere, hvis de tvinges til at bygge rørføringer længere og længere væk fra den by, hvor vandet skal bruges. Derfor indgår vandværkerne i store byer som København, Odense, Aarhus og Aalborg aftaler med de landmænd, som ejer jord i særligt sårbare områder, hvor der indvindes vand. Aarhus Vand har indtil nu aftaler om, at omkring 1.300 hektar rundt om Aarhus skal dyrkes uden pesticider, men selskabet vil gerne lave flere aftaler og dermed sikre 4-5.000 hektar særligt sårbare områder mod forurening.

Ved at give studene et godt liv med rigelig græs og bevægelse opnår han, at oksekødet bliver af meget høj kvalitet. Samtidig er Niels med til Vandværker Økologi er en at skabe balance i det ne betaler ”Det har meget store økonomiske balance, som hele økologiske landbrug, kompensation konsekvenser for os, når vi må idet han sørger for, at for, at landtiden er i udvikling. lukke en drikkevandsboring,” siger tyrekalvene ikke bare er mændene geolog Bo Vægter fra Aarhus et besværligt biprodukt fra ikke må bruge Vand og forklarer dermed, at det mælkeproduktionen – men tværtimod er sprøjtemidler er en rigtig god forretning for grundlaget for at producere noget af Dantil at bekæmpe ukrudt og skadedyr. Nogle vandværkerne at betale landmarks bedste oksekød. konventionelle landmænd vælger derefter mænd for at lade sprøjten stå selv at dyrke videre uden sprøjtemidler, stille. ”De forbrugere, som køber kødet, er jo mens andre forpagter jorden ud til en med til at støtte en udvikling, hvor det økologisk landmand – som Niels SkovbakVed at indgå aftaler om at undgå bliver lettere for sådan nogle som mig at ke Hansen. sprøjtning er der mulighed for at drive et landbrug uden sprøjtemidler,” kunne indvinde vand mange år fastslår Niels. ”For mig gør det ingen forskel, om der frem i tiden – forhåbentlig uden må sprøjtes eller ej. Jeg sprøjter jo ikke frygt for at skulle lukke boringerHan lægger stor vægt på, at økologi er en alligevel, men det betyder, at jeg kan leje ne på grund af forurening fra balance, som hele tiden er i udvikling. Han jorden billigere, da ejeren jo allerede har elsker sit kvæg, men selv om korn er kræfået penge for ikke at sprøjte,” forklarer pesticider. vende at dyrke uden sprøjtemidler, er det Niels Skovbakke. vigtigt for Niels også at dyrke det. Derved kommer hele hans bedrift i bedre balance: Med sine omkring 500 kreaturer og en mindre produktion af svin har Niels brug Kvæget hjælper med gødning for meget jord, og derfor har han omkring til kornet, som igen bruges til 20 aftaler med forskellige jordejere rundt foder til grisene. Det hjælper om Aarhus. til på balancen – også økonomisk, fordi Niels ikke er så Fornyelse på afhængig af prisen på kun ét produkt. en anden måde Han har drevet gården økologisk, lige si”Jeg føler, jeg er gearet til den han for 11 år siden overtog Stavnsholt fremtiden,” siger Niels med et efter forældrene. Allerede inden overtasmil. gelsen bad han sin far om at stoppe med sprøjtningen for at begynde omlægning til Det gør ikke hans humør økologisk drift. dårligere, at Aarhus Vand i de Niels Skovbakke driver over 350 hektar, som alle dyrkes uden sprøjtemidler – men for mere end halvdelen er der særlige aftaler kommende år vil lave endnu ”Den gamle rystede da på hovedet over min med vandværkerne om at beskytte grundvandet. flere aftaler om at sikre drikidé, men han forstod godt, at der skulle ske kevandet mod pesticider. noget nyt,” siger Niels med et smil.

"

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 17


En verden af muh-ligheder Det mest solgte økologisk oksekødsprodukt i handlen er økologisk hakket oksekød. Hakket oksekød indgår i mange familiers aftensmad. Det økologiske kvaeg bidrager også til andre udskaeringer end det hakkede oksekød. På tavlen ses de mest solgte kødudskaeringer. Kød fra for– enden er velegnet til simremad, hvor kødet skal koge i laengere tid. Kød fra ryggen er oftest udskaeringer til stege og bøffer.

Økologisk oksekød

Bagenden, også kaldet låret, anvendes til culotte, tykstegsbøffer, osso buco og evt. til hakket oksekød.

Oksefilet

››Bliv klog på dit økologiske oksekød Forenden Oksebov/tykkam|anvendes til simremad gerne som oksestege, strimler og tern, hvor stegetiden er lang. Bliver også brugt til hakket oksekød med en fedtprocent på 8-15%.

Entrecôte

Ryggen Højreb|er midterpartiet på oksen, som med ben kaldes for højreb. Uden ben får kødstykket betegnelsen oksefilet med fedt.

Culotte

Bagende

Oksefileten skæres til entrecôte-bøffer eller til filetbøffer uden fedt. Den øverste ende af fileten kan udskæres til ribeyes, som har en god fedtmarmorering. Den anden del af ryggen er tyndstegsfileten, som oftest anvendes som steg. Mørbraden|sidder under ryggen og er den møreste del af kvæget. Anvendes som steg eller skæres i tykke skiver til bøffer.

Bagenden Lår|skæres i delstykkerne inderlår, klump, tykstegsfilet, culotte og cuvette.

Roastbeef

Inderlår|anvendes til roastbeef og wokstrimler. Roastbeef skal steges til en centrumtemperatur på 55 grader. Wokstrimler skal lynsteges. Klump|anvendes til bankekød, gullasch, benløse fugle, bøf stroganof og til hakket oksekød med en fedtprocent på 3-7%. Tykstegsfilet|anvendes til tykstegsbøffer, okseroast og gammeldags oksesteg. Skal steges i kort tid. Culotten|er en mør steg. Den bør steges til en centrumtemperatur på 55 grader. Velegnet i ovn og på grill. Cuvette|tilberedes som steg i ovn - eller i gryde som gammeldags oksesteg. Osso buco|skæres af enten for- eller bagskank i ca. 2-3 cm tykke skiver. Skal stege i ca. 2 timer i gryde eller ovn. 18 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø

Tern


››Stegning på pande •

Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Krydr med salt og peber.

Varm panden op, brug gerne fedtstof. Det skal syde.

Kom ikke for meget kød på ad gangen.

Brug minutur og skær en flig af kødet for at se, om det er færdigt, og kassér fedtstoffet.

››Stegning i ovn

Mørbrad

Brug stegetermometer.

En steg behøver ikke hvile, når den er taget ud af ovnen.

Centrumtemperaturen er afgørende for kødets mørhed, saftighed, smag, farve og for tilberedningssvindet.

Magert oksekød er mest saftigt, når centrumtemperaturen er 58-60 grader.

Filetbøf

Ribeyes

››Vejledning til valg af hakket oksekød

Ryg

Forende

Fedtprocenten i hakkekød har stor betydning for, hvad kødet er velegnet til. Det er f.eks. vanskeligt at tilberede en saftig hakkebøf af hakket kød med en lav fedtprocent, og omvendt er der ingen grund til at bruge hakket kød med en høj fedtprocent til gryderetter.

Hakket oksekød

Og man behøver ikke være bange for det fede hakkekød, da en stor del af fedtet bliver stegt af under stegningen. Når stegningen af kødet er færdig, kan man vælge at hælde det resterende fedt fra. Hvis man ikke ønsker for fede retter, vil det være en god idé at vælge blandt de magre varianter, når man laver gryderetter. Her kan man nemlig ikke altid hælde fedtet fra bagefter, og saucen vil jo sørge for, at kødet ikke bliver tørt.

››Stegning af klassisk dansk hakkebøf

Tykkam

Form bøffer af kødet (ca. 1½ cm høje).

Hak bøfferne med en kniv på begge sider og glat kanten.

Bøfferne brunes ved høj varme i fedtstof i ca. 1 min. på hver side. Varmen dæmpes og bøfferne steger yderligere 5-6 min på hver side. Vend bøfferne et par gange under stegningen.

Steg bøfferne til centrumtemperaturen er 70 grader.

Husk at hakket kød skal være gennemstegt.

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 19


Tekst: Trine Leckband laustsen / foto: Torben Hjulmand

Trine Leckband Laustsen

erfaring som Uddannet kok. Har mange års ist. Arbejder opskriftsudvikler og foodstyl grafi A/S, hvor i dag for firmaet Moment Foto r, naeringsberegning hun har ansvar for opskifte rek lamer – for og fotografering af mad til ebøg er. virksomheder, magasiner og kog

Sommertilbehør til svinekam 6 personer

1 svinekam, skinkesteg eller nakkefilet på 1,2 kg

Syltede agurker 2 agurker, skællet let i 2 cm stykker Groft salt 2 dl lagereddike 2 dl sukker ½ dl vand Dild eller krondild

Bagt Rabarberkompot 400 g rabarber i 4 cm stykker 150 g sukker 1 tsk stødt ingefær

Løvstikkepesto

Syltede agurker

4 dl løvstikke 4 dl persille 30 g hård gul ost ½ dl ristede solsikkekerner 2 spsk æbleeddike Salt og peber 1½ dl vindruekerneolie

Salt agurkeskiverne i en sigte i 10 min. Bland eddike, sukker og vand sammen til sukkeret er opløst. Skyl saltet af agurkerne og lad dem afdryppe. Kom agurker i et glas med krondild/dild og eddikelagen. Lad dem trække så længe som muligt - mindst 1 time - inden servering.

Bagt rabarberkompot Bland rabarber med sukker og stødt ingefær. Bag dem ved 225ºC i 15 min. Vend dem sammen og anret i glas eller skål.

Grøntsagssauté 50 g smør 300 g gulerødder i stave 200 g majroer i kvarte 150 g forårsløg i skiver på skrå ½ dl timianblade Salt og peber

Løvstikkepesto Blend løvstikke, persille, ost, solsikkekerner, æbleeddike, salt og peber i blender eller foodprocessor. Hæld olien langsom i til pestoen har en ensartet konsistens.

Grønsagssauté Kom smør i en gryde. Tilsæt gulerødder og majroer og lad dem simre i et par min. Kom forårsløg og timian i og smag til med salt og peber.

20 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø


Klassisk hakkebøf med asparges og cremet estragondip 4 personer

400 g hakket oksekød 25 g smør Salt og kværnet pebermix 250 g grønne asparges 250 g hvide asparges, skrællede

Estragon dip/creme 1 skalotteløg, hakket 1 stort bdt frisk estragon 2-3 spsk æbleeddike ½ dl kold hønsefond 2 skiver hvidt brød, daggammelt 1 dl koldpresset rapsolie Salt og peber

Tilbehør Nye danske kartofler Form kødet til 4 runde hakkebøffer. Skær asparges i mundrette skiver på skrå. Blend skalotteløg, estragon, æbleeddike, hønsefond og brød sammen til en ensartet konsistens. Hæld olien langsomt i, mens der stadig blendes. Stil det koldt. Steg hakkebøfferne i smør ved medium varme og vend dem, når de er gyldne. Krydr med salt og peber. Steg ca. 5 min. Kom lidt vand og smør i en sautépande, tilsæt hvide asparges og lad dem småsimre i 1 min. Kom de grønne asparges ved og lad dem blive godt varme. Krydr med salt og kværnet peber og servér kogte nye kartofler og kold estragondip til den varme bøf.

Sommersalat med perlespelt, rabarber og flæsk 4 personer

500 g brystflæsk i skiver 1 lille hovedsalat 200 g sommerkål i strimler på langs 200 g kogt perlespelt 100 g frisk bælgede ærter 100 g jordbær i halve

Dressing

Ovnbagte rabarber

Pynt med timianblomster og friskkværnet peber

300 g rabarber i 5 cm stykker 100 g rørsukker

2 spsk æblecidereddike 2 tsk rørsukker 1 knsp salt Friske timianblade ½ dl koldpresset rapsolie

Tilbehør Groft brød

Kom rabarber i et ovnfast fad med rørsukker. Bag rabarber i 15 min. ved 225ºC. Lad dem afkøle. Bank brystflæsket tyndt i en pose. Krydr med salt og peber. Kom brystflæsket på en rist over en bradepande med bagepapir i en forvarmet ovn ved 225ºC i ca. 20-25 min. Når brystflæsket er sprødt og gyldent, lægges det på fedtsugende papir. Anret på 4 store tallerkener. Blanding af hovedsalat, sommerkål og perlespelt. Fordel ærter og jordbær i salaten. Fordel rabarberstykker på salaten. Pisk alle ingredienser til dressingen sammen. Dryp dressingen over sommersalaten inden servering, stik det sprøde flæsk rundt om og pynt med timianblomster og friskkværnet peber.

Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø | 21


››Økovalg i virkeligheden "Står der økologi på din indkøbsliste, når du hand– ler?" Det spørgsmål stillede vi tilfaeldige forbrugere på gaden i Aarhus. Tekst: Lene Mikkelsen Walsh Foto: Niels Aage Skovbo, Michael borgen

Kundekonsulent Katharina Prevelaki, 34 år: Jeg køber næsten alt økologisk. Det er ikke så meget for miljøets skyld, men først og fremmest for min egen og familiens skyld, fordi jeg synes, det er sundere – uden tilsætningsstoffer og giftstoffer. Det er især efter vi fik børn, at vi er gået over til økologisk mad. Tidligere mejeriingeniør Peter Ulrich, 63 år: Når jeg handler, kigger jeg udelukkende efter kvaliteten – om varerne ser godt ud – uanset pris. Det kan godt være, at der ryger nogle økologiske varer i kurven, jeg fravælger det ikke bevidst, men tænker ikke over det. Multimediedesign-studerende Michael Thomsen, 23 år: Som studerende kigger jeg først og fremmest efter pris, og går meget efter tilbud. Hvis en økologisk og en ikke-økologisk vare står til samme pris, ville jeg nok vælge økologisk. Så vidt jeg har forstået handler økologi om, at dyrene har bedre vilkår. Gartnerileder Lena Agger, 64 år

Stort set al det mad jeg køber, er økologisk, og jeg betaler gerne prisen. I virkeligheden er økologisk mad jo billigere end andre fødevarer, fordi man får så meget mere smag og næringsstoffer ud af det. For mig er økologi en investering i min krop og mit helbred. 22 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø

Kender du – genkender økotypen du dig selv? Otte procent af de fødevarer, der bliver solgt i Danmark er økologiske, men hvem køber dem? Tekst: Lene Mikkelsen Walsh / Illustrationer: Økologisk landsforening

Den økologiske forbruger er ikke længere en eksklusiv og overbevist flok. De fleste af os er hoppet på øko-indkøbsvognen – enten hver dag, ofte eller en sjælden gang. Det viser en ny undersøgelse fra Økologisk Landsforening, lavet i samarbejde med GfK Danmark. Undersøgelsen inddeler forbrugerne i seks ”økologiske arketyper” med hver deres holdninger til økologi, mad- og indkøbsvaner. Genkender du dig selv?

De seks arketyper: Idealisten|er den mest loyale økoforbruger og mener, at økologi er lig med højere kvalitet, bedre smag og sundhed. Idealisten tænker på fællesskabet, miljøet og dyrevelfærden. Bruger gerne tid på madlavning og indkøb. Mange af idealisterne har en lang uddannelse og bor i hovedstaden. 17,7 pct. af idealistens indkøb er økologiske. Individualisten| ligner idealisten og vil gerne købe mere økologi, men frem for fællesskabstanken er kvalitet vigtig for individualisten. Mad er en vigtig del af livskvaliteten for individualisten, der er kendetegnet ved høj indkomst, typisk er i 30’erne eller 50’erne og bor på Sjælland. 10,8 pct. af individualistens indkøb er økologiske.

Den uengagerede| har ingen holdning til økologi og intet ønske om at købe mere. Denne type går gerne efter tilbud og vælger altid den billigste variant. Den uengagerede laver helst traditionelle danske retter. Mange i denne type har ingen uddannelse og er overrepræsenteret i Sydjylland. 4,9 pct. af deres indkøb er økologiske. Den nemhedsorienterede| er positiv over for økologi, men ser indkøb og madlavning, som noget, der hurtigt skal overstås og vælger ofte færdigretter. Der er flest af denne type i alderen fra 18-29 år, som bor alene på Fyn eller i Nordjylland. 4,6 pct. af den nemhedsorienteredes indkøb er økologiske. Den traditionelle|er positiv overfor økologi, men føler også, at der snydes for meget med økologi, og at varerne er for dyre. Den traditionelle vægter danske varer, produceret som i de ”gode gamle dage.” Den traditionelle går op i sundhed, kvalitet og smag, men også pris. Den traditionelle er typist over 60 år, og 4,5 pct. af deres indkøb er økologiske. Skeptikeren|er negativ overfor økologi af samme grunde som den traditionelle og vægter først og fremmest at købe dansk, sundt og fedtfattigt. Skeptikeren ser mad som en vigtig del af livsglæden og laver ofte gamle danske retter. Går altid efter gode tilbud. Har ofte en erhvervsrettet uddannelse og bor i Vestjylland. 1,9 pct. af skeptikerens indkøb er økologiske.


For at bygge en kokuffert skal du bruge: 1 tændstikæske 2 piberensere 1 fjer til mund 2 smeltede rørperler til øjne Lille stykke hvidt pap til mund 4 træperler til kuffertfødder 2 fine perler til øjne Lidt maling En limpistol

Fortsaettelse

Det var begyndt at blive aften, solen lå lavt, og #324-72 kunne godt mærke den lange vandretur havde gjort ham træt. Men hvor skulle han sove i nat? Der var godt nok dejligt i solskinnet på marken og i græsset, men #324-72 var ikke vant til at sove andre steder end ved den brummende vaskemaskine og kunne pludselig mærke, at det nu føltes lidt ensomt. “Hej ko! Kom her over,” var der pludselig en der kaldte. #324-72 kiggede sig over skulderen, og der i en fin lille have stod tre køer og struttede. “Du ser ud til at have vandret langvejs fra!” sagde den største ko smilende. “Øh ja…” svarede #324-72. “Hvem er I?” “Vi er øko-køer!” fortsatte den mindste ko. “Øko-køer?” sagde #324-72 og kiggede forvirret fra den ene ko til den anden. “Ja, øko-køer! Vi bor her på marken og spiser usprøjtet græs, kløver og urter hele sommeren,” forklarede den mellemste ko. “Men har sådan en ko som dig et navn?” “Ja, jeg hedder #324-72,” svarede #324-72. Øko-køerne slog straks en skraldlatter op.

“Typisk navn for en by-ko! Du skal da have et rigtig navn. Jeg hedder Laila Lungelækker, og det er fordi, jeg har bjergfriske lunger. Dette er Tommy Knoglestærk og Benny Smørbøf,” forklarede hun og signalerede mod sine to venner. “Wow, sikke nogle dejlige navne! Kan jeg også blive Øko-ko?” spurgte #324-72. “Ja da, det er aldrig for sent at begynde at leve sundt og godt. Du kan bare slå dig ned her hos os,” sagde Laila Lungelækker. “Men du skal da ha’ et ordentligt navn,” sagde Benny Smørbøf. “Jeg vil gerne hedde Markus Græsgumler,” svarede #324-72 drømmende. “Sikke et fint navn. Det hedder du så fra nu af,” sagde øko-køerne i kor.

Du skal bruge en ovn, rørperler, bagepapir og en voksen til at hjælpe. Tænd for ovnen og varm den op til ca 200 grader. Stil rørperlene på bagepapiret (brug bageplade), og sæt dem i ovnen i ca 10 minutter. Du skal holde øje med perlerne hele tiden, for pludselig smelter de hurtigt!

Da øko-køerne og Markus gik til ro den aften, kiggede Markus op på stjernene og smilede. Hans fire maver var fyldt med frisk græs og det varmede rart i hele kroppen. Hans lunger struttede af frisk luft og dagens nye lyde summede blidt i hans ører. Han kiggede på sine nye venner og smilede. Han elskede sit nye liv og var lykkelig for, at han havde turde tro på, at der fandtes et bedre liv udenfor Sæbe-Kajs vaskehal. Den nat sov Markus Græsgumler bedre end nogensinde.

Hvis du vil bygge en Ø-ko, kan du bruge næsten hvad som helst. Brug din fantasi eller kig på fotoet og bliv inspireret.

Til Laila Lungelækker har jeg brugt:

n, at Markus Græsgumler blev så lykkelig på marke lækre med kro ge ko-ka e bedst ns verde e han åbned kke økologiske ko-kager, som blev et tilløbssty for egnens spyfluer.

Hvis du vil se mere af Shane og nogle frække kyllinger så klik ind på www.youtube.com/user/shanebrane

Svar: Flasken med vin

1 lille æske til krop 4 sytrådsruller til ben 2 lyse knapper til øjne 1 mælkelåg til snude 2 perler til næsebor 2 perler til pupiller 1 stykke pap til ører 1 stykke filt til tunge Lidt maling En limpistol


Født i Canada og opvokset i Norge. Uddannet designer på Kunsthåndvaerkerskolen i Kolding. Efter 10 år hos tøjfirmaet Levi`s begyndte han at skrive børnebøger og medvirke i børne–tv, bl.a. i programmet Shanes Verden, hvor han skaber fantasifulde figurer og verdener ud af hverdagsting, genbrug og skrald.

Der var engang en byko, der hed #324-72. Du vil måske nok mene, at det ikke er et rigtigt ko-navn. Men koen arbejdede på et døgnvaskeri, og der var der ikke tid til, at man hed Palle, Pernille eller Prikilacius. #324-72 var ansat hos en vaskeægte tæppebanker, der hed Sæbe-Kaj. Sæbe-Kaj var en kylling som forventede, at alle andre skulle knokle for ham fra morgen til aften - uden pauser. Dag ud og dag ind stod #32472 ved den store vaskemaskine og vaskede andres beskidte tøj. Han smugspiste sin madpakke, mens han lyttede til centrifugens monotone rumlen, og hver eneste dag drømte han de samme drømme, mens han strøg kæmpe bjergkæder af skjorter og nederdele. #324-72s drømme handlede altid om alt det, der var uden for det varme og fugtige vaskeri. Han var sikker på, at der måtte være mere til livet end lugten af klor og krassemiddel. Han fantaserede om farver og frisk luft, og om at kunne løbe rundt så ører og hale blafrede i vinden. Sæbe-Kaj gad ikke høre om #324-72s drømme. Han var komplet ligeglad og skældte ud, hvis ikke dagens beskidte tøjbjerg blev vasket og strøget til tiden. Hver eftermiddag, når sveden drev ned i #324-72s øjne og lugten af krassemidler rev i hans næsebor, kunne Sæbe-Kaj finde på at sige: “Hvad skal du dog ude i den store, farlige, usikre verden, når du har varme, mad og noget at lave lige her?” Men #324-72 tænkte ved sig selv, at selvom der var varmt i vaskeriet, frøs han uden kærlighed; selv om han havde mad, var han ikke mæt, når han sultede efter et bedre liv, og selv om han havde noget at lave, var det ikke nok, hvis han ikke var glad i mindst en af sine fire maver! En morgen stod vaskeriets dør på klem, og #324-72 kunne lige ane det grønne græs og solen udenfor. “Sikke nogle farver og hvilket vidunderligt lys, der

er derude!” udbrød han begejstret. Og uden at tøve pakkede #324-72 sin kuffert og sagde sit job op. “Nu har jeg fået nok, og jeg vil ud i verden og opleve livet,” sagde han til Sæbe-Kaj. “Det er da top tosset at forlade tag over hovedet og gratis centrifugerende underholdning,” svarede Sæbe-Kaj surt. “Du vil snart fortryde, at du forlod min vaskehal!” Men #324-72 havde bestemt sig og intet kunne stoppe ham. Med sin kuffert på ryggen drog han ud på eventyr i den virkelige verden.

“Jeg må hellere pakke mine gummistøvler i tilfælde det bliver regn, tænkte #324-72. Og hvide sko, hvis jeg nu bliver inviteret til høbal. Jeg skal også pakke min tandbørste, kopattesalve, badedragt, mine flossede, men rene underbukser,

Solen skinnede, græsset kildede under klovene og vinden legede tagfat med strithåret på #324-72s ører. “Jeg kan li’ det!” muhede han og stoppede for at snuse til noget han syntes lignede de smukkeste røde og hvide blomster. “Tag en bid, tag en bid” – kvidrede en fugl. “De ser lidt giftige ud?” sagde #324-72 tøvende. “Nej nej de smager godt, og man bliver dejlig glad af dem!” “Stop! Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig,” råbte en lille tissemyre et sted nede i græsset. “Det er fluesvampe, og de er rigtig giftige!” “Uha!” sagde #324-72 og tog fire skridt bagud i samme øjeblik, som fuglen stak til himmels igen. “Hvorfor sagde fuglen, at jeg skulle spise dem, hvis de er giftige?” spurgte #324-72 forvirret. “Fordi det er en af landevejens løse fugle, der intet andet har at lave end at drille andre.” “Uha, jeg har ikke lavet andet end at arbejde med klor og krassemiddel hele livet, så jeg ved vist ikke særlig meget...” “Det lyder nu også ret giftigt,” sagde tissemyren og ønskede koen en god tur videre.

naes te side Forsaettes på

min yndlingstaske med hestemotivet og min dejlige legeko, som jeg har haft, siden jeg var en lille kalv.” #324-72 var god til at pakke, men han pakkede én ting, som en ko normalt aldrig ville pakke. Kan du se, hvad det er, der er unormalt for en ko at pakke? - Se svaret på næste side.

Kampagnen er støttet af EU og Fødevareministeriet

Øko&gris  

En avis om dyr, mad og miljø

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you