2013 oktober

GULD-DRENGEN S2-3

SAMARBEJDET PEGER FREMAD S5

OKTOBER 08-2013

DET KAN DU LÆSE I KROGEN SIDE 5

DC ER FORANDRET Selv om det blev et nej til Tillidsmandskollegiets forslag, har det alligevel rykket på noget i Danish Crown. Det mener både tillidsmand og direktør.

SIDE 7

NI LEDIGE I JOB Ideen om at hjælpe danske ledige­ i arbejde gennem feriejob er ­lykke­des på slagteriet i Horsens.

Hver fjerde ferieafløser er fortsat i fast beskæftigelse.

SIDE 8-9

SUPPE TIL HJEMLØSE Tulip sponserer fremover Kirkens Korshærs 41 varmestuer med suppe. Samarbejdet blev lanceret på Christiania, hvor politikere og hjemløse deltog.

LIGE TIL EN GULDMEDALJE 21-ÅRIG DC-LÆRLING HAR FÅET GULD TIL ­SVENDEPRØVEN SOM DEN FØRSTE I DANMARK. AF LISBETH CARØE FOTO CLAUS PETERSEN

Han indrømmer det blankt. Han er perfektionist til fingerspidserne.

Hans filosofi er, at når tingene ­alligevel skal gøres, kan man lige så godt gøre det ordentligt.

Den indstilling har resulteret i, at den 21-årige Mathias Misfelt har opnået at få guldmedalje til sin svendeprøve som industrislagter med speciale.

Det er han den første i Danmark, der har.

ET POINT FRA SØLV Mathias Misfelt har stået i lære på Danish Crown i Horsens i tre år.

Først tog han den to-årige uddannelse som industrislagter, og nu har han afsluttet den et-årige overbygnings-uddannelse, hvor han har speciale som svineslagter.

SIDE 13

MASSER AF SVAR 89 procent af alle medarbejdere i DC-koncernen har valgt at svare på DC Tjek-målingen i september.

BAGSIDE

Leder: En hverdag i udvikling.

FORSIDE + SIDE 2-3

Mathias Misfelt er gået all in i sin slagteruddannelse. Det fik han belønningen for til sin svendeprøve, som han bestod med guldmedalje som den første i Danmark.

Forsidefoto: Claus Petersen.

KROGEN

2

Hele vejen gennem uddannelsen har han stræbt efter at gøre det så godt som overhovedet muligt. Ikke for at være bedre end andre, men fordi han har det bedst med sig

selv, når han ved, at han har ydet sit maksimale.

- SKAL JEG LAVE ­NOGET, SKAL DET VÆRE I ORDEN. Mathias Misfelt, guldvinder.

- Til svendeprøven for et år siden fik jeg bronze. Jeg var bare et point fra at få sølv, og selv om jeg var den bedste ud af 16 lærlinge på holdet, så blev jeg alligevel skuffet, fortæller Mathias Misfelt.

MISTER PERFECT Han er heller ikke fri for at være lidt ærgerlig på sig selv over, at han lavede nogle småfejl til guldprøven.

Heller ikke selv om han fik at vide, at det var uden betydning for produkt og økonomi og derfor ikke trak ned.

- Det var bare en millimeter og kun noget, jeg kunne se, men alligevel, siger guldvinderen ærekært.

- På skolen kaldte de andre mig ­Mister Perfect, og jeg er perfek­tio­ nist. Jeg har det sådan, at skal jeg lave noget, skal det være i orden, ellers gider jeg ikke.

HJÆLP TIL SELVHJÆLP Den nybagte industrislagters engagement er blevet bemærket på slagte­ riet i Horsens. Lærlinge-instruktør Niels Baltzer Nordtorp kalder Mathias Misfelt for et positivt energibundt med et stort konkurrence-gen.

- Mathias har gerne villet gøre det godt både under den to-årige og den et-årige uddannelse, og han er vellidt blandt kammeraterne. Der er potentiale i ham, så ham vil vi holde et vågent øje med, siger Niels Baltzer Nordtorp.

De øvrige lærlinge på holdet, der var til svendeprøve 20. september, fik også kammeratens ihærdighed at mærke. Mathias Misfelt gik rundt og stak spørgsmål ud, som de kunne komme op i til prøven, for at alle var klædt bedst muligt på.

FEM DC-LÆRLINGE FIK MEDALJER Det var næsten, som når Danmark sender sine atleter til OL eller store internationale mesterskaber, og indsatsen bagefter gøres op.

s­ vendeprøven som industrislagter med speciale.

1 guldmedalje, 1 sølvmedalje og 3 bronzemedalje. Vel at mærke fra et hold med fem deltagere.

De fem lærlinge på overbygningsuddannelsen præsterede en super indsats, da de aflagde svendeprøve på UCR, Slagteriskolen i Roskilde.

Hele holdet opnåede at få medaljer.

Det må siges at være topklasse, og det var præcist, hvad Danish Crowns “landshold” leverede til

De fem er Mathias Misfelt fra DC Horsens, som fik guld, Nicky ­Andersen, DC Blans, fik sølv, mens

Leon Bommen og Daniel Larsen, også fra DC Blans, fik bronzemedaljer. Det samme gjorde Jesper Toft Sørensen, DC Herning. •

KORT NYT

NY SALGSDIREKTØR Hans Rasmussen er pr. 1. oktober ansat som salgsdirektør for detail i DC Pork Danmark.

Hans Rasmussen er 45 år og kommer fra en stilling som Business Unit Director hos Arla.

Han har også en bred baggrund fra fødevarebranchen, blandt andet fra Carlsberg og Coop. Den nye salgsdirektør har en MBA og en HD i afsætning.

Mathias Misfelt (th) er den første i Danmark, der opnår guld til svendeprøven som industrislagter med speciale.

Hans lærlinge-instruktør Niels Baltzer Nordtorp har noteret sig sin lærlings indstilling under de tre års læretid.

- MATHIAS HAR ET STORT ­KONKUR­RENCE-GEN. Niels Baltzer Nordtorp, lærlinge-instruktør.

- Man vil jo gerne hjælpe, hvor man kan. Og det var lige så meget, fordi det hjalp mig selv, siger guldvinderen.

VIDSTE DU AT…

• Du kan få adgang til Danish Crowns intranet KroneNet hjemmefra på www.kronenet.dk

BÅDE TEORI OG PRAKSI

S

Til svendeprøven får lær lingene point for, hvorda n de har besvaret fire teoretisk e opgaver, og hvordan de har løst den praktiske del af prøven med at slagte og opskære to grise.

En guldmedalje bliver ud løst ved 72 point, mens det kræver 66-71 point at få sølv, og der skal 60-65 po int til at hente en bronzeme dalje hjem.

Noget specielt trick har han ikke.

Det handler om øvelse, øvelse og øvelse. Og så skal man læse og forstå stoffet til den teoretiske prøve, er guld­vinderens råd. •

• Her kan du læse nyheder om din arbejdsplads og om slagteribranchen • For at komme ind skal du skrive ­navnet på din afdeling som ­brugernavn, for eksempel kolding • Og derefter dctime som password • Brug altid små bogstaver i brugernavn og password • Undtagelsen er, at hvis du arbejder på svineslagteriet i Herning, skal du skrive herningS, mens brugernavnet for DC Beef i Holstebro er holstebroO • DC Beef Herning er nu erstattet af holsted som brugernavn • Du skal bruger Internet Explorer for at komme på KroneNet hjemmefra • Hvis du taster forkert mere end seks gange, bliver adgangen låst i 60 minutter af sikkerhedsmæssige grunde.

De fem dygtige lærlinge er fra venstre Jesper Toft Sørensen, DC Herning, Nicky Andersen, DC Blans, Daniel ­Larsen, DC Blans, Mathias Misfelt, DC Horsens, og Leon Bommen, DC Blans. Foto: Slagteriskolen.

3

KROGEN

FÆRRE SVIN KOSTER JOB SÆSONUDSVING BETYDER FARVEL TIL MEDARBEJDERE LOKALT. AF LISBETH CARØE

Faldende leverancer af slagtesvin, kombineret med at ferietiden er overstået, betyder for tiden, at der lokalt er blevet varslet afskedigelser af medarbejdere på Danish Crowns anlæg landet over.

- Det er helt almindelige sæson­ udsving i produktionen, der er bag­ grunden for, at en række af vores afdelinger for tiden er nødt til at foretage tilpasninger. Når vi får færre svin til slagtning, er vi selvfølgelig nødt til at reagere på det og justere

på antallet af folk, vi har brug for, ­siger direktør for Teknik og Produktion Søren F. Eriksen.

Han understreger, at det ikke har noget at gøre med resultatet af afstemningen om Tillidsmands­ kollegiets forslag om, at slagteri­ arbejderne skulle investere en del af deres løn i slagtesvineproduktion.

DRYPVISE FARVEL Slagteriet i Ringsted har oplevet et fald på 7000 svin om ugen. Som følge af det er der blevet varslet, at omkring 80 medarbejdere hen over den kommende tid vil blive afskediget.

- NÅR VI FÅR FÆRRE SVIN, ER VI NØDT TIL AT JUSTERE PÅ ­ANTALLET AF FOLK. Søren F. Eriksen, direktør for Teknik og Produktion.

Tilsvarende har slagterierne i Sæby og Blans oplevet ca. 3000 færre slagtesvin om ugen. Det vil betyde farvel til henholdsvis 16 og 25 medarbejdere, mens tilpasning efter ferietiden i Faaborg vil resultere i, at 23 medarbejdere må stoppe.

I Herning og Horsens er der varslet henholdsvis 7 og 18 afskedigelser.

- Vi vil i den kommende tid se, at fabrikkerne lokalt retter antallet af medarbejdere til efter, hvor mange svin der levereres til slagtning.

- Samtidig vil det i nogle tilfælde være muligt at tilbyde beskæftigelse på aftenhold, sådan som 13 af de 25 afskedigede medarbejdere i Blans er blevet det, siger Søren F. Eriksen. •

NYE VEDTÆGTER I DANISH CROWN FRA 226 TIL 90 MEDLEMMER AF REPRÆSENTANTSKABET. AF JENS HANSEN

Repræsentantskabet i Leverandørselskabet Danish Crown A.m.b.A. har på et ekstra-ordinært repræsentantskabs-møde i sidste uge stemt ja til at tilpasse selskabets vedtægter. Det betyder blandt andet, at repræsentantskabet reduceres fra 226 til 90 repræsentanter.

- De nye vedtægter er tilpasset både den struktur, der er i andelshaverkredsen og i Danish Crown-koncern­en.

Samtidig tror jeg på, at vi frem­over vil få et repræsentantskab med mere dynamik, så alt i alt er det ændringer, der styrker Danish Crown fremad­ rettet, siger Erik Bredholt.

Han er formand for Danish Crowns bestyrelse.

VALGT FOR TO ÅR Baggrunden for ændringerne er dels struktur-udviklingen i andelshaver-kredsen og dels udviklingen i ledelses-modellen i Danish Crownkoncernen.

Blandt de vigtigste ændringer er tilpasning af repræsentantskabet, så det står i forhold til antallet af andelshavere.

Det nye repræsentantskab kommer derfor til at tælle 90 repræsentanter,

KROGEN

4

og antallet af valgkredse reduceres til seks svinekredse og seks kreaturkredse.

Samtidig nedsættes valgperioden til repræsentantskabet til to år.

DEBAT PÅ TO MØDER - Vi har haft en rigtig fin proces, hvor et vedtægts-udvalg nedsat af bestyrelsen og repræsentantskabet har arbejdet med at modernisere vedtægterne, så de passer til Danish Crown anno 2013. Forslaget har så været til debat på to repræsentantskabsmøder, hvor vi har haft god tid til at diskutere forslaget, forklarer Erik Bredholt.

Da driften af Danish Crown i dag ­ligger i Danish Crown A/S, nedlægges Svineproducent-udvalget (SPU) og Kreatur-udvalget (KU).

I stedet for SPU og KU oprettes der to divisions-bestyrelser for henholdsvis DC Pork og DC Beef under Danish Crown A/S. Divisions-bestyrelserne vil fremover varetage de opgaver, der tidligere lå i SPU og KU. •

MEDARBEJDERE ER NU OBSERVATØRER Som følge af de nye vedtægter for Danish Crown er status for medarbejdernes repræsentanter i repræsentantskabet ændret.

Repræsentantskabet er selskabets øverste myndighed, og her er medarbejderne repræsenteret af 21 valgte ­medlemmer.

Hidtil har de haft lov til at stemme på linje med andels­ havernes repræ­sentanter, men fremover bliver med­ arbejderne observatører. Det vil sige, at de kan deltage og ytre sig på repræsentantskabsmøderne, men de kan ikke stemme.

- Repræsentantskabet behandler emner, som har betydning for andelshaverne. Derfor mister vi som sådan ikke indflydelse som medarbejdere, siger Lars Mose, der er en af medarbejder-repræsentanterne.

Derimod er ingen ændring i forhold til medarbejdernes­ r­ epræsentation i bestyrelsen. Her sidder fortsat tre ­medarbejder-valgte medlemmer med ret til både at tale og stemme. •

Godt nok er det formand en for Tillidsmands­ kollegiet Lars Mose, der har sat sig til rette i sadlen , men DC Pork-direktør Jes per Friis er enig i, at ­virksomheden skal op på cyklen igen og videre.

kommer vi længst, siger Lars Mose, formand for Tillidsmandskollegiet.

- Ja, det handler om, at nu må vi komme op på cyklen igen og lære af det, som skete, istemmer Jesper Friis, direktør for DC Pork.

Han roser alle involverede for et stort engagement og en livlig diskussion.

Samtidig anerkender han, at tuen på vejen – at der ikke var et afkast på investeringen – var så stor, at den endte med at vælte ideen.

- Det betyder ikke, at vi opgiver at udvikle DC Pork som virksomhed. Tværtimod. Godt nok var nej’et et setback, og vi mistede en fantastisk mulighed, men nu må vi finde på noget andet.

Jeg håber, at medarbejderne vil komme med deres gode ideer, siger Jesper Friis.

LIDT TOMT NU Lars Mose beskriver den øjeblikkelige tilstand som et vakuum, hvor medarbejderne forventer, at der kommer et eller andet. Folk er også nervøse, fordi de kan se, at der er for lidt at lave.

Men tillidsmanden er indstillet på ikke at give op.

I DET GODE SAMARBEJDES ÅND TILLIDSMAND OG DIREKTØR STÅR SAMMEN OM AT FORTSÆTTE STILEN I DC PORK. AF LISBETH CARØE FOTO CLAUS PETERSEN

Oven på afstemningen om det epokegørende forslag om slagteri­arbejdere, der skulle hjælpe landmænd med at finansiere produktionen af flere

slagte­svin, har en mat stemning bredt sig på de fleste fabrikker i DC Pork.

Det var en vældig kraftanstrengelse, da medarbejderne i hele virksom­ heden i løbet af få uger blev præsenteret for ideen og skulle tage stilling til, om de ville lægge pengepung til.

Sådan blev det som bekendt ikke, men noget har alligevel ændret sig.

En ny erkendelse er spiret frem hos både tillidsfolk og ledere.

FÆLLES KURS - Selv om forslaget er stemt ned, så har vi lært, at med samarbejde

- Vi skal finde en løsning for Danish Crown og for medarbejderne. Vores største opgave er i fællesskab at sikre arbejdspladserne, siger han og kigger over på Jesper Friis, der nikker. ÆRLIG SNAK Set fra tillidsmandens side så har ­debatten om forslaget ført noget godt med sig på flere måder.

- For det første bar møderne – både stuemøderne og de møder, vi tillids­ folk har haft med ledelsen – præg af stor vilje. Og for det andet har vi sjældent snakket så åbent og ærligt om DC Porks situation og om DC som virksomhed, synes han.

Jesper Friis hæfter sig ved, at den store medieomtale af forslaget har givet DC en politisk bevågenhed, som forhåbentligt kan resultere i positive forandringer.

Som han bemærker, så er der vist ikke nogen, der har fulgt med i pressen, som er i tvivl om, at det danske omkostnings-niveau er en udfordring for den danske samfundsmodel.

- Det bliver spændende at se, om der kommer noget ud af det, synes han. •

5

KROGEN

NEMMERE AFTENSMAD MED MOU KOMPLET De mørke måneder med masser af møgvejr står for døren. Så nu gør suppen igen sit indtog på de danske spiseborde. MOU er klar med fire nyheder, der skal gøre det endnu nemmere at få lækker varm suppe på bordet i en fart.

- Vi undersøger løbende, hvad forbrugerne efterspørger. Mange ser fortsat supper som en nem og convenient løsning, der gør det nemmere at købe ind til et varmt suppemåltid i en fart, når man kommer sent hjem. Det behov prøver vi at opfylde med de nye MOU komplet supper, hvor suppe­bollerne er med i pakken, siger Sub Category Manager i Tulip, Morten Christensen.

Udover suppeboller indeholder de nye MOU Komplet-supper også flere grøntsager.

- Vores undersøgelser viser, at rigtig mange mennesker selv tilsætter supperne ekstra fyld. Men fordi den nye serie netop henvender sig til de forbrugere, der efterspørger komplette løsninger, har vi øget indholdet af grøntsager, så forbrugerne ikke selv skal bruge tid på at snitte grøntsager, siger Morten Christensen.

De nye MOU Komplet pakker er lidt mindre end de traditionelle suppepakker.

Det skyldes, at de er tilpasset den danske befolknings nye mønstre, hvor cirka 2,7 millioner bor i en husstand med blot én eller to beboere.

- Vi skal tilpasse vores produkter til, hvordan folk lever deres liv. Når cirka halvdelen vælger at bo i små husstande, skal vi selvfølgelig tilbyde ­produkter, der passer til det, siger Morten Christensen. •

Majestic Mærsk fylder godt, når containerskibet lægger til kaj.

DC OMBORD PÅ VERDENS STØRSTE CONTAINERSKIB DANISH CROWN VAR MED, DA MAJESTIC MÆRSK BLEV VIST FREM FOR 225.000 GÆSTER. AF JAN FØNSS BACH FOTO RUNE EVENSEN

Den nye MOU Komplet-serie består af hønsekødssuppe, oksekødssuppe, tomatsuppe og aspargessuppe inklusiv suppeboller.

BRONZE TIL SLAGTERLÆRLING Lærling på Danish Crown i Rønne Steven Lee Jensen er blevet udlært som industrislagter.

Han afsluttede den to-årige uddannelse i slutningen af september med at aflægge svendeprøve på Slagteriskolen. •

225.000 danskere lagde vejen forbi Langelinje i København, da verdens største containerskib, Majestic Mærsk, lagde til kaj for nylig.

49.000 af dem havde billet og kunne derfor klatre om bord for at møde besætningen og se nærmere på det enorme containerskib.

Svinekød fra Danish Crown til markederne i Fjernøsten bliver en vigtig last på Triple-E skibene, som Mærsk har bestilt 20 af.

DC var derfor inviteret med til at deltage med en lille udstilling, da Majestic Mærsk blev præsenteret for

Steven Lee Jensen får overrakt diplom og blomster af mester John Christensen.

Foto: DC.

KROGEN

6

de mange nysgerrige, der valfartede til fra hele landet.

VERDENS STØRSTE Gennem koøjet på en container kunne gæsterne få et kig ind til udstillingen, hvor et fakta-ark om DC blev flankeret af to iøjnefaldende udstillingsgrise og eksempler på de kødkasser, som Danish Crown sender med containere til Fjernøsten med Triple-E skibene.

Majestic Mærsk er 400 meter lang, vejer 60.000 tons og kan laste 18.000 20 fods containere. To 43.000 hk store dieselmotorer sørger for fremdriften. •

Gæsterne kunne også få et blik ind i skibet.

LEDIGE FÅR CHANCEN IGEN SOM FERIEAFLØSERE DANISH CROWN I HORSENS VIL GENTAGE SUCCESEN MED ­DANSKE LEDIGE. AF LISBETH CARØE

Otte ferieafløsere har nu fået fast job på Danish Crowns slagteri i Horsens, mens yderligere én har fået plads som voksenlærling. Han er blevet så bidt af feriejobbet, at han nu vil have en uddannelse som slagter.

Når det ikke er lykkedes at beholde alle ferieafløsere, har det blandt andet sin årsag i, at det er blevet vanskeligere at fastholde beskæf­ tigelsen på slagterierne i Danmark, der får færre svin til slagtning.

Det er facit på det nyskabende projekt, der i foråret blev sat i gang med Danish Crown Horsens, bageriet Lantmännen og det lokale jobcenter som deltagere.

STÅR NU I EMNEBANK Samtidig kan DC Horsens mærke, at markedet til Japan er under pres, og det går ud over aktiviteterne i udbeningen og dermed hvor mange mand, der er brug for.

- VI ER LYKKEDES MED AT AKTIVERE DANSK ARBEJDSKRAFT. Per Laursen, fabriksdirektør.

Ideen var at klæde ledige i Danmark på til at kunne bestride feriejob i stedet for, at virksomheden skulle vende blikket mod Polen, sådan som slagteriet i flere år har været nød­ saget til, da det ikke har været muligt at få dansk arbejdskraft.

DANSK ARBEJDSKRAFT - Det har været en kæmpe succes, lyder det fra en glad fabriksdirektør Per Laursen.

- Som forudsagt har vi kunnet ansætte mellem en tredje-del og en fjerde-del af ferieafløserne, sådan som vi plejer, når ferietiden er ovre, supplerer han.

35 feriejobbere endte med at komme ind i foråret, og i alt ni er altså fortsat på slagteriet.

- Vi er lykkedes med at aktivere dansk, kvalificeret arbejdskraft, og det er godt på alle måder. Det er godt for de ledige, der nu har fået job, det er godt for slagteriet, og hvis man tager de store briller på, er det jo også godt for samfundet, siger Per Laursen.

- Vi har måttet sige farvel til folk, o­ gså ferieafløsere, selv om vi var ­glade for dem. De står nu i en ­emne­bank i jobcentret, sådan at vi kan tilbyde dem job, hvis vi igen får brug for dem.

Så det har ikke været spildt, hverken for dem eller os, siger Per Laursen.

INDSATSEN VÆRD Projektet med at finde ledige i Danmark til feriejobbene har krævet ekstra kræfter til at lære folk op i ­forhold til at hente polakker, som kender slagterfaget. Alligevel har det været indsatsen værd, mener fabriksdirektøren.

- VI ANSÆTTER IKKE EFTER NATIONALITET I DANISH CROWN, MEN PÅ KVALIFIKATIONER. Per Laursen, fabriksdirektør.

- Jeg er klar til at kontakte jobcentret i Horsens om et halvt år, når vi igen skal bruge ferieafløsere. Det er vores plan at gentage successen, slår Per Laursen fast.

Han konstaterer også med en vis tilfredshed, at projektet har givet både omtale og opmærksomhed ganske bredt. Såvel lokale som

Det har kunnet lade sig gøre at skaffe danske ledige i arbejde på slagteriet i Horsens. Til glæde for de ledige, for slagteriet og for samfundet, mener ­fabriksdirektør Per Laursen. Arkivfoto.

l­ands­dækkende medier har fulgt den nyskabende måde at bringe ledige i spil til be­skæftigelse, ligesom organisationer og politikere har vist ­interesse. Desuden har det været brugt som det, Per Laursen kalder en idé-generator.

REKRUTTERING Ud af projektet er sprunget et for­slag om, at Horsens Kommune­ over de næste fire år fjerner dæk­ nings-­afgiften – en erhvervsskat – hvis ­virksomhederne skaber beskæftigelse­til ledige.

At ansættelsen af danske ledige har afstedkommet en forventning blandt medarbejderne om, at slagteriet for eftertiden kun hyrer danskere, må fabriksdirektøren til gengæld afvise.

- Vi ansætter ikke efter nationalitet i Danish Crown, men på kvalifikationer. I forvejen har vi mere end 40 forskellige nationaliteter her på slagteriet, og projektet med ferieafløsere bliver ikke den eneste måde, vi i fremtiden rekrutterer medarbejdere på, understreger Per Laursen. •

300 PÅ SPRING • 300 søgte jobcentret om at komme med i projekt ferieafløsere • 75 blev udvalgt • Heraf blev 50 henvist til Danish Crown.

7

KROGEN

MOU

GAV VARMEN PÅ CHRISTIANIA

MOU STOD FOR AFTENSMADEN TIL DE MANGE DELTAGERE I DEBATMØDET, SOM STEMMER PÅ KANTEN HOLDT. AF LAURA SULBÆK FOTO PER GUDMANN

I Operaen i hjertet af Christiania var den vanlige søde og krydrede duft skiftet ud med duften af varm tomatsuppe fra Mou.

Ved indgangen stod Mou nemlig klar til at tage imod gæsterne, der talte lige fra politikere til hjemløse.

Alle kunne derfor sætte sig til rette i

Operaens spraglede og charmerende møbler med en kop varm suppe i hånden.

Skuespiller Peter Mygind åbnede mødet med skønsang og sin egen fortolkning af “What a wonderful world”, og den varme stemning spredte sig fra begyndelsen.

DE UDSATTES STEMME Stemmer På Kanten er grundlagt af Huset Zornig med Lisbeth Zornig Andersen i spidsen og har til formål at få flere hjemløse og socialt udsatte til at stemme ved kommunalvalget den 19. november. Mødet på Christiania var det første debatmøde i København.

Den varme suppe vakte glæde blandt deltagerne i Operaen.

Mou stillede op med gryderne fulde af suppe til arrangementet den 30. september, da der netop er lavet en aftale med Kirkens Korshær om at ­levere suppe til landets 41 varmestuer i de kommende år.

Steen Rosenquist er tidligere bruger af de mange varmestuer. Han var hjemløs i 12 år, inden han kom på ­rette fod og fik brugt sin stemme. I dag er han næstformand i de hjemløses landsorganisation SAND og har haft tag over hovedet de sidste 17 år.

- JEG GLÆDER MIG TIL DEN DAG, HVOR DET IKKE ER NØDVENDIGT­ AT DELE GRATIS MAD UD. Steen Rosenquist, ­ tidligere hjemløs.

- Vi er her for at stille de kvalificerede spørgsmål. Mange hjemløse tør ikke møde op i så store for­samlinger, men det er de helt rigtige mennesker, der er her til at høre det – nemlig

OVERSKUD ER EJERNES PENGE UD AF DANISH CROWNS ­RESULTAT PÅ 1,7 MILLIARDER KR. SIDSTE ÅR GÅR DE FLESTE TIL REST-BETALING. AF LISBETH CARØE

heden ikke bare de penge til at hjælpe landmændene, har det lydt.

Under debatten om, hvorvidt slagteri­ arbejderne skulle sætte en del af deres løn i produktionen af slagtesvin, har der fra flere sider været peget på, at Danish Crown har et milliardoverskud. Hvorfor bruger virksom­

Forklaringen er, at størstedelen af overskuddet på 1,7 milliarder kr., som DC havde i det seneste regnskabsår, slet ikke ligger i DC’s pengekasse.

Det går nemlig til rest-betaling til landmændene.

KROGEN

8

Når Danish Crown kommer ud med et overskud, er det ikke virksomhedens penge, men ejernes, forklarer koncern-økonomidirektør Preben Sunke. Arkivfoto.

Mou har indgået en aftale om at levere suppe til Kirkens Korshær s varmestuer.

Startskuddet på ­samarb ejdet foregik på Christiania.

­ olitikerne, fortæller Steen p ­Rosenquist.

har projektet vakt stor glæde på gaden ifølge Steen Rosenquist.

Selvom det kun var få hjemløse, der mødte op til mødet på Christiania,

- Det er virkelig noget, der rykker, og det er helt perfekt, at sådan en som

- En stor del af vores overskud ­stammer fra de råvarer, som landmændene leverer – nemlig grisene.

Rest-betalingen er en forsinket udbetaling, som landmændene får én gang om året, forklarer koncernøkonomidirektør Preben Sunke.

DC Foods, ligesom salg af datterselskaber og ejendomme – for eksempel lukkede slagterier – kan bidrage til overskuddet.

BETALING FOR RÅVARER - Landmændene betragter restbetalingen som en del af deres ­betaling for råvarerne, tilføjer han.

Man kan sige, at det svarer til, at slagte­riarbejderne får betaling for ­deres ­akkord – blot at den ikke ­udbetales hver 14. dag, men én gang om året.

BIDRAG FRA DC I UDLANDET Desuden kommer DC’s overskud – det, der kaldes årets resultat – fra forædlings-selskaberne under

- VI KAN IKKE BRUGE PENGENE TO GANGE. Preben Sunke, ­koncern-økonomidirektør.

- Så man kan sige, at hvis vi ikke ­havde indtjeningen fra vores udenlandske aktiviteter til at understøtte den danske forretning, så ville DC’s rest-betaling til vores ejere være ­lavere, og de ville ikke synes, det kunne betale sig at producere.

Dermed ville vi få endnu sværere ved at skaffe slagtesvin, understreger Preben Sunke.

Lisbeth Zornig tager sagen op. Og så er det dejligt, at Tulip støtter­med noget god suppe, men jeg glæder mig til den dag, hvor det ikke er ­nødvendigt at dele gratis mad ud.

Han peger også på, at DC sidste år fik lov til at beholde en lidt større del af overskuddet i virksomheden end sædvanligt. Det drejer sig om cirka 400 millioner kr. Altså omtrent en fjerde-del af overskuddet.

KAN KUN BRUGES ÉN GANG De penge går til at investere i virksomheden, blandt andet i det nye kreaturslagteri i Holsted.

Men det bliver ikke i min tid, siger Steen Rosenquist. •

- Lige som i den private husholdning gælder det, at når man har sparet penge op, så kan man ikke bruge dem to gange. Derfor kan vi ikke både investere i nyt slagteri, nyt udstyr på slagterierne og den slags, og så også investere i nye stalde til slagtesvin, forklarer økonomidirektøren. •

1,3 MILLIARDER KR. TIL EJERNE • Årets resultat for 2011/12

1.732 millioner kr.

• Rest-betaling til landmænd

1.274 millioner kr.

• Henlæggelse = DC’s opsparing

ca. 400 millioner kr.

9

KROGEN

DE BRUGER HOVEDET JAGTEN PÅ AT UDNYTTE SLAGTEDYRENE BEDST MULIGT ER FOR LÆNGST GÅET IND. DET NYE KREATUR-SLAGTERI ­KOMMER TIL AT RAMME DET MÅL ENDNU BEDRE. AF LARS HASLEV FOTO CLAUS PETERSEN

Når Nordeuropas mest moderne kreatur-slagteri åbner i Holsted om få måneder, er det tænkt ind fra begyndelsen at udnytte mest muligt fra slagtedyret.

Ideen er, at DC Beef skal finde mere rentable måder at bruge de bipro­ dukter, slagterierne ellers betaler dyrt for at komme af med.

Typisk har det kostet penge at ­komme af med biprodukter som tarme, kranier og ben fra udbening.

Men jagten på at vende udgifter til indtægter har længe været i gang rundt om på de eksisterende ­kreaturslagterier.

PROP I HULLET Blandt andet kreatur-slagteriet i Holstebro udnytter nu ko-hovedet.

I stedet for selv at udbene koens ­kæber og læber og betale for at sende kraniet til destruktion, sælger man nu hovederne urørte til en ­aftager i Tyskland.

En medarbejder gør hovederne klar til forsendelse ved at putte en skum-

Kreaturslagterierne – som her i ­ olstebro – har for længst H taget fat i at udnytte biproduktern e bedre.

Det arbejde fortsætter i Ho lsted.

gummi-prop i hullet efter skuddet fra boltpistolen. Derefter sætter han en anden prop op i det led, hvor hovedet sad fast i koens rygsøjle. Så bliver hovederne hængt på juletræer, kørt på køl og derefter pakket i lastbiler, som sender dem sydpå.

PENGE OG FORNUFT I forbindelse med BSE-krisen i Europa blev der indført meget restriktive regler for at anvende biprodukter i Europa. Det indebar, at langt den største del af kreatur-biprodukter skulle bortskaffes og brændes. Det har givet store omkostninger til slagterierne.

- VI UDNYTTER ALLE DELE AF ­KREA­TURERNE ­OPTIMALT. Lorenz Hansen, direktør.

Men i takt med, at risikoen for BSE efterhånden forsvinder, lempes ­kravene til, hvordan biprodukter

skal behandles, og flere og flere produkter frigives efterhånden til forskellige formål.

- Derfor har vi allerede, da vi begyndte at planlægge det nye slagteri, taget højde for de muligheder, som fremtiden vil bringe på biproduktområdet, så vi udnytter alle dele af kreaturet optimalt, forklarer direktør i DC Beef Lorenz Hansen.

- Det kan måske synes som en lille ting i så stort et projekt som Holsted.

Men uden at jeg vil komme mere præcist ind på økonomien i det, så bidrager det til en ikke uvæsentlig del af rest-betalingen til landmændene.

Og endelig har øvelsen en sidegevinst.

- Samtidig giver det jo god mening at anvende alle dele af kreaturerne bedst muligt, hvad enten det er til mad til mennesker, dyrefoder eller biobrændsel. Det er sund fornuft, mener Lorenz Hansen. •

Biprodukter som ko-hovedet kan efterhånden udnyttes bedre, og det har DC Beef ikke være sen til at gøre brug af.

KROGEN

10

PAS PÅ DIG SELV

DU KAN SELV GØRE NOGET FOR AT UNDGÅ ULYKKER. AF LISBETH CARØE

Gennem de senere år er det lykkedes at bringe antallet af arbejds-ulykker ned i Danish Crown-koncernen. Endda ganske markant, selv om branchen hører til blandt de erhverv, der er i større risikozone end så mange andre.

sygedage her og nu kan et fald forårsage skavanker, som man kan døje med resten af livet.

- TÆNK PÅ DIG SELV. TÆNK PÅ DIN SIKKER­HED.

Når der arbejdes med knive, levende dyr og i et miljø med vand og blod, så er risiciene selv sagt større end for en kontor-medarbejder.

TÆNK DIG OM For tiden er fokus for arbejdsmiljøarbejdet især rettet mod fald-ulykker, fordi de kan give alvorlige og lang­ varige skader. Det koster dyrt for den medarbejder, det går ud over. Ud over

Randi Madsen, ­arbejdsmiljøchef.

- Derfor er det så vigtigt, at man passer på sig selv. Ens egen adfærd har stor betydning, så tænk på dig selv, tænk på din sikkerhed, opfordrer arbejdsmiljøchef Randi Madsen.

ANTAL FALDSKADER 160 144

TAG FAT I KOLLEGAEN - Man må jo godt sige til en kollega: Husk nu din skærehandske, når man ser, at han glemmer den.

- Eller gøre det til en vane at have en hånd på gelænderet, når man går op og ned ad trapperne, ligesom man skal gå stille og roligt ned fra platformen – aldrig springe ned fra den, og så skal man også huske at se

efter, hvor man sætter sine fødder, appellerer arbejdsmiljøchefen.

Randi Madsen minder også om, at det er i medarbejdernes egen interesse at holde et vågent øje med forholdene på arbejdspladsen og rapportere til mester eller arbejdsmiljø-grupperne, hvis der er noget, der kan forbedres.

Det gælder også adfærden.

Som dem, der færdes på slagte­ gangen, i skærestuen og kølerummet i det daglige, er det også medarbej­ derne, der straks opdager, hvor der kan være en risiko for en mulig ulykke. •

ANTAL FALDSKADER 2012/13 DC Pork

140 120

Det er sund fornuft og kan virke banalt, men simple ting som at lade være med at løbe, når man nu arbejder på en virksomhed, hvor gulvene kan være våde og glatte, er værd at huske sig selv på. Og kollegerne.

61

DAT-Schaub

1

DC Beef

8

60

DC Nordic

1

40

Tulip Food Company

95

100

101 80

80

90

20 0

19

DC (Randers) 2008/09

2009/10

2010/11

2011/12

2012/13

Antallet af fald-ulykker har over de seneste år været faldende. Men der er grund til at skærpe opmærksomheden på ulykkerne, da tendensen begynder at pege opad igen.

0

ANTAL FALDSKADER

90

Sådan fordeler fald-ulykkerne sig på de forskellige selskaber.

DE FLESTE FORETRÆKKER SVINEKØD I fjor blev der sat 114 millioner ton svinekød til livs på verdensplan. Det er 1,5 procent mere end i 2012 og giver en førsteplads på verdens-­ ranglisten for mad.

Svinekødet er dog ved at blive ­overhalet af kylling som den mest populære spise. Sidste år blev der nemlig spist 106 millioner ton ­kyllingekød. Flere eksperter spår,

at hvis den udvikling fortsætter, vil fjerkræet snart blive den mest ­populære spise i verden.

11

KORT NYT

Der bliver fortsat serveret mest ­svinekød, når det er spisetid rundt omkring i verden. Det viser en o­ pgørelse fra FN’s fødevare-­ organisation, FAO.

KROGEN

TULIP LUKKER LAGER I HOBRO 10 MEDARBEJDERE BERØRES AF LUKNING NÆSTE ÅR. AF RUNE JUNGBERG PEDERSEN

Som en del af Tulips løbende arbejde med at forbedre og effektivisere virksomhedens supply chain er det blevet besluttet at lukke Tulips lager i Hobro.

Lageret beskæftiger i dag fire Tulipansatte funktionærer samt seks lagerarbejdere, som er ansat hos Agri Norcold, der ejer bygningerne.

- Det er selvfølgelig en meget trist besked for de ansatte på lageret, og vi vil nu undersøge mulighederne for at

SAP-AFDELING INDTAGER USA TRE NYE MEDARBEJDERE SKAL HJÆLPE MED AT ­INDFØRE SAP I PLUMROSE. AF JAN FØNSS BACH

Den stigende internationalisering stiller stadigt større krav om at udnytte “best practice” på tværs af både selskaber og landegrænser i

DC-koncernen. Derfor giver det god mening, at Plumrose USA har valgt at skifte deres nuværende IT-systemer til SAP.

finde andre stillinger i Tulip til de funktionærer, der er ansat i Hobro, siger supply chain direktør Jørgen Skaarup.

Tulip har allerede flyttet lageret for kølede produkter til HPT i Padborg, mens Claus Sørensen A/S, Vejle, fra 30. januar fuldt ud overtager

- Overordnet følger vi den samme IT-strategi i koncernen, fordi det giver nogle synergier på tværs af forret­ ningen, og Plumroses valg om at skifte system til SAP passer perfekt ind i den strategi, siger Group SAP Manager Ole Okholm.

SAP-afdelingen i Randers får ansvaret for projektet og den fremtidige drift af systemet. To nye medarbejdere med base i USA er ansat, og en tredje er på vej.

INDKØRING OVER TO ÅR Ved at vælge et kendt og indarbejdet system opnår Plumrose USA en række fordele.

- Vi har et godt kendskab til de særlige forhold i fødevareindustrien, som mange andre IT-systemer har svært

l­agerfunktionen, når det gælder frostvarer.

Tulips servicering af DC Foodservice frost Danmark i Hobro ophører på samme tidspunkt, og DC Foodservice flytter til Claus Sørensen A/S Vejle. •

ved at leve op til. Det betyder, at vi allerede andre steder i koncernen har systemer kørende, som dækker de fleste processer i en virksomhed som Plumrose USA, siger Ole Okholm.

Plumrose skifter efter planen over til SAP i to faser over de kommende to år. Fase 1 bliver salg, lager, indkøb og økonomi, mens fase 2 bliver planlægning og produktions-kontrol.

- Det bliver en kæmpe omvæltning for Plumrose USA. De kommer fra et s­ ystem med mange manuelle op­gaver og skal over på et fuldt integreret s­ ystem, der dækker de fleste områder i virksomheden. Det bliver et stort løft, men også en stor opgave for dem og for os, siger Ole Okholm. •

NY MARKETINGCHEF KORT NYT

Lisa Klitgaard er ansat som ny marketingchef i Danish Crown. Hun begynder i jobbet den 1. november.

Lisa Klitgaard er 44 år og har de

seneste 12 år arbejdet som Category­ Manager i Dansk Supermarked.

Hun har en bred erhvervsmæssig erfaring og har blandt andet en HD i afsætningsøkonomi, ligesom hun har

WULFFMORGENTHALER

© Wulffmorgenthaler - Af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler.

KROGEN

12

fulgt topleder-uddannelse i Dansk Supermarked.

Hun afløser den hidtidige marketingchef Anne Bak Nielsen, der har valgt

at tage imod udfordringer internt i koncernen og rejser til Tulip UK.

FLOT OPBAKNING 89 PROCENT AF ALLE MEDARBEJDERE HAR SVARET PÅ 2013-MÅLING. RUNE JUNGBERG PEDERSEN

9 ud af 10 medarbejdere i Danish Crown-koncernen har besvaret dette års DC Tjek-måling.

Helt præcist er det 89 procent, der har valgt at give deres mening til kende om virksomheden, og det er flere end sidste gang. I 2011 deltog 88 procent i medarbejder- og ledermålingen.

- Det er meget flot og usædvanlig af så stor en virksomhed, men der er også gjort et kæmpe arbejde på ­fabrikkerne for at sikre, at alle har fået mulighed for at svare, siger tovholder på målingen HR-Manager Mette Vinge-Brandt.

PRÆCIST BILLEDE Rundt om på produktions-afdelin­ gerne har medarbejderne kunnet deltage i målingen i arbejdstiden. De har fået et spørgeskema i papirform, mens funktionærerne har besvaret det elektronisk.

At der lægges så mange kræfter i at få flest mulige til at deltage, har en naturlig årsag.

billedet af forholdene i afdelingen eller på fabrikken. De afdelinger og fabrikker, hvor svarprocenten er 100, giver selvfølgelig de enkelte chefer og HR de bedste muligheder for at arbejde målrettet med de forhold, der kan forbedres, siger HR-direktør Hanne Grønborg.

Hanne Grønborg, HR-direktør.

- Overordnet er der grund til at glæde sig over den høje svarprocent, tilføjer hun.

Så kommer arbejdet med, at lederen skal udarbejde en handleplan, der har fokus på at sikre medarbejdernes fortsatte motivation og engagement.

admini­stration har der været stor interesse for at ytre sig i 2013-målingen.

Visse steder har antallet af svar været helt i top. Blandt andet nåede Tulip i Aabenraa op på en svarprocent på 100, og andre var meget tæt på. Både hos produktions-afdelinger og

Handleplanerne skal være udarbejdet og præsenteret for medarbejderne inden den 31. december 2013. •

RESULTATER PÅ VEJ Nu venter et stort arbejde med at få styr på tallene, så resultaterne kan blive meldt ud til alle.

SÅ MANGE SVAREDE DC Tjek-målingen for 20

13 sluttede 26. september .

Svar-procenten er opgjort af det eksterne analysefirma Ennova, som behandler de anonyme besvarelser.

Svar-procenten er renset for ugyldige besvarelser.

I alt cirka 8600 medarbej dere i DC-koncernen havde mulighed for at svare. Her kan du se svar-procenten samlet og for hvert enkelt selskab:

Koncern (samlet)

89

Procent

- Det er klart, at jo højere svarpro­ centen er, jo mere præcist bliver

A: Let

SÅDAN LØSER DU SUDOKU Sudoku udfyldes ved at skrive tal i de tomme felter, så hver vandret række, hver lodret række og hver af 3x3-kasserne indeholder tallene 1-9.

God fornøjelse!

Den 6. november får den enkelte leder adgang til resultatet af med­arbejderog ledermålingen for eget ansvarsområde. Herefter skal afdelingens resultat præsenteres for medarbejderne i afdelingen.

- DER ER GRUND TIL AT GLÆDE SIG OVER DEN HØJE SVAR­ PROCENT.

1 4 9 6 5 2 7 3 8

DC (moderselskab)

90

Procent

6 3 7 1 8 9 2 4 5

5 2 8 7 4 3 1 6 9

2 8 4 3 6 5 9 7 1

Tulip

90

Procent

7 9 1 8 2 4 3 5 6

3 5 6 9 7 1 4 8 2

DATSchaub

84

Procent

9 6 5 2 3 7 8 1 4

8 1 3 4 9 6 5 2 7

4 7 2 5 1 8 6 9 3

En besvarelse er ugyldig, hvis der er svaret “ved ikke” i så mange felter, at det ikke er muligt at danne et resultat. Det samme gælder, hvis der for mange steder er krydset af ved to svarmuligheder i det samme spørgsmål, så svaret ikke er entydigt.

ESSFOOD

87

Procent

B: Svær

AF JAN FØNSS BACH OG

9 4 5 1 2 7 3 6 8

8 1 6 4 3 5 7 2 9

2 3 7 8 6 9 1 5 4

4 2 8 5 9 3 6 7 1

6 5 1 7 8 2 9 4 3

3 7 9 6 1 4 2 8 5

1 6 2 3 4 8 5 9 7

7 8 3 9 5 6 4 1 2

5 9 4 2 7 1 8 3 6

13

KROGEN

KURSEN SAT MOD VÆKST DIREKTØREN GIK I KØKKENET, DA TULIP LTD. TOG NØGLEKUNDER MED PÅ SEJLTUR PÅ THEMSEN. AF RUNE JUNGBERG PEDERSEN

Administrerende direktør i Tulip Ltd., Chris Thomas, indtog køkkenet, da Tulip Ltd. lancerede virksomhedens nye strategi for vækst inden for foodservice.

Det foregik på en båd på Themsen, hvor virksomhedens vigtigste kunder og en række journalister fik serveret smagsprøver på en lang række af de produkter, der skal danne grundlag

for virksomhedens vækst på food­ service-området.

BEDRE KONTAKT - Tulip har været en førende virksomhed indenfor engelsk detailhandel i 20 år. Men det er vigtigt at forstå, at succes inden for foodservice kræver nogle andre kompetencer. Derfor ­arbejder vi målrettet på at skabe bedre kontakt til kunderne samt

tilbyde god service og punktlig levering, fortæller direktør for Tulip Ltd. Foodservice, Simon Shirley.

- VI ARBEJDER PÅ AT SKABE BEDRE ­KONTAKT TIL ­KUNDERNE.

Forud for relanceringen af food­ service-sortimentet er da også gået en længere periode, hvor markedet er blevet analyseret for at sikre, at Tulip kan tilbyde de bedste løsninger.

Simon Shirley, ­foodservice-direktør.

- Mange cateringvirksomheder har oplevet problemer med uensartet kvalitet af kødprodukter. Det problem har vi løst med en række nye produkter og produkt-serier, der sikrer et link mellem pris og kvalitet, så Tulip har de rigtige produkter på hylden i alle sammenhænge, siger Simon Shirley.

FORDOBLET SALG Han understreger, at blandt andet ­fokus på slow cooked-produkter er øget markant. Tulip Ltd har investeret massivt i udstyr til at producere slow cooked-produkter på virksomhedens 16 fabrikker rundt omkring i England.

De nye produkter skal sammen med bedre leverings-service og et mere overskueligt sortiment sikre, at Tulip Ltd. når virksomhedens mål om at fordoble det nuværende salg indenfor de næste to år. •

To Tulip Ltd-herrer i køkkenet: Til venstre er det chefkok David Bates og til højre ­administrerende direktør Chris Thomas, der kræser for kunderne. Foto: Tulip Ltd

Selvom en lang række lande har bevæget sig ind på markedet for svinekød i landet, så sidder dansk svinekød stadig på en større del af markedet.

KROGEN

14

Her er løsningerne på Sudoku-opgaverne på side 13: Danmark leverede i første halvår af 2013 15 procent af alt det svinekød, som Japan importerede. Dermed fik Danmark en solid tredjeplads og blev kun overgået af Canada og USA. Danmark eksporterede fra januar til og med juli ca. 64.000 ton svinekød til landet.

1 4 9 6 5 2 7 3 8

6 3 7 1 8 9 2 4 5

5 2 8 7 4 3 1 6 9

2 8 4 3 6 5 9 7 1

7 9 1 8 2 4 3 5 6

3 5 6 9 7 1 4 8 2

9 6 5 2 3 7 8 1 4

8 1 3 4 9 6 5 2 7

4 7 2 5 1 8 6 9 3

9 4 5 1 2 7 3 6 8

8 1 6 4 3 5 7 2 9

2 3 7 8 6 9 1 5 4

4 2 8 5 9 3 6 7 1

6 5 1 7 8 2 9 4 3

3 7 9 6 1 4 2 8 5

1 6 2 3 4 8 5 9 7

7 8 3 9 5 6 4 1 2

5 9 4 2 7 1 8 3 6

Løsning: B

Dansk svinekød har stadigvæk en stærk position i Japan.

Det skriver Landbrugsavisen med baggrund i tal fra Markedsnyt for Svin under Landbrug & Fødevarer.

Løsning: A

KORT NYT

DANSK SVINEKØD I TOP I JAPAN

JUBILARER OKTOBER-NOVEMBER HORSENS 22. oktober 2013 40 års jubilæum Gunnar B. Albers Tarmhuset 24. oktober 2013 25 års jubilæum Per Carlsen Slagtegang

SpiseKrog

en

RANDERS 17. november 2013 25 års jubilæum Bente Skov Andersen Debitor RINGSTED 24. oktober 2013 25 års jubilæum Peter Rye Hansen Skærestue 3 30. oktober 2013 35 års jubilæum Niels Alfred Madsen Skærestue 2

CALIFORNISK SKINKE MED COLESLAW Den amerikanske klassiker coleslaw kendes ofte som tilbehør til grillmad.

Men den kan også serveres til andre retter som her skinke. Opskriften ­bliver dog over there, for den er ­glaseret og kaldes californisk skinke.

Coleslaw 1 kinakål eller hvid- og sommerkål, 300 g 4 - 6 gulerødder 6 stilke bladselleri

Velbekomme!

Dressing 3 dl ymer 1 tsk sukker 2 spsk citronsaft salt og peber

DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

1 røget skinke af skinkeklump, ca. 1,2 kg

Kom skinken i en gryde med kogende­ vand, så det lige dækker. Bring vandet­i kog igen og skum. Kog ved lav varme under låg i ca. 1 time.

Opskriften er beregnet til otte ­personer.

Glasering persille 2 spsk smør 3 spsk rugmel 4 spsk sennep 1 tsk stødt spidskommen Rissalat 1 dl vilde ris 2 dl ris 3 stilke bladselleri 1 dl rosiner 1 dl valnøddekerner Dressing 1 spsk olie 1½ - 2 spsk citronsaft salt og peber

Kog de vilde ris 10 minutter. Bland de almindelige ris i, og lad dem koge med i 15 minutter. Lad dem trække i 15 minutter. Lad risene dryppe af i en sigte. Kom dem i en skål, og lad dem afsvale lidt, før fintstrimlet blad­ selleri, rosiner og valnødder blandes i. Pisk dressingen sammen, smag til, og hæld den over rissalaten.

varm ovn i ca. 30 minutter, til glaseringen er gylden og sprød.

COLESLAW Snit kålen fint. Riv gulerødderne groft, og skær bladsellerien i tynde strimler. Bland grøntsagerne i en skål.

Rør dressingen sammen, smag til, og hæld den over grøntsagerne.

Opskriften er udarbejdet af Sigrid Fugl og stammer fra voresmad.dk.

SKJERN 23. oktober 2013 35 års jubilæum Villy Grønbæk Ekspedition 30. oktober 2013 35 års jubilæum Bjarne Jespersen Skærestue 1. november 2013 35 års jubilæum Lizzy Bang Christensen Kontor SÆBY 31. oktober 2013 25 års jubilæum Villy Erhardt Andersen Smed 13. november 2013 35 års jubilæum Erling Viggo Søgård Udbening, midterstykker

QR-KODE Du kan scanne opskriften med din mobiltelefon, hvis den er en smartphone.

Hak 1 dl persille, rør det blødgjorte smør sammen med de øvrige ingredienser til glaseringen. Hvis der er svær og fedt på skinken, fjernes det, før sennepsblandingen smøres på skinken.­Stil skinken i en 200 grader

15

KROGEN

HAR DU EN GOD IDÉ?

Har du en idé til en historie?

Er der en artikel, du savner at læse i dit medarbejderblad? ­Eller et emne, du synes, trænger­ til at blive sat fokus på? Så grib fat i dit lokale medlem af ­redaktionsudvalget, eller ring ­eller mail til Krogens redaktør Lisbeth Carøe på 8919 1407 eller lica@danishcrown.dk

EN HVERDAG I UDVIKLING Den almindelige hverdag var sat ud af spil i ugerne op til, at det seneste nummer af Krogen gik i trykken.­Daglige møder og diskussioner ­mellem kolleger i alle pauserne fyldte arbejdsdagene på de fleste af de d ­ anske svineslagterier i Danish Crown.

Og vi skal sikre, at landmanden får en bedre pris for sine grise – en bedre afregning.

Det var ikke noget lille eller ligegyldigt emne, der var til diskussion. Men alle dem, jeg har talt med siden, fortæller om en debat, der er foregået i en engageret, men god tone.

TÆTTERE DIALOG Hele processen om forslaget har ændret nogle ting. Den har skabt en tættere og bedre dialog på tværs af virksomheden. Den dialog bygger vi videre på i arbejdet med at finde alternative løsninger på de store udfordringer, jeg tror, alle er klar over, vi har.

Det er en af de positive ting, jeg tager med mig fra den hektiske periode.

SAMME FREMTID Det er ikke nogen hemmelighed, at både jeg og ejerne havde håbet på et andet resultat af afstemningen. Men jeg håber også, det står klart, at der er respekt for det, der blev resultatet af den megen debat.

Jeg vil gerne slå fast, at resultatet af afstemningen i sig selv har ikke nogen konsekvenser. Men jeg vil også gøre det krystalklart, at presset på os for at effektivisere virksomheden og gøre produktionen billigere er ubetinget hårdere, når vi ikke kunne gå den vej, som Tillidsmandskollegiets forslag anviste.

Det er nødvendigt, at der kommer gang i produktionen af slagtesvin igen – alt andet lige er den grundlaget for jeres arbejdspladser.

Derfor er vi tvunget til at blive ved med at strømline vores produktion og omkostningsstruktur.

Allervigtigst har den fælles vilje til at gå langt efter nye løsninger været med til at sætte en ny politisk dagsorden i Danmark. I dag er ingen – hverken politikere eller borgere – i tvivl om sammenhængen mellem vilkårene for produktion ude på landet og antallet af danske arbejdspladser.

Der er næppe heller nogen, der er i tvivl om, vi kan komme til at tabe arbejdspladser i Danmark, fordi vi mangler råvarer. Og at det er den vej, det går, hvis der ikke ændres grundlæggende på de vilkår, som dansk produktion har.

Det betyder på ingen måde, at det var lige meget, hvordan resultatet faldt ud. Og i hovedkontoret analy­ serer vi i øjeblikket detaljeret på,

hvordan fremtiden ser ud for de forskellige anlæg. Ikke fordi det blev et nej, men fordi det ikke blev et ja til den alternative løsning.

KAMP FOR AT REDDE JOB Men samtidig bliver der også brugt rigtig mange kræfter på at se, om der er andre muligheder end den model, tillidsrepræsentanterne lagde frem.

Om forslaget kan skrues anderledes sammen. Om det kan kombineres med andre elementer.

UDGIVER

Danish Crown, Marsvej 43, 8960 Randers SØ REDAKTION

Lisbeth Carøe (redaktør) og Anne Villemoes (ansvarshavende) REDAKTIONEN ER AFSLUTTET

10. oktober 2013 OPLAG 4.000 eksemplarer KONCEPT OG DESIGN CZOO TRYK Greentech Rotaprint

REDAKTIONSUDVALGET

De ting bliver diskuteret indgående på alle planer – også med de politikere, der kan være med til at skabe mulighed for nye veje.

For skal vi undgå at miste danske arbejdspladser, skal vi alle sammen bidrage. Vi har alle et ansvar – landmændene, virksomheden, politikerne og medarbejderne.

Kampen for at redde de danske ­arbejdspladser i Danish Crown er måske nok sat et skridt tilbage.

Men den er ikke opgivet.

Flemming Nielsen Johnny Winther slagteriarbejder, slagteriarbejder, Herning aftenhold, Sæby

Per Lund Nielsen tillidsmand, NNF, DC Beef Holstebro

Tina M. Madsen ­produktionschef, DC Beef Herning

Per Laursen fabriksdirektør, Horsens

Lars Steffensen arbejdsmiljø- og miljørepræsentant, Ringsted

Lotte Lind Holm ­HR-konsulent, Randers

Laura Sulbæk journalist­ praktikant, Randers

Lisbeth Carøe redaktør, Randers

God arbejdslyst Kjeld