3 minute read

Pully

Next Article
Moduform

Moduform

C3-030

European Caretech

Advertisement

Bådehavnsgade 42P

2450 København SV info@europeancaretech.com

Produktkategori

Udstyr, inventar og indretning til hospitaler

En af de helst store byrder for plejepersonalet er nu blevet nemmere! Pully motoriserer forflytning af borgere, der er gledet ned i sengen. Forflytningen kræver kun en sundhedsmedarbejder og to tryk på håndbetjeningen - tænd og træk. Pully fungerer med eksisterende senge, madrasser og andre vendesystemer. Systemet monteres nemt uden værktøj og forflytter borgeren roligt og kontrolleret.

Nyhedsværdi

På hvilken måde er produktet nyskabende?

Pully er nyskabende, da det er første forflytningsløsning, der monteres på hospitals- eller plejesengen og ved to tryk på en håndbetjening, trækker borgeren højere op i sengen.

Målgruppe og nytteværdi

Hvilken brugergruppe er produktet beregnet til og hvilken nytte kan brugeren få af produktet?

Pully er beregnet til at blive betjent af personalet og kan aflaste dem ved at motorisere forflytninger af borgere eller patienter, der skal højere op i sengen.

Det er udviklet for at skåne personalet for belastende arbejdsstillinger samt reducere tidsforbruget for forflytningen til glæde for både personale og patienten.

På hvilken måde understøtter produktet brugerens mulighed for deltagelse og selvstændighed?

Pully motoriserer forflytningen højere op i sengen. Personalet omkring patienten kan vurdere, om der er behov for hjælp.

Sengen fungerer som vanligt, selvom den er opredt med Pully, og patienten er ikke forhindret i selv at hjælpe til med at flytte sig højere op. Hvis personalet vurderer, at patienten bruger sine kræfter bedre et andet sted f.eks. på at spise og på at få besøg, kan Pully benyttes og således skåne patienten.

Til hvilken del af markedet er produktet adresseret?

Pully kan anvendes på hospitals- og plejesenge i både privat eller offentligt regi.

Rammer produktet en bred målgruppe?

Der er en stor gruppe af patienter, der har svært ved at komme højere op i sengen ved egen kraft. Det er designet til voksne personer op til 225 kg.

Noter målgrupper:

Patienter, der har svært ved at komme højere op i sengen ved egen kraft. Det kan f.eks. være på grund af kognitive udfordringer, konfusion, svækkede muskler, parkinson, hemiparese, nedsat førlighed i underekstremiteterne, benamputerede eller borgere med nedsat lungekapacitet.

Særlige kvaliteter

Hvilke særlige kvaliteter har produktet i forhold til: • Design

• Fleksibilitet • Mobilitet • Tilpasningsmuligheder og tilbehør

• Betjening, håndtering • Daglig vedligeholdelse

Design: Alle delene er udformet af vores team ud fra tanken om, at det skal være så simpelt og effektivt som muligt. Pully videreudvikles kontinuerligt på baggrund af den respons, vi modtager fra praksis.

Fleksibilitet: Pully er designet til at passe til de fleste sengemodeller, både pleje- og hospitalssenge. Beslagene kan skiftes ved behov.

Dertil kan madrasstykket, der indkapsler forflytningsenheden, tilpasses forskellige højder af madrasser.

Mobilitet: Pully kan nemt monteres af plejepersonalet på få minutter uden brug af værktøj og er derfor nemt at flytte fra seng til seng og mellem forskellige afdelinger.

Betjening, håndtering: Håndbetjening er simpelt designet med fire knapper; “tænd”, “træk”, “frikobl” og “lys”. Hvert med et simpelt ikon. I udviklingsprocessen har vi samudviklet med terapeuter og plejepersonale for at tilpasse Pully til deres praksis. Det har f.eks. medført støjreduceret motor, bredere elastikker samt tilpassede lagenguides, så lagnerne kan skiftes, mens borgeren stadig er i sengen. Det er vigtigt for os, at Pully er nemt at betjene og håndtere i hverdagen.

Daglig vedligeholdelse: Alle delene inkl. lagnerne kan rengøres på lige fod med andet linned og udstyr på afdelingen. Dette letter procedurerne for personalet, der skal bruge Pully i hverdagen. Pully kan tilmed vaskes installeret på eller sammen med sengen, da systemet er vandtæt optil IP 6 Washable.

Bæredygtighed: Den bæredygtige tankegang har været vigtig i udviklingen af Pully, som er genanvendeligt medicinsk udstyr. Der bliver produceret så lokalt som muligt og Pully samt enkeltdele kan repareres.

Udvikling af produktet

Har der været samarbejdet med målgruppen i udviklingsfasen?

Igennem hele udviklingsprocessen har vi udviklet sammen med terapeuter og plejepersonale i både regionalt- og kommunalt regi for at tilpasse Pully til deres praksis. Det har f.eks. medført støjreduceret motor, breddere elastikker samt tilpassede lagenguides, så lagnerne kan skiftes, mens borgeren stadig er i sengen.

Efter hver fremvisning, test eller feedback fra oplæg, noteres input systematisk ned og diskuteres i teamet, som også indeholder fagfolk med klinisk baggrund. På den måde har vi fået skabt et produkt, der er relevant for praksis.

Har man forholdt sig til FN’s verdensmål i udviklingen af produktet og hvilke?

Ja, særligt FNs verdensmål for bæredygtig udvikling nummer 3 om sundhed og trivsel, 8 om anstændige jobs, 12 om ansvarligt forbrug og produktion, samt 17 om partnerskaber for handling, qua vores deltagelse i Greentech Alliance.

Pris og service

Hvad er prisen på produktet?

Dkr. 62,50 pr. dag incl. moms

Er der tilknyttet en serviceordning?

Ja.

Følger der opdateringer med? Ja

Er der tilknyttet en abonnementsordning?

Nej

Er der tilkøbsmuligheder? Ja

This article is from: