Forslag til løsninger på hjælpemiddelområdet
- fra Ergoterapeutforeningen, Dansk Handicap Forbund og Danish.Care
1. Erstat afgrænsningscirkulæret med et tidssvarende regelsæt
Afgrænsningen mellem hjælpemidler, som kommunerne har ansvar for at tildele, og behandlingsredskaber, som er regionernes ansvar, har i årevis givet anledning til problemer. Mange personer oplever at blive kastebold mellem kommunen og regionen.
Et eksempel på det er personer, der har behov for en kompressionsstrømpe for at forebygge yderligere funktionstab eller fremme arbejdsevne. Her kastes personen frem og tilbage, fordi sygehuset mener, der er tale om et hjælpemiddel, mens kommunen vurderer, at en kompressionsstrømpe er et behandlingsredskab og derfor ikke kan bevilliges kommunalt.
For borgeren betyder det ventetider og afmagt, og det kan betyde sygemelding, behandlingskrævende bensår og potentielle følgesygdomme, samt øget behov for hjemmehjælp. For samfundet kræver det ressourcer, og det kan give ekstra økonomiske omkostninger for sundhedsvæsenet.
Vi foreslår, at afgrænsningscirkulæret erstattes med et tidssvarende regelsæt, der er anvendeligt i praksis, så borgerne ikke risikerer at falde mellem to stole. Udformningen af det nye regelsæt bør ske under inddragelse af relevante patientforeninger og faglige organisationer, så der sikres fokus på borgeren fremfor systemet.
2. Afskaf skelnen mellem midlertidigt og varigt behov
Den nuværende skelnen mellem henholdsvis varigt og midlertidigt behov komplicerer sagsbehandlingen og kan forsinke processen for borgeren. Det kan fx være nødvendigt hurtigt at bevillige et hjælpemiddel, som en del af den rehabiliterende indsats. Her er der ikke tid til at afvente en afklaringsproces af, om borgerens behov er varigt eller midlertidigt, da det kan få store konsekvenser for borgerens funktionsniveau, hvis hjælpemidlet ikke bevilliges rettidigt.
Vi foreslår, at man blot vurderer, om borgeren har et behov – ikke om behovet er varigt eller midlertidigt.
Reglerne omkring hjælpemidler og forbrugsgoder bør ændres, så sondringen mellem de to ting afskaffes. 56 pct. af sagsbehandlende ergoterapeuter oplever, at sondringen mellem de to ting, giver anledning til uhensigtsmæssig sagsbehandlingstid (Kilde: Ergoterapeutforeningens spørgeskemaundersøgelse, maj 2022).
Vi foreslår, at bestemmelsen om forbrugsgoder afskaffes, så der enten bliver tale om et hjælpemiddel eller om eget køb.
4. Smidiggør bevillinger og genbevilling af hjælpemidler
Er man kronisk syg og/eller har en varig funktionsnedsættelse, giver det ikke mening, at borgeren, på kommunens foranledning, hvert eller hvert andet år skal have genbekræftet sin kroniske tilstand og herefter genansøge om hjælpemidler med fuld dokumentation og sagsbehandling. Det skaber utryghed hos borgeren og unødvendigt bureaukrati i kommunerne.
Vi foreslår, at man kigger på muligheden for at indføre seriebevillinger med en løbetid eller et antal udleveringer ligesom med receptpligtig medicin.
Herudover kan der spares tid og ressourcer i forbindelse med både udlevering, reparation og udskiftning af et hjælpemiddel. I dag skal borgeren ansøge om et mindre hjælpemiddel til en lav værdi af fx 400 kr. og skal derudover ofte ansøge om hjælpemidlet på ny. Der er mange eksempler på, at udgiften samt administrativt tidsforbrug til sagsbehandling langt overstiger udgiften til selve hjælpemidlet.
Vi foreslår, at man indfører minimumsgrænser ved bevillinger, både ift. førstegangsanskaffelser og ift. reparation/udskiftning, af hjælpemidler på mindre beløb.
