Redegørelse for afgangsprojekt: Krasnodar Cirkus

Daniella Netrebko Eskildsen Afgangsprojekt ForĂĽret 2019 Vejleder: Christoffer Thorborg

Indholdsfortegnelse s. 5

Denne bog

s. 11

ANALYSE

s. 13 s. 17 s. 22 s. 25 s. 28 s. 30 s. 36

Introduktion Krasnodar Sovjetisk modernisme Brutalisme Underholdning i Sovjetunionen Det sovjetiske cirkus

AKTUALITET

2

s. 38 Bygningens storhedstid s. 38 Aktualitet s. 41 Bygningsbeskrivelse s. 47 Programmet s. 50

STRATEGI

s. 52 Motivation s. 54 Metode s. 56 Teori s. 60 VĂŚrdisĂŚtning s. 61 Strategi s. 78 Restaurering og transformation s. 85

PROJEKTUDVIKLING

s. 87 Sovjetiske elementer s. 90 Space-brutalismen s. 93 Glasset s. 94 Vandspejlet s. 97 Korridoren s. 98 Beton s. 99 Mosaikken

s. 131

REFLEKSION

s. 133

Kildeliste

3

s. 101 Proces s. 104 Volumenstudier s. 112 Planløsninger s. 120 Facadestudier s. 128 Mosaikstudier

4

5 Denne bog Dette er redegørelsen for mit afgangsprojekt, “Krasnodar Cirkus”.

Redegørelsen er konstrueret i fire overordnede dele: Analyse, Aktualitet, Strategi og Projektudvikling.

I bogen opsamles og formidles nogle af de tanker, inspirationskilder, koncepter og metoder, der har ledt til den endelige beslutningstagen. Projektforslaget præsenteres d. 21. juni 2019. Man bør have i baghovedet, at dette er en skildring af processen bag dette afgangsforløb og ikke en redegørelse for det endelig resultat heraf.

Bogen skal belyse sammenfletningen af den analytiske, arkæologiske og videnskabelige tilgang, kulturarvsfaget lægger op til, med den mere personlige, erindringsrige og sansenære proces, der kan opstå i arbejdet med eksisterende bygninger af kulturel substans.

Velkommen til mit afgangssind.

6 Krasnodar Cirkus Ă˜stfacade

7

8

9

Analyse

Krasnodar

50km

Introduktion Bygningen, som dette projekt omhandler, ligger i centrum af den sydlige russiske by, Krasnodar (befolkning: 773,970)1. Byen er placeret i det frodige og naturskønne område, Krasnodar Krai, beliggende nord for Kaukasusbjergkæderne og øst for det Sorte Hav. Bygningen blev opført som et cirkus i 1969, med det klare formål; at underholde befolkningen. Den mest udbredte opfattelse af et cirkus, specielt i den vestlige verden, er en fleksibel og flytbar typologi, typisk i form af et telt. Men dette er ikke tilfældet med Krasnodar Cirkus. Næsten kvadratisk indrammet i Krasnodars vejgrid, står det UFO lignende cirkus med sin markante volumen, opført i hvidpudset beton, som et tydeligt vartegn for byen og et stærkt eksempel på den sovjetiske brutalisme.

At en bygning, som arkitektonisk fremstår så tung og solid, fast forankret på sin plads, kan rumme et så kontrasterende frit og legende program, virker nærmest helt absurd. Samtidig er dette cirkus en medvirkende brik i et større mønster af underholdningsrelaterede betonbyggerier fra samme tid. Derfor står cirkusset, med sit fleksible program og den sovjetisk brutalistiske æstetik, som et fysisk levn fra en forsvunden tid, et arkitektonisk lag fra en større kompleks historie og - på trods af sine små 50 års levetid - et pragteksemplar på den nylige russiske kulturarv.

Krasnodar Krai

Rusland

16

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Analyse

Ă˜delĂŚggelser under 2. verdenskrig

Krasnodar blev grundlagt i 1794 ved navnet Yekaterinodar, men som følge af Oktoberrevolutionen i 1917, blev byen omdøbt til Krasnodar, hvilket betyder de Rødes gave (Красно - de Røde, kommunisterne, дар - gave). Her blev, blandt andet, monumenter, statuer og kirker udryddet, som et resultat af kommunismens ateistiske og anti-monarkiske ideologier. Ligeledes led byen af flere ødelæggelser under 2. verdenskrig, hvilket har haft en markant betydning for udseendet byens historiske centrum.

I perioden efter 2.verdenskrig og helt op til opløsningen af Sovjetunionen i 1991, forsøgte den sovjetiske stat at rette opmærksomheden væk fra de ideologiske og politiske kampe, som foregik i resten af verden, for i stedet at “rydde op” inden for landets egne grænser.

Landet gennemgik en arkitektonisk omstrukturering, hvor der med et kontrolleret formål, systematiseret blev spredt nye byggerier ud rundt omkring i landet. Staten styrede arkitekturen, hvorigennem kommunismens ideologier skulle forsøge at bringe folket sammen igen i en tro om social, politisk og økonomisk tryghed.

Siden Sovjetunionens opløsning i 1991, har Krasnodar ekspanderet hurtigt. Befolkningstallet har vokset med 40% bare inden for de seneste 20 år2, hvilket har resulteret i en hurtig byudvikling, der har været på bekostning af byens kulturelle lag. Skiftende ledelse, både i regeringen og i kommunen, har medført manglende bystruktur og urban planlægning. Dette er et mønster, som man stadig ser i Rusland den dag i dag, et mønster, som har efterladt flere byer noget fragmenteret og usammenhængende i udtrykket.

17

Krasnodar

18

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Analyse

19 Krasnodars historiske centrum er opbygget i et tydeligt grid. Inden for dette grid placerer bygningerne sig selvstændigt. En blanding af usammenhængende typologier, i forskellige størrelser, står side om side, uden at være i dialog med hinanden.

Krasnodar Cirkus I byens vejgridt

20

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Analyse

21

Sovjetisk modernisme 1955-1985

22

Man betegner den sovjetiskte modernismes oprindelse i forbindelse med Joseph Stalins død i 1953, selvom at den egentligt har rødder helt tilbage til den russiske avantgarde (ca. 1890-1930). Den russiske avantgarde var en betydningsfuld bølge af moderne kunst i Rusland og det tidlige Sovjetunionen, hvor kunstformer såsom suprematisme, konstruktivisme, futurisme og neo-primitivisme definerede genren. I denne tid, opstod der en meget tæt dialog imellem den 2-dimensionelle lærredskunst og den rumlige arkitektur. Suprematismen bestod for eksempel af en tydelig fascination af den grundlæggende geometriske formgivning, hvor konstruktivismen var en metode, hvorpå man forsøgte at konstruere kunsten, i en ærlighed over for materialer og opbyging3.

Denne moderne, kunstneriske og arkitektoniske bølge mødte dog sin afslutning, da Stalin kom til som generalsekretær (1922-1953). Han var fascineret af en arkitektur, der tog inspiration fra den traditionelle russiske klassicistiske ornamentik og proportionering, og i denne periode skulle arkitekturen, igennem sin overdådige monumentalitet, reflektere kommunismens styrke.

Denne retning bliver kaldt socialistisk realisme, og formåede at få en stor indflydelse på udviklingen i den sovjetiske arkitektur. Kun hvis man som arkitekt ville leve op til disse ideologiske krav i bygningsprojekter, kunne projektet få tilladelse og støtte af staten, og arkitekturen bliver under Sovjetunionen derfor betragtet som tydeligt statsligt styret.

Krasnodar Cirkus

En modreaktion skete i 1953, i takt med Stalins død. Den nye generalsekretær Nikita Khrushchev var meget imod den stalinistiske arkitektur, der efter hans mening var alt for pyntet. Han mente at arkitekturen skulle være funktionel, med fokus på befolkningens behov og ikke repræsentere én bestemt leder.

Khrushcev ville løse nationale problemer, såsom den kritiske mangel på boliger i landet. Arkitekturen gennemgik en effektivisering, hvor økonomiske løsninger skulle definere konstruktion og design, og endnu en gang tog bygningskunsten en kontrasterende drejning.

Redegørelse

Men denne planlægning, også senere omtalt som den arkitektoniske Perestroika4, resulterede kun i en ny form for kontrolleret arkitektur. Hvor arkitekten stadigt gerne måtte komme til udtryk i arkitekturens udformning og detaljering under Stalins styre, var der nu opstået en begrænsning på kreativitet og fantasi.

Analyse

23

Brutalisme

24

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Analyse

25

Sovjetiske autoriteter fastlagde efter 2. verdenskrig et stramt regelsæt i forhold til kvadratmeter, bygningshøjde og materialitet, hvilket gjorde det svært for arkitekten at udfolde sig kreativt i bygningsprojekterne. Arkitekturen blev, som et resultat af dette, mere stringent og standardiseret. Beton blev hurtigt det efterspurgte byggemateriale - det var billigt, fleksibelt at arbejde med og nemt at masseproducere. Det var dog alligevel muligt for nogle arkitekter, specielt i arbejdet med offentlige byggerier, at finde en kreativ og mere abstrakt udformning inden for de fastlåste rammer. Det er disse værker, som flere mener er Sovjetunionens mest markante og unikke eksempler, og som sammenlagt har været med til definere den sovjetiske modernisme og/ eller brutalisme. Arkitekterne, fra denne periode, oplevede nu en trang til både at kigge på arkitekturen uden for landets grænser, men også at se tilbage i tiden for inspiration. En ny fascination opstod af 20´erne og 30´ernes avantgardekunst, dens former, farver og linjer. Man oplevede, at den mere enkle geometriske tilgang til arkitekturen muliggjorde, at man kunne få lov til at skabe et ikonisk byggeri igennem en radikal simplificering af former. Samtidig havde man opnået så stor en betonproduktion og kendskab til materialet og dets kunnen, at man formåede at realisere disse projekter hurtigt og effektivt. Man udfordrede og eksperimenterede med materialet, samtidig med at man forsøgte at fastholde den statsligt ønskede arkitektoniske seriøsitet igennem den modernistiske ærlighed og funktionalitet.

26 Krasnodar Cirkus

Ilya Chashnik, Kompositionsskitse og -model 1921

Redegørelse Analyse

27

Krasnodar Cirkus Tagplan

Underholdning i Sovjetunionen

28

Som følge af efterkrigens ideologiske nationalpolitik opstod flere underholdningsinstitutioner rundt omkring i landet. De skulle medvirke større kulturel interesse, reflektere statslig stabilitet og ligeledes fjerne fokus fra samtidens globale politiske uorden.

Krasnodar Cirkus

I Krasnodar blev der i 60´erne og 70´erne startet flere projekter, der skulle bringe underholdning og glæde til hverdagen af den sovjetiske befolkning. De blev hovedsageligt opført i den tidstypiske brutalistiske stilart. Disse bygninger er kendetegnet ud fra sit hovedmateriale, hvilket er beton, men samtidig deler de også en meget karakteristisk stærk og dominerende geometri.

Nogle af de mest bemærkelsesværdige brutalistiske bygninger er Krasnodar Aurora Biografen (1967), Krasnodar Gorky Drama Teater (1973) og Krasnodar Cirkus (1969).

Redegørelse Analyse

Manglende interesse for bygningsbevaring i nutidens Rusland har medført, at disse kulturelle institutioner i dag er blevet nedprioriteret, forsømt og overladt til langsomt forfald. Hvis en transformation skulle have fundet sted, er det ofte sket i en stil der er langt fra bygningens originale udtryk.

Gorky Teatrets førhen klare og taktfaste betonfacade er i dag blevet beklædt med guldfarvet aluminiumsplader. Aurora Biografen har stået øde og ødelagt i flere år, grundet restaureringsplaner der aldrig er blevet realiseret, og Krasnodar Cirkus skal lukkes ned i løbet af 2019 for måske at møde samme triste skæbne.

29

Øverst: Krasnodar Gorky Drama Teater, 1973 (venstre), 2019 (højre) Midt: Krasnodar Aurora Biograf, 1967 (venstre), 2019 (højre) Nederst: Krasnodar Cirkus, 1969 (venstre), 2019 (højre)

Det sovjetiske cirkus Den mest udbredte opfattelse af cirkusformen i den vestlige verden er meget anderledes end den sovjetiske. Vi forbinder cirkusbygningen med noget fleksibelt, flytbart og let. Jeg forestiller mig hurtigt et rødt og hvidt telt, med sine tynde facader flagrende i vinden, fæstnet til sin midlertidige boplads ved hjælp af utallige tynde liner og snore. Cirkussets vægge og tag flytter altså med programmet - rumlige afgrænsninger, der, som udgangspunkt, er udsprunget af den indvendige funktion. Det kan hurtigt opbygges og indtage et tomt område - og mindst ligeså hurtigt kan det også forsvinde igen og kun efterlade et fladt aftryk på græsplænen. Dette er ikke tilfældet med det sovjetiske cirkus.

30

Jeg har som en del af mit studie i at komme nærmere på og forstå den sovjetiske cirkustypologi lavet et katalog af cirkusbygninger fra omtrent samme periode som Krasnodar Cirkus (se næste opslag). Det er udført med det formål at finde gentagende træk i stilart, materialitet og geometri. Det er for at forstå at den bygning, jeg arbejder med, skal betragtes og arbejdes med som en typologi, der i sin kopiering og indsætning er blevet placeret rundt omkring i USSR på nærmest ligeså kontekstnegligerende en måde som det cirkustelt, vi kender.

Men i dette tilfælde er det flytbare telt blevet udskiftet med tunge betonfacader, og i stedet for utallige snore, er den overordnede geometri fast forankret ved hjælp af solide og bærende betonsøjler. Det har indtaget sin plads, der hvor det var nødvendigt, nøje bestemt af staten, og ikke med den hensigt at flytte derfra på noget tidspunkt snart. En underholdning der er skabt for at blive.

Krasnodar Cirkus Redegørelse Analyse

31

Lviv Circu Old Dnipropetrovsk State Circus - 1960

Kazan Circus - 1967

Kazakh National Ci Sochi State Circus - 1971

Gomel Circus - 1972

32 Lugansk National Circus - 1972

Kharkiv State Circus - 1974

Bishkek State

Krasnodar Cirkus Tajikistan Circus - 1978 Stavropol State Circus - 1976

Ukraine, New Dnipropetr

Redegørelse Analyse

Cirkustypologien

s - 1968

e Circus - 1976

Moscow State Circus - 1971

Zaporizhia State Circus - 1972 Donetsk State Circus COSMOS - ?

33

ircus - 1972

Krasnodar State Circus - 1969

Grozny State Circus - 1976

rovsk State Circus - 1980

Tashkent Cirkus - 1976

Turkmen State Circus - 1984 Moldova, Chisine Circus - 1981

Colleseum, plantegning

Romersk satire, år ca. 100

35

“Allerede for lang tid siden, fra da vi ikke solgte vores stemme til nogen mand, har folket givet afkald på sine pligter; folket der engang uddelte militærkommando, høje civile stillinger, legioner – alt, holder sig nu tilbage og bekymrer sig nu kun for to ting: brød og cirkus5” - Juvenal, Brød og Skuespil

Aktualitet

Bygningens storhedstid Cirkusset gennemlevede sin storhedstid i 70´erne og 80´erne. Det var en stor begivenhed, for både børn og voksne, at tage i cirkus. Kvinderne klædte sig på i fine kjoler og højhælede sko, mens mændene fandt deres jakkesæt frem. Indgangsfoyeen blev et mødested for flere, hvor børnene kunne blive underholdt af klovne og mindre cirkusdyr, mens de voksne kunne købe en drink og konversere med venner og bekendte. På bygningens tagdæk fandtes tidligere en finere bar/ café, hvor man i pausen og efter forestillingen kunne gå udenfor, nyde udsigten over området, drikke et glas champagne og få sig en kaviar snack.

Aktualitet

Krasnodar Cirkus Redegørelse

Krasnodar Cirkus har engang været et betydningsfuldt vartegn for byen, men står i dag som en forsømt, brutalistisk perle, overladt til forfald og druknende i kontekstens helhedsfraværelse.

38

I dag er situationen noget anderledes.

Krasnodar cirkus har fungeret som cirkus siden 1969 til den dag i dag, desværre med den udsigt at blive lukket i løbet af 2019. Den skal lukkes, da russiske myndigheder vil bedømme, om det kan betale sig at foretage en restaurering, eller om bygningen i stedet for bør nedrives - en skæbne som flere bygninger fra samme periode har lidt. Cirkusset har stadig en markant betydning for befolkningen i Krasnodar, men grundet mangel på vedligeholdelse, har bygningen gennemgået en langsom nedbrydning siden opførelsen. Den dominerende og ikoniske form står nu sølle hen, med fugtskader, en facadebeklædning der smuldrer og flere afbrækkede hjørner. Hurtige og billige reparationsløsninger er sket flere steder med brugen af materialer, der ikke harmonerer med bygningens oprindelige udtryk. Cirkusset er desuden blevet et offer for ungdommens graffitihærværk. Tagterrassen bærer på tydelige spor af tidligere brug, men grundet slitage er hele dette område, inklusiv den tidligere bar, blevet lukket ned. Pladsen foran cirkusset bliver, med sin centrale placering i byen, stadig brugt, men hovedsageligt kun som et hurtigt gennemgangsled imellem byens travle gader. I dag finder man kun en stor åben flade, et udtørret springvand og resterne af en lille betonbro, som er et levn fra en tidligere smuk og frodig have, opført i japansk stil.

Aktualitet

39

Fra hovedindgangen mod øst står Krasnodar Cirkus markant, symmetrisk og monumental. Facaderne her, består af mørktonede vinduesbånd, fordelt over to etager, der forvrænget reflekterer omgivelserne og får bygningen til at virke indbydende og mystisk på samme tid. Det er dobbeltlagsruder (80cm mellemrum), som taktfast inddeles ved hjælp af mørke, oliebrændte jernrammer. De rum, som lægger sig op til glasfacaden, er hovedsageligt offentlige.

Den lette glasfacade omsluttes af beton, som er bygningens hovedmateriale. Betonen er belagt med et tykt lag hvidmalet puds, der flere steder er krakeleret og blotter den rå, mørke beton under.

Den bagerste del af bygningen er mere lukket, men de taktfaste åbninger fortsætter hele vejen rundt, dog kun i et mindre bånd i cirka 2 meters højde.

Man kan ikke se ind, man kan heller ikke se ud. Denne del hører til backstagefunktionerne.

Fra den 4 meter høje stueetage, der spreder sig i sin store volumen på 56 meters bredde og 100 meters længde, stikker den ydre skal af cirkusmanegen op og bryder horisontaliteten.

Cirkusmanegen har en frihøjde på 22m indvendigt. Skalaen af denne rumlighed får arkitekturen til at fremstå nærmest sublim. Scenen omkranses af 1400 siddepladser opdelt i 14 rækker. Disse placerer sig tæt op ad arkitekturen og følger væggenes stejle hældning.

Backstageområdet er varierende i kvalitet, men overordnet er denne del i kritisk stand, da man finder fugt- og sætningsskader flere steder. Rummene er, på grund af det store tagdæk, mørke og nærmest klaustrofobiske. Dagslyset får dog mulighed for at komme ind i de rum, der placerer sig ud imod facaderne eller bygningens gårdhave.

Et mindre volumen løfter sig i form af en 1. og 2. etage, som en fortsættelse af backstagedelen. Her er skiftende loftshøjder, nogle steder helt ned i en højde af 2,1m. Fælles for hele backstageområde er, at den er præget af mindre eller større rum, der alle placerer sig om lange mørke korridorer.

Overfladerne i cirkusset skifter imellem træ, i form af lameller og parketgulve, fliser, linoleumsgulve, mursten og mest udbredt i bygningen: rå beton, malet beton eller pudset beton.

Venstre side: Øverst: opstalt, øst Nederst: opstalt, øst

41

Bygningsbeskrivelse

Eksisterende forhold

42

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Aktualitet

TvĂŚrsnit 1:1000

43 LĂŚngdesnit 1:1000

Eksisterende forhold

44

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

1. et

Aktualitet

Stueetagen

tage

45 2. etage

46

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Analyse

47 Programmet Det er i arbejdet med Krasnodar Cirkus en nødvendighed at fremhæve og markere de arkitektoniske og programmatiske potentialer, som denne sovjetiske typologi indebærer. Derigennem vil jeg forsøge at genetablere dets identitet og status i byen Krasnodar. Der ses en vigtighed i at fastholde cirkusprogrammet, da programmet tydeligt har defineret bygningens udformning. Ligeledes er cirkusprogrammet, set i et historiske perspektiv, mindst ligeså vigtigt et levn fra Sovjetunionen, som arkitekturen selv.

Denne opgave lægger op til undersøgelsen af, hvordan program og bygning kan kontrastere og samtidigt harmonere, og hvordan Krasnodar Cirkus igen vil kunne give noget tilbage til byen og dens beboere.

Eksisterende program

VĂŚrksted 182 m2

Administration 771m2 Stald 970m2

48 Opbevaring 205 m2

Krasnodar Cirkus

Offentligt 1800m2

Stueetagen

1. et

Redegørelse Analyse

tage

Backstage 250 m2

49

Backstage 360 m2

Teknikrum 490 m2

2. etage

Strategi

Motivation “Daniella, nu skal vi i cirkus”.

Dette har været, og er stadig, min morfars ord til mig, hver gang jeg besøger ham i Krasnodar, og min ferie dernede er ved at nå sin ende. Så skal vi i cirkus.

Det er en tradition, der opstod naturligt som en underholdningskilde, da jeg var barn, og som vi aldrig har overvejet at bortskatte siden, selv nu, hvor jeg er i midten af 20’erne. Min morfar tog min mor med i cirkus mindst én gang i året, nu tager han os begge med.

Oplevelsen er uforudsigelig, spændende, farverig og aldrig den samme.

Cirkusprogrammet skifter hele tiden, og de indtryk forestillingerne giver mig ændrer sig ligeledes, i takt med at jeg bliver ældre. Jeg ser frem til denne cirkustradition, og glæden, såvel som spændingen, stråler ud af min morfars øjne mindst ligeså stor som min.

52 Krasnodar Cirkus Redegørelse

Interessen for kulturarv har resulteret i en motivation for at dykke ned i arbejdet med denne forsømte historiske bygning, der i dag møder så usikker en fremtid. Det er igennem mit studie af Krasnodar Cirkus et forsøg på at undersøge de potentialer et eksisterende værk kan indebære. Samtidig kan disse studier og projektets arkitektoniske udformning medføre en argumentation for, at bygningen, på trods af sin korte levealder, bør betragtes som en betydelig kulturarv den dag i dag. Krasnodar Cirkus er et stilkarakteristisk spor fra en bestemt tid, et sovjetisk brutalistisk underværk. Den rummer deraf en vigtig og bevaringsrig historisk, arkitektonisk og kulturel værdi.

Strategi

53 Mor og morfar pĂĽ tagterassen af Krasnodar Cirkus, 1970

54 Krasnodar Cirkus

Metode

Redegørelse

Igennem empiriske undersøgelser, i form af arkivalske undersøgelser, bygningsarkæologi, fotoregistrering og tegning, dannes en forståelse af, og dokumentation for, bygningens sociale, kulturelle og arkitektoniske betydning for byen Krasnodar.

Inspireret af den metode vi er belært i på Studio 1B Arkitektonisk Kulturarv, klargøres bygningens værdier igennem en værdisætning, ligeledes formuleres en restaureringsholdning. Registrering og læsning af bygningen samt dens kontekst, skal indlede projektet, således at alle ændringer kan ske med respekt for bygningen bærende bevaringsværdier.

Projektet udvikles igennem en spørgende og undersøgende proces, hvor der arbejdes med skitsering, analog tegning, digital tegning, 3D programmer og fysiske modeller.

Strategi

55

Teori I mine tidligere projekter indenfor den kulturelle niche af arkitektfaget, har jeg arbejdet med forfaldet i eksisterende bygningsværker som et pittoresk lag, med fokus på at fremhæve den arkitektoniske palimpsest. Inspirationen til dette har taget udgangspunkt i Johannes Exners reversible teori og John Ruskins maleriske forståelse af arkitekturen. En ærlighed over for alderstegn og den proces bygningen har gennemgået, som et resultat af det liv, der har udfoldet sig indeni, har altid været centrale faktorer for min tidligere projektudvikling.

Dette var ligeledes den indledende restaureringsmetode i arbejdet Krasnodar Cirkus, men projektet har taget en helt anden drejning end intentionelt udtænkt.

I stedet for den ene ekstreme restaureringstilgang til arkitekturen, hvor jeg har forholdt mig proceshistorisk, har jeg nu under dette projekt valgt at placere mig i den modsatte ende og arbejde stilhistorisk.

56

Min restaureringsholdning har ændret sig i takt med, at jeg har dannet mig større kendskab til Krasnodar Cirkus. Jeg finder dette skift i måden at gribe en restaurering an på, bemærkelsesværdig. For er det ikke netop et bevis på, at man ikke kun bør knytte sig op ad alene én teori, når arbejder med eksisterende arkitektur? Alle bygninger er og udtrykker noget forskelligt, og man vil derfor i mødet med arkitekturen, aldrig kunne danne sig ét fastlåst regelsæt for, hvordan projektet bør udfolde sig. Derfor kan arbejdet med disse også kun være forskellig, og nogle gange må man lade sig overraske over, hvad arkitekturen kan lære én undervejs, og hvilken retning den leder én.

Krasnodar Cirkus

Rerstaureringsarkitekten er på flere måder en historiefortæller. Jeg vil forsøge at fortælle den bedst mulige historie for Krasnodar Cirkus.

Redegørelse Strategi

I teksten Restaurering6 forsøger Viollet-le-Duc at definere begrebet restaurering i en samtidig kontekst.

Han betegner eksisterende bygningsværker som mindesmærker, der igennem en restaurering bør reetableres i en fuldfærdig skikkelse. Arkitektens opgave er ikke at tilbageføre arkitekturen til noget den engang har været, men derimod at sætte sig ind i den kontekst bygningen er bygget i og drage sandheder frem fra glemslen - sandheder der måske aldrig har eksisteret for netop dette mindesmærke. Arkitekten bliver en bygningsarkæolog, hvor tid, sted og stilperiode skal definere arkitekturen.

I arbejdet med Krasnodar Cirkus vil jeg restaurere ud fra en klassificering og fremstilling af bygningens stilperiodiske historie. Dette udføres igennem en forståelse for bygningens sociale, økonomiske og politiske kontekst, altså hele menneskets måde at tænke på under bygningens opførelsestid. Alt dette har været styrende for den eksisterende arkitektur. Det handler ikke om at ønske sig tilbage til en forsvunden tid, men at respektere de levn, der kan være tilbage fra denne, og anbefale studiet af kunstformen og stilarten i restaureringen. Projektet resulterer deraf i en bygning fuldført i den stil, der er særlig for netop den. I et studie af fortidens fænomener kan man gengive bygningen i sin arkitektoniske helhed.

Det er en metode hvorigennem man iscenesætter arkitekturen, ved at lade den repræsentere en forsvunden stilart og tid, men ikke nødvendigvis i sin originale bygningskrop. Deraf giver man den mulighed for at leve videre i fremtiden i form af et fysisk arkitektonisk minde.

57

V i o l l e t - l e - D u c (1814-1879)

58

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Strategi

59

“Den arkitekt, som står for restaureringen af en bygning, må kende de former, de stiltræk, der er særegne for den pågældede bygning, og den skole, den udgår fra. Men han må om muligt have et endnu større kendskab til bygningskonstruktionen, dens anatomi, dens temperament, thi frem for alt få den til at leve”7 - Eugène Viollet-le-Duc, Restaurering

De bærende værdier Pladsen omkranser bygningen som en stor og åben flade. Den står i tydelig kontrast til den ellers tætte omkringliggende bebyggelse, der karakteriserer Krasnodars bybillede. På et helt kvadrat i byens vejgrid, samles arkitekturen og pladsen i sin egen tidslomme, i en kontekst der er evig foranderlig og under konstant udvikling. Centraliseringen af bygningen og pladsens horisontalitet findes bevaringsværdi og den kompositoriske, skalamæssige og kontrastfulde relation imellem disse tages med i den værdibaserede videreudviklingen af den nære kontekst.

60

Bygningens ydre værdier knytter sig til den markante geometriske udformning, såvel som den enkle materialeholdning, der er kendetegnet for den sovjetiske brutalisme. Ydermere værdisættes det stilistiske træk der ligger i dialogen imellem arkitekturens klare linjer og cirkusarenaens nærmest tyngdekraftsudfordrende diagonale betonvægge. Ligeledes værdisættes aflæseligheden og ærligheden i bygningens taktfaste åbninger i facaderne. Programmets overordnede funktioner opdeler arkitekturen i to større dele: en offentlig og en privat, hvilket tydeliggøres i mødet imellem den indbydende, åbne glasfacade og den mere lukkede bygningskrop.

Krasnodar Cirkus

I cirkusbygningens indre knytter de bærende bevaringsværdier sig særligt til rumfordelingen der placerer sig praktisk og funktionsbetinget i forhold til bygningens program. Alle cirkusprogrammets funktioner samler sig under samme tag som en sammensmeltet bygningskrop. For eksempel ligger stald, værksteder og administration side om side.

Alle rumligheder placerer sig planlagt og hierarkisk rundt om et klart cirkulationsmønster i form af korridorer, der ligeledes værdisættes.

Redegørelse Strategi

Den nære kontekst

Igennem en stillistisk restaurering, tilstræbes en aktivering af bygningens omkringliggende plads for det offentlige brug. Muligheden for en rekonstruktion af den oprindelige plads og have fra 1969 undersøges, således at den igen kan harmonere med arkitekturens sovjetiske udtryk.

Bygningens ydre

Inspireret af den sovjetiske modernismes funktionelle udtryk, bør bygningens funktion, program og cirkulation blive arkitektonisk letlæseligt ud fra den ydre forståelse af cirkusset. Samtidig bevares space-brutalismens mystiske og markante træk, så bygningen, på trods af restaureringen/transformationen, kan repræsentere et tydeligt kulturelt levn fra en forsvunden tid.

Bygningens indre

Bygningens indre skal tilpasses programmet, som værende det moderne cirkus. Materialer må tilføjes eller fjernes så længe de forstærker de bærende bevaringsværdier.

Der arbejdes med en overordnet, sammenhængende og taktfast struktur for placeringen af cirkulation, rum og gårdhave.

Der bør opstå en oplevelsesmæssig sammenhæng imellem det legende og farverige cirkusprogram og den forankrede grå bygningskrop.

61

Strategi

62

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Strategi

63

De fænomenbundne værdier tager afsæt i arkitekturens oplevelsesmæssige kvaliteter.

Mødet imellem lyse og mørke rum, den langstrakte sovjetiske korridor, den forvrængede afspejling af bybilledet i glasfacaden, samt rumlighedernes skalavariationer, bidrager alt sammen til at skabe en stemningsvariation igennem bygningen. Dette er fænomener, man ikke nødvendigvis kan opmåle, men som er ligeså betydningsfulde for helhedsforståelsen af bygningen, som de målbare elementer. Forudsigeligheden i den symmetriske cirkulation, den nærmest umenneskelige skala på den repræsentative arena, samt mystikken bag de lukkede vægge, er med til at give denne brutalistiske bygning sin særlige sovjetiske karakter. Ligeledes hvordan cirkusprogrammets farverige bevægelser udspiller sig inden for de kølige og rustikke betonrammer, i en konstant og livagtig bevægelse, der sammenflettes i en strømningsakse igennem bygningen, og ender ud i bygningens hjerte; den sublime manege.

I arbejdet med Krasnodar Cirkus lægges vægten i restaureringen på de atmosfæriske, sanselige og følelsesmæssige kvaliteter i arkitekturen.

Pladsen

64

65

Bygningens ydre

66

67

Foyeen

68

69

Cirkusmanegen

70

71

Forestillingen

72

73

Ø v e l o k a l e t 1. s a l

74

75

Stald

Levering (stald)

Backstage

76

77

Korridor 2. sal

Restaurering og transformation Projektet lægger op til en dialog imellem restaurering og transformation og hvordan disse kan udspille sig af bygningens historiske, programmatiske og arkitektoniske lag.

Studio 1b, Arkitektonisk Kulturarv, har introduceret mig for en bredere kendskab til restaureringsfagets utallige nicher. Faget har strukket sig lige fra nænsom restaurering til transformation, nyfortolkning, tilføjelser og rekonstruering.

Kombinationen af disse metoder har muliggjort en undersøgelse af, hvordan disse tilgange kan forstærke det arkitektoniske helhedsscenarie.

En speciel interesse for den fysiske kontekst, en eksisterende bygning er placeret i, er opstået. Jeg finder dialogen imellem alt fra de mindre detaljer i bygningen, til den rumlige udformning og bygningens ydre geometri, til den kontekst der relaterer sig dertil, utroligt vigtig for forståelsen af arkitektoniske værker med stærk kulturel substans. Alt dette bør medføre en tydelig sammenhængende fortælling af arkitekturen og dets tilhørende program.

78

Når man arbejder med tilføjelser til et eksisterende bygningsværk, er det arkitektens opgave at tage stilling til relationen imellem nyt og gammelt. Jeg har i et tidligt stadie i processen arbejdet med forskellige måder at gå til bygningen på, og undersøgt hvad der sker med bygningens udtryk, identitet, program og helhed, hvis man fjerne eller tilføjer voluminer (se volumenstudier, s. 104).

Krasnodar Cirkus Redegørelse Strategi

De dele af bygningen, som er værdisat højest og er i bedst stand, gennemgår en nænsom restaurering.

Transformation

Grundet dårlig stand, og deraf en vurderet lavere værdi eller kvalitet af rumlighederne, må der transformeres med større armbevægelser. Her vil arkitekturen gennemgå flere ændringer, da den rumlige inddeling må justeres og optimeres.

Addition

Tilføjede elementer, i større eller mindre skala, skal udføres på baggrund af den stilhistoriske tankegang og metode.

En baggrundsforståelse inden for bygningens oprindelsestid og originale stiludtryk kan medføre, at additionen harmonere med det eksisterende og bevarede. Deraf kan bygningens ældre og nye elementer sammenføres i ét stileksemplarisk hele.

Subtraktion

Arkitektoniske elementer i bygningen må fjernes, hvis standen og kvaliteten af disse vurderes for dårlig, eller at de medfører en utydeliggørelse af bygningens bærende bevaringsværdier. Der må kun fjernes, hvis det kan forstærke bygningens overordnede geometri og program.

79

Restaurering

Registrering af stand

80

god dĂĽrlig Krasnodar Cirkus

Stand:

Redegørelse

Strategi

81

Værdisætningsdiagram

Værdisættes

lavest

højest

Nedrivningsplan, 1:1000

82 Krasnodar Cirkus Redegørelse

Stueetagen

1. et

Strategi

tage

83 2. etage

Projektudvikling

Sovjetiske elementer

87

88

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

89

I det følgende afsnit opsamles nogle af de arkitektoniske elementer, jeg har valgt at arbejde videre med i restaureringen af Krasnodar Cirkus. Dette er værdisatte kvaliteter fundet i den eksisterende bygningskrop og ligeledes elementer, der var specielt fremtrædende under den sovjetiske modernisme.

Igennem projektforløbet lægges der fokus på at bevare, fremhæve og forstærke disse elementer.

90 “S p a c e” b r u t a l i s m e n o g m y s t i k k e n

Krasnodar Cirkus

1969, året hvor Krasnodar cirkus blev bygget og ligeledes året hvor mennesket kom til månen for første gang. Til russernes store ærgrelse var det amerikanerne der klarede det først, men fascinationen af verdensrummet skulle ikke dø af denne grund. Lige siden den sovjetiske modernismes opståen i 50´erne har interessen for verdensrummet været klart aflæselig i flere arkitektoniske værker fra samme tid.

Bygninger lignede pludseligt UFO´er, rumraketter eller aliens.

Redegørelse Projektudvikling

Krasnodar Cirkus står med sin markante UFO-lignende geometri midt på den åbne plads. Enorm, fremmed og mystisk, som om den lige er landet, og dog virkende så fast forankret på sin plads i byens centrum.

Nysgerrighed vækkes af mennesket. Opdagelse tilstræbes i dette møde med denne fremmede bygningskrop.

91

92

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

Glasset

93

Selvom bygningen står med sin solide brutalistiske volumen, nærmest isoleret og fremmedgjort i forhold til den omkringliggende arkitektur, fanges, ved nærmere udforskning, de omkringliggende bygninger på en bølget og forvrænget måde i den tonede glasfacade.

Indefra relaterer glasfacaden sig igen til konteksten, da den her opfattes som en utydelig overgangszone imellem hvad, som er ude og inde. Den visuelle forbindelse til den nære kontekst åbner bygningen op på en måde, der samler foyeen og pladsen i én fælles rumlighed. Foyeen opfattes mere som en del af den åbne plads omkring bygningen end som en del af den lukkede betonskal, der indrammer manegen.

Vandspejlet Vandet har en stor betydning for bybilledet i Rusland, og man ser flere steder, specielt foran kulturelle bygninger, at det bruges som en måde at tiltrække mennesket på. Enten bliver det en kerne for ophold, eller et sted hvor større eller mindre springvand lægger op interaktion og leg. I Krasnodars moderne parker er det stillestående vand dog ikke ligeså udbredt som vandet i bevægelse. Men da det er et karakteristisk sovjetisk og modernistisk træk, ønskes dette element tilføjet som en del af pladsen. Dette medfører at fladens horisontalitet bevares, uden at man fjerner fokusset væk fra bygningens stærke geometri.

94 Krasnodar Cirkus Redegørelse Projektudvikling

Til højre: Tashkent Cirkus, 1976

95

96

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

97 Korridoren De lange korridorer var meget fremtrædende i den sovjetiske arkitektur som forbindelseselement eller programdeler. Korridoren fanger bevægelsen i bygningen, og samler hele bygningsmekanismen som pulserende arkitektoniske årer.

I billedserien til venstre ses forskellige udklip fra en scene, der udspiller sig i Tarkovskys filmiske værk, Spejlet8. Den lange gang er en fysisk forbindelse imellem to bygningsvoluminer, men bliver i filmen nærmest en mental overgangszone, hvor hovedkarakteren kan reflektere, konkludere og tænke klart.

98 Krasnodar Cirkus Redegørelse Projektudvikling

Beton Den prĂŚfabrikerede, taktfaste facade, inkorporeres i arbejdet med Krasnodar Cirkussets

Billedet viser den sydlige facade til 1. og 2. sal. De sovjetiske mosaik motiver ses flere steder som en facadebeklædning fra Sovjetunionen og derfor findes denne væg bevaringsværdig. Mosaikelementet bliver nyfortolket som en belægningsform i projektet med Krasnodar Cirkus.

99

Mosaikken

100

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

Proces

101

102

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

I følgende kapitel dokumenteres der for få udvalgte studier af den overordnede formgivning, programmatiske fordeling og facadestudier.

Det endelige projektforslag fremgår ikke som en del af dette afsnit, men præsenteres først til afgangskritikken.

103

I projektudviklingen arbejdes med restaureringen af det eksisterende samt gentolkningen af de fjernede elementer og den stilmæssige addition af det nye. Der er en forskellig tilgang i udarbejdelsen af de forskellige bygningsdele, men alle dele udvikles i respekt for de bærende bevaringsværdier, og en tæt og indbyrdes dialog imellem hinanden.

Volumenstudier 1:1000, eksisterende forhold

104

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

105

Volumenstudier 1:1000, subtraktion 1

106

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

107

Volumenstudier 1:1000, subtraktion 2

108

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

109

Volumenstudier 1:1000, subtraktion of addition i tydelig kontrast til eksisterende

110 Krasnodar Cirkus Redegørelse Projektudvikling

111

Planløsning 1, 1:1000: offentlig gårdhave og passage

Administration 422 m2

stald 250 m2

Opbevaring 160 m2

112 Krasnodar Cirkus Redegørelse Projektudvikling

Planløsning 2, 1:1000: offentlig gürdhave og passage

Administration 500m2

Stald 250 m2

113

Opbevaring 250m2

Planløsning 3, 1:1000: offentlig gårdhave, åbnes op imod vejen

Administration 500 m2

Vandspejl

Stald 250 m2

Opbevaring 265 m2

114 Krasnodar Cirkus Redegørelse Projektudvikling

Planløsning 4, 1:1000: komprimeret backstagevolumen

Administration 470 m2

Opbevaring 220 m2

Billet

VĂŚrksteder 90 m2

Stald 150 m2

115

Vandspejl

Planløsning 5, 1:1000: offentlig gårdhave, asymmetri

Administration 440 m2

Værksteder 110 m2 stald 245 m2

Opbevaring 250 m2

116 Krasnodar Cirkus Redegørelse Projektudvikling

Planløsning 6, 1:1000: lukket backstage, rumfordeling der lægger sig op ad facadens rytme

Administration 500 m2

Værksteder 150 m2

stald 250 m2

Opbevaring 265 m2

Levering

117

Vandspejl

118

Den endelige plan bliver et resultat af en nyfortolkning af den eksisterende bygningskrop, en opklaring af bygningens linjer, en funktionel ruminddeling, der placerer sig op af facadernes takt, og bevaringen af det indre cirkulationsmønster. Cirkulationen i backstagedelen lægger sig tæt op ad gårdhaven, der bevares og aktiveres, hvorimod den offentlige cirkulation defineres af manegen. Disse to enheder sammenkobles af en tydelig gennemgående cirkulationsakse.

Krasnodar Cirkus Redegørelse Projektudvikling

Cirkulationen

119

De klare linjer

Den indskudte facade

FĂ˜R EFTER

Facadestudier, 1:1000

120

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

121

Facadestudier, 1:1000

122

Krasnodar Cirkus

Redegørelse

Projektudvikling

123

124

Der udvikles en strategi for udformningen af den nye facade i bygningens backstagedel, som tager udgangspukt i en nyfortolkning af cirkussets oprindelige udtryk. Der arbejdes med de eksisterende åbne og lukkede bygningsmasser, der definerer den offentlige del og backstagedelen. Samtidig undersøges mødet og overgangen imellem disse to.

De eksisterende facader står med taktfaste åbninger hele vejen rundt, denne takt analyseres og genbruges i det nytilføjede.

Krasnodar Cirkus Redegørelse Projektudvikling

125

Den taktfaste facade

Åben og lukket facade

Mødet imellem facadens åbninger

Et studie af sammenhĂŚngen imellem bygningens forskellige facader

126 Krasnodar Cirkus

Tilbygning

Eksisterende bygning, foyer

Redegørelse Projektudvikling

127 Tagterassen, eksisterende

1. og 2 .sal, transformation

Mosaikstudier: fragmenteret mosaikbelĂŚgning testes pĂĽ Godsbanen

128

129

130

Refleksion

Igennem projektforløbet, undersøges en metode, hvorpå man kan gribe eksisterende bygningsværker an på. Den lægger op til en stillingtagen til denne brutalistiske arkitektur, som ellers kan virke noget forsømt i nutidens Rusland.

Disse byggerier, fra den senere del af Sovjetunionen, står tilbage som et fysisk minde fra en større og kompleks historie, der er vigtig at bevare og fortælle.

Derfor ser jeg Krasnodar Cirkus, med sin brutalistiske æstetik og sovjetisk modernistiske træk, som værende et vigtigt kulturelt levn fra en forsvunden tid - på trods af sine knap 50 års levetid.

Projektet har indledt et dybdegående forarbejde og indblik i en anden kultur, hvor samfund, økonomi og kommunismens ideologier styrede og dannede arkitekturen. Man kan ikke arbejde med denne slags arkitektur uden at have forståelse for dens historiske, miljømæssige, stilistiske og kulturelle kontekst.

Afgangsprojektet stræber efter at danne en nuanceret fortælling af dette eksisterende bygningsværk, hvorigennem denne forsømte arkitektoniske typologi fortsat kan leve videre i et eksemplarisk billede på den sovjetiske modernisme.

Det handler om at lade bygningen fungere som et tydeligt mindesmærke, samtidig med at cirkusfunktionen kan fortsætte indenfor dens rammer. Projektet har været et studie af den stilhistoriske tilgang til faget, og ligeledes hvordan restaureringen bør resultere i en sammenhængende bygningskrop, der i sit helhedsbillede kan genetablere Krasnodar Cirkus som et attraktivt samlingspunkt i Krasnodar.

Igennem projektet har jeg udfordret mig selv og min tankegang indenfor kulturarven. Og det har været lærerigt og givende at arbejde med denne type ek sisterende arkitektur.

131

Afgangsprojektet undersøger muligheden for at bringe fortidens arkitektur tilbage som et vigtigt lag i det nutidige og fremtidige bybillede. Krasnodar Cirkus er en del af en sovjetisk typologi, både programmatisk og arkitektonisk, og bevaringen og restaureringen af denne betragtes derfor som en nødvendighed.

132

Kildeliste 1. https://da.wikipedia.org/wiki/Krasnodar_kraj 2. https://populationstat.com/russia/krasnodar 3. https://www.ideelart.com/magazine/russian-avant-garde 4. https://www.architectural-review.com/essays/perestroika-of-life/10023681.article 5. https://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8d_og_cirkus

7.

Eugène Viollet-le-Duc: Restaurering, s.34, l 18 - 21 8.

Andrei Tarkovsky, Spejlet, 1975 https://www.youtube.com/watch?v=gCTMM1iZ5Lw&t=1665s

Litteraturliste Harlang, Christoffer & Algreen-Petersen, Albert, Om bygningskulturens transformation, 2015 Ikonnikov, Andrei, Russian Architecture of the Soviet Period, 1988 Novikov, Felix & Belogolovsky, Vladimir, Soviet Modernism: 1955-1985, 2010 Chaubin, Frederic, CCCP, 2017

133

6.

Eugène Viollet-le-Duc: Restaurering