Sporbarhed i dansk fiskeri

Tillæg til Fiskeri Tidende lørdag 23. februar 2013 DANMARKS FISKERIFORENING

TEMA om sporbarhed i fiskeriet ››› Opkøber

Produktion

Auktion

Detailhandel

Fartøj

Forbruger

EPCIS Discovery Sevices Andre ‘last mile solutions’

Ressource og kvote administration

Inspektion

Forskning

Fødevarekontrol

Sporbarhed ››› ››››››››››››››››››››› ›››››››››

4

Tillæg til Fiskeri Tidende

Sporbarhed ›››››››››››››››››››››››››››››››››

lørdag 23. februa r 2013

Oplysni Sporba nger om rhed ›› ›››››››››› rke sklasty s ›››››››››› Sporbarhed ska p l følge m orbarhe ›››››››››› › d e t sig d gt lan på f n isken afsætninge 2

2013 Tillæg til Fiskeri Tidende lørdag 23. februar

Tillæg til Fisker i Tidende lørda g 23. februar 2013

3

Oplysninger sen des via hjemmesid e

Vil du vide mere om sporbarhed - kontakt: Danske Fiskeres PO: Jonathan Broch jacobsen jbj@dkfisk.dk eller telefon 76109653 Sporbarhed i Fiskeriet (SIF): Carsten Søndergaard Pedersen csp@sif-eu.dk eller telefon 61797806 Ole Helledie oh@sif-eu.dk eller telefon 70205502 Se også mere på www.sif-eu.dk

For fiskerne giver sporbarhed ekstra opgaver, men det vil forhåbentlig give bedre indtjening på længere sigt, håber PO-formand

sken fra køledisken hele vejen tilbage

til det enkelte fartøj.

Forudsætning for afsætning

fuldt ud igennem i forHan erkender, at det ikke er slået landet under MSC-certihold til de fiskerier, der bliver at der i stigende omfang ficering, men han henviser til, fisk skal være certibliver stillet krav om, at den landede sværere at få afsat fisk ord andre ficeret. Det bliver med vil det vise sig på priserne uden fx certificering, og derfor Af Kim Vejrup på et tidspunkt. vil være tilfældet der selvfølgelig det samme, kravene til spor- - Og det er udbredt, siger Kurt Det europæiske fiskeri skal overholde sporbarhed, når det bliver mere at fiskerne og de øvrige med barhed, så der er reelt tale om, skal lære at bruge sy- S. Madsen. led i kæden fra hav til forbruger Men fra fiskerside er det nødvendigt. er det fordi stemet, foran som de nye krav om Et skridt om sporbarhed, vigtigt, at man ser på de fordele, i forhold til udbredelsen af kravet lyder det fra formanden Netop fiskere på det punkt sporbarhed af fisken kan give, så mener formanden, at de danske er manMadsen. for Danske Fiskeres PO, Kurt S. et vigtigt skridt foran. Umiddelbart efterlyser viden, om kan komme at indføre sporbarhed - I dag er det sådan, at forbrugerne af medlemslandene langt fra vi mulighed for at gøre ge den mad de spiser, og det har den af indsats ekstra en med sporbarheden. Det koster vi kan få et udbytte af det mener, jeg men fisker, enkelte Kurt S. Madsen.

- i hvert fald på længere sigt, siger som det fx også har været Han henviser til, at det gerne ring - skal kunne give en fremhævet med MSC-certifice det er muligt at følge fihøjere afregning til fiskeren, når

For at afgive de informationer om farvandsom skibsnummer råder, og skibsfører, der blandt andet afleveres som skal sporbarhed, har Fiskernes Samle i Skagen åbnet central en hjemmeside, hvor melde sin fangs t. Samtidig afleve fiskeren kan tilanvendes til sporb res de data, der arhed. Og data´e videre i system ne kan sendes et derfor kan dentil afregning til fisker ogen EU - til opkøber og som en, - selvom det altså er et krav fra landingsindberetn til auktion, danske fiskebranche få et forspring. ing.

EU-re skal vi selvfølgelig glerne og det Derud - Jeg tror, at vi allerede er foran, over har fisker så en stadig vildtfanged i Kontrolf Set fra fiskerside orordn e fisk mulig også snart kunne se på bundlinjen. oplysningerne siger be hed for tyder, ing og at afleve den ekstra indsats, på papir, for eksem fiskere skareldyr i EU en foreskriv skal det kunne betale sig med om: pel iat sedde l om form fier, at skal lev skal væ mange ”Spor at af den for, barhe forståelse stor har dsoplysninger”, alle ere op re spo Kurt S. Madsen, der Fiskeres PO lysnin som Danske der rbare. noget, har udarb kravene som ger til ejdet.  Hv skere måske her og nu ser på modta Det ilket far e deres fiskeri yderligere. geren bare bidrager til besværliggør Peder K. Kristiasporbartøj ha eget deres nsen og Per Frænd r fange Han mener dog, at fiskerne med i form(SIF) t fiske  eHv har af compu fået en ny ven - har formået teren, or Fiskeriet I n? hvor nå Sporbarhed hedssystem r er fis samles. Foto:for fi- sporbarhed såvel periosoplys René ningeke overskuelig Danda rnen (fang de nell. at gøre processen så enkel og )? std forato ell af kæden frem til skerne som den resterende del er fan  Hvor gstbrugerne. fis og fornemste opzone)? ken er fange - Vi har set det som vores primære t (farva med at få oplysninnd og gave at afbureaukratisere processen økonom så nemt og enkelt som Op gerne ind i systemet, så det bliver lysnin isk

Slatka

sser ka Blyant udskifte også spores n t med elektrotilnis yr til sporbarhed udst k ud sporbaTilsk rhedssystem

gerne fisker være så tilgænge- led skal føl muligt. Det skal for den enkelte – ge fisk det synes jeg, at vi i det kan fra landing en he ligt som overhovedet muligt, og til detai redeg le vejen øre for lhand siger Kurt S. Madsen.

Derfo igenn el , hvilke store og hele er lykkedes med, r har em t fiskeri – så man Dansk ningss til enhve alle e Fis fisken eddel, stamm r som fisk keres PO lav binde er fra. tid lse me d deres erne kan ud et en stand oplysnin ard op fylde og lan ge din r lysind g. Mo led i sta aflever nd til at i SIF-systeme dtagerne e i for Udove kan ove t, og de rho så lægg r de e også afle n ”gule op lde kontrolfo rmed gø re lys ror næ ver ningss dning ste es ele tilbyde en. edde ktr s, bla ndt an onisk i form l” kan oplys mm. det via nin af Af centrale database, Sporvejesy flere løsnin gerne Ordningen er baseret på denRené Dandanell støtte til, ge steme r, hjemm r som der søges barhed i Fiskeriet (SIF), og det udstyr, esi de Dandanell database. r Af René SIF som Dansk e Fiskea skal derfor kunne anvende uktioner A/S i Hvide Sande fra en lang række får leveret fisk mindre fartøj der for refusion af de det skaber er i de indre I løbet af ganske kort tid åbnes ordninger en udfordring farvande. Og sporbarhed ombord på Flere af sporindførelsen for samlecentr Forstøtte Men til udgifter til indkøb af udstyr med til selvom system i branchen. Dansk fiskeri har søgt om de mange kasse al og auktio virksomheder et giver en ansøgninger n. r frapåmange jer, såforskellige samlecentr fiskefartøjerne og til de øvrige i form af otte i EUsgang følger der også e arbejd forskellige fartøbarhed alen, åden letter så er der ingen fremgangsm mangefor påsom maksimale grænse er den PO´e forskellige gule giveromkring forve Endnu er de endelige regler euro, n flere penge med 250.000 ntning hver er, inform for er om, at det teten. sedler fra og til fisker ation bevilget men udgangspunk til sporb -ansøgninger er alle En forde arhed. ved refusion ikke på plads, l af er de 2009/23/EC derberettigede udgif- ansøgningerne. Disse Fredag har vi kørtaftide dog ved system støttetons i refusion Kan godkendes i henhold til direktiv for refusion tid igennem uden fortæ et. Vejnin at der ydes 90 procent 100 gram, og det derfor om kort ller Sven Thomsen, afholdt der åbnes gen sker periode, problemer, i ener, betyd ned til som vil være åben eller vil bliveDanske Fiskea at fisker berettigede er afholdt Sande fisken helt ter som er afholdt. Ordningen udgifter , da Fisker får afregning uktioner i Hvide ned til til 90 procent en degram i Tiden 100 en refusionsfor somhDer er tale om de er forbi.

Af René Dand .

- Og deti forhold og der er et enkelt forbehold Anlægget fra kan penge anell i ordnin- i de kommende måneder. eden Marel nok , ogstøtte. dokum Kun om den kører virkenter at der ikke er vi søges om e, fastsl ordning baser påetnypå med et streg i tilskud. Viser det sig,peger dvs. der skal ikke på genne Per Fræn labels. Hver er afholdt. kodesystem for tilskud år msigtighed procenten de, vil tilskud i enest der som procent udgifter 90 ede en e fremg give spores, hvad kasse får en I 1956 var pen i system gen til at de støtteberettigår oplysningern refusion et. Forafdet der kommer label, hvoraf og blyant det afhole til som kan søges sporb af udgifter ind af kilo fra foretrukneblive - Det refusion der afregnes. nedsat. da Fiskernes arhed. kunne går smer også vil en, fisker Der skrive Samlecentral tefrit med instrumentområder, og hvad er afholdt. der ydes støtte til. Det gælder at indtaste i Skagen blev en række , - Et kilo blyanten holdt altså først Der er sen. når udgiften ind er også (incl. data, siger Sven des senere i år; men Thom etableret. Og længe. Faktis et kilokonsulentsolgt og køb, udvikling, installation AquaMind, der på vegne af I maet k helt fremblandt andet den store da Skagen Truck rådgivningsfir vi kan sige Det net.erDet til 1. januar 2011, stolthed,ystemer auktionshal udstyr somafreg Service overt og/eller er med sorte støttemidlern i den det, konst som fisken e, og, hvor af sporbarhedss atere gen. om og samleassistance) søgt res r har Per Frænde. i de forskellige centralen i Skae. samles, inden den standarder. Dette om- branchen, sorteringer med internationale indsamle ansøgningern atindtas hvorfor Nemt program - Vi startede er kompatible data , står en comp kommende tid vil sørge med tes, sekuter, til brug for sporbarhed: på den anden forskellige deog for Udviklingen forretning, siger at kigge på, hvad detfatter software og hardware lidt forskellig inen står en side af sorte Proceduren vil væremask var for af programm Per Frænde, ringsen type om, til enkelthestillingrinter et handlede taget labelp .

- Det er har der også arved sporbarhed. at samlecentr snart ministeriet arbejd i torer. førsteSå En regel, som skræv e reglen om omga alen skulle leve ende vedorganing de respektive er fulgt med  Scannere sorteringsm ordning, og der gennem op tilderne r lidt i admin procedurenvivilspare EU´s kontrolfor- sporbarhed. Næste step EU´s i krav askinen, men som samlecentr istrati nærmere om Sven giver onen, var så at afleve blive Tidende alerne skal kunne nisk til SIF-p Derfor gik Per konstaterer sere Fiskeri Thom og gennem  Stregkodelæ sationer sen forklarer, re latformen. data elektr han.

Frænde i gang håndtere. oat det er en udfor mange små - Og et system fra med at kigge besked.  Stregkodep dring med de fartøjer, der nøjere fiskeren og helt på, hvordan rinterevi skal have kasselister, afleverer fisk. at afvente til så auktionen andet grund dem. Så det frem til afreg skrues samm ingen der er til en masse ”slatk Det fører bland I mellemtiden kan Vejeudstyr næste vi skal ninge en. sælge efter n kunne formi Af René af refusion t asser have softog udbetaling mang ”, og selvom - Det er en til rådighed fokus på klaring. udvikling af ogbedst e data på dler data Pengene er software Dandan er, hvord stor omvæ det kræver kassen, så lykkesi refu Køb af færdigKristia an vi Hvide videre ltning de. sidste enkeltheder at ell ter, konstatere auktionen, siger i totilår. gå fra blyan det uden probl Sande nsen, der begynde så snart assistance vil kunne teknisk Labelen får blot tware, herunder r Per Frænde, nævner, at dette til comp Peder emer i hvert fald og i mang K. Sven plads i nær u- med De der havde et system på plads Forhakasse-id. svensk vil ske via sionsprocedu Unfremtid e kutternavne isy,ste sen håber en stregkoderen er påThom læsere ndling til at chips e væ . på. atms årRFID få et og reglen SIF-sy en er vægte En af stemet snart omfra spores tilbag enkelFor sve af marts. at Un data til auktio t system gte fisken ting, nskde forholds inden udgangenlevere er på vej er klar til at der blev lignende. e til fiskef eog chips isy skulle nen. pro kunne pro Elektroniske vægt vis - Det er mege system trådte - Og der fandtde flesteartøje,t de m til at kun cent halagt r kani kraftste ny,på, AB er et er du ducer udarbejdelsen meved drifts t nemmere, 1. janua es ingen af fin sikker n en r fisk r ne et de 2012. de i hed, progr set af hvis vi kan hente lev efartøer, der s plads n men det forventer amm - rDet ha gaven, siger større ktronisk mere også åbenh er et ele end også jerne kunne løse ta dir acces data i SIF. Og ere data til vi, siger Sven Per Fræn lse. ed. s-pro 40 år da på e vægte europ de.

– og de til opekte til Thomsen.

SIF. , .viVæ være Han tog derfo- Standard har udvik æisk typ gram etlke (SIi.F),Det t, hvi nemt og t uan- tes ”Sporb r kontakt tilvæ gtene let meskal eg t betyd simpe lt od me gtenK. Kristia progr n de arhed videre ter i læ Peder Uddannelsescen kenam, es ogpå, siger som derrig fyld er, at del delse nsen fra Skage ler e og mekannkontaktes: Følgende i fiskeri kan ter, derng anven Peder de e lidt er 35 centim les kendt n kannsen. sat- i Da udvik x 45 cen n De get sna arbejdes de Broch et” Og havnen og samle des somK.deKristia rfonemt bretil eter hø og r kan skal det kontro Vægte r på i jacobsen, ddarbejdsgang nmarkFiskeres rt PO: centr tipåJonathan For begyn den og være. go Svene l- PoDanske . selvom dke tro, - Og det var maet Leif alen.j, siger Po e og er cirkaen på spo atrhe nogen det er rba ndt væ des arb ul Jen den ha skal kun kal samleså forled en fordel, Jen ul Jen 15 - barhe bru ren, es sen den på senPer til atfor eller telefon 76109653 gt. mo der siger ejdet jbj@dkfisk.dk ge r autom har ibrere Gre sporbarhed Sporbarhed forhandler s tilfunde om Fræn Vovil kravet til d, t de op nå A/S på så de. sen fra res kla leve fun s ideen er at de ssystemet,. der fiskeri fisk, de en rer, at (SIF): Carsten Søndergaard ati firDansk om llersporsporba det EU. ktion. sikre . I et sys væ-gt, fungerer via , der er da i Fiskeriet blev derefter Vi skaldyr, fanogså Derfo sk tyngdekr gang, da er arter Sporbarhed står rder derfor ges. ogrhe dsp ved vej en hjemm tem kan der findes prikun og udviklet, og llet underve alle fisk rog nter,indsti pånsk på, eside atram fle 61797806 gørebe ning om r kan vægte aft og tilt i dag har Fisker ,trofartøj da det tral i Skagen deeller og csp@sif-eu.dk ske ved lenhe mest gnidn js i vej et, tap r ikketelefonre kan opkøbere Pedersen, uden fiskere, for nes Samle stå rogbliver n anven bord, at et driftssystem d, for ingsfr til rådighed det ninge have r af ski ram og rådgivning ind it tas cen-Sysren fortni oh@sif-eu.dk ftes 70205502 så fisk kla et fordyrende telefon , der ikke bare data om sporb des system temer en kon lander, sporbarhe ng i com n. Deeller Ole Helledie, en ikk Poul e led. t kan et nødt til rer at hjælp arhed, men leverei branchen. den e ale ossen - un Menerfiskekun er de men og med oplysn puteren det sparer også kanandre Frænde.er endnu ikk Jen tionen for tid t mu ingernde så ken på plads, nå ne og ressourcer .Ik e,rve administrae klar . sigerat andre sken.

Per www.sif-eu.d r han der væ for ved afregninge mere påligt til at lev også tas kan skiSe js gten n. ftes fra te nye art operatøren Marinevæ ere på figte er bage en art ne er ind, så stå, og igen. til en produ der de mi anden ceret nd kri ste ng og tili rustfr 33-34. priser 00 it ligger hæng fra om ig af val 0 kroner og op gt mo efter del. af-

SPORBARHED Samlecentral i Skagen måt

te udadækker rbejde ege som Marine vægte indsamling af oply t program til behov sninger om ethvert spor barhed

Marinev fylder i ægten kke me get

VÆGTE Leif Jens en

Opgrader fra standart vægt til det store eSeaSystem

For mere information Kontakt: Leif Jensen Grenaa ApS www.ljg.dk - ljg@ljg.dk +45 86 32 53 92

Grenå A/ S sælger vægt

Tag kontakt

til spor barhed

LABELS Mange fors fartøjer giver udfo kellige fiskeog samlecentra rdring for auktion l

2

Sporbarhed ››››››››››››››››

Tillæg til Fiskeri Tidende lørdag 23. februar 2013

Sporbarhed skal styrke afsætningen på langt sigt For fiskerne giver sporbarhed ekstra opgaver, men det vil forhåbentlig give bedre indtjening på længere sigt, håber PO-formand Af Kim Vejrup Det europæiske fiskeri skal overholde kravene til sporbarhed, så der er reelt tale om, at fiskerne og de øvrige led i kæden fra hav til forbruger skal lære at bruge systemet, fordi det er nødvendigt. Men fra fiskerside er det vigtigt, at man ser på de fordele, som de nye krav om sporbarhed af fisken kan give, lyder det fra formanden for Danske Fiskeres PO, Kurt S. Madsen.

- I dag er det sådan, at forbrugerne efterlyser viden, om den mad de spiser, og det har vi mulighed for at gøre med sporbarheden. Det koster en ekstra indsats af den enkelte fisker, men jeg mener, vi kan få et udbytte af det - i hvert fald på længere sigt, siger Kurt S. Madsen.

Han henviser til, at det gerne - som det fx også har været fremhævet med MSC-certificering - skal kunne give en højere afregning til fiskeren, når det er muligt at følge fi-

sken fra køledisken hele vejen tilbage til det enkelte fartøj.

Forudsætning for afsætning Han erkender, at det ikke er slået fuldt ud igennem i forhold til de fiskerier, der bliver landet under MSC-certificering, men han henviser til, at der i stigende omfang bliver stillet krav om, at den landede fisk skal være certificeret. Det bliver med andre ord sværere at få afsat fisk uden fx certificering, og derfor vil det vise sig på priserne på et tidspunkt.

- Og det er selvfølgelig det samme, der vil være tilfældet med sporbarhed, når det bliver mere udbredt, siger Kurt S. Madsen.

Et skridt foran Netop i forhold til udbredelsen af kravet om sporbarhed, så mener formanden, at de danske fiskere på det punkt kan komme et vigtigt skridt foran. Umiddelbart er mange af medlemslandene langt fra at indføre sporbarhed

Tilskud til udstyr til sporbarhed Af René Dandanell

Marine vægte som dækker ethvert behov Kan godkendes i henhold til direktiv 2009/23/EC

Opgrader fra standart vægt til det store eSeaSystem

For mere information Kontakt: Leif Jensen Grenaa ApS www.ljg.dk - ljg@ljg.dk +45 86 32 53 92

- selvom det altså er et krav fra EU - og derfor kan den danske fiskebranche få et forspring.

- Jeg tror, at vi allerede er foran, og det skal vi selvfølgelig også snart kunne se på bundlinjen. Set fra fiskerside så skal det kunne betale sig med den ekstra indsats, siger Kurt S. Madsen, der har stor forståelse for, at mange fiskere måske her og nu ser på kravene som noget, der bare bidrager til besværliggøre deres fiskeri yderligere.

Han mener dog, at fiskerne med deres eget sporbarhedssystem - Sporbarhed I Fiskeriet (SIF) - har formået at gøre processen så enkel og overskuelig for såvel fiskerne som den resterende del af kæden frem til forbrugerne.

- Vi har set det som vores primære og fornemste opgave at afbureaukratisere processen med at få oplysningerne ind i systemet, så det bliver så nemt og enkelt som muligt. Det skal for den enkelte fisker være så tilgængeligt som overhovedet muligt, og det synes jeg, at vi i det store og hele er lykkedes med, siger Kurt S. Madsen.

I løbet af ganske kort tid åbnes der for refusion af de udgifter til indkøb af udstyr til sporbarhed ombord på fiskefartøjerne og til de øvrige virksomheder i branchen.

Endnu er de endelige regler omkring fremgangsmåden ved refusion ikke på plads, men udgangspunktet for er, at der ydes 90 procent i refusion af de berettigede udgifter som er afholdt. Ordningen vil være åben i en periode, og der er et enkelt forbehold i forhold til de 90 procent i tilskud. Viser det sig, at der ikke er penge nok i ordningen til at give 90 procent i tilskud vil procenten for tilskud blive nedsat.

Der er en række områder, der ydes støtte til. Det gælder blandt andet køb, udvikling, installation (incl. konsulentassistance) af sporbarhedssystemer og/eller udstyr som er kompatible med internationale standarder. Dette omfatter software og hardware til brug for sporbarhed:

 Scannere  Stregkodelæsere  Stregkodeprintere  Vejeudstyr  Køb af færdig software og udvikling af soft ware, herunder teknisk assistance i to år.  RFID chips og læsere  Elektroniske chips og lignende.

Tag kontakt Dansk fiskeri vil leve op til kravet om sporbarhed på alle fisk og skaldyr, og derfor står der også rådgivning til rådighed for fiskere, opkøbere og andre i branchen.

Ordningen er baseret på den centrale database, Sporbarhed i Fiskeriet (SIF), og det udstyr, der søges støtte til, skal derfor kunne anvende SIF som database.

Flere ordninger Dansk fiskeri har søgt om støtte til indførelsen af sporbarhed i EU i form af otte forskellige ansøgninger på hver 250.000 euro, som er den maksimale grænse for ansøgningerne. Disse ansøgninger er alle bevilget og der åbnes derfor om kort tid for refusion af de støtteberettigede udgifter som er afholdt eller vil blive afholdt i de kommende måneder. Der er tale om en refusionsordning dvs. der skal ikke på ny søges om støtte. Kun om refusion af de støtteberettigede udgifter som er afholdt.

Der vil også kunne søges refusion af udgifter som afholdes senere i år; men altså først når udgiften er afholdt.

Det er rådgivningsfirmaet AquaMind, der på vegne af branchen, har søgt om støttemidlerne, og som i den kommende tid vil sørge for at indsamle ansøgningerne.

Proceduren vil være lidt forskellig for de forskellige sektorer. Så snart ministeriet har taget stilling til enkelthederne i proceduren vil der gennem de respektive organisationer og gennem Fiskeri Tidende blive giver nærmere besked.

I mellemtiden er der ingen grund til at afvente nøjere afklaring. Pengene er til rådighed og udbetaling af refusion vil kunne begynde så snart de sidste enkeltheder i refusionsproceduren er på plads i nær fremtid og i hvert fald inden udgangen af marts.

Følgende kan kontaktes: Danske Fiskeres PO: Jonathan Broch jacobsen, jbj@dkfisk.dk eller telefon 76109653 Sporbarhed i Fiskeriet (SIF): Carsten Søndergaard Pedersen, csp@sif-eu.dk eller telefon 61797806 Ole Helledie, oh@sif-eu.dk eller telefon 70205502 Se også mere på www.sif-eu.dk

››››››››››››››››››

Tillæg til Fiskeri Tidende lørdag 23. februar 2013

3

Oplysninger sendes via hjemmeside For at afgive de informationer om farvandsområder, skibsnummer og skibsfører, der blandt andet skal afleveres som sporbarhed, har Fiskernes Samlecentral i Skagen åbnet en hjemmeside, hvor fiskeren kan tilmelde sin fangst. Samtidig afleveres de data, der anvendes til sporbarhed. Og data´ene kan sendes videre i systemet til afregning til fiskeren, til auktion, til en opkøber og som landingsindberetning.

Derudover har fiskeren stadig mulighed for at aflevere oplysningerne på papir, for eksempel i form af den seddel om ”Sporbarhedsoplysninger”, som Danske Fiskeres PO har udarbejdet.

Peder K. Kristiansen og Per Frænde har fået en ny ven i form af computeren, hvor sporbarhedsoplysningerne samles. Foto: René Dandanell.

Blyant udskiftet med elektronisk sporbarhedssystem SPORBARHED Samlecentral i Skagen måtte udarbejde eget program til indsamling af oplysninger om sporbarhed Af René Dandanell I 1956 var pen og blyant det foretrukne skriveinstrument, da Fiskernes Samlecentral i Skagen blev etableret. Og blyanten holdt længe. Faktisk helt frem til 1. januar 2011, da Skagen Truck Service overtog samlecentralen i Skagen.

- Vi startede med at kigge på, hvad det var for en type forretning, siger Per Frænde, der også arvede reglen om sporbarhed. En regel, som er fulgt med EU´s kontrolforordning, og som samlecentralerne skal kunne håndtere.

Derfor gik Per Frænde i gang med at kigge på, hvordan et system fra fiskeren og helt frem til afregningen kunne skrues sammen.

- Det er en stor omvæltning at gå fra blyant til computer, konstaterer Per Frænde, der havde et år til at få et system på plads. For reglen om at fisken skulle kunne spores tilbage til fiskefartøjet trådte i kraft 1. januar 2012.

- Og der fandtes ingen programmer, der kunne løse opgaven, siger Per Frænde.

Han tog derfor kontakt til Peder K. Kristiansen fra Skagen Uddannelsescenter, der kendte lidt til arbejdsgangen på havnen og samlecentralen.

- Og det var en fordel, siger Per Frænde.

Sporbarhedssystemet, der fungerer via en hjemmeside, blev derefter udviklet, og i dag har Fiskernes Samlecentral i Skagen et driftssystem, der ikke bare kan levere data om sporbarhed, men det sparer også administrationen for tid og ressourcer ved afregningen.

Men selvom systemet giver en lettere arbejdsgang på samlecentralen, så er der ingen forventninger om, at det giver flere penge til fiskeren.

En fordel er der dog ved systemet. Vejningen sker ned til 100 gram, og det betyder, at fiskeren får afregning for fisken helt ned til 100 gram.

- Og det kan vi dokumentere, fastslår Per Frænde, der peger på gennemsigtigheden i systemet. For det kan spores, hvad der kommer ind af kilo fra fiskeren, og hvad der afregnes.

- Et kilo ind er også et kilo solgt og afregnet. Det er med stolthed, vi kan sige det, konstaterer Per Frænde.

Nemt program Udviklingen af programmet handlede i første omgang om, at samlecentralen skulle leve op til EU´s krav om sporbarhed. Næste step var så at aflevere data elektronisk til SIF-platformen.

- Og vi skal have kasselister, så auktionen kan sælge efter dem. Så det næste vi skal have fokus på er, hvordan vi formidler data bedst videre til auktionen, siger Peder K. Kristiansen, der nævner, at dette vil ske via en stregkode med kasse-id.

En af de ting, der blev lagt vægt på, ved udarbejdelsen af systemet er driftssikkerhed, men også åbenhed.

- Det er et access-program, vi har udviklet i. Det skal være et nemt og simpelt program, som der kan udvikles videre på, siger Peder K. Kristiansen.

Og nemt skal det være. For selvom nogen forledes til at tro, at det er samleren, der har fundet på ideen om sporbarhed, så er det EU. - Vi er kun indstillet på, at gøre det mest gnidningsfrit for fartøjet, uden at det bliver et fordyrende led. Men fiskeren er nødt til at hjælpe os med oplysningerne, siger Per Frænde.

Slatkasser kan også spores LABELS Mange forskellige fiskefartøjer giver udfordring for auktion og samlecentral Af René Dandanell Danske Fiskeauktioner A/S i Hvide Sande får leveret fisk fra en lang række mindre fartøjer i de indre farvande. Og det skaber en udfordring for samlecentral og auktion.

For med de mange kasser fra mange forskellige fartøjer, så følger der også mange forskellige gule sedler fra PO´en med information til sporbarhed.

- Fredag har vi kørt ti tons igennem uden problemer, fortæller Sven Thomsen, Danske Fiskeauktioner i Hvide Sande, da Fiskeri Tidende er forbi. Anlægget fra virksomheden Marel, og den kører med et stregkodesystem baseret på labels. Hver eneste kasse får en label, hvoraf fremgår oplysningerne til sporbarhed.

- Det går smertefrit med at indtaste data, siger Sven Thomsen.

I den store auktionshal, hvor fisken samles, inden den sorteres i de forskellige sorteringer, står en computer, hvor data indtastes, og på den anden side af sorteringsmaskinen står en labelprinter.

- Det er arbejdskrævende ved sorteringsmaskinen, men vi sparer lidt i administrationen, konstaterer han.

Sven Thomsen forklarer, at det er en udfordring med de mange små fartøjer, der leverer fisk. Det fører blandt andet til en masse ”slatkasser”, og selvom det kræver mange data på kassen, så lykkes det uden problemer i Hvide Sande. Labelen får blot mange kutternavne på.

Sven Thomsen håber, at SIF-systemet snart er klar til at levere data til auktionen.

- Det er meget nemmere, hvis vi kan hente data i SIF. Og det forventer vi, siger Sven Thomsen.

4

Sporbarhed ››››››››››››››››

Tillæg til Fiskeri Tidende lørdag 23. februar 2013

Oplysninger om sporbarhed skal følge med fisken

EU-reglerne i Kontrolforordningen foreskriver, at alle vildtfangede fisk og skaldyr i EU skal være sporbare. Det betyder, at fiskere skal levere oplysninger til modtageren om:

Opkøber

Produktion

Auktion

 Hvilket fartøj har fanget fisken?

Detailhandel

Fartøj

 Hvornår er fisken (fangstdato eller fangstperiode)?

Forbruger

EPCIS Discovery Sevices Andre ‘last mile solutions’

Ressource og kvote administration

Inspektion

Forskning

 Hvor fisken er fanget (farvand og økonomisk zone)?

Oplysningerne skal følge fisken hele vejen igennem alle led – fra landing til detailhandel – så man til enhver tid kan redegøre for, hvilket fiskeri fisken stammer fra.

Derfor har Danske Fiskeres PO lavet en standard oplysningsseddel, som fiskerne kan udfylde og aflevere i forbindelse med deres landing. Modtagerne kan så lægge oplysninger ind i SIF-systemet, og dermed gøre næste led i stand til at overholde kontrolforordningen.

Udover den ”gule oplysningsseddel” kan oplysningerne også afleveres elektronisk i form af flere løsninger som tilbydes, blandt andet via vejesystemer, hjemmesider mm.

Fødevarekontrol

Marinevægten fylder ikke meget Unisystems vægte er på vej til at kunne levere data til SIF.

VÆGTE Leif Jensen Grenå A/S sælger vægt til sporbarhed Af René Dandanell De svenske vægte fra Unisystem AB er en enkelt system, der kan findes plads til på de fleste af fiskefartøjerne – og det uanset størrelse.

- Standardvægten fylder 35 x 45 centimeter i længde og bredde og er cirka 15 centimeter høj, siger Poul Jensen fra firmaet Leif Jensen Grenå A/S, der er dansk forhandler.

Forhandlingen er forholdsvis ny, men den svenske producent har i mere end 40 år produceret elektroniske vægte. Vægtene har også europæisk typegodkendelsesattest, hvilket betyder, at den kan kontrolleres og anvendes som godkendt vægt.

Derfor kan den også bruges til at sikre sporbarheden på de fisk, der fanges.

- Vores sporbarhedsprogram består af vægt, printer, dataprogram og en kontrolenhed, forklarer Poul Jensen.

Systemet er endnu ikke klar til at levere

data direkte til ”Sporbarhed i fiskeriet” (SIF), men den del arbejdes der på i Sverige og meget snart påbegyndes arbejdet i Danmark.

Poul Jensen forklarer, at der findes flere modeller. I et system kan der ikke skiftes arter undervejs i vejningen. Det kan kun ske ved indtastning i computeren. I andre systemer er det muligt for operatøren undervejs at taste nye arter ind, så der kan skiftes fra en art til en anden og tilbage igen.

Vægtene skal kun kalibreres en gang, da den har automatisk tyngdekraft og tiltfunktion. Derfor kan vægten anvendes ved vejning ombord, så fisken ikke alene kan have sporbarheden på plads, når han lander, men også kender vægten på fisken.

Marinevægtene er produceret i rustfrit stå, og de mindste priser ligger fra omkring 33-34.000 kroner og opefter afhængig af valgt model.

››››››››››››››››››

Tillæg til Fiskeri Tidende lørdag 23. februar 2013

Fra søpakning til sporbarhed

VÆGTSYSTEM Af René Dandanell Firmaet Marel har i flere år været på markedet for vægte, der er blevet anvendt ombord på fiskefartøjer til vejning af fisk. Og hvor det tidligere handlede om at få vejet fisken og sorteret den i de rigtige kasser, så er et nyt emne kommet på banen. Sporbarhed er nu et krav på de fisk, der landes af fiskerne.

- Og vi er klar til at kunne levere det udstyr, der skal til for at leve op til kravene om sporbarhed ombord på fiskefartøjerne, siger Kenneth Larsen, Marel.

Systemet Innova har i flere år været på markedet, og det har også været ombord på flere fiskefartøjer, hvor det har bestået sin prøve. Og med de nye krav, så har Marel fået endnu en udfordring.

- Men de er klar, siger Kenneth Larsen.

Derfor er Marels marinepakkeprogram, Innova, også koblet op til Spor-

barhed i fiskeriet (SIF), hvor informationerne samles. De oplysninger, som der kræves i forbindelse med sporbarhed, er allerede i systemet i forbindelse med den opsamling af data, systemet bruger. For Marel Innova er koblet op på e-logbogen, hvor oplysningerne anvendes i dag, og det er for fleres vedkommende de samme oplysninger.

Kenneth Larsen, Marel, forklarer, at en af fordelene ved at anvende Marel Innova er, at de data, der skal samles op, kun skal tastes en gang. Der er dermed ikke tale om, at data skal skrives ind i flere programmer, for at fiskeren kan leve op til kravet om sporbarhed. De oplysninger, som går via Innova til SIF, er de oplysningerne som går videre fra samlecentral via auktion og ud til de opkøbere, der i den sidste ende skal forarbejde og sælge fisken.

Systemet fra Marel er koblet sammen med en vægt ombord på fiskefartøjet, og et computerprogram, hvor informationerne om vægt, art og så videre samles. Og det er i den samling af data, at de påkrævede data omkring sporbarhed er opsamlet.

Marels Innova System kan levere oplysninger til SIF.

Marel Søpakkesystem Innova Marine Pack – elektronisk registrering af sporbarhedsoplysninger • • • •

Eksport af sporbarhedsdata til SIF Tilskudsberettiget Vejning, sortering, pakning og påsætning af labels Dataopsamling til e-logbog

Danmarks eneste søpakkesystem, som kan eksportere rejse/fangst data til E-log bogen.

Indtastning af data foregår kun i Innova Marine Pack og eksporteres til E-log bogen.

Kontakt: Kenneth Larsen • tlf. 24 69 56 55 • kenneth.larsen@marel.com

5

Marel Søpakkesystem Konstant bevægelse og ekstreme forhold er ikke længere noget problem efter Marel har udviklet sine løsninger til vejning og sortering til fiskeriet. Dette kompakte og sofistikerede system giver skipperen mulighed for at lande fangster, der allerede er vejet, pakket, påsat labels og klar til salg, samt efterleve sporbarhedskrav.

www.marel.dk