Dall & Lindhardtsen - 50 år

50

ĂĽr Dall & Lindhardtsen

50 år

Dall & Lindhardtsen

6

Dall & Lindhardtsen blev etableret i 1968.

Vores 50-års jubilæum er en milepæl, vi fejrer ved at skue tilbage - og se fremad.

50 år Dall & Lindhardtsen

9

indhold 0 –

50 ÅR

Forord 11

Tak 13

De tidlige projekter 14

1 –

FÆLLESSKABETS LÆRINGSRUM 18

Det bymæssige universitet 20

Grader af fællesskab 32

Et samlende mødested 38

Bygning til bevægelse 46

Fakultetet, der forbinder universitet og hospital 54

2 –

VELFÆRDSSAMFUNDETS ARKITEKTUR 62

Kommentar af partner i D&L, Christian Kloch

3 –

TRIVSELSFREMMENDE ARKITEKTUR 68

Et hospital uden hospitalsatmosfære 70

Det kliniske rum 76

Når mennesker heles 86

Supersygehuset 92

4 –

PROCES OG ARKITEKTUR MED KUNDEN I CENTRUM 100

Kommentar af partner i D&L, Camilla Ulrikkeholm Klinkby

5 –

AT BYGGE TIL DYR OG BESØGENDE 106

Den Arktiske Ring 108

Savanne og Flodhestehus 114

Byggesystem for dyreboliger - Næsehornshuset 120

17 bygninger i ZOO 126

6 –

VORES FÆLLES NORDISKE BYGNINGSKULTUR 136

Kommentar af partner i D&L, Peter Johansson Jørgensen

7 –

TRANSFORMATION AF BYGNINGSKULTUREN 142

En fredet bygning 144

Robusthed 150

Bygget til byen 156

8 –

DE HOLDBARE MATERIALER 162

HENVISNINGER 176

10

11

forord

50 år Et halvt århundrede som arkitektfirma fejres og får følgeskab af en anden vigtig milepæl: Et generationsskifte, hvor nye kræfter er trådt ind i ledelsen - som en naturlig del af tegnestuens fortsatte udvikling - mens andre er trådt ud.

2018 har dermed sat rammen om to milepæle, der giver os anledning til at stoppe op og betragte, hvad tegnestuen har tegnet og formgivet i løbet af de sidste fem årtier. Men vi bruger også disse milepæle til at se fremad og definere en ny retning for tegnestuen.

En retning, som tager udgangspunkt i vores 50-årige historie - men som også er funderet i vores aktuelle holdning til arkitektfaget, byggeriet, byen og samfundet.

I denne jubilæumsbog illustrerer og beskriver vi vores tilgang til arkitekturen gennem vores realiserede og igangværende projekter samt med en fremtidig vision for Dall & Lindhardtsen.

12

13

TAK Medarbejderne har gennem de sidste 50 år - i ordets bogstaveligste forstand tegnet Dall & Lindhardtsens aftryk på omverdenen

Medarbejdernes faglige ambitioner og arkitektoniske engagement har bidraget til udviklingen og projekteringen af en lang række byggerier, som vi nu kigger tilbage på og glædes over.

Til alle tidligere medarbejdere, der har bidraget til Dall & Lindhardtsens virke, skal lyde en stor tak for samarbejdet og for den indsats, der er lagt i arbejdet på vores tegnestue.

Dall & Lindhardtsen beskæftiger i dag arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører og tekniske assistenter, som sikrer et bredt, fagligt fundament.

I dag bygger vi, som tegnestue, videre på medarbejdernes professionelle kompetencer og menneskelige kvalifikationer, som er vores store styrke. Faglig stolthed, engagement, ansvar og vidensdeling er et udpluk af de nøgleord, der beskriver det daglige samarbejde på tegnestuen.

Arbejdsglæden og det interne samarbejde vægtes højt, da vi vil sikre en vedvarende udvikling af vores samlede, faglige kunnen.

Tegnestuens fremtidige og fortsatte udvikling afhænger i høj grad af alle de medarbejdere, der i dag udfylder roller på tegnestuen. Det ansvar, som hver medarbejder tager for arbejdet, samt den viden og de kompetencer, som den enkelte til stadighed udbygger og vedligeholder, er vi, som tegnestue, afhængige af.

Vi kigger tilbage på 50 års projekter, men glædes også over, at kunne se frem til en lang række nye.

Derfor skal alle nuværende medarbejdere have en særlig tak for det engagement og den indsats, der hver dag lægges hos Dall & Lindhardtsen.

TA K .

14

OPERA I BEOGRAD

Tegnestuens tidlige projekter tog afsæt i 60’ernes strukturalisme. Arkitekturen var således defineret ved et åbent og fleksibelt udtryk og en rigid modulbaseret struktur, som var styrende for både bebyggelsesplaner og bygninger.

BOLIGBEGYGGELSE I GLADSAXE

De tidlige projekter

Et system med en indbygget fleksibilitet, som betyder at arkitekturen fremstår afsluttet, men samtidig giver mulighed for at kunne udvides, så længe nye bygninger gentager det oprindelige modul og dermed tilpasses systemets overordnede struktur.

Tegnestuens arkitektur fik dog også lov til at bryde med den rene strukturalisme ved, at lade bygninger fremstå som formalistiske enheder, der løsrev sig fra strukturen og blev til selvstændige objekter.

BIBLIOTEK & KULTURCENTER I GENTOFTE

15 Bygningerne var ofte udformet med et enkelt udtryk udadtil, mens der indvendigt blev fokuseret på at skabe gode betingelser for det levede liv. Som Poul Erik Skriver formulerede det i et særnummer af Arkitektur DK i 1991 om Dall & Lindhardtsens arkitektur:

“Den knappe ydre form danner ofte rammen om et rigt formuleret indre” Bygningerne blev tænkt og udformet efter samme princip som en by. Bygningsvolumener blev bundet sammen af overdækkede gader, stræder og byrum i form af gangarealer og pladser, hvorfra man havde adgang til de forskellige funktioner og lokaler.

AALBORG HOVEDBIBLIOTEK & MEDBORGERHUS

Der blev desuden fokuseret på at skabe stor stoflighed i materialevalget, f.eks. ved anvendelsen af murede facader med markerede betonelementbånd omkring sternen, fundamentet, vinduer og øvrige åbninger, samt ved brug af teglsten, synlige stålkonstruktioner og glas. Der blev valgt robuste materialer af høj kvalitet, som havde reference til den brutalistiske arkitektur, men som også er årsag til at bygningsdelene har holdt til mange års brug og hårdt slid - og i dag ca. 50 år efter, fremstår velholdte og flotte.

Aalborg: Det første byggeri Et af de tydeligste eksempler på tegnestuens tidlige arkitektoniske tilgang, er hovedbibliotek og medborgercenter i Aalborg. En konkurrence, tegnestuen vandt i 1974 og som var det første byggeri, der blev realiseret. Bygningen fremstår udefra som et lukket volumen i røde mursten med markerede vinduer. I modsætning til dette, er det indvendige designet som et åbent byrum med fritstående bygninger, som gennemskæres af et overdækket gaderum, passager samt en lille overdækket plads. Fra pladsen er der adgang til rådhussal og et auditorium, mens man fra ”gaderne” har adgang til den store lyse bibliotekssal.

I årene frem til 1974 vandt tegnestuen tre store arkitektkonkurrencer, som dog aldrig bliver realiseret, men bygger på mange af de samme arkitektoniske principper som biblioteket i Aalborg.

...

16

Gladsaxe I 1969 vandt Dall & Lindhardtsen førsteprisen i en arkitektkonkurrence om et boligbyggeri og en trafikplads i Gladsaxe. Projektet foreslog en bebyggelsesplan opbygget af kvadrater på 55 x 55 meter, som hver især blev underinddelt i mindre bygningsfelter, med en tæt og varieret boligbebyggelse. En klar overordnet strukturalistisk bebyggelsesplan, som gav plads til et fleksibelt anlæg af bebyggelsen.

Fra Gentofte til Beograd

HER OG MODSATTE SIDE: AALBORG HOVEDBIBLIOTEK & MEDBORGERHUS

I 1970 vandt tegnestuen konkurrencen om et nyt bibliotek og kulturcenter i Gentofte og i 1972 en international konkurrence om et nyt operahus i Beograd. Biblioteket og kulturcentret i Gentofte blev også designet ud fra idéen om bygningen som en by: en overordnet bebyggelsesstruktur med fritstående bygninger, som blev gennemskåret af åbninger, pladser og en hovedgade, der strakte sig diagonalt gennem bygningskomplekset. Operahuset i Beograd, som indgik i en større bebyggelsesplan, ned til Savafloden i Beograd, blev formgivet som en stor, kvadratisk glasvolumen, der eksponerede operahusets publikumsrum med foyer, trapper, balkoner og scenefunktioner.

17

I 1975 vandt Dall & Lindhardtsen arkitektkonkurrencen om en ny generalplan for Aalborg Universitet. Det blev et projekt, som for alvor satte gang i realiseringen af tegnestuens projekter.

Herefter projekterede tegnestuen bl.a. Holstebro Rådhus og Bibliotek, Slagelse Centralsygehus og Helsinge Gymnasium. Også på Aalborg Universitet fortsatte byggeriet - siden 1975 og frem til i dag har tegnestuen tegnet en lang række nybyggerier, såvel som renoveringer, af både undervisningsbygninger og laboratorier.

- Dall & Lindhardtsen blev grundlagt i 1968 af arkitekterne Hans Dall og Torben Lindhardtsen og ejes i dag af arkitekterne Camilla Ulrikkeholm Klinkby, Christian Kloch og Peter Johansson Jørgensen.

18

1

FĂŚllesskabets lĂŚringsrum

19

Undervisningsbyggerier har siden det første arbejde med Aalborg Universitet været synonym med Dall & Lindhardtsen

Det var arbejdet med helhedsplanen for Aalborg Universitet i 1975, som for alvor skabte fremgang for tegnestuen og gjorde undervisningsbyggeri synonym med Dall & Lindhardtsen.

Undervisningsbyggerier er helt centrale i den danske velfærdsarkitektur og der er evidens for, at arkitekturen og fysiske rammer er med til at fremme skoleelevers og studerendes faglige præstationer, koncentration og fordybelse.

Det er derfor afgørende, at vi som arkitekter designer undervisningsbyggerier med rum, som er fordrende for pædagogik, didaktik og læring og som hjælper underviserne til at skabe en god skoledag.

Ud over Aalborg Universitet, har tegnestuen udviklet flere bygninger på Syddansk Universitet i Odense og Københavns Universitet. Men universiteterne suppleres også af nybyggeri og transformation af en lang række gymnasier som bl.a. tæller Gribskov, Nærum, Helsingør, Frederiksværk, Frederiksborg, Frederikssund, Espergærde og Viborg Katedralskole - samt folkeskoler, som bl.a. H.C. Andersens skole i Odense, Skovvangsskolen i Glostrup, Kokkedal Skole og Allerslev Skole.

20

21

Det bymæssige universitet

“Projektet er meget bevidst bymæssigt” var nogle af ordene, som begrundede præmieringen af Dall & Lindhardtsens projekt som vinder af arkitektkonkurrencen for Aalborg Universitet.

Aalborg Universitet

22

1

fĂŚllesskabets lĂŚringsrum

23

Aalborg Universitet Campus Helhedsplan Aalborg

Størrelse 500 ha.

Bygherre Undervisningsministeriet / Bygningsstyrelsen Ibrugtagning 1978 - 2013 Samarbejde Carl Bro A/S

24

25

Dall & Lindhardtsen har til dato opført mere end 30 bygninger på Aalborg Universitet - herunder Det Humanistiske Fakultet, Fællesbygningen, et bibliotek, administration, Institut for Materialer og Produktion, Institut for Sociologi, Institut for Læring og Filosofi, Institut for Elektroniske systemer, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi/HST, boliger og en daginstitution.

Hertil kommer en revitalisering af Fibigerstræde-området.

1

fællesskabets læringsrum

26

P

rojektet er tænkt som en by, et campus, hvor bebyggelsen og bygningernes udformning er udviklet og designet med en klar holdning til, hvad et universitet skulle og skal være. Nemlig en kompakt by, som forbindes med de omkringliggende byområder. En by i sig selv med byfunktioner, et varieret gade- og byrumsforløb og en bebyggelse i en menneskelig skala, som rumligt understøtter undervisningsformen.

Bebyggelsesstrukturen Bebyggelsesplanen blev udformet ud fra en strukturalistisk planlægningsmodel, med en fleksibel struktur bestående af rationelle og kubiske enklaver, som kunne udbygges etapevis og med mulighed for variation mellem de enkelte områder.

Campus er udformet som en kompakt by med kort afstand mellem yderområderne og det centrale universitetscenter. Infrastrukturen er differentieret - fra den centrale hovedgade, hvor der er busforbindelse til Aalborg, til de smalle gader og stræder, som er forbeholdt gående. I gadeforløbet dannes større og min-

1

dre pladser, som skaber rum til forskellige former for ophold og aktivitet. Gadenettet fortsætter via ankomstpladser ind i bygningerne, hvor det bliver til gangforløb og samlingssteder, hvorfra man har adgang til de enkelte lokaler. På den måde er der skabt forbindelser og rumlige overgange mellem bebyggelsen og bygningerne, mellem stor og lille skala, offentligt og privat, inde og ude, og mellem universitets forskellige funktioner.

Kontakten til naturen Bebyggelsens nærhed til naturen betød, at et bærende element i bebyggelsesstrukturen er nærheden til det omkringliggende landskab.

En nærhed, der opnås ved den korte afstand fra den omkringliggende natur til byens centrum og ved flere steder at trække kiler af natur ind i bebyggelsen. Et landskabeligt greb, som bryder med bebyggelsesplanens formalistiske og stramme geometriske struktur.

Ud over beplantning, består dette landskabelige træk også af kanaler og små søer, som er forbundet til stedets naturlige åer. Disse elementer binder bebyggelsen sammen, samtidig med, at de skaber forskelligartede rekreative områder.

fællesskabets læringsrum

...

27

Fællesbygningen plan 1:500 1. Overdækket torv 2. Garderobe 3. Audito­rium 4. Grillbar 5. Køkken 6. Magasin 7. Store auditorium 8. Boghandel 9. Bibliotek

28

8. Byggeafsnit på AAU samler det humanistiske fakultet om et stort centralrum. En oplevelses­rig komposition af bygningskroppe danner indvendige gader, stræder, torve og pladser omkring tre grønne gårdhaver.

29

Fibigerstræde Området omkring Fibigerstræde, som var det første afsnit af universitetet, består af syv bygninger, hver på 3.000-3.500 m2. Det repræsenterer et helt særligt afsnit af velfærdsDanmarks uddannelsesbyggeri, bl.a. fordi det er et af de eneste ’tæt-lave’ universitetsbyggerier i Norden.

Bygningerne er udformet over et modul på 2.4 meter og består af små enheder, der er bundet sammen af overdækkede gangarealer og samlingssteder, på samme måde som den overordnede bebyggelsesplan - blot i en mindre skala.

De fleste bygninger har fladt tag, men ved hver bygning er hovedindgangen markeret af to auditoriebygninger, som har taghældning på 30 grader og betonfliser på taget.

Bygningerne er opført i præfabrikerede betonelementer, det gælder søjler, dragere, dæk og tagplader. Facaderne og korridorer er af udfyldningsmurværk, mens skillevægge er lavet som lette elementer, så rummenes størrelse kan ændres med tiden. De glasoverdækkede gangarealer har karakter af uderum med begrønning, murede vægge, betonfliser og synlige installationer.

Bygninger og deres omkringliggende opholdsarealer ligger hævet over gadeniveau således, at der opnås privathed, men også for at sikre, at forbipasserende ikke kan kigge direkte ind i bygningerne fra gaderummet.

Bygningerne har høj grad af detaljerigdom.

F.eks. er selv vandspyer, ventilationsindtag og –udkast, udendørs siddemøbler og lamper, alle særligt designet til Aalborg Universitet og udført i galvaniseret stål eller præfabrikeret beton.

...

1

fællesskabets læringsrum

30

Fællesbygningen Fællesbygningen, som var det andet afsnit, der blev bygget, ligger ud til hovedgaden og rummer bibliotek, auditorium, boghandel og kantine. Den består af tre bygninger omkring et overdækket torv, som er i direkte forbindelse til udearealerne. Torvet fungerer som samlingsrum for de øvrige funktioner og som kantine.

Rummet er dobbelthøjt, med et industrielt og råt materialevalg, store vinduespartier og en stemning af væksthus, som giver muligheder for at indrette med store planter og træer.

Midt i torvet er placeret en stor betontrappe, som forbinder torvet med biblioteket, det store auditorium og boghandlen på 1. sal. Trappen fungerer også som siddepladser og er et naturligt mødested i bygningen.

Bygningen er i to etager, med fladt tag - og som Fibigerstræde - opført i præfabrikerede betonelementer, med facader af udfyldningsmurværk. Det centrale samlingsrum er opført som et glastag med stålgitterkonstruktion, der bæres af fire kraftige søjler. Betonfliser på gulvet er med til at underbygge forbindelsen mellem inde og ude.

1

fællesskabets læringsrum

31

32

33

Grader af fællesskab

“I Helsinge Gymnasium arbejder man med grader af fællesskab.

Det store i skolens centrale samlingssal og kantine, og det mindre i fællesområderne ved klasseklyngerne.”

Poul Erik Skriver Arkitekten 1981

34

1

fĂŚllesskabets lĂŚringsrum

35

Gribskov Gymnasium Helsinge

Størrelse 25.500 m2 Bygherre Frederiksborg Amt Ibrugtagning 1981 + 2017 - 2018 Samarbejde Rambøll A/S Landskabsarkitekt, Charlotte Skibsted

36

G

ribskov (tidl. Helsinge) Gymnasium blev bygget som et af tre gymnasier i Nordsjælland i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.

Det var en tid, hvor læringsprincipperne stadig byggede på 60’ernes idé om fagklasser, hvor eleverne bevægede sig fra lokale til lokale afhængig af fag, fremfor for at have en fast hjemklasse. Det betød, at det store centrale samlingsrum var et vigtigt element i både elevernes og lærernes dagligdag. Behovet for forskellige grader af fællesskab, både det store, hvor alle kunne være sammen, og de mindre, mere private former for fællesskab, blev derfor bærende principper i bygningens koncept.

Et gennemgående arkitektonisk greb, der dengang - såvel som i dag - er bærende for tegnestuens projekter, handler om at skabe rum, hvor folk kan mødes. Det handler om at skabe en variation af rum: fra det private over det semi-private og semi-offentlige til det offentlige.

Dermed tilbydes brugerne mulighed for indgå

i forskellige grader af fællesskab, afhængig af hvilke rum, de befinder sig i. På Gribskov Gymnasium er der rum, hvor eleverne kan fordybe sig, rum, hvor de kan mødes i mindre grupper og arbejde og rum, hvor de kan samles til store arrangementer. Rummene har et klart hierarki, nogle er til store og mere formelle aktiviteter, mens andre er mindre og mere uformelle. De forskellige rum overlapper samtidig hinanden og skaber på den måde interessante rumlige overgange.

Ud over de størrelses- og aktivitetsmæssige forskelle er rummene desuden kendetegnet ved godt indeklima, både i forhold til akustik, temperatur og ventilation samt ikke mindst en smuk og forskelligartet udnyttelse af det naturlige lys, som underbygger rummenes funktion og stemning.

37

Bebyggelsesstrukturen og bygningerne Den overordnede plan består af fire enheder, hver bestående af en række mindre bygninger, som samles omkring et overdækket fællesområde. Herfra er der adgang til et fælles uderum, som knytter sig til den enkelte enhed. Disse fire enheder er igen grupperet omkring et centralt fællesrum, hvor kantinen er placeret og som bruges til større arrangementer. Fællesrummet er designet som et overdækket torv, med højt til loftet og smukt lysindfald gennem et skråt glastag.

Bygningerne er opført i ét plan i præfabrikerede betonelementer med udfyldningsmurværk. Taget har en ensidig taghældning på 30 grader og er belagt med teglsten. Materialevalget danner sammen med taghældningernes forskellige orientering og den overordnede bygningskomposition, et elegant og markant arkitektonisk udtryk.

Kontakten til naturen Gymnasiet ligger smukt placeret i udkanten af Helsinge lige op af Gribskov og marker, som støder helt op til bygningerne. Bebyggelsens åbne struktur tillader landskabet at sive ind mellem bygningerne, ligesom parkeringspladsen løber helt op til bebyggelsen og bliver til en stor ankomstplads, som leder folk ind mellem bygningerne via en markant ankomsttrappe.

1

På samme måde som på Aalborg Universitet er bygningerne hævet over det omkringliggende terræn. Det betyder, at udeområderne kan bearbejdes forskelligt og der kan skabes et varieret udbud af opholdsrum - små terrasser, forsænkede gårde, siddepladser, trapper m.m. - samtidig med, at undervisningen sjældent bliver forstyrret af forbipasserende.

fællesskabets læringsrum

38

39

Et samlende mødested

“Idéen om at samle alle gymnasiets funktioner om en åben plads anses af dommerkomitéen for at være en visionær og bæredygtig idé til fremtidens gymnasium. Forslagets bærende idé giver en klar og veldisponeret fordeling af funktionerne i bygningen”.

Dommerbetænkning af 27. september 2000, Nyt gymnasium i Nærum, Københavns Amt

40

1

fĂŚllesskabets lĂŚringsrum

41

Nærum Gymnasium Rudersdal Kommune

Størrelse 14.000 m2 Bygherre Københavns Amt Nærum Gymnasium Ibrugtagning 2003 + 2015 Samarbejde Mogens Balslev Rådgivende Ingeniører A/S Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S Strunge Jensen A/S Peter Thomsen & Finn Jørsboe Landskabsog byplanlægning M.D.L. Bo Mortensen Akustik / EKJ Rådgivende Ingeniører A/S (Ellipsen)

42

I

september 2000 vandt Dall & Lindhardtsen arkitektkonkurrencen om fremtidens gymnasium i Nærum.

I 2003 stod det 10-sporede gymnasium færdigt.

Konceptet for bygningen bygger på de tre hovedgreber Torvet, Randbebyggelse med klasseklynger og Det samlende tag:

Torvet Det nye gymnasium i Nærum er disponeret omkring et torv. Det store torv, agoraen, der indeholder fællesfunktioner, kantine, bibliotek/studiecenter, auditorium mv. er et multianvendeligt rum med højt til loftet. Torvet ligger synligt, åbent og tilgængeligt for alle - her er der fleksible muligheder for arrangementer og fester.

Randbebyggelsen Torvet omkranses af randbebyggelse med klasseklynger i tre etager i en bred vinkel i bygningens kvadrat. Klasseklyngerne ligger i torvets periferi med lys, luft og udsigt til de omgivende, grønne områder.

Studieområderne ligger som overgangszoner mellem klasseklyngerne og torvet. De udgør en synlig og aktiv del af studiemiljøet.

Taget Taget ligger som et samlende element for hele byggeriet og definerer den skarpt skårne bygningskrop. Den store tagflade har ensidig hældning mod forpladsen og gennembrydes af runde ovenlys, der som en stjernehimmel reflekterer dagens og årets gang i husets indre samt bringer dagslys til agoraen og studiezonerne.

Konceptet giver korte forbindelsesveje og der er ingen orienteringsproblemer: Så snart man træder ud af klasseklyngen, befinder man sig ”midt på torvet”. Konceptet giver en stor koncentration, synlighed og gennemsigtighed i gymnasiets opbygning. Alle gymnasiets funktioner samles om den åbne agora, så den visuelle kontakt mellem det enkelte klasserum, de lokale studiecentre, de mere specialiserede og de generelle fællesrum i gymnasiet sikres.

...

43

1

fĂŚllesskabets lĂŚringsrum

44 Der er ingen traditionelle gange. Bruttoarealet udnyttes maksimalt ifm. at fællesarealerne og studieområderne er øget rumligt og funktionelt. Konceptet har en naturlig funktionel zoneinddeling, aktivitets- og lydmæssigt fra centrum mod periferien. Fra torvets aktive og rekreative zone, via de decentrale studiecentre til det rolige undervisningsniveau i klasserum, bibliotek og det centrale studiecenter.

Den store, åbne agora ligger som et centralt samlingssted, opholdssted og innovativt undervisningsværksted. Bygningens udvendige, umiddelbare stringens modsvares af en rigdom af detaljer og variationer, der sammen med det mylder af unge mennesker, som befolker bygningen, skaber et spændende og oplevelsesrigt miljø i gymnasiet.

Midt i agoraen, næsten svævende i det åbne, høje rum, ligger studiecenter og biblioteket som centralt element og omdrejningspunkt.

Herfra henter de studerende den viden, der gennem spredning til husets andre rum, er grundlaget for deres kunnen.

Der er visuel kontakt til hele gymnasiet fra det centrale studiecenter, der udgør både husets hjerne og hjerte, som et epicenter for viden og lærdom.

Den fysiske udformning af det nye gymnasium understøtter en undervisningsform, hvor de unge udvikler sig fra skoleelever til studerende. Gymnasiets udformning giver mulighed for at blive undervist som en gruppe, i en klasse, individuelt eller sammen med hele sin årgang. Arkitekturen muliggør, at der kan være meget klasseundervisning i 1.g, over mere projektarbejde i 2.g til en høj grad af selvstændigt arbejde i 3.g.

Udvendigt fremstår bygningen som et markant vartegn, der i sin materialeholdning udtrykker kvalitet, og miljømæssig stillingtagen. Facaderne er i partier beklædt med varmebehandlet fyrretræ, der giver bygningen en varm, brun glød og imødekommenhed, der i samspil med

1

fællesskabets læringsrum

45

glasfelter med faste og oplukkelige glaspartier, giver facaderne et levende spil i hårdt og blødt. Glasfacadernes vandrette alu-profil accentuerer og danner den vandrette modulering af facaderne, svarende til gymnasiets modulopbygning. Facadens komposition, med felter af varmebehandlet træ og vinduespartier, understreger facadens stringens og præcise opdeling.

Den markante bygning åbner sig med en stor glasfacade mod forpladsen. Lyset strømmer direkte ind på torvet, hvor gymnasiets liv leves. Auditoriet, der formmæssigt underbygger husets centrum, gennembryder glasfacaden, som én bygningskrop - fra agoraen mod forpladsen - og markerer sig med en alu-beklædning, der kun i sin patina gør forskel på udenfor og indenfor i glasfacaden.

Ellipsen Det nye gymnasium i Nærum blev snart en succes og i 2010/11 blev der behov for at udvide undervisningskapaciteten samt muligheden for at skabe et sekundært samlingssted. Ellipsen så dagens lys.

Ellipsen ligger som en selvstændig tilbygning til gymnasiet i forlængelse af idrætshallen. Solitært og med sin egen formmæssige identitet. Ellipsen er fuldt integreret med det eksisterende gymnasium både materialemæssigt og i sin disposition. Funktioner og undervisningslokaler ligger i ellipsens periferi med et centralt, samlende atrium, der både fungerer som undervisningsværksted, samlingssted og plads for foredrag. Alle undervisningsrum har store glaspartier ud mod atriet og bringer således idéen om visuel sammenhæng, lyst til læring, vidensdeling og wayfinding med videre som én af hovedidéerne bag Nærum Gymnasiums hovedkompleks.

Undervisningsbyggeri skal give lyst til læring - lyst til både faglig og social udvikling.

46

47

Bygning til bevægelse

“Som rum og ramme om vores daglige arbejde er bygningen til stor inspiration. Dens lethed og transparens og de mange skift i kig, udkig, indkig og på tværs er stimulerende og skaber mange af de møder, som vi ønskede os ... det er en behagelig bygning, som gør det svært at tage hjem fra arbejde.”

Jørgen Povlsen, Institutleder Institut for Idræt og Biomekanik

48

1

fĂŚllesskabets lĂŚringsrum

49

Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Odense

Størrelse 3.500 m2 Bygherre Bygningsstyrelsen Ibrugtagning 2014 Samarbejde OBH Rådgivende Ingeniør A/S Rosseels Tegnestue/ Egebjerg By & Landskab

50

A

ctive Living er fysisk aktivitet i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Fysisk aktivitet skal integreres i hverdagens handlinger og dermed skabe en aktiv hverdag og en sundere livsstil.

Active Living tager således afsæt i et forebyggende paradigme med henblik på at modvirke den stigende forekomst af fysisk inaktivitet. Fokus er rettet på fremme af folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere børn, unge, voksne og ældres ressourcer og handlekompetencer i forhold til at blive mere fysisk aktive i hverdagen.

Det stillesiddende liv er en af de helt store dræbere, og verdenssundhedsorganisationen WHO har derfor gjort Active Living til en verdenssag.

Active Living er en formuleret overordnet strategi, med en målsætning om øget information og fremme af fysisk aktivitet. Ved at skabe de rette fysiske og organisatoriske rammer kan man aktivt stimulere mennesker til en øget brug af kroppen i dagligdagen og arbejdslivet, i fritiden og i en transportsituation. Arkitekturens dispositioner og virkemidler kan og skal i høj grad bidrage til strategien for Active Living.

...

51

1

fĂŚllesskabets lĂŚringsrum

52

I bygningen til Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet i Odense, er Active Living indarbejdet og bruges som grundlag for udformningen af rum, både ude og inde.

Bygningsintegreret kunst Bygningens rummelighed inviterer til aktivitet på både større og mindre arealer, i offentlige og private rum, ved trapper og ramper, hvor den allestedsnærværende, bygningsintegrerede kunst appellerer til mental og kropslig bevægelse og udforskning. Kunsten, af billedhugger René Schmidt, indgår i projektet som to store relieffer udført i in-situ støbt beton.

Bygningens omdrejningspunkt er således begrebet Active Living.

Bygningens udformning fremmer den fysiske aktivitet og bevægelse blandt brugerne. Udformningen af bygningen synliggør attraktive områder, hvor fysisk aktivitet og samvær kan finde sted. Med brugerne i centrum, er bygningen udformet med fokus på, hvordan fysisk aktivitet bliver en integreret del af hverdagen for en bred målgruppe, der tæller alt fra vuggestue- og børnehavebørn til eliteidrætsudøvere, motionister og ældre fra lokalområdets plejehjem.

1

fællesskabets læringsrum

53 Bygningen rummer et tværfagligt netværk med viden om velfærdsteknologi, sport, idræt, udeliv, leg og underholdning. Et unikt bevægelseslaboratorium, hvor forskerne i størrelsesforholdet en-til-en kan undersøge, hvilken betydning et aktivt liv har for os.

Virksomheder kan afprøve udstyr, forskere og studerende fra Institut for Idræt og Biomekanik kan foretage laboratorieøvelser i fuld skala, patienter fra det nye sygehus kan bruge bygningen til genoptræning, studerende og universitetsansatte kan få deres daglige motion. Bygningen er et eksperimentarium for velfærdsteknologisk innovation indenfor trænings-, genoptrænings- og rehabiliteringsteknologi.

Bygningen rummer funktioner for idrætsfaciliteter på Syddansk Universitet. Institut for Idræt og Biomekanik, Forskningscentret Research in Childhood Health, Klinisk Biomekanik, Forskningsinitiativ for Fysioterapi og Fysisk Aktivitet samt Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik er enheder, der er samlet i bygningen. Bygningen rummer flere laboratorier som for eksempel Laboratorium for Leg og Innovation, velfærdsteknologisk innovation, specialindrettet træningscenter for handicappede, børnefitnesscenter og fitnesscenter.

Det aktive liv Bygningen inviterer til, at vi alle bruger kroppen mere. Det gælder både, når vi arbejder, er på vej gennem bygningen eller i vores fritid. Attraktive og rekreative rum i og omkring bygningen gør det nemmere at vælge det aktive liv.

Det aktive liv er tilgængeligt i bygningen på en indbydende måde.

Bygningen skal bruges og indtages.

Udover at tilvejebringe plads til uddannelse og forskning, så er der også mulighed for et godt hverdagsliv med aktivitet og samvær.

Centrale funktioner er inden for rækkevidde og der skabes en synergieffekt ved, at aktiviteterne spiller sammen og forstærker hinanden. Bygningen fokuserer på synlighed og samspil mellem funktionerne i et bevægelseslaboratorium, der kan rumme en stor variation af brugergrupper. Idéen om Active Living skal skabe interesse for nye måder at bevæge sig på og dermed underbygge visionen om mere og større fysisk udfoldelse hos den brede befolkning gennem det byggede miljø, gennem arkitekturen.

54

55

Et fakultet som forbinder universitet med hospital

“Nyt SUND-byggeriet har allerede været undervejs i flere år – men det er en fornøjelse at se, hvordan SUNDs visioner for byggeriet foldes ud i en spændende og funktionel bygning med fokus på samarbejde og samarbejdskultur samt på arbejds- og studiemiljø.” nybygsdu.dk

56

Størrelse 50.000 m2 Bygherre Bygningsstyrelsen / Vejdirektoratet Ibrugtagning Forventet 2022 Samarbejde Konsortiet Medic OUH KHR Arkitekter A/S EKJ Rådgivende Ingeniører A/S

1

fællesskabets læringsrum

57

Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Syddansk Universitet Odense

58

N

yt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet (Nyt SUND) i Odense, er på ca. 50.000 m² og skal huse Nyt SUNDs administration samt forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Forbindelsen mellem SDU og Nyt OUH Krohn & Hartvig Rasmussen vandt i slutningen af 60erne bebyggelsesplanen for Syddansk Universitet i Odense. Den strukturalistiske bebyggelsesplan består af nord-syd-gående bygninger i 2-3 etager med fladt tag, som forbindes på tværs af forbindelsesgange, der er med til at skabe store og små gårdhaver.

Bebyggelsen er karakteristisk ved sit brutalistiske materialevalg, som primært består af betonelementer, glas og cortenstål.

Nyt SUND opføres umiddelbart syd for det eksisterende universitetscampus og skaber en fysisk kobling mellem universitetet, SDU og Odense Universitets Hospital, Nyt OUH.

Mod nord bygges Nyt SUNDs hovedstrøg direkte sammen med SDUs hovedgade, Stenten, og mod syd fletter Nyt SUND og Nyt OUH sammen i en koblingszone, som indeholder tværgående funktioner samt en fælles hovedindgang. De to nye bygninger danner således en fælles vidensakse, der vil være med til at understøtte og sikre et tværfagligt miljø for såvel forskning, uddannelse og vidensdeling i sundhedssektoren.

Bygning og landskab Relationen mellem bygningerne og landskabet, som var et af hovedgrebene for det oprindelige universitet af Krohn & Hartvig Rasmussen, har været bærende for konceptudviklingen og planlægningen af Nyt SUND. Dette samspil mellem inde og ude er ført videre i form af varierende kig mellem bygningerne og landskabet, med Fredskoven udenfor. Flere steder er bygningens stueetage åben således, at ny beplantning lader naturen trænge ind i bebyggelsen, så både mennesker og dyreliv kan passere på tværs af byggeriet.

59

Funktionaliteten Nyt SUND er overordnet disponeret i tre nord-sydgående fløje, med hver sin hovedfunktion. Mod vest placeres institutternes våde laboratorier, i midten institutternes tørre kontor- og forskningsarealer, og mod øst et afvekslende gangforløb, som danner et offentlig hovedstrøg med undervisningsrum samt pause- og opholdsarealer. De tre hovedfunktioner er nogenlunde ligeligt fordelt i byggeriet.

Med koblingen til både SDU og OUH bliver hovedstrøget et sted, hvor flow og ophold flyder sammen i en vekselvirkning mellem undervisningslokaler, pausearealer, mødesteder og studiezoner fra nord til syd.

...

1

fællesskabets læringsrum

60

De nord-syd-gående fløje bindes sammen af dobbelthøje tværgange som er med til at danne forskellige rumforløb gennem hele den lange bygningsstruktur. De dobbelthøje tværgange sikrer en sammenhæng mellem funktioner på tværs af fløje og etager, såvel som mellem forskere og studerende.

...

Fleksibilitet og robusthed er et væsentligt designparameter i Nyt SUND, så byggeriet kan imødekomme fremtidige krav til forskning og nye sammensætninger af institutter og afdelinger.

For at understøtte dette er Nyt SUND indrettet med meget stor grad af gentagelse i såvel disponering af bygningsafsnit, fløjenes opbygning samt i de enkelte rums indretning.

Laboratorierne er indrettet som en variation af større generelle laboratorier og mindre speciallaboratorier, som kan tilpasses efter behov. Kontorfløjene er fuldt fleksible med lette vægge, så kontorsammensætningen kan ændres efter ønske, og undervisningslokalerne spænder bredt over holdlokaler og grupperum af

1

varierende størrelse, samt flere og forskelligt indrettede auditorier, for at understøtte differentieret undervisning.

Materialevalg Gennem sin formgivning, bygningsstruktur, skala og materialevalg bygger projektet, på en naturlig og samtidig moderne måde, videre på det eksisterende, oprindelige universitet.

Det oprindelige universitet - som er kendetegnet ved betonelementer, cortenstål og glas - føres videre over i nyt SUND, hvor stueetagen fremstår i rå betonelementer, mens den øvre del er udført som lette facader med en skærm af perforeret cortenstål.

fællesskabets læringsrum

61

Solafskærmning Som en integreret del af cortenstålsfacaden er der udviklet et dynamisk solafskærmningssystem, som består af vandrette foldeskodder.

Udviklingen af foldeskodden et udført i tæt samarbejde med Art Andersen, der blandt andet har udført en mock-up i 1:1. Skodderne styres af de faktiske vejrforhold, og ud over at have en positiv effekt for indeklimaet, er de med til at give et skiftende udtryk til bygningen.

62

2

D&L kommentar

63

VelfĂŚrdssamfundets arkitektur Af Christian Kloch, arkitekt MAA og partner i Dall & Lindhardtsen

64

Velfærdssamfundets arkitektur Som et nutidigt arkitektfirma er det vores ansvar til stadighed at vurdere og overveje, hvorvidt og hvordan vi kan bidrage til vores fælles trivsel i en hastig, foranderlig tilværelse.

Det er vores ansvar, gennem arkitektens engagement og arbejde, at bidrage positivt til at opretholde og støtte vores velfærdssamfund. Vi skal hele tiden søge at imødekomme samfundets behov for sociale rum og bygninger, der på demokratisk vis tilbyder muligheder for de mange. Gennem bevidste projektløsninger skal vi løfte et kollektivt medansvar for demokratiet.

Vi er medskabere af livskvalitet Som arkitekter er vi talerør og tovholder for de mange stemmer og interessenter, der indgår i projekter og byggerier. De ønsker og behov, der viser sig hos vores kunder, bygherrer, brugere og borgere, skal vi omsætte til helhedsorienterede aftryk, bæredygtige og meningsfyldte rammer for vores fælles hverdag; lokalt, nationalt og internationalt.

Vi skal involvere os i at skabe livskvalitet i brugbare og menneskelige rum i byggerier, der integreres i samfundsstrukturen ud fra nutidens forudsætninger og til gavn gennem en fremtidig udvikling.

Hvert enkelt projekt skal give noget tilbage til velfærdssamfundet. Eksempelvis er uddannelsen til arkitekt en investering, vi modtager gennem fællesskabet. Vi skal gengælde denne investering i hvert projekt, som vi udvikler.

Vores arkitektoniske udvikling og fælles arbejdsindsats skal bringe hvert enkelt byggeri mod den optimale og nye løsning, der ligger latent og venter i det aktuelle projekt.

Hvert projekt rummer sin egen særegne mulighed for en løsning, som vi skal synliggøre gennem vores tværfaglige arbejdsproces, i fælles ejerskab med byggeriets mange forskellige aktører.

Vores samfund består af en mangfoldig sammensætning af kulturelle, sociale og politiske forhold, forskellige miljøer og strømninger, som vi skal kunne indarbejde og rumme i en foranderlig og fleksibel arkitektonisk holdning og tankegang. Vi skal nysgerrigt udforske arkitektoniske løsninger, der har teknisk, funktionel og økonomisk kvalitet - såvel som miljømæssig, social og kulturel kvalitet.

Arv og forandring Arkitektur skal være et tilgængeligt folkeeje og et samlende element, der inviterer til åbenhed og gennemsigtighed, fællesskab og interaktion mellem mennesker. Vi arbejder ud fra en demokratisk tankegang og en nordisk kulturarv. En kulturarv, der ikke er fastlåst og statisk, men åben for nye fortolkninger.

Arkitekturen er nutidig og opleves ikke udelukkende ved at betragte mesterværker, men i høj grad gennem vores levende tilstedeværelse i natur og by.

Liv og stoflighed, funktionalitet og foranderlighed i arkitekturen er vigtig.

Når de fysiske rammer og hverdagsrum genererer liv i en menneskelig skala, danner fællesskab og giver oplevelser for generationer, har vi fundet de byggesten, som velfærdsarkitekturen kan bygge videre på.

2

af Christian Kloch

65

Gennem bevidste projektløsninger skal vi løfte et kollektivt medansvar for demokratiet

66

blå bog

Christian Kloch Adm. Direktør

partner

67

1995

Om Christian Christian er tegnestuens administrerende direktør og arbejder konstant med udvikling i arbejdet med projektering og arkitektur, lige såvel som med forbedring af sagsstyring for optimering af projekternes forretningsmæssige og arkitektoniske resultater.

Christian arbejder målrettet med hele tiden at optimere tegnestuens arbejdsindsats, så den imødekommer bygherres behov og ønsker til byggeri, opnået inden for de aktuelle forventninger til økonomi og tid - samtidig med, at tegnestuens produktive arbejde gennem grundig og omhyggelig projektering, udmunder i bygbare, arkitektoniske løsninger af høj kvalitet.

Christian udgør en kapacitet på tegnestuen som arkitekt med sans for kreative og æstetiske løsninger samt som udviklende leder med beslutningskraft og indsigt i byggeriets mange komplicerede faser. Christian varetager rollen som sagsansvarlig partner på en række af Dall & Lindhardtsens projekter gennem udvikling af det arkitektoniske udtryk i tæt dialog med medarbejderne, så de hver især udfolder det personlige potentiale til fordel for tegnestuens ydelser. Han gennemfører ledelsesarbejdet med ansvar og uddelegering. Christian har erfaring fra en variation af projekter, der alle har resulteret i byggerier med et inkluderende, menneskeligt fokus. Et nuanceret valg af stoflige og robuste materialer, løsninger af høj kvalitet, en enkelthed i hovedgreb og detalje samt fokus på arkitektonisk signatur og kendetegn for hvert projekt.

Cand. Arch. fra Kunstakademiets Arkitektskole

1997 Ansat, Dall & Lindhardtsen A/S

2017 Partner og medejer, Dall & Lindhardtsen A/S

Første D&L-projekt Aalborg Universitet, 8. byggeafsnit

Personlige nøgleord Kreativ, forventningsfuld, ambitiøs og ansvarsbevidst

68

3

Trivselsfremmende

arkitektur

69

På samme måde som undervisningsbyggeri, har også sygehuse, laboratorier, sundhedscentre, plejehjem m.m. altid spillet en vigtig rolle hos Dall & Lindhardtsen.

Det hele startede med Slagelse Centralsygehus, hvor målet var at tegne et hospital uden “hospitalsatmosfære” - et sygehus, hvor de fysiske rammer i sig selv er trivselsfremmende. Det er en grundidé, som har været bærende for alle de sundhedsbyggerier, tegnestuen sidenhen har tegnet.

Dall & Lindhardtsen har, udover Slagelse Centralsygehus i 1980, bl.a. tegnet universitetssygehuset i Greifswald (1995), Centralsygehuset i Esbjerg (1998), Centralsygehuset i Holbæk (1998), Gastroenhedens Endoskopi og Ambulatorium på Hvidovre Hospital (2011) samt Nyt Odense Universitetshospital (2011-17). Hertil kommer en delt førsteplads på DNV-Gødstrup (Det Nye Hospital i Vest) samt flere ombygninger, renoveringer og tilbygninger af andre sundhedsbyggerier.

70

71

Et hospital uden hospitalsatmosfære “Vel kan man kalde et sygehus en erhvervsbygning, men en stor arbejdsplads er det. Kravet om personalefaciliteter er i et sygehus udvidet med behovet for trivselsfremmende omgivelser for patienter. Det har man længe været opmærksom på i sygehusbyggeriet, uden at det helt er lykkedes at fjerne hospitalsatmosfæren. I Centralsygehuset i Slagelse er det lykkedes så godt, at dette byggeri synes at skulle blive skelsættende.”

Poul Erik Skriver ARKITEKTUR DK i 1991 - om Dall & Lindhardtsens nye sygehusbyggeri i Slagelse

72

3

trivselsfremmende arkitektur

73

Slagelse Centralsygehus Slagelse

Størrelse 25.000 m2 + 18.000 m2 Bygherre Vestsjællands Amt, Region Sjælland Ibrugtagning 1986 + 1996 Samarbejde Johs. Jørgensen A/S Carl Bro A/S Balslev A/S Landskabsarkitekt, Svend Kirkegaard

74

I

dag er vi ikke så meget i tvivl om, at et sygehusbyggeri skal understøtte det sundhedsfremmende og ikke ligne det, det også er, nemlig en stor, kompleks og effektiv klinisk arbejdsplads. Det var ikke i samme grad tilfældet i 1980 og derfor har Slagelse Centralsygehus spillet en vigtig rolle i forståelsen af, hvad et moderne sygehusbyggeri skal kunne og hvordan det kan se ud.

Bebyggelsesstrukturen og bygningerne Tegnestuen vandt i 1980 konkurrencen om en bygningsmæssig fornyelse af Slagelse Centralsygehus. Projektet bygger på mange måder videre på de arkitektoniske principper, som også ligger til grund for Aalborg Universitet og de andre tidlige projekter, ved i sit overordnede koncept, at trække tråde tilbage til strukturalismen med en robust og fleksibel struktur, der fremstår afsluttet; men samtidig giver mulighed for senere at kunne udvide.

Det tager også på samme måde som Aalborg Bibliotek og Medborgerhus udgangspunkt i det urbane og uformelle rum, hvor hospitalsgangene igennem sit udtryk, stemning og materialitet er tænkt og udformet som en by, hvor bygningerne er bundet sammen af overdækkede gader, stræder og byrum i form af overdækkede gangarealer og pladser, hvorfra man har adgang til de forskellige funktioner og lokaler.

Et udtryk og bygningskoncept, der ikke var almindeligt på dette tidspunkt indenfor sygehusbyggeri.

Materialiteten afspejler det urbane udtryk ved, at være opført som tungt muret byggeri med markerede præfabrikerede betonelementbånd omkring sternen, fundamentet, vinduer, og øvrige åbninger. Facadens udtryk og materialitet fortsætter ind i bygningen, hvor de glasoverdækkede gangarealer har karakter af uderum med begrønning, murede vægge klinker på gulvene. Loftskonstruktionen over de overdækkede gang- og opholdsarealer er udført som hvidmalet stålkonstruktion, der er boltet på de kraftige sternkanter.

Ovenlysvinduer i overgangen mellem væg og loft giver naturlig lysindfald, som i sammenspillet med de valgte materialer og beplantningen skaber et varmt og venligt lys.

75

3

trivselsfremmende arkitektur

76

77

Det kliniske rum

“Designet fokuserer på det klare layout af de forskellige netværksområder og på patienternes bekvemmelighed med hensyn til inventar og installationer og det behagelige design af undersøgelses- og behandlingsrum og arbejdsområder for personale.”

Christine Nickl-Weller, arkitekt og professor, Design of Hospitals and Healthcare Buildings, Technischen Universität Berlin

78

Ernst-Moritz-Arndt Universitätsklinikum Greifswald Tyskland

Størrelse 30.000 m2 + 90.000 m2 Bygherre Finanzministerium Mecklenburg-Vorpommern Ibrugtagning 2004 (etape 1) 2011 (etape 2) Samarbejde AIU-Stralsund IPRO / Carl Bro, GTB Berlin

3

trivselsfremmende arkitektur

79

Gastroenhedens Endoskopi og Ambulatorium Hvidovre Hospital Hvidovre Størrelse 1.880 m2 Bygherre Region Hovedstaden Ibrugtagning 2013 - 2015 Samarbejde Grontmij A/S

Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet København

Størrelse 7.250 m2 Bygherre Universitets- og Bygningsstyrelsen Ibrugtagning 2016 Samarbejde OBH Rådgivende Ingeniører A/S

80

K

omplekse byggerier, som sygehuse og laboratorier, kræver et særligt overblik over og tilpasning mellem alle byggeriets fagområder. Her skal mange utraditionelle funktioner, rum og installationer samles i ét byggeri og her skal alle fagområder være specialiseret, for at skabe de bedste rammer for byggeriets fremtidige brugere.

De komplekse projekter løser vi med et højt kvalitetsniveau uanset projektets størrelse.

Uanset, om der er tale om en ombygning af et areal på ca. 1.880 m² for Gastroenheden på Hvidovre Hospital eller nybyggeri af ca.

120.000 m² nyt hospital for Ernst-Moritz-Arndt Universitätsklinikum i Greifswald, Tyskland.

Hospitalet Medicinske fremskridt, avanceret diagnostik, forberedt behandling og ændrede plejeforhold er emner, som vi skal tage stilling til, når vi arbejder med komplekse byggerier inden for sundhedsområdet. Arbejdsgange, rumdisponering og infrastrukturer skal optimeres, ligesom bygningerne skal rumme tekniktunge hospitalsafdelinger og driftsrum. Rummenes størrelser skal tilpasses og inkludere det nødvendige udstyr, der bruges til behandlingen af de enkelte patienter, uden at det bliver udstyret - men derimod mennesket - der sættes i centrum.

Et sygehus skal skabe de bedste arbejdsforhold for personalet, så de ansatte kan hjælpe patienterne på bedste vis. Minimeret tidsforbrug på transport, ukompliceret adgang til medicin og hjælpemidler samt mulighed for behandling af patienter, hvad enten det er i de kritiske situationer eller i de situationer, hvor der skal være tid til f.eks. samtale med patient og evt. pårørende.

...

81

Et sygehus skal skabe de bedste arbejdsforhold for personalet, sĂĽ de ansatte kan hjĂŚlpe patienterne pĂĽ bedste vis.

3

trivselsfremmende arkitektur

82

3

trivselsfremmende arkitektur

83

Nyt OUH Det nye universitetshospital i Odense (side 92-99) er et nyligt eksempel på et sygehusprojekt, hvor Dall & Lindhardtsen, som del af Konsortiet Medic OUH, har udviklet konceptet for det nye supersygehus.

Projektet for Nyt OUH tager udgangspunkt i en klar klinisk hovedstruktur med funktionsopdeling i klynger, tværgående enheder og fællesfunktioner. Patientforløb er forankret i selvstændige og bygningsmæssige enheder, hvortil personalet har sin tilknytning.

Fokus ligger på patienten, den pårørende og personalet – et hospital med mennesket i centrum.

Trafikcentre og fordelingsarealer kobler samtlige områder sammen og forbinder alle etager. Trafikcentre indeholder trapper, teknikskakte, adskilte rene og urene transporter, personelevatorer og sengeelevatorer, der ligeledes betjener et AGV-transportsystem.

Grundige overvejelser af sygehusfaglige forhold ligger til grund for udformningen af ambulatorier og behandlingsafsnit, diagnostik og operation, forskningsenheder samt kontorer og personalefaciliteter, akutmodtagelse og intensiv, sengeafsnit og opholdsarealer, der indgår i den kliniske hovedstruktur på Nyt OUH.

...

MODSATTE SIDE: ERNST-MORITZ-ARNDT UNIVERSITÄTSKLINIKUM

Opstalt A-A Rent

Opstalt B-B Rent

Opsta Rent

84

Laboratoriet 40

Byggeri til laboratorier skal først og fremmest rumme arealer til laboratorieudstyr i en optimeret opstilling, så brugernes flow og arbejdsgange mellem laboratorieudstyr, stinkskabe og måleinstrumenter kan foregå så effektivt som muligt. Dernæst skal der tages hensyn til rummenes indbyrdes kobling, evt. gennem sluser, hvor også bl.a. ventilationen skal styre undertryk i udvalgte rum, så der ikke overføres smitte fra et laboratorium til det næste. Ligeledes skal der tages store hensyn til brugernes sikkerhed i arbejdet med f.eks. farlige væsker eller andre risici, i forhold til rummenes udformning, installationernes placering og materialeoverflader.

For at alle disse helt praktiske forhold kan Opstalt D-D føres i virkeligheden, kræves en koorAfvud urent dineret, konsistent og kontrolleret projektering, hvor det sikres, at alle fagområder opfylder de opstillede krav til renrum og sterillaboratorier, forsknings- og produktionslaboratorier. Laboratorier med forskellige anvendelsesformål og klassifikationer.

skab til vaskemidler

tørreskabe

Overskabe

transportvogne til skoper til vask

Affaldsstativ

Urent

tørreskabe

skab t. prøver

evt. en 5. gnstikmask.

tørreskab

dobbelt vask

Affald/ udtræk under bord

4 stk. gennemstikvaskemaskiner

ophæng

2xlæk-test

tørreskab vasketøj

tørreskab

skopvogn/ rullebord

skopvogn

Rent

skab t. ventiler

skab til sprit

afspritning / pakning

I laboratorier på eksempelvis Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns ta- og Rent Urent Depot RentUniversitet har tegnestuen get udgangspunkt i, hvordan dagslysforholdene i den eksisterende bygning for fakultetet kan optimeres bedst muligt ift. den fremtidige brug af laboratorierne. Der er taget store hensyn til de ønskede og forbedrede arbejdsgange og flows, der er koordineret med bygningens fremtidige brugere. Alle overflader, installationer og indretning er nøje planlagt ift. at forskningslaboratorierne skal kunne rumme fremtidige krav til forskning og undervisning.

ekstra afsætningsbord 2xlæk-test

dobbelt vask

Affald/ udtræk under bord

skopvogn/ skopvogn/ rullebord rullebord

Afv Urent

transportvogne til skoper til vask

85

Arkitektur og det kliniske rum Når der projekteres komplekse byggerier og kliniske rum, ser man ofte pragmatisk og praktisk på rumligheder og indretning. Vi arbejder grundigt med brugerinddragelse for at belyse funktionalitet, logistik og arbejdsflow.

Tegnestuens mål er til stadighed at sikre fokus på de behov, ønsker og krav som brugerne måtte have og derigennem at skabe arkitektur, der bidrager til et miljø, der sætter mennesket i centrum. De kliniske rum skal dannes, så de skaber værdi med den rigtige arkitektoniske løsning for det aktuelle byggeri.

3

trivselsfremmende arkitektur

86

87

Når mennesker heles

“I dag er venlige og overskuelige omgivelser blevet en vigtig del af behandlingen af psykisk syge. Det bærer Frederikshavns nye psykiatriske sengeafsnit, der er tegnet af Dall & Lindhardtsen, præg af.

Nils-Ole Lund, for magasinet Tegl

88

3

trivselsfremmende arkitektur

89

Frederikshavn Psykiatriske Hospital Frederikshavn

Størrelse 1.740 m2 Bygherre Nordjyllands Amt Ibrugtagning 2002 Samarbejde Birch & Krogboe A/S Pirkko Aarnio, Faaborg

90

G

ennem vores designproces og valg af arkitektoniske løsninger til sundhedsbyggeriet skal vi skabe bedre forhold for såvel patienter som personale.

Vi kan gennem vores valg i projektudviklingen medvirke til at forbedre rammerne for helingsprocessen og øge sikkerheden i sundssektoren.

Et sundhedsbyggeri skal skabe tryghed for de mennesker, der er afhængige af vores sundhedssystem. Vi designer ikke behandlingsmaskiner med ensidigt fokus på tekniske og medicinske kompetencer. Vores hospitalsbyggerier skal ikke være anonyme og institutionsprægede. Sundhedsbyggeri for mennesker skal ikke udelukkende være praktisk, men skal prioritere velværet for de mennesker, der færdes på stedet.

Tanken bag vores arkitektur er, at miljøer med dagslys og afstemte, stimulerende sanseindtryk, samt variationer mellem sociale og pri-

vate rumkonstellationer, medvirker til at øge både den psykiske og fysiske trivsel.

I vores arkitektur og hospitalsdesign har vi fokus på en tilgang, der understøtter helbredelsen og kan medvirke til at forkorte indlæggelser. Omgivelserne skal være behagelige, komfortable og understøttende. Et hospital skal betragtes som en hjemlig ramme og skal tilbyde bekvemmeligheder, der gør et ophold til en oplevelse præget af nærhed og tryghed samtidig med, at der tilbydes en høj faglighed og professionalisme.

Det menneskelige rum Fremtidens sundhedsbyggeri skal rumme mulighed for individuelt valg af patientstue, udsigt til grønt, kunst og udsmykninger og en generel oplevelse af hjemlighed. Det vil sige, at et sundhedsbyggeri skal tilpasses den menneskelige skala og fremstå med lys, luft og udsigt til grønne omgivelser.

91

Et hospital skal betragtes som en hjemlig ramme og skal tilbyde bekvemmeligheder, der gør et ophold til en oplevelse præget af nærhed og tryghed, samtidig med, at der tilbydes en høj faglighed og professionalisme.

Dette er løsninger, som vi bl.a. har indarbejdet i formgivningen af Nyt psykiatrisk sengeafsnit i Frederikshavn, hvor gårdhavernes nære natur giver en tryg og beskyttet oplevelse for patienten.

Skala er altid et ufravigeligt fokuspunkt, der har stor betydning for, hvordan et byggeri opfattes - og således anvendes forskellig skala til at skabe hierarki fra større pladser og hovedfærdselsårer til mindre private nicher og sengestuer.

I dispositionen af bygningen i Frederikshavn er brugernes mulighed for at vælge mellem privat og social aktivitet prioriteret, ligesom grænserne for det plejende personales muligheder er udvidet gennem bygningens bevidste fleksibilitet.

Projektet er formet som en præcis rektangulær bebyggelse, placeret så grundens parkkarakter udnyttes.

Hovedvægten er lagt på at mindske institutionspræget og skabe en hjemlig ramme, med smukke kig til de grønne omgivelser og adgang til varierede og beskyttede arealer for udeophold i menneskelige rum.

3

trivselsfremmende arkitektur

92

93

Supersygehuset

“Det samlede billede er en by med stor variation af rumlige muligheder, bĂĽde i den store og i den lille skala. En by med mange porte og passager, der i sin udformning er inviterende og inkluderende.â€?

Dommerkomiteen, Region Syddanmark

94

3

trivselsfremmende arkitektur

95

Nyt Odense Universitetshospital Nyt OUH Odense

Størrelse 250.000 m2 Bygherre Region Syddanmark Ibrugtagning Forventet 2023 Samarbejde Konsortiet Medic OUH: Dall & Lindhardtsen A/S KHR Arkitekter A/S White Arkitekter A/S og AB EKJ Rådgivende Ingeniører A/S Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører A/S WSP Sverige AB

96

N

yt Odense Universitetshospital, Nyt OUH, har en sådan størrelse, at der er tale om anlæggelse af en struktur med bymæssige dimensioner. Den foreslåede bebyggelsesstruktur er sammenvævet og labyrintisk, hvorfor den efterlader luft til udfoldelse og tilbyder afvekslende og oplevelsesrige rumlige forløb.

Forslagets hovedgreb er en bymæssig struktur, der går i dialog med det åbne landskabsrum. Hospitalet i landskabet er en fremtidens by for sundhed.

I konkurrenceprojektet er Nyt OUH tænkt udformet med en bygningsmæssig akse. Omkring denne udlægges bygningernes fligede struktur, der tillader en stor grad af åbenhed mod omgivelserne. Strukturen indpasses som et integreret og oplevelsesrigt hele i en frodig, grøn figur mellem Killerup Rende, der udvides til et vådområde i nord og mod syd, hvor skovens beplantning forstærkes. Naturens iboende værdier bliver nærværende. Sammen med arkitektur og kunst bidrager naturen til at skabe sundhed og trivsel for både patienter, pårørende, medarbejdere og studerende.

Menneskelig skala Konkurrenceprojektets overordnede struktur består af fire grundelementer: Videns-aksen, Klyngerne, Behandlingsbygningerne og Fordelings-ringen.

Videns-aksen er den nord-syd-gående bygningsmæssige akse og arkitektoniske rygrad, der forbinder det eksisterende Syddansk Universitet (SDU) i nord over Nyt Sundhedsfagligt Fakultet (Nyt SUND) til Nyt OUH i syd. De funktioner, som både hospital og universitet trækker på, findes i Videns-aksen og de steder, som er mest offentligt orienteret, er placeret her. Videns-aksen bliver omdrejningsaksen for de synergieffekter, der kan opstå i møderne mellem studiemiljø, forskning, laboratorier og hospitalsdrift. En nervebane for udveksling og integration af faglig foretagsomhed.

Klyngerne rummer behandlingsafsnit, organiseret med et rationelt klinisk flow i menneskelige proportioner. Den enkelte klynge opleves som en selvstændig enhed, så hospitalets samlede størrelse nedproportioneres i det enkelte menneskes møde med Nyt OUH. Samtidig er klyngen en del af den rationelt fungerende helhed, med korte ganglinjer mellem funktioner og tværgående enheder.

...

97

Nyt OUH skal vĂŚre et hospital med optimalt klinisk flow, hvor den enkelte klynges identitet er i fokus. Et velfungerende og funktionelt sammenhĂŚngende hospital med mennesket i centrum.

3

trivselsfremmende arkitektur

98 Behandlingsbygningerne udgør bygningsanlæggets tværgående akse og er placeret som bindeled mellem klyngerne med fokus på optimale arbejds- og behandlingsforhold. De indre haverum tjener som omdrejningspunkter for personalets dagligdag og som mentale pauser gennem den visuelle kontakt til grønne omgivelser.

Fordelingsringen sammenbinder Nyt OUH til et ubrudt hele i 1. sals plan. Funktionelt bliver det en hovedfærdselsåre på tværs af alle klynger og områder i Nyt OUH. Oplevelsesmæssigt bliver det et varieret, rumligt forløb af torvedannelser, mødesteder og udsyn til omgivelserne.

Hospitalet i landskabet, landskabet i hospitalet Med Nyt OUH er der tale om et velkommende, fliget, lysfiltreret, humant skaleret supersygehus placeret i landskabet. Med mennesket i centrum og fokus på patient, medarbejder og studerende, vil Nyt OUH naturligt indtage en særlig plads på det sundhedsfaglige verdenskort. Den bygningsmæssige sammenhæng mellem et flerfakultært universitet og universitetshospital er unik både i Danmark og internationalt og giver optimale forhold for klinisk vidensudvikling, et forskningsmiljø i international særklasse og et stærkt center for undervisning og innovation, teori og praksis, forskning og behandling.

Konkurrenceprojektet foreslår et fremtidssikret supersygehus, der vil give et funktionelt og bæredygtigt hospital mange år frem. Konkurrenceprojektets bygningsstruktur er robust, fleksibel og elastisk, såvel lokalt i den enkelte klynge som overordnet, og er både i lille og stor skala modtagelig for udvidelser.

Således kan den enkelte afdeling udvides med et fingerled, et fuldt klyngeaftryk kan tilføjes eller hele strukturen dubleres, uden at helheden eller dele af denne forstyrres. Alle bygninger er tænkt konstrueret, så de kan bære tre sengeetager. Hermed gives det mest fleksible grundlag for en fremtidig ændret sengekapacitet, idet den viste struktur kan udbygges, så alle bygningsområder kan danne base for sengeafsnit op, til og med niveau 5.

3

trivselsfremmende arkitektur

99

Hensigten er at skabe et bygningsanlæg, der for den enkelte fremtræder overskueligt, vedkommende, oplevelsesrigt og inspirerende.

Grundholdningen i konkurrenceforslaget til Nyt OUH og Nyt SUND (side 54-61) kan illustreres i tre indbyrdes forbundne ringe; en stor, en mellemstørrelse og en lille. Ringene symboliserer tre skalaskift på alle niveauer i projektet, både hvad angår bygninger, landskab, teknik – og relationen til mennesket.

Idéen er, at der på alle niveauer kan arbejdes med det enkelte menneskes møde med en stor hospitalsog universitetsstruktur, så det er mennesket og ikke strukturen, der står i centrum.

Hensigten er, at skabe et bygningsanlæg, der for den enkelte fremtræder overskueligt, vedkommende, oplevelsesrigt og inspirerende.

Både for patienten, der møder hospitalet i en kort og intensiv periode, og den ansatte, der lever sit arbejdsliv i bygningerne i en lang årrække.

Intentionen er, at skabe et hospital i et beroligende og helende landskabsrum og forbinde disse i en helhed. Et supersygehus med en menneskelig skala.

100

4

D&L kommentar

101

Proces og arkitektur med kunden i centrum Af Camilla Ulrikkeholm Klinkby, arkitekt MAA og partner i Dall & Lindhardtsen

102

Proces og arkitektur med kunden i centrum Vi designer og former byggerier med intentionen om, at skabe den største værdi for bygherrer, brugere og for det liv, der skal leves i og omkring dem. Vi skaber værdi ved at omsætte bygherrens og brugernes behov og ønsker til den rigtige arkitektoniske løsning – for kunden, brugerne og konteksten.

Bygherren Bygherrerne er den vigtigste brik i vores forretningsstrategi. Bygherren skal være i centrum. Både fordi bygherren er vores absolutte grundlag for eksistens, men i lige så høj grad, fordi vi helt oprigtigt ønsker at skabe de bedste arkitektoniske rammer for vores kunder.

God og ærlig rådgivning består i at kunne designe og udvikle et projekt med alle de behov og ønsker, der stilles, samtidig med at projektøkonomien overholdes. De færreste projekter udvikles uden økonomiske begrænsninger og derfor kræver projektudviklingen af og til kompromiser ift. behov og ønsker. Vi mener, at en troværdig og ærlig arkitektrådgivning skal kunne opstille realistiske forventninger og fremlægge evt. begrænsninger i de enkelte projekter. Bygherrerne skal, gennem ærlig rådgivning, få et realistisk billede af projekternes muligheder.

Det underbygger den troværdighed, som er vores varemærke. På baggrund af oprigtighed, ordentlighed og en grundlæggende pligtopfyldende tilgang, vægter vi bygherrernes tillid utrolig højt. Hver enkelt bygherre, der indgår et samarbejde med Dall & Lindhardtsen, skal opleve at føle sig prioriteret og velforsørget.

Overordnet set mener vi, at der i vores branche skal lægges mere vægt på, at arbejdet gennemføres ordentligt og vi vil, nu og i fremtiden, insistere på at stå for ordentlighed og troværdighed - både ift. kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Arkitekturen Arkitekturen skal afspejle grundig afsøgning af muligheder og velovervejede løsninger for det enkelte projekt, samt ikke mindst

2

kærligheden til vores fag – vores faglige stolthed.

Registrering af eksisterende forhold, undersøgelser og analyse af fysiske og sociale rammer og funktion, såvel som æstetik, bygbarhed og materialer, bearbejdes og udvikles med omhu. Dette er en væsentlig del af værdigrundlaget for vores tegnestue.

Med vores høje faglige ambitioner vil vi tilføre ethvert projekt unikke og projekttilpassede idéer og løsninger. Vi skal, ved at modtage og forstå bygherres behov, omsætte denne viden til konkrete rum, materialer og design med en arkitektonisk løsning, der løfter hvert enkelt projekt ud over det forventelige. Når et byggeri – stort, som småt – står færdigt på grunden, skal den grundighed, der er lagt i både skitsering, projektering og udførelse, afspejles i bygningens fremtidssikrede robusthed, i materialevalget og i de arkitektoniske kompositioner og detaljer, der giver et sted og en bygning identitet.

Vi gør og skal gøre os umage med den arkitektur, vi skaber, fordi det byggede miljø udgør rammen om det liv, der skal leves. De rammer, der skaber ’et sted at være’ – et hjem, en arbejdsplads, et opholdssted, en offentlig bygning, et sted at søge ly ...

Vi gør og skal gøre os umage, fordi andre mennesker skal bruge og leve i den arkitektur, vi skaber. Vi hverken opholder os i eller ser nødvendigvis den arkitektur, vi selv har skabt, hver eneste dag. Men for andre er det måske rammen om deres familieliv, deres arbejdsliv eller deres fritidsaktivitet. De rammer vi har skabt skal mange, mange mennesker leve i og nyde hver eneste dag. Og det er med respekten for de mennesker og respekten for vores fag, at vi for ethvert projekt skaber og vil skabe funktionel og æstetisk arkitektur.

Hos Dall & Lindhardtsen vil vi fastholde stoltheden for arkitektfaget. Vi vil være visionære. Vi vil insistere på grundighed og kvalitet og altid stræbe højt både på projekternes og kundernes vegne i arkitekturen.

af Camilla Ulrikkeholm Klinkby

103

Vi gør og skal gøre os umage med den arkitektur, vi skaber, fordi det byggede miljø udgør rammen om det liv, der skal leves

104

blĂĽ bog

Camilla Ulrikkeholm Klinkby Akkvisitionschef

partner

105

2009 Cand. Arch. fra Kunstakademiets Arkitektskole

2011 Ansat, Dall & Lindhardtsen A/S Om Camilla Camilla er tegnestuens omdrejningspunkt for akkvisition, opsøgende salg, prækvalifikationer og tilbud. Som akkvisitionschef overvåges byggebranchen ift. nye mulige opgaver for tegnestuen. Camilla følger løbende projekterne gennem opstart, udvikling, projektering og udførelse – både fordi hun er nysgerrig af natur og ønsker at bidrage til projektudviklingen, men i lige så høj grad – for at følge de indledende aftaler til dørs og sikre, at projekternes udvikling afspejler det aftalte, både i forhold til bygherre og samarbejdspartnere.

Sideløbende med at fokus er på kunder, netværk og næste mulige projekt, deltager Camilla i tegnestuens kontinuerlige projektudvikling, projektering og bygherrekontakt. Det er prioriteret højt, at have føling med projektarbejdet på tegnestuen – både på grund af kundekontakten til eksisterende kunder, men i lige så høj grad på grund af den faglige interesse og et stort ønske om faglig sparring.

Camilla har en pragmatisk tilgang til arkitektur, hvor funktionalitet er prioritet meget højt. Dér, hvor arkitektur adskiller sig fra kunst, er i funktionen, en rummelig kunnen, der gør et værk brugbart. Sammen med funktionaliteten skal materialitet, byggeteknik og holdbarhed være bærende elementer i fremtidens arkitektur.

2017 Partner og medejer, Dall & Lindhardtsen A/S

Første D&L-projekt Helhedsplan for Helsingør Gymnasium

Personlige nøgleord Konkurrencemenneske, pligtopfyldende og målrettet

106

5

At bygge til dyr og besøgende

107

Igennem 25 år har Dall & Lindhardtsen tegnet bygninger og anlæg til Københavns Zoologisk Have.

Det er byggerier, som er teknisk krævende og stiller store krav til konstruktioner og materialer, da de primære brugere er alt fra flodheste til isbjørne, dødningehovedaber og mange flere.

Men vi tegner ikke kun hjem til dyrene, hvor de skal bo og trives.

Vi tegner i lige så høj grad oplevelsesarkitektur, som er designet til at skabe en oplevelse for den besøgende. Arkitekturen skal skabe et naturligt flow for havens gæster, der introduceres til dyrenes verden gennem en variation af stiforløb, små indkig og store panoramavinduer. Gæsterne præsenteres for dyrene i deres huse og anlæg, samtidig med, at der formidles viden om dyrene og deres omgivelser i naturen.

108

109

Den Arktiske Ring

“I Den Arktiske Ring har man, som det eneste sted i Europa, muligheden for at se isbjørnene opholde sig under vand.

Man kan her se de store dyr på helt tæt hold og nærmest føle at man rører ved dem, når de sætter poten på ruden lige ved siden af en.”

Zoo København zoo.dk

110

Den Arktiske Ring Zoologisk Have København København

Størrelse 1.640 m2 + 3.300 m2 udeanlæg Bygherre Zoologisk Have København Ibrugtagning 2013 Samarbejde Strunge Jensen A/S Landscape Visions

5

at bygge til dyr og besøgende

111

112

D

all & Lindhardtsen har været tilknyttet Zoologisk Have København som arkitektrådgiver gennem en lang årrække. Et af de senest gennemførte projekter, er det nye isbjørneanlæg, Den Arktiske Ring.

Målet med Den Arktiske Ring har først og fremmest været, at skabe et nyt og bedre anlæg for isbjørnene, der så vidt muligt afspejler dyrenes naturlige leveområder i den arktiske natur: tundraen, istidernes gletsjere og det dybblå polarhav. Men også et bedre anlæg, der giver dyrepasserne gode arbejdsvilkår med og omkring dyrene i deres hverdag. Og naturligvis et bedre anlæg for publikum, der både giver en flot og god oplevelse af dyrene og et oplevelsesforløb, der, udover isbjørnene, præsenterer andre dyr og naturfænomener på Arktis.

I Den Arktiske Ring ser man både ind på, men bliver også en del af, det miljø, isbjørnen lever i: Når man bevæger sig rundt i anlægget opleves isbjørnene på land, i vand, ovenfra, nedefra og fra siden. Publikums vej gennem anlægget er formet som et rumligt forløb af varierende oplevelser, der afløser hinanden.

Fra indgangen ledes publikum ad et slynget rampeforløb med indkig til isbjørnenes landanlæg. Landdelen for isbjørnene er udformet som en tundrakyst med spredte klippestykker.

De har revner og sprækker, fyldt op med grus og tilplantet med robuste græsser og andre planter, så isbjørnene får mulighed for at tilfredsstille deres undersøgende og gravende adfærd. For at undgå stereotype adfærdsmønstre hos isbjørne og sæler, er der udviklet en række ’gravelommer’, ’foderautomater’ og ’foderkanoner’, der fordeler dyrenes foder over hele døgnet.

Den grønne ring, der omkranser anlægget, er formet som en grøn skråning, tilplantet med karakteristiske græsser, blomstrende urter, krybende buske og enkelte dværgpil.

Ved indgangsrampens afslutning entrerer publikum bygningen og mødes af det første indendørs rum i Den Arktiske Ring: Polarhavet.

Her kan isbjørnene opleves gennem en stor akrylrude. Væggene er hvide og glatte, næsten spejlende med en let facetteret overflade.

Det hvide interiør og loftets specialudviklede, opale glasflader lyser rummet op i kolde, blege farver.

113 Publikum suges endnu længere ned i det kolde ishav og ender under vandet mellem svømmende isbjørne, der kan iagttages fra akryltunnelen. Akryltunnelen svæver i vandet og isbjørnene kan svømme både over, under og ved siden af. Ingen andre steder i verden er det muligt at se isbjørnene så tæt på og så uhindret som her. Fra akryltunnelen kan et par arktiske sæler ses boltre sig i baggrunden bag en akrylrude længere ude i Polarhavet.

Hvis man er heldig, vil man opleve jægeren, isbjørnen, i forgrunden med byttet, sælerne, i sikkerhed bag den tykke rude.

Næste oplevelse er det nordatlantiske fuglefjeld. Første indtryk er fuglefjeldets karakteristiske inferno af lyde. Lunder, lomvier og alker bebor klipperne. Flade plateauer og stejle forløb når helt op under loftet i det 6 meter

høje rum. Sollyset vælder ind fra det store ovenlys, der overdækker hele fugleanlægget og glimter i vandspejlet, som er 1,6 meter over gulvet, hvor publikum står. Gennem den store panoramarude kan man se fuglene styrtdykke og fouragere i det kolde vand.

Efter den første oplevelse af det nordatlantiske fuglefjeld, snor rampen sig opad i periferien af den ellipseformede bygning, der foruden fuglefjeldet, også rummet anlæggets store formidlings- og udstillingsrum.

Fra udstillingsrummets balkon kan man igen opleve fuglefjeldet i højden, ligesom der også herfra er kig ud over tundraen og isbjørnenes landområde. På skoledage fungerer udstillingsrummet også som undervisningslokale for Zoo’s populære skoletjeneste.

Oplevelseskæden afsluttes med endnu et kig ud over den arktiske tundra og polarhavet, hvorefter rejsen fortsætter gennem den øvrige nordiske afdeling, hvor spættede sæler, rensdyr, moskusokser, brune bjørne, ulve og udvalgte nordiske fugle – f.eks. sneuglen venter.

“Ingen andre steder i verden er det muligt at se isbjørnene så tæt på og så uhindret som her”

5

at bygge til dyr og besøgende

114

115

Savanne og Flodhesteanlæg

“Flodhestehuset indgår i Zoologisk Haves samlede savanneanlæg som en markant bygning, der anes i det fjerne, når man som besøgende nærmer sig fra indgangen og naturligt ledes igennem huset via det sammenhængende stisystem. (...)

Kombinationen af glas og beton er formidabelt flot håndteret. Det spinkle og transparente glas danner ramme om og afgrænsning til de store, kraftfulde dyr. Beton er brugt i de besøgendes område. Bearbejdning og detaljering af de store betonvægge er endvidere et eksempel på, hvor smukt beton kan fremstå.”

Komitéen ifm. præmieringen (Præmiering: Gode og Smukke Bygninger på Frederiksberg, færdiggjort i perioden 1. oktober 2007 til 30. september 2008.)

116

Savanne og Flodhesteanlæg Zoologisk Have København København

Størrelse 1,5 ha savanne + 1.100 m2 flodhestehus Bygherre Foreningen ZOOs Dyrefond Ibrugtagning 2006 Savanne + 2007 Flodhestehus Samarbejde Rambøll A/S Finn Jørsboe

5

at bygge til dyr og besøgende

117

118

I

1983 startede idéen om en savanne for afrikanske dyr i Zoologiske Haves afdeling i Søndermarken, København.

Den gamle børnezoo blev nedlagt for at give plads til den 1. etape af den nye afdeling.

Den sidste etape af Savannen, der stod færdig i 2007, omfatter hele den centrale og sydlige del af den afdeling i Søndermarken. Den nyeste del af Savannen er ca. 1,5 hektar og er kendetegnet ved sin parkkarakter og landskabelighed med den grønne oplevelse i fokus.

Adskillelsen mellem publikum og dyr er nedtonet mest muligt og består af et plantebælte og grave med støttemure, der er en sikker landskabsintegreret barriere til dyrs og menneskers sikkerhed. I plantebæltet, der med jævne mellemrum gennembrydes af chausséstensbefæstede udkigspladser, findes bevarede træer og beplantning af stauder, græsser og buske, som giver associationer til savannen.

Den store, sammenhængende Savanne præsenterer de forskellige savannedyr: næsehorn, giraf, gnu, zebra, blisbuk, impala, krontrane,

struds og perlehøne i ét samlet og vidstrakt natursceneri. Savannen er et terræn med bakker, græsser og træer, der både står solitært og i grupper. Anlægget er udformet, så publikums oplevelse skifter fra brede udsigter - over åbne flader - til dybe kig ind mellem bakker.

Huse med bygningskarakter er placeret i den nordlige del, mens anlæg tættere på den offentlige park mod syd er landskabelige og grønne, med minimale facader og landskabelige materialer.

Flodhestehuset, der blev indviet i oktober 2007, er placeret sydligst i Zoologisk Haves afdeling i Søndermarken, indbygget i en grøn bakke, der landskabeligt formidler overgangen mellem Zoo og Søndermarken. I bakken, der er beplantet med vilde græsser og spredte buske, ligger staldanlægget, teknik for bygning og anlæg, foderkøkken, hø-lager og driftsfaciliteter, skjult for publikum.

Publikums færden gennem anlægget foregår ad rampestier, der skærer sig ned i bakken og langs præcise mure, udført i in situ-støbt beton med vandrette striber af træstruktur, der skal imitere lagene i savannejorden. De præcist støbte mure fører publikum ind i ud-

119 stillingsrummet i bakken. Hovedstien udvider sig som en udstillingslomme, med betonmuren som baggrundstæppe på den ene side og med panoramaudsigt til det glasoverdækkede, opvarmede flodhestebassin på den anden side.

Gennem den høje, 80 mm, hærdede glasvæg kan man iagttage de svømmende flodheste - eller se dem ligge og dase på øen, som er placeret midt i bassinet.

Publikumsområdet er sænket ned i bakken, så flodhestene, når de svømmer i bassinet, opleves i øjenhøjde gennem den store glasbarriere.

Glasfacadens lethed står i, næsten tegnefilmsagtig, kontrast til de store, robuste dyr, men skaber de bedste dagslysforhold for flodhestene og danner en god baggrund for præsentation af dyrene for publikum.

Anlæggets bassiner strækker sig indvendigt, fra bassinet ved glasvæggen i publikumsområdet, til et udendørs bassin, der afsluttes af flodbredden, hvor flodhestene kan gå i land og støvbade i Savannens grus og sand. I sommerperioden kan flodhestene frit svømme ind og ud under glasfacaden.

Glasvæggen er dog ikke højere end en voksen kan se hen over den - for her er det meningen, at både lugte- og høresansen skal indgå i oplevelsen af dyrene.

Udstillingsrummet for dyrene er opbygget med glasfacade og –tag. Formen tager udgangspunkt i en cirkelform, hvorfra tre cirkeludsnit strækker sig ud fra samme centrum og skaber en vifteform. De tre cirkeludsnit har forskudte facader, der skaber variation og nedbryder skalaen ud mod savannen.

5

at bygge til dyr og besøgende

120

121

Byggesystem for dyreboliger - Næsehornshuset

“Stalden for næsehorn i Zoologisk Have præmieres i 1985-86.

Bygningen er tegnet af arkitekterne Hans Dall & Torben Lindhardtsen, og trækker i lighed med Solbjerg Have og meget andet af det tætlave byggeri på inspiration fra det anonyme, nordiske træhusbyggeri” Frederiksberg Kommunes præmieringer 1982 – 1991

122

5

at bygge til dyr og besøgende

123

Næsehornshuset Zoologisk Have København København

Størrelse 400 m2 Bygherre Zoologisk Have København Ibrugtagning 1985 Samarbejde Carl Bro A/S Landskabsarkitekt, Andreas Bruun

124

125

Et

enkelt byggesystem baseret på en modulær trækonstruktion.

Som del af nyplanlægningen af Købnhavns Zoologiske Haves del af Søndermarken, blev der i årene 1984-1986 udført en række nye anlæg og bygninger.

Dall & Lindhardtsen udviklede et enkelt byggesystem baseret på en modulær trækonstruktion, en række bygningsprofiler, forskellige facadeudfyldninger og tagflader, samt en robust detaljering og aptering, svarende til den relativt grove funktion, som bygningerne har.

Desuden blev bygningerne i denne nye del af Zoologisk Have, Søndermarken, udformet så de næsten udtrykker dyrenes særpræg.

Antilopernes huse er lette og luftige i konstruktionen og Næsehornshuset er udført i solide dimensioner, der er tilpasset dyrets robuste og grove træk.

Næsehornshuset er præmieret af Frederiksberg Kommune i 1985-86 for at udnytte byggesystemets muligheder fuldt ud og, med sin skulpturelle form, beklædningernes bearbejdning samt detaljering, danne en god baggrund for de store, majestætiske næsehorn.

5

De bærende konstruktioner er dimensioneret til næsehornenes størrelse og kraft, døråbningerne er robuste og brede - selv tagrenderne er overdimensioneret til dette hus, således at alle bygningsdele afspejler husets store, kraftfulde beboere. Det simple og underspillede materialevalg trækker på inspirationen fra det nordiske træhusbyggeri, ved brugen af sortmalet træbeklædning. Dette - kombineret med sorte paptage med listedækning og detaljeringer i zink og galvaniseret stål - danner en god og rolig baggrund at betragte dyrene på, ligesom der heller ikke er forstyrrende elementer for dyrene i selve arkitekturen, der står som en fast, solid og rolig struktur, som skaber trygge rammer for dyr, dyrepassere og besøgende.

I 2007 er Næsehornshuset ombygget i forbindelse med anlægget af den store sammenhængende afrikanske Savanne i Søndermarken. I forbindelse hermed, er der tilbygget en stald for gnuer, som følger det oprindelige byggesystems principper. Øvrige bygninger, der er bygget ud fra det udviklede byggesystem, er bl.a. også bygningerne i BørneZOO. Bygningerne i træ er uden anden reference til det traditionelle landsbymiljø, hvor disse dyr ellers hører til.

Men materialiteten på bygningerne, som både dyr og mennesker kommer helt tæt på, er imødekommende og varm. Bygningerne i BørneZOO består af en staldbygning til ponyer, en lade, en hønsegård og en kostald, der omkranser en forevisningsgård med nem adgang fra alle stalde.

at bygge til dyr og besøgende

126

127

Dall & Lindhardtsen har siden 1984 tegnet 17 bygninger i Københavns Zoologiske Have Den Arktiske Ring 2013, Fritflyvningsvoliere 2011, Kundecenter 2010, Ombygning af Hovedindgang 2009, Ombygning af Udstillingstunnel 2009, Abejunglen og anlæg for Næsehornsfugle 2009, Flodhestehuset 2007, Ny Savanne 2006, Anlæg for tasmanske pungdjævle 2005, Sabelantilopestald 2004, BørneZOO 2003, Avls- og holdningsfaciliteter 2003, Girafhus 2002, Zoo Perspektivplan 1999, TropeZOO 1994, Næsehornshus 1985, Abejunglen 1984

128

Fritflyvningsvoliere Zoologisk Have København 2011

5

at bygge til dyr og besøgende

129

Kundecenter Zoologisk Have København 2010

130

Ombygning af Udstillingstunnel Zoologisk Have København 2009

modsatte side

Abejunglen og Anlæg for Næsehornsfugle Zoologisk Have København 2009

131

5

at bygge til dyr og besøgende

132

Anlæg for Tasmanske Pungdjævle Zoologisk Have København 2005

5

at bygge til dyr og besøgende

133

Sabelantilopestald Zoologisk Have København 2004

BørneZOO Zoologisk Have København 2003

Avls- og holdningsfaciliteter Zoologisk Have København 2003

134

Girafhuse Zoologisk Have København 2002

135

TropeZOO Zoologisk Have København 1994

5

at bygge til dyr og besøgende

136

6

D&L kommentar

137

Vores fÌlles nordiske bygningskultur Af Peter Johansson Jørgensen, arkitekt og partner i Dall & Lindhardtsen

138

Vores fælles nordiske bygningskultur Vi har i Danmark og Norden en lang og stærk tradition for arkitektur af høj, funktionel, byggeteknisk og æstetisk kvalitet. Smukke bygninger, der er skabt ud fra en erfaringsbaseret byggetradition opført med robuste materialer, som kun bliver smukkere med tiden.

Historiske lag Vores byer og vores bygninger er udviklet i takt med tiden og med udviklingen lægges der gennem årene lag på lag til den historie, de fortæller. Hvert lag fortæller en historie, som ikke nødvendigvis er vigtig i sig selv, men som, når den er en del af helheden, er med til at definere, hvem vi er og hvor vi kommer fra.

At udvikle på eksisterende bygninger og byer er en byggetradition, vi som arkitekter er forpligtet til at bygge videre på - og dermed tilføje nye vigtige lag til historien. For vores bygninger skal ikke tegnes, for blot at stå i en kort periode, hvorefter de rives ned igen og erstattes af noget nyt. De skal gerne stå her i 100 år eller meget mere.

Derfor skal vi altid gøre os umage og tegne bygninger, der lever op til vores egne høje ambitioner og det, vi selv tror på. Men vi skal også udfordre oplægget og idéen, når entreprenøren, developeren eller andre argumenterer for, at det er nemmere at rive den eksisterende bygning ned og bygge nyt i stedet. For ved at rive ned, fjerner vi samtidig lag af vores historie, som er uigenkaldelige.

Det er måske korrekt, at det eksisterende byggeri ikke er værd at bevare, men det bør aldrig være en hurtig økonomisk beregning, som alene skal danne grundlag for denne beslutning. Der skal altid ligge en arkitektonisk, byggeteknisk, historisk og kulturel såvel som økonomisk - betragtning til grund for beslutningen.

Hvorfor rive ned og bygge nyt, hvis vi kan transformere og på den måde fortælle bygningens oprindelige historie, samtidig med, at vi giver den nyt liv og ny værdi?

2

For bygningstransformation rummer i den grad værdi. Ikke kun historisk, menneskeligt og kulturelt, men i særdeleshed også økonomisk. Typiske eksempler på værdifuld bygningstransformation er gamle industriområder og havnemiljøer, som ombygges til boliger eller erhverv af høj økonomisk værdi, fordi bygningernes oprindelige historie bidrager til at gøre dem unikke.

Gennem fem årtier har Dall & Lindhardtsen tegnet byer, byrum og bygninger: Nybyggeri såvel som transformationer af allerede eksisterende bygninger, der bygger videre på bygningens, stedets og byens iboende kvaliteter og egenart.

Bygninger, der tilpasser sig sine omgivelser, og som har lært af vores byggetradition, kultur og samfundsmæssige værdier.

Arkitektur, som har en vis grad af ydmyghed og respekt for den fysiske, kulturelle, byggetekniske og historiske kontekst, det bygger sig ind i. Men også arkitektur, som er smuk, markerer sig i bybilledet og har en markant arkitektonisk profil. Arkitektur, hvor det gode håndværk med velafprøvede og bygbare løsninger, udført i robuste materialer, som patinerer flot, er altafgørende for, at bygningen også er smuk om 100 år. Arkitektur, som er designet til de mennesker, som lever og arbejder i husene. Men også til alle os andre. Os, der aldrig kommer ind i bygningerne, men som ser dem fra vores vindue eller blot passerer forbi.

For vores byer og bygninger tilhører fællesskabet og er en del af vores fælles bygningskultur, vores samtid og vores historie, som vi alle skal værne om.

Arkitektur skal på en gang bygges på nutidens værdier og pege fremad - samtidig med, at den binder fortiden og nutiden sammen og tilføjer et nyt, interessant og ambitiøst lag til vores bygningskultur og historie.

af Peter Johansson Jørgensen

139

... ved at rive ned fjerner vi samtidig lag af vores historie, som er uigenkaldelige .

140

blĂĽ bog

Peter Johansson Jørgensen Kommunikationschef

partner

141

2007 Cand. Arch. fra Kunstakademiets Arkitektskole

2011 Ansat, Dall & Lindhardtsen A/S

Om Peter

2017

Peter varetager rollen som sagsansvarlig partner på en række af tegnestuens projekter. Han har gennem sit arbejde på tegnestuen samt tidligere ansættelser ved private tegnestuer, såvel som i det offentlige, oparbejdet erfaring med hele projektforløbets spektrum - fra koncept- og idéudvikling til projektrealisering og gennemførsel af byggeriet.

Partner og medejer, Dall & Lindhardtsen A/S

Peter er æstetiker, der dyrker såvel de overordnede hovedgreb som de enkelte detaljer med stor entusiame for arkitekturen og det smukke byggeri.

Peter er uddannet DGNB konsulent og er tegnestuens bæredygtighedsansvarlige. Han har i sit arbejde stort fokus på implementering af bæredygtige tiltag i tegnestuens projekter, med særligt fokus på materialer, indeklima og totaløkonomi.

Som tegnestuens kommunikationsansvarlige har Peter det overordnede ansvar for tegnestuens interne kommunikation, hvad angår samarbejdskultur, implementering af virksomhedsstrategi m.m., ligesom han varetager al ekstern kommunikation og markedsføring af Dall & Lindhardtsen.

Første D&L-projekt Helhedsplan for Fibigerstrædeområdet samt transformation af Fibigerstræde 2, Aalborg Universitet

Personlige nøgleord Troværdig, passioneret, grundig og pligtopfyldende

142

7

Transformation

af bygningskulturen

143

Vi skal værne om vores fælles kulturarv – vores fælles bygningskultur.

Vi stiller os selv spørgsmålet: Hvorfor river vi i stor stil hellere eksisterende bygninger ned og erstatter dem med nye - fremfor at transformere og restaurere dem, vi allerede har?

Vi mener, at vi kan sikre en rigere og mere alsidig bygningskultur at videregive til kommende generationer, hvis vi løbende sørger for at tilpasse den til nutidige krav og formål. Derfor tror vi på bevaring og transformering af vores eksisterende bygninger - fremfor kun, at bygge nyt.

En stor del af de projekter, vi i Dall & Lindhardtsen arbejder med, er transformationer af eksisterende bygninger. Her kan nævnes LO-Skolen (Konventum) i Helsingør, Syddansk Universitetsbiblioteket, Fibigerstræde på Aalborg Universitet, Allerslev Skole, Frederiksværk Gymnasium m.fl.

144

145

Levende bygningsarv

“… de smukkeste nye badeværelser, der på en gang er tro mod stedets arkitektoniske historie, og samtidig lever op til nutidens funktionalitet og rene linjer. Både vi og vores gæster er intet mindre end begejstrede for resultatet.”

Marina Hoffmann, Direktør/CEO, LO-skolen

146

7

transformation af bygningskulturen

147

LO-skolen - Konventum Renovering af 200 badeværelser Helsingør

Størrelse 530 m2 (LO-skolen i alt: 18.000 m2) Bygherre LO-skolen Ibrugtagning 2017 (etape 1) 2018 (etape 2 og 3) Forventet 2019 (etape 4 og 5) Forventet 2020 (etape 6 og 7) Samarbejde Tyréns A/S

148

O

mgivet af natur finder vi LO-skolen som et bygningskompleks placeret i et åbent terræn - med storslået udsigt til Øresund mod nord og en græsslette mod syd.

LO-skolen er en tidlig repræsentant for de mange nye skoler og højere læreanstalter, der indgår som en væsentlig del i udviklingen af velfærdssamfundets mål om etablering af en højtuddannet og fleksibel arbejdskraft.

LO-skolen repræsenterer en manifestation af de faglige organisationer, som på stedet ville etablere rammerne for både den bedste læring og de bedste af samtidens kunstneriske oplevelser til sine medlemmer. - Sådan beskriver den daværende Kulturarvsstyrelse LO-skolen i sin fredningskendelse fra 2011.

Danmarks yngste fredede ejendom Videre beskrives LO-skolen med sin overordnede arkitektoniske disponering, meget let opfattelig med den grønne gård og foredragssalen, centralt placeret i bebyggelsens midte. Dette læringsmæssige centrum markeres samtidig som anlæggets højeste del, omgivet

af bygningernes tagflader med faldende højder mod det omgivende landskab. Samme landskab er med gårde og stræder nænsomt inddraget mellem bygningsvolumenerne, hvor der ofte er skabt en næsten umærkelig overgang mellem ude og inde.

Anlægget er både ud- og indvendigt kendetegnet ved anvendelsen af få og robuste materialer, ofte anvendt i gennemtænkte, enkle og raffinerede løsninger. Med sine konsekvente arkitektoniske udtryk og den integrerede kunstneriske udsmykning hæver LO-skolen sig blandt de bedste af samtidens skole- og institutionsbyggerier, og er samtidig et fremragende eksempel på traditionel japansk arkitekturs inspiration til dansk bygningskunst.

Høj kvalitet i stedets ånd Dette bringer vi videre i de ombygninger, der gennemføres på LO-skolen. Danmarks yngste fredede ejendom, Konventum, også kendt som LO-skolen, er snart et halvt århundrede gammel. Bygningerne er berømmet for sin arkitektur, sin kunst og sin møblering med danske møbelklassikere. LO-skolen er et levende hus, der benyttes af mere end 60.000 mennesker årligt.

149

Vores tilgang

Renoveringen af samtlige 200 badeværelser og den tilknyttede vedligeholdelse af de 6 beboelsesblokke er derfor en opgave, der stiller store krav til forståelsen for både æstetik og funktionalitet, materialer og håndværk - og ikke mindst arkitektur i verdensklasse, oprindelig tegnet af Karen og Ebbe Clemmensen.

Projektet er gennemført med en materialeholdning i stedets ånd, under hensyntagen til bygningsanlæggets bevaringsværdige kvaliteter og fredningsværdier - samtidig med at der tilføjes et nyt og nutidigt lag til huset og en ny fortælling til historien.

Sidste halvdel af det tyvende århundrede har fostret en lang række bygningsværker, der med rette kan betegnes som del af den danske arkitekturs guldalder.

Her er tale om byggerier, der sammenfatter den skandinaviske funktionalisme og modernisme, med inspiration fra udlandets byggerier. Hertil hører LO-skolen, som også kan betragtes som en eksemplificering af vores demokratiske samfund.

Når vi møder et sådant byggeri i vores projektarbejde, er vi nøje opmærksomme på de løsninger, detaljer og overflader, der findes i byggeriet på stedet. Vi skal i sådanne tilfælde medvirke til at opretholde og fastholde de oprindelige idéer og de høje kvalitetsniveauer, som er kendetegnende for bygningerne fra denne periode.

De ombyggede badeværelser er udført med et enkelt materialevalg i høj kvalitet, med anvendelse af gedigne materialer i naturlige farveholdninger, der svarer til stedets ånd og stil.

Baderummene fremstår nu imødekommende med løsninger og materialer, der lever op til tidssvarende og miljørigtige funktions- og kvalitetskrav, i forhold til kunder og drift.

7

transformation af bygningskulturen

150

151

Robust og transparent

“Med om- og tilbygningen til Syddansk Universitetsbibliotek i Odense, har Dall & Lindhardtsen på overbevisende måde tilført biblioteket lys og luft, spændende studiepladser og gode arbejdsforhold for bibliotekets personale.”

Lone Margrethe Petersen, arkitekt MAA og projektleder Bygningsstyrelsen

152

7

transformation af bygningskulturen

153

Syddansk Universitetsbibliotek Syddansk Universitet Odense

Størrelse Klasselokaler ca. 500 m² Bibliotek ca. 7.550 m² Bygherre Bygningsstyrelsen Ibrugtagning Etape 1: 2013 Etape 2: 2014 Samarbejde OBH Rådgivende Ingeniør A/S

154

P

å Syddansk Universitet (SDU) i Odense fremstår bygningerne med facader med cortenstål, beton og glaspartier.

bygningshøjde, på et sted i campus, hvor de eksisterende bygninger netop fortrænger plinten, og husets konstruktion kommer til syne som en søjlegang.

Når vi gennemfører et projekt for om- og tilbygning af Syddansk Universitetsbibliotek på SDU, sker det under hensyntagen til det homogene arkitektoniske udtryk, som findes på det eksisterende campus. Vi har videreført den samlende identitet, som er kendetegnende for campusområdet i Odense. Farveholdning, materialevalg og formsprog i ombygning og tilbygning har fællestræk med de oprindelige universitetsbygninger. Samtidig er de arkitektoniske løsninger bearbejdet i om- og tilbygning, så bibliotekets nye områder har fået sin egen identitet.

Tilbygningen er placeret som tre hævede fikspunkter på en linje over Campusvej. Tilbygningen betragtes som tre samlede elementer, tilpasset den nuværende strukturs retninger og formsprog, i en tilføjet ny etage, placeret over campus og det nuværende bibliotekets centrale dele.

Vi har viderebearbejdet den oprindelige tanke om en klar og stram struktur i et fast modulsystem. Dette er udgangspunkt for arkitekturen i såvel om- som tilbygning. Det eksisterende universitetsbyggeri fremstår som sammenhængende volumener, placeret på græsbeklædte plinte. Det nye universitetsbibliotek løfter sig visuelt over Campusvej med en øget

Tilført værdi For ombygningen har det været afgørende, at kvaliteterne i det eksisterende byggeri blev bibeholdt og styrket, i forhold til det oprindelige, arkitektoniske formsprog og hovedgreb. Det ombyggede bibliotek fremstår åbent, overskueligt og tilgængeligt gennem ankomstarealerne, hvor varieret anvendelse af glaspartier, belysning og farvesætning tilfører områderne nye, imødekommende kvaliteter.

155

SDU og Syddansk Universitetsbibliotek er tilført værdi, til glæde for alle brugere på campus. Ovenlys og store vinduespartier bringer dagslys ind i både den nye og den gamle del af bygningen.

De centrale gange og hovedstrøg fremstår med forstærkede visuelle og fysiske forbindelser, via lommer til ophold og studiezoner.

Universitetsbiblioteket fremstår nu åbent og inviterer til varierede former af vidensdeling og interaktion med lokale samlingspunkter i de faglige miljøer.

Ovenlys og store vinduespartier bringer dagslys ind i både den nye og den gamle del af bygningen.

7

transformation af bygningskulturen

156

157

Bygget til byen

“Arkitektur og byudvikling skal bygge videre på den fælles bygningskultur og indgå i den eksisterende kontekst.

Derfor er det vigtigt, inden der udvikles konkrete projekter, at vi har gjort os klart, hvilke arkitektoniske og bymæssige kvaliteter vi bygger videre på.”

Dall & Lindhardtsen, kronik i Helsingør Dagblad

158

7

transformation af bygningskulturen

159

Grandfeldts Gård Maribo

Størrelse ca. 3.325 m² (erhverv og boliger i varierende størrelser) Bygherre Privat Ibrugtagning Forventet 2020

160

D

e danske byer rummer flotte bygninger og smukke bymiljøer med torvedannelser og gadeforløb, grønne åndehuller og historiske værdier. Byerne møder som oftest mennesket med materialer og skala i en bygningskultur, der bærer præg af samfundets fortløbende udvikling i handel og håndværk, kultur og samliv.

Fornyelse kan medvirke til at åbne et områdes iboende potentiale op for nye oplevelser, skabe nye bymæssige forbindelser og skærpe oplevelsen af de helt særlige kvaliteter, der findes netop på dette aktuelle sted.

Denne anskuelse er én af de grundlæggende forudsætninger for vores arbejde, når vi formgiver nye byggerier i eksisterende bymæssige sammenhænge. Der skal bygges videre på eksisterende bymæssige, landskabelige, his- toriske og kulturelle kvaliteter. Bymæssige rumdannelser, bynære naturoplevelser og væsentlige kulturmiljøer skal eksponeres og aktiveres til glæde og livskvalitet for os alle.

Dette gør sig bl.a. gældende for projektet i Maribo, hvor vi tegner forslag til boliger og erhverv på Grandfeldts Gård.

Dall & Lindhardtsen arbejder med udvikling af moderne og nutidigt byggeri, der tilpasses forholdende og præmisserne i byområderne i Danmark. Vi bygger videre på bygningskulturen - med reference til kontekstens kvaliteter i materialevalg og bygningsvolumener og med respekt for byens øvrige bygninger, byrum, infrastruktur, grønne områder og byliv.

Mennesket i bymæssig sammenhæng Vi ønsker at bidrage til fortsat udvikling af rammerne for byernes liv, så der bliver plads til at skabe fælles udendørs aktiviteter for den brede befolkning i bykernerne. Bygninger med varierende højder, forskydninger i bygningskroppe, åbne visuelle og rumlige forbindelser mellem pulserende byliv og rekreative arealer, fra vigtige kulturhistoriske elementer til smukke grønne og aktive parkmiljøer og landskaber.

161

Mellem boliger og bygninger skabes åbne, tilgængelige rum, der fremstår med indbydende bylandskaber, til både offentligt og privat udeliv, året rundt. Rummelige byområder med plads til diversitet i den demografiske sammensætning. For at skabe levedygtige og holdbare bymiljøer bør nybyggeri sammensættes af forskellige funktioner for erhverv, kultur og beboelse, forskellige boformer med boligenheder i forskellig størrelse, der kan ejes eller lejes.

Når vi, hos Dall & Lindhardtsen, arbejder med byggerier i bymæssige sammenhænge, søger vi gennem materialevalg og udformning at skabe værdi i byggeriet, så tilknytningen til området styrkes.

Arkitekturen i projektet skal bygge videre på vores fælles, nordiske bygningskultur, hvor mennesket, det gode håndværk og enkeltheden er i centrum, så vi alle kan få glæde af ny bebyggelse og nye byrum.

Nybyggeri i byer bør danne et kvalificeret samspil med nabobebyggelsens højder og etageantal samt til den omgivende, eksisterende bygningsstruktur.

Nybyggeri udformes i et nutidigt formsprog med respekt for konteksten, så skala, facaderytme, størrelser på vinduer, døre og porte, materialevalg og graden af detaljer danner et harmonisk samspil med omgivelserne. Nye boliger i byen kan f.eks. med altaner, terrasser og tagterrasser, forbinde byen og omgivelserne med den private zone.

Mellem boliger og bygninger skabes åbne, tilgængelige rum, der fremstår med indbydende bylandskaber, til både offentligt og privat udeliv, året rundt.

Rummelige byområder med plads til diversitet i den demografiske sammensætning.

7

transformation af bygningskulturen

162

8

De holdbare materialer

163

Murværk, træ, cortén, beton ...

164

E

n alt for stor del af de bygninger, der opføres i dag, lever ikke op til den funktionelle, byggetekniske og æstetiske kvalitet, som er fundamentetet i den danske og nordiske bygningskultur. Bygningerne bygges for billigt og med materialer af alt for dårlig kvalitet.

De bygges af materialer, som ikke er robuste nok til at holde til den funktionelle kontekst, de er bygget til. Det er byggerier, med byggetekniske løsninger og detaljer, som ikke er holdbare i forhold til bygningernes drift og vedligehold. Det kan være skolebyggerier, hvor bevillingen ikke stemmer overens med brugernes og kommunens ønsker og behov.

Boligbebyggelse, hvor fokus ligger på det hurtige videresalg, hvorfor det bliver gjort vigtigere, at byggeprocessen går hurtigt - fremfor at få etableret de gode, holdbare løsninger.

Eller sundhedsbyggerier, hvor bygherrernes bygningsmæssige ambitioner nedprioriteres, til trods for, at sygehusene skal fungere de næste mange årtier, og til trods for, at der er evidens for, at æstetisk kvalitet fremmer heling. Det handler om, at økonomiske overvejelser bliver dominerende for de beslutninger, der tages i byggeriet, frem for overvejelser om funktion, holdbarhed og æstetik - og at vi dermed efterlader os en fattigere bygningskultur.

...

8

de holdbare materialer

165

Maribo RĂĽdhus 1985

Holstebro RĂĽdhus & Bibliotek 1980

166

167

Holstebro Rådhus & Bibliotek Et eksempel på et byggeri, der har stået i knap 40 år, og som sikkert stadig står, når det fylder 100, er Holstebro Rådhus & Bibliotek. Det er en bygning, tegnestuen tegnede i 1976 og som stod færdig i 1980.

Bygningen er opført i få materialer med kendte og holdbare byggetekniske løsninger, og er velintegreret i byens bebyggelsesstruktur og skala.

Facaden indvendig og udvendig er opført i jernbeton med røde teglsten. Tagkonstruktionen er opført som en gitterkonstruktion i stål og bæres af stålsøjler med lysspalter mellem tag og bygningskrop, hvilket giver et flot, naturligt lysindfald. Loftet er beklædt med perforerede stålplader og den indvendige belægning er røde teglklinker.

Alt fast inventar er designet af tegnestuen og opført i robuste materialer. Eksempelvis er reoler lavet i træ samt indvendige og udvendige belysningsarmaturer i stål og aluminium.

...

8

de holdbare materialer

168

Gribskov Gymnasium Et andet eksempel på kvaliteten ved brug af holdbare materialer, er Gribskov Gymnasium, som Dall & Lindhardtsen tegnede i 1976, og hvor vi - i løbet af det seneste år - har lavet flere mindre ombygninger. Bygningen, som nærmer sig sit fjerde årti i brug, har i årenes løb lagt ramme til mange elevers daglige gang.

Bygningen er opført i betonelementer med afrundede sternkanter, vinduesbrystninger, sålbænke og udfyldningsmurværk. Tagkonstruktionen er ståldragekonstruktion med perforerede stålplader i loftet, som er boltet sammen med betonkonstruktionen. På gulvet ligger betonfliser. Tagudspyr, håndlister belysningsarmaturer er designet af tegnestuen og lavet i galvaniseret stål.

Tilgangen med få, holdbare materialer og kendte byggetekniske løsninger, som ses både på Holstebro Rådhus & Bibliotek og Gribskov Gymnasium, hang sammen med tidens brutalistiske arkitektur.

...

8

de holdbare materialer

Gribskov Gymnasium (side 32-37) 1981 + ombygning 2017 - 2018

169

Frederiksværk Gymnasium 2009 + 2013

Materialernes holdbarhed og robusthed betyder, at bygningerne i dag fremstår mindst lige så fine som da de blev bygget og måske endnu finere, da de patinerer flot.

170

Syddansk Universitet Tre nutidige projekter, som ligeledes er gode eksempler på brugen af holdbare materialer og byggetekniske løsninger, er Institut for Idræt og Biomekanik, Universitetsbiblioteket, samt Nyt Sundhedsvidenskabelig Fakultet (Nyt SUND), alle tre på Syddansk Universitet (SDU) i Odense. Her udspringer projekternes materialevalg af det oprindelige universitet, hvis funktionelle levetid forlænges med nye til- og ombygninger i de allerede anvendte, holdbare materialer: beton og cortenstål.

På samme måde som tegnestuens tidlige byggerier er disse tre bygninger således også et udtryk for den robusthed og holdbarhed, vi mener er fundamental for arkitektur.

En kvalitet, som er mulig, fordi bygherren på de tre projekter også har haft ambitioner på byggeriets vegne og derfor giver plads til at fokusere på både økonomi, såvel som arkitektonisk kvalitet.

Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet (side 54-61) Forventet 2022

Syddansk Universitetsbibliotek (side 150-155) 2013 + 2014

Institut for Idræt og Biomekanik (side 46-53) 2014

...

171

Det er vigtigt, at vi som arkitekter kan blive ved med at være stolte af vores faglighed. Vi må slås for, at vores bygningskultur fortsat er af høj funktionel, byggeteknisk og æstetisk kvalitet.

8

de holdbare materialer

172

Vi skal tegne bygninger, som har en funktionel elasticitet, fleksibilitet og robusthed, som gør, at de kan tilpasses fremtidens ønsker og krav til indretning.

Vi skal bygge i materialer med en lang levetid, som kan fastholde sin funktion og patinere med ynde. Og endelig skal vi bygge smukke huse, som man har lyst til at bevare, netop fordi de er smukke.

Huse, som vi også om 100 år vil opfatte som værende bevaringsværdige.

Nærum Gymnasium (side 38-45) 2003 + 2015

8

de holdbare materialer

173

Flodhestehuset (side 114-119) 2007

174

Arkitektur skal bygge videre på vores fælles nordiske bygningskultur, hvor mennesket, det gode håndværk og enkeltheden er i centrum.

178

henvisninger

PUBLIKATIONER Algreen-Petersen, Albert og Harlang, Christoffer (2018)

Fogh & Følner Arkitektfirma A/S (2012)

Om bygningskulturens transformation

LO-skolen Manual til fremtidig sagsbehandling

GEKKO Publishing

Kulturstyrelsen

Arkitektens Forlag (1978)

Hansen, Peter Mandall (2014)

ARKITEKTUR DK nr. 8 - særtryk

Aalborg Universitets Campus Arkitektur

F. Hendriksens Eftf.

Reproduktionsatelier Poul Kristens Bogtrykkeri Arkitektens Forlag (1981) ARKITEKTUR DK nr. 8 - særtryk F. Hendriksens Eftf.

Reproduktionsatelier Poul Kristens Bogtrykkeri Arkitektens Forlag (1991) ARKITEKTUR DK nr. 1 - særtryk F. Hendriksens Eftf.

Reproduktionsatelier Poul Kristens Bogtrykkeri

Aalborg Universitet Lund, Nils-Ole (2003) Venlighed og overskuelighed er en del af behandlingen Magasinet TEGL nr. 3, Sept. 2003 Forlaget Tegl Murerfagets Oplysningsråd Medic OUH I/S (2010) Konkurrenceprojektbeskrivelse Nyt OUH og SUND: Det nye universitetshospital i Odense (Nyt OUH) og nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved Syddansk Universitet, Odense Medic OUH I/S

Christiansen, Jørgen Hegner (2017)

Nickl-Weller, Christine og Nickl, Hans (2009)

Zoologisk Have: Dyrenes Boliger – arkitektur og anlægsdesign 1859 - 2017

Masterpieces: Hospital Architecture + Design

Bogværket

Braun Publishing AG

FOTO

WWW

Arkitektens Forlag Jan Frederiksen LO-skolen Kirstine Mengel Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Daniel Urhøj Tobias Wille

Syddansk Universitet (2017, 29. marts) Nyt SUND-projektforslag godkendt nybygsdu.dk/Nyheder/Nyt_ SUND-projektforslag_godkendt Zoologisk Have København (lokaliseret 2018, 4. november) Den Arktiske Ring i ZOO zoo.dk/da/moeder-og-selskaber/ selskabslokaler/den-arktiske-ring

180

50 år Dall & Lindhardtsen

Udgivet 2018

1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-971091-0-6

Publiceret af

Dall & Lindhardtsen A/S Strandgade 73A 3000 Helsingør Tlf. +45 27 26 33 23

Grafisk produktion

Nordkyst Grafisk | Sandra Engen

Papir

Arctic Paper Munken Lynx

Bogen er sat med

Playfair Display Benton Modern Museo Sans

Trykt hos

Dystan & Rosenberg ApS

PRINTED IN DENMARK 2018

© Dall & Lindhardtsen A/S

Arkitektur skal bygge videre på vores fælles nordiske bygningskultur, hvor mennesket, det gode håndværk og enkeltheden er i centrum.

Dall & Lindhardtsen ISBN 978-87-971091-0-6