Dall & Lindhardtsen blev etableret i 1968. Vores 50-års jubilæum er en milepæl, vi fejrer ved at skue tilbage - og se fremad.
Et halvt århundrede som arkitektfirma fejres og får følgeskab af en anden vigtig milepæl: Et generationsskifte, hvor nye kræfter er trådt ind i ledelsen - som en naturlig del af tegnestuens fortsatte udvikling - mens andre er trådt ud.
2018 har dermed sat rammen om to milepæle, der giver os anledning til at stoppe op og betragte, hvad tegnestuen har tegnet og formgivet i løbet af de sidste fem årtier. Men vi bruger også disse milepæle til at se fremad og definere en ny retning for tegnestuen. En retning, som tager udgangspunkt i vores 50-årige historie - men som også er funderet i vores aktuelle holdning til arkitektfaget, byggeriet, byen og samfundet.
I denne jubilæumsbog illustrerer og beskriver vi vores tilgang til arkitekturen gennem vores realiserede og igangværende projekter samt med en fremtidig vision for Dall & Lindhardtsen.
---
Grafisk tilrettelæggelse: Sandra Engen