7 minute read

Alt det, der gør ondt

NØRDEHJØRNET

”Alt det, der gør ondt”

Advertisement

Af Ea Voergaard Smerte er en del af livet, der ikke kan eller skal undgås. Fra barnsben lærer vi om vores egen kapacitet gennem smerte – hvor langt kan jeg springe uden at slå mig? Hvor tæt på bålet kan jeg holde snobrødet, før jeg brænder mig? Den akutte smerte fortæller os, at der er fare på færde, og instinktivt fjerner vi os fra smerten for ikke at gøre skaden værre. Smerten lærer os at passe på os selv, men hvad er det der sker, når vi har smerte gennem længere tid? Når smerten bliver kronisk?

Kronisk smerte er defineret ved at være smerter, der har stået på 3-6 måneder1. Hvor den akutte smerte har en klar årsag, kan den kroniske smerte ofte være uden specifik årsag. Af en, nogle gange, ukendt årsag, eller af mange forskellige årsager, opstår en sensibilisering af kroppens smertesystem. Det medfører en overaktivitet i nervesystemet, der påvirker hjernens regulering af smertesignalerne. Hjernen bliver dårligere til at hæmme de ufarlige smertesignaler og sådan kommer vi til at opleve at kroppen gør ondt, selvom det var en biokemisk smerteformidler2, der burde have været hæmmet. Biokemiske smerteformidlere er transmittere (i form af signalstoffer), der findes i eller omkring nerveenderne. Blandt disse stoffer er Substans P, prostaglandiner og bradykinin3, der medvirker til at øge følsomhed i nervespidserne, så smertesignalet kan blive overført fra skadesområdet til hjernen. Prostaglandiner vil dernæst øge cirkulationen i det omkringliggende væv og starte en akut inflammation. Det er en del af kroppens akutte beredskab, når der opstår en skade. Smerteregulering; I den anden ende af biokemisk smerteregulering finder vi endorfin og enkefalin. Det er neuropeptider, der dæmper smerte4. Deres egenskaber ligner opium og de har morfin lignende effekt i kroppen. De endogene opioider, Endorfin og Enkefalin frigives af neuroner i centralnervesystemet og af celler i binyremarven5 , 6 . Enkefalin er sammen med andre signalstoffer (neurotransmittere) tilstede i vagusnerven7, der styrer vores parasympatiske nervesystem. Enkefalin påvirker motivation, følelser, tilknytning og spiller ind i respons på stress, smerte og kontrol af fødeindtag8 . Molekylestrukturen for enkefalin består af fem aminosyrer, hvoraf phenylalanin, leucin og methionin tilhører gruppen af essentielle aminosyrer. Det er aminosyrer vi skal have tilført fra vores kost, da vi ikke kan danne dem selv.

Hvordan smerteregulerer enkefalin – hvad er det der sker i kroppen? Enkefalin fungerer som smertedæmper ved at placerer sig på specifikke opioidreceptorer og det påvirker smerte signalet til hjernen, idet signalet bliver hæmmet eller nedbragt. Mere specifikt sker der følgende; Når enkefalin kobler sig til opioidreceptorerne, underrettes det fysiologiske cellerespons. Det resulterer i en hyperpolarisation med en efterfølgende tilbageholdelse af neuroner, hvorved det pågældende signal bliver deaktiveret. Der kan være individuelle forskelle i antallet af opioidreceptorer, ligesom evnen til at danne endorfin og enkefalin er individuel9 .

” Faktorer” der kan påvirke smerteoplevel-

sen? Smerte er et individuelt fænomen og er altid afhængig af kontekst10. Det kan mange mødre genkendende fra fødselsoplevelser; at de kraftige og ofte overvældende veer var tålelige, fordi smerterne i situationen gav mening. En smerte hvis oprindelse vi ikke

forstår, bringer ofte angst med sig, og det medvirker til at vedholde og evt. forstærke smerten. Vores psyke er dermed en af faktorerne, der påvirker smerteoplevelsen. Forsøg med mus har vist, at psykosociale forhold som stress og traumer tidligt i livet, øger sensibilisering senere i livet. Musene i forsøget udviste visceral hypersensitivitet11 som voksne.

En anden faktor er vores biokemi, der, som tidligere beskrevet, medvirker til at op- eller nedregulerer smerteoplevelsens intensitet. Det bliver altså relevant at se på faktorer, der kan skubbe til balance i vores biokemi.

Stress fremmer produktionen af Kortisol12 , der øger mængden af blodsukker. Insulinbalancen påvirker mængden af inflammatoriske markører13, herunder prostaglandiner, der som tidligere nævnt øger smertefølsomhed i nervespidserne. Det samme gør sig gældende for tilstande med kronisk inflammation, som vi ser det ved autoimmune sygdomme. Hvilke fødevarer vi spiser, er også en af faktorerne, der påvirker vores biokemi. Det er beskrevet, hvordan det smertedæmpende stof enkefalin er opbygget af essentielle aminosyrer. Det er ”byggesten” vi er nødt til at få fra vores kost. Kostens sammensætning får også indflydelse på, hvor meget sukker vi har i blodet og dermed insulindannelsen, der igen spiller ind i forhold til inflammation. Det vi spiser, er afgørende for hvilke bakterier, der er til stede i tarmen. Jo bedre tarmflora, des bedre er vores forudsætninger for at modvirke inflammatoriske sygdomme14 .

Håndtering af kroninske smerter – en blanding af accept og handling.

Når det kommer til smerte håndtering må vi acceptere, at der kan være mange andre faktorer, som vi ikke kender til, der spiller ind i smerteoplevelsen. Vi må derfor handle ud fra det vi ved og der giver mening for det enkelte individ, når vi sammen med vores klienter lægger en handleplan for deres forløb. Vi ved, at der er individuelle forskelle på, hvor mange opioidreceptorer vi har hver især. Det har betydning i forhold til, hvor mange smertedæmpende signalstoffer vi kan ”registrere”. Vi ved også, at der er aminosyrer, vi skal have tilført fra vores kost, for at kunne danne de smertedæmpende signalstoffer. Dertil kommer kosten som redskab til at balancere vores blodsukker for at undgå forhøjede insulinniveauer, der fremmer inflammation. Fødevarernes påvirkning af tarmfloraen, og dermed immunsystemet er endnu en grund til, at vi skal se på vores kost, når vi har smerter gennem længere tid. Vores sundhed er afhængig af, at vi får de rigtige byggesten, til at kunne opretholde en sund krop. Vi ved også at langvarigt stress giver forhøjede niveauer af kortisol, der fremmer inflammation og kan medvirke til øget sensibilisering af nervesystemet. I en handleplan for nedbringelse af kroniske smerter, er det derfor vigtigt, at vi nedbringer alle stressorer og støtter

genoptagelsen af gode vaner i forhold til kost, men også søvn og ”mind-set” er relevant at se på. Hvad er vores egen fortælling om smerten? Åndedrættet er et af de steder vi kan arbejde med os selv i retning af at være i, og arbejde med smerten. Det dybe åndedræt påvirker vagusnerven, der aktiverer det parasympatiske nervesystem. Det bringer ro i nervesystemet og hjælper os til at komme ud af stres, hvorved vi får mulighed for at påvirke mængden af inflammation. Det er i vores ”mind-set”, at vi må acceptere smerten, men samtidig handle i en forventning om, at det kan blive anderledes og bedre. Og det er det vi, som behandlere, kan handle ud fra og støtte vores klienter i.

1 https://www.smerte.rm.dk/om-smerte/kronisksmerte

2 Vranken J.H; Elusidation of pathophysiology and treatment of neuropaththic pain. 2012. Central nervous system in agents in medical pain. 12 (4)304-314 3 Singh AK et Al., Prostaglandin-mediated inhibition of serotonin signaling controls the affective component of inflammatory pain. J Clin invest, 2017 april. 3;127(4) 1370-1374 4 https://www.britannica.com/science/neurohormone 5 Patricia J Mclaughlin, Handbook of biologically active peptides,2013, Elsevier 6 https://www.britannica.com/science/enkephalin 7 https://www.britannica.com/science/humandigestive-system/Individual-hormones 8 https://www.en.m.wikipidia.org/wiki/enkephalin 9 Kjeld Bruun-jensen, Sygdomslærer på en anden måde, 2. udgave 1998, forlaget Pons, 10 http://aic.ifm.org/stress functional medicine approaches to chronic pain – with Henri Roca, MD 11 Moloney, RD., et al.; Early life stress induces visceral hypersensitivity in mice. Neuro Science 2012, 512 (2) 99-102 12 https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kliniskbiokemi/blodproever/kortisol/ 13 Fishel MA et al.:Hyperinsulinemia provokes synchronous increases in central inflammation and beta-amyloid in normal adults. Arch neurol.2005 oct;62 (10):1539-44 14 Happy food, mad og lykke hænger sammen, Niklas Ekstedt & Henrik Ennart, 1. udgave 2018, Politikkens Forlag.

Attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring igennem DAKOBE

Attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring igennem DAKOBE og Fordels-Pension,v./ Keller & Partners, registrerede exam. pensionsrådgivere. Sammen har vi udviklet en attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring til foreningens medlemmer.

Ordningen etableres igennem Gjensidige Forsikring A/S.

SÅDAN KOMMER DU VIDERE:

Kontakt Fordels-Pension / DAKOBE:

SJÆLLAND / JYLLAND / FYN OG ØERNE

60 85 51 00

eller på mail: mail@fordelspension.dk

- se brochure på www.dakobe.dk

HVORFOR:

• Hurtig hjælp og afklaring, hvis du bliver syg eller kommer til skade, så du kan komme tilbage og passe din virksomhed. • Behandlingsgaranti indenfor 10 dage

FORDELE:

• Skarp pris kr. 2.490,- / år + statsafgift (ca. 2/3 af præmien kan være fradragsberettiget) • En af de mest udvidede dækninger på området • Tegnes uden afgivelse af helbredsoplysninger • Løbetid helt til 70 år • Ægtefælle kan også tilmeldes ordningen til samme pris • Hvis begge ægtefæller er omfattet af ordningen, er børn gratis medforsikret til 21 år. Vi kan også tilbyde attraktive pensions- pakker!

- EN ORDNING IGENNEM GJENSIDIGE FORSIKRING A/S

This article is from: