DAKOBE med i ambitiøst forskningsprojekt

om kroniske smerter og brugen af alternativ behandling

Af Redaktionen

Viden om danske komplementære behandleres indsats for at lindre og forebygge kroniske smerter kan forhåbentlig gøre livet lettere for de mange udsatte mennesker, som lever livet ulideligt med vedvarende smerter.

DAKOBE deltager i et ambitiøst forskningsprojekt under ledelse af Syddansk Universitet. Det sker ved at inddrage klienternes oplevelse af de behandlingerne, de modtager. DAKOBE bidrager med tilgang til behandlinger via vores medlemmer. Medlemmerne udvælges af Syddansk Universitet og vi vil i de kommende blade fortælle mere om både projektet og jeres eventuelle mulighed for at deltage. Nogle behandlere vil kunne bidrage med indgang til at tale med klienter med kroniske smerter og nogle kan blive interviewet om deres erfaringer. To vigtige felter er en del af forskningen: Kroniske smerter og brugen af alternativ behandling. “Kroniske smerter er en alvorlig og i nogen grad overset folkesygdom. Vi ved, at mennesker med kroniske smerter benytter alternativ og komplementær behandling oftere i forhold til den øvrige befolkning. Men vi ved ikke meget om hvordan, hvornår, hvorfor og med hvilket oplevet udbytte af behandlingen, ligesom vi ikke ved meget om, hvordan det kombineres med almindelige sundhedsydelser, fortæller Nanna Gram Ahlmark, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og leder af projektet.

Mennesker der oplever langvarig smerte, kan være udfordret på en lang række parametre i livet:

• Belastningen ved depression, angst,

dårlig søvn og mangelfulde sociale

relationer kan medvirke til, men også forværre kroniske smerter. Både kropsligt, mentalt, personligt og socialt. • Kroniske smerter er også relateret til lavt

selvværd, højere skilsmisserate, selvmord og rusmiddelmisbrug, arbejdsløs-

hed og hjemløshed. • I en dansk sammenhæng ses en overhyppighed af folk, der bor alene, er over-

vægtige eller undervægtige, og som har

andre sundhedsmæssige udfordringer.

➤ Fortsat fra forrige side Overordnet set er der fokus på at belyse omfanget og karakteren af, samt udviklingen i brug af alternativ og komplementær behandling blandt mennesker med kroniske smerter, herunder de udfordringer, oplevelser og erfaringer, som mennesker med kroniske smerter har, når de opsøger behandling for smerterne. Projektet kan ikke bare være med til at vise hvilket udbytte, mennesker med kroniske smerter selv oplever som følge af komplementære behandlinger, men også være med til at bygge bro mellem sundhedssektoren, interessegrupper og behandlerne ved at skabe et solidt vidensgrundlag om hvordan og hvorfor komplementær behandling bruges, som er relevant at forholde sig til i det konventionelle sundhedssystem. I sidste ende vil det forhåbentligt gavne dem, det skal gøre godt for – nemlig dem, der har pinen tæt på.

Kort om forskningsprojektet

Projektets formål er at indsamle forskningsbaseret viden om omfanget og karakteren af samt erfaringerne med brug af komplementær og alternativ behandling (KAB) i Danmark blandt mennesker med kroniske non-maligne smerter. Forskningsresultatet vil indgå i udvalgte videnskabelige artikler og rapporter samt internationale og nationale konferencer/ seminarer, hvilket betyder, at der arbejdes på at skabe opmærksomhed på undersøgelsesfeltet og resultaterne. Projektet vil undersøge og finde data for hvilke former for KAB og anden behandling i sundhedsvæsenet mennesker med kroniske smerter benytter sammenlignet med resten af befolkningen, og hvordan udviklingen har været fra 2000 til 2021. Og så vil det suppleres med en kvalitativ undersøgelse af hvilke smertehåndteringsstrategier mennesker med kroniske smerter udvikler, hvilket erfaringer og oplevet udbytte de har med KAB og af konventionelle sundhedsydelser over længere tid, og hvordan forstår professionelle inden for KAB og det almindelige sundhedsvæsen behandlingen af kroniske smerter.

Projektets deltagere

• Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, varetager projektet. Samarbejdspartnere: • Brancheforeningen Danmarks

Komplementære Behandlere (DAKOBE). • Det tværfaglige smertecenter på

Rigshospitalet (Smertecenteret).

DAKOBE med som brobygger på vegne af klienterne og behandlerne

For DAKOBE betyder det meget at deltage i forskningsprojektet: ”Det her er så vigtigt et forskningsprojekt, at det bakker vi op omkring”, udtaler formand i DAKOBE, Manuela Lærke: “Der er mange klienter, der forespørger brobygning imellem det konventionelle og det komplementære behandlingssystem. Og der er rigtig meget empiri at hente omkring smertelindring og –forebyggelse i de danske klinikker.

Den enkelte behandler og klinik kan have svært ved at finde ressourcerne til at vidensdele og kontakte forskerne. Mens vi, som en faglig forening på vegne af danske komplementære behandlere, grundlæggende er interesseret i at støtte op om forskning i og vidensdeling af den komplementære behandling. Vi er vældig interesserede i at udbrede den viden, der ligger ude blandt medlemmerne.” Ifølge formanden er smertelindring et område, DAKOBES medlemmer – de komplementære behandlerne - dagligt har meget erfaring med, fordi det er en del af arbejdet hver dag i klinikken. Udover at hjælpe klienter og behandlere med at udbrede viden, så er det også vigtigt at nå bredere ud med den information, hvor forskningen behandler en større mængde af praksiserfaringer på en systematiseret måde, udtrykker Manuela Lærke: “Hvis vi skal løfte vores faglighed og nå bredere ud også til brancheforeninger, patientforeninger og kollegaer, så er det vigtigt at man indgår i de her partnerskaber. Så favner vi bredere samlet set.”

Hvem vil ikke gerne leve smertefrit og undgå at se døden i øjnene tidligere på grund af en smertefuld sygehistorik?

Hver fjerde dansker har i løbet af livet oplevet langvarige eller kroniske smerter

Behandlinger, der indgår i studiet

Det er endnu ikke afgjort, hvilke behandlere og klienter/patienter, der indgår i studiet. I kommende nyhedsbreve og medlemsblade skriver vi mere om processen. Kort kan siges, at det forventes, at forskere vil observere undervejs eller efter en behandling samt fortløbende via interviews med berørte klient.

over mere end 6 måneder, viser Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, som Statens Institut for Folkesundhed står bag. Det er ikke blot ulideligt for den enkelte, som er berørt af smerterne, men også et stigende samfundsproblem. ”Kroniske smerter udgør i dag en alvorlig og ofte overset folkesundhedsudfordring både internationalt og i Danmark og med store omkostninger for både den enkelte og samfundet”. Det er her, behandlerne kan gøre en forskel på vegne af deres patienter og klienter. For ifølge formanden Manuela Lærke, så ser, hører og registrerer den alternative behandler både hvad klienten siger og oplever hvordan smerterne fysisk kommer til udtryk, men også mentalt, følelsesmæssigt og energetisk: “For behandleren er det en diagnostisk metode - det at lytte grundigt, godt og systematisk efter”. En behandler er helhedsorienteret eller holistisk om man vil, ved bl.a. at benytte en meget lyttende, registrerende og i et vist omfang også sansende indgangsvinkel i kontakten med klienten. Formålet er en diagnosticerings- og behandlingsstrategi, som bredest muligt favner klientens aktuelle og langsigtede behov, og som er specifikt tilrettet den enkelte”. En indgangsvinkel, som af klienterne ofte betegnes som en kærkommen og komplementær tilgang, der sætter dem i stand til at tage aktiv del i egen behandling og helbredelse,” vurderer formanden. “Projektets helt overordnede vision er, at mennesker med kroniske smerter, kan leve det bedst mulige liv med smerterne”, siger seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, og mere konkret er det projektets mål, at det kan medvirke til at skabe mere relevante rehabiliterings- og behandlingsforløb og patientinddragelse: “Man er nødt til at have viden om brugen af og erfaringerne med alternativ og komplementær behandling for at kunne tilrettelægge relevante behandlingsforløb, der tager højde for patienternes levede liv, præferencer og erfaringer. Ved at skabe forskningsbaseret viden herom kan der skabes en forståelse for og et fælles sprog omkring de udfordringer og potentialer, som mennesker med kroniske smerter oplever og de løsninger, de afprøver. Det handler

også om, hvordan kroniske smerter tackles i hjemmet og i forskellige sociale sammenhænge. Håbet er, at kunne kvalificere både rehabilitering og behandling af mennesker med kroniske smerter ved at medvirke til en åben dialog, og nysgerrighed på patientens virkelighed”. Med øget viden om smertepatienter, kan der udvikles relevante terapeutiske forløb i det konventionelle sundhedssystem. Samtidig med er håbet, at der kan opstå en bedre dialog i konsultationer og behandlingssammenhænge i det konventionelle sundhedsvæsen. ”Hvis terapeutiske forløb er meningsfulde for patienten, vil de sandsynligvis også følges i højere grad, altså der vil være større compliance og dermed også større patientsikkerhed” kommenterer seniorforskeren.

Og det sikrer patientsikkerhed. Terapeutiske forløb, som bygger på al den viden, som er relevant”, kommenterer seniorforskeren.

Fakta om smerter

• Kroniske smerter klassificeres nu som sygdom, ifølge WHO. • Tre af de fire hyppigste årsager til tabte leveår skyldes kroniske smertetilstande via rygsmerter, muskel ledsmerter og nakkesmerter. • Globalt set er omkring 1,5 milliarder mennesker påvirket af kroniske smerter.

Forekomsten er stigende. • I Danmark viser data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2013, at godt 26 procent oplever kroniske smerter, der har varet i 6 måneder eller mere.

Alternativ behandling defineres ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed som: ”Behandlingsformer, der er baseret på metoder, som hovedsageligt bruges uden for det konventionelle sundhedsvæsen, og som kan udføres af personer uden en sundhedsfaglig autorisation, selvom det undertiden udføres af autoriserede sundhedspersoner, som det er tilfældet med akupunktur. I dette projekt benytter vi samme definition, også i relation til KAB. ’Komplementær’ refererer til, at behandlingen benyttes som supplement til konventionel behandling snarere end i stedet for.