Det vi møder i klinikken - træningsafhængighed

Af Redaktionen

I klinikken møder vi mange mennesker med forskellige udfordringer. Der er lige så mange måder at håndtere livets udfordringer og kriser på, som der er mennesker. Når vi står med klienten i klinikken, er det godt at have et basalt kendskab til “copings-strategier” så vi kan gennemskue, hvornår et mønster hos klienten er et udtryk for en bagvedliggende problematik, der evt. skal behandles et andet sted. Det er vigtig viden og indsigt for, at vi kan passe på os selv, og støtte vores klienter på bedste vis.

Træningsafhængighed

Træningsafhængighed er en tilstand, hvor en person træner hele tiden og ikke kan stoppe igen. Ligesom andre adfærdsafhængigheder udmønter sig i et specifikt fokus, kommer motion og træning til at fylde så meget i livet hos den træningsafhængige, at relationer og vigtige aktiviteter bliver tilsidesat. Dertil kommer, at træningsafhængighed er en adfærdsafhængighed, hvor den træningsafhængige oplever abstinenser, når vedkommende ikke får dyrket sin træning. Det betyder, at træning kommer til at fylde det meste af livet. Motion bliver livets omdrejningspunkt.

Hvad er træningsafhængighed?

Træningsafhængighed er kendetegnet ved, at fokus på træning bliver fanatisk og tvangspræget. I praksis betyder det, at den afhængige motionerer eller træner i en grad, hvor det ikke længere er sundt. Træningsafhængighed kan medføre alvorlige skader på grund af overtræning. Trods skader vil en person med træningsafhængighed oftest vælge at fortsætte sin træning, trods smerter og træthed, fordi træningen har taget kontrollen over hverdagen. Træningsafhængighed kan på nogle punkter sammenlignes med selvskadende adfærd. hed. Den overfokuserede træning kan være en del af et forstyrret forhold til mad og krop.

Undersøgelser viser, at træningsafhængighed er 3,5 gange så udbredt blandt personer, der samtidig har en spiseforstyrrelse sammenlignet med personer, der ikke har en spiseforstyrrelse. En dansk undersøgelse viser, at træningsafhængighed eksisterer blandt 21% af alle patienter med spiseforstyrrelse.

Træningsafhængighed og spiseforstyrrelse går ofte hånd i hånd.

Træningsafhængigheden er også et kendetegn hos personer med megareksi. Det er imidlertid ikke alle træningsafhængige, hvis fokus er at få store muskler, som det gør sig gældende hos personer med megareksi. Det er dog svært at forestille sig megareksi uden træningsafhængighed.

Tal og statistik om træningsafhængighed.

Forskning og dataindsamling i forhold til omfanget af træningsafhængighed er præget af, at der ikke foreligger en entydig klinisk definition på træningsafhængighed. Der er derfor ikke nogen nøjagtige tal for udbredelsen af træningsafhængighed, men det tyder dog på, at fænomenet er et stigende problem.

Overtræning og andre symptomer på træningsafhængighed

I vores samfund anskuer vi motion og træning som værende godt og sundt. For pårørende, behandlere og andre omkring den træningsafhængige, kan det derfor være svært at vurdere, hvornår et fornuftigt fokus på træning hos klienten kammer over i en træningsafhængighed. Overordnet kan man sige, at det kan være et tegn på træningsafhængighed, hvis klienten tilsidesætter vigtige aspekter af sit liv som eksempelvis familie, venner og job til fordel for sin træning, og at træningen har fysiske og psykiske konsekvenser, der hæmmer vedkommendes livsførelse.

Nedenstående er fem symptomer, som kan være tegn på en træningsafhængighed.

• Når det er træningen, der kontrollerer én og ikke omvendt

• Når man bare skal træne i dag ligegyldigt omstændighederne

• Når man forsøger at lindre en smertende skade med dagens skemalagte træning

• Når træning er det, man konstant tænker på - og taler om

• Når besættelse af træning bliver til overmod, hvor man forveksler viljen til at overvinde kroppens fysiske begrænsninger med at have en stærk viljestyrke

Årsager til træningsafhængighed.

Der findes mange modeller, der forsøger at forklare årsagerne til træningsafhængighed. De fleste af dem bygger på den idé, at træningen kan udgøre en positiv forstærk-

➤ Fortsættes næste side

Træningsafhængighed er ikke en psykiatrisk diagnose som anoreksi eller bulimi, men er en form for adfærdsafhængighed. Det er en af grundene til, at motionen bliver præget af en tvangslignende besættelse. Træningen bliver ofte en måde, den afhængige håndterer svære ting i livet såsom psykiske problemer og svære følelser.

Træningsafhængighed er ikke en spiseforstyrrelse, fordi tvangshandlingerne ikke handler om spisevaner, men derimod motion og træning. Træningsafhængighed og spiseforstyrrelser følges dog ofte ad, når den primære adfærdsafhængighed er spiseforstyrrelse. Træning er typisk en del af symptomerne hos mennesker med en spiseforstyrrelse, fordi træningen fungerer som en måde at regulere den spiseforstyrredes vægt.

Det kan derfor være relevant at undersøge, om der kunne være tale om en spiseforstyrrelse, når man taler om træningsafhængig- ning eller fungere som stressreduktionsstrategi, men som med så megen anden kompleks adfærd, er der sjældent bare én årsag. Tværtimod er der ofte tale om et samspil mellem indre og ydre prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer.

Udenlandske undersøgelser viser, at over halvdelen af alle personer i idrætsmiljøer har symptomer på træningsafhængighed. Ud af de adspurgte oplever 50-60%, at få det psykisk dårligt, hvis de ikke kan træne, og undersøgelser viser, at 3-10% af dem udvikler en decideret afhængighed af træningen. Statistikker viser endvidere, at det i højere grad er den yngre del af befolkningen, i alderen under 30 år, der oplever et større afhængighedsforhold til træning end de ældre. Man ser også, at der er en højere afhængighedsrate inden for nogle sportsdiscipliner. En dansk undersøgelse fra 2018 af 11-20-årige peger på, at træningsafhængighed er udbredt blandt 8,7% af dem, der benytter fitnesscentre og 4% af idrætsefterskoleelever. En anden dansk undersøgelse fra 2016 vedrørende afhængighed hos personer, der dyrker crossfit viste, at 5% havde træningsafhængighed. En tidligere undersøgelse fra 2014 af 16-39-årige fodboldspillere fra klubber i 1. og 2. division viste træningsafhængighed blandt 7,1%.

Mens nogle undersøgelser viser, at unge er mere disponeret for at udvikle træningsafhængighed, og at mænd er i større risiko end kvinder, finder andre undersøgelser ikke nogen køns- og aldersforskel. Personer med træningsafhængighed har ofte en lavere impulskontrol, samt vanskeligere ved at håndtere stress. Derudover er perfektionisme ofte også udbredt blandt personer med træningsafhængighed, men det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt personer med bestemte personlighedstræk bliver optaget af et ekstremt idrætsmiljø, eller om den overdrevne træning fremelsker de pågældende personlighedstræk.

Den sunde, veltrænede krop opfattes i Danmark som et udtryk for succes og kontrol, hvilket giver en anerkendelse, bekræftelse og identitet. Det er dog ikke altid, at det afspejler ens trivsel og velvære. Man har blandt andet fundet ud af, at jo flere timer en person samlet set bruger på træning, jo større er risikoen for at udvikle træningsafhængighed.

Udløsende faktorer kan være en indre konflikt, en identitetskrise eller en ydre hændelse (et tab eller store forandringer). Træningen kan blive brugt til at håndtere et følelsesmæssigt ubehag ved at tilbyde følelsesregulerende kontrol, tryghed og forudsigelser. Problemer opstår, når træningen ikke længere kan kontrolleres, men er den, der kontrollerer. Nogle mennesker ”giver slip” på den overdrevne træning, når problemerne er løst og bearbejdet, mens andre er så afhængige, at de ikke kan ændre deres livsstil. Derved bliver det, der i starten var ”løsningen” på problemet, altså træningen, det egentlige problem. Det omgivende miljø og træningens gevinster kan fungere som vedligeholdende faktorer. Undersøgelser peger på, at den fysiske aktivitet bevirker hormonelle forandringer, der øger afhængigheden af træningen.

Konsekvenser af overtræning

Hos personer med træningsafhængighed er overbelastning grundet for meget træning – altså overtræning, både et hyppigt symptom og en konsekvens. Overtræning opstår, når man ikke giver kroppen tid til at restituere mellem træningssessionerne og presser kroppen over evne. Man overbelaster sit system så meget, at kroppen bliver udmattet og har svært ved at præstere normalt. Fortsætter man med at træne, trods udmattelsen, bliver skaderne permanente. Det får negative konsekvenser både fysisk og psykisk.

Overtræning kræver en rigtig lang restitutionstid, når kroppen skal komme sig og hele efter den påførte overbelastning. For personer med træningsafhængighed kan det påvirke dem både fysisk og psykisk. Fysiske skader kan opstå, når de føler sig tvunget til at træne videre på trods af behovet for restitution. Alternativt må de håndtere abstinenserne, som opstår, når de træner mindre end hvad de plejer, og det får psykiske konsekvenser.

Behandling af træningsafhængighed

Der er desværre ikke mange behandlingstilbud, da træningsafhængighed endnu ikke har en klinisk entydig definition og dermed ikke kan falde ind under en diagnose. Adfærdsterapi eller samtaler med en behandler kan derfor være et rigtig godt sted at starte. Tit er træningsafhængighed, ligesom selvskade og spiseforstyrrelser, udtryk for underliggende følelsesmæssige problemer. Derfor er der meget behandling af træningsafhængighed, der handler om at skabe gode adfærdsmønstre og samtidig adressere årsagerne til problemet.

Møder du mennesker med træningsafhængighed i din klinik, skal du være opmærksom på, at du ikke kommer til at bekræfte og understøtte deres afhængighed. Måske kan du støtte dem i at afklare deres behov for behandling, og pege dem i retning af den behandlingsform, der vil passe bedst til netop dem.

Kilde: Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. www.spiseforstyrrelser.dk

Attraktiv Pensionspakke igennem DAKOBE

DAKOBE og registrerede forsikringsmæglere, Keller og Partners, har indgået en aftale om at tilbyde en attraktiv pensionspakke til foreningens medlemmer. Ordningen etableres igennem Top Danmark.

FORDELS-PENSION / DAKOBE

- én af Danmarks bedste pensionspakker - sikring af dig, din familie og din fremtid

MULIGHEDER I PENSIONSPAKKEN

• Gruppeliv ved død

• Kritisk sygdom

• Nedsat erhvervsevne

• Pensionsopsparing

SÅDAN KOMMER DU VIDERE:

Kontakt Fordels-Pension / DAKOBE:

SJÆLLAND / JYLLAND / FYN OG ØERNE

60 85 51 00 eller på mail: mail@fordelspension.dk -

HVORFOR VÆLGE FORDELSPENSION / DAKOBE

Da du er en del af en gruppe (DAKOBEs medlemmer), har vi mulighed for at tilbyde dig nogle klare fordele

Eksempelvis på følgende områder:

• Lave priser på forsikringsdækninger

• Brede/udvidede forsikringsdækninger

• Få helbredsoplysninger

• Lave administrationsomkostninger

• Ét af markedets højeste afkast på pensionsopsparing

Vi kan også tilbyde attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring