6 minute read

Brug naturen og dens healende energier, planter og urter

Next Article
Logokonkurrence

Logokonkurrence

Af Anne Guldborg

Aldrig har menneskeheden over hele kloden været så fokuserede på helbredet, som vi er nu. Covid-19 raser over hele verden og anbefalingerne fra myndighederne ændrer sig i takt med antal smittede verden over. Hvad er de rette forholdsregler? Hvorfor er anbefalingerne ikke de samme rundt om i verden? Hvem ved bedst? Hvad kan vi selv gøre? Der er mange ubesvarede spørgsmål.

Advertisement

Der er mange teorier, men det bedste du kan gøre er, at styrke dit immunforsvar så du er bedst muligt rustet til at stå imod hvis du skulle være så uheldig at rende ind i sygdom. Om det så er covid-19, forkølelse eller ”bare” en helt almindelig vinterinfluenza. Det næstbedste er at bruge naturen til at helbrede. Siden de første mennesker satte foden på jorden, har menneskene brugt planter for at holde deres helbred ved lige, samt helbrede sygdomme. Ligesom dyrene, vidste de første mennesker instinktivt, hvad der var sundt at spise og hvad der var skadeligt. Med tiden udviklede mennesket dette instinkt, og blev i stand til at omdanne rødder og stængler, blade og frø til medicin og helbredende salver. Efterhånden som mennesket blev mere civiliseret og begyndte at leve i mindre harmoni med naturen, begyndte det at erhverve sig viden om planterne gennem indvielse og ved erfaring. Siden gammel tid har mennesket nedskrevet sine opdagelser i bøger, der kendes som urtebøger. Disse gemmesteder for opsamlet viden hører til de mest spændende og kostbare skrifter i verden.

I det gamle Egypten producerede man urtemedicin mange hundrede år før Kristi fødsel. Papyrusruller skrevet 1500 år f. Kr. indeholder f.eks. henvisninger til mere end 700 urtemediciner, herunder mange der stadig bruges i dag og som indeholder urter som aloe, kommen, amerikansk olie og strandløg.

Den legendariske kinesiske kejser Shen Nong, var tydeligt en ivrig urtespecialist og var parat til at risikere alt for at kunne bedrive sin urtekunst. Historien fortæller, at han tilbragte sin tid med at udforske marker, skove og sumpe i Kina, og selv smagte på de lægeplanter han opdagede. Historien fortæller videre, at han netop på denne måde kom til at forgifte sig selv 80 gange om dagen, men han var så dygtig med urtemediciner, at han altid fandt et antistof i tide. De urtebøger der tilskrives ham, er sikkert først blevet nedskrevet i det første århundrede f. Kr., men bruges stadig af læger der praktiserer kinesisk urtemedicin.

Kvindelige vogtere

En gammel etiopisk bog, Enochs bog, som er skrevet på et tidspunkt mellem det 1. og 2. årh. f. Kr., hævder at det var guderne, der afslørede urtemedicinens hemmeligheder for de kvindelige urtekyndige. Denne tidlige udvikling af kvindelige urtespecialister fortsatte igennem århundreder. Der fandtes kvinder blandt de mest respekterede urtespecialister, men de blev også ofte forfulgt som hekse, fordi de blev ved med at udøve deres tilsyneladende mystiske kunst. Moderne lægevidenskab kan takke mange såkaldte kvindelige hemmeligheder, som er blevet overleveret fra mor til datter. Det var præcis sådan en overlevering fra en bedstemor, der førte til opdagelsen af lægemidlet digitalis – en yderst giftig substans, der nu i form af digoxin og lanoxin bruges over hele verden i behandlingen af hjertesygdomme. I 1775 blev den unge læge, William Withering, bedt om at finde en kur mod vattersot, dvs. væskeansamling i kropsvævene. ”Jeg fik at vide,” fortalte han, ”at kuren i lang tid var blevet holdt hemmelig af en gammel kvinde i Shropshire, som havde foreskrevet kure, efter at de mere anerkendte helbredere havde givet op. Det var ikke svært at finde ud af, at den aktive plante kun kunne være fingerbøl (digitalis purpurea).”

Nicholas Culpeper

En af de mest berømte urtespacialister er imidlertid englænderen Nicholas Culpeper, der gik i lære hos en apoteker. Selvom han kun var 38 år da han døde i 1654, prægede hans korte liv urtemedicinens historie på uforglemmelig måde. Culpeper kendes især for sin anvendelse af urtemedicin i lægevidenskaben og for at ordinere denne i overensstemmelse med stjernetegn og de planeter, som de havde tilknytning til. Culpepers medicinordinering var ofte baseret på den gamle lov om modsætninger. Han henførte løg og hvidløg til den fyrige planet Mars og mente, at de var specielt egnede til behandling af forkølelser og andre beslægtede sygdomme og klager. ”De egner sig bedst til brug mod koldt vejr og til gamle, flegmatiske mennesker med stoppede lunger og stakåndet vejrtrækning.” I dag bakker den videnskabelige forskning op om Culpepers synspunkt. Det er endog blevet påvist, at både hvidløg og løg, indeholder et stærkt antibakterielt stof, allicin, der gør dem særlig effektive til behandling af hoste og forkølelse om vinteren.

En udfordring for videnskaben

Selvom der efter Culpepers død blev udgivet andre kendte urtebøger, var tiden for de traditionelle urtebøger, ved at rinde ud. Videnskabelige opdagelser i det 18. og 19. århundrede syntes at love ubegrænsede muligheder for hvad menneskeheden kunne opnå gennem målinger og eksperimenter. Denne nye videnskab var ung og dristig, og fortrængte det gamle system. Fra da af, kom urtemedicinen til at stå i skyggen af den moderne lægevidenskab. Den nye farmakologiske videnskab reagerede imod ”unøjagtighederne” i tilberedningen af urtemedicin ved at udtrække de aktive stoffer i lægeplanterne for til sidst at gøre dem syntetiske. På denne måde lærte man at lave aspirin af et udtræk fra piletræet bark, og steroider fra den mexicanske yamsrod. I dag synes hjulet imidlertid at have drejet en hel omgang. Urtemedicinen har fået en bemærkelsesværdig opblomstring, idet folk har fået øjnene op for planternes blide og lægende egenskaber.

Anne Guldborg Nielsen

Attraktiv Pensionspakke igennem DAKOBE

DAKOBE og registrerede forsikringsmæglere, Keller og Partners, har indgået en aftale om at tilbyde en attraktiv pensionspakke til foreningens medlemmer. Ordningen etableres igennem Top Danmark.

FORDELS-PENSION / DAKOBE

- én af Danmarks bedste pensionspakker - sikring af dig, din familie og din fremtid

MULIGHEDER I PENSIONSPAKKEN • Gruppeliv ved død • Kritisk sygdom • Nedsat erhvervsevne • Pensionsopsparing

SÅDAN KOMMER DU VIDERE:

Kontakt Fordels-Pension / DAKOBE:

SJÆLLAND / JYLLAND / FYN OG ØERNE

60 85 51 00 eller på mail: mail@fordelspension.dk HVORFOR VÆLGE FORDELSPENSION / DAKOBE Da du er en del af en gruppe (DAKOBEs medlemmer), har vi mulighed for at tilbyde dig nogle klare fordele. Eksempelvis på følgende områder:

• Lave priser på forsikringsdækninger • Brede/udvidede forsikringsdækninger • Få helbredsoplysninger • Lave administrationsomkostninger • Ét af markedets højeste afkast på pensionsopsparing

- se brochure på www.fordelspension.dk - EN ORDNING

IGENNEM

TOPDANMARK

Oplev det brede udvalg af helseprodukter på helsamengros.dk

Gå på opdagelse blandt 12.000 varer

Naturlig helse І Kost І Personlig pleje

Altid fri fragt i Danmark

Ved ordrer under kr. 400,- ekskl. moms, tillægges dog et ekspeditionsgebyr på kr. 50,LYMFEDRÆNAGE Terapeut grunduddannelse

Lymfedrænage er en meget blid, fjerlet og pulserende behandlingsform. Den er væskedrivende, udrensende, afstressende og immunstyrkende. Den stimulerer kroppens egne regenerative processer.

Ansigtsbehandlingen medvirker til at udrense huden, drænere overflødig væske væk og vitalisere vævet. Den strammer huden op giver den en friskere glød. Afhjælper inde fra, mange hudproblemer på naturlig måde.

Behandlingen er effektiv ved alle former for væskeophobninger, ødem, lymfødem, hudproblemer, bihule-, gigt-, kredsløbs- og inflammationslidelser. Grunduddannelsen er på 13 dage og løber over 3 forlængede weekender. København: Uddannelses start februar 2021.

Kurser ansigt/hals varighed på 2 x 2 dage. Afholdes efter behov.

Læs mere på www.lymfedrænage.com

LYMFEDRÆNAGE

M A N U E L LYMFEDRÆNAGE DR. VODDERS M E T O D E

This article is from: