Resiliensguiden

Om at arbejde med håb, resiliens og relationer

Ida Skytte Jakobsen og Anne Linder

Resiliensguiden

Om at arbejde med håb, resiliens og relationer

1. udgave, 1. oplag, 2025 © 2025 Dafolo A/S og forfatterne

Forlagsredaktion: Sophie Hill

Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander

Resiliensrammen med ICDP er her i bogen videreudviklet af Ida Skytte Jakobsen og Anne Linder med afsæt i Hart et al. (2007). Den første oversættelse, Resilience Framework, blev foretaget i 2018 af Ida Skytte Jakobsen, Thomas Thyrring Engsig og Anne Marie Anker Villumsen.

Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

SVANEM ÆRKET

Tryksag 5041 0826

Scandinavian Print Group

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S

Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8280

ISBN: 978-87-7234-407-2

Med håbet som løftestang

1 Resiliensrammen med ICDP – grundlaget

Kapitel 3 Håb, resiliens og relationer

Kapitel 4 Professionelle ståsteder og dømmekraft

DEL 2

Kapitel 5 Resiliente bevægelser

Kapitel 6 Basale behov

Kapitel 7 At høre til

”Du spør mig om håbet”

Du spør mig om håbet – hvad er det en længsel en stemning en storm? en lysstribe ud over havet en skygge der søger sin form? men bedst som du tænker der ingenting er så findes det håbet så findes det der.

– Lisbeth Smedegaard Andersen (tekst) / Mads Granum (musik) (2022)

Med håbet som løftestang

Af Mette Marie Ledertoug, ph.d., psykolog og selvstændig skoleforsker

Ingen af os kommer gennem livet uden at møde bump på vejen. Mens nogle af os møder små bump, møder andre næsten uoverstigelige bump, og atter andre møder dem meget tidligt i livet. Hvordan vi møder og håndterer bump i form af modgang, udfordringer eller kriser, påvirker os, vores trivsel og udvikling og kan have betydning for, hvordan livet former sig for os. Det kræver resiliens, og nærværende bog, Resiliensguiden – Om at arbejde med håb, resiliens og relationer, har netop dette på sinde.

Der er mange forskellige definitioner af, hvad resiliens er, men samlet set handler det om vores evne til at overvinde vanskeligheder, at komme igen efter tilbageslag og udvise de personlige styrker, der kræves for at kunne klare sig igennem svære situationer og modgang.

Når vi er i krise eller gennem længere tid har mødt krævende udfordringer, er der særligt brug for et lys i mørket og en tro på, at dagen i morgen kan blive bedre end dagen i dag. Vi har brug for håb.

Psykologisk set er der tre forskellige forskningsområder inden for håb:

• Håbet som en kognitiv tilgang

• Håbet som et følelsesmæssigt element

• Håbet og optimismen som et personligt karaktertræk.

Håbet som en kognitiv tilgang

Psykologerne Rick Snyder og Shane Lopez betragtes som nogle af de førende forskere i håb som kognitiv tilgang. De beskriver håbet som vores tankers regnbue, hvor vi kan ane krukken med guld for enden

af den (Lopez, 2013; Snyder, 2002). Hvor optimisme er positive, men passive forhåbninger om, at noget godt venter forude, er håbet aktivt, hvor vi selv handler for at få noget til at ske.

Det kognitive håb består af tre elementer: det mål, vi aner forude – glimtet af guld i krukken, den retning, vi skal følge for at nå derhen, samt den viljestyrke, der er vores drivkraft og motivation til at sætte den ene fod foran den anden. Når vi møder forhindringer og barrierer i vores forsøg på at nå frem til krukken, gælder det om at have strategier til at komme uden om eller over dem. Snyder og Lopez beskriver håbet som ilt, vi ikke kan leve uden, og den benzin, der får os til at være vedholdende, at holde ud og at overkomme modgang (Lopez, 2013; Snyder, 2002). Håb kan skabes fra det ene øjeblik til det andet gennem vores aktive valg, og det kan udvikles, læres og lånes. Ida Skytte Jakobsen og Anne Linder beskriver det som vikarierende håb, hvor ”en person kan fungere som en følelsesmæssig stand-in for en anden, der i øjeblikket ikke selv kan finde håb eller se en vej ud af en vanskelig situation” (s. 52). Netop det, at håb kan lånes, er særlig vigtigt, så vi i svære øjeblikke kan styrkes gennem mødet med et andet håbefuldt menneske.

Håbet som et følelsesmæssigt element

Samtidig er håb også et følelsesmæssigt element. Når vi gennemlever en svær periode, fyldes vi ofte af negative følelser, der kan give os tunnelsyn og gøre det svært at se en vej frem. Håbet er til gengæld en positiv følelse, der føles god og livgivende. Håbet kan ikke blot give os troen på en bedre morgendag, det kan også åbne vores øjne for nye muligheder og løsninger, og samtidig kan det bremse negative tanker og følelser. Håbet er den gnist, der skaber den nødvendige energi til, at forandringer kan finde sted.

Vi kan ikke tvinge os selv til at føle positive følelser eller manipulere dem frem – slet ikke i svære situationer. Det hjælper ikke at feje ting ind under gulvtæppet, påklistre et kunstigt smil eller tage ja-hatten på. Faktisk kan det gøre tingene værre og skabe endnu mere frustration, hvis vi jagter positive følelser uhensigtsmæssigt. I stedet for handler det om at skabe betingelserne for, at positive følelser som håb overhovedet kan opstå; at så et frø og vande og gøde det. Det kan man blandt andet gøre ved at finde

den lille bitte tanke eller den lille bitte handling, der kan skabe en gnist af håb, og så stille og roligt puste til den, til den gradvist fanger an og kan brænde selv.

Håb er også en følelse, der kan smitte. Ligesom man kan låne håb af en mere håbefuld person, kan man også lade sig smitte af en andens tro på, at det nok skal gå, og at alting kan blive bedre. Vi kan smitte andre med håb, fordi vi mennesker ubevidst efterligner ansigtsudtryk og følelsesmæssige bevægelser. Så når vi ser håbet hos en anden, har vi mulighed for at spejle os i det. Når først håbet er tændt, kan det starte en hel kædereaktion af positive følelser, hvor en fører en anden med sig. Barbara Fredrickson, der er den førerende forsker i positive følelser, viser i sin forskning, at positive følelser er kerneelementer i resiliens, der kan fungere som en slags ”genstartknap” til at komme oven på igen. Hun beskriver, hvordan håbet som en positiv følelse åbner for en positiv opadgående spiral, der gør os stærkere, mere energifyldte og handlekraftige og måske endda mere ressourcefulde end inden de svære tider (Fredrickson, 2010).

Håbet og optimismen som personligt karaktertræk

Håb og optimisme er også en karakterstyrke. Vi er alle født med anlæg for bestemte personlighedstræk, og de udvikler sig i løbet af barndommen, til de finder et stabilt leje, der gør os til dem, vi er. Et samspil af vores genetik, den biologiske arv, vi har med os, og vores miljø og opvækstbetingelser former vores karakterstyrker. Vi har derfor alle håb og optimisme med os fra fødslen. Nogle har meget, og andre mindre. Håb og optimisme som karakterstyrke beskrives af psykologerne Martin Seligman og Christopher Peterson som den måde, vi orienterer os mod fremtiden, og det indeholder både et kognitivt, et følelsesmæssigt og et motivationsdrevet element (Peterson & Seligman, 2004). Det betragtes som en slags velcrobånd, hvor andre positive ting meget nemt hænger fast.

Nogle af os har håb og optimisme som en af vores topstyrker, for andre af os ligger de langt nede på listen over vores styrker. Har vi håb og optimisme som en af vores topstyrker, trives vi med at sætte dem i spil og kan nemt og ubesværet trække på styrkerne – det er sværere at gøre, når de ligger længere nede på listen. Netop derfor er der en vigtig opgave for de af os, der er særligt håbefulde mennesker, i at låne håb til en person, der mangler det, og til at smitte folk med troen på, at alting kan ordne sig til

det bedste. Anne Linder og Ida Skytte Jakobsen beskriver det her i bogen som at ”udlicitere håbet” til en betydningsfuld voksen.

Det leder os frem til relationers altafgørende betydning for, hvordan vi klarer os i livet, og hvordan vi tackler de udfordringer, den modgang og de krisesituationer, som livet uvægerligt vil medføre. Hver eneste af os har brug for at have nære relationer til folk, der holder af os, og som vi holder af. Folk, der kan skubbe til os, og folk, der kan støtte og hjælpe os, når vi har brug for det. Her kan trampolinen være en god metafor, hvordan vores relationer både kan udgøre faldunderlag og sikkerhedsnet, der kan gribe os, når vi falder, og en slags affyringsrampe, der kan løfte os op, så vi kan ”bounce” tilbage igen. ICDP (International Child Development Programme), der beskrives som ”en praksisnær og handlingsorienteret tilgang til, hvordan voksne kan støtte børns udvikling gennem positive relationer” (s. 18), er et konkret bud på en tilgang, der understøtter opbygning og vedligeholdelse af relationer.

Og når vores nære relationer fejler – eller de også kan bruge en håndsrækning – har vi brug for et godt system med professionelle stedfortrædere. Lærere og pædagoger udgør de nære professionelle stedfortrædere i børn og unges daglige liv, mens kommunale konsulenter, psykologer, sundhedsplejersker og socialrådgivere træder ind, når der er brug for mere end en håndsrækning. Og netop de professionelle og deres ressourcesyn, relationskompetence og refleksionskompetence er ifølge Anne Linder og Ida Skytte Jakobsen helt centrale i modellen Resiliensrammen med ICDP, der udgør grundstenen i arbejdet med sårbare børn og unge i udsatte positioner, og der som praksisnær model forener to tilgange, som hidtil har været adskilt i den pædagogisk-psykologiske verden: nemlig viden om resiliens og viden om relationer. Netop denne kombination skaber en fælles referenceramme til konkrete forandringsskabende handlinger.

Med psykologen Michael Ungars ord er det nødvendigt, at vi mennesker har et edderkoppespind af sammenflettede systemer og strategier, som vi kan falde tilbage på, når vi søger et positivt udfald af kriser og svære situationer (Ungar, 2004). Det er en fejl, hvis vi tror, at forskellige mennesker har lige stor gavn af samme slags støtte. En mulig løsning kan i stedet være at tilgå et problem med et udvalg af mange forskellige ressourcer i forventningen om, at bare én af disse ressourcer vil være hjælpsom.

Vi har brug for et overflødighedshorn af muligheder og strategier for at sikre resiliens med mange lag af fejlsikre systemer. Med Resiliensguiden – Om at arbejde med håb, resiliens og relationer giver Anne Linder og Ida Skytte Jakobsen os et overflødighedshorn af strategier og værktøjer til at fremme resiliens hos børn og unge i mistrivsel og i særligt sårbare positioner samt solid viden at navigere ud fra som professionel inden for feltet.

God læselyst.

Litteratur

Fredrickson, B. L. (2010). Positivitet: Kilder til vækst i livet. Dansk Psykologisk Forlag.

Lopez, S. J. (2013). Making Hope Happen: Create the Future You Want for Yourself and Others. Atria Paperbacks.

Peterson, C. & Seligman, M. E. P. (2004). Character Strengths and Virtues: A Handbook and Classification. Oxford University Press.

Snyder, C. R. (2002). Hope theory: Rainbows in the mind. Psychological Inquiry, 13(4), 249-275. https://doi.org/10.1207/S15327965PLI1304_01

Ungar, M. (2024). The Limits of Resilience: Knowing When to Persevere, When to Change, and When to Quit. Sutherland House.