hvordan man kan beskrive matematisk udvikling hos børn fra nul til fem år. Til sidst i kapitlet gives et bud på, hvad det matematiske indhold kan være i en pædagogisk praksis. Pædagogers naturfaglighed er altafgørende for, at børn kan lære noget om naturen. I kapitel 5 af Frank Storgaard argumenteres der for, hvorfor det er vigtigt for pædagoger at have kendskab, viden og indsigt i naturen. I kapitlet gives der et bud på en didaktisk model, der kan hjælpe pædagogen til didaktiske overvejelser og analyse af naturfaglige aktiviteter og forløb. Det er et pædagogfagligt krav, at man i dagtilbud forholder sig praktisk, teoretisk og reflekterende til børn og kultur. Dette krav er formuleret i dagtilbudsloven i form af et selvstændigt læreplanstema, ”kulturelle udtryksformer og værdier”, og er de sidste mange år blevet udfordret og stimuleret af Kulturministeriets mange initiativer i forhold til at få ”mere kunst og kultur” i børns dagtilbud. Den første del af bogen afsluttes med kapitel 6 af Kim Jerg og Kaare W. Nielsen, der introducerer til børn og kultur i dagtilbud ved at skelne mellem kultur for, kultur med og kultur af børn. Eksemplerne har som omdrejningspunkt de yngste børn (nul til tre år). Med afsæt i kultur af børn vises, hvordan børns kulturelle udtryk og processer adskiller sig fra voksnes. Kapitlet giver konkrete bud på, hvordan pædagogen og den pædagogstuderende bliver bedre til at udveksle og formidle kultur med børn i dagtilbud.
Del 2: Profession og organisation I dag tilbringer næsten alle børn i Danmark en betydelig del af deres tidlige liv i dagtilbud1. Men hvilken betydning har daginstitutionen egentlig for børns udvikling, trivsel og læring? Hvad betyder det for samfundet, at vi har vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet? Og hvad er i det hele taget en god daginstitution eller højkvalitetsdaginstitution? Disse spørgsmål har forskere i en række lande verden over beskæftiget sig med. I bogens andel del lægger Anna-Katharina Højen-Sørensen og Laura Louise Laugesen ud med i kapitel 7 at give en gennemgang af mere end 75 års international forskning på daginstitutionsområdet2. De gennemgår nogle af de tidligste undersøgelser og forsøg i vuggestuen og børnehaven som social indsats, der har bidraget til vores viden i dag om betydningen af kvalitet for børns udvikling, trivsel og læring. I Danmark har Socialstyrelsen spillet en aktiv rolle i udbredelse af evidensbaserede forståelser og metoder, og en række kommuner har indoptaget og er begyndt at implementere sådanne metoder inden for dagtilbud og specialtilbud for børn og unge. I kapitel 8 af Torben Næsby tages tråden op, og her introduceres og udfoldes selve evidensbegrebet. I kapitlet henvises til debatten om evidens, men også mere konkret til pædagoguddannelsen, hvor begrebet nævnes i bekendtgørelsen og derfor presser sig på i forhold til
1 I 2013 blev over 90 procent af alle et- til toårige og 97 procent af alle tre- til femårige i Danmark passet i en offentligt støttet vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution eller dagpleje (Danmarks Statistik 2014). 2 I forskningsgennemgangen indgår udelukkende studier, der har beskæftiget sig med vuggestue- og børnehaveområdet. Derfor anvendes termen daginstitution, der netop ikke omfatter dagplejen (Christoffersen, HøjenSørensen og Laugesen 2014).
11