liv. Udfordringen er ikke blot at skabe god kvalitet i relationerne mellem børn og voksne og børnene imellem, udfordringen er også at lede og organisere den pædagogiske praksis, så det bliver muligt konstant at have fokus på relationer (Kragh-Müller og Ringsmose 2015; Hansen 2015). Som pædagog i vuggestue og børnehave spiller man en særlig rolle i børnenes udvikling og læring, og der er meget, man kan gøre, for at understøtte børns lyst til læring. På grundlag af blandt andet John Hattie og Gregory Yates’ forskning (Hattie og Yates 2014) om at gøre læring synlig findes mange eksempler på, hvordan man kan hjælpe børn i dagtilbud med at tage hånd om deres egen læring, give feedback, der hjælper børnene til at lære endnu mere, blive bedre til at stille spørgsmål til børn, der fremmer deres læring, understøtte børns evne til at stille spørgsmål, der skaber læring, blive bedre til at få øje på børnenes læring og være med til at skabe endnu mere glæde og engagement i samspillet med alle børn. Med denne bog imødekommer vi behovet for, på et forskningsinformeret grundlag, at udvikle vores viden om disse udfordringer, så vi i både uddannelse og pædagogisk praksis og i samarbejde med feltets aktører kan arbejde på, at professionen altid tilbyder alle børn høj ”kvalitet i dagtilbud”.
Bogens opbygning Denne bog skriver sig ind i en dagtilbudskontekst (vuggestue, børnehave og integrerede institutioner, børnehuse med videre), og de enkelte kapitler medtænker såvel de almene som de social- og specialpædagogiske dimensioner, hvilket netop er relevant set i lyset af de samfundsmæssige forpligtelser på tidlig indsats, social inklusion og kulturel mangfoldighed. Pædagoger med specialisering i dagtilbudspædagogik har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod nul- til femårige. ”De vil”, hedder det i bekendtgørelsen, ”i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv” (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2014, bilag 2). Bogen er bygget op over bekendtgørelsens målformuleringer og fire kompetenceområder (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2014). De fire kompetenceområder er: 1) Barndom, kultur og læring 2) Profession og organisation 3) Relation og kommunikation 4) Samarbejde og udvikling Hvert kompetenceområde behandles i bogens fire dele, der hver består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. I bogen anlægges et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtil-
9