gennem almenlærerens og speciallærerens fælles ansvar for undervisningen og for alle elevernes læring og udvikling. Det betyder, at specialviden om børns behov og om specialpædagogik sidestilles med almenviden om fag og undervisning i et flerfagligt samarbejde. I praksis kan begrebet dog udvides til at være en samarbejdsform, hvor andre professionelle med specialiseret viden – ud over speciallæreren – sammen med læreren forbereder, underviser og evaluerer. I relation til dansk skolepraksis giver det rigtig god mening at se på, hvordan co-teaching kan realiseres gennem lærerens samarbejde med andre kolleger end speciallæreren, fordi der allerede på de fleste skoler er ansat mange forskellige typer professionelle med forskellige former for specialiseret viden, også kaldet ressourcepersoner. Det er klart, at der vil være forskel på co-teaching i praksis, afhængigt af om det eksempelvis er en speciallærer, læsevejleder eller pædagog, som læreren skal samarbejde med. Hvis kollegaen med en specialiseret viden ikke har en læreruddannelse, vil fokus i samarbejdet og organiseringen af samarbejdet naturligvis tage sig anderledes ud, end hvis det er en lærer og en speciallærer, der arbejder sammen, og hvor begge har en læreruddannelse. I den sammenhæng er det vigtigt at rette opmærksomheden mod folkeskolereformen, der åbner op for, at pædagoger i højere grad kan indgå i udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om skolens undervisning er således blevet udvidet. Som konsekvens af skolereformen kan pædagoger nu også varetage den fagopdelte undervisning i indskolingen, medvirke i den fagopdelte undervisning på alle klassetrin samt stå for den understøttende undervisning og deltage i planlægningen af denne undervisning. Det er dog fortsat lærerne, der har ansvaret for de faglige mål og for elevernes læring. Folkeskolereformen har således både medført nye muligheder for, hvordan pædagogerne kan indgå i undervisningen, og at tilstedeværelsen af pædagoger i skolen er udvidet til at gælde alle klassetrin.
Det flerfaglige samarbejde I og med ressourcepersoner og pædagoger indgår aktivt i skolens opgaveløsning, er det nødvendigt at se på, hvordan principperne i co-teaching kan udfoldes, når læreren skal samarbejde med kolleger med en specialiseret viden, som ikke har en læreruddannelse. Co-teaching implicerer nemlig et kvalificeret og professionaliseret samarbejde om pædagogik, didaktik og læringsmål for den enkelte elev. Co-teaching fordrer således en samarbejdsform, der ikke hidtil har været tradition for i en dansk skolekontekst, og som adskiller sig væsentligt fra den velkendte samarbejdsform, hvor læreren har ansvaret for undervisningen i alle dens faser, og hvor en anden fagperson har ansvaret for at sikre, at læreren kan gennemføre sin undervisning. Bevægelsen fra den ”privatpraktiserende” lærer til læreren, der indgår i et flerfagligt samarbejde om pædagogik, didaktik og læringsmål, er ifølge forskning afgørende for udviklingen af inkluderende læringsmiljøer i skolerne. Det kræver, at lærere lærer at samarbejde med andre fagpersoner, og ligeledes, at andre fagpersoner lærer at indgå i et samarbejde med lærere om co-teaching. Det er derfor nødvendigt ikke alene at fokusere på co-teaching i sig selv, men også at sætte fokus på samarbejde, hvori et kvalificeret og professionelt samarbejde består, hvordan det er muligt at få sam-
10