Mød Camilla: Om bogens opbygning og gennemgående case

Mød Camilla: Om bogens opbygning og gennemgående case

Bogen falder i to dele. Første del rummer det teoretiske og empiriske grundlag af viden, mens anden del rummer en række diskussioner af de mest centrale udfordringer omkring det digitale forandringsarbejde for ledere i skolen.

Bogen er bygget op omkring en gennemgående case, som fortælles i syv scener. Læseren møder i første kapitel Camilla, som er souschef og udskolingsleder på Sodebyskolen. Vi følger hende gennem en række udfordringer med digital forandring i løbet af to skoleår. Hver af de syv scener viser, hvordan bogens ledelsesmodel kan bruges i virkelige situationer. Casen er bogens rygrad, især i del 2, hvor der er en scene fra casen i hvert kapitel. Der er en tidslinje for casen i appendiks 2.

Camilla er en helt almindelig dansk leder, og hun findes ikke i virkeligheden. Hun er en fiktiv figur – skabt for at gøre denne bog mere levende. Der er både situationer, hvor hun er i tvivl, og andre, hvor hun er på mere sikker grund. Vi håber, at læseren kan genkende de dilemmaer og vanskelige situationer, Camilla står i – og at mange vil kunne identificere sig med hende. Dermed også sagt, at Camilla ikke er perfekt. Det er ikke meningen, at hun skal fremstå som en ideel leder, som læseren bare skal kopiere, eller som én, der træffer de rigtige valg. Meningen er, at læseren skal følge Camillas praksis, genkende hendes udfordringer og danne sine egne meninger om, hvad der er godt at gøre i de situationer, Camilla havner i.

Vi har valgt at gøre Camilla til en relativt uerfaren leder. Det gør vi, fordi mange ledere – også dem, der har længere erfaring end Camilla – oplever at starte lidt forfra, når de kaster sig ud i digitale forandringsprocesser. Muligvis er nogle af bogens læsere nået længere med at integrere pædagogik og digitalisering end Camilla. I det

tilfælde er der ikke noget i vejen for at springe scenerne over og gå direkte til udfordringer, som læseren i højere grad kan genkende fra sin egen hverdag.

Bogens case-fortælling er baseret på de nævnte empiriske undersøgelser med danske skoleledere. Historien om Camilla og Sodebyskolen er fiktion, men den bygger på, hvad de otte ledere i vores undersøgelse har oplevet og gjort. Casen er med andre ord sammensat af holdninger og erfaringer fra virkelige ledere. Meget af det, som Camilla og kollegerne siger og tænker, er direkte citater fra lederne i den empiriske undersøgelse.

Casen er ikke en udtømmende beskrivelse af den mangfoldige ledelsespraksis i danske skoler anno 2021. Den er tænkt som en fremstilling af vigtige og realistiske udfordringer baseret på kortlægning af forskning, survey og interviews. De læsere, der vil gå mere i dybden med spørgsmålet om, hvordan case og virkelighed hænger sammen, kan finde detaljer om undersøgelserne i appendiks.

De syv scener er trykprøvet af respondenter fra undersøgelsen og andre eksperter i skoleledelse. Den samlede case er på den måde skruet sammen i en samskabende proces med udvalgte praktikere fra skoler med meget forskellige forudsætninger for digital forandring i perioden november 2020-juni 2021.

Læsevejledning

Hver af de syv scener i casen følges af en række arbejdsspørgsmål, som understøtter læserens arbejde med at diskutere Camillas udfordringer. Disse spørgsmål er udviklet, så de samlet set dækker de væsentligste udfordringer og temaer i forskningslitteraturen og de empiriske undersøgelser bag bogen.

Efter arbejdsspørgsmålene til hver scene er der i hvert kapitel i del 2 en diskussion af de centrale begreber og udfordringer. I dis-

kussionerne går vi mere i dybden med bogens vidensgrundlag – og samler gode råd og anbefalinger fra både teori og praksis, som læseren kan bruge som inspiration til at svare på arbejdsspørgsmålene.

Kapitel 4-7 afsluttes med refleksionsspørgsmål til læserens praksis. Målet med disse spørgsmål og afrundingen efter kapitel 8 er at give læseren mulighed for at overveje egne erfaringer med digital forandring og bruge casen og ledelsesmodellen som inspiration for udvikling af egen praksis.

DEL 1. Vidensgrundlag Kapitel 1

Her kridtes banen op: Grundbegreber som digitalisering, digital forandring, digital modenhed, ledelse og ledelsesopgaven defineres. Disse begreber er vigtige som oplæg til bogens ledelsesmodel (kapitel 2), ledernes mangfoldige udfordringer i praksis (kapitel 3) og for diskussionerne i del 2.

Vi forklarer også om baggrunden for bogen og om betydningen af coronakrisen og andre omvæltninger i skolen. Kapitlet beskriver de undersøgelser, som bogen bygger på. Endelig møder vi casens hovedperson, Camilla, for første gang.

Kapitel 2

Her får vi et overblik over, hvad forskningen siger om ledelse af digital forandring. Derfor er kapitlet den mest teoretiske del af bogen. Teorien samles i bogens ledelsesmodel, som bliver det gennemgående redskab i de følgende kapitler. Vi vender tilbage til Camillas hverdag og hører om, hvordan der er forskellige forventninger til digital undervisning på Sodebyskolen. Målet er, at læseren forstår modellen og det forskningsmæssige grundlag, den bygger på.

Kapitel 3

Efter de generelle beskrivelser i kapitel 2 træder vi her ind i virkeligheden i danske skoler. Vi ser nærmere på danske lederes største udfordringer med digital forandring og på, hvad de gør for at løse dem. Målet er, at læseren kan sammenligne disse beskrivelser med egne erfaringer og dermed få et godt udgangspunkt for et „reality check“ af den teoretiske model.

DEL 2. Camillas vej gennem digital forandring Kapitel 4

Vi følger med i Camillas beslutning om at udvikle en vision for Sodebyskolen. Målet er at arbejde med forståelsen af lederens opgave med strategisk udvikling – og hvordan en vision kan udvikles som del af hverdagens opgaver. Vi ser desuden begreberne mening og begrundelse foldet ud i en realistisk situation og får på den måde lagt op til næste kapitel, som handler om mening.

Kapitel 5

Her ser vi på, hvad det betyder, at medarbejdere oplever deres arbejde som meningsfuldt – også når det gennemgår en digital forandringsproces. Kapitlet diskuterer modstand og uformel eller „gør-det-selv“-kompetenceudvikling i skolens fællesskaber. Målet er at finde måder at bruge skolens fællesskaber til at udvikle nye kompetencer.

Kapitel 6

Vi følger udfordringerne med at sætte ny strategisk retning og får anledning til at diskutere, hvordan ledelse kan understøtte videndeling. Vejledning bliver udpeget som en afgørende ressource, men det bliver også klart, at vejlederen kan blive en barriere for ledelsen

og skolens forandring. Målet er at reflektere over brugen af formel kompetenceudvikling og vejledning, ikke bare som del af en faglig dagsorden, men som en rolle i skolens organisation.

Kapitel 7

Vi er med Camilla til møde på rådhuset. Det giver anledning til en diskussion af, hvad det betyder, at ledelse altid finder sted inden for forvaltningens og den politiske virkeligheds rammer. Skolen er del af et større system, som Camilla og de andre ledere må forholde sig til – måske mere direkte, end de har gjort tidligere. Målet er at fokusere på de ting, som ledere faktisk har indflydelse på, herunder at kommunikere „opad“ i systemet.

Kapitel 8

Den sidste scene i casen handler om et lærerteam, som er frustreret over elevernes brug af sociale medier. Det bliver anledning til en diskussion af, hvordan udfordringer med sociale medier kan håndteres i modellen, ligesom vi slår diskussionen af digitalisering og ulighed an. Målet er at finde løsninger på brug af digitale og sociale medier i skolen og at tænke skolens rolle i et kulturelt kredsløb.

Kapitlet samler også op på casen som helhed og opfordrer læseren til at vurdere Camillas samlede udvikling og sammenligne med egen praksis. Målet er at få en realistisk forståelse af forandringens forløb og tempo og at lægge realistiske planer for egen organisation.

Vi runder samtidig bogen af med et blik tilbage på bevægelsen fra teoretisk model til empirisk undersøgelse og case.

Appendiks 1 og 2

I appendiks 1 giver vi et indblik i metoderne bag de undersøgelser, der ligger til grund for bogen. Det handler om gyldigheden af bogens

konklusioner og er tænkt som en reference for de læsere, som er særligt interesserede i bogens videnskabelige grundlag. I appendiks 2 findes en tidslinje over casens scener og en oversigt over de vigtigste personer, vi møder i casen.

Bogens grafik

Ledelsesmodellen er brugt som gennemgående grafisk greb, som hjælper læseren med at orientere sig i de begreber, bogen bruger. Bogens flapper er taget i brug, så læseren undervejs kan fastholde overblikket over ledelsesmodellen.

Digitale redskaber er blevet en fast og uundgåelig del af de danske folkeskoler. Skolen har igennem de sidste 20 år fået devices, digitale læremidler og digitale medier. Samtidig er skolens organisation under forandring, og digitaliseringen udfordrer skolen som et fysisk mødested for ledere og medarbejdere, som skal finde praktiske løsninger på, hvordan de udvikler skolen til en digital og virtuel organisation.

Denne forandring kalder på løsninger, der ligger i direkte forlængelse af det, der – teknologi eller ej – fortsat er skolens kerneopgave, og det er i høj grad en ledelsesopgave at sikre, at den digitale skole bliver til virkelighed i en form, der kan hænge sammen med skolens kultur, tradition og faglighed.

Ledelse af digital forandring undersøger, hvordan digitalisering ændrer skoleledernes måde at tænke skolen på og deres praksis over for skolens faglige fællesskaber. Samtidig tilbyder bogen konkrete løsninger og redskaber til, hvordan man som skoleleder navigerer i digitale forandringsprocesser, og hvordan den digitale skole kan se ud.

Varenummer 8128 ISBN 978-87-7234-143-9

9 788772 341439