Indledning

„Den største udfordring har været omstillingen fra at være en fysisk tilstedeværende leder til at være online leder. Ud over at der var en masse praktiske ting, som vi skulle forholde os til, var det pludselig en ny måde at lede på. Det krævede en omstilling i mit mindset.“ – Souschef

Digitale redskaber er blevet til en fast og uundgåelig – måske endda uundværlig – del af de danske folkeskoler. Skolen har igennem de sidste 20 år fået devices, digitale læremidler og digitale

medier. Samtidig er også skolens organisation under forandring. Den udvikler sig fra at være et fysisk sted, hvor professionelle møder hinanden og eleverne ansigt til ansigt, til et virtuelt rum, hvor professionelt samarbejde og elevernes læring og sociale relationer foregår på digitale platforme uafhængigt af det fysiske rum. Det udfordrer ledere og medarbejdere i skolen, som skal finde praktiske løsninger på, hvordan de udvikler skolen til en digital og virtuel organisation.

Skolen har historisk set altid været et fysisk sted. Den var, i den oprindelige betydning af ordet „skole“, et sted, der var fysisk adskilt fra det praktiske liv. Et sted, hvor man kunne lukke døren og fokusere på læring og refleksion. Siden da har skolen ændret sig hele tiden, men den har i hovedsagen altid været et fysisk rum, som har været opfattet som afgørende for at danne de relationer, der er afgørende for læring og udvikling.

Digitaliseringen udfordrer det fysiske mødested. Det er en del af forklaringen på, at den digitale og virtuelle skole er en stor omvæltning for mange ledere, lærere og pædagoger. Samtidig har det indtil nu ikke været nødvendigt at skabe en ny, virtuel skole, som alle deltager i. Skolen har levet godt i de analoge rum, som den har forfinet over mange år. Selvom digitalisering er blevet en fast del af diskussionen om de danske folkeskoler, har ingen for alvor udfordret ideen om, at skolen udfoldes i et primært fysisk rum.

Det har coronakrisen ændret på. Nu har det store flertal af ledere gjort sig erfaringer med at skabe den digitale skole i et virtuelt rum. Krisen har presset skolen til en meget hurtig forandring. Den er blevet tvunget til at blive et digitalt rum for alle – ikke kun for dem med en særlig interesse i teknologi og digitale læremidler.

Denne nye oplevede nødvendighed kalder på løsninger, der ligger i direkte forlængelse af det, der – teknologi eller ej – fortsat er skolens kerneopgave. Det er i høj grad lederne selv, der skal sørge for,