MEDLEMSBLAD FOR DANSKE BØRNE- OG UNGDOMSFILMKLUBBER
Landsforeningen for Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
Svanemøllevej 65, stuen, 2900 Hellerup
Tlf.: 33 21 41 76 www.dabuf.dk sekr@dabuf.dk
Pråsen udsendes til samtlige medlemsklubber, bestyrelser og samarbejdspartnere Billeder, der sendes til Pråsen, skal have en opløsning på 300 dpi og en størrelse på minimum 12 cm
Ansvarshavende redaktør: Katrine Seier
Redaktører: Anette Vibeke Jensen, Kim Bruun & Julie Tjalve
Redaktion: Judith Breuning, Marc Honoré & Cecilie Skou
Skribenter: Emilie Menne Baunsgaard, Lise-Lotte Bjørkholt, Mariella Harpelunde Jensen, Helena Jepsen, Thomas Borch Nielsen, Ingeborg Okkels, Salaam Film og Dialog og DaBUF & Katrine Seier.
Layout: Julie Tjalve
Distribution: DaBUF
Forside billedet er årets pråsbillede af filminstruktør og animator Lowe Haak
LEDER
Det herrens år 2024 var på mange et annus horribilis (et frygteligt år): Krige rundt om i verden, tiltagende miljø- og klimakatastrofer og danske børnefilm ramte et nyt lavpunkt.
På den anden side er der også meget, som er gået godt: ‘Kultur til alle’ er kommet ud til et stort antal trængende familier i store dele af landet. Medlemmer af DaBUFs bestyrelse repræsenterede os i Zimbabwe til et internationalt ungdomsmøde. De nye friske kræfter i bestyrelsen betyder i det hele taget både energi og fokus på flere områder.
BørnenefraSølvgade/NordiskFilmDistributionA/S
Børnene fra Sølvgade gav håb om, at ikke alt i dansk film er af lave. Det taler for, at 2024 var et jubelår.
Også på diverse filmfestivaler er det gået godt: DaBUF har været repræsenteret med jurymedlemmer både ved Giffoni og ved Buster. Foruden deltagelse i Berlin og Lübeck. Og ikke mindst vandt deltagere fra DaBUFs Filmcamp 2023 en Special Mention ved The Next Film Festival i Odense i efteråret.
Desværre har vi også været nødt til at tage en række afskeder i år: Jørgen Wagner gik bort i september. Ole Carlsen har (velfortjent) indstillet karrieren i Århus
Skolebio. Jan Frydensbjerg og Nynne
Bern Jensen er stoppet i DaBUFs bestyrelse - men det er heldigvis mere et ‘på gensyn’ end det er et ‘farvel’. Og så er der Pråsen... Det trykte blad, som vi har kendt det, må vi tage endegyldigt
afsked med. Bestyrelsen har besluttet at spare udgifterne til trykning og udsendelse. Til gengæld har vi forsøgt at lave en udgave, som er printvenlig, hvis man savner den taktile fornemmelse af at have bladet i hånden.
Og således vil vi gerne sige jer tak for i år. Trods sten i skoen og modgang, er vi fortrøstningsfulde for fremtiden.
Børnefilmklubberne er kommet for at blive. Det samme er det frivillige arbejde og forestillingen om, at film skal ses i fællesskab.
Med ønsket om et godt og lykkebringende 2025.
Julie Tangaa Tjalve og Kim Bruun
HISTORISK TØRKE I DANSK BØRNEFILM - MEN
HVAD NU?
Da SVEND prisen i slutningen af august 2024 sløjfede årets pris for bedste børnefilm og i stedet uddelte Juryens børne specialpris til BUSTER Filmfestival, som en anerkendelse af festivalens arbejde for børnefilmen var det en filmpolitisk markering af, at der desværre ikke var nogen danske børnefilm at belønne. Juryen bag prisen havde bemærket, at der siden februar 2023, da den danske animationsfilm “Roselil og Stentrolden” havde premiere i de danske biografer i vinterferien, ikke har været premiere på nogen danske børnefilm. 19 lange måneder. En historisk tørke.
Men nu kommer der heldigvis en; filminstruktør Mehdi Avaz har premiere på sit første favntag med børnepublikummet med den fornøjelige spillefilm “Børnene fra Sølvgade", som havde premiere i efterårsferien 2024. Filmen er live-action, dvs med fysiske levende skuespillere i noget der ligner virkelighedens Sølvgade i København og er produceret på den såkaldte
Markedsordning med støtte på cirka 10 millioner kroner fra Det Danske Filminstitut.
Det Danske Filminstitut er den statslige institution under Kulturministeriet, som administrerer statsstøtten til danske film, for der er desværre ikke mange danske film, der kan klare sig økonomisk uden statsstøtte. Især ikke filmene til børn og unge. Derfor er der også en ramme i filmloven; 25 procent af produktionsstøtten skal gå til film til børn og unge.
“Børnene fra Sølvgade” har konkurreret om støtte blandt titler som “Vogter” med den danske mega filmstjerne Sidse Babett Knudsen, og den politiske thriller 'Mørkeland' med navne som Anders W. Berthelsen, Nicolas Bro, Charlotte Munck og Lene Maria Christensen. Hård konkurrence og et imponerende talentfuldt selskab. Markedsordningen retter sig mod film med særligt vægt på populærkulturelle kvaliteter. Støtten skal sikre en kontinuerlig produktion og
BørnenefraSølvgade/NordiskFilmDistributionA/S
udbredelse af forskellige film, således at det samlede udbud af danske film - i henseende til kunstnerisk kvalitet, mangfoldighed, volumen og på denne ordning især publikumsappel - fastholdes og udvikles.
I “Børnene fra Sølvgade” ser vi nye dygtige skuespillere og talenter, som vi kan byde velkommen i den danske filmbranche. Det er forfriskende og inspirerende - og jeg vil særligt fremhæve Ida Skelbæk-Knudsen i rollen som Katinka. Der skal faktisk virkelig noget særligt til i skuespillet, før talentet lyser hele det store lærred op med sin præstation, og det gør Katinka. Andre børnetitler i pipelinen på Markedsordningen er en ny Mugge film fra Anders Morgenthaler og en Ternet Ninja 3 fra Anders Matthesen. Begge film er animationsfilm og er også støttet med cirka 10 millioner kroner.
Filminstruktør Mehdi Avaz har med “Børnene fra Sølvgade” lavet en dejlig film, der kan samle både børn og voksne i biografen. Den har publikumsappel. Det ønsker jeg mig, som afgående programchef for den danske børnefilmfestival BUSTER meget mere af. Det er dejligt, når alle i familien har lyst til at se med. Sammen. Præcis som når de bemærkelsesværdigt samler sig omkring de danske tv-kanalers julekalendere aften efter aften i julemåneden. Op mod en million seere. Forestil jer en dansk live action børnefilm i biografen, der sælger en million billetter!
Men jeg ønsker mig også udvikling ift den del af filmstøtten, der kommer fra børnefilmkonsulent ordningen, for børnefilm er ikke for sjov! Altså, de må jo meget gerne være sjove – men gode børnefilm kan gøre et kæmpestort og
varigt indtryk på både børn og voksne. Derfor tager vi på BUSTER børnefilmen dybt seriøst, og hvert år nominerer vi de bedste nye børnefilm til BUSTER Prisen for at give dem den hæder og opmærksomhed, de fortjener.
Tak til Mehdi for at kaste kærlighed på børnefilmen, jeg er sikker på, at det kan inspirere andre instruktører. Og det har vi brug for! For selvom jeg holder meget af den tegnede ternede Ninja og den animerede Mugges fantasieksplosioner, så trænger vi til nye danske børnefilm og vigtigst live action filmskuespilleroplevelser til børnene og deres familier i biografen.
De sætter sig nemlig et ganske særligt sted i filmhjertet.
Mariella Harpelunde Jensen Bestyrelsesmedlem
DABUFS HELT EGEN
REKLAMEFILM
Bliv en del af fællesskabet i en filmklub
DaBUFs bestyrelsesmedlem Cecilie Elmholt Skou har lavet en skøn reklamefilm for DaBUFs filmklubber.
Videoen må bruges af alle, og kan bl.a. bruges som reklame på alle filmklubbers Facebook-sider under sloganet: Vær med - det giver mening og varmer hjertet!
I DaBUF vil vi gerne hædre alle de frivillige, der år efter år lægger masser af timer og kræfter i deres lokale filmklub. Det er takket være dem, at tusindvis af børn og unge kan få fantastiske film- og fællesskabsskabende oplevelser. Som en ydmyg tak til alle jer frivillige, har Charlotte Jørgensen fra Kolding børne- og ungdomsfilmklub
tegnet en enormt flot tegning, hvor I er repræsenteret i jeres sande form: Som superhelte!
Tegningen er lavet til et postkort, der blev uddelt til årets landsseminar. Ønsker man at få et postkort, hvis man ikke deltog i Landsseminaret, kan man kontakte sekretariatet på sekr@dabuf.dk
OG PRISEN GÅR TIL...
Pråsprisen 2024 blev givet til instruktør Thomas Borch Nielsen for bl.a. stædigt at holde fast i film, vi i DaBUF holder af - og elsker at vise til vores medlemmer.
årets pråspr årets klub årets børneog ungdomsfilm
Thomas Borch Nielsen debuterede som instruktør på science fiction-filmen ‘Skyggen’, hvilket blev starten på Thomas Borch Nielsens speciel effectsfirma, der hurtigt blev et af Danmarks mest benyttede af slagsen.
Thomas Borch Nielsen er dog, i børnefilmsregi, mest kendt for sin fantastiske film
‘Disco Ormene’ fra 2008 om ormen Bjarne, der forfølger sin drøm om at blive berømt disco-danser.
Pråsprisen gives til en person eller en institution, som har udført fortjenstfuld arbejde med produktion og/eller formidling af billedbårne fortællinger for børn og unge. Årets modtager udpeges af DaBUFs bestyrelse og sekretariat.
Ballerup Børne & Ungdoms Filmklub modtog prisen som Årets Klub bl.a. for deres mangeårige ildsjæle i bestyrelsen. De er en klub, der tilgodeser mange aldersgrupper og dermed leverer de gang på gang medlemsrekorder. Ballerup Børne & Ungdoms Filmklub kunne i år afholde 10 års jubilæum, og har dermed også bevist at de er en stor og stærk klub, der kan stå på egne ben. Gennem deres gode interne samarbejde formår Ballerup Børne & Ungdoms Filmklub også at skabe ekstra arrangementer til deres medlemmer. Ballerup Børne & Ungdoms Filmklub er også altid deltagende i DaBUF arrangementer, og også for dette skal der lyde en tak.
Prisen for årets klub gives til en DaBUF-klub, der med sine aktiviteter gør noget ud over det sædvanlige. Årets klub udpeges af DaBUFs bestyrelse og sekretariatet.
Den norske film ‘Dancing Queen’ vinder prisen for årets bedste børne- og ungdomsfilm, da det er en frisk, sprudlende og orginal film. Derudover behandler filmen nænsomt og med hjertevarme temaer som venskabets værdi, at være tro mod sig selv og kropsmobning. Dancing Queen er en coming-of-age film, der fejrer ungdommeligt mod, og derfor har filmen i dén grad fortjent at vinde årets film. ‘Daning Queen’ var nomineret sammen med ‘Barbie’, ‘Close’, ‘SpiderMan: Across the Spiderverse’ og ‘Helt Super’.
Prisen for årets bedste børne- og ungdomsfilm findes ved onlineafstemning, hvor alle frivillige i landets lokalklubber er inviteret til at stemme på deres favorit blandt de nominerede.
ÅRETS PRÅSTALE
På mission om at fortælle
historier i børnehøjde
Pråsprisen gives til en person eller en institution, som har udført fortjenstfuldt arbejde med produktion og/eller formidling af billedbårne fortællinger for børn og unge.
Man kan ikke andet end beundre årets Prås.
Ikke kun for produktionen, han står bag.
Men også for så stædigt at holde fast i film, vi i DaBUF holder afog elsker at vise til vores medlemmer.
Pråsen kom ind i branchen allerede med tegnefilmen
“Valhalla” (1986) som produktionsleder. Indsigten i produktionsforhold på animerede film brugte han til at lave sine egne animerede produktioner: reklamer såvel som musikvideoer.
I 1998 debuterede Pråsen som instruktør på science fiction-filmen “Skyggen” - en film, som plakaten ublu sammenlignede med “Blade Runner”. En sammenligning som ikke levede op til løftet. Og filmen er i dag mest husket som et kuriøst forsøg på en genrefilm. Men effekterne i filmen var alligevel så overbevisende, at Pråsen snart havde et af Danmarks mest benyttede visual effects-firmaer. Mere end 30 film har han lavet visual effects til.
hovedet ses tydeligt af, at han som antydet er fortsat med at lave film for børn. Og det i en branche, som en del desværre vender ryggen, når de får muligheden. Og i en branche, hvor den originale idé kan have temmelig trange kår. I forbindelse med en af sine produktioner udtalte pråsvinderen, at han havde solgt ‘60.000 billetter i efterårsferien, mens familiefranchisen
“Far til fire” solgte 400.000’.
Alligevel fortsætter han altså med at lave overvejende originale historier. Særligt én af hans originale historier er så original, at den har gået sin sejrsgang verden om. Selv Barry Gibb fra Bee Gees har forholdt sig til den!
Den er også så original, at hans navn for tid og evighed vil være forbundet med filmen, hvorfor jeg venter lidt med at afsløre det.
Jeg kan dog fortælle, at Pråsen er pitchens ukronede konge - en disciplin vi også har nydt godt af på et tidligere landsseminar. Han er virkelig underholdende, når han pitcher en af sine historier!
Hans seneste produktion er en film om det evigt aktuelle tema om børn, død og sorg. Den fine og bevægende lille sort/hvide animation “Ellens ark” står han som producer på.
At dén succes ikke er steget ham til
Vi skal heller ikke glemme den lette og
muntre “Will-Bot - ven eller fjende”, som vi stadig kan finde på at vise for at bringe vores medlemmer i stemning til filmen, vi sammen skal se.
Men jeg kommer ikke udenom at nævne Pråsens største succes: Disco Ormene. En film som jeg vil opfordre alle til at se eller gense. Det er en meget underholdende film om orme og disco-drømme. Bjarne forfølger sine drømme uden smålig hensyntagen til hvad der er muligt og normalt.
Man kan sige det samme om Thomas Borch Nielsen: Han holder fast i sine kreative ambitioner og han forbliver tro mod sin mission om at fortælle historier i børnehøjde. Han er et forbillede til efterlevelse. Man skal forblive tro mod sine visioner og fortsætte med at forfølge sine passioner.
Så fra en flok passionerede børnefilmformidlere til en ambitiøs og kreativt krøllet hjerne: Tillykke med årets Pråspris.
Årets pråspris-illustration er lavet af animationsinstruktør, storyboard-artist og animator Lowe Haak.
Katrine Seier Forperson
DEN HELT RIGTIGE VINDER
Selvom Thomas Borch Nielsen dårligt kunne tro, at han skulle indlemmes i Pråsvindernes Hall of Fame, var den nu god nok. Læs hans takketale her.
Tusind tak, Katrine, for de pæne ord. Jeg må indrømme, at da du ringede, så troede jeg, at I havde ringet til den forkerte. Og lige siden har jeg tænkt, hvornår finder de ud af det?
Point of no return
Selv da Katrine gik op på scenen og skulle til at begynde på sin tale, tænkte jeg, nu kigger hun ned i papiret og opdager, at det er den forkerte fyr, som sidder nede ved bordet.
Men nu står jeg her altså. Og jeg tænker, at det er det, som vi i film kalder “point of no retur”!
Og grunden til jeg har været i tvivl, er selvfølgelig, at det er en imponerende liste af modtagere af Pråsprisen. Så jeg er utrolig stolt over, at I føler jeg også skal stå på den liste af Pråsprismodtagere.
Bedste plastikoperation...?
Apropos pris. Vores animerede TV-serie “Æblerup” fra FredagsTamTam var nomineret til TVprisen i år. TVprisen har i alt 17 kategorier:
Bedste sportsdækning, Bedste fakta, Bedste reality, Bedste crime, Bedste livsstil,
Bedste plastikoperation… osv osv… OG så lige Bedste børne- og ungeprogram I børnekategorien var der både animation og live-action, komedie, drama og dokumentar. Og aldersmæssigt, så var der “ Børste” for de 2-3 årige. “Karlas fantalastisk verden” for de 4-6 årige. Så var der os med “Æblerup” som er for de 6-9 år. Og så var der en live-action serie og en dokumentar for de 15-16 årige. Altså et spænd fra 2 til 16 år og i alle genrer. Så hvor man havde 16 forskellige kategorier til de såkaldte “voksenprogrammer”, så havde man smækket alt, hvad der lugter lidt af børn i én og samme kategori.
Og så var det endda den første pris, der blev uddelt, for så kunne man få alt det børnepjat overstået og komme videre med de rigtige priser - og nej: Vi vandt ikke.
I holder fanen højt
Og så er det bare jeg vil sige, hvor er det dog fedt at komme her til Svendborg - som jeg efterhånden har gjort en del gange - og være en del af DaBUF, hvor I tager film til børn alvorligt og brænder for det. Så jeg vil gerne takke Jer for det store arbejde, som I laver. For der er ikke ret mange, som holder børnefilmsfanen så højt og løber med den, som I gør. Tak for det!
Og fordi I er så seriøse og har så meget passion for det, så gør det mig bare endnu
mere stolt over, at I har besluttet, at jeg skal have Pråsprisen i år. Det er virkelig stort for mig.
Børn laver TV
Det med at lave film og TV for børn er faktisk noget, som stort set har fulgt mig hele min karriere. Det allerførste job jeg fik i branchen var som 19 årige i B&U afdelingen på DR, hvor vi lavede det som hed “Børn laver TV”. Der rejste jeg rundt i et år i hele landet og hjalp børn med at optage deres egne film på 8 mm, som jeg så klippede sammen for dem og fik scannet, så deres film kunne komme på TV.
Som fugl Fønix
Senere hen så fik jeg et job på Svan film, som lavede Valhalla tegnefilmen, hvor jeg var med på den amerikanske version og Quark TV-serien. Der var vi 100 unge mennesker, som lærte at lave tegnefilmsådan på Disney måden med squash and stretch, anticipation og alt det der.
Svan Film gik konkurs med et ordentlig brag, men ud af asken opstod en masse små animationsfirmaer, bl.a. A-film og vores firma, som i dag hedder Nice Ninja, og som jeg har sammen med Kirsten Skytte.
Tak til livsledsager og samarbejdspartner
Kirsten og jeg har arbejdet tæt sammen på alle mine - eller retter vores - film og TV projekter. Kirsten lavede VFX på “Ørkenens Juvel”, klippede “Disco Ormene” og “Marco Macaco” og vi har sågar instrueret “Kaptajn Bimse” sammen. Og nu hvor vi har fået rigtig godt hul på TVserier til børn og unge, har hun været kreativ producer på “Æblerup”, “Birds” og senest “Alt er Tilladt”.
Så denne her pris er mindst lige så meget Kirstens pris, som den er min. Så kære Kirsten, tusind tak for vores
dejlige samarbejde, og tusind tak for det vi har sammen!
Naturligvis for børn og unge! For mit eget vedkommende, så har jeg selvfølgelig skrevet og instrueret rigtig meget, men de senere år er jeg faktisk begyndt at producere mere og mere. Selvfølgelig med fokus på børne- og ungdom - og især på komedie. Vi kan nemlig godt lide at grine. Ligesom det kreative samarbejde som Kirsten og jeg har haft igennem årene, så har vi formået at tiltrække en række unge og superdygtige instruktører, manuskriptforfattere og animatorer, som er lige så skøre som os, og som synes, at det er sjovt at være en del af Nice Ninja.
Og vi har skabt en meget åben og kreativ kultur, hvor alle hjælper hinanden med deres projekter. Vi har bl.a. ugentlige writers room, hvor alle sidder og pingponger på hinandens ideer, episoder eller film. Som sådan et slags børnefilm og TV kollektiv.
På snarligt gensyn
Det er supersjovt, enormt effektivt og løfter alle projekter op til et niveau, som man ikke kan nå, hvis man sidder og fedter med det alene.
Så man kan sige, at jeg er lidt tilbage til, hvor jeg startede min karriere. Men i stedet for at jeg er med til “Børn laver TV”, så er det som producer for “Unge talenter laver TV til Børn”.
Og bare rolig, vi har også fuld gang i “Unge talenter laver sjove spillefilm til Børn”. Så lige om lidt, så har jeg heldigvis endnu en undskyldning for at komme til Svendborg igen, med en frisk spillefilm under armen, som kan komme ud og leve i filmklubberne.
Det vil jeg glæde mig til. Og indtil da. Endnu en gang tusind, tusind tak for prisen og tusind, tusind tak for jeres passion for børnefilm.
Thomas Borch Nielsen
LANDSSEMINAR 2024
En film-rig tur i Svendborg
Reportage fra DaBUFs Landsseminar 2024. Skrevet af Emilie Menne Baunsgaard, ungdomsmedlem i
Slangerup Børne- og UngdomsfilmklubHolger
I år havde DaBUF valgt at give en ung fra hver klub mulighed for at tage gratis med til årets Landsseminar.
På Landsseminaret ser man film, er til generalforsamling, snakker med andre klubber og får information om alt muligt inden for film til børn og unge.
I år havde DaBUF valgt “ud over grænserne” som temaet til årets landsseminar. Derfor fokuserede landsseminaret på det nordiske samarbejde om film fra norden, de nordiske sprog samt samarbejdet med de andre nordiske lande.
Fredag eftermiddag og aften
Vi kom ved 14-tiden, gik rundt i Svendborg og tjekkede ind på hotellet. Da klokken ramte 18, gik vi ned i fællesrummet, hvor der var et let måltid.
Så samledes de unge og sagde hurtigt hej til hinanden.
Bagefter sagde DaBUFs forkvinde Katrine
Seier velkommen, og så var der en workshop om Foley lyd.
Foley lyd
Foley lyd er lyde, man laver til en film for f.eks. at sætte en stemning eller for at forstærke en lyd, som man enten ikke kan høre så godt, eller som man vil, at publikum lægger særligt mærke til.
Man bruger alle mulige forskellige ting til at lave Foley lyde med. På den workshop vi var på brugte vi bl.a. sugerør, balloner og en plasticpose til at lave lyde med.
Workshoppen om Foley-lyd var sygt god,
fordi man lærte at arbejde sammen med andre, og lærte hvad folk tænkte. Jeg tror endda også, der kom et lille barn frem i nogle af de voksne.
De unge lavede workshoppen sammen, så de kunne lære hinanden bedre at kende.
Til sidst skulle man vise sin video til de andre deltagere, og der kom masser af grin ud af visningerne
Lørdag
Lørdag kom vi ned til lækker morgenmad. Bagefter var der generalforsamling, hvor der skulle vælges, hvem der skulle sidde i bestyrelsen. Der var kamp til stregen! Lise-Lotte, DaBUFs kasserer, fortalte om regnskabet og senere gennemgik hun budgettet.
Der var meget snak om Pråsens årsnummer og om det skulle være digitalt eller ej. Det endte med en afstemning, hvor det blev besluttet, at det skal være digitalt, så man kan spare ca. 70.000 kr.
Bagefter var der frokost, og så skulle vi se filmen, der hed “Lars er LOL".
Lars er LOL
“Lars er LOL” var virkelig god. Det var en film, der handlede om mobning, venskab og kærlighed. Jeg vil klart anbefale den. Efter filmen var der besøg af den norske instruktør Eirik Sæter Stordahl, som fortalte om hvordan bogen blev til en film. Han fortalte, at bogens forfatter havde sagt, at det kun var Eirik, der måtte lave en film ud af bogen og ingen andre.
Eirik fortalte også, at det var hans folkeskole og barndomsvej, de havde filmet filmen på. Han fortalte også, hvordan det var at arbejde med børn, og hvordan en bog bliver til en film og hvor lang tid det tager.
Lørdag Aften
Da den norske Eirik Sæter Stordahls oplæg var færdigt, var der to andre oplæg om det nordiske sprog og samarbejde med Norge og Sverige om DaBUFs internationale aktivitet kaldet “Nordisk Filmcamp”.
Lørdag aften var der festmiddag med den lækreste mad. Under aftensmaden blev Årets Klub, Årets Film og Årets Pråspris udnævnt, og der blev uddelt 10 og 20 års nåle.
Årets klub blev Ballerup, og Årets pråspris gik til Thomas Borch Nielsen. Efter festmiddagen blev der vist filmen “Disco Ormene", som Thomas Borch Nielsen har lavet. Jeg så den ikke, men min mor så den og fortalte, at Thomas havde fået ideen til “Disco Ormene", da en regnorm, han samlede op en dag, bevægede sig i takt med musikken han hørte.
slags film til børn og unge der ses mest og mindst i biograferne.
Så spiste vi lækker frokost og tog hjem fra en film-rig weekend i Svendborg.
Landsseminaret var superfedt og jeg lærte en masse nyt om film. Man er meget på, så jeg var meget træt, da jeg kom hjem. Det var fedt at se så mange have en passion for at børn og unge skal komme i biograferne.
Emilie Menne Baunsgaard
Slangerup Børne- og UngdomsfilmklubHolger
Søndag
Vi spiste morgenmad og gik ind og så film. Jeg så ”Arne Alligator og Junglevennerne”.
Den er god til de helt små børn, da den viser, hvad et godt venskab er, og at man skal være søde mod hinanden.
Da filmen var færdig, og de degr havde set den anden film, kom Kirstine Vinderskov, der er filmkonsulent hos Det Danske Filminstitut. Hun snakkede om sit arbejde med at læse filmmanuskripter til børn og unge. Hun fortalte om, at der bliver lavet for få film til børn og unge. Hun fortalte også om, hvilke film der ville komme, og hvilken
Foto:KirstenØstergaardNielsen
Foto:PeterSkou
Foto:PeterSkou
LANDSSEMINAR I BILLEDER
Sæt kryds i kalenderen den 4.6. april 2025, hvor vi mødes til næste landsseminar
Fotos af: Kirsten
Østergaard
Nielsen & Peter Skou
EN FORMAND PÅ RETTE
TID OG STED
Kend dig selv. En legende i filmklubverdenen
takker af efter mere end 50 års tro tjeneste
Over indgangen til oraklet i Delfi står de manende ord: Kend dig selv.
Det er vise ord, som mange ville have gavn af at lægge sig på sinde. Og det er en sentens, man kunne sætte som overskrift på Ole Carlsens lange virke i børnefilmklubberne rækker.
I 1970 satte Ole Carlsen sig for at oprette en filmklub for børn i Århus. Navnet blev naturligt nok Århus Skolebio: Ole Carlsen var lærer, så han havde et sigte med at invitere børnene ind i biografen. De skulle ikke kun underholdes, de skulle også lære om verdenen. Imponerende 11.000 medlemmer fandt vej til de første visninger.
DaBUFs yngste formand - indtil da Fem år senere følte Ole sig kaldet til at gøre noget ved det, vi i dag kender som DaBUF.
Ole blev formand for foreningen i 1975 - som den indtil da yngste af slagsen i en alder af knap 30 år. Den et par og tyve år gamle forening, Ole overtog, var præget af at være drevet udelukkende af glade amatører - og én deltidsansat.
De eneste midler man havde, var dem, filmklubberne betalte i kontingent. Det ændrede sig med Carlsens formandskab. Der blev indført filmvisninger, og man begyndte at debattere filmene, man så.
Dabussen
Men her stoppede det ikke for Ole. På hans foranledning begyndte foreningen at invitere til filmgennemsyn. Man begyndte at udgive katalogblade - det vi i dag kalder Filmkataloget. Og måske mest spektakulært skaffede Ole en bus, man sendte rundt i landet for at vise film for børn!
Postfly, Pråsen og Prisen
Oles arbejdsgiver var ganske forstående i forhold til at give ham tid til at arbejde med de frivillige forpligtelser helt ovre i København. Men Oles eneste mulighed
Foreningens eneste opgave var at booke film for klubberne (hvilket den deltidsansatte tog sig af). Nogle af dem, som tegnede filmklubberne, mødtes et par gange om året - overvejende for at klæde sig pænt på og være på hotel.
for at komme hjem til Århus efter en dag som frivillig ulønnet formand på kontoret var en bumlende postflyver. Så Ole har taget sin andel af svingommer med postsække i luftrummet over Danmark.
Under Ole Carlsen etableredes et tidsskrift for børnefilmklubberne, DB Orientering - med ham som redaktør. Senere udviklede tidsskriftet sig til den første version af Pråsen (og siden til filmmagasinet Ekko). Det var også under Carlsen, at Pråsprisen blev indstiftetprisen som er blevet uddelt hvert år siden 1983.
Praktikeren
Ole Carlsen har altid betragtet sig selv som en praktiker og han så sig som ‘Klubbernes mand’ i sin tid i DaBUFs bestyrelse. Han havde en god kontakt til klubberne og gjorde i øvrigt sin indflydelse gældende i Statens Filmcentrals repræsentantskab.
Men Ole Carlsen vidste godt selv, at han ikke var nær så god til det politiske og til lobbyarbejdet. Så da der viste sig mulighed for at samarbejde med DFI og DUF (og dermed udsigt til en højere grad af finansiering af foreningen), besluttede Ole at trække stikket som formand.
Kasserer i DaBUF
I 1985 overdrog Ole stafetten som formand for børnefilmklubberne til Søren K. Lauridsen - en forfatter og lektor, Ole selv havde ‘fundet’ og opfordret til at gå ind i foreningen. Fordi Ole ganske rigtigt havde spottet, at Lauridsen ville være god at sende på de bonede gulve - og dermed give DaBUF en højere grad af økonomisk uafhængighed. En økonomi Carlsen selv fik lov at varetage som foreningens kasserer de følgende fem år.
En hær på én
Selvom Gamle Ole allerede på dét tidspunkt havde fortjent sine sporer eftertrykkeligt, fortsatte han ufortrødent sit formandsvirke i Aarhus Skolebio. Her har han været en veritabel enmandshær, når det kommer til at arrangere, administrere og holde kontakt til medlemmerne - og ikke mindst deres forældre. Naturligvis flankeret af gode kræfter, som tog sig af arbejdet med at udvælge og indlede filmene, som skulle sikre Skolebio sit tårnhøje medlemstal.
Arvtageren
En kapacitet i DaBUF, som har været og fortsat er med til at tegne foreningen i årtier, Hans Peter Mehlsen, blev også håndplukket af Ole Carlsen: Ole spottede den unge entusiastiske lærer, som slæbte
sine elever med i skolebio, indfangede ham og gav os alle en vedvarende inspirationskilde.
I øvrigt var de to fyrtårne, som etablerede Børnebiffen i Aarhus i slutningen af 2000’erne. Også Børnebiffen er en fortsat dundrende succes med mere end 5.000 små børn i biografen.
Inkluderende formand
Måske er det ikke uden grund, at Ole har formået at holde på sine bestyrelsesmedlemmer - og deres familier. Faktisk betragter Ole bestyrelsen i Aarhus Skolebio som sin familie.
Aftenen før Oscar Showet inviterer Carlsen sine protegéer på vaskeægte
Oscarfest med alt hvad der hører sig til af drinks på høje stilke, festligt skrud og præmiere til de bedste profeter. Og så inviterer han også til en årlig tur til Moesgaard for at opleve åbent teater.
Den eneste ene
Men nu er det altså slut. Ole Carlsen går af som formand for Århus Skolebio. En æra er slut. Og det er tvivlsomt, om DaBUF nogensinde igen vil se en person stå i spidsen for en filmklub i så lang en årrække. Endsige sætte sig så vedvarende aftryk på vores forening.
Hvis man skulle forsøge at sætte en overskrift over et så imponerende virke, kunne det være noget med at kende sig selv og sin besøgelsestid: Ole har fra begyndelsen været meget klar omkring, hvad han kan og hvad han er god til. Og han har været eminent til at finde og dyrke de talenter, som kunne blomstre under hans kyndige vejledning
Heldigvis er arvefølgen i Århus Skolebio sikret. Bemeldte Hans Peter Mehlsen tager over som formand. Det bliver spændende at se, om han kan fylde de fodaftryk ud, som allerede er sat.
Kim Bruun Pråsens redaktion
PARTICIPATE! YOUTH
SEMINAR 2023
To bestyrelsesmedlemmer har været på det afrikanske kontinent for at diskutere de problemer, forskellige ungdomsorganisationer møder i deres daglige arbejde. Alle gik forandrede fra den oplevelse. Her får I en billedreportage fra Helena og Julies rejse til Zimbabwe.
Meningen med seminaret var, at vi alle skulle udarbejde et ’Change initiative’, som skal hjælpe med et problem, vi oplever i vores organisation.
I november 2023 drog Julie og jeg, Helena, til Harare i Zimbabwe. Vi deltog på vegne af DaBUF’s bestyrelse sammen med seks andre unge fra tre af DUFs ungdomsorganisationer. DUF er en paraplyorganisation, der støtter organisationer som DaBUF, spejdere, ungdomspolitiske organisationer og mange flere. De arbejder for at samle ungdommen om bl.a. demokrati, ungeinddragelse og foreningslivet, samt at være en stemme for danske unge.
Helt basalt og dog så fremmed I Zimbabwe mødtes vi med andre unge fra forskellige ungdomsorganisationer under Youth Alive! Kenya og YETT, Zimbabwe.
Vi mødtes først til et seminar herhjemme i Danmark, hvor Julie og jeg udarbejdede en relevant problemstilling for unge i DaBUF. I Zimbabwe deltog vi i forskellige workshops, viste de andre unge, hvad DaBUF var for en størrelse, og lærte hvilke problemer ungdomsorganisationer i Kenya og Zimbabwe står med. Gennem dialog- og demokratiworkshops fik vi en forståelse for, hvordan mennesker med et andet verdenssyn ser på noget, der for os er en basal del af hverdagen, men for andre er noget fremmed.
Vi fik os også nogle kulturchok i form af at spise med fingrene, retter bestående af trærødder, kogte nødder, larver og alt for meget sazda (en meget tyk grød), alle de enormt venlige og velkomne mennesker og deres flotte traditionelle tøj og danse.
Sykurser og udsmykning
På rejsen var vi ude at besøge nogle forskellige medlemsorganisationer, der bl.a. beskæftigede sig med at give unge i lokalområderne ressourcer til at komme i arbejde og beskytte unge mod aids. Dette foregik gennem sykurser til unge kvinder, computerrum, musik- og filmstudier samt en vogn med kondomer og menstruationsprodukter.
Disse sykurser indebar et tremåneders kursus i syning på en symaskine, tre måneder hvor de arbejdede med at sy, hvortil de til sidst kunne købe deres symaskine og arbejde videre selv. I projektet syede de bl.a. nederdele og genbrugelige menstruationsbind
Andre steder var fokus at give unge kunstnere muligheden for at udsmykke byerne. Her blev vi også sat i arbejde: Vi malede en venskabsvæg for Kenya, Zimbabwe og Danmark. Dette foregik med et stort publikum af børn fra lokalområdet, der meget gerne ville lege, tale og synge med os danskere.
Lucia, lakridser, Re-sepp-ten og Nik & Jay
En af aftenerne blev der afholdt ’Culture night’, hvor hvert land fik muligheden for at vise et stykke af deres kultur frem. Vi fra Danmark startede med et luciaoptog, delte lakridser ud og fik alle med til at fyre den af til Re-sepp-ten, Nik og Jay og VLTJ.
Zimbabwe havde en lokal gruppe af sangere og dansere, der med trommer, pinde, en form for klokker på fødderne og deres stemmer gav os en kæmpe musikalsk oplevelse med vilde, men også humoristiske danse. Her var vi med til at spille på forskelligt slagtøj, hvilket bestemt satte vores rytmiske evner på prøve.
Kenyanerne viste deres smukke traditionelle klæder frem fra nogle af de forskellige kenyanske stammer, der var repræsenteret ved seminaret.
Change initiative i Danmark
Alt i alt har det været en fantastisk tur, hvor vi ikke kun har lært en del om dialog, demokrati og diverse virkemidler til at få løst problemer i vores organisation, men også lært os om de forskelle, der er i verden, og givet os et bredere syn på andre kulturer. Ligeledes er Julie og jeg kommet tættere på hinanden, og kan nu arbejde videre på vores ’Change initiative’ herhjemme i Danmark.
Helena Jepsen
Bestyrelsesmedlem, forperson for kommunikationsudvalget
KULTUR TIL ALLE
Nyt projekt i 2024/25
I januar og februar går startskuddet til en række film og dialog arrangementer for socialt udsatte familier landet over, via projektet ’Kultur til alle’, som er et 2årigt initiativ fra Salaam Filmfestival og DaBUF – Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber!
I 2024-2025 har vi sat gang i et samarbejde med Salaam Film og Dialog. Et samarbejde om kultur til alle. Projektet er en vigtig del af DaBUFs fokusområde; åbn fællesskabet.
Lokalt – lokalt – lokalt!
Formålet er at give de mest trængte familier en kulturel oplevelse sammen i form af en filmvisning med oplæg fra en af Salaams oplægsholdere. Filmvisningen foregår i den lokale biograf med de lokale børnefilmklubber som værter. Mange steder er der desuden booket en bus til at
fragte de deltagende familier til og fra arrangementet. Udover at give familierne en fælles oplevelse, ønsker vi også at rette opmærksomheden mod de mere økonomisk overkommelige kulturtilbud i lokalområdet, som f.eks. børnefilmklubberne.
Salaam Filmfestival kommer hvert år rundt til skoler og biografer i hele landet med spændende film og dygtige oplægsholdere som en del af deres tilbud.
Film
skal ses i fællesskab – og på det store lærred
Salaam og DaBUF er enige om, at det at se film – på det store lærred – og tale om film i fællesskab med andre, kan noget helt særligt: “Vi er derfor begejstrede for, at arrangementerne nu kan realiseres med støtte fra A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden, og vi sender også en stor tak til de frivillige i børnefilmklubberne samt de lokale biografer og boligsociale
Foto: Nicolai Perjesi
indsatser, for at tage så godt imod projektet.”
Filmoplevelsen
Projektet strækker sig over 2 år med i alt fire visninger hvert sted. Den første film på programmet er den anmelderroste familiefilm Ernest & Celestine: Rejsen til Vrøvlistan som Scanbox Entertainment har stillet til rådighed.
DaBUF og Salaam siger om filmen: “Det er en hjertevarm film med tankevækkende og fine temaer og med en skøn lydside. Derudover har filmen et anderledes visuelt udtryk end mange af de animationsfilm, man typisk ser derhjemme – perfekt til det store lærred. Filmen suppleres med en ’talk’ fra en af Salaams dygtige oplægsholdere, og vi er sikre på, at kombinationen vil give hele familien en rigtig god oplevelse.”
Deltagende filmklubber, biografer og boligsociale indsatser:
Salaam Film + Dialog & DaBUF - Danske Børne- og ungdomsfilmklubber
Foto: Nicolai Perjesi
KULTUR TIL ALLE
... Et halvt år senere
Citat fra en mor efter oplæg og visning af ’Ernest & Celestine 2: Rejsen til Vrøvlistan’ i Svendborg: “Tak for at opfordre vores børn til at drømme og gå egne veje”
Projektet er halvvejs
Anden visningsrunde i projekt ’Kultur til alle’ er vel overstået, og vi er nu halvvejs i projektperioden. Vi kan med glæde konstatere, at næsten 2.000 børn og forældre fra udsatte boligområder, har været i biografen til film og oplæg – mange af dem for første gang! Og det varmer vores filmelskende hjerter.
DaBUFs sekretariat og Salaam udtaler: “Inden vi søsatte ’Kultur til alle’ i starten af 2024, var vi overbevist om, at der var et behov for projektet, og at rammerne, målgruppen og samarbejdspartnere var de helt rigtige. Derfor er vi selvfølgelig enormt glade for, at det nu, halvvejs ind i projektet, bliver bekræftet, både i form af deltagertal og tilbagemeldinger fra familierne, men også fra de boligsociale indsatser, filmklubberne og biograferne. Det giver simpelthen mening, hele vejen rundt!”
Film skal ses i fællesskab – og på det store lærred
Vi er enige om, at det at se film – på det store lærred – og tale om film i fællesskab med andre, kan noget helt særligt. Vi mener desuden, at børnefilmklubberne og de lokale biografer er oplagte kulturambassadører med deres unikke tilgængelighed i hele landet.
Projektet strækker sig over 2 år med i alt fire filmvisninger og oplæg. De hidtil viste film er den anmelderroste familiefilm ’Ernest & Celestine 2: Rejsen til Vrøvlistan’ fra Scanbox Entertainment og den japanske Miyazaki-klassiker ’Min nabo Totoro’ fra Camera Film.
DaBUF og Salaam beskriver at: “Vi lægger et stort arbejde i at finde frem til de helt rigtige film til visningerne. Udover at de skal passe til hele familien og derfor favne en bred aldersgruppe, så ser vi gerne, at filmene har tankevækkende, men også relaterbare temaer og historier. Vi forsøger desuden at give familierne en lidt anderledes oplevelse i form af det visuelle udtryk og lydsiden, end i det, de ser derhjemme. Visningerne suppleres med en skræddersyet ’talk’ fra en af Salaams
Foto: Nicolai Perjesi
er med til at give hele familien en god og løftet oplevelse.”
Der skal gives et STOR tak til de frivillige i børnefilmklubberne, oplægsholderne samt de lokale biografer og boligsociale indsatser, som alle har lagt mange kræfter i at løfte projektet. DaBUF og Salaam ser frem til projektets fortsættelse i 2025 med nye spændende film og oplæg til glæde for mange familier landet over!
Deltagende filmklubber, biografer og boligsociale indsatser:
Svendborg Skolebio – Scala 1-2-3-4 –Aktive Boligområder i Svendborg
Århus Børnefilm – Nordisk Film
Biografer Trøjborg – Brabrand
Boligforening / Lejerbo
Viborg Børne- og Ungdomsfilmklub –Nordisk Film Biografer Viborg –BoligViborg
Lemvig Børne – og Ungdomsfilmklub –Bio-Huset Lemvig – Bo i Lemvig
Salaam Film + Dialog & DaBUF - Danske Børne og Ungdomsfilmklubbber
Foto: Nicolai Perjesi
LYD PÅ FILM
HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Forestil dig, at du sidder i en biograf, lyset slukker og frem på lærredet toner filmens titel, mens kameraet langsomt panorer ned langs en gade om natten. Billygter spejler sig hvidt i den våde asfalt, sammen med neonskilte i pink og neongrønt og trafiklys i grøn, gul og rød. Der zoomes ind på en person, som kigger sig over skulderen, trækker kraven op om ørerne på sin jakke og småløber hen over vejen.
Ovre på den anden side går en dame med en hund og en bus nærmer sig. Vi er i gang. Men vent; der er ingen lyd?! Hvad sker der? Hvorfor løber han over gaden? Er han bange for at blive kørt over af en bil, som vi kan høre komme rundt om hjørnet? Eller bliver han forfulgt af nogen, hvis fodtrin man kan høre komme nærmere? Eller skal han bare skynde sig hen og nå bussen? Og hvordan er stemningen? Lægger musikken op til en thriller, drama eller en romantisk komedie?
Lyd sætter stemning
Uden lyd, har vi svært ved at orientere os i filmens setup, genre (gyser, sci-fi, romantisk) og stemning. Med lyd kan man bygge en hel lydkulisse op, som forklarer
en masse vigtige ting om tid og sted og handling – helt uden ord.
Forestil dig igen vores hovedperson fra før, som krydser gaden. Hvis vi nu ikke kan høre fodtrinene, ja, så kan vi godt blive i tvivl om, hvad der egentlig sker i fortællingen, for bliver personen forfulgt og småløber hen over vejen, eller er personen måske bare på vej hjem og slentrer roligt over? Og hunden ovre på den anden side af gaden, gør den for at advare om fare, hvorved den bliver en vigtig brik i historien, fordi den bringer sin ejer og vores hovedperson sammen i et forhold, som senere ender i en romantisk relation, som til sidst går i stykker? Eller siger hunden ingenting, og bliver bare en del af storbyens forbipasserende billede? Lydsiden på film spiller altså en kæmpe rolle for hele filmens setting, og fungerer som en guide til, hvor vi skal rette vores opmærksomhed hen.
Smæk!
Lyd er også med til at gøre det, der sker i filmen, troværdigt. For eksempel virker det ikke særligt vildt, hvis man ser en fægtescene mellem to riddere, hvor sværene lyder som to stykker skumgummi, der rammer hinanden. Eller
en slåskamp, der lyder som om de bare står og slår ud i luften (hvilket de jo vitterligt gør). Næ, der skal smæk på! Lyden skal skrues op og sværene lyde som det skarpeste, hårdeste, fineste jern, du nogensinde har set, og knytnæverne skal ramme så hårdt, at det lyder som knogler, der brækker og tænder, der flyver om ørerne på de kæmpende. Jo mere juicy slagene er, jo mere ondt gør det nemlig på publikum, fordi vi så gerne vil leve os ind i situationen med vores sanser og være med i historien. Med vores ører mærker vi, hvor slemt det må føles at være lige der, tilstede i filmens ”nu”, og tage imod det ene slag efter det andet, urgh! Og vi forstår, hvor stærke ridderne er, fordi vi kan høre hvor tunge rustningerne er, når de klirrer rundt ved hver bevægelse, og hvor meget kraft, der er på sværdene, når de suser gennem luften, klar til næste hug.
Øjne i nakken
Lydsiden kan også fungere som en slags ”øjne i nakken”. For eksempel kan man ofte høre lyden af hestehove og en klirrende brynje, før man ser en ridder nærme sig på sin hest. Eller man kan høre slæbende fodtrin op af vindeltrappen i kirketårnet, før man vitterligt ser den formodede morder, på vej op for at myrde vores hovedperson. Eller man kan høre en bil, der kommer fræsende rundt om hjørnet, før vores hovedperson har vendt hovedet for at se efter den. Det, som lydsiden til film spiller på, er vores evne til at lytte. Vores høresans er nemlig en super power, der gør os i stand til at lytte rundt om hjørner, ned ad trapper og gennem vægge og dermed at forudse noget komme, som vi endnu ikke kan se. På den måde spiller film på en masse lyderfaring, vi har med os lige fra små, og som går ind og virker på vores følelser og vores oplevelse af situationen.
Foley-lyde Lyde, der understreger, hvad der sker i
filmen, kaldes for foley-lyde og er opkaldt efter Jack Donovan Foley. Det er typisk lyde, der er optaget i lydstudie, efter at filmen er klippet færdig, og som bruges til at understrege hverdagslyde som skridt, tøj, rustninger, hestehove, knirkende sne, fuglevinger, pistolskud, bildøre, der smækker, knogler, der brækker osv. Lyde, som måske under selve filmoptagelsen er for svage, og derfor skal have lidt ekstra hjælp for at virke rigtige.
Fieldrecording
De lyde, som optages under selve filmoptagelsen, kaldes for fieldrecording. Som vi allerede har set, optager man bagefter ekstra lyde kaldet foley-lyde for at understrege vigtige dele af fortællingen og skabe fokus. Den endelige lydside består derfor typisk af et mix af fieldrecordinglyde og foley-lyde. Hvis filmen foregår ude i en skov, så kan det være man lige lægger et par ekstra fugle på lydsiden for at understrege lydoplevelsen af en skov. Uden foley-lyde vil filmen virke noget stille og ”død i det”.
Baggrunden
Foley stammer fra radioteater og -drama i 1920’erne, hvor man, mens skuespillerne læste op, genskabte alle baggrundslyde til scenen ’live’. For eksempel en dørklokke, der ringer eller fodtrin, når nogen kommer ind ad døren. Altså stod der en såkaldt foley-artist ved siden af skuespillerne og lavede special effects til deres dialoger, ’live’ direkte ud i radioen. Den første film med foley-lyd hed Showboat. Det var en af de første tonefilm fra Universal Pictures i Hollywood, som Foley og hans team lavede lydsiden til. Da datidens mikrofoner kun kunne optage skuespillernes dialoger, måtte man optage alle de andre lyde i filmen bagefter. Måden man gjorde det på, var ved at afspille filmen og så indspille lydene ’live’ i én lang lydoptagelse, mens filmen spillede. Lavede man en lille fejl undervejs, ja, så måtte man tage det hele om. Det krævede
naturligvis stor præcision at få for eksempel døren til at smække på præcis samme tid som i filmen og få lyden af fodtrin til at matche fodtrinene i filmen. Mange af de teknikker, som Foley opfandt dengang, bruges stadig den dag i dag. Vil man for eksempel have lyden af nogen, der spiser en saftig bøf, kan man enten skære i en vandmelon eller en moden pære med kniv og gaffel. Vil man til gengæld brække armen, så kan man knække et par selleri hurtigt eller langsomt alt efter hvor hurtigt bruddet skal ske: ”knæk!” eller ”knnnaaaaas” (av!). Du kan læse mere om foley-lyde og hvordan man laver dem på den engelske Wikipedia under ”Foley (filmmaking)”.
Baggrundslyde
Udover foley-lyde er der selvfølgelig også mange andre lyde på film. For eksempel baggrundslyde, som også kaldes atmosfærelyde. Forestil dig nu, at baggrundslyden til en storbyscene ikke består af politisirener, folk, der råber og biler, der kører over våd asfalt, men af en skov fuld af fugle eller af en snestorm. Hvad gør det ved oplevelsen af, hvor vi er henne? Med fuglesang som baggrundslyd kan det være, at byen nu ligger oppe i bjergene et sted? Og med snestormen, måske oppe nordpå i en iskold del af verden? Sådan kan man ændre stedet, hvor filmen foregår ved at ændre baggrundslydene på filmen.
Musik
Og så er der selvfølgelig musikken. Musik guider vores følelser og skaber stemningen i filmens forskellige scener. Lad os vende tilbage til scenen med personen, der krydser over på den anden side af gaden. Hvis nu vi lægger gysermusik under, så er vi straks klar over, at dette er en spændingsfilm, og at der højst sandsynligt kommer til at ske noget uhyggeligt. Lægger vi derimod noget romantisk musik under, så forstår vi, at dette er en romantisk film, hvor vores
person på et tidspunkt bliver involveret i noget med kærlighed. Lægger vi noget hård gangstermusik på, så kan det være, at personen er rodet ind i noget kriminelt og er på vej over i rockerklubhuset for at klare en deal eller ’paye’ sin ’respect’ til bandebossen i kvarteret. Nogle gange lægger man voldsom operamusik under en scene for at forklare, hvordan hovedpersonen er i oprør indeni og måske er på vej hen for at fortælle sin frygtelige chef på arbejdet et par sandheder eller slå op med sin kæreste eller slå nogen ihjel. Filmmusik spiller altså på vores følelser og kan skabe meget komplekse stemninger i vores sind. Derfor er nogle soundtracks til film også blevet så populære, at de er blevet udgivet som musiknumre for sig selv og brugt i forskellige clips og videoer på Instragram og TikTok, fordi de er så ikoniske. Et godt eksempel er StarWarsog Harry Potter-filmene.
Luk øjnene og se
Musik guider vores følelser og giver os lov til at kigge ind i personens sind og forstå personens tanker. Foley-lyde derimod guider vores fokus og opmærksomhed på ting, der sker udenfor personen selv. Foley-lyde og musik går derfor hånd-ihånd i lydsiden til film, hvor de fungerer som lydguider til at pege på hvad der er i fokus og hvilke følelser der er i spil. Prøv at se en film med lukkede øjne, så opdager man hvor meget lydsiden egentlig fortæller om hvad der sker i filmen, bare med lyd. Du kan selv prøve at finde et filmklip på Youtube, mute lyden og lave din egen lydside til filmen. Det er rigtigt sjovt og så bliver du ovenikøbet klogere på, hvor meget lyd betyder på film.
God fornøjelse!
Ingeborg Okkels
HÆDER PÅ THE NEXT FILM FESTIVAL
Søndag den 1. september 2024 deltog en delegation fra Filmcamp 2023 i The Next Film Festival i Odense. Tre film produceret af unge under Filmcamp blev udvalgt til U16-gruppen og vist på festivalen.
Vi er særligt stolte over kortfilmen Make-Down, som vandt juryens Special Mention-pris.
Juryens begrundelse for prisen til Make-Down:
"Vi vil gerne give en pris til en film, som stikker ud og gør noget helt unikt. En film, der tør favne den sværeste af alle genrer, nemlig komedien, hvor man let risikerer at gøre enten for meget eller for lidt. I denne film er det lykkedes! Den er super, super sjov. Vi har specielt bemærket den filmiske timing og klipning, hvor både larm og stilhed bruges kreativt. Selv titlen er original."
De unge filmskabere
Flere unge fra Filmcamp deltog i festivalen:
Fra Danmark: Frederik og Asta
Fra Sverige: Frans, Gustav og Emeric
Lilje fra Herlev Skolebio delte sine tanker om Filmcamp:
"At deltage i Filmcamp var sjovt, spændende og fyldt med andre med samme interesse som jeg selv. Man fik virkelig lavet noget og prøvet mange roller – skuespil, klipning, kameraarbejde. Det handler om samarbejde. Jeg er virkelig stolt af resultatet, og jeg synes, filmen blev virkelig god."
Filmcampens succes breder sig
Filmene fra Filmcamp 2023 har fået international opmærksomhed:
Camera Zizanio (Grækenland):
Make-Down blev udvalgt, og unge som Becca (DK), David (NO) og Ayelen (NO) deltog.
Amandus (Lillehammer, Norge):
Make-Down blev vist, og Isabel (SE) og Lilje (DK) deltog.
The Next Film Festival (Odense): Udover Make-Down blev også Into the Field og Friendly Fire udvalgt.
Filmcamp 2025: Nye ambitioner
Vi arbejder allerede i Internationalt Udvalg på at arrangere endnu en Filmcamp i sommeren 2025. Vi glæder os til at se, hvad de unge filmskabere vil skabe næste gang!
Lise-Lotte Bjørkholt
Herlev Skolebio, bestyrelsesmedlem og internationalt udvalg
Årets film...
ifølge Pråsens gnavne gamle mand
Slutningen på året er tid til status og lister. Analyser af hvad året er kendetegnet ved og lister over det bedste af både dette og hint. Noget sådan skal Pråsen selvsagt også have. Ganske vist har skribenten ikke set alle film. Og rigtig nok har han sine temmelig særlige præferencer, som ikke altid er gennemskuelige for andre. Men vi lader ham alligevel få ordet for en stund.
Miniheltene
Den evige Don Quixote er også en oplagt kilde til inspiration. Det er endog en talemåde at ‘kæmpe mod vindmøller’. Så hvorfor ikke lade Don være en dukke i New York, som vågner ved mørkets frembrud, og som skal bekæmpe nogle temmelig sølle forbrydere?
Lassie på
nye eventyr
Findes der noget barn i vesten, som ikke har stiftet bekendtskab med vel nok verdens mest berømte collier? Jeg har svært ved at tro det. Min mor, som er i 80'erne, havde en hund, som hed Lassie, da hun var barn.
Da børns (og andre menneskers) forhold til (kæle)dyr er en uudtømmelig kilde til inspiration - og kommercielle interesserså vi har nok ikke set det sidste til den søde hund.
Men titlen!?! Kom nu, det må I kunne gøre bedre.
Drengen og hejren
Huhej. En dreng og en fugl! Barn og dyr og deres forhold. Hvem kan sige nej! Det bør vi i hvert fald nok ikke gøre i filmklubberne, når nu det er Hayao Miyazakis seneste og muligvis sidste film. Som det plejer at være tilfældet i Miyazakis film, er det ren filmmagi, der italesætter svære temaer som død og sorg.
Sigurd Sommerfugl
En sommerfugl, som ikke kan flyve, lyder som noget, der får alle klokker til at ringe. Er det ikke hele deres eksistens berettigelse - at flyve klædeligt omkring? Ifølge Hans Peter Mehlsen er det en klassisk coming of age-historie, som ikke ligefrem overrasker med sin animation.
Lassie på nye eventyr /SFStudios
Miniheltene / Scanbox Film Distribution
Drengenog hejren /Camera Film
SigurdSommerfugl/UnitedInternational Pictures
De tre Bukke Bruse i badeland
De gode gamle bukke bruse! En af favoritbeskæftigelserne, når jeg har børn i min varetægt (uden for filmklubben), er at fortælle dette eventyr. Det er rig mulighed for at give den som råbende trold og i bedste fald at få dem til at hvine af fryd over det let skræmmende i den pludselige forandring.
Angiveligt kan filmen lidt af det samme. Det kan tages som en anbefaling eller det modsatte
Kung Fu Panda 4
Nummer 4? Kan man virkelig ikke finde på nye historier? På engelsk taler man om at ‘piske en død hest’, når man desperat forsøger at få liv i noget egentlig dødsdømt. Personligt stod jeg af omkring nummer 2. Men der er vel en grund til, at folk bliver ved med at vende tilbage.
Måske det er på tide at finde ud af, hvad alt postyret handler om (måske med nummer 5).
dels er charmen i det kinesiske rally til at overse.
Dog er der en fin hilsen til det norske band Aha i filmen.
Den vilde robot
En robot lander på Jorden og forsøger at tilfredsstille det vilde dyreliv med sine services. Det lyder en smule akavet (cringe for de unge). Men overraskende nok fungerer det efter hensigten. Historien er gribende og sine steder ligefrem tårepersende.
Den lasagneelskende kat var kæmpestor i 1980’erne. For min skyld kunne den godt være blevet der. Nogle har en vis forkærlighed for de gamle korte film om Garfield. Jeg er ikke en af dem. Men det lader til, at det vil være forsøget værd, at jeg overvinder min modvilje og giver filmen en chance.
Inderst inde 2
De raske og de rå
Et rally, som følger Silkevejen tværs over Kina. Er der dømt en ny tids Bjergkøbing Grand Prix?
Ikke for alvor. Til dels er langsomheden hos nordmændene umulig at undergå, til
Man skal ikke lade solen gå ned over en succes. Husker nogen det hype, den første Inderst inde var omgivet af? Folk kunne slet ikke stoppe med at vise deres begejstring. Det var som om glødepæren var opfundet på ny. Nu har vi så fået 2’eren, hvor Riley er blevet teenager og møder de udfordringer, dét giver. Niveauet holder ikke.
Grusomme mig 4
Nummer 4? Igen!? Man skal ikke lade solen gå ned over en succes. Men man skal måske også vide at stoppe i tide. Ideen var meget sjov i den første film, men
De tre Bukke Bruse i badeland / Nordisk Film Distribution
De raske og de rå / AnotherWorld Entertainment
The Garfield Movie
TheGarfield Movie / SonyPictures
skingerheden er blevet mere og mere udtalt og ideen udvandet. Må jeg i al stilfærdighed bede om, at man indser, at kilden er udtørret?
Harald og den magiske blyant
Var der nogen, der sagde Otto er et næsehorn? Selvom det i virkeligheden nok er den anden vej rundt - Harald kom ud som bog i midten af 1950’erne, mens Otto først kom 17 år senere. Ikke desto mindre er det nok den danske film, man skal forsøge sig med, hvis man påtænker, at medlemmerne skal introduceres for magiske skriveredskaber.
En panda i Afrika
Som bekendt er kineserne gået all in i Afrika. Så hvad skal vi med mere kulturel appropriation med en drage og en panda, som kommer fra Asien til Afrika(?)
Vi skal glæde os over, at der er kommet en europæisk vinkel på mødet. Helt præcist har danske Karsten Kiilerich været med til at skrive og instruere filmen, som på flere stræk er både underholdende og indsigtsfuld.
Ræv og Hare redder skoven
Børnene fra Sølvgade
Filmen blev modtaget med næsten samme ærbødighed som Moses, der kom ned fra bjerget. Omsider havde vi fået en dansk børnefilm med ambitioner og noget på hjertet.
Det er da også en god film, som jeg ønsker et langt og lykkeligt liv i børnefilmklubberne.
Tanken om, at et så umage par som en ræv og en hare skal arbejde sammen for at redde deres hjem fra oversvømmelse, er ganske indtagende. Eftersom animationerne også er det (indtagende), skulle der være en chance for, at man her kan finde et godt alternativ til de mange amerikansk producerede metervarer. Ræv og Hare redder skoven filmen kan muligvis lære os, at hvis vi arbejder sammen (selv med vores naturlige fjender), kan vi overleve oversvømmelser. Det er sådan set både sødt og lidt stressende – for hvorfor er det altid op til dyrene og børnene at redde verden? Er det ikke snart tid til at os voksne tager ansvaret væk fra børnenes skuldre, så de kan få en velfortjent pause?
ArneAlligatorogjunglevennerne/
Arne Alligator og junglevennerne
Der er al mulig grund til at være skeptisk, når noget bevæger sig fra YouTube ind i
En panda i Afrika / Angel Film
Børnene fra Sølvgade / Nordisk Film Distribution
Harald og den magiske blyant / SF Studios
Ræv og Hareredderskoven /Another WorldEntertainment
SF Studios
filmens verden. Men i Arne Alligators tilfælde skal man nok hellere glæde sig over endnu et alternativ til de mindstedenne gang fra Sverige.
Paradiset Brænder
Svensk er også Paradiset Brænder. Men ikke for de mindste. Den kunne vist være en slags tvilling til Børnene fra Sølvgade, men i en ganske anden tone. Både
Paradiset Brænder og danske Børnene fra Sølvgade viser, at børnefilm kan være både tankevækkende og smukt udført.
Sylvanian Families: Den store gavejagt
Kaniner så søde at det hviner i tænderne, er ikke lige min kop te. Men når den er baseret på japansk legetøj og formentlig bærer noget af den japanske uudgrundelighed i sig, er det da muligt, at den kan overraske positivt (det modsatte er i hvert fald svært at forestille sig).
Mean Girls
Om ikke andet betød genindspilningen af Mean Girls, at jeg blev tvunget til at se den første fra 2004 - for ligesom at forstå hvad alt hurlumhejet handler om. Det var en pudsig oplevelse, hvor mit køn, min alder og min kulturelle baggrund stod i vejen for en dybtfølt indlevelse. Til gengæld var det et interessant studie i en livsverden, jeg intet kender til. Men én gang må være nok. Så man må gå til Filmkataloget for at få en kvalificeret bedømmelse af filmen.
Ligesom det i øvrigt anbefales for alle film omtalt i denne enquete.
Kontra
Heller ikke Kontra var en film, jeg fik førstehåndskendskab til. Ligesom Mean Girls har jeg en fornemmelse af, at det er en lukket fest, jeg ikke er inviteret til. Og som jeg oprigtigt talt heller ikke ville gide, hvis jeg var.
Wicked
Min tid er så ikke mere kostbar, end at jeg har tilbragt to en halv time i selskab med WIcked part 1.
Enkelte har måske bemærket, at jeg har en forkærlighed for Troldmanden fra Oz (1939). Og det i en grad, så jeg kan se inspirationen fra denne gamle film snart sagt alle steder.
Så jeg må vel være lykkelig for at tilbringe så lang tid i et selskab med en film, som ikke bare er inspireret af, men som skylder hele sin eksistensberettigelse til netop Troldmanden fra Oz?
Og jo. Det er fremragende at fortabe sig i det univers igen. Glæde sig over alle referencerne, nuancere portrætterne af karaktererne, blive overrasket over forhistorien. Men det er virkelig lang tidog så for del 1. Vi kommer nok ikke til at bruge filmen i filmklubberne, men jeg vil når som helst gerne stille op til en snak om både denne og Troldmanden.
Kim Bruun Redaktør for Pråsen
Paradiset Brænder / Angel Distribution
Kontra / ScanboxFilmDistribution
MÆRKEDAGE 2024
Klub jubilæer:
Galten - Børnefilmklubben Mirakel - 10 år
Odense Filmklub for Børn og Unge - 20 år
Ringe Bio's Børne- og Ungdomsfilmklub - 20 år
Svendborg Skolebio - 20 år
Glostrup Filmklub for Børn og Unge – 20 år
Viborg Børne- og Ungdomsfilmklub - 20 år
Ebeltoft – Børnebiffen - 25 år
Nibe Børne- og Ungdomsfilmklub - 30 år
Herning Skolebio - 30 år
Holstebro - BUSTER - Film for Børn og Unge - 35 år
Belinda Just Hahn – Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub
Majbritt Sanne Andersen - Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub
Randi Brogreen - Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub
Anja Hougesen – Århus Børnefilm
Stine Hougesen – Århus Børnefilm
Lisbeth Boel Sø - Kjellerupegnens Filmklub
Dorthe Kleis - Kjellerupegnens Filmklub
Gitte Jepsen – Nyborg Børne- og Ungdomsfilmklub
MÆRKEDAGE 2024
Jubilæumsnåle – for tro tjeneste:
Guldnål (minimum 20 år): Dorte Just Hahn - Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub
En særlig tak
Ole Carlsen, tidligere formand for DaBUF samt grundlægger af- og mangeårig ildsjæl i Århus Skolebio, er i 2024 stoppet efter 53 år i børnefilmklubbens tjeneste. Vi takker Ole for den imponerende indsats!
Det med småt: Mangler vi et jubilæum? Eller kender du til en mærkedag, der er lige rundt om hjørnet? Så kontakt sekr@dabuf.dk. DaBUF har desværre ikke en oversigt over alle klubber og medlemmers startdato og jubilæer, og vi har derfor brug for hjælp, så vi kan give alle den hyldest de fortjener.
