__MAIN_TEXT__

Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

December 2020

T E M A _

TÆT PÅ LIGESTILLING

Kvinderne er i overtal på lærerværelset, men på andre parametre fører mændene. s_10 Sprog. Boom i elever med

Tilbageblik. Rune Lykkeberg

latin C – men sprogkrisen

om et år med corona:

fortsætter. s_06

“Samfundet bestod”. s_26

&

O V E R B L I K _

No_08

e


STUDIETURE I EUROPA Er du i tvivl om studieturen i 2021? Vi kan hjælpe med at finde en ny destination til jer – Grækenland, Italien, England, Danmark og mange flere. Global dannelse, solid faglighed og sikkerhed på rejsen. De tre vigtigste ingredienser i en studietur, hvis du spørger os. Også i 2021. Lad os hjælpe med at finde et sikkert rejsemål, og skræddersy et program der bringer verden helt tæt på.

PÅ EN STUDIETUR MED OS FÅR I: ƒ Grundig forberedelse inden afrejse ƒ Lokal underviser med på hele turen ƒ Skræddersyet program ƒ Corona-garanti på afbestilling en måned inden afrejse ƒ Mangeårig erfaring med grupperejser

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, kk@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative ZOO | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 26. januar 2021.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_10 s_20 s_22 s_26 s_28

Leder og temaintro Eftersyn Tema Kort om uddannelsespolitik Hverdag Kort om løn og ansættelse Perspektiv

s_30 s_36 s_38 s_40 s_44 s_46

Udsyn Kort om undervisning Anmeldelser Kronik Mindeord GL’s sider

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

e

·

2 0 2 0


Ualmindeligheder

T E M A _

Tæt på ligestilling

Et på godt og ondt bemærkelsesværdigt år går på hæld.

s_04

Lad os begynde med det onde. Det er jo helt åbenlyst Corona-­pandemien og den situation, vi er blevet bragt i undervejs. Forhåbentlig er det snart slut. Dog har der, som du kan læse i et interview med debattøren ­Rune Lykkeberg i dette blad, også været nogle positive afledninger for os som samfund. Det ændrer dog ikke ved, at vi – måske med enkelte undtagelser i nethandelen – helst havde været alt dette foruden. Også set i et undervisningsperspektiv. Så det gode. Om end det måske ikke er alle, der synes, det er godt. 2020 har i høj grad også været præget af debatten om sexisme og lige­ stilling. #MeToo. Det begyndte udenlands, men kom stille og roligt snigende ind over de danske grænser. Her hjalp ingen epidemilov! Når debatten her henregnes under det gode, skyldes det, at det desværre er nødvendigt at få det på dagsordenen mange steder, selvom vi måske har gået og bildt os ind, at ligestillingen længe har været et faktum her til lands. Det viste sig, i snart sagt alle brancher, at det ­ikke var tilfældet. Det har det heller ikke været i gymnasiesektoren. Og selv om ligestillingsproblematikken måske på visse områder har lidt andre former end andre steder, findes den. Det kan du læse et tema om i dette blad. Læs også den seneste tids artikler om sexchikane på gymnasieskolen.dk. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle! Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

Kønsforsker kalder det “helt vildt”, at så stor en del af kvinderne er på deltid. På et redaktionsmøde på Gymnasieskolen faldt snakken på ligestilling mellem kønnene på gymnasierne. Vores første antagelse var, at gymnasier er moderne, akademiske arbejdspladser, hvor der selvfølgelig er ligestilling mellem kønnene. Vi gav dog emnet en chance og begyndte at samle tal ind. Resultatet viser, at der på gymnasierne er rimelig stor lighed ­mellem kønnene på flere parametre. Men nogle er mere lige end andre, om man så må sige. Kvinderne er som bekendt for længst kommet ud på arbejdsmarkedet, men blandt de kvindelige gymnasielærere er en forholdsvis stor

andel på deltid. Hele 31 procent for at være præcis. Det samme gælder kun for 18 procent af de mandlige l­ ærere. Zoomer man ind på de 35-39-årige kvindelige gymnasielærere, arbejder hele 34 procent på deltid. Kønsforsker Jo Krøjer kalder det “helt vildt”, at så stor en del af kvinderne er på deltid, og omtaler det som et arbejdsmiljøproblem. Samtidig tyder det på, at kønsrollemønsteret, hvor kvinderne bruger mere tid hjemme, når børnene er små, også lever i bedste velgående på de moderne gymnasier. Til gengæld bruger mændene ­mere tid på at lede og fordele arbejdet. To tredjedel af rektorerne på stx er mænd - og når de snakker om arbejdsvilkår med tillidsrepræsentanten, ja, så er det i to ud af tre tilfælde også en mand. God læselyst! Gymnasieskolens redaktion


Dit iBibliotek

®

Søg information til opgaver og sammensæt læringsforløb

Klima Fandt 96 resultater til dansk på stx, hf, hhx og htx

Verdensmålene Fandt 35 resultater til samfundsfag på stx og hf

Bæredygtighed Fandt 36 resultater til fysik på stx, hf og htx

Læs mere på ibibliotek.dk


EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen? Vi kigger tilbage og gør status.

e

Sproglærere om stor fremgang for latin:

Sprogkrisen er ikke slut s_06

Med den nye reform er der sket en stor stigning i andelen af studenter, som har tre fremmedsprog. Årsagen er, at mange ­flere har valgt latin, viser nye tal. I de faglige foreninger er der ­bekymring.

N

æsten hver femte af de stx-studenter, der blev færdige i år, har mindst tre fremmedsprog på eksamensbeviset. Det viser helt nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Årets studenter er det første kuld under den nye gymnasiereform. I 2019 så billedet helt anderledes ud. Her havde kun tre procent af studenterne fra det almene gymnasium mindst tre fremmedsprog.

e Tekst_ Tina Ra smu s s en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

Sprogfagene i gymnasiet har i adskillige år været i krise og ­kæmpet med lav søgning. Men den nye situation får ikke sprogfagenes faglige ­foreninger til at juble. Årsagen er nemlig primært, at der er sket en kraftig stigning i andelen af studenter, der har latin på C-niveau. I stort set alle andre sprogfag er der nedgang eller status quo. “Det er da glædeligt, at flere ­gerne vil have latin, men eleverne har primært brug for de sprog, der tales og bruges i den globaliserede v ­ erden i dag. Det er de levende sprog, vi skal leve af,” siger Lise Høyer, der er formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf. Formand for Fransklærerforeningen Christine Leturgie er enig. “Det er dejligt, at latin går frem. Det er et fag, der giver en god basis for sprogforståelse. Men fremmedsprogenes krise er jo ikke stoppet,” siger hun. Fra 2019 til 2020 er andelen af studenter med latin C steget fra 2 procent til 14 procent. Faget er enten en del af en sproglig studieretning, bundet til en sproglig studieretning, så den bliver ’supersproglig’, eller et valgfag. Hvordan fordelingen er, har ministeriet endnu ikke opgjort.

Tilbagegang for A-niveauer En af de politiske intentioner med reformen var, at flere elever s ­ kulle vælge fremmedsprog og på et højere niveau. Men sammenligner man det sidste kuld stx-studenter på den gamle reform med det første kuld på den nye reform, er det A-­niveauerne, der går tilbage. Det gælder både engelsk A, fransk fortsættersprog A og tysk fortsættersprog A. Kun seks procent af studenterne har i år tysk fortsættersprog A. “Skal vi have flere elever, der er kompetente både mundtligt og skriftligt i andet fremmedsprog, så er det A-niveauerne, der er brug for, ­siger Lise Høyer. For fransk fortsættersprog A er tallet helt nede på en procent. “Det er virkelig trist. Et af problemerne er, at vil elever, der ikke er på en sproglig studieretning, ­opgradere deres andet fremmedsprog til A, så bliver det for de fleste deres femte A-fag, og det er mange ikke parate til,” siger Christine Leturgie. Undtagelsen er spansk A, som går frem fra 25 procent til 27 procent. Men også formand for Spansklærerforeningen Tina Lynge er bekymret for det generelle billede.


E F T E R A S Y N _

“Overordnet er sprogfagenes ­ egative spiral jo ikke vendt,” siger n ­Tina Lynge.

Elever udnytter regler I dag kan elever med tre fremmed­ sprog, hvoraf latin C kan være et af dem, slippe for at løfte et natur­ videnskabeligt fag til B-niveau. ­Elever på en sproglig studieretning, der har latin C som enten studie­ retningsfag e ­ ller valgfag, kan nøjes med to natur­videnskabelige fag på C-­niveau. Og elever, der har flere end tre fremmedsprog, hvoraf latin C kan være et af dem, skal kun have mate­ matik på C-niveau. De regler nævner alle de tre for­ mænd som en del af forklaringen på den kæmpe fremgang, som latin C har oplevet. Hanne Wacher Kjærgaard er ­leder af Det Nationale Center for Frem­ medsprog (afdeling vest). Hun deler lærernes vurdering. Hun er bange for, at den store stigning nok mere er et spørgsmål om strategi end om sprog­ lig interesse. “Vi ved ikke, hvad elevernes mo­ tivation for at vælge faget er. Men vi formoder, at en del elever tæn­ ker strategisk. Ofte bliver regler ud­ nyttet fuldt ud,” siger Hanne Wacher Kjærgaard. Men uanset hvad baggrunden er, kan latin være et godt hjælpefag i forhold til de øvrige sprogfag, især i forhold til ordforråd, grammatik og almen sproglig forståelse, pointerer hun.

Frygter politisk udlægning I de faglige foreninger frygter man, at politikerne vil bruge det nye tal til at hævde, at intentionen med reformen er lykkedes. “Det vil være en meget for­ kert udlægning. Målsætningen om ­mere sprog er ikke lykkedes. Det går tværtimod den forkerte vej,” siger ­Christine Leturgie. Spansklærerforeningen ­g jorde for nylig opmærksom på b ­ ehovet for at styrke sprogfagene i et brev f til Folke­ t ingets B ­ ørne- og

A N D E L A F S T X - S T U D E N T E R M E D M I N D S T T R E F R E M M E D S P R O G

3 % 2019

17 % 2020

A N D E L A F S T X - S T U D E N T E R M E D D E F O R S K E L L I G E F R E M M E D S P R O G

2019

2020

Engelsk A:

64 %

57 %

Engelsk B:

36 %

43 %

Fransk begyndersprog A:

6%

7%

Fransk fortsættersprog A:

2 %

1%

Fransk fortsættersprog B:

9%

9%

Latin C:

2%

14 %

Spansk A:

25 %

27 %

Spansk B:

1%

0%

Tysk fortsættersprog A:

8%

6%

Tysk fortsættersprog B:

48 %

51 %

s_07

Note: Følgende sprog med højst en procent i både 2019 og 2020 er ­udeladt: ­l atin A, latin B, fransk begyndersprog B, fransk fortsættersprog C og tysk fortsættersprog C. Det samme gælder følgende sprog på alle niveauer: ­arabisk, græsk, italiensk, japansk, kinesisk, portugisisk, russisk og tyrkisk. Kilde: Styrelsen for It og Læring, Børne- og Undervisningsministeriet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


E F T E R S Y N _

s_08

­U ndervisningsudvalg. Udvalget bad e ­ fterfølgende børne- og undervisningsminister ­ P ernille Rosenkrantz-Theil (S) om at forholde sig til henvendelsen. I sit svar skriver ministeren afslutningsvis: “Regeringen kan i øvrigt konstatere, at tallene for den seneste studenterårgang på stx, der er de første stx-studenter på den nye reform, viser en stigning i andelen af elever med tre fremmedsprog – fra 3 procent i 2019 til 17 procent i 2020”. Det er forkert, at årsagen til stigningen ikke bliver nævnt, mener ­Tina Lynge. “Det virker, som om ­ministeren tager de 17 procent som udtryk for, at det nu går den rigtige vej, og at man ikke behøver at foretage sig ­mere. Det er meget bekymrende, for det går alt andet end den rigtige vej,” ­siger hun. Hanne Wacher Kjærgaard påpeger, at det ikke var latin, ­politikerne ­havde i tankerne, da de ønskede sig studenter, som er dygtige til ­flere sprog. “Latin er overhovedet ikke nævnt i den nationale sprogstrategi, som den tidligere regering kom med i 2017, men derimod nævnes tysk og fransk i høj grad og spansk i nogen grad,” fastslår hun.

Flere årsager til stigning Erik Kristensen er formand for Klassikerforeningen, som omfatter lærere i latin, oldtidskundskab og græsk. Han er naturligvis glad for, at flere har valgt latin C. Han mener, der er flere årsager til det.

“Eleverne møder allerede latin i ­lmen sprogforståelse i grundfora løbet, og her bliver nogle hooked på det. Jeg tror også, at nogle vælger det, ­fordi det er etårigt og dermed mere overkommeligt end andre sprogfag. Det kan også være en faktor, at alle starter på samme niveau, fordi ingen har forudsætninger med fra grundskolen,” siger Erik Kristensen. Han nævner også reglerne om, at sproglige elever, der tager latin C, kan slippe billigere i forhold til natur­ videnskab og matematik.

Fremmed­ sprogenes krise er jo ikke stoppet. Christine Leturgie Formand Fransklærerforeningen

“‘Rabatordningen’ spiller også ind, men hvor meget er svært at sige. Det har vi ingen undersøgelser af,” siger han og understreger, at elever, der vælger latin, er vidt forskellige. “Der er jo også elever fra naturvidenskabelige studieretninger, der vælger latin.” Han kan ikke umiddelbart se noget forkert ved ’rabatordningen’. “Hvis man gerne vil slippe for et naturvidenskabeligt fag, skal man så ikke også have lov til det?”

ling på Christiansborg, lyder det fra de faglige foreninger. De efterlyser strukturelle ændringer i reformen. “Man kunne for eksempel ud­vide ‘rabatordningen’, så den ikke kun gælder latin, men også hvis man opgraderer sit fortsættersprog til A-­ niveau,” siger Christine Leturgie. Sprogformændene efterlyser også studieretninger, hvor sprog kombineres med fag fra andre hovedområder, for eksempel andet fremmedsprog på A-niveau i kombination med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau. “Det vil appellere til en del elever, og samtidig ved vi, at det er noget af det, arbejdsmarkedet efterspørger,” siger Tina Lynge. Hun henviser til en undersøgelse fra Dansk Industri i 2016, der viser, at landets virksomheder i stigende grad efterspørger medarbejdere med dobbeltkompetencer. Det kan for eksempel være ingeniøren, der også kan tysk, eller økonomen, der kan spansk. Sprogformændene mener desuden, at der er brug for en tilskudsordning, så skolerne kan søge om økonomisk hjælp til at oprette små sproghold. En stram økonomi betyder, at mange skoler i dag kun op­retter sproghold, hvis de har en vis størrelse. Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at kommentere de nye tal. •

Brug for nye studieretninger Hvis der stadig er et politisk ønske om, at flere skal vælge fremmedsprog, er der brug for politisk hand­

Invitation

Megafon gennemfører i øjeblikket på vegne af Gymnasieskolen en læserundersøgelse af Gymnasieskolens produkter. Hvis du ikke er udvalgt til deltagelse med en direkte invitation i din mailboks, har du stadig mulighed for at deltage ved at benytte følgende link: gymnasieskolen.megafon.dk Du kan også scanne QR-koden her.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


SKAL VI HÆVE BARREN SAMMEN?

Er du skoleleder eller underviser, så er her nu en spændende mulighed for et samarbejde med Praxis:  ommediPartnerprogrammet,ogbidragtilkvalificering,udviklingogudbreK delse af læremidler til gymnasiet. Samarbejd med os om et projekt, der giver værdi på jeres skole.

Vi vil sætte nye standarder for læremidler til alle ungdomsuddannelser i Danmark. Med stor praktisk erfaring, teknologisk indsigt og mod til at tænke nyt, går Praxis frem mod 2021 med den klare vision at sammensætte en moderne suite af undervisningsmidler.

Kontakt os for mere information Shân Mari Nissen E-mail: smn@praxis.dk Mobil: 2639 6268

Morten Blichfeldt Andersen E-mail: mba@praxis.dk Mobil: 2193 9088


T E M A _ TÆ T PÅ L I G E S T I L L I N G

Tæt på lig 44% mænd

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


gestilling 56% kvinder Kvinderne er i overtal på lærer­ værelset, men på flere andre parametre fører mændene. Vi går tæt på ligestilling i en sektor, hvor en tredjedel af kvinderne er på deltid, og mændene bestemmer mest. Tekst: Malene Romme-Mølby og Johan Rasmussen Illustration: Creative ZOO

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


Tillidsrepræsentanter

65 % mæn d

35 %

Rektorer STX & HF

der kvin

33 %

67 %

Deltid

Øverste ledere VUC

mæ nd

18 %

58 %

31 %

Sygedage

GL's psykologordning Henvendelser 2019 170 67

2019

kvinder 7,5 dage

kv i n de r

42 %

mænd 5,3 dage


Månedsløn

GL's hovedbestyrelse

Gennemsnitlig

mænd 43.173 kr.

kvinder 42.838 kr.

4 kvinder & 9 mænd Øverste ledere

Pædagogiske ledere

Erhvervsskoler

STX & HF

58 %

48 % kvinder

42 %

Pension

Kilder:

Opsparing som 65-årig

Gymnasie­skolernes Lærer­ forening, Akademiker Pension og Danske Underviser­ organisationers Samråd.

mænd 2.6 mio. kr. kvinder 2.4 mio. kr.

Tekst: Malene Romme-Mølby og Johan Rasmussen Illustration: Creative ZOO

52 % mænd


T E M A TÆ T PÅ L I G E S T I L L I N G

Ligestillingsudfordringer blandt gymnasielærere

s_14

Kvinder rammes hårdere på nogle parametre i gym­ nasiesektoren. Det sker, på trods af at forudsætningerne for ligestilling blandt gymnasie­ lærerne er gode, mener kønsforsker Jo Krøjer.

og køn på Institut for Men­ nesker og Teknologi ved Roskilde Universitet. “Det er helt vildt, at så stor en andel af ­kvinderne er på deltid. Det er et pro­ blem, som jeg som fag­ forening ville adressere, for det tyder på, at der er no­ get helt galt med arbejds­ miljøet for kvinder,” siger Jo Krøjer. Forskningen viser, at der især er to forklaringer, der går igen, når en stor gruppe arbejdstagere vælger at gå på deltid, fortæller hun. “Det er ofte en meget ­almindelig konsekvens af, at der ikke er fuldtidsarbej­ de nok, for eksempel hvis sektoren har været igen­ nem nedskæringer,” fortæl­ ler Jo Krøjer og fortsætter: “Eller/og det kan skyl­ des, at arbejdet simpelthen er for belastende.” Som bekendt har gym­ nasie­s ektoren været igen­ nem volds omme ne d­ ­ skæringer i de s ­eneste år, blandt andet med om­ prioriterings­bidraget, der ifølge GL har betydet, at de gymnasiale uddannelser i dag mangler 1,6 milliarder kroner for at være på til­ svarende niveau som for ot­ te år siden.

Tekst: Malene Romme-Mølby

56

procent af med­ l e m me r ne af Gymna­s ie­sko­l er­­­nes Lærerforening (GL) er kvinder – 44 procent er mænd. På den måde er kønsfordelingen for gym­ nasielærerne ­forholdsvis ­ligelig. Men det ændrer ­ikke på, at der blandt gymnasie­ lærerne er f­orskelle, som ikke læner sig så tæt op ad den ligestilling, man kun­ ne forvente. Mest m ­ arkant er fordelingen af kvinder og mænd på d ­ eltid: 31 procent af ­kvinderne er på deltid, mens tallet for mænd kun er 18 ­procent. Det er også et af de tal, der får lektor Jo Krøjer til at spærre øjnene op. Hun forsker i arbejdsliv

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

Formand for GL ­Tomas Kepler er enig i, at det er b e m æ r k e l s e s­v æ r d i g t , at så mange kvinde­ l ige gymnasie­l ærere arbejder på deltid. “Vi ved, at mange – især yngre kvinder – vælger at gå på deltid på grund af ar­ bejdsbelastningen. Deltid bliver en måde, hvorpå man i højere grad kan få en ar­ bejdsbelastning, så man kan trække vejret og levere den høje kvalitet i arbejdet, som man ønsker,” fortæller Tomas Kepler og bemærker: “Men det er helt uaccep­ tabelt, at vores arbejdsliv skal være så hårdt presset, at vi føler os nødsaget til at gå ned i tid.” Han fortæller, at det der­ for er et vigtigt fokuspunkt i GL’s ligestillingspolitik. De massive besparelser på gymnasierne presser og­ så i højere grad gymnasie­ lærernes mulighed for at få en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv, på­ peger GL’s formand. “Men det handler ­ ikke kun om ressourcer, men også om planlægningsbe­ stemmelser og arbejds­ tidsregler, som er højt pri­ oriteret i vores krav til de kommende overenskomst­

forhandlinger,” siger Tomas Kepler og uddyber: “Når lærere ønsker at få mere balance mellem ar­ bejdsliv og privatliv, hand­ ler det blandt andet også om at få ordentlige vars­ ler for, hvornår ens arbej­ de forandres, bedre indsigt i, hvordan arbejdet plan­ lægges, samt at få en mere jævn arbejdsbelastning.”

LØNFORSKEL De kvindelige gymnasie­ lærere har flere ­sygedage om året end mænd, men her følger gymnasielæ­ rerne den nationale norm, ­fortæller Jo Krøjer. “Kvinder har generelt flere sygedage end mænd, blandt andet fordi man of­ te ser, at det i højere grad er dem, der er hjemme med børnene, når de er syge,” si­ ger Jo Krøjer. En anden forklaring kunne ifølge Jo Krøjer ­være, at flere kvindelige læ­ rere belastes psykisk af ar­ bejdet. “Vi ved fra forskningen i forskellige fag, at ­kvinder i højere grad påtager sig bå­ de formelle og uformelle op­ gaver for at støtte og hjæl­ pe andre. Denne personlige kontakt og ­involvering kan


samlet set måske være en højere psykisk belastning,” siger Jo Krøjer. Knap tre gange f le­ re kvinder end mænd har s idste år gjort brug af ­ GL’s psykologordning. Ifølge GL’s beregninger får mandlige gymnasie­ lærere gennemsnitlig godt 4.000 kroner mere i løn om året netto end kvinde­lige gymnasielærere, og det fak­ tum fanger også Jo Krøjers opmærksomhed. “Der er ikke et stort løn­ gab, men jeg hæfter mig al­ ligevel ved det, for hvilken årsag skulle der dog være til, at kvinder skal betales mindre end mænd?” spør­ ger Jo Krøjer og fortsætter: “Vi ved, at netop den lønstruktur, som gymna­ sielærerne har, hvor stør­ stedelen af lønnen udmøn­ tes centralt, i højere grad bidrager til ligeløn. Hvori­ mod løn, der aftales lokalt, har en tendens til at med­ virke til dynamikker, der giver ulige løn. Lokal lønfor­ handling kan let komme til at rumme kønsbias bevidst eller ubevidst.” Men der er en helt ob­ jektiv årsag til lønforskel­ len, påpeger GL’s formand. Det skyldes nemlig fagtil­ læg, som udbetales ved un­ dervisning i biologi, fysik, kemi, drama, musik, billed­ kunst og mediefag. “Fagtillæggene er jo af­ talt centralt som en del af en tidligere overens­ komstaftale, hvor man kon­ verterede en værdi til en anden værdi – her en time­ værdi til en krone­værdi,” fortæller Tomas Kepler. 46 procent af fagtillæg udbetales til kvinder, vi­ ser GL’s beregning. Fagtil­ læggene går i højere grad til, hvad der traditionelt var ‘mandefag’, forklarer GL-formanden. Hvorfor stiller I så ik­ke tilsvarende krav til ‘kvinde­­fag’?

“Det er altid en afvej­ ning af, hvilke krav vi kan løfte til en overenskomst­ forhandling. Lige nu er ana­ lysen af OK 21 bredt i fag­ bevægelsen, at der vil være en meget smal økonomisk ramme, og derfor vil der ik­ ke være særlige puljer til noget som helst og slet ikke til særlige til­læg,” siger To­ mas Kepler og fortsætter: “Men jeg ved dog fra tillidsrepræsentanterne, at  fagtillæg ofte bruges som løftestang til at få fle­ re lokallønstillæg, som så uddeles til andre, der ikke modtager fagtillæg. På den måde tilstræber man en li­ ge løn ude på skolerne.”

DEMOKRATISK PROBLEM På trods af at fordelingen af kvindelige og ­mandlige gymnasielærere er nogen­ lunde lige, forsvinder den lige fordeling, når man zoomer ned på poster med øget ansvar. Her følger gymnasiesektoren den ty­ piske fordeling, man kender fra andre fag, hvor der er et overtal af mænd i ledelsen, vurderer Jo ­Krøjer. Kvinder udgør 33 procent af øverste ledere på stx og hf, 42 pro­ cent på erhvervsskolerne og 58 procent på VUC. 48 pro­ cent af pædagogiske ledere er kvinder. “G enerelt forpligt er kvinder sig i højere grad end mænd til at løse de ufor­ melle eller usynlige opgaver på arbejdspladsen, der får organisationen til at funge­ re. Hvorimod mænd i højere grad påtager sig øget ansvar i formaliserede jobfunktio­ ner som for ­eksempel ledel­ se,” fortæller Jo Krøjer. Blandt gymnasielærer­ nes tillidsrepræsentanter er 35 procent kvinder, og i GL’s hovedbestyrelse er fi­ re ud af de 13 medlemmer kvinder. “Hvis man som fagfor­ ening er demokratisk fun­ deret, er det indlysende, at

"Dettyderpå, atder er noget helt galt med­arbejdsmiljøet for ­kvinder." Jo Krøyer Kønsforsker Roskilde Universitet

det er et stort problem, at den største gruppe er un­ derrepræsenteret,” siger Jo Krøjer, der dog understre­ ger, at her ligner GL også mange andre fagforeninger. GL’s formand mener, at man man bør rette op­ mærksomheden på, om der er rammer i ledelsesstillin­ gerne, der udgør en bremse­ klods for, at kvinder er me­ re ligeligt repræsenteret i ledelserne. På samme måde bør man løbende rette sam­ me spot mod GL’s tillids­ hverv. “Ligger der noget i job­ bet som tillidsrepræsen­ tant eller hovedbestyrel­ sesmedlem, som får det til at virke mindre attraktivt for kvinder, for eksempel mødeaktiviteter eller plan­ lægning af arbejdsliv og pri­ vatliv,” siger Tomas Kepler, der dog understreger, at bå­ de tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelsesmedlem­ mer er demokratisk valgt af lærerne. “Men vi skal fortsat ha­ ve fokus på, om der er kvin­ der, der stiller op, som andre kvinder kan spejle sig i. For der bør naturligvis være en nogenlunde ligelig repræ­ sentation af mænd og kvin­ der,” siger Tomas Kepler, der

dog understreger, at det er en udfordring generelt for fagforeningerne. Gymnasiesektoren har udviklet sig i de seneste år. Tidligere var der en over­ vægt af mænd, men i takt med at flere kvinder er ble­ vet akademikere, er der som tidligere nævnt nu en overvægt af kvinder. Den udvikling bør man være op­ mærksom på, understreger Jo Krøjer. “Det kan skabe ligestil­ lingsproblemer, hvis et fag bevæger sig over i at være meget kønshomogent,” si­ ger hun. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

s_15


T E M A TÆ T PÅ L I G E S T I L L I N G

Deltid æder af pensionen

1.000 kr.

Så meget mere vil mand­ lige gymnasielærere i gen­ nemsnit få i pension hver måned resten af livet i for­ hold til deres kvindelige kolleger. I gennemsnit ind­ betaler 35-39-årige kvin­ der 200 kroner mindre til pension end mændene. Det skyldes formentlig, at flere kvinder er på deltid.

Flere kvinder kunne med fordel godt ind­ betale lidt mere til pensionen, mens de er på deltid.

Flere kvinder end mænd går på deltid. Det går ud over pensionsopsparingen. Tekst: Johan Rasmussen

Kenneth Petersen Markeds- og kundechef Akademikerpension

Illustration: Creative ZOO

s_16

Hanne

Trine

Hanne er på deltid ­hele karrieren. Hanne får 26.453 ­kroner i pension om måneden resten af ­livet.

Trine er på deltid i 10 år, fra hun er 35 år. Trine får 31.087 kroner i pension om måneden resten af livet.

31.087 kr. 26.453 kr.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


25 %

Så meget mindre er kvinders pensionsopsparing på landsplan i gennemsnit. For gymnasielærere er forskellen 9 %.

2,42 mio. kr.

1,59 mio. kr.

0,95 mio. kr.

Forskellene i mand­ lige og kvindelige gym­ nasielæreres pension kan blandt andet skyl­ des en større andel af kvinder på deltid. Til gengæld er forskel­ len mellem mandlige og kvindelige gymna­ sielæreres opsparing ­lavere end på lands­ plan, og det skyldes formentlig, at løn­ forskellen kønnene imellem er meget lav for GL-medlemmer.

2,63 mio. kr.

1,66 mio. kr.

1 mio. kr.

45-ÅRIGE

55-ÅRIGE

65-ÅRIGE

SÅ MEGET HAR KVINDELIGE OG MANDLIGE GYMNASIELÆRERE SPARET OP TIL PENSION

Kenneth Petersen Markeds- og kundechef Akademikerpension

s_17

Peter

Peter arbejder fuld tid hele karrieren. Peter får 33.112 kroner i pension om måneden resten af livet.

33.112 kr.

Forklaring Trine, Hanne og Peter begynder at ­arbejde på et gymnasium som 29-­årige. De får en startløn på 29.718 kroner samt pension på 16,8 procent. Beløbet på den månedlige alders­pension er i nutidskroner og sat efter en pensionsalder på 68 år. Pensionerne er eksklusive folkepension og ATP.

Især mange kvinder går på deltid, når de har små børn. Hvis det er muligt, er det en god idé at indbetale det fulde beløb til sin pensionsordning, mens man er på deltid. Kenneth Petersen Markeds- og kundechef Akademikerpension

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


T E M A TÆ T PÅ L I G E S T I L L I N G

Kamille er på deltid:

Jeg vil have tid til mine børn Tekst: Johan Rasmussen Foto: Jesper Voldgaard

s_18

Kamille Bohsen Jensen hygger sig med børnene Ida og August hjemme i Aarhus.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


"Jeg kan mærke helt ind i hjertet, at jeg skal ­være ­s­ammen med mine børn, mens de er små," siger Kamille Bohsen ­Jensen, som er gået på ­deltid. Nu har hun nemmere ved at lægge sit ­arbejde fra sig hjemme.

N

år Kamille Bohsen Jensen kører hjem til Aarhus fra Silke­ borg Gymnasium, l­ægger hun arbejdet bag sig og glæ­ der sig til at hente sin dat­ ter og sin søn på fire og to år. For tiden bliver der ofte lagt puslespil og leget med biler om eftermiddagen, når børnene er hentet fra vuggestue og børnehave. Kamille Bohsen ­Jensen på 38 år underviser i spansk og historie på Silke­ b org Gymnasium. Hun gik ned i tid sidste år og arbejder nu 80 procent af en fuldtids­ stilling. Det har været en stor lettelse. “Efter min anden barsels­ orlov var jeg på fuld tid, men jeg kunne mærke, at arbej­ det fyldte for meget, og at jeg ikke havde den tid til mine børn, som jeg ønske­ de. Jeg forberedte mig ofte om aftenen og i weekender­ ne,” siger ­Kamille Bohsen Jensen. I dag er det meget sjæl­ dent, at hun forbereder sig om aftenen, og hun kan hente børnene, inden de b ­ liver alt for trætte og pylrede.

MANGE GÅR PÅ DELTID Kamille Bohsen Jensen er langt fra den eneste kvin­ delige gymnasielærer med børn, som er på deltid. De seneste tal viser, at 34 pro­ cent af de kvindelige gym­ nasielærere mellem 35 og 39 år er på deltid. Mens tal­ let for mændene i samme aldersgruppe er 15 procent. Kamille Bohsen Jensens kæreste er også gymnasie­ lærer og er også gået på deltid.

De har valgt at prioritere at have mere tid til famili­ en, og at en af dem hver dag kan hente børnene senest klokken 15. “For mig handler det om, at jeg kan mærke helt ind hjertet, at jeg gerne vil væ­ re mere sammen med mine børn, mens de er små,” siger Kamille Bohsen Jensen. Hun har været gymna­ sielærer i 10 år. Hun l­æste spansk på universitetet, blandt andet fordi hun var fascineret af Latinamerika og andre kulturer, og valgte historiefaget til, da hun be­ sluttede sig for at gå efter at blive underviser.

GLAD FOR ARBEJDET Kamille Bohsen Jensen er glad for arbejdet som gym­ nasielærer. “Jeg kan godt lide at ar­ bejde med mine fag, at vi­ dereformidle stoffet, og så er det et stort privilegium at samarbejde med gode kolleger,” siger hun. Hun synes dog også, det er hårdt at være på foran eleverne, og det tager me­ get energi. Da hun var ny­ uddannet lærer, havde hun også travlt, men hun kan godt mærke, at udviklingen har betydet, at der er blevet mindre tid til at forberede undervisningen. Hun afviser dog, at det er derfor, at hun er gået på deltid. “Med et fuldtidsjob skal du jo under alle omstæn­ digheder arbejde flere ti­ mer. Hvis jeg ønsker at væ­ re mere sammen med mine børn og få mit familieliv til at hænge bedre sammen, så giver det god mening for

mig at være på deltid,” siger Kamille Bohsen Jensen. Hun kan dog godt mær­ ke, at hun bliver mere glad for sit arbejde, fordi hun er på deltid. “Jeg synes, jeg har me­ re ro i maven nu og er ble­ vet meget bedre til at lægge arbejdet fra mig,” siger hun. Da Kamille Bohsen Jen­ sen og hendes kæreste er på deltid, betyder det naturlig­ vis også, at de er gået ned i løn. Ifølge Kamille Bohsen Jensen er det dog ikke no­ get problem. Deres faste udgifter er ikke højere, end at parret stadig kan spare lidt op. “Vores økonomi er god, og vi købte vores lejlighed på et godt tidspunkt. For­ skellen er, at vi nu sparer lidt mindre op,” siger hun. •

s_19

"Jeg synes, jeg har mere ro i maven nu." Kamille Bohsen Jensen Lærer Silkeborg Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


KORT

OM

Politikere kræver flere penge til gymnasierne

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_20

Minister skyder spørgsmål om erhvervsskole­ læreres ytringsfrihed til hjørne

Ministeren: Grundforløbet skal ændres – men ellers fungerer reformen godt

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er nu den tredje børne- og undervisningsminister i træk, der ikke reelt forholder sig til problemstillingen om, at ansatte på erhvervsskoler ikke er sikret den samme udstrakte grad af ytringsfrihed, som andre offentligt ansatte har. I et svar til undervisningsord­fører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj om sagen henviser hun til, at den tidligere regering igangsatte et eftersyn af institutionsudviklingen, som blev ­afsluttet og offentliggjort i maj 2020. “Regeringen overvejer, hvordan der skal følges op på institutions­ eftersynet, hvori spørgsmålet kan indgå,” skriver ministeren i svaret og tilføjer, at arbejdet er blevet forsinket på grund af COVID-19. Derudover forholder hun sig ikke til problem­ stillingen.

Der er ikke brug for at lave en reform af gymnasiereformen. Indholdet i de gymnasiale uddannelser fungerer overordnet set godt. Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun gæstede Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskabsmøde og talte til tillidsrepræsentanterne. Det er første gang, siden hun blev minister for halvandet år siden, at hun udtaler sig om gymnasiereformen samlet set. “Gymnasiet fungerer faktisk ret godt, som det er nu. Vi skal ikke ud i et nyt reform-ridt, hvor alt skal kastes op i luften. Det er der ikke brug for,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. Ministeren lægger dog op til enkelte justeringer. Hun har tidligere kritiseret det korte grundforløb, og det ser hun stadig gerne ændret. “Vi skal have kigget på grundforløbet. Det har aldrig groet i min bag­ have. Jeg mener, at de tre måneder kan bruges bedre, og for de ­introverte elever er det uhensigtsmæssigt at skulle starte forfra to gange på så kort tid.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

Det er ikke nok, at besparelserne på uddannelse er stoppet. Gymnasier og ungdomsuddannelser skal have fl ­ ere penge til at løfte kvaliteten, mener flere partier. Regeringens støttepartier, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, vil have flere penge til ungdomsuddannelser på den kommende finanslov. Samtidig kritiserer Venstre regeringen for ikke at afsætte penge til en kommende taxameterreform.

Lad os hjælpe eleverne frem mod SRP både i 3.g, 2.g og 1.g. Hans Elgaard Mogensen Lærer og blogger Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium I et blogindlæg på gymnasieskolen.dk


MP Pension har skiftet navn

Gør en forskel

Indbetal til en ratepension inden nytår Du kan få et fradrag på op til 57.200 kroner i skat, og vi investerer en del af dine penge i den grønne omstilling. Din indbetaling skal stå på AkademikerPensions konto senest onsdag den 30. december 2020.

akademikerpension.dk


s_22

Søren Lind har 2.a i samfundsfag. En elev er testet positiv for corona, så cirka halvdelen af klassen er sendt hjem, mens de venter på deres testsvar. Søren Linds computer er koblet til en storskærm, og via Google Meet kan de hjemsendte elever følge med i under­visningen. “Det er sindssygt svært at undervise på den her måde. Eleverne, der er hjemme, bliver let ukoncentrerede og passive. Det er tydeligt, at det er interaktionen i klassen, som bærer undervisningen og gør den levende,” siger han. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


A U R E H Ø J

G Y M N A S I U M _

s_23

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af stunder. I denne serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

e

Tekst og foto_ Jacob Nielsen Sted_ Aurehøj Gymna sium Dato_ 27. novemb er 2020

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


s_24

Søren Lind prøver både at nå eleverne i klasselokalet og dem, der sidder hjemme bag computer­skærmen. Han har forberedt en plan over modulerne med tekster og videoer, som eleverne derhjemme har adgang til. “Det kræver mere arbejde, men sådan må det være. Hellere det end at være hjemme og skulle undervise alle online,” siger han.

Når tavlen er fyldt med noter, skiftes eleverne i 2.a til at tage et billede og ­sende til klasse­ kammeraterne derhjemme. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


H V E R D A G _

De fleste af landets gymnasier er ramt af corona. Aurehøj Gymnasium nord for København er ingen undtagelse. Der er regler for håndsprit, mundbind og hvem der må være hvor – for eksempel er lærerværelset ‘no go’ for eleverne. Situationen skifter fra dag til dag. For to uger, hvor det var værst, var mere end 20 af skolens elever smittet, og to hele klasser – plus en del halve – var sendt hjem.

s_25

Garderobestativerne bliver normalt brugt til skolens fester. I dag står de foran lærerværelset og bliver brugt til ­opbevaring af lærernes visirer. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


KORT

Marie blev seksuelt krænket af leder: Han slap alt for billigt

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

Rektor befamlede Sara igen og igen: Ingen sagde fra s_26

Kolleger så stiltiende til, da Sara fest efter fest måtte flygte fra rektors ydmygende befamlinger. Til sidste ­sagde hun op. Saras sidste arbejdsdag var sidste dag inden sommerferien, hvor ­ledelse og lærere samledes til et glas vin. Da rektoren skulle til at over­række af­ skedsgaven til Sara, ­ overrumplede han hende igen foran hele lærer­ kollegiet. “Han holdt mig fast og befamlede mig voldsomt på ballerne og i skrid­ tet. Jeg var lamslået og trak mig væk og begyndte at græde,” siger Sara. Bagefter kom en kollega over til hende og spurgte, hvorfor hun ikke gjorde noget, husker Sara. “Men så afbrød kollegaen sig selv og sagde: “Nej, undskyld undskyld, det er jo helt galt, hvorfor gjorde VI ikke noget?” For selvom Sara ærligt havde fortalt flere om problemerne med ­rektoren, var der hverken en kollega eller tillidsrepræsentant, der tog ini­ tiativ til at hjælpe hende.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

Tillidsrepræsentant overfaldt Rikke på lærerværelset Julefrokosten lakker mod enden. Det er midnat, og mange er allerede ­gået. Det har været en hyggelig aften. ­Rikke vil også hjem. Hun skal bare ­lige hente sin taske på lærerværelset. Hun er alene, men på vej ud kom­ mer en af hendes kolleger imod hende. Uden at sige noget skubber han h ­ ende ind på lærerværelset. Hun er tæt på at miste balancen og ryger ind i et lille bord. Han går helt tæt på hende. “Han lader sin hånd glide ned på min balle, imens han stønner og laver kysselyde i mit øre,” fortæller Rikke. Han skubber til hende en gang mere, så hun havner med ryggen op ad dueslaget. Han holder hende fast, presser sin brystkasse ind mod h ­ ende og fortsætter med lydene. “Jeg kæmper for at komme fri, men han er fysisk overlegen og har låst mine arme, så jeg kan ingenting gøre. Det er så fysisk anstrengende for mig, at jeg ikke har kræfter til at sige noget eller råbe om hjælp,” siger Rikke. “Han flår min stramme ­nederdel op over hofterne på mig. Jeg er skræk­ slagen. I det sekund er jeg s ­ ikker på, at han vil voldtage mig.”

Det var den sidste fredag før julefe­ rien. Traditionen tro var personalet på det nordjyske gymnasium samlet til julefrokost på skolen. Marie var 32 år og havde fået en pædagogisk leder til bords. Der var øl, snaps og vin på bordet, og han blev hurtigt ret fuld. Han startede med at rose hende for ­hendes arbejde. Men efterhånden æn­ drede komplimenterne karakter og gik nu på hendes krop. “Han sagde, at jeg havde smukke øjne, lækre, store bryster og en d ­ ejlig røv. Han lænede sig mere og mere ind over mig og lagde armen på min stol. Af og til førte han hånden ned ad min ryg i en langsom og kælen bevægelse. Det var meget grænseoverskriden­ de,” fortæller hun. Undervejs påpegede han flere gan­ ge, at han var leder og kunne opfylde alle hendes jobmæssige ambitioner. De seksuelle undertoner var tydelige. “At han på den måde brugte sin position, gjorde det ekstra ubeha­ geligt og ekstra svært at sige fra,” ­husker hun.

Hver 5. gymnasie­lærer har oplevet uønsket seksuel opmærk­somhed Kilde: Gymnasieskolens ­u ndersøgelse om sexchikane

Gymnasieskolen.dk har i den ­seneste tid sat fokus på sexchikane blandt ­gymnasielærere i en række artikler. Blandt andet fortæller tre gymnasie­ lærere om at blive seksuelt krænket på deres arbejdsplads. Læs hele temaet på gymnasieskolen.dk.


Overta

g vore

under

s

jeres o

pho

ld Se me re på c phho instag ram-ta stel.dk/ keover

STUDIETUR I KØBENHAVN? Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til jer! Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker. Ring eller skriv til os og få et godt tilbud på jeres næste studietur! Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

VI PASSER PÅ JER! Vi følger naturligvis regeringens anbefalinger for håndtering af COVID-19 og tilpasser løbende nye anbefalinger. Vil du vide mere, kan du læse mere på vores hjemmeside eller kontakte os.

+45 3318 8338 gb@cphhostel.dk www.cphhostel.dk


PERSPEKTIV Julehygge i en coronatid Julefrokosten er aflyst, og rektorerne må finde andre måder at skabe julestemning på lærerværelset.

s_28

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


s_29

Tekst_ Tina Ra smu s s en

Illustration_ Line Høj Høstrup

e

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Søren Ravnsb org Foto_ Ulrik Jantzen

e

Samfundet bestod s_30

En pandemi ankom og ­forandrede alt. I mange år fremover vil 2020 blive beskrevet og fortolket på talløse måder, og de lang­sigtede følger kan vi endnu kun gisne om. Men her, mens året går på hæld, giver chefredaktør, forfatter og debattør Rune Lykkeberg sit blik på et usædvanligt år, og hvad det har lært os om os selv.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

O

nsdag den 11. marts få mi­ nutter før deadline stod chef­redaktør på Informati­ on ­Rune Lykkeberg sammen med en ­lille flok medarbejdere og diskuterede morgendagens forside. Han husker, at de til det sidste talte om, hvorvidt der var tale om en undtagelsestilstand eller ej. “I sådan et moment vil man g ­ erne give det bedste bud på en definitiv fortolkning. Vi skrev meget ud fra, at vi også var en del af et fællesskab, der skulle passe på sig selv. Vores interes­ se, i hvert fald lige i dét øjeblik, var fuldstændig sammenfaldende med statsministerens.” Momentet var skelsættende og danmarkshistorie. Samme aften hav­ de pressemødet i S ­ tatsministeriet fjernet enhver tvivl eller håb, der måtte restere efter et par ugers til­ løb. Coronapandemien var en reali­ tet også i Danmark, og fra da af ville hverdagen ændres radikalt for langt de fleste af os. Vi møder Rune Lykkeberg på hans kontor i Informations lokaler i det

i­ndre København godt ni måneder efter den landsdækkende nedlukning i marts. Bag os er forårets alvor og ængstelighed, sommerens optøning og fornyede optimisme til nu efter­ årets genkomst af smittespredning på et bekymrende niveau med udsigt til nye skærpede restriktioner samti­ dig med løfterige udsigter til snarlig vaccine. Vi vil høre hans analyse og vurde­ ring af, hvordan det danske samfund som helhed har formået at håndtere en krise, som var ny for alle. En k ­ rise, som handler om sundhed, men har påvirket alle aspekter af samfunds­ livet.

Stærk social kontrakt Uden at bagatellisere dødsfald, sygdom, senfølger og tabte arbejdspladser – kan det være godt for et samfund at blive af brudt og tvunget til en pause? “Der er flere ting i det. Corona er en epidemi, som krævede og ­kræver ekstraordinær fælles handling og selvopofrelse. ­Konsekvenserne f


s_31

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


s_32

Coronakrisen har sat folk i nogle eksistentielle situationer, som var helt utænkelige før. Både de ældre og de unge har lidt enorme afsavn og gjort det for det fælles bedste. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


U D S Y N _

har ­været og er stadig forfærdelige mange steder. Men med corona ved vi, at vi kan løse problemet, og det går over på et tidspunkt – i modsætning til klimakrisen. Det var en utrolig oplevelse af, at alle i verden talte om det samme på samme tid. Den samtidighed og det skæbnefællesskab med borgere i ­hele verden var fantastisk i­nspirerende. Vi skulle tage de samme forholds­ regler for at løse problemet, og vi skulle gøre det i fællesskab. Vi holdt hinandens skæbne i vores hænder. Det var også frigørende at se, at vi ikke er så afhængige af forbrug ­alligevel. Den livsform med en masse afhængigheder, som vi ikke selv har valgt, blev vi tvunget til at revidere. Et grundspørgsmål for vores samfund er, om vi er i stand til at give afkald. Kan vi ofre vores personlige behov for det fælles bedste, når det gælder? Det fremkaldte noget stort i fællesskabet, at vi kunne det. At unge mennesker afholdt sig fra fester og forlystelser af hensyn til de gamle og mest sårbare, var en utrolig stærk social kontrakt, som vi ikke troede fandtes. At man faktisk kunne lukke denne enormt pulserende økonomi ned for at redde de svageste, var en solidaritet, der var enormt livsbekræftende. Men krisen har samtidig forstær­ ket nogle uligheder i samfundet. De, der er tvunget til at gå på arbejde, er i væsentlig større risiko end dem, der kan arbejde hjemme. De, der ikke har en sundhedsforsikring, er mere ud­ satte end dem, der har. På den måde fremkaldte krisen også nogle billeder af det værste i vores samfund, som vi har været tilbøjelige til at ignorere.”

Hierarkiet blev vendt om Hvis man anskuer krisen som en test, hvordan har vi som borgere, myndigheder og beslutningstagere så klaret den test? “I Danmark har vi i mine øjne be­ varet en balance mellem magtens autoritære patos og frivillig efter­

levelse af reglerne. Staten siger, at vi skal gøre noget, men den tvinger os ikke til at gøre det. Jeg oplevede ­ikke, at folk efterlevede anbefalingerne, blot fordi staten sagde det, men fordi de syntes, at det var det fornuftige og det rigtige. Der var et kollektivt be­ redskab, hvor staten ikke behøvede at bruge tvingende magt. Det var impo­ nerende. Alt i alt har Danmark frem­ stået som et velfungerende samfund med en stærk stat, et effektivt mar­ ked og et meget stærkt civilsamfund. Så Danmark bestod.”

Alt i alt har Danmark fremstået som et velfungerende samfund med en stærk stat, et effektivt marked og et meget stærkt civilsamfund. Har coronakrisen afdækket møn­ stre i vores samfund, vi ikke havde øjne for? “Der er et hierarki omkring, hvem der er vigtige samfundsstøtter, og hvem der ikke er. Før krisen var der i udstrakt grad en forestilling om, at løn og status afspejler ens nytte og bidrag til fællesskabet. Så kommer krisen, og det viser sig, at essential workers er nogle helt andre. Pludselig blev omsorgspersonalet og sundheds­ personalet de vigtigste. Hierarkiet blev vendt om. Da krisen kom i foråret, var det overraskende for mig, at national­ populisterne ikke vandt på det. Den vindende tendens i vestlig politik i 20 år tabte på den her krise. Og de, der har været svage de sidste 20 år, nemlig den gamle midte med kompe­ tence og ansvarlighed, har haft et for­ bløffende comeback. Nu handlede det ikke om at kanalisere vrede, men om

gammeldags ­c entraladministrativ kompetence. Og så havde vi en periode i for­ året, hvor man talte om eksperter­ nes genkomst. Pludselig lyttede vi til eksperterne igen. Søren Brostrøm kom på forsiden af Euroman, Kåre ­Mølbak var et olympisk sandheds­ vidne. Viden­skaben vandt, den po­ pulistiske antividenskab havde tabt, tv-lægen var den vigtigste autoritet i Danmark. Så er der gået ni måneder, og eksperterne har lidt et statustab. For de tog jo fejl på flere områder. Jeg håber, at der er en erkendelsesproces i samfundet om, at viden og sandhed ikke er ­noget, som nogle få oplyste har, men at al viden skal udsættes for kritik og skal kvalificeres.”

Styrke og svaghed Det kan tage måneder for en rege­ ring og myndigheder at opbygge til­ lid og troværdighed. Men én sag kan få korthuset til at ramle. Er mink­ sagen en påmindelse om, at den autoritet og den stærke leder i skik­ kelse af statsministeren er perma­ nent skrøbelig, og er det et problem? “Da krisen var på sit højeste, var der bekymring for, om den magt og autoritet, statsministeren havde f­ ået, ville undergrave vores retsstat. Det påfaldende ved minksagen er, at den i sin essens handler om retsstaten, om at få kontrollen med magten tilba­ ge. Substantielt var og er der stor op­ bakning til beslutningen om at aflive minkene. Så det handler om lovhjem­ mel. Og lige præcis dét markerer, at den politiske undtagelsestilstand var midlertidig, og nu er de magtkontrol­ lerende mekanismer tilbage. På den måde er det en sund proces. Jeg synes, at krisen fremkaldte ­noget i Mette Frederiksen, der pas­ sede utrolig godt til hendes karakter. Det med at appellere til samfunds­ sindet, passe på Danmark, sæt­ te s ­ ikkerhed over frihed. Det er en ­styrke hos hende, men også en svag­ hed, for når man ­koncentrerer al f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

s_33


U D S Y N _

O M R U N E L Y K K E B E R G _

__

46 år og bosat i København.

__

Chefredaktør på Information siden 1. august 2016.

__

Kulturredaktør på Politiken fra 2013 til 2016.

__

Tidligere kulturjournalist og redaktions­chef for kultur og weekend på Information i 12 år.

__

Har læst filosofi, film og medie­ videnskab og litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

__

Har skrevet en række bøger, blandt andet Kampen om sandhederne og Alle har ret.

__

Modtager af Georg Brandes-Prisen, De Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen.

s_34

magten i Statsministeriet, og mag­ ten bor i din krop, giver det en enorm styrkeposition. Hun blev ikonisk for magten og for succesen, men hun fik også en kolossal sårbarhed, for der opstår ikke ét problem i regeringen, som ­ikke bliver Mette Frederiksens problem. Og der faldt hun for mo­ mentets fristelse, som gav hende en stor gevinst, men gør hende meget ­sårbar nu.”

Eksperimentet lykkedes Der har også meget været kritik af regeringen for at være for enerådende. Vi fik ny lovgivning med vidtrækkende beføjelser, og vi accepterede det uden at kny. Har vi været for frygtsomme og lydige og givet ­magten for lang snor? G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

“Jeg oplevede det ikke som dikta­ torisk. Det ene er, at næsten alle re­ geringsledere rundtomkring i ­Europa valgte at gøre det samme. Det var ­ikke sikkert, at det var det rigtige, men det var det sikre betinget af en fælles virkelighed. Herhjemme havde vi Sverige som kontrast. Der var pe­ rioder, hvor vi var i tvivl om, hvorvidt Sverige eller Danmark havde fat i det rigtige. Det betød, at de ting, som vo­ res regering og sundhedsmyndighe­ der besluttede, eksempelvis skoleluk­ ninger eller forsamlingsfrihed, hele tiden skulle legitimeres. Blandt andet den modstilling gjorde efter min op­ fattelse, at der hele tiden var en kri­ tisk offentlighed. Jo, der var haste­ lovgivning, og nedlukningen af landet gik meget stærkt. Men det blev med

det samme udfordret, i forhold til om der var sundhedsfagligt belæg. Coronakrisen har sat folk i ­nogle eksistentielle situationer, som var helt utænkelige før. Hvis du er 85 år, skal du forholde dig til, om du helst vil se dine børnebørn igen og løbe ­risikoen eller forblive isoleret. Hvis du går i gymnasiet, vil du så droppe ­festerne og følge reglerne, eller vil du bringe dine bedsteforældres liv i fa­ re? Både de ældre og de unge har lidt enorme afsavn og i det store og h ­ ele gjort det for det fælles bedste. Det har været et socialt eksperiment, der er lykkedes, som jeg ser det.” •


Det Tekniske Fakultet

sdu.dk/ing #sduing

Læs Electronics uddannelsen på SDU Ønsker du eller en du kender at specialisere sig indenfor elektroniske produkter? Så kan det være, Electronics uddannelsen i Sønderborg er noget for dig. Som Electronics studerende arbejder man med analog og digital elektronik, og man lærer at udvikle avanceret software. Færdiguddannede Electronics ingeniører skaber ofte en karriere inden for udvikling af optiske eller akustiske systemer, nye måleteknikker, nyt måleudstyr, signalbehandling eller i virksomheder, der f.eks. udvikler optiske eller nanoteknologiske produkter. Uddannelsen tager 3½ år, hvis du vil være diplomingeniør (inkl. ½ år i praktik), eller 5 år, hvis du vil være civilingeniør. Læs mere eller se film om uddannelsen her: www.sdu.dk/da/uddannelse/ingenioer/electronics


KORT

39 gymnasier danner nyt netværk: Eleverne skal blive klimabevidste

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

Årets studenter steg en smule i karaktergennemsnit s_36

Foråret på gymnasierne var præget af nedlukning, nødundervisning og aflyste eksamener. Årets studenter fik dog ikke et dårligere eksamens­ resultat end tidligere elever på de gymnasiale uddannelser – tværtimod. Studenter på stx, hhx og hf steg med 0,2 procentpoint på deres eksamensgennemsnit i forhold til året før. Mens htx-studenterne steg 0,1 procentpoint. Det viser tal fra Børne- og Under­visningsministeriet, som netop er blevet offentliggjort. Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler glæder sig over, at årets studenter er kommet ud med et karaktergennemsnit, som hverken er faldet eller steget væsentligt i forhold til årene før. “Først og fremmest vidner det om lærernes og elevernes store arbejdsindsats under nedlukningen af skolerne. Lærerne har gjort en stor indsats for at minimere det tab, det uundgåeligt har været for mange elever kun at modtage virtuel undervisning i en længere periode,” siger Tomas Kepler.

Ny undersøgelse: Sprog kan fremme karrieren Sproglige kompetencer kan give ­mere interessante opgaver og øge ens ­værdi på arbejdsmarkedet. Det er en af pointerne i en ny undersøgelse, som ph.d.-stipendiat ­Jytte Lyngvig har lavet for Det Nationale Center for Fremmedsprog. At fremmedsprogskompetencer kan åbne døre til kulturforståelse og internationale markeder, er ikke noget nyt. “Men at akademikere med natur­ videnskabelig baggrund har nytte af deres sprogkompetencer, er ikke tidligere blevet undersøgt ud ­ fra et medarbejderperspektiv. Jeg har selv erfaret, at det har været en fordel i min lange karriere i erhvervslivet, så det fandt jeg interessant at efterprøve,” fortæller Jytte Lyngvig, der er uddannet ingeniør og har en kandidatgrad i fransk. Hun arbejder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

Bæredygtig dannelse er en del af almendannelse anno 2020. Derfor kommer gymnasierne ikke uden om at lære eleverne, hvordan de kan leve klimabevidst og bidrage til at ændre verden i en mere bæredygtig retning. Det mener rektor på Aurehøj Gymnasium Anette Hestbæk Jørgensen. “Vi skal give eleverne viden og handlekompetencer. Men det skal ­ikke kun være et individ-projekt. Vi skal skabe et fællesskab, hvor vi er sammen om at tage ansvar for klimaet.” Hun er en af initiativtagerne til det nye netværk Gymnasieskolernes Klimaalliance. Det retter sig mod ­alle interesserede gymnasier i hele landet, som arbejder aktivt med klima, bæredygtighed og grøn omstilling – eller gerne vil i gang. Netværket blev etableret i foråret, og indtil nu er 39 gymnasier med. Formålet er, at skolerne skal inspirere og forpligte hinanden, fortæller Anette Hestbæk Jørgensen.

Lad os lege lidt mere og lade eleverne lede vejen. Karen Richter Blogger og gymnasielærer Aalborg Katedralskole I et blogindlæg på gymnasieskolen.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


Det Tekniske Fakultet

sdu.dk/ing #sduing

Savner du nye input til din undervisning? Gør din undervisning mere levende med workshops eller oplæg fra Det Tekniske Fakultet på SDU. Med workshoppen ’Sensorer i teori og praksis’ lærer eleverne via praktiske øvelser med sensorer. Workshoppen starter med, at eleverne får en grundlæggende introduktion til sensorer, herunder deres opbygning og om anvendelsen af forskellige typer af sensorer. Den praktiske del består i at eleverne foretager en række målinger på en sensor, for derved at kunne beregne eksempelvis temperaturen i rummet. Målingerne noteres til senere databehandling. Workshoppen kan foregå på gymnasiet eller på SDU i Sønderborg og varer 2-6 timer afhængigt af jeres ønsker. Book sensor workshoppen eller se vores mange andre workshops og oplæg her: www.sdu.dk/moedteknik Vil du vide mere? Skriv til engineeringsonderborg@tek.sdu.dk eller ring på 6550 1651.


ANMELDELSER

s_38

s

Et pionérarbejde og en øjenåbner!

Fag_ Religion Titel_ Muslimernes Muhammad – og alle andres Forfatter_ Jakob Skovgaard-Petersen Forlag_ Gyldendal Pris_ 349,95 kr., 448 sider Vurdering og anmeldelse_ Hans Jørgen B. Thomsen Vurdering_ j j j j j j

Mine superlativer står i kø! Det er et kæmpestort forskningsmæssigt pionérarbejde på dansk, der med et imponerende overblik giver en fremstilling af Muhammadfigurerne gennem 1.400 år ikke blot i den muslimske verden, men også i Europa. Bogen indgår i den revisionistiske forskning af islam, som islamologer verden over har arbejdet med de sidste tre-fire årtier. Desuden har bogen det formål at give humanioras bud på, hvad religion er gjort af. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

Muhammad er ligesom Jesusfiguren blevet formet af historiens forløb. De er afspejlinger af kulturperiodernes idéhistorie. Bogens repræsentative eksempler af biografier og romaner, teaterstykker og film viser Muhammad som både den jævne, ulærde mand og geniet, krigsherren og pacifisten, mystikeren og realpolitikeren, mønsterborger og en ren Che Guevara-figur, kvindeundertrykker og kvindefrigører, kvindebedårer og den gode ægtemand, om ikke Frelseren så dog en hjælper på dommedag, godheden selv og Antikrist, som Martin Luther så ham, og man kunne blive ved. Den revisionistiske forskning viser ud fra de dokumenterede samtidige kilder ikke andet end, at Muhammad har levet, og at han så sit kald i forlængelse af den jødisk-kristne tradition. De senere farverige biografier har taget deres udgangspunkt i de tidligste biografier om Muhammad, der blev nedskrevet cirka 200 år efter dennes død. De er opsamlinger af divergerende fortællinger om

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

e

Muhammad, og de er fortællingstrådene, som biografierne frem til i dag har spundet videre på ud fra de skiftende tiders idealer. Men Muhammadfigurerne har også formet historien. Ud over at være forbilleder til efterfølgelse for den enkelte muslims trosliv og praksis har de blandt andet inspireret til den politiske kamp mod de europæiske kolonimagter og oprettelsen af de nye statsdannelser i den muslimske verden i det 20. århundrede, og endelig har Muhammad også skabt ballade, som reaktionerne på De sataniske vers og Muhammadtegningerne har vist, og det, der er værre – terror. I dag er Muhammad alles. I religionsfaget forklarer vi religion ud fra sociologiske og psykologiske teorier. Senest har den kognitive teori forklaret, hvorfor religiøse forestillinger bider sig fast i hjernen. Denne bog vil slå et slag for humaniora, der ud fra Muhammadfiguren viser en konstruktivistisk tilgang til religion. Denne figur er et narrativ, som muslimer helt konkret er sat i og må forholde sig til på den ene eller anden måde. Og bogen viser, at der ikke er noget narrativ, der repræsenterer sandheden. Det er vilkåret i senmoderniteten. Forfatterens arbejde er veldokumenteret, og i skarpe analyser af de mange Muhammadfigurer afdækkes lag for lag de fortællingstråde, der dels er anvendt og eksponeret på, dels udeladt, samt påpegning af elementer, der overhovedet ikke hører hjemme i denne sammenhæng. Ovenikøbet er bogen skrevet i et ligefremt, engageret og særdeles velformet sprog, så man har svært ved at løsrive sig fra den. Man må simpelthen læse videre, hvilket også bogens mange smukke illustrationer tilskynder til. Sikke en fornøjelse! Var det ikke en idé med et kursus om emnet og metoden?


A N M E L D E L S E R _

s

Aktuelle politiske strømninger

Fag_ Samfundsfag Titel_ Populisme og identitetspolitik Forfattere_ Marie Berg Carlsen Forlag_ Columbus Pris_ 149 kr. (skolepris, ekskl. moms), 160 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j q q

Når man kigger i lidt ældre lære­ bøger i politik, fremgår det i flere af disse, at populisme er en ideologi på linje med liberalisme, konservatis­ me og socialisme. Populisme er dog et mere komplekst begreb. Populisme og identitetspolitik gør et prisvær­ digt forsøg. Alt for ofte er populisme blot et skældsord. Som for eksempel når tidligere Radio24syv-chef Mads Brügger tweeter til socialdemokra­ ten Benny Engelbrecht, der foreslog 24syv flyttet til Aarhus: Så gerne, hvis du dropper den gustne, letkøbte provinspopulisme! Det centrale i populismen er det antielitære, det antipluralistiske og populisten som den sande repræsen­ tant for folket. Bogen opererer med højre- og venstrepopulisme, og det

er ikke svært at finde eksempler på førstnævnte, Trump og Orban som oplagte eksempler, Paludan i Dan­ mark. Jeg har sværere ved at aner­ kende Podemos i Spanien og Sanders i USA som venstrepopulister. Er det ikke blot fundamentale uenigheder med den førte politik? Bogen er ligeledes stærkest i for­ klaringer på højrepopulismen – væl­ geradfærdsteorien, globaliseringste­ sen og tesen om kulturelt bagslag. Anden del af bogen er helliget identitetspolitik. Begrebet define­ res, gruppeegenskaber som køn, re­ ligion, etnicitet og nationalitet løf­ tes op til et politisk niveau og gøres til centrum for den politiske debat. Fortalerne for identitetspolitik ser krænkelser overalt og er symptomal­ læsere, fordi de ser symptomer på de grundlæggende samfundsstrukturer mange steder, hvor andre er singu­ lærlæsere og for eksempel læser den grønne lyskurvmand som en praktisk foranstaltning og ikke som n ­ oget strukturelt betænkeligt. Identitetspolitik er jo værdipolitik og forfægtes mest af venstre­fløjen. Skal vi tale om højrefløjens ditto, handler det vel mest om at bevare de hvides traditionelle dominans. Bogen har rigtig mange gode ek­ sempler på såvel populisme som iden­ titetspolitik, ligesom der er velan­ bragte cases og skriftlige opgaver. Den kan fint supplere mere traditio­ nelle politikfremstillinger.

s_39

R E T T E L S E I sidste nummer var der desværre en fejl i infografikken på side 12. Der manglede et minustegn foran beløbet ud for hf-enkeltfag. Ligesom på de øvrige gymnasiale uddannelser er der blevet færre penge pr. elev på VUC. Fejlen er rettet i infografikken på gymnasieskolen.dk. Vi beklager.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


KRONIK

e

T e k s t _ J e s p e r Ve s t e r m a r k K ø b e r

Fra lærerråd til ledelsesrum – medarbejderdemokratiet i gymnasieskolen En GL-initieret rapport tyder på utilfredshed med medarbejderdemokratiet på skolerne. Men mange ønsker ikke at vende tilbage til en tid med flere fællesmøder og fælles beslutninger.

s_40

I

takt med reformer og nedskæ­ ringer på uddannelsesområdet har gymnasielærere bredt set op­ levet et større pres og mindre over­ skud i hverdagen. I foråret undersøg­ te jeg, hvordan disse forandringer har påvirket medarbejderdemokratiet og lærernes oplevelse af ­medindflydelse på skolens beslutninger. I rapporten fokuserede jeg på betingelserne for medarbejderdemokratiet i danske gymnasier i et historisk perspektiv fra 1960’erne og frem, samt hvordan nuværende gymnasielærere ­opfatter graden af medindflydelse på deres ar­ bejdsplads i dag. I denne kronik vil jeg gennemgå nogle af rapportens hoved­konklusioner. Helt generelt har medarbejder­ demokratiet i gymnasieskolen i løbet af de sidste 50 år gennemgået en tre­ faset udvikling, der reducerede lærer­ nes kollektive medarbejderindflydel­ se. I den første demokratiseringsfase fra slutningen af 1960’erne til slut­ ningen af 1980’erne styrkedes med­ arbejdernes kollektive indflydelse gennem eksempelvis lærerråd. I den efterfølgende omstruktureringsfase

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

fra slutningen af 1980’erne til midten af 2000’erne blev flere af de regler, der kendetegnede demokratiserings­ fasen, erstattet af mere indflydelse til skoleledelsen, som blev endeligt udfoldet i ledelsesfasen fra midten af 2000’erne til i dag.

O M J E S P E R V E S T E R M A R K K Ø B E R _

Jesper Vestermark Køber er ph.d.

Demokratiseringsfasen

i gymnasieskolen for GL.

Flere mener, at tidspres medvirker til, at de ikke orker at deltage i de møder, der er. I slutningen af 1960’erne opstod en større samfundsdiskussion om demo­ kratiets udvidelse. Ungdomsop­røret slog igennem, og eleverne fik elev­ råd og formaliseret medindflydelse på deres hverdag. Bølgen ramte også lærerværelserne. I løbet af 1970’erne blev lærernes kollektive indflydelse på deres arbejdsplads styrket ad ­flere omgange, ved at lærerne fik kollek­ tiv medbestemmelse på nogle områ­ der af skolens ledelse. I samtiden f

i ­historie og har primært forsket i demokratibegrebets historie i efterkrigstidens Danmark. I dag er han ansat som postdoc ved SaxoInstituttet, Københavns Universitet, hvor han forsker i markedsgørelsen af velfærds­staten som et led i det nordiske projekt Nyliberalisme i Norden. I foråret 2020 udarbejdede han rapporten Medarbejderdemokrati


K R O N I K _

Det kan være værd at bruge mere tid på at styrke medarbejdernes indflydelse både i eksisterende fora og ved nytænkning og nye tiltag. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

s_41

·

2 0 2 0


I dag er der skabt et større ledelsesrum for den enkelte rektor, der i langt højere grad end tidligere forventes at intervenere i den traditionelle lærerrolle. s_42

ønskede både politikere og lærere at styrke elev- og lærerdemokratiet, og da politikerne vedtog en ny bekendtgørelse for statsskolerne i 1969, indførte de lærerråd, der gav lærerne høringsret og -pligt til forskellige dele af ledelsens beslutninger. Samme år blev loven om samarbejdsudvalg udvidet, så der skulle være samarbejdsudvalg på samtlige gymnasier. I løbet af de efterfølgende år fik også de andre typer af gymnasier formaliserede lærerråd. I 1972 indførtes lærerråd på de private gymnasier med nogenlunde samme regler og kompetencer som for de statsansatte gymnasielærere, og i 1978 besluttede ministeriet, at de amtskommunale gymnasier skulle have lærerråd, lærerforsamlinger og fællesudvalg med forskellige kompetencer og faste møder. Demokratiseringsfasen involverede også handelsskolerne, der i 1982 fik lovbestemte lærerforsamlinger og lærerråd med egen formand, der ikke kunne v ­ ære skolens forstander, ligesom i det almene gymnasium. Perioden fra G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

­ lutningen af 1960’erne til 1980’erne s var således kendetegnet ved politisk og faglig interesse i at inddrage medarbejdere i de væsentlige spørgsmål og at nedbryde afstanden mellem ledelse og lærere, selvom reglerne fortsat forankrede ledelseshierarkiet med rektor som den ansvarlige leder.

Omstruktureringsfasen I løbet af 1980’erne begyndte de medarbejderdemokratiske vinde at vende, og en politisk og administrativ nytænkning lagde mere vægt på ledelsen end på lærernes medindflydelse. Det nye fokus på ledelse i 1980’erne skal ses i sammenhæng med den borgerlige regerings moderniseringsprogram, der havde til hensigt at reducere de offentlige udgifter, gøre velfærdsydelserne mere effektive og gøre de offentlige institutioner konkurrencedygtige. De centrale metoder til at modernisere og effektivisere den offentlige sektor medførte forskellige styringsmetoder, der med inspiration fra den private sektor søgte at ­skabe en mere

serviceminded og dynamisk o ­ ffentlig sektor fra 1980’erne og frem. For medarbejderindflydelsen i de almene gymnasier kom forandringen i 1990, da Folketinget vedtog en ny styrelseslov for gymnasierne, der både øgede bestyrelsernes indflydelse og erstattede lærerrådene med pædagogiske råd. Pædagogisk råd skulle være rådgivende for rektor. Samtidig blev rektors stilling som skolens leder generelt styrket, blandt andet ved en præcisering af rektors centrale rolle som personaleleder. Dermed var der sket en klar nedprioritering af lærergruppens kollektive indflydelse. For erhvervsgymnasierne slog omstruktureringerne især igennem i 1992 med overgangen til selveje og indførelse af taxametersystemet. Året før, i 1991, afskaffedes lærerråd og lærerforsamlinger på handelsskolerne. I modsætning til de lovfaste elevråd skulle det være op til skoleledelsen at afgøre, om de ville o ­ prette lærerråd. De nye, indflydelsesrige bestyrelser fastlagde, at lærerne ­havde en repræsentant sammen med det


K R O N I K _

teknisk-administrative personale uden stemmeret i bestyrelsen. Der var således tale om et markant skift, hvor ledelse og styrket rektor­ansvar blev anset som en væsentligere ­værdi end kollektiv lærerindflydelse.

Ledelsesfasen I ledelsesfasen fra begyndelsen af 2000’erne slog ledelsesparadigmet for alvor igennem ved gymnasiereformen i 2005, overgangen til selveje i 2007 og OK 13 i 2013, der styrkede ledelsens ansvar og opgaveportefølje. Reglerne for lærernes medindflydelse blev ændret med en bekendtgørelse fra 2007, der gav ledelsen mere rum til at styre pædagogisk råds-­møderne og præciserede, at rådet skulle ­være et organ for rektor, der altså k ­ unne beslutte, hvilke ting der skulle på dagsordenen, og hvilke tiltag og inputs skolens ledelse skulle følge op på. Samlet kendetegnes ledelses­ fasen ved, at skoleledelserne formelt set blev styrket, og den t­ raditionelle lærerautonomi blev nedtonet. Det er værd at påpege, at den historiske udvikling hænger sammen med, at gymnasiet tidligere var mere ensartet og præget af såkaldt fagbureaukrati, hvor den enkelte lærer som fagspecialist og selvforvalter orienterede sig efter sit fag og ministeriets tilsyn. Gymnasiesektoren var også mindre og derfor præget af en ­mere traditionel form for ledelse og styring, hvor rektor havde en mere tilbageholdende rolle. I dag er der skabt et større ledelsesrum for den enkelte rektor, der i langt højere grad end tidligere forventes at intervenere i den traditionelle lærerrolle, selvforvaltning og organisering af under­visningen. Ydermere er det værd at huske på, at den trefasede udvikling kun beskriver den formelle situation. På mange gymnasier holdt ledelsen fast i lærerrådenes indflydelse i mange år efter reformen i 1990, ligesom flere gymnasier holdt fast i en demokratisk og inkluderende kultur. Med vor tids udvidede ledelsesrum er det op til den enkelte gymnasieledelse, hvordan de vil forvalte ledelsen. Det kan både give plads til større kollektiv inddragelse og mere uformel inddragelse, hvor især loyale lærere kan

få stor indflydelse, frem for en formaliseret model, hvor lærergruppen som kollektiv skal aktiveres til at drøfte skolens beslutninger.

Medarbejderdemokrati under pres Det er derfor vigtigt at fastslå, at demokrati fortsat er et centralt begreb i den danske gymnasieskole. Medarbejderindflydelsen er forankret i pædagogisk råd, samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg, i GL-klubberne og i tillidsmandsinstitutionen, der forhandler på vegne af lærerne og fungerer som sparringspartner for ledelsen i forbindelse med forandringer.

Det er således kendetegnende for flere erhvervs­ gymnasielærere, at de beskriver deres ledelse som distancerede administratorer, alene optagede af økonomi.

Men med udviklingen igennem de sidste 50 år in mente er det nødvendigt at fokusere på, hvordan lærerne oplever, at de kan gøre deres indflydelse gældende. En anden del af undersøgelsen handlede derfor om, hvordan gymnasielærere oplever graden af medindflydelse i dag. For at undersøge dette interviewede jeg 16 lærere fra forskellige skoler. Helt overordnet tilkendegav lærerne med visse forbehold, at de generelt nyder stor metodefrihed, men oplever, at der er for stor afstand til ledelsen, ringe kollektiv indflydelse på fælles beslutninger, og at arbejdstiden presser deres mulighed for at deltage i demokratiske fora. Der er en klar fornemmelse af, at medarbejderdemokratiet opleves som værende under pres. Selv de l­ærere, der oplever at have indflydelse, har det indtryk, at medarbejderindflydelsen er mindre på de fleste andre skoler, hvilket indikerer, at der er en g ­ rundlæggende antagelse hos mange lærere om, at medarbejder­

indflydelsen er under pres, selvom de ikke mærker det selv. Samtidig fortæller flere af de ældre lærere, at de er bekymrede for arbejdspresset på de yngre medarbejdere og deres ringere medarbejderindflydelse. Lærernes kritikpunkter ­hænger sammen med den enkelte skoles håndtering af medarbejderindflydelsen, og det er fortrinsvis erhvervsgymnasielærere fra de store kombinationsskoler, der mener, at den øverste ledelse er langt fra den enkelte lærer. Hvor de almene gymnasier i hovedreglen fortsat er organiseret i en enhedsstruktur og til en vis grad har bevaret en flad struktur med flere mellemledere, der har fået overdraget noget af personaleansvaret, er mange erhvervsgymnasier blevet så store, at der er blevet langt til den øverste ledelse. Det er således kendetegnende for flere erhvervsgymnasielærere, at de beskriver deres ledelse som distancerede administratorer, alene optagede af økonomi, og at skolens fællesmøder er proforma med kun lidt reelt indhold. Ligeledes er det i højere lærere fra mindre stx-skoler, der fremhæver deres lettere adgang til beslutningerne. Foruden afstand til ledelsen fremstår den pressede arbejdstid i forlængelse af nedskæringerne som en væsentlig faktor for respondenternes oplevelse af ringe medindflydelse. Flere mener, at tidspres medvirker til, at de ikke orker at deltage i de møder, der er. Samtidig fremhæver en del, at de kollektive møder primært fungerer som informationsmøder, og at de oplever, at nogle lærere lettere kan få adgang til ledelsen. Afslutningsvis tyder det ikke på, at mange ønsker at vende tilbage til en tid med flere fællesmøder og fælles beslutninger. Men undersøgelsen viser, at der er utilfredshed med medarbejderdemokratiet på skolerne. Det kan derfor være værd at bruge mere tid på at styrke medarbejdernes indflydelse på deres arbejdsplads både i de eksisterende fora og ved nytænkning og nye tiltag. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

s_43


MINDEORD Preben Elkjær Jensen

d 1955 2020

s_44

”Jeg lover at klare den til at se, at Trump bliver væltet!” En karakteristisk bemærkning fra Preben, som vidner om hans aldrig svigtende kampgejst. Bemærkningen faldt, da jeg besøgte ham, bare 10 dage før han døde. Jeg havde desværre det indtryk, at han ikke kunne holde sit løfte – viljen var der, men kroppen sagde fra. Preben var hf’er og stolt af det. Han havde et skarpt blik for de skæve og for dem, hvor uddannelse ikke var en selvfølge. Det var hjerteblod for ham at sikre alle en uddannelse.

Ole Thinesen

d 1949 2020

29. oktober sov fynboen Ole Thinesen stille ind på et plejehjem i Holstebro. Ole var fra 1977 til 2009 ansat på Holstebro Gymnasium og HF, hvor han underviste i dansk, religion og senere også i filosofi. Ole var en markant personlighed på skolen både som underviser, initiativtager og organisator. Ole var til stadighed stærkt engageret i den pædagogiske og faglige udvikling i sine fag. Han var blandt andet en af initiativtagerne til det såkaldte ‘skriftsyndikat’ på skolen. I tråd hermed var han et interesseret og kompetent medlem af

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

e

Samtidig var han den fagligt dygtige, ambitiøse og engagerede idræts- og samfundsfagslærer (suppleret med erhvervsøkonomi), der sikrede sine elever flotte resultater. Da Preben første gang blev sygemeldt, overtog jeg hans samfundsfagshold. Eleverne var dygtige, og man kunne tydeligt mærke, hvor afholdt og god en lærer Preben var. På trods af sygdommen skulle jeg løbende holde ham orienteret om hver enkelt elev. De blev aldrig glemt. Preben var et energibundt, der konstant arbejdede for at udvikle sine fag og de skoler, han kom til at arbejde på. Engagementet rakte også til bestyrelsesarbejde i den faglige forening i samfundsfag og til et mangeårigt arbejde med tilrettelæggelse af fagdidaktiske kurser i pædagogikum. Hans engagement i uddannelse førte ham også til et rektorat i Nykøbing Falster. Efter rektortiden vendte Preben tilbage til jobbet som

underviser, de sidste år på Rungsted Gymnasium. Sløjfen blev bundet, og engagementet i elever og fag var mindst lige så stort, som da han startede som lærer i 1980’erne. Det var karakteristisk for ham, at han kæmpede sig op til undervisningen indtil ganske få uger før sin død. Med til livet hører op- og nedture. Dem tog han sin del af, men uanset hvilke tilskikkelser livet bød ham, var det kampgejsten, der prægede Preben. Men også en glæde ved livet, som han ikke mindst fik de senere år med Susanne. Livet er ikke altid retfærdigt, og de fik alt for få år sammen. Preben gav flere gange udtryk for, at han frygtede pensionistlivet. Desværre nåede han det ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at det ville han også have fået meget ud af.

censorkorpset i skriftlig dansk i en lang årrække. Allerede i 1987 var Ole sammen med Gordon Albøge forfatter til bogen Dansk – informatik, en af de første bøger, der fokuserede på danskfaget i overgangen til informationssamfundet. Udadtil kunne Ole godt virke brysk. En student fortalte engang efter dimissionen om sin oplevelse af hans danskundervisning i tre år: ”I 1.g var vi bange for ham, i 2.g var vi glade for ham, i 3.g elskede vi ham”. Bag det bryske ydre lå der en dyb interesse for den enkelte elevs udvikling i dannelsesmæssig henseende og en særdeles veludviklet og ofte underspillet humor. Således var Ole også som kollega. Dengang det legendariske rygerum endnu eksisterede, var han det naturlige midtpunkt. Der fandt i røgtågerne inspirerende og interessante samtaler sted, og på de ligeledes legendariske dansklærerudflugter gik

Ole også forrest både som organisator og medlevende deltager. Ole havde en stor forkærlighed for kunst, især fotografiet. Som aktiv fotograf var han en ud af to faste fotografer, der i billeder skildrede skolens liv og særlige begivenheder. Interessen førte også Ole ind i kunstnersammenslutningen Jyderne, hvor han bidrog med billeder til talrige udstillinger. Dermed kom han til at spille en stor rolle i kulturlivet i Holstebro. Oles sidste år var præget af sygdom og dårligdom, men vi vil altid huske ham som den sprudlende kollega og ven, som betød så meget for os. Tankerne går til Oles efterladte, de tre døtre Biba, Anna-Kathrine og Nanna. Æret være Ole Thinesens minde.

Mogens Hansen, tidligere rektor, Rungsted Gymnasium

På vegne af tidligere kolleger Finn Lyngholm Christensen, Holstebro Gymnasium og HF


SRP-ØVELSER PÅ DTU Går du i 3.g, og skal du skrive SRP i f.eks. fysik, biologi, kemi, matematik eller geovidenskab? I februar & marts 2021 kan du lave din SRP-øvelse på DTU eller online. Ved øvelserne har du fokus på din egen SRP, samtidigt med at du arbejder sammen med andre elever. Du får ny viden, bruger professionelt udstyr og bliver undervist af DTU’s forskere og studerende. Øvelserne strækker sig over én eller to dage. Læs mere om øvelser og tilmelding på

www.dtu.dk/SRP

Tilmelding åbner den 4. januar


GL MENER

“Hver eneste gymnasielærer har løbet to maratoner om dagen, og ­ det skal ikke fortsætte.” Sådan sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på GL’s repræsentantskabsmøde. Hun takkede endnu en gang gymnasielærerne for det kæmpe slæb, I har taget. Ministeren havde også bemærket, at på de skoler, hvor man har været bedst til at inddrage tillidsrepræsentanten og haft et tæt samarbejde med lærerkollegiet i det hele taget, er man lykkedes bedst med at håndtere coronaudfordringerne. Det kan vi kun bekræfte! “I gør det godt i gymnasieskolen,” mener ministeren, og hendes udgangspunkt er: ‘Don’t fix it, if it ain’t broken’. Grundforløbet er dog i ministerens øjne en undtagelse. GL har i klare vendinger kritiseret grundforløbet, og ministeren mener kort sagt, at man mister tre måneders uddannelse. Hun sagde eksplicit, at hun ­ikke har en stor gymnasiereform i ærmet, hvor man kaster fagrækken og så videre op i luften. Det glæder mig meget. Der er hverken behov for reformer igen eller overskud til at implementere dem. Nogle ting ved den nuværende reform skal der dog skrues på, og det er vigtigt at få gjort op med grundforløbet. “Gymnasieskolen er i lige så høj grad dannelse, som det er uddannelse,” ifølge ministeren, hvilket vi

s_46

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

Farvel til grundforløb og goddag til ordentlig elevfordeling?

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

er helt, helt enige i. “Det kræver et stærkt fagligt miljø og en elevsammensætning, der er ordentlig, og at vi fra politisk hånd tør gøre op med de instrumenter, der har skabt den situation, vi står i,” sagde ministeren. Hun vil gøre op med det bagvedliggende administrative kit, som hun kalder det, så vi kan komme den usunde konkurrence mellem ungdomsuddannelser til livs. Det er institutionslovgivningen, taxametersystemet og elevsammensætningen, ministeren vil gøre op med. Og hun giver udtryk for, hun vil ­gøre det inden for det kommende år – corona eller ej. I GL har vi siden selvejets indførelse påtalt den ulidelige og skadelige konkurrence mellem uddannelses­ institutioner. Jeg ser derfor frem til tiltag, der kan tæmme selvejet, g ­ ive en bedre elevsammensætning på ­alle gymnasiale uddannelser, og så er det helt afgørende, at vi får et tilskudssystem, som reelt dækker de omkostninger, der er ved at drive en gymnasial uddannelse med kvalitetsundervisning. Vi har haft et godt samarbejde med ministeren under coronaen, og vi samarbejder også gerne om at finde gode løsninger om tilskudssystemet, elevfordeling og grundforløbet. Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig god, velfortjent og afslappende jul og et forhåbentlig coronafrit nytår!


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

h

UNDERVISNING

Behov for reformjustering på hf? Gymnasiereformen fra 2016 medførte store forandringer for hf – men det er ikke alt det nye, der fungerer lige godt. Til sommer bliver den tredje årgang reformelever færdige med deres toårige hf-uddannelse. Bør man ikke snart rette op og justere reformen?

c

FERIE

Hvad sker der med ferien, når jeg skifter job? Jeg er ansat på et gymnasium og er på vej til et nyt gymnasium, hvor jeg starter 1. januar 2021. Jeg er i tvivl om, hvad der sker med min ferie og særlige feriedage. Hvor mange dage har jeg, og får jeg automatisk dagene med i mit nye ansættelsesforhold? Jeg har kun holdt ferie i sommerferien, og jeg har ikke brugt de særlige feriedage endnu.

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Jess Rasmussen

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Reformfølgeforskningens fjerde rapport, der udkom i foråret 2020, havde særligt fokus på reformen af hf-uddannelsen. Et af reformens mål var at gøre hf mere anvendelses- og praksisorienteret, og uddannelsen skulle målrettes dem, der vil læse videre på en professionsuddannelse. Samtidig skulle det være muligt at udvide sin hf-uddannelse, så den også kan give adgang til de lange videregående uddannelser. Følgeforskningen viser dog, at hf-eleverne oplever undervisningen som mindre professionsrettet og praksisorienteret, end før reformen trådte i kraft. Det er blandt andet de blandede fagpakkeklasser, der hæmmer

t

professionsretningen af undervisningen. Mange steder i landet er mulighederne for at tage den udvidede fagpakke desuden stærkt begrænsede, og der er en række problemstillinger i forhold til finansiering og elevernes muligheder for at få SU. GL’s egen evaluering af reformen viser også, at der er brug for justeringer. GL mener, at eleverne skal starte direkte i deres ønskede fagpakkeklasse i stedet for at vente til uddannelsens andet år. Det giver bedre muligheder for at tone undervisningen og projekt- og praktikforløbene i forhold til elevernes valg. Der skal desuden sikres et regionalt udbud af overbygningspakker – og de skal naturligvis finansieres og give ret til SU.

Jess Rasmussen, konsulent i GL, svarer

Med den nye ferielov optjenes der fortsat 2,08 feriedage løbende for hver måneds ansættelse i ferieåret, som er fra 1. september til 31. august. Det svarer til 25 dages ferie pr. år. Det betyder, at du har optjent 8,32 dages ferie ved din fratræden med udgangen af december. Afregningen sker til FerieKonto, hvor du kan hæve pengene, når du holder ferie. De særlige feriedage/sjette ferieuge skal godtgøres kontant ved din fratræden og skal udbetales direkte til dig. De særlige feriedage er ikke omfattet af den nye ferielov, da de er overenskomstaftalt. Optjeningen følger fortsat kalenderåret, og afviklingen kan ske fra 1. maj til 30. april.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

s_47


GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Kurset foregår online den 25. januar 2021

77UDBYDER

GL-E i samarbejde med www.ingridlill.dk

Gode arbejdsformer til travle dage

33TID OG STED

Kurset afholdes den 28. januar 2021 i København

s_48

77UDBYDER GL-E

Skriveprocesser, mundtlighed og elevers samskrivning

33TID OG STED

Kurset afholdes den 2. februar 2021 i Odense

77UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Tegning som redskab i undervisningen

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Vil du lære at bruge tegning til kommunikation og formidling? På kurset arbejder vi med opvarmningsøvelser og træning af hånd-øje-koordination, grundlæggende tegneteknikker og tricks, simple ansigter med forskellige emotioner, forskellige måder at tegne hurtige figurer, afbilde processer, opbygge et bibliotek af visuelle symboler og genstande på samt tips

om at skrive hurtigt og pænt. Du lærer at blive mere sikker, når du skitserer noget på tavlen, formidle viden visuelt, illustrere noget hurtigt med et par streger samt at tegne figurer til at skabe relation til eleverne. Derudover åbner du for kreativiteten i dig selv.

Mange lærere oplever begrænsninger i den tid, der er til planlægning og efterbehandling af undervisningen og til implementering og udvikling af nye tiltag i undervisningen. På dette praksisnære kursus får du inspiration til en række konkrete og forskellige arbejdsformer, som ikke tager al din tid, men som udvider din palet og mulighed for variation i undervisningen, kan overføres direkte til din undervisning eller kræver få tilpasninger,

hvilket du får tid til på kurset, samt sætter eleverne i centrum i læringsrummet. Derudover får du synliggjort, hvordan arbejdsformerne kan indgå i forskellige modulplaner, får tid til kollegialt samvær og videndeling, og du får tilsendt kursusmaterialet elektronisk før kurset, så du kan downloade det og medbringe det på din pc.

Elevers samarbejde om skriftlighed samt kobling mellem skriftlighed og mundtlighed giver mulighed for synergier i den daglige undervisning. Koblingen mellem mundtlighed og skriftlighed er nyttig i alle fag, ikke mindst med reform 17’s undervisningsbegreb, hvor de to former kombineret med formativ feedback skal integreres i den daglige undervisning i fagene og samtidig bidrage til

den samlede progression fra grundforløbet til afsluttende eksamen. På kurset arbejder vi med didaktisering af elevernes samarbejde om skriveprocesser, kobling mellem mundtlighed og skriftlighed, processkrivning og formativ feedback, den indbyrdes progression mellem opgaver samt samarbejde mellem fagene om skrivekompetencer.


Interkulturel didaktik – en udfordring og et perspektiv i alle fag

33TID OG STED

Kurset afholdes den 4. februar 2021 i Odense

77UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Fyraftensmøde: Har du styr på dine kompetencer?

33TID OG STED

Fyraftensmøde afholdes fire gange: den 2. februar 2021 i Helsingør, den 4. februar 2021 i Frederikshavn, den 30. august 2021 i Aarhus og den 1. september 2021 i Sønderborg

77UDBYDER GL

Hvilken rolle har mangfoldigheden for elevernes dannelse og læring, og hvilken indflydelse har italesættelse af de kulturelle forskelle for elevernes oplevelse af skolen? Målet med kurset er i den konkrete undervisning at give plads til forskellige kulturer og dermed styrke udviklingen af den enkelte elevs myndighed. Det er et arbejde, der omfatter såvel tværfaglige som fagspecifikke overvejelser. Drivkraften i dette kursus ligger i et fælles arbejde med undervisningsforløb. På kurset præsenteres og diskuteres en model for interkulturel didaktik

og for et interkulturelt og globalt perspektiv på undervisningen i alle fag og i fagligt samspil. De didaktiske grundspørgsmål diskuteres i interkulturelt perspektiv, og den amerikanske didaktiker James A. Banks, der taler om fem dimensioner af multikulturel didaktik, præsenteres og diskuteres i relation til andre almendidaktiske og fagdidaktiske modeller. Der vil indgå en begrebsafklarende diskussion af relationerne mellem monokulturel, multikulturel, interkulturel og transkulturel didaktik.

Som gymnasielærer har du flere kompetencer, end du måske er opmærksom på. Det er kompetencer, der kan bruges på mange måder og i flere forskellige funktioner både inden for og uden for gymnasiesektoren. Måske har du overvejet at skifte spor? Måske er du nysgerrig på, hvordan du kan kombinere dit gymnasielærerjob med andre opgaver? Måske har du lyst til generelt at se på de muligheder, du har i arbejdslivet? Eller måske har du

brug for at øge din jobsikkerhed? GL inviterer til fyraftensmøde om kompetencer og kompetenceafklaring. Bliv inspireret, og få redskaber til at få øje og ord på, hvor du har dine særlige styrker.

s_49

Aktionslæring – udvikling i undervisningen

33TID OG STED

Kurset afholdes den 26. januar 2021 i Odense

77UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Meningsfuld sprogundervisning med CEFR – skolebaseret

33TID OG STED

Kurset er skolebaseret

77UDBYDER

Studieskolen le:v:el – kompetencecenter for sprogundervisning i praksis

Aktionslæring er en velegnet metode til at arbejde med udvikling af egen undervisning på for både erfarne og nye lærere. Aktionslæring anvendes også af alle kandidater på de teoretiske kurser i pædagogikum. Formålet med kurset er at udvikle din egen undervisning via aktionslæring og at anvende aktioner til at undersøge, eksperimentere og skabe gode rutiner

i undervisningen samt at håndtere mulige dilemmaer. Derudover får du på kurset redskaber til at arbejde med at udvikle din undervisning både individuelt og sammen med andre. Inden kurset bedes du tænke over, hvilke dilemmaer i forhold til din undervisning, som du ønsker at arbejde videre med.

Hvordan kan du som sproglærer arbejde på en relevant og sjov måde med CEFR? Kursets formål er, at du skal lære om og forstå Den Fælles Europæiske Referenceramme, så du kan anvende den på en meningsfuld måde til at måle dine elevers progression. På dagen får du konkrete øvelser til sjovere og mere motiverende undervisning, og du lærer at arbejde med referencerammens forskellige sprogfærdigheder (læse, lytte,

skrive, tale og samtale). Kurset giver dig værktøjer, du kan bruge i praksis som en integreret del af din fremmedsprogsundervisning. Du lærer, hvordan CEFR bedst kan forstås og implementeres som et kommunikativt redskab i undervisningen, hvordan CEFR kan bruges til at beskrive elevernes progression gennem selvevaluering og støtte, samt hvordan du bruger niveauerne til at planlægge din undervisning.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet

s_50

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev? På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


FAKTA OG FAKE Læringsplatform om misinformation, sandhed og fup Kampen om den offentlige dagsorden er spidset til. At navigere på det digitale hav af informationer og nyheder bliver stadig sværere. Misinformation, fake news, spin og spam stiller større krav om at kunne sortere i mediernes informationsstrømme. FAKTA OG FAKE er en lærings- og studieplatform til de gymnasiale uddannelser om oplysning, journalistik og debatkultur med en overbygning for særligt motiverede og højtbegavede elever. FAKTA OG FAKE består af tre felter til undervisning og fordybende studier: LÆRINGSFELT STUDIEFELT MENTORFELT Selvstudier i fakta Indsigtsfulde fagfolk Undervisningsforløb stller sig til rådighed for om oplysning, presse, og fake for særligt interesserede elever særligt talentfulde elever medier og fake news DER ER FRI ADGANG TIL

FAKTAOGFAKE.DK

Materialet er produceret af Henrik Poulsen I/S i samarbejde med Kruses Gymnasium i Farum, og er støttet af Undervisningsministeriet og Den A.P.Møllerske Støttefond s_51

FIRE DAGE MED FAGLIG INSPIRATION TIL DIG OG DINE KOLLEGER Planlæg programmet ud fra netop din tid, dine behov og faglige interesser. Oplev et stort, fagligt konferenceprogram i fællesskab*

VI SES I UGE 9

Deltag i gratis, praksisnære oplæg Mød forlag og andre leverandører af læremidler Deltag i netværk med andre fagprofessionelle *Køb med fordel adgang til konferencen for hele skolens personale

Mød os på:

www.laeringsfestivalonline.dk

@danmarkslaeringsfestival

@skolemessen

Danmarks Læringsfestival

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

s_52

Vil du vide mere? Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kk@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


KONFERENCE

Torsdag, 12. marts 2021

kl. 9-16 på KVUC i København Mød:

Forebyg digital mobning Vil du have mere viden og flere perspektiver på de unges digitale liv? På tværs af ungdomsuddannelserne er digital mobning en af de mest dominerende årsager til mistrivsel. Derfor arrangerer Forum100% en konference om forebyggelse af digital mobning. På dagen vil du få den nyeste viden på området, høre om andre institutioners praksiserfaring og få overraskende perspektiver på de unges digitale liv. Oplæggene vil have både forsknings-, fagprofessionelle og unge-perspektiver. Se programmet og tilmeld dig: https://forum100.nemtilmeld.dk/15/

Helle Rabøl Hansen Medstifter af Noise Yellow Bean Systemudfordrende onlinemagasin Jette Kofoed Aarhus Universitet Christian Vorre Mogensen Center for Digital Pædagogik Andreas Møller Lange Gefion Gymnasium Sisse Birkebæk Nationalt Cyber Crime Jesper Knudsen SDU Facilitator: Gitte Grønnemose Butler, GL

s_53

Hvor dine ideer tager form Besøg topaper.dk og opdag de mange muligheder for tr yk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 8

·

2 0 2 0


DE BEDSTE STUDIETURE SE ALLE PRISER HER: KILROY.DK/STUDIETURE

Gratis skræddersyet tilbud Det er altid gratis og uforpligtende at modtage et tilbud på transport og overnatning for hele gruppen.

Personlig rejsekonsulent Under rejsen kan I ringe til vores nødtelefon 24/7.

Spar penge Vi har adgang til de bedste priser og alle studerende og lærere får et ISIC- og ITIC-kort som giver rabat på destinationen

Fagligt program, oplevelser & teambuilding Vi kan hjælpe jer med at arrangere virksomhedsbesøg, skolebesøg, foredrag og oplevelser med teambuilding.

kilroy.dk/studieture | Tlf. 70 22 05 35


u tilrettelægger og gennemfører et

din viden. Undervejs er der enkle og pgaver, der træner dig i at anvende sk.

d hente inspiration til jeres egne lafprøvede temaer med forslag til, ud, og hvilke gymnasiefag det kunne de AT­forløb og SRP­opgaver og til enkelt­

lområdet eller på studieture.

Diskret matematik Et forløb i grafteori

Flere titler: Lindhardt og Ringhof

Nyhed: Diskret Matematik – en introduktion til grafteori Bogen indeholder: • Afrundet undervisningsforløb bygget op over eksempler og øvelser • Grundig lærervejledning og forløbsplan, modul for modul • Forslag til afleveringsopgaver og eksamensspørgsmål • Fokus på opøvelse af regnefærdigheder • Fokus på kompetencer indenfor bevisførelse • Særligt udfordrende materiale til klasser med matematik på A-niveau

ANTROPOLOGISK METODE I GYMNASIET

ntropologiske metoder – deltager­

e/materielle metoder – bruges til at forhold: mennesker i samspil med deres

Andreas Achen og Kasper Lyngsie

Supplerende titler TIL DINE FAG

FELTARBEJDE

innovative og anvendelsesorienterede? bejde i undervisningen.

LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

FELTARBEJDE ANTROPOLOGISK METODE I GYMNASIET

LIN

DH

AR

DT

OG

RI

NG

HO

· · · · · · · · · · · ·

Forudbestil Diskret Matematik og hent din gratis læseprøve på LRU’s hjemmeside allerede nu.

Nationalisme Kulturel identitet Urbane miljøer Spil Atmosfære Sociale grupper Magt

Udkommer til februar.

Krop og æstetik Ritualer Tid Økonomi Familie

F

10/07/15 08.31

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk

Profile for Creative ZOO

Gymnasieskolen 08 2020  

Gymnasieskolen 08 2020  

Profile for czoo