Gymnasieskolen #7 2021

Page 1

SKÆV ARBEJDS­BELA PRAKTIK FAGLÆWRT STUDENT UDFORDRE e MANGEL PÅ TID FAG FÆRRE TIMER GRUN TRAVLHED ARBEJDS HOVEDFORLØB KOM I N D B L I K

Novem ber 2021

Medle msbla d for Gymn asiesk olerne s Lærer foreni ng

&

O V E R B L I K _

Nr_07

Skæv arbejdsbelastn og mangel på tid FA

STUDENT UNDERVIS EU X GYMNASIALT NIVEAU UTILSTRÆKKELIGE K T E M A _

Skæv arbejdsbelastning og mangel på tid presser lærere og elever på eux. s_10

Frafald. Corona og kort grundforløb er en skidt kombination. s_06

Ingen nye elever. Viby Gymnasium forsøger at finde sig til rette med nye krav. s_22

Professor Nina Smith: Gymnasiet er en stor succes. s_28


Hvem skal bestemme over

148 milliarder? BESTYRELSESVALG I AKADEMIKERPENSION

Hvem skal have de to ledige pladser i AkademikerPensions bestyrelse? Det er dig og vores 147.000 andre medlemmer, der bestemmer. Du kan afgive din stemme fra den 18. november til den 9. december 2021 klokken 18. Læs mere på akademikerpension.dk/valg2021

akademikerpension.dk


UDSYN_

“Vi skal ikke skælde ud på gymnasiet for at være en succes” s_28 UDFORDRET_

“Håber, vi får i morgen med” s_22

TEMA_

Lærere: Opbygningen af eux er langtfra optimal s_10

s_03

eINDHOLD s_04 L E D E R _ __ The Times They Are A-Changin’

s_22 U D F O R D R E T _ __ “Håber, vi får i morgen med”

s_06 E F T E R S Y N _ __ Corona og gymnasiereform har givet frafald

s_27 L Æ R E R L I V _ __ ”Det er den, der bokser med stoffet, der lærer noget”

s_08 G Y M N A S I E S K O L E N . D K Uddrag af seneste nyheder s_10 T E M A _ __ Skæv arbejdsbelastning og mangel på tid presser lærere og elever på eux __ GL’s formand: Det er dybt kritisabelt, at ministeren ikke reagerer __ Lærere: Opbygningen af eux er langtfra optimal s_20 G Y M N A S I E S K O L E N . D K Uddrag af seneste nyheder

s_28 U D S Y N _ __ ”Vi skal ikke skælde ud på gymnasiet for at være en succes” s_33 G Y M N A S I E S K O L E N . D K Uddrag af seneste debat- og blogindlæg s_34 A N M E L D E L S E R _ s_38 K R O N I K _ __ Steiner hf: En rektor gør status

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


LEDER Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative ZOO | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 24. november 2021.

s_04

The Times They Are A-Changin’

G Y M NA S I E S K O L E N

I denne udgave af ­Gymnasieskolen kan du læse et tema om eux. En gymnasial profil, der på en eller an­ den måde har levet en tilværelse som smertensbarn i sit dog relativt korte liv. Med en eksistens i skyggen af de andre gymnasieuddannelser og med en række problematikker, som du også kan læse lidt om. Men på pa­ piret besidder uddannelsen som en hybrid mellem ånd og hånd egentlig et potentiale, der måske ­b erettiger til større opmærksomhed i bredt samfundsøjemed, end den har fået. Her tænker jeg på den iver, som industrien og politikerne – ­ i kke mindst regeringen – lægger for dag­ en i bestræbelserne på at få u ­ nge til at fravælge gymnasiet til fordel for erhvervsuddannelser. Nuvel, der mangler da ganske rig­ tigt arbejdskraft i en række hånd­ værksfag. Ligesom visse gymnasie­ elever formentlig har valgt forkert og måske ville trives bedre et a ­ ndet sted. Hvilket nogle grupperinger i ­både sektoren og det politiske ­niveau jo gerne så for at gøre gymnasiet ­mere elitepræget og fagligt stærkere. På den anden side er der måske et element af tvang i nogle af de poli­ tiske forslag, der kommer på bordet, og det kan vi danskere dybest set ­ikke så godt lide. Selvom vi paradok­ salt nok i løbet af COVID-krisen har demonstreret vores autoritetstro og fundet os i snart sagt hvad som helst. På godt og ondt, skal jeg skyn­ de mig at tilføje, inden jeg får den ene eller anden gruppe på nakken! Men som sagt – vi vil helst ­have valgfrihed (især når det dre­ jer sig om vores egne børn ...). Så når

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

e

politikerne prøver at tvinge ­nogle af de gymnasiefristede over i erhvervs­ uddannelser på grund af den mang­ lende arbejdskraft, kunne de jo be­ gynde med at fokusere på den gruppe af unge, der af forskellige årsager ­ikke får eller ikke fuldfører en ung­ domsuddannelse. Der skal herfra ikke lyde så me­ get som ét ondt ord om erhvervs­ uddannelser eller ikke-akademiske miljøer. Det handler ikke om uddan­ nelsessnobberi. Tværtimod er der nærmest en snobben nedad i rege­ ringens leflen. Men der er jo intet galt i at være godt og bredt uddan­ net, hvis man vil gå håndværker­ vejen. Sådan er det i visse andre lande. Til slut skal nævnes, at man skal passe på med at forudsige fremti­ den. Jeg er gammel nok til at huske alle de ledige ingeniører for godt 30 år siden. Det gik vist alligevel ikke så dårligt for dem. Tiderne har det med at ændre sig, som Bob Dylan engang sang. Morten Jest Chefredaktør


EL

M A 20

Category

4

At every turn, in any topic, students are involved directly, every aspect of art is put into context. – Juryudtalelse

Silver award

2019 2018 2017

21

B

Kunstens stemmer SØLVVINDER 2021

2017 2016 2015 2015 2014 2013 2012 2011

kunstensstemmer.systime.dk


EFTERSYN

Tekst_ Øjvind Hesselager

e

Corona og gymnasiereform har givet frafald I Ringkøbing og Skjern mistede gymnasiet op mod sommerferien ­fire førsteårselever. Det er ikke set før. Kombineret med et grundforløb med to studiestarter skabte corona store udfordringer landet over.

s_06

O

p mod sommerferien kunne Susanne Bæk Jakobsen kon­ statere, at de langstrakte for­ løb med onlineundervisning og andre restriktioner under coronapande ­ mien havde sat deres præg på en gruppe af gymnasieelever. ”Vi måtte sige farvel til fire første­ årselever op til sommerferien. Det har vi ikke prøvet før,” siger Susanne Bæk Jakobsen, der er teamleder i Ud­ dannelsescenter Ringkøbing Skjern. Dermed står det klart, at pandemi­ en har gnavet sig ind i nogle elevers trivsel, selvom det endnu er uklart, hvor store skader og langtidsvirknin­ ger undtagelsestilstanden har forår­ saget. Corona er trods sikre facts og forklaringer allerede nu en faktor, der skal med i regnestykket, når gymna­ sier skal forklare frafald og forklare udfordringen med fastholdelse. ”Det er en skønsom blanding af mistrivsel, diagnoser og faglighed, men det er ikke blandinger, vi er

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

uvante med, og under normale om­ stændigheder kunne vi sandsynlig­ vis have hjulpet dem mentor og lærer imellem,” konkluderer Susanne Bæk Jakobsen. Med andre ord – hvis corona ikke havde ramt landet, er det ikke sik­ kert, at de samme elever havde givet op. Corona har forstærket et problem.

Fordel for lille gruppe Hvad der præcis har påvirket elever­ ne, er uklart. Men Gymnasieskolens afdækning af forklaringer på fravær landet over viser, at erfaringerne fra Vestjylland langtfra står ­a lene. Alt efter personlighedstype har ele­ ver haft forskellige reaktioner under corona. Og det gør det ikke enklere at udrede omfanget, at forandringer­ ne angiveligt har været en fordel for andre grupper af elever. For paradoksalt nok er der også elever, der har haft bedre trivsel under corona.

Anna Amby Frejbæk, der er rektor på Tønder Gymnasium, fortæller, at en lille gruppe elever har haft mindre fravær end normalt og har haft lette­ re ved at passe skolen.

Især den sidste, lange hjemsendelse har været en udfordring for nogle. Anna Amby Frejbæk Rektor Tønder Gymnasium

”Det er dem, der har fysiske eller psykiske udfordringer, hvilket gør, at en lang fysisk skoledag er svær at klare. De har kunnet taget skole­ dagen i små bidder og hvile under­ vejs,” siger Anna Amby Frejbæk og fastslår tankevækkende:


”Elever med social angst eller lignende har været mindre eksponeret for det, der udløser angsten.”

Ekstra motivation til sårbare Gymnasierne i Ringkøbing og Skjern har fra første dag forsøgt at håndtere coronaundtagelserne, så de mest sårbare elever ikke kom i klemme. ”Vi tog fra begyndelsen åbenlyst sårbare elever fysisk ind på skolen og lavede samtidig en bred tolkning af begrebet ’sårbar’, så der var flere end normalt, der havde mulighed for et vist socialt og fagligt fællesskab,” fortæller Susanne Bæk Jakobsen og tilføjer: ”Det gav nogle af vores udsatte og fagligt svage elever gode oplevelser og den motivation, de manglede.” Men de allermest sårbare kunne ikke lokkes fysisk ind på skolen, fortæller hun. ”De syntes simpelthen ofte, at de havde det bedre derhjemme. Det havde de på visse områder måske også, men jo altså ikke nødvendigvis skole- og læringsmæssigt.” Selvom de på Tønder ­Gymnasium har konstateret, at nogle elever ­klarede sig bedre under corona, har skolen også en del elever, der ikke trivedes. ”Især den sidste, lange hjemsendelse har været en udfordring for nogle,” forklarer Anna Amby Frejbæk. ”De har manglet den motiverende, direkte feedback fra lærerne, der opstår i klasserummet. Og de har manglet at blive motiveret af at komme ­fysisk i skole og være en del af et ­socialt fællesskab,” siger rektoren. Hun understreger, at corona­tiden har skærpet nogle af de trivsels­ problemer, gymnasiet havde i for­ vejen, såsom manglende tilhørs­ forhold til en gruppe, ensomhed eller manglende tilegnelse af skolens ­sociale koder. ”Der er ikke tale om helt nye problemer, som vi ikke har set før og ikke kan løse, blot har de haft deres egen coronaskikkelse,” siger Anna Amby Frejbæk. Og det er for tidligt at gøre regnebrættet op. ”Der har været et stort opsamlingsarbejde efterfølgende, som vi ikke er færdige med, for nogle af problemerne viser sig først nu. Der er et

Under normale omstændigheder kunne vi sandsynligvis have hjulpet dem. Susanne Bæk Jakobsen Teamleder Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern

s_07

stort socialt og fagligt efterslæb, som alle arbejder på at indhente.”

To studiestarter driller Under corona er der desuden kommet en anden ny faktor i spil, som udfordrer trivslen og kræver en særlig indsats for at forhindre frafald blandt nystartede gymnasieelever – det kortere grundforløb med klasseskift den 1. november. Nyskabelsen, der kom med seneste gymnasiereform, betyder reelt, at de unge oplever to studiestarter på fire måneder. ”Strukturen med grundforløbet har skabt større forvirring for eleverne. De skal tidligere i deres uddannelse skærpe deres valg. Det lyder måske godt, men i forhold til elevtrivsel og frafald virker det modsat,” siger Anna Amby Frejbæk. ”Eleverne bruger så meget energi på at knytte sociale kontakter, at de taber læring i store mængder. Det er forvirrende for dem,” siger hun. Kenneth Vennerstrøm er rektor på Oure Kostgymnasium.

”Opbygningen med grundforløbet skaber en vis usikkerhed, fordi der ikke er faste klasser,” siger han og forklarer, at starten i en ny klasse efter grundforløbet er en faktor, gymnasiet ikke har haft tilstrækkeligt blik for. ”Vi undervurderede, hvor meget energi det kræver at komme i studieretningsklassen. Vi integrerer meget i grundforløbet, men vi undervurderede, hvad det kræver at etablere endnu et nyt klassefællesskab. Det har vi nu gjort noget ved.” Også på Syddjurs Gymnasium lyder der kritik fra uddannelsesleder Morten Ærø af grundforløbets klasseskift den 1. november. ”Hovedargumentet for grundforløbet er, at det skal kvalificere elevens studieretningsvalg, men det sker ikke i nævneværdig grad hos os. Her vælger eleverne generelt den studieretning, de helt fra starten havde forestillet sig. Der er mange ulemper ved grundforløbet, og jeg ser det gerne afskaffet i sin nuværende form,” siger Morten Ærø. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

Stubgaard. Han skriver også, at parter­ ne ikke har yderligere kommentarer. Rektoren blev hjemsendt af be­ styrelsen for to uger siden på grund af resultatet af en ekstern undersøgelse fra firmaet HumanAct om ledelsen på Næstved Gymnasium. • N E DSK Æ R I NG E R IG E N:

Politikere sender regning videre til gymnasierne

s_08

Elevfordelingsaftalen var ikke fuldt finansieret. Nu er partierne bag afta­ len blevet enige om at finde pengene ved at skære i gymnasiernes færdig­ gørelsestaxameter. Desuden bliver henvisningstaxametret afskaffet. De nye nedskæringer falder ikke i god jord hos gymnasierne. Formanden for Danske Erhvervs­ skoler og -Gymnasier – Lederne me­ ner, at finansieringen helt grundlæg­ gende går imod alt det, som regeringen og støttepartierne har lovet. “De har snakket meget om, at nu vil man til at investere i uddannelse, så det havde vi sådan set glædet os til og regnet med. Men så kommer de endnu en gang med besparelser. Man kan sige, at de lover med den ene hånd og tager med den anden hånd,” siger Ole Heina­ ger, der peger på, at færdiggørelsesta­ xametret oprindeligt blev finansieret af det ordinære taxameter. •

Rektor på Næstved Gymnasium er endeligt fratrådt Nu er det officielt: Næstved Gymnasi­ um og HF skal have ny rektor. Der er indgået en fratrædelsesafta­ le mellem rektor Susanne Stubgaard og bestyrelsen på Næstved Gymnasi­ um og HF. I en sms til gymnasieskolen.dk skri­ ver bestyrelsesformand Kenneth La­ defoged Petersen, at der er indgået en aftale om fratrædelse mellem Næst­ ved Gymnasium og HF og Susanne G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

EKSPERT:

Alkohol bør forbydes på gymnasier N U ER SKOLER N E U DPEGET:

Her må de ikke optage elever næste skoleår Seks gymnasier skal have stop for elevoptag næste skoleår. Det har re­ geringen besluttet sammen med par­ tierne bag den nye elevfordelings­ aftale. Det drejer sig om stx og hf på Aarhus Gymnasium, Tilst, stx og hhx på NEXT Sydkystens Gymnasium, stx på Viby Gymnasium, stx på ­Høje Taastrup Gymnasium, stx og hf på Herlev Gymnasium og HF og stx på Hvidovre Gymnasium og HF. Formålet med tiltaget er ifølge elevfordelingsaftalen at u ­ nderstøtte gymnasier med store udfordringer i forhold til faldende ansøgninger og en skæv elevsammensætning ved at give dem en ny start, så elevfordelin­ gen slår hurtigere igennem. “Vi skal have brudt den sociale po­ larisering og den etniske opdeling, og det nytter ikke noget at lukke øjne­ ne og tro, at udfordringerne går væk af sig selv. Der er nogle steder, hvor elev­ sammensætningen er for skæv. Nu gi­ ver vi en hjælpende hånd til at under­ støtte det lokale arbejde og få rettet op, så skolerne kan få en frisk start,” siger børne- og undervisningsmini­ ster Pernille Rosenkrantz-Theil (S). •

Alkoholpolitikker og promilletest til fe­ ster er en udmærket start. Men skal de unges drukkultur ændres, skal der ind­ føres et alkoholforbud på gymnasierne. Sådan lyder et af rådene til at komme unges druk til livs fra Morten Grønbæk, der er direktør i Statens In­ stitut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og en af landets førende forskere i alkohol og folkesundhed. De unges drukkultur kræver en strammere lovgivning, mener han. “Der er brug for et klart signal fra myndighederne. Et alkoholforbud er ikke noget, den enkelte rektor og sko­ le skal tage ansvaret for. Det skal væ­ re en politisk beslutning. I større byer med flere gymnasier er der konkurren­ ce om eleverne. Kommer en skole til at ligne et kedeligt, asketisk sted, mister den kunder,” siger Morten Grønbæk. Danske unge har i flere år være europamestre i druk, og sådan er det stadig. For eksempel indtager dan­ ske 9.-klasseelever en europæisk før­ steplads, når det kommer til at drik­ ke mest på én gang (8,8 genstande), og 40 procent af danske 15-16-årige har været fulde inden for den sene­ ste måned, mens det europæiske gen­ nemsnit er på 13 procent, viser den seneste europæiske skolebørnsunder­ søgelse, ESPAD, fra 2020. •


Stil op som delegeret. Vi har brug for dig i vores fællesskab Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du stille op som delegeret og blive en del af et mangfoldigt fællesskab. Sammen med 70 andre bliver du en vigtig ambassadør i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring, og passer på flere end 400.000 danskere

på tværs af mange faggrupper. Det giver dig bl.a. mulighed for at vælge bestyrelse og sætte rammerne for både nationale og velgørende projekter, der gør en forskel for andre. Læs alt om hvordan du stiller op, og hvilken indflydelse du får på lbforeningen.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

s_09

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


ARBEJD TRAVL PRAKS FÆRRE T E M A _

EUX

Tekst_ Tina Rasmuss en og Johan Rasmuss en

Skæv arbejdsbelastning og mangel på tid presser lærere og elever på eux

s_10

Lærere på eux-uddannelsen oplever skæv arbejdsbelastning og meget komprimerede undervisningsforløb. Det skaber et dårligt arbejdsmiljø og går også ud over elevernes læring, viser en rundspørge blandt otte tillidsrepræsentanter.

S

tyrken ved eux er, at eleverne både får en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Svagheden er, at lærere og elever på kort tid skal nå utrolig meget. Det betyder intense undervisningsforløb og en skæv arbejdsbelastning. Det går ud over arbejdsmiljøet, og en del lærere oplever, at det er svært at nå de faglige mål i de gymnasiale fag. Sådan lyder det fra otte tillidsrepræsentanter, som Gymnasieskolen har talt med. De arbejder alle på erhvervsskoler, der udbyder merkantil og/eller teknisk eux. Den merkantile og den tekniske eux er opbygget forskelligt. Begge er dog erhvervsuddannelser, hvor eleverne også får undervisning på gymnasialt niveau af gymnasielærere. Ifølge tillidsrepræsentanterne er der flere

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

årsager til, at lærerne kan have både korte og lange perioder med en meget skæv fordeling af timer. For det første opstår der ganske enkelt skævheder på grund af uddannelsens opbygning, der er centralt bestemt. For det andet er der forskel på de forskellige eux-uddannelser, den måde, skolerne har valgt at organisere eux på, og hvordan lærernes skemaer er sat sammen. “Den skæve arbejdsbelastning er et stort problem. Som lærer kan man have et semester, hvor man i nogle uger har 22 undervisningstimer og kun 12 timer i andre uger. Det er hårdt,” siger Tina Rosendahl, der er tillidsrepræsentant på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og udtaler sig om den tekniske eux. På den tekniske eux går eleverne på et hovedforløb, hvor de skiftevis er i skole og i praktik et halvt år ad

gangen i tre år eller længere tid. På hovedforløbet har eleverne en række fag på gymnasialt niveau, blandt andet engelsk B og dansk A. Selvom læreplanerne svarer til htx-niveau, er der dog kun tre gange et halvt år til at nå det stof, som eleverne på htx bruger hele 2.g og 3.g på. Og selvom skoleperioderne i hoved­ forløbet varer 20 uger, er fagene ofte komprimeret ned i endnu kortere perioder på eksempelvis 10-12 uger, og her kan der endda være uger, hvor eleverne for eksempel ikke har dansk eller engelsk, fordi de har værksteds­ undervisning. Anders Nørgaard, der er tillidsrepræsentant for underviserne på htx på EUC Nord i Hjørring og Frederikshavn, melder også om skæv arbejdsbelastning for eux-lærerne. På skolen underviser 23 ud af 55 htx-lærere også


DSPRE LHED FO SIS TEO E TIMER s_11

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


SKÆV ARBEJDS­BELA PRAKTIK FAGLÆRT O Det UDFORDRE giver et stort STUDENT pres på lærerne, undervisningen MANGELati perioder PÅ TID er så FAG komprimeret. FÆRRE TIMER GRUND TRAVLHED ARBEJDS HOVEDFORLØB KOM LÆREPLANERNE BLIV HASTET IGENNEM, O ER SVÆRT AT KOMM DYBDEN MED DET FA FAGLÆRT OG STUDE T E M A _

EUX

på eux, og ingen lærere underviser udelukkende på eux. “På hovedforløbets tredje skoleforløb varer eux-undervisningen 11 uger. I den periode kan lærere have mellem 70 og 100 undervisningstimer oven i deres faste htx-skema, og så kommer forberedelsestid og rettearbejde oven i. Det giver et voldsomt arbejdspres,” fortæller Anders Nørgaard.

Presset studieår

s_12

Den merkantile eux er anderledes opbygget end den tekniske eux, men også her oplever lærerne skæv arbejdsbelastning. Det fortæller Trine Vorre, der er tillidsrepræsentant på handelsskolen Tietgen Business i Odense. “På elevernes andet år – studieåret – skal de reelt set nå det samme i eksem­ pelvis dansk og engelsk, som eleverne på hhx har 2.g og 3.g til. Samtidig ligger størstedelen af undervisningen på studieårets første del, og dermed har mange lærere utroligt travlt i efteråret,” siger Trine Vorre. Det er en strukturel udfordring ved uddannelsen, som skolerne ikke kan gøre noget ved, påpeger hun. På den merkantile eux begynder eleverne med grundforløb 1 og 2, som i alt varer et skoleår. Der bliver undervist efter bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser, og ifølge Trine Vorre, der selv underviser i engelsk, er det noget helt andet rent fagligt. “Der er et voldsomt hop fra grundforløbet og til studieåret, og nogle elever får et chok. Samtidig har eleverne ikke haft dansk og engelsk i et halvt år, når de begynder på studieåret, da de ikke har de fag på grundforløbets anden del. De fleste har glemt meget af det, de har lært,” siger Trine Vorre. Hun mener, at lærerne i perioder har for travlt, og det går ud over arbejdsmiljøet. “På studieårets første del skal eleverne have mange skriftlige opgaver og lærerne kan knap nok nå at rette og give feedback på den ene opgave, før den næste skal afleveres. Det giver et stort pres på lærerne, at undervisningen i perioder er så komprimeret,” siger Trine Vorre. Brian Højberg Lundsteen, der er tillidsrepræsentant på College 360 i Silkeborg, er enig.

Trine Vorre Tillidsrepræsentant Tietgen Business

“Især på studieåret er der meget pres på både lærere og elever. Her har man et år til at nå de gymnasiale fag. Tag et fag som dansk A, her er kravene præcis de samme som på hhx,” siger Brian Højberg Lundsteen, der underviser på både eux merkantil og eux teknisk.

Problematisk opbygning

Både på teknisk eux og merkantil eux er det op til den enkelte skole, om det er erhvervsskolelærere – uden kompetencer til at undervise på gymnasialt niveau – eller gymnasiale lærere, der underviser på grundforløbet. Arbejdsbelastningen er også skæv på grundforløbet på teknisk eux, fortæller flere tillidsrepræsentanter. På teknisk eux har eleverne på grundforløb 1 dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. På grundforløb 2 har eleverne typisk matematik og to andre skolefag, som afhænger af den erhvervsuddannelse, de har valgt. Derudover har eleverne en række erhvervsfag som for eksempel arbejdspladskultur og praktiksøgning. Helene Håbendal er tillidsrepræsentant på erhvervsskolen Technical Education Copenhagen (TEC) med afdelinger på Frederiksberg og i Ballerup og underviser kun på eux. TEC er en af de skoler, der har valgt, at det


SKÆV ARBEJDS­BELA PRAKTIK FAGLÆRT O STUDENT UDFORDR MANGEL PÅ TID FAG FÆRRE TIMER GRUN TRAVLHED ARBEJDS HOVEDFORLØB KOM LÆREPLANERNE BLI HASTET IGENNEM, O ER SVÆRT AT KOMM DYBDEN MED DET FA FAGLÆRT OG STUDE e lever søgt e 0 0 .0 4 else Cirka x-uddann et u e n e å p n. D ind rundskole af de g r e t f e r å i tredjedel å en n e il t r e r sva dp m søgte in lse. o s , r e v le e ddanne erhvervsu

Fagene på eux

På merkantil eux er dansk A, engelsk B og infor mati k B obligatorisk. Derudover skal eleverne vælge mellem flere andre fag blandt andet virksomhedshedsøkonom i B eller matemati k B. På teknisk eux er dansk A, engelsk B og matemati k B obligatorisk, og derudover skal eleverne vælge to-tre gymnasiale fag på B- og C-niveau. Der er undt agelser i forhold til de forskellige euxudda nnelser.

s_13

I dag er der 5 merkantile eux-uddannelser, for eksempel detailhandel og eventkoordinator, og 40 tekniske euxuddannelser, for eksempel ernæringsassistent og murer.

I 2010 startede de første 35 eux-elever på 3 tekniske skoler.

Sådan er eux opbygget

bygget Tek nisk eux og merkantil eux er ynder beg r forskell igt op. Begge uddannelse eux iske tekn dog med gru ndforløb. På den tre a cirk på følger derefter et hovedforløb e skol i e vær at lem år, hvor eleven veksler mel den På . gen gan ad og i prak tik et halv t år rløbet merkantile eux følger efter gru ndfo forløb e end egiv tenc et etår igt stud iekompe med rløb edfo hov igt og derefter et cirka toår ing ygn Opb r. uge 10 på løb prak tik og skolefor på ere vari dog kan n else og længde af uddann r. else ann udd ige de forskell


T E M A _

EUX

er gymnasielærere, der underviser på grundforløbet. Hun kalder uddannelsens opbygning for “ekstremt problematisk”, fordi lærerne får et meget komprimeret arbejdsliv enten forår eller efterår. “Jeg underviser for eksempel mange timer i engelsk og samfundsfag på grundforløbet fra august til december, men har ikke så mange timer i foråret,” fortæller Helene Håbendal.

Reduceret timetal

s_14

Ifølge flere tillidsrepræsentanter er det svært at nå de faglige mål i de gymnasiale fag. Det skyldes især mangel på tid. Lærerne skal eksempelvis hæve fag fra B- til A-niveau på under et halvt år. Både på teknisk eux og merkantil eux er der skåret i antallet af timer i de gymnasiale fag i forhold til htx og hhx, selvom eleverne skal ende med de samme A- og B-niveauer. For eksempel er der enten 155 eller 175 undervisningstimer til dansk A på teknisk eux, mens der på htx er 260 timer. På eux er der derudover 75 undervisningstimer i dansk på grundforløbet. Men disse timer undervises som tidligere nævnt efter bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser. Der er reduceret i timetallet, fordi det forventes, at eleverne har kompetencer med fra grundfagene på deres erhvervsuddannelse og derfor kan nå de faglige mål i de gymnasiale fag

hurtigere. Men i virkeligheden er det ofte begrænset, hvad eleverne har med, lyder det fra flere tillidsrepræsentanter. “Det lave antal timer er et stort problem. Man føler, at man må gå på kompromis. Fokus er på kernestoffet, og noget må man gå hurtigt igennem. Der er stort set ikke tid til noget supplerende. Eleverne lærer noget teori og at anvende den, men den dybere forståelse får de ikke,” siger Brian Højberg Lundsteen fra College 360 i Silkeborg. Progressionen er meget stejl, og der er ringe tid til repetition. Det er svært for mange eux-elever, som generelt er fagligt svagere, når de begynder, end eleverne på hhx og htx, påpeger han. Også Helene Håbendal fra TEC mener, at de komprimerede forløb og færre timer til fagene gør det svært at nå de faglige mål i undervisningen. “Læreplanerne bliver hastet igennem, og det er svært at komme i dybden med det faglige. Reelt set kan det være svært at nå det samme niveau af læreplanerne som på eksempelvis htx,” siger hun. At det er svært at nå de faglige mål for de gymnasiale fag på eux, er ikke en ny problemstilling. I en evaluering fra 2017, som Rambøll lavede for Børne- og Undervisningsministeriet, svarer en tredjedel af lærerne, at de er overvej­ ende uenige eller helt uenige i, at det er muligt at nå de gymnasiefaglige mål på eux. Og 41 procent af lærerne mener, at

Gymnasieskolen har talt med disse otte tillidsrepræsentanter i forbindelse med artiklen Christina Ackerman, TR, EUC Syd, Sønderborg og Tønder

Læreplanerne bliver hastet igennem, og det er svært at komme i dybden med det faglige. Helene Håbendal Tillidsrepræsentant Technical Education Copenhagen (TEC)

G Y M NA S I E S K O L E N

eleverne kun i lav eller meget lav grad har tilstrækkelige kompetencer med fra grundfagene på C-niveau på deres erhvervsuddannelse. Afkortningen af de gymnasiale fag er også indført, under forudsætning af at dele af de gymnasiale mål, eksempelvis i matematik, nås i værkstedstimerne på teknisk eux. Men det kræver et tæt samarbejde mellem eud-lærerne og gymnasielærerne, og det sker ofte ikke, lyder det fra flere. Når lærerne har travlt, er det ofte den slags, der ryger. “Idéen ser fin ud på papiret, men er meget svær at realisere,” siger Tina Rosendahl fra Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Gymnasieskolen har bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om en kommentar, men hun ønsker ikke at udtale sig.

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

Ahmed Avdagic, TR, Syddansk Erhvervsskole, Odense Brian Højberg Lundsteen, TR, College 360, Silkeborg Helene Håbendal, TR, TEC, Frederiksberg og Ballerup Jens Malte Nielsen, TR, Uddannelsescenter Holstebro Anders Nørgaard, TR, EUC Nord, Hjørring og Frederikshavn Tina Rosendahl, TR, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Trine Vorre, TR, Tietgen Business, Odense


GL’s formand om eux:

Det er dybt kritisabelt, at ministeren ikke reagerer Tekst_ Tina Rasmuss en Foto_ Rie Neuchs

Eux-­lærerne er ramt af en meget skæv arbejds­ belastning, og flere oplever, at det er svært at nå de faglige mål i de gymnasiale fag. Hvad tænker du om det?

“Det er desværre ikke første gang, at de her problemer bliver nævnt. Lærere har påpeget problemet med den skæve arbejdsbelastning stort set siden eux-uddannelsens start, og en evaluering fra Undervisnings­ ministeriet i 2017 viste problemet med at nå de faglige mål. GL har gentagne gange udtrykt bekymring over begge dele over for politikere, ministeriet og ministeren og efterlyst handling. Det er dybt kritisabelt, at der ikke er blevet gjort noget.”

Kan det fortsætte på den her måde?

“Nej, lærerne er presset ud over alle grænser, og kvaliteten af uddannelsen er i fare, fordi der er skåret for meget i tiden til de gymnasiale fag. Vi har en minister, der siger, at hun er meget opmærksom på eux-uddannelsen. At det er en vigtig uddannelse, og at den skal løse nogle problemer i uddannelsessektoren. Hvordan kan hun sige det og samtidig undlade at handle på de her klokkeklare problemer? Det forstår jeg simpelthen ikke.”

Hvad er konsekvensen?

“Når lærerne siger, at de har svært ved at nå målene i de gymnasiale fag, er det dybt bekymrende. Det er en bombe under hele systemet,

når det faglige niveau begynder at skride. Fag på A-niveau skal kunne sammenlignes på tværs af de gymnasiale uddannelser. Eux må ikke blive en andenrangsuddannelse, men jeg frygter, at det er det, der sker.”

Hvad mener du, der skal gøres?

“Der er flere ting, man kan gøre. For det første bør eux-uddannelsen forlænges. Afkortningen af de gymnasiale fag er blevet for voldsom. Der er brug for mere tid, så man kan nå det faglige niveau, man skal. Desuden bør fag, der afsluttes på gymnasialt niveau, gennem hele uddannelsesforløbet gennemføres af lærere med gymnasiefaglige kompetencer, og fagene skal læses efter gymnasiale bekendtgørelser for at sikre progression og styrke elevernes studie­ kompetencer. Men det koster alt sammen noget. Politikerne er nødt til at erkende, at der skal tilføres flere ressourcer til eux-uddannelsen.”

s_15

Tomas Kepler

Formand Gymnasieskolernes Lærerforening

Det er en bombe under hele systemet, når det faglige niveau begynder at skride.


UDFOR FÆRRE KOMPR T E M A _

EUX

Lærere:

Opbygningen af eux er langtfra optimal

s_16

Eleverne på eux har intense undervisnings­forløb med mange timer i de samme fag. Det er ikke optimalt for læringen og arbejdsmiljøet, mener tre lærere på Syddansk Erhvervsskole, som dog også roser uddannelsen.

Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Christian B

E

n flok elever – alle unge mænd i sort arbejdstøj – sidder og slapper af i frokostpausen ved et langt bord. De store mad­ pakker, der indeholder et generøst lag af rundtenommer, pakkes ud. Det er ikke kun madpakkerne, som er store på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Gangene er lange, værk­ stederne har højt til loftet, og der er mange parkeringspladser. Derimod er lærerværelset for blandt andet eux-lærerne ikke meget større end en dagligstue i et parcelhus. Lærerne Lene Sørensen, Anders Brandt Dall og Ahmed Avdagic, som også er tillidsrepræsentant, sidder på lærerværelset. De er tre ud af 12 eux-lærere, som underviser på den store erhvervsskole med adresser tre steder i Odense og afdelinger i Vejle og Grindsted. Samlet set har institutionen i alt 4.200 årselever. Selvom man som eux-lærer er i mindretal og måske godt kan føle sig

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

som ‘den lille’, fortæller de tre lærere, at de er rigtig glade for at arbejde på den store skole. “Jeg elsker at være her og ønsker ikke at arbejde andre steder,” siger Anders Brandt Dall, som underviser i matematik. “Det er en fornøjelse at have de her elever, de ved, hvad de vil. Jeg synes, at eux er en rigtig god uddannelse,” sup­ plerer dansklærer Lene Sørensen. Det betyder dog ikke, at de tre lærere mener, at eux og tilrettelæggelsen af uddannelsen er perfekt. For det er den langtfra. “For mig er september, oktober og november meget travle, og arbejds­ belastningen er meget skæv. Det er ikke usædvanligt, at jeg har 26 eller flere lektioner plus forberedelse på en uge, og så kan der være en uge, hvor jeg har otte lektioner,” siger Lene Sørensen. Det er kun teknisk eux, som skolen udbyder.


RDREN E TIMER RIMERE Ahmed Avdagic er tillids­ repræsentant og underviser i dansk og engelsk.

s_17

Anders Brandt Dall underviser i matematik.

Lene Sørensen underviser i dansk.


E P E L O K S T E M A _

EUX

Spidsbelastningerne kan være ret voldsomme. Du kan opleve at ­have 16 til 20 lektioner med det samme hold på en uge. Anders Brandt Dall Lærer Syddansk Erhvervsskole

s_18

40 timer på en uge

Anders Brandt Dall, som har en per­ sonlig rekord fra sidste år med 40 lekti­ oner med matematik på en uge, nikker. “Spidsbelastningerne kan være ret voldsomme. Du kan opleve at have 16 til 20 lektioner med det samme hold på en uge. Så er der ikke tid til at justere på din undervisning, hvis det, du har planlagt, ikke fungerer. Og det er selv­ følgelig ikke optimal læring for elever­ ne,” siger han. De tre lærere har sagt ja til at for­ tælle om deres hverdag og vise rundt på skolen. Undervisningslokalerne ligger på rad og række på de murstens­ beklædte gange. En skulptur af en murer står op ad en væg på en gang, mens farverige malerprøver hænger på væggen på en anden. Bag en dør ligger en stor hal med rækker af grønne fræsemaskiner. Stort set alle elever og lærere, som går på gangene, er mænd. Eux er en erhvervsuddannelse med ekstra fag på gymnasialt niveau, men det er først og fremmest en erhvervs­ uddannelse. Og det er også en af for­ klaringerne på, at arbejdsbelastningen og undervisningstimerne bliver ujævnt fordelt. Når eleverne er på skolen mellem de tre praktikperioder, har de også G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

undervisning og skal lave øvelser og projekter i deres fag, som for eksempel elektriker eller tømrer. Det foregår på værksteder på skolen eller på en af skolens andre adresser i byen, og der kan de godt være i en uge eller to eller endda i længere tid. “Når eleverne er på skolen, er det ikke i alle uger, vi kan undervise dem. Vi skal derfor komprimere vores under­visning og kan have mange lek­ tioner på kort tid. Det er ikke optimalt for elevernes læring, og hvis en lærer bliver syg, er det svært at indhente den tabte undervisning,” forklarer Ahmed Avdagic, som underviser i dansk og engelsk. Lærerne underviser i fag på gymna­ sieniveau og stort set efter de samme læreplaner som på htx, men det er meget anderledes at undervise på eux i forhold til htx. Lene Sørensen og Ahmed Avdagic har for eksempel et ekstra travlt ef­ terår, mens Anders Brandt Dall har et mere travlt forår. Det skyldes, at fagene på grund­ forløb 1 og grundforløb 2, som ligger henholdsvis i det første og det andet halve år af eux-elevernes uddannel­ se, er forskellige. På grundforløb 1 har eleverne ud over undervisning i

erhvervsuddannelsesfag også dansk, engelsk og samfundsfag, mens de på grundforløb 2 har matematik og andre fag alt efter deres erhvervsuddannelse. Det betyder, at nogle lærere har ekstra travlt, når bladene falder af træerne, mens deres kolleger oplever travlheden i begyndelsen af året. Den skæve arbejdsbelastning går også ud over arbejdsmiljøet for lærer­ ne, mener Ahmed Avdagic. “I de perioder, hvor vi er spidsbe­ lastede, er der ikke så meget overskud, og du føler, at du er bagud hele tiden. Vi har i de perioder ikke så meget tid til at forberede os, og det stresser os,” siger han.

15 minutters forberedelse

I grundforløbet undervises der efter bekendtgørelsen for erhvervsuddan­ nelserne, selvom eleverne har valgt eux. Den enkelte skole kan selv vælge, om det er erhvervsskolelærere eller gymnasielærere, der skal stå for under­ visningen. På Syddansk Erhvervsskole bliver eleverne undervist af gymnasie­ lærere. En af konsekvenserne ved at under­ vise efter erhvervsuddannelsesbekendt­ gørelsen er, at der ikke er sat så meget tid af til forberedelse til lektionerne.


ERIODER s_19

David Knudsen tager tømrer­ uddannelsen som eux.

“Vi har 15 minutters forberedelse til en lektion, men det er ikke nok tid, når vi også skal lave faglig toning og tage hensyn til elevernes forskellige faglige niveauer,” siger Lene Sørensen. Efter grundforløb 1 går der reelt set et helt år, før eleverne får dansk igen, og herefter har eleverne tre gange et halvt år på skole til at nå læreplanen for dansk A og de andre fag på gymnasialt niveau. Det er intenst, og hvis eleverne lærte, hvad en kronik er, på grundfor­ løbet, er det ikke sikkert, at de kan huske det, når Lene Sørensen ser dem igen. “Du bliver nødt til at forberede din undervisning lang tid i forvejen, og du skal være meget tydelig i dine mål for at nå pensum,” siger Lene Sørensen, som til gengæld oplever, at skiftet mellem praktik, skole og værkstedsundervisning på skolen er godt for mange elever. “De når ikke at blive skoletrætte. Vi oplever, at eleverne glæder sig til at

komme i skole igen efter et halvt år ude i praktik. De vil gerne deres uddannel­ se. Den giver mening for dem,” siger Lene Sørensen. De lange, intense undervisnings­ forløb kan dog godt trække tænder ud, mener Anders Brandt Dall. “Det kan godt være svært at holde koncentrationen for eleverne, når de eksempelvis har fire lektioner med ma­ tematik i træk,” siger han.

Ikke tømrer resten af livet

For enden af en af skolens lange gange sidder David Knudsen på 18 år ved siden af sin makker og kigger på en tegning af et tag på ‘Hansens hus’, som er en case, eleverne har i tøm­ rerteori. David Knudsen har valgt at tage tømreruddannelsen som eux og er glad for det. Han fortæller, at der kan være mange undervisningstimer på kort tid, men det generer ham ikke.

“På hovedforløb 1 skulle vi afslutte kemi, og det var lidt presset. Vi havde en aflevering hver fredag, men så er det jo bare om at lave den,” siger han. Han synes heller ikke, at fire lek­ tioners matematik eller dansk i træk bliver for meget. “Jeg synes, lærerne er gode til at lave afvekslende undervisning og relatere til noget, vi kender,” siger David Knudsen, der er glad for, at han har valgt eux. “Jo længere tid jeg har været i prak­ tik, jo mere kan jeg mærke, at jeg ikke vil være tømrer resten af mit arbejdsliv. Jeg tror, jeg vil læse videre til arkitekt eller bygningskonstruktør på et tids­ punkt,” siger han.

Læs mere om eux på gymnasieskolen.dk G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

ER H V ERVSSKOLEL ÆR ER ES Y TRINGSFRIH ED SK A L SIK RES N U:

Politikere har givet håndslag

s_20

Hvis en lærer på en erhvervsskole oplever negative konsekvenser af at bruge sin ytringsfrihed, kan Folke­ tingets Ombudsmand ikke rejse sa­ gen. Det kan han for andre offentligt ansatte. Det paradoks ser dog ud til at bli­ ve ‘rettet’ af et flertal i Folketinget i dette efterår. Partierne bag aftalen om elevfordeling har på skrift aftalt, at de i forbindelse med de kommende forhandlinger om en ny institutions­ lovgivning for ungdomsuddannelser også skal drøfte, om erhvervsskoler skal ind under den offentlige forvalt­ ning, så blandt andet ombudsmands­ loven gælder for de ansatte. “Det er et klart signal om, at der skal ske noget på området, og at ­alle ansatte på skoler skal være omfat­ tet af de samme regler. Det er min klare forventning, at det bliver løst i forbindelse med forhandlingerne om institutionslovgivning,” siger Jakob Sølvhøj, som er undervisningsord­ fører for Enhedslisten. Af historiske årsager regnes de fle­ ste erhvervsskoler forvaltningsmæs­ sigt for at være private selv­ejende institutioner, selvom skattekroner betaler stort set alle udgifter, og der næppe er mange ansatte på skolerne, som opfatter sig som privatansatte. •

Ledere og lærere holder MUS uden at snakke kompetence­ udvikling En del ledere mener åbenbart ikke, at kompetenceudvikling er relevant at snakke om i forbindelse med med­ arbejderudviklingssamtaler. 48 procent af lærerne drøftede ­ikke kompetenceudvikling i forbin­ delse med MUS sidste skoleår. Det G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

viser en ny undersøgelse om efterud­ dannelse fra GL, som 868 lærere har deltaget i. Skolerne lever dermed ikke op til overenskomsten, som meget tydeligt slår fast, at der i forbindelse med den år­ lige MUS skal udarbejdes en skriftlig ud­ viklingsplan med målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling. Det er med andre ord svært at leve op til, når leder og lærer ikke drøfter kompetenceudvikling. Ni procent af lærerne svarer i un­ dersøgelsen, at de ikke har deltaget i MUS i tre år. Undersøgelsen handler om skole­ året 2020/21, der som bekendt var me­ get præget af corona, og det kan selv­ følgelig have præget indholdet af MUS. Men en tilsvarende undersøgelse i 2019 viste, at 37 procent af lærerne i­ kke drøftede kompetenceudvikling med de­ res leder til MUS, og syv procent havde ikke været til MUS i tre år. •

M I N IST ER N EDSÆTT ER EK SPERTG RU PPE FOR M AT EM AT I K :

Længere udsigt til nye læreplaner

Matematiklærerne kan nok ikke starte næste skoleår med nye lære­ planer. Det vurderer børne- og un­ dervisningsministeren. En ny eks­ pertgruppe skal nemlig først pege på centrale udfordringer i faget. “Det er grundlæggende færdig­ heder, og det er en vigtig dannelses­ opgave, at børn og unge lærer ma­ tematik. Men vi er stadig en del mellemregninger fra at løse opgaven. Vi har samlet en stærk gruppe med er­ farne lærere og undervisere på tværs

af uddannelserne. Jeg ser frem til at modtage ekspertgruppens anbefalin­ ger,” siger børne- og undervisningsmi­ nister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Ekspertgruppen har fået til opga­ ve at pege på centrale udfordringer in­ den for matematikfaget i grundsko­ len, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne, herunder i overgangene mellem uddannelserne. • OPRÅ B TIL POLITIKERNE:

Truet VUC kan øge social og geografisk uddannelsesskævhed Syv ud af 10 kursister er i beskæfti­ gelse eller videre uddannelse, seks må­ neder efter at de har afsluttet deres uddannelse på VUC. Men flere VUC-af­ delinger er i fare for at lukke, hvis ikke politikerne griber ind og sikrer en bed­ re økonomi, lyder det fra sektoren. VUC har siden 2016 været udsat for gentagne besparelser og reformer, som – ud over omprioriteringsbidra­ get – har betydet økonomiske bespa­ relser på en milliard kroner. En situation, der ifølge både Gym­ nasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske HF & VUC truer VUC, i en sådan grad at flere VUC-afdelinger er i fare for at lukke, hvis ikke politiker­ ne griber ind, før det er for sent. “VUC er under et helt ekstraordi­ nært pres og har igennem snart man­ ge år haft ekstraordinære nedskærin­ ger. Samtidig er VUC ekstraordinært konjunkturudsat, fordi flere vælger at tage ufaglærte job under en høj­ konjunktur som nu, og hele urbanise­ ringen – fra land mod by – udfordrer også VUC, fordi elevgrundlaget svin­ der ind på nogle af de mindre afdelin­ ger,” siger Tomas Kepler, formand for GL og fortsætter: “Derfor har vi brug for, at poli­ tikerne holder hånden under VUC. For uden det voksenpædagogiske lærings­miljø, som VUC tilbyder, vil vi få et lavere uddannelsesniveau og en øget social og geografisk skævhed på uddannelsesområdet.” •


Ny bog i serien På sporet af historien PÅ SPORET AF

DEN NYE VERDEN MATHIAS STRAND

NYHED

PRAXIS

Læs mere om bogen her: prx.dk/påsporetafhistorien

På sporet af den nye verden tager eleverne med i Columbus’ fodspor. Den dykker ned i sammenhængen mellem opdagelse, erobring og kolonisering, og stiller desuden skarpt på emner som “Kvinder i den nye verden” og “Danmark som kolonimagt”. Bogen er lige til at gå til: Samlet udgør den, i lighed med de øvrige bøger i serien, et let tilgængeligt undervisningsforløb. Hvert kapitel indeholder materiale til ét undervisningsmodul med tekst og kilder. PS. Glæd dig også til den kommende bog i serien: På sporet af Middelalderen

Ny grundbog til Kommunikation og it C AF JAKOB HORN MØLLER & CARSTEN LUNDH

AF JAKOB HORN MØLLER & CARSTEN LUNDH AIDA

USABILIT Y KAMPAGNER

PERSONA

MODTAGER CMYK

OPHAVSRET

cuptatur a cus voluptata vidunt re, simincto omnit qui dus estibus antiaeces ipsunte dolo eum am quatisite sus, occuptatur, quidebi ssitiorrum expla volupta ent ommodi num ipidiste rat.

MÅLGRUPPER

KOMMUNIKATION OG IT C

øvelser har en vejledende løsning.Ipis et faceria que doluptus restibus, quatum as ium facerep elique volupta estiund itatecatur apelitio

AFSENDER

KONCEPTER

SOCIALE MEDIER

Kapitlerne indeholder mange praktiske eksempler og øvelser, og alle

BUDSKAB IDEGENERERING

AFKODNING

STØJ T YPOGRAFI

KOMMUNIKATION OG IT C RGB

Equae. Voluptibus atur, sum ipsa quid quibero to ipsaper umquis dolo

2. udgave

JAKOB HORN MØLLER & CARSTEN LUNDH

te soloratet, quuntem facernatus as nonecto tem est, unt pro dolum doluptam vellabor re porehenis duntiuntem experup taeribus, ut et quate que re iliaesBus venis mincill iberes qui discili tatur, quid quam isserspe pre ersped que ere modit rerit eria eturero magnam cum harum quatet la del iumquas pienim reicae di consene stiorep .dolupiscit eaquam que si omnimpos plaut aut alique pori debist, ut

Denne nye grundbog er målrettet undervisningen i Kommunikation og it C på htx og samler teorier og metoder, der dækker læreplanens faglige mål og klæder eleverne på til at fordybe sig i kernestoffet. s_21

Vægten ligger på den produktionsrettede del af faget, men der perspektiveres løbende både til de muligheder, som nye informationsteknologier åbner for kommunikationen, og til de etiske dilemmaer, som opstår i kølvandet på det.

Praxis

Hvert kapitel rummer opgaver og arbejdsspørgsmål, som anskueliggør og organiserer den konkrete anvendelse. Teksten er rigt illustreret med modeller og eksempler. Læs mere om bogen her prx.dk//KommIT

Bliv opdateret på matematikken bag verdens mest avancerede paraboler, helt GRATIS. Tilmeld dig her prx.dk/matematik-Masterclass

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


UDFORDRET “Håber, vi får i morgen med”

Alle skoler oplever udfordringer. Vi ­zoomer ind på store og små ­problemstillinger.

e

Tekst_ Malene Romme-Mølby

Foto_ Christian B

e

s_22

Det kom som et chok for lærere, elever og rektor på Viby Gymnasium, at skolen ikke må optage elever til næste år. For de seneste år har skolen fået en bedre elevsammensætning.

D

et næste, der skete, tør jeg ikke tænke på

her på Viby. Vores antal af elever bliver pludselig ret få her på Viby. For os er eleverne jo mere end profit. Måske det’ bare regeringen, der er blevet lidt for slidt? Åh jaaaaaa. Henne på borgen... Eleverne på Viby Gymnasium omskrev hurtigt teksten i Kim Larsens velkendte sang Midt om natten, så den handlede om dem. Og få dage efter skolen havde fået at vide, at den som en del af den nye

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

elevfordelingsaftale ikke må optage nye stx-elever næste skoleår, demonstrerede eleverne skulder ved skulder og sang deres frustration ud. “Det er en hensynsløs måde at løse problemer, som de fleste elever, reelt set ikke mærker,” siger Josefine Celine Effenberger Andersson, der går i 3.c. Selvom det er et par uger siden, skolen fik beskeden, er eleverne stadig oprevet over udsigten til, at der ikke kommer nye stx-elever næste år, fortæller hun. Sammen med klassekammeraten Andrea Eberth Timmermann har hun sagt ja til at fortælle om elevernes holdning til beslutningen. “Vi kan slet ikke se, hvorfor vi er blevet valgt, for de seneste tal viser tydeligt, at det er begyndt at gå bedre med fordelingen,” siger Andrea Eberth Timmermann. Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde i foråret en liste over skoler med skæv f


U D F O R D R E T _

s_23

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


s_24

På Snapchat erfarede Josefine Celine Effenberger Andersson og Andrea Eberth Timmermann først, at skolen ikke må optage elever næste skoleår.

elevsammensætning, som viser, at 33 procent af skolens elever i 2020 havde ikke-vestlig herkomst. Men i de nuværende 1.g- og 2.g-klasser på Viby Gymnasium har kun godt 20 procent af eleverne anden etnisk baggrund. Det skyldes blandt andet den lokale aftale om fordeling af elever, som regionen vedtog, da man ventede på nye ­generelle regler. Reglerne betød, at elever fra en række udsatte boligområder i Aarhus ikke har kunnet optages på Viby Gymnasium de seneste to år. Desuden har Viby Gymnasium oplevet en stigning af ansøgere svarende til en klasse mere end året før. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

Fem gymnasiale institutioner ud over Viby Gymnasium må ikke optage elever næste skoleår. Formålet med det midlertidige stop for elev­ optag er ifølge politikerne at give skoler med skæv elevsammensætning og faldende ansøgninger en ny start, så elevfordelingen slår hurtigere igennem. Skolerne kompenseres for de manglende elever. De to 3.g’ere har svært ved at se, hvordan skolen kan skabe en ny start uden nye elever. “Penge kan ikke erstatte elever, for det er eleverne, der skaber gymnasiet,” påpeger Josefine Celine Effenberger Andersson. Hun frygter, at det vil ændre det sociale liv på skolen, at der kommer til at mangle en årgang i tre år. “Når vi så igen må optage elever, kommer der til at være et længere spring mellem årgangene, og man vil mangle årgangen i midten, som normalt giver en mere flydende overgang mellem årgangene,” siger hun.

Andrea Eberth Timmermann nikker og tilføjer: “Måske gider 3.g’erne ikke deltage så meget i det sociale, hvis der kun er 1.g’ere. Og de sociale arrangementer har stor betydning for, om man har lyst til at gå på et gymnasium.” Eleverne mener desuden, at politikerne overser en vigtig faktor for, at elever søger ind på et gymnasium. “Man lytter jo til gode historier fra venner og søskende, når man skal vælge gymnasium. Men når der ikke kommer nye elever til næste år, er der færre, der fortæller videre, hvor fedt der er her,” siger Andrea Eberth Timmermann og uddyber: “Så er der kun de dårlige rygter om skolen i medierne, som politikerne har skabt.”

Frygt for stigmatisering Også lærerne bekymrer sig om, hvordan sådan et stop for elevoptag kan påvirke skolen, fortæller ­ l ærerne Ingrid Beier Ommen og Sanne


U D F O R D R E T _

Fredsted, som vi fanger på lærervæ­ relset. “Jeg frygter, at det kan have den omvendte effekt og give skolen et dår­ ligt ry i stedet for en frisk start. Jeg er bange for, at det let kan blive mis­ forstået i offentligheden og resultere i, at advarselslamperne tændes hos kommende elever og deres forældre,” siger Sanne Fredsted, der underviser i dansk, engelsk og oldtidskundskab. Lærerne blev meget overrasket over, at det netop er Viby Gymna­ sium, der ikke må optage elever til næste år. “Det virker tosset og helt fejl­ agtigt, fordi vi er inde i en god ­u dvikling. Det havde måske været ­relevant for tre år siden, men lige nu er vi nok ikke det gymnasium, der har mest brug for det,” siger Ingrid Beier Ommen. Det er tillidsrepræsentant Henrik Bank Andersen meget enig i. Selvom han kalder det endnu et hårdt slag og en dårlig beslutning, at skolen blev udpeget, så blev han dog ikke særlig overrasket. “Der er sket så meget de seneste seks år, hvor ting virkelig har skub­ bet sig, og vi har oplevet en voldsom rutsjetur. Vi har været vidne til, at lærerkollegiet har forandret sig på grund af faldende elevtal og de mange fyringsrunder. Det har slidt hårdt på alle og resulteret i usikkerhed og for­ ventning om dårlige nyheder," forkla­ rer Henrik Bank Andersen. Han frygter også, at stoppet for elevoptag vil stigmatisere skolen og være et tilbageskridt, i forhold til hvad den har opnået de seneste år. “Men vi må fæste lid til den politi­ ske løsning og forsøge at arbejde med pausen i en positiv ånd, for der har været nok negativitet,” siger Henrik Bank Andersen og tilføjer: “Vi har jo allerede bevist, at vi er i stand til at vende stemningen og rette op, når bare vi får elever. Det, tror jeg, er en stor styrke, når vi skal arbejde videre.”

Lærerne fortæller, hvordan det de seneste år har været mærkbart, at elevsammensætningen er blevet bedre.

Det har slidt hårdt på alle og resulteret i usikkerhed og forventning om dårlige nyheder. Henrik Bank Andersen Tillidsrepræsentant Viby Gymnasium

“Vi har tidligere haft nogle klas­ ser med en uheldig k ­ oncentration af elevtyper med manglende arbejds­ moral, som har haft svært ved at

tage sig sammen – det påvirkede hele klassen. Men nu hvor vi har fået en bedre elevsammensætning, og stør­ stedelen af klasser møder undervis­ ningsparat op, er det sværere for de få med dårlig arbejdsmoral at påvirke andre,” fortæller Ingrid Beier Ommen. Sanne Fredsted tilføjer: “Nu er det kun enkelte individer, der har sværere ved at tage sig sam­ men, og individer kan ikke ødelægge det for resten af klassen. Men det kan grupper.” Ifølge elevfordelingsaftalen må skoler fremover ikke have venteli­ ster, men reglen træder først i kraft midt i dette skoleår. Derfor frygter lærerne også, at udsigten til, at der kommer færre elever på skolen, vil få flere nuværende elever til at søge væk fra gymnasiet. f

s_25

Lærerne Sanne Fredsted og Ingrid Beier Ommen er trætte af at forsvare skolen, som de er så glade for at arbejde på. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


U D F O R D R E T _ Lone Sandholdt Jacobsen har været rektor på Viby Gymnasium siden 2013, og før var hun vicerektor på Langkaer Gymnasium. “Jeg har været med hele vejen fra, hvor man så det som noget positivt at kunne hjælpe unge med anden etnisk baggrund ind i uddannelsessektoren til nu, hvor man bliver fravalgt for det. Problematikken er væsentlig og nærmest hjerteblod for mig.”

s_26

Tid til at sunde os Rektor Lone Sandholdt Jacobsen forstår udmærket lærernes og elevernes reaktion. Selvom hun også var overrasket over, at skolen blev udpeget, ser hun mere optimistisk på tiltaget. “Det er naturstridigt for en skole, at man ikke må optage elever, men det er en del af vilkårene, og jeg er så glad for, at vi endelig har fået en aftale. Tidligere har alt, hvad vi gjorde, kun kunnet symptombehandle, men med aftalen har vi mulighed for at få fat i selve årsagen – og vi får ressourcer til at arbejde videre med det,” siger Lone Sandholdt Jacobsen, der samtidig også understreger, at skolen netop har bevist, at den er i stand til at vende udviklingen. “Men jeg skal ikke pådutte lærere og elever min optimisme. Der skal være plads til at reagere og vænne sig til tanken. Jeg kan bare sige helt ærligt, at jeg tror på, at skolen kan få noget godt ud af det,” siger hun. Der har endnu ikke været de store drøftelser på skolen af, hvad man skal bruge de ekstra ressourcer til. Det er helt bevidst, fortæller rektor Lone Sandholdt Jacobsen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

“Jeg tror, det er klogest, at vi først får sundet os lidt. Men lærere og elever skal naturligvis inddrages, når vi går i gang med det konkrete arbejde,” fortæller hun. Der er dog truffet beslutning om, at skolen vil oprette to nye studieretninger, som man ikke tidligere har haft råd til – en sproglig studieretning og en studieretning med it og samfundsfag på A-niveau.

Jeg skal ikke pådutte lærere og elever min optimisme. Der skal være plads til at reagere og vænne sig til tanken. Lone Sandholdt Jacobsen Rektor Viby Gymnasium

Det bakker lærerne op om, men de er i tvivl om, hvorvidt det er det, der gør skolen mere attraktiv.

“Jeg er ikke sikker på, at det er det, der sælger i forhold til nye elever. Derudover er det også lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen: Hvis kun vi har råd til studieretningerne, når vi får kompensation, så ændrer det ikke på noget i fremtiden,” siger Sanne Fredsted. I det hele taget mener de to l­ ærere, at det er svært at pege på, hvad de ekstra ressourcer skal bruges til. Tolærerordning og ekstra valgfag er nogle af deres bud, fordi tiltagene gavner skolens nuværende elever. “Men det er jo ikke så synligt for kommende elever. Det er ekstra lærer­tid, vi får, så vi kan ikke bare bruge pengene på en kæmpe klatrevæg,” påpeger Sanne Fredsted. “Man kan så lave talentprogrammer og mange musicals, men jeg tror bare også, at eleverne kan blive trætte, hvis vi laver for mange aktiviteter – de har jo også et liv ud over skolen,” siger Ingrid Beier Ommen. Foreløbig skal skolens nye situation vendes på pædagogiske dage, og så overvejer rektor at planlægge nogle dage i sammenhæng i foråret, hvor planlægningen bliver mere konkret. “Det har været nogle intense uger for alle efter ministeriets udmelding, så jeg tror, at det er vigtigt, at vi ikke træffer beslutninger for hurtigt, hvor vi stadig er påvirket af det hele. På den måde får vi tid til at vænne os til det og fornemme, hvordan vi bedst udnytter mulighederne,” siger Lone Sandholdt Jacobsen. •


LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

“Det er den, der bokser med stoffet, der lærer noget” Hvad er det vigtigste, der er sket i dit lærerliv de seneste par år? Det er, at jeg kan mærke, at jeg fortsat er lige så glad for mit arbejde nu, som da jeg begyndte som lærer for mere end 30 år siden. Jeg har den samme glæde for stof­ fet og for mødet med eleverne og kollegerne. Jeg tror, det er sådan, fordi jeg rigtig godt kan lide de for­ andringer og udfordringer, der føl­ ger med jobbet. Elevgruppen foran­ drer sig, reformer stiller nye krav, de pædagogiske strømninger æn­ drer sig. Jeg er sådan en, der ofte af­ prøver nye ting i min undervisning. Den lyst har jeg fortsat. Så jeg er utrolig glad for, at der ikke er nogen, der beder mig om at holde op. Begge mine forældre var gået på pension, da de var på min alder. Det er jo tanke­vækkende. Jeg ser det slet ­ikke som noget, der skal ske foreløbig.

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu? Jeg har arbejdet med at skrue lidt op og ned på den tid, jeg bruger på forberedelse, og jeg synes, at jeg er landet et godt sted. Nogle dage bruger jeg meget tid uden at tænke over det, fordi der er noget, jeg virkelig har lyst til at nørde igennem med. Jeg har jo en fest, når jeg forbereder noget, jeg virkelig glæder mig til at prøve af med ­eleverne. Andre gange møder jeg op uden detailplanlægning. Så ser jeg, hvad timen byder på af muligheder og trækker på min erfaring. Det er min fornemmelse, at jeg bliver

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

mere lydhør over for, hvad eleverne har brug for, når jeg ikke holder mig stringent til en plan.

Hvilken fase af dit arbejdsliv ser du tilbage på med størst glæde? Åh, det er umuligt for mig at pege på én bestemt periode. Jeg har altid været glad for det, jeg har stået med her og nu. Glæden ligger i hverdagen.

e

Tekst_ Tina Ra smu s s en

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde? Det gør jeg, når jeg har kun­ net hjælpe en kollega, og når jeg har stjålet noget materiale fra et andet fag og forvandlet det til en sprogaktivitet. Og så selvfølgelig når mine elever har lært noget og haft det sjovt samtidig.

s_27

Hvad har formet dig mest som lærer? Da jeg for 20 år siden begyndte at undervise i dansk som andet­ sprog på IB, tog jeg efteruddannelsen som underviser i dansk som andet­ sprog for voksne. Det har haft enorm betydning, for det forandrede mit sprogsyn og min måde at undervise på – også i fransk. Det påvirkede min måde at organisere undervisningen på, måden, eleverne sidder i klassen på, de lektier, jeg giver for, måden, vi interagerer på. I gamle dage gav jeg eleverne reglerne for, hvordan adjek­ tiver skal bøjes og placeres på fransk. I dag er det eleverne, der på basis af tekster og filmbidder selv skal spore sig ind på reglerne, som vi så efter­ følgende etablerer og får nedskrevet i fællesskab. Det er den, der arbejder og bokser med stoffet, der lærer noget. Så enkelt er det, og jeg øver mig hele tiden på at skubbe arbejdet over til eleverne.

O M A N N E T T E B AU _ Alder_ 62 år. Skole_ Nyborg Gymnasium. Underviser i_ fransk på stx og hhx

og dansk som andetsprog på IB.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


UDSYN

s_28

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_Johan Ra smu s s en Foto_Ja sp er Carlb erg

e


U D S Y N _

“Vi skal ikke skælde ud på gymnasiet for at være en succes” s_29

Uddannelsessystemet skal æn­ dres, så det passer til de unge – og ikke omvendt. Det mener Nina Smith, professor i national­ økonomi og formand for Kom­ missionen for 2. generationsre­ former, som kan få afgørende betydning for fremtidens uddan­ nelser. Hun kalder gymnasiet for en kæmpe succes.

Nina Smith er professor i national­ økonomi og formand for Kommissionen for 2. generationsreformer, som blandt andet skal se på, om uddannelses­ systemet kan indrettes bedre.

P

å Nina Smiths kontor på Aar­ hus Universitet hænger en plakat fra Aarhus festuge fra 2009. “Fremtiden er nær”, lyder slo­ ganet på den gamle plakat. “Jeg sad i bestyrelsen for festugen dengang,” siger Nina Smith og smiler og nævner den underfundige sætning om fremtiden på plakaten. 12 år senere ligger fremtiden stadig lige om hjørnet, og professoren i nati­ onaløkonomi er som så mange gange tidligere i sin karriere i gang med at forholde sig til den – fremtiden. Denne gang er baggrunden dog mere alvorlig end i festugen i Aarhus. Som formand for ­Kommissionen for 2. generationsreformer nedsat af regeringen sidste år skal hun og re­ sten af medlemmerne tage fat i nogle af de væsentligste problemer på det danske arbejdsmarked og i uddannel­ ses­systemet. En af de store udfordringer er, at en ud af fem danskere på 25 år i­ kke har afsluttet en ungdoms­uddannelse. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


O M N I NA S M I T H _​

__

Født 1955.

__

Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

__

Cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1981.

__

Tidligere prorektor ved Aarhus Universitet.

__

Tidligere økonomisk vismand.

__

Har haft en række bestyrelsesposter, blandt andet som bestyrelsesformand for Favrskov Gymnasium.

s_30

Nogle er aldrig kommet i gang, mens andre begyndte i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, men droppe­ de ud igen. Problemet er ikke nyt – langtfra. Skiftende regeringer har forsøgt at få flere unge til at tage en ungdomsud­ dannelse og meget gerne en erhvervs­ uddannelse, hvis det står til politi­ kerne. Men på trods af, at politikerne gang på gang har opfordret de unge til at uddanne sig, og erhvervslivet og den ene organisation efter den anden har råbt på handling, ligger tallet sta­ dig nogenlunde stabilt. Fem elever i en klasse med 25 har, cirka 10 år efter de forlod grund­ skolen, ikke anden uddannelse end en 9.-klasseseksamen – og flere har endda ikke afsluttet den. “I 2021 står man langt svagere uden en uddannelse. Det er en ­myte, at man i dag kan klare sig uden at få en ungdomsuddannelse, hvis man G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

skal have et langt og nogenlunde sik­ kert liv på arbejdsmarkedet,” siger Nina Smith.

Stor indflydelse på uddannelse Som formand for Kommissionen for 2. generationsreformer skal hun stå i spidsen for at komme med bud på re­ former, som kan øge arbejdsudbud­ det, blandt andet ved at få flere unge til at tage en uddannelse og meget gerne en erhvervsuddannelse, hvis man spørger regeringen, som nedsat­ te kommissionen. Kommissionens arbejde kan po­ tentielt få stor indflydelse på fremti­ dens uddannelsessystem og dermed også gymnasierne og hf. Nina Smith har sagt ja til at fortæl­ le Gymnasieskolen om arbejdet og sit syn på en række af de udfor­dring­er, som uddannelsessystemet og arbejds­ markedet står med. Hun siger dog også flere gange i interviewet, at hun

ikke kan eller vil komme med kon­ krete bud på, hvordan udfor­dringerne skal løses. I de fleste tilfælde ganske enkelt, fordi kommissionen ikke er færdige med deres arbejde. Hun slår dog flere ting fast også i forhold til gymnasiet. Gymnasier er naturligvis en væ­ sentlig brik i uddannelsessystemet, og debatten om, at mange unge væl­ ger gymnasiet frem for en erhvervs­ uddannelse, forholder kommissionen sig selvfølgelig også til. “Jeg synes ikke, vi skal skælde ud på gymnasiet for at være en succes. Gymnasiet er og har været en kæmpe succes, og det gælder om at gøre andre uddannelser lige så attraktive, så de unge træffer de bedste uddannelses­ valg,” siger Nina Smith, der nævner, at hun selv tidligere har været besty­ relsesformand for Favrskov Gymna­ sium i Østjylland, og hun roser gym­ nasiets arbejde for eleverne.


U D S Y N _

Begrænsning er ikke en løsning I debatten om ungdomsuddannel­ ser lufter flere politikere idéen om, at det skal være endnu sværere at blive optaget på gymnasiet for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddan­ nelse. Men den vej mener Nina Smith ikke, vi skal gå. “Vi skal passe på med blot at sætte begrænsninger på, hvor mange der kan gå på det almene gymnasium for at få flere til at tage en erhvervs­ uddannelse. Du skal også være dygtig for at tage en erhvervsuddannelse, og derfor vil det være en fejltagelse at sætte begrænsninger på gymnasiet for at få flere til at tage en erhvervs­ uddannelse,” siger Nina Smith, som dog peger på, at der også i gymnasi­ et går elever, som ifølge hende ville få mere glæde af en erhvervsuddannelse med praktisk indhold. Hun mener også, det er forkert at tro, at de unge, som ikke har taget en ungdomsuddannelse i dag, nødven­ digvis skal begynde på en erhvervs­ uddannelse. “Der er nogle af de unge uden en ungdomsuddannelse, som har udfor­ dringer, diagnoser og andre proble­ mer. De skal måske starte med at have et job, eller måske har de brug for en mere fleksibel almen ungdomsuddan­ nelse, og der tror jeg, at hf kan noget med dens fleksible tilgang til de unge og uddannelse,” siger Nina Smith. Og dermed vender vi tilbage til det paradoks, at der på trods af tilbud om uddannelse til alle unge, stadig er 20 procent af de unge, som ikke har taget en ungdomsuddannelse som 25-årig. Det skal der gøres noget ved. “Det skal vi gøre både for den unges egen skyld og for samfundets,” siger Nina Smith, som flere gange i inter­ viewet taler om, at kommissionen skal se på løsninger fra de unges perspektiv. “Vi er i Danmark tilbøjelige til at finde løsninger, hvor de unge skal til­ passes uddannelsessystemet, men vi skal bestræbe os på at se på ­systemet med de unges øjne og ændre s ­ ystemet, så det passer til de unge. Det er ikke let, men vi bestræber os på det i kom­ missionen,” siger Nina Smith. Hvad er problemet? “Vi har designet en stor del af vores uddannelsessystem i 1950’erne og 1960’erne, hvor vi også investerede meget i uddannelse og for eksempel

Vi skal passe på med blot at sætte begrænsninger på, hvor mange der kan gå på det almene gymnasium. begyndte at bygge mange gymna­ sier. Der er sket meget lige siden. I 1960’erne var der stort set ingen ind­ vandrere i Danmark, mens godt 10 procent af de unge i dag er indvandre­ re eller efterkommere, og flere af dem har bare andre vilkår i forhold til ud­ dannelse end andre unge,” siger hun.

Kan ikke spejle sig i forældre Nina Smith peger også på, at der i dag er forældre, som aldrig har været på eller kun har en meget løs tilknyt­ ning til arbejdsmarkedet. “I 1960’erne havde far og mor et ar­ bejde, eller mor var husmor. Mor og far var tæt på arbejdsmarkedet, for ek­ sempel i landbruget, som håndværke­ re eller som industriarbejdere, og der­ med var børnene også tættere på job i de familier i forhold til i dag, hvor nogle forældre desværre ikke er en del af ar­ bejdsmarkedet,” siger Nina Smith. Ifølge kommissionen kan den ud­ vikling være en af årsagerne til, at langt færre unge tager en erhvervs­ uddannelse i dag. På tre årtier er an­ tallet af unge, som tager en erhvervs­ uddannelse, halveret og er i dag nede på 24 procent af en ungdomsårgang. Kommissionen skal komme med bud på, hvordan flere unge vender tilbage til erhvervsskolerne. Og ifølge Nina

Smith skal de blandt andet forholde sig til, at nogle unge ikke som ­tidligere kan spejle sig i deres ­forældres arbej­ de og uddannelse, når de nærmer sig slutningen af grundskolen og skal vælge, hvad de nu skal. “Hvis du ikke ved, hvad du gerne vil, og hvis forældrene ikke ved noget om uddannelse og måske ikke er på arbejdsmarkedet, så kommer det til at fremstå som et meget svært valg for de unge. I kommissionen vil vi derfor tænke i forslag til, hvordan vi i folkeskolen kan styrke vejledningen og vise alle de erhvervsmuligheder, de unge har. Det tror jeg, vi har for­ sømt. Jeg tror for eksempel, at klima­ tilpasning vil give mange attrak­tive jobmuligheder for unge med en er­ hvervsuddannelse,” siger Nina Smith.

Brug for større fleksibilitet Gruppen af de 25-årige, som ikke har en ungdomsuddannelse, rummer alt fra mennesker med tunge diagnoser, fagligt svage unge, der ikke fik afslut­ tet afgangseksamen i grundskolen, til unge, som på papiret ikke har andre problemer, end at de ikke fik afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er urealistisk, at alle får en ungdomsuddannelse, men kommis­ sionen mener, at der er et f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

s_31


”Gymnasierne er en succes,” siger Nina Smith, professor i nationaløkonomi og tidligere formand for bestyrelsen for Favrskov Gymnasium.

s_32

potentiale for, at en stor del af de unge uden uddannelse kan komme i gang. Nina Smith peger på, at uddan­ nelsessystemet skal indrettes mere fleksibelt – igen set fra den unges perspektiv. “Vi ved fra ungdomsforskningen, at for mange unge er det et kæmpe valg at vælge uddannelse efter 9. klas­ se. Uddannelsessystemet kan godt ligne parallelle togspor eller tunnel­ ler, som det er svært at skifte imel­ lem. På den måde kommer det for de unge til at fremstå som et livsvalg, i stedet for at der er større muligheder for at skifte uddannelse ­undervejs og senere i livet,” siger Nina Smith. Handler det om, at det skal være nemmere at skifte fra 1.g til en er­ hvervsuddannelse eller omvendt? “Nej, vi skal ikke have flere til at gå ud af 1.g for at begynde på noget andet. Men generelt skal der være større fleksibilitet i uddannelses­ systemet. Hvis du starter på en tøm­ reruddannelse, skal du vide, at du har andre muligheder end at være tøm­ rer i dit arbejdsliv. Det samme gæl­ der også på lange videregående ud­ dannelser, hvor det typiske er, at man tager både bachelor og kandidatud­ dannelse i forlængelse af hinanden og inden for samme fagområde. Måske er det værd at overveje, om mere flek­ sibilitet er godt for en del af de unge.” I dag tager flere unge en erhvervs­ uddannelse efter gymnasiet. Er det et problem eller en måde at få flere til at tage en erhvervsuddannelse på? “Det er en kompleks problemstil­ ling. 12 års skolegang kan være en god idé i mange tilfælde og for mange unge, men om det skal være løsnin­ gen for alle, ved jeg ikke. Vi forsøger at klemme mere arbejdsudbud ud af alle mulige grupper i samfundet, og derfor skal vi tænke over, om det er en god idé at udskyde, at unge kom­ mer på arbejdsmarkedet, ved at de G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

tager to uddannelser. Jeg ved ikke, hvor vi ender i kommissionen med den problemstilling.” Fremtiden er nær, men Kommis­ sionen for 2. generations­ r eformer ­haster ingen forslag eller bud på frem­ tidens uddannelsessystem igennem. Arbejdet fortsætter indtil 2022, der er allerede holdt mange møder med mange aktører, og der ligger mange flere møder i kalenderen, og mange flere udfordringer ligger og venter på kommissionen. “I kommissionen har vi faktisk revet os i håret over, hvor uover­skueligt voksen- og videreuddannelsesområ­ det er. Jeg tror bestemt, vi kan gøre mere på det område i Danmark,” siger Nina Smith og uddyber: “Det er meget vigtigt, at vi også har fleksible muligheder for voksen­ uddannelse, for eksempel med hf-en­ keltfag på VUC. Det er fortsat vigtigt, at vi kan samle op på mennesker i alle aldre uden uddannelse. Vi går jo sene­ re på pension og skal have lange ar­ bejdsliv.” •

KOM M I S SION ENS A R BEJ DE Kommissionen for 2. generationsre­ former er nedsat af regeringen i 2020 for at komme med bud på løsninger på en ­række komplekse udfordringer i det danske samfund. For eksempel at en stor gruppe unge ikke får en ungdomsuddan­ nelse, og at en række mennesker er sat helt uden for arbejdsmarkedet år efter år. 2 . G E N E R AT I O N S R E F O R M E R I de senere år er der gennemført diverse reformer i Danmark, hvor der bliver skruet på ydelser – hvor mange penge har hvem ret til og i hvor lang tid. Det kan man kalde 1. generationsreformer. 2. generationsreformer er mere komplek­ se, og effekterne af disse reformer kan tage mange år. Det tager for eksempel 15 år at se resultatet af en indsats blandt 10-årige børn for at nedsætte antallet af unge på 25 år uden job og uddannelse. Kilde: Kommissionen for 2. generationsreformer


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

DE B AT :

BLOG:

DE B AT :

Hvis vi på erhvervsgymnasierne ønsker at sætte en stopper for pseudo-­ lønforhandlinger, er der flere ting, der kan gøres:

Vi kender alle Jurassic Park – romanen, hvor mennesket forsøger at tæmme en utæmmelig natur. Alt mislykkes, for som den fiktive kaosteoretiker Ian Malcolm siger i filmversionen: “Life finds a way”. Sådan er det tilsyneladende også med rusmidler: Man kan begrænse, kontrollere og forbyde, men brugerne får alligevel skaffet deres stof. Et rygeforbud på skolerne har fremelsket en forfærdelig masse snusbrugere. Nikotinposerne er nemme at skjule og umulige i praksis at kontrollere. Dagligt ser man brugte pakker som klar evidens for deres massive udbredelse. Gad vide, hvad et alkoholforbud ville fremelske? Der er ingen tvivl om, at den danske alkohol- og festkultur kunne trænge til en form for … retouchering. Men er det gymnasiernes opgave at varetage denne kulturændring? Hvis gymnasierne egenhændigt forbyder alkohol ved fester, vil eleverne – der for manges vedkommende er fyldt 18 år – nok vælge at finde et alternativ. Måske finder de bare en alternativ fest, måske finder de et alternativ måde at skaffe sig alkohol på – eller måske finder de et alternativt rusmiddel. •

Jeg ser i skolesystemet en tendens til, at det hybride undervisningsrum bliver brugt som en undskyldning for, at alle elever kan modtage undervisning, uanset elevernes begrundelser for at være fysisk fraværende i skolen. Det kan være elever, der har skolevægring, elever med lange transporttider, elever, der er kommet for sent op og derfor lige følger med hjemmefra, elever, der er på ferie, eller elever, der er lidt forkølede. Vi begynder at fravige kravet om deltagelse i det fysiske fællesskab i skolen, og vi giver dermed plads til, at undervisningen bliver noget, man kan streame på YouTube. Det skal helst være let fordøjeligt og serveres for eleverne på deres præmisser. •

Hhx-, htx- og euxlønforhandlinger – det ville da være en god idé!

__

Lad være med at underskrive lønaftaler, der de facto afskaffer retten til lønforhandling. Det er i arbejdsgivernes interesse at lave lønaftaler, hvor direktionen har ret til at udmelde rammen for lønforhandlingerne.

__

Er man ‘kommet til’ at underskrive en lønpolitik, der tillader ledelsesudmeldte lønrammer, så er man ikke forpligtet til at følge lønpolitikken. Overenskomsten giver nemlig den enkelte tillidsrepræsentant ret til egentlige lønforhandlinger.

__

Hvis ledelsen nægter reelle forhandlinger, så overvej næste skridt sammen med GL's rådgivere.

__

Ved brud på den overenskomstsikrede ret til lønforhandlinger kan man overveje at løfte lønforhandlingerne til Undervisningsministeriet. Kontakt GL's forhandlere for råd­ givning. •

Jesper Breining, lærer College360 – Teknisk G ­ ymnasium Silkeborg

Alkoholforbud til gymnasiefester: Jurassic Park eller 1984?

Marie Trier, lærer Rødovre Gymnasium

Hybridundervisning skaber dårligere undervisning for eleverne

Per Størup Lauridsen, lektor og it-pædagogisk medarbejder Odense Tekniske Gymnasium

Spørgsmålet er imidlertid, om hybridundervisning praktiseres optimalt. Lars Due Arnov, lærer Gribskov Gymnasium G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

s_33


ANMELDELSER

s_34

s

Klassisk bog dækker læreplanernes krav

Fag_ Biologi Titel_ Biologi i udvikling, C-niveau, 2. udgave Forfattere_ Frøsig, M., Hede, K., Grønlund Jørgensen, F. & Paludan-Müller, P. Forlag_ Nucleus Pris_ 310 kr., 276 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Hans Marker Underviser i_ biologi, bioteknologi og idræt på Sankt Annæ Gymnasium

Denne nye udgave, som i ­skrivende stund har været på markedet i ­mere end et halvt år, er en tilpasset og o ­ pdateret udgave rettet mod C-­niveau-undervisningen. ­Antallet af kapitler er udvidet, så underviseren har lidt flere valgmuligheder, når et bestemt kernestof skal ­dækkes. Kapit­lerne er Det cellulære liv, Mikrobiologi, Kost og sundhed, Motion og sundhed, På opdagelse i generne, Sex, hormoner og ønskebørn, Evolution, Økologi – globalt og lokalt, Vandløb G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

samt Skov. Man kan således v ­ ælge mellem fysiologiske temaer, ligesom man kan vælge mellem skov og vandløb som case i økologiundervisningen. Desuden er der, som det fremgår, et kapitel om evolution. Det er lykkedes forfatterne at få integreret såvel artsbegrebet som systematik på en vellykket måde, og kapitlet afrundes – efter et aktuelt eksempel på selektion i praksis, nemlig resistensudvikling – med et afsnit om evolution hos virus, hvor influenza- og coronavirus er de konkrete og aktuelle eksempler. Biologi i udvikling, niveau C er i denne udgave stadig en klassisk gymna­sielærebog i biologi, som for samtlige emner rummer det, der skal til, i tekst og illustrationer. Stilen er fortællende og argumenterende og knytter fint an til tabeller og illustrationer. Ønsket om at tilbyde flere valgmuligheder medfører selvfølgelig, at bogens omfang vokser. Det er derfor op til den enkelte underviser at udvælge og fokusere stoffet, til gengæld er der indbygget reelle muligheder for disse valg. Forfatterne har tilstræbt, at bogen også kan anvendes i forbindelse med flerfaglige forløb, og det kan den udmærket. Til bogen er der udarbejdet arbejdsopgaver og eksperimentelle vejledninger, som kan findes på bogens hjemmeside: https://nucleus.dk/­ boeger/trykte-boeger/biologi-i-udvikling-c-niveau-2-udgave-detaljer. Undertegnede hæfter sig ved den fine, modificerede udgave af dansk vandløbs faunaindeks (DVF-Indeks). Eleverne vil direkte kunne sammenligne deres opnåede faunaklasse med de offentlige myndigheders data fra samme lokalitet, hvis de altså findes. Forlaget lover desuden, at b ­ ogen vil komme som både e- og i-bog efter­følgende. Med Biologi i udvikling, C-niveau får du en klassisk biologibog, der dækker læreplanernes krav, med indbyggede valgmuligheder. •

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

s

Danmark i Europa?

Fag_ Historie Titel_ Danmark i Europa. Grundbog til Danmarks historie Forfattere_ Jakob Buhl Jensen & Rasmus Kjærgaard Petersen Forlag_ Systime Pris_ 470 kr., 300 sider Vurdering_ j j j q q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Titlen Danmark i Europa kunne forlede en til at tro, at her kommer en Danmarkshistorie, som udfordrer den traditionelle nationalstatsfortælling i kraft af en transnational tilgang, fokus på kulturmøder og flerperspektiviske tolkninger. Og som måske ligefrem diskuterer og problematiserer genren, inden man tager fat på køkkenmøddinger og Dannevirke. Men nej, her er tale om en aktivering af det gængse masternarrativ, hvor kongerne handler (”Christian IV byggede Rundetårn” og ”kongen


A N M E L D E L S E R _

besluttede sig for at afskaffe enevælden”), hvor middelalderen er mørk og uden videnskab og opfindelser, og den florissante periode er overskriften (og ikke kolonialisme og slaveri), og endestationen er verdens bedste land. Meget hurtigt skrives der ”danskerne” i bestemt form, og der optræder også et kollektivt ”vi” (”selvom vi blev forskånet for en blodig revolution i Danmark”). Omverdenen spiller ikke den store rolle, og når den endelig banker på, så er det først og fremmest i form af sygdom, krig og oliekriser. Kort sagt fyger der mest ugræs ind udefra. Da Søren Mørch skrev Den sidste Danmarkshistorie i 1990’erne, var han godt klar over, at mange skulle følge, men hvad han forventede, var, at genren var så udfordret af globaliseringen, det multikulturelle og de forskellige former for overstatsligt samarbejde, at ethvert forsøg måtte ledsages af refleksion over og diskussion af rammesætningen. I nærværende udgivelse har vi – langt hen ad vejen – fået en autoritativ gennemgang af nationens store politiske begivenheder, og forfatterne viger ikke tilbage fra at bedømme og vurdere: ”desværre”, ”heldigvis” og ”eksemplarisk” etc. lyder det. Efter denne overordnede kritik skal det nævnes, at der er tale om en meget velskrevet grundbog, som giver et fint overblik, og som de fleste elever vil have glæde af. Hvert kapitel indledes desuden med nogle rigtig gode problemstillinger (de får dog mere og mere karakter af redegørende læsespørgsmål, som bogen skrider frem), og der er også strøet små refleksionsspørgsmål ud, som forsøger at inddrage eleverne. Kapitel­ overskrifterne stritter i alle retninger, men de fleste af dem vækker nysgerrighed, og det er oplagt for læreren at anvende dem i en diskussion af periodiseringsproblematikken. •

s

Gennemarbejdet og fagligt solid grundbog til C-niveau

Fag_ Kemi Titel_ I gang med kemi Forfatter_ Lone Als Egebo Forlag_ Nucleus Pris_ 300 kr., 276 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Maiken Rabøl Rossen

mikroniveau. I alle kapitlerne er der en række bokse, der giver en yder­ ligere uddybning af nøglebegreber fra teksten, og hvert af kapitlerne afsluttes med en opsummerende liste af de vigtigste begreber. Bagerst i bogen findes en liste over H- og P-sætninger samt et rigt appendiksafsnit over vigtige formler og tabeller. På for­ lagets hjemmeside er der en del supplerende materiale – blandt andet er der flere forskellige øvelsesvejledninger tilknyttet de enkelte emner, der er ekstra arbejdsspørgsmål til tekst­en, og endelig findes alle bogens ­figurer elektronisk. Teksten er skrevet i et letforståe­ ligt sprog, der formår både tydeligt at definere de forskellige kemiske begreber samt er tilstrækkeligt detaljeret og nuanceret til, at eleverne får mulighed for blidt at blive ledt ind i kemiens verden. I gang med kemi får min varmeste anbefaling – jeg vil selv anvende denne bog på mit næste C-niveau-hold. •

Underviser i_ kemi, fysik og naturgeografi på Silkeborg Gymnasium

I gang med kemi er en ny grundbog til kemi C, hvor gennemgangen af kerne­stoffet kombineres med perspektiverende problemstillinger. Forlaget selv angiver, at bogen tager udgangspunkt i biologiens verden, og bogen er således oplagt som grundbog i en kemi/biologi-studieretning eller til NF på hf. I gang med kemi er opdelt i seks kapitler, hvor de klassiske emner inden for kernestoffet gennemgås. I hvert af disse kapitler er der forskellige temaer, der kan anvendes enkeltfagligt eller i forbindelse med tværfaglige samarbejder, for eksempel er der flere temaafsnit med et klimamæssigt og bæredygtigt ­fokus, der fagligt læner sig fint op ad de andre naturvidenskabelige fag (og ­ikke kun biologi). Bogen er smukt illustreret med en lang række fotos og fine illustrationer af kemi på både makro- og G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

s_35


s

Fagbog med stort F og episke ambitioner

Fag_ Matematik Titel_ Euklids Elementer – Bog I-IV: Plangeometri Forfattere_ Oversat og introduceret af Claus Glunk, Hanne Eggert, Chr.

s_36

Marinus Taisbak og Chr. Gorm Tortzen Forlag_ Gyldendal Pris_ 499,95 kr., 434 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Peter A. Andersen Underviser i_ matematik på Skive College

Alle, der har haft matematik på gymnasieniveau inde på livet, har nok bemærket den meget stringente og præcise formulering, fagbøgerne bliver skrevet i. Selvom nutidens matematikbøger er mere anvendelsesorienterede, kan man stadig fornemme de præcise formuleringer og det h ­ øje abstraktionsniveau. Hver gang der skal introduceres ny viden, skal det formuleres i definitioner, sætninger og beviser. Men hvorfor er det sådan? Hvor kommer denne tradition fra, at alt ny teori skal bygges op af en række udsagn, der anses for sande i teorien, og hvorfra man kan bevise nye udsagn, der i teorien så er sande? Altså det, man kalder for det aksioma­tiske system. Spørgsmålet kan i kort form besvares med Euklids Elementer, som G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

er en lærebog, der blev til omkring 300 år f.Kr., og som anses for at v ­ ære den mest anvendte lærebog, der nogen­sinde er skrevet. Det er en af de første bøger, der er blevet trykt, og som kun er overgået af Biblen i antal af forskellige udgaver. I mellem 1897 og 1912 over­satte Thyra Eibe, der var cand.scient. i matematik, de 13 bøger, der udgør Euklids Elementer, til dansk. Der skulle gå over 100 år, inden vi i Danmark skulle se endnu en genoversættelse af værket. Et arbejde, jeg synes, at de pågældende er sluppet rigtig godt fra. De 13 bøger, som Euklids Elementer udgør, er et værk, der er lukket om sig selv og derfor svær at knytte en kommentar til. Det starter uden indledning eller forklaringer, men går direkte til ’definitioner’ og derfra videre over i ’postulater’, ’aksiomer’ og ’sætninger’. Abstraktionsniveauet er højt, og selvom der er forklarende tegninger, er det svært at læse, og beviserne giver som ofte først mening, hvis man bevæbner sig med blyant, papir og tid. I denne del af bogen har forfatterne været tro mod det oprindelige værk, og i modsætning til deres forgænger, Thyra Eibe, er deres primære ønske ikke at modernisere Euklids’ værk og derigennem gøre den let læse­lig, men en ambition om at v ­ ære tro mod det oprindelige, at gengive Euklids ord så præcist som muligt. Derimod har Claus Glunk med flere gjort brug af farver i illustrationerne, der er knyttet til de enkelte beviser, og moderne notation, hvilket er en stor hjælp til at få et overblik og lette forståelsen. En hjælp, som Euklid sandsynligvis ville mene var ganske overflødig. Der er to elementer, der gør b ­ ogen rigtig god. For det første den ­lange indledning, hvor læseren bliver sat ind i den tid, værket blev skrevet i, og dermed sætter Euklids værk i perspektiv. Med en gennemgang af blandt andet teorien om Platons hule­billede og brudstykker af en samtale mellem Sokrates og hans elev Glaukon får læseren en god fornemmelse af, hvilket syn man dengang havde på for eksempel mennesker, samfund og visdom. For det andet

bliver læseren opkvalificeret før hver af de seks bøger, da forfatterne har skrevet en introduktion, som fortæller, hvad man specielt skal lægge mærke til her. Vi har med andre ord at gøre med en bog, hvor matematikken er sat ind i en kontekst, der giver læseren et fint indblik i, at matematik er en udvikling, der har rødder i den anvendelsesorienterede verden, men også er rundet af både filosofi og demokrati. Men hvilke læsere henvender bogen sig til? I Gyldendals pressemeddelelse skriver de, at den henvender sig til en bred gruppe læsere: professionelle matematikere for eksempel i gymnasiet og på universiteterne og en stor gruppe af mennesker, der interesserer sig for antik filosofi og mate­matik. Og jeg giver dem ret. Det er helt klart en fagbog med stort F, men også en bog, som har et element af en episk ambition. Men har bogen sin berettigelse i 2021? Hvilke nye tiltag kan denne bog bidrage med, som Thyra Eibe ­ikke kan i dag? Bogen har helt bestemt sin berettigelse og kan anvendes af nutidens matematiklærere i de d ­ anske gymnasier. Hvor vi i dag benytter CAS-­ værktøj i stor stil med en efterfølgende kamp med elever, der har mistet fornemmelsen af, hvad det er, vi laver, og hvorfor, giver denne bog en mulighed for at give undervisere i matematik en påmindelse om, at matematik ikke bare er et hjælpe- og eksamensfag, der skal terpes igennem for at komme op over bestågrænsen. Matematik skal også give eleverne en indsigt i og forståelse for, hvordan ny viden inden for den naturvidenskabelige verden bygges op. •


Nyt job?

Gør en forskel

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_37

TELL ME ABOUT IT NT DE STU KETS TIC OM

FR 0,.4 KR

CRAZY CHRISTMAS GLASSALEN TIVOLI NOV 16TH - JAN 15TH TICKETS: 3315 1001 OR

BILLETLUGEN.DK OR TEATERBILLETTER.DK LONDONTOAST.DK

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


KRONIK

e

Tekst_ Jacob K. Nielsen

Steiner hf:

En rektor gør status s_38

Steiner-skolerne fik i 2016 lov til at etablere gymnasiale overbygninger. Hvordan går det egentlig, og hvad kan skolerne i det hele taget bidrage med i ungdomsuddannelsessystemet? Kronikøren, der er rektor på en af skolerne, giver nogle bud.

D

et er på tide at reflektere over Steiner hf i en sektorrelevant sammenhæng, hvor der må være interesse for forskelle og ligheder mellem den og andre ungdomsuddannelser. Her er mit bud. Jeg har siden 2018 været rektor på Michaelskolen i Herlev, der udbyder Steiner hf. I perioden 2003-17 var jeg stx-ansat i tre år på Aurehøj Gymnasium og 11 år på Ørestad Gymnasium. Steiner hf blev etableret med gymnasieloven i 2016, der gav fem danske Rudolf Steiner-skoler lov til at etablere privatgymnasiale overbygninger. Deres 11.-12. klasser blev dermed til 1.-2. hf. Skolerne er små (et-to spor) og ligger i Gentofte, Herlev, Kvistgård, Odense og Aarhus. Ordningen er funderet i paragraf 68 i gymnasieloven, og den er kommet i stand af mange årsager. Mest substantiel er en DPU-undersøgelse fra 2013, der viste, at afgangselever fra Steiner-skoler er

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

noget bedre end landsgennemsnittet til at gennemføre deres videregående uddannelser. Historien om udviklingen af Steiner hf handler om mange ting, for ­eksempel om digitalisering og akademisering, men også om en diskus­ sion af Steiner-skolernes idégrundlag, som jeg kommer ind på nedenfor.

Det er indtil videre rimeligt at kalde ordningen en succes. Den overordnede ambition med Steiner hf-ordningen er at ­kombinere en akademisk ­ ungdomsuddannelse med Steiner-skolernes ­pædagogiske tradition for at integrere kunst,

O M J A C O B K. N I E L S E N _ __

Rektor på Michaelskolen hf.

__

Cand.mag. i dansk, filosofi og almen semiotik, ph.d. i nordisk sprog og litteratur.


musik og håndværksfag i dannelses­ arbejdet med eleverne. Som supple­ ment til de danske ungdomsuddan­ nelser kvalificerer Steiner hf sig umiddelbart ved sin særligt brede fag­sammensætning.

Ny relation mellem traditioner Groft sagt kan man forstå Steiner-­ skole-traditionen som en pædagogisk metode, der har elevernes selvdan­ nelse som mål, mens dansk skole­ tradition har fagligheden som mål. Steiner-traditionens brede fagsam­ mensætning skal ideelt set give ele­ verne mulighed for at realisere deres personlige, etisk reflekterede frihed, mens den danske skoletradition nok er almendannende, men primært gi­ ver eleverne mulighed for at tilegne sig nogle faglige standarder, de bliver målt i forhold til. Steiner hf udgør en ny ­relation mellem disse skoletraditioner. På den ene side er underviserne på ord­ ningen universitetsuddannede fag­ kan­didater, der er forpligtede af hf-­ læreplaner og fagvidenskabelige standarder – på Steiner hf kan elev­ erne således dumpe, hvilket de ikke kan på en traditionel Steiner-skole. På den anden side er der nogle sær­ træk. Dels de nævnte (fag, pædagogik og dannelsesperspektiv), dels eksa­ mens- og karakterfriheden på Stei­ ner hf. Slutevalueringen af eleverne er in­ tern i form af skriftlige vidnesbyrd, hvor det faglige standpunkt be­skrives summativt, undertiden med ind­ dragelse af iagttagelser om lærings­ processen. Det summative aspekt af vidnesbyrdgenren er skærpet s ­ iden 2018, men evalueringen er stadig skriftlig og differentieret i forhold til de enkelte fags forskellige emner. Derfor må Steiner hf-studenter søge optagelse på videregående uddannel­ ser via kvote 2-systemet.

Fagpakketeknik Ifølge gymnasielovens bemærknin­ ger har skolerne ret til at om­lægge dele af hf-timerne til 10. k ­ lasse, for­ di der skal være skemaplads til hånd­ værks- og kunstfagene. På Michael­ skolen hf omlægger vi knap ni

Groft sagt kan man forstå Steiner-skoletraditionen som en pædagogisk metode, der har elevernes selvdannelse som mål, mens dansk skoletradition har fagligheden som mål. procent af hf-timerne til 10. klasse. Derfor leverer vi ekstraundervisning til de elever, der først kommer ind i 1.hf. Steiner hf-skolerne har forskel­ lige studieretninger, men udby­ der kun ‘den store’ hf-fagpakke, der ­giver elev­erne adgang til at søge lange videre­gående uddannelser tillige med de korte og mellemlange uddannel­ ser, man kan søge via ‘basispakken’. Den store pakke passer til den tradi­ tionelle Steiner-læreplan – med in­ dividuelle årsopgaver, en lang kunst­ rejse og en dramaproduktion i 2.hf – som betyder, at man først afslut­ ter fagene lige inden translokationen. Det fungerer i kalenderen, fordi sko­ lerne ­ikke har eksamensaktiviteter.

Årsopgave Det er et krævende element, at ele­ verne skal gennem den ‘store pakke’ og samtidig præstere Steiner-skoler­ nes årsopgave i løbet af hf-tiden. I Steiner-pædagogikken bliver fagene som sagt forstået som an­ ­ ledninger til, at eleven kan arbej­ de sig frem til ‘sig selv’. I de små grund­skoleklasser holder man igen med teknologianvendelse og kri­ tisk refleksion, men satser mere på

K R O N I K _

at udvikle elevernes indlevelse, fan­ tasi og faglige kompetencer via for­ tællinger, formgivning og samspil. Den kritiske refleksion får stadigt mere plads fra præpuberteten, og i ­afslutningsårene er ambitionen, at eleverne overskrider fagrækken i et selvstændigt, t­ eoretisk og praktisk årsopgavearbejde, som foregår uden for skoletiden. Årsopgaverne er meget forskel­lige (permakulturanlæg, machine lear­ ning, modekollektioner, feministiske seminarer og roman- og kunstprojek­ ter etcetera). De kan være sær­deles imponerende, og de tjener i hvert fald pædagogikkens individuelle frigørel­ sesmål og er ofte professionsafkla­ rende. Eleverne skriver også SSO i hf-regi, men det er en mindre opgave i sammenligning.

Studieforberedelsesperspektiv Relationen mellem pædagogik, fags­ ammensætning og koblingen mellem akademiske, tekniske og kunstneri­ ske kompetencer betyder, at S ­ teiner s_39 hf tilbyder et supplement til ung­ domsuddannelserne i Danmark. ­Også i kraft af karakter- og eksamens­ friheden. Der er også tale om et k ­ valificeret supplement. Bredden i Steiner hf-­ studenternes fagkompetencer bety­ der, at de kan indgå mange steder i studie- og samfundslivet, og den høje selvstændighedsgrad i deres opgave­ løsning betyder, at de fungerer godt, jævnfør DPU-undersøgelsen. Eleverne er også a ­rbejdsvante. Trækker man den føromtalte 10. klasse-merit på knap ni procent fra, betyder den store hf-pakke og de øv­ rige fag på Michaelskolen hf, at ele­ verne har godt 2.300-2.400 under­ visningstimer i løbet af de to hf-år. Hertil kommer årsopgaven. Alligevel har skolerne ­begrænset frafald. Da de er så små, er der tæt mo­ nitorering af de enkelte elever, og det betyder indtil videre, at frafaldet på Michaelskolen hf er pænt under 10 procent. Også selvom hf-ordningen dels omfatter 10-11 procent af elev­ gruppen, der modtager SPS, dels om­ fatter unge fra relativt mange famili­ er, der i socioøkonomisk forstand f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


s_40

Ledelsesansvaret er ikke længere kollektivt, men vi opretholder en form, hvor alle har høringsret i forhold til beslutninger. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


K R O N I K _

er mindre ressourcestærke end gennemsnittet fra de omkringliggende skoler. På den baggrund er det indtil videre rimeligt at kalde ordningen en succes.

Flere problemer Når det er sagt, er der også nogle problemer. For det første er jeg urolig over Steiner hf-afdelingernes ringe størrelse. De er dimensioneret i forhold til de små – indbyrdes forskellige – friskoler, de udspringer af, så de er m ­ eget følsomme over for elevantallet. De ­intime miljøer har også deres styrker, men hvis en årgang på en et­sporet skole bliver mindre end 20 elever, står hele afdelingens liv på spil. Det sker en dag. For det andet er jeg ked af, at eleverne ikke kan søge videre på kvote 1. Eleverne på Michaelskolen hf havde sagtens klaret en hf-eksamen, men eksamensperioden ville forkorte tiden til uddannelsens faglige bredde, og det ville også være et problem. For det tredje har jeg i løbet af min rektortid på Steiner hf erfaret, at jeg bevæger mig omkring med et legitimitetsproblem, der skyldes, at Rudolf Steiner står for et forfatterskab, der er langt mere esoterisk end praktisk-pædagogisk. Derfor aktualiserer historien om alverdens Steiner-­ skoler til tider et paradoks mellem mystikfascineret, ukritisk følger­ kultur og pædagogikkens faktiske dannelsesmål om personlig frihed.

mikro­ s tyring kan det godt ­ være meningsgivende at opretholde et indre liv, der omfatter meditation ­ over filosofi­ h istoriens åndsbegreber og kunsthistoriens versioneringer af åndeligt liv – inklusive Joseph Beuys’ sociale shamanisme! Alligevel må man nære reservationer i forhold til Steiners ‘åndsvidenskab’, fordi han sammenblander kunstnerisk og viden­skabelig metode og siger for meget om sin ‘forskning i den åndelige verden’. Meget kan ikke afvises i absolut forstand: Vi kan for eksempel ­ikke modbevise reinkarnation, og derfor kan man sige, at reinkarnation er mulig. Meget er jo muligt. Det gør det ikke til videnskab. Og selvom det er irrelevant at underkaste sine livsanskuelser evidenskrav, falsifikationstest og metodisk verifikation – prøv med ”alle er født frie og lige” eller ”lykken er et ægte, kommunistisk samfund” – så skal man ikke glemme sin sunde skepsis i forhold til dem eller uddrage pædagogiske konsekvenser af esoteriske udsagn.

Man skal ikke glemme sin sunde skepsis eller at uddrage pædagogiske konsekvenser af esoteriske udsagn.

Forholdet til Steiner Men mystik og følgerkultur kan ikke have autoritetsstatus på danske Steiner hf-skoler. Rudolf Steiner var et talentfuldt menneske. Han var en original arkitekt og formgiver, og han har fremsat diskutable, men kompetent argumenterende teorier om samfundsindretning, pædagogik og erkendelse. Han er også en af den moderne økologis grundlæggere – uden ham ingen biodynamisk vin. Han nåede meget, og han har haft et gevaldigt indre liv. I nutidens erfaringsfelt ­ mellem klimatrusler, moralsk lemfæl­ d ige rigmandsintere s s er o g ­ d igital

Arven efter Steiner stikker i for mange retninger, og ingen kan følge dem alle. Steiner hf viderefører en pædagogisk dannelsesidé, der nødvendigvis bekræfter videnskabsfagenes aktuelle teorigrundlag og gymnasieskolens formålsparagraf.

Kognitive muligheder Pædagogikken skal fungere i hverdagen, også når et flertal af brugerne (forældre, elever, undervisere) ikke deler alle Steiners anskuelser. I hans perspektiv skal forbindelsen mellem intellektuelle, kunstneriske og

praktiske fag stimulere menneskets iboende tanke-, følelses- og viljesliv og dermed dets ånd, sjæl og krop. Hypotesen om, at mennesker har sjæl og ånd, har indlysende etiske og pædagogiske kvaliteter, men Steiner-pædagogikken fungerer også i et perspektiv, der reducerer mennesket til et kognitivt netværk af nerveforbindelser. Kognitionsforskningen giver mange eksempler på gode læringseffekter på tværs af intellektuelle, æstetiske og praktiske discipliner. Sammensætningen er simpelthen en god idé, der stimulerer individets sammenhængskraft og ­giver elever mange muligheder. Udviklingen af Steiner hf har indtil nu fokuseret på at indløse alle lovkrav og gymnasiale kompetencekrav. I næste omgang må det også handle om at kvalificere kunst- og håndværksarbejdet yderligere.

Ledelsesperspektiv På Michaelskolen hf foregår udviklingen i et ledelsesrum, som er særegent, fordi vi – med reference til Steiner-skolernes organisatoriske idé – opretholder en form, hvor alle har høringsret i forhold til langt de fleste beslutninger. Ledelsesansvaret på skolen er ­ikke længere kollektivt, men det har ­været væsentligt for alle at opret­ holde en kultur med stort medejerskab og ansvar i personalegruppen. Det er ikke alle Steiner hf-skoler, der har opretholdt høringsretten, men den kan ellers være mere intellektuelt stimulerende end noget, jeg har oplevet i traditionelle gymnasie­ hierarkier. Ikke mindst når det handler om at indkredse en selvkritisk, institu­ tionel identitet og om konkretise­ ringen af dannelsesidealets person­lige frihedsværdi i relation til tvær­fag­lige kompetencer. I det små bidrager Steiner hf til ungdomsuddannelserne i Danmark i kraft af sin tværfaglige sammensæ­ tning, uddannelsesstatistik, ­s ociale løfteevne, selvstændiggørelse af elev­erne, og (nogle steder) sin institutionelle diskussionskultur. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

s_41


GL MENER

s_42

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

Kære ledere, kære minister

De senere år er gymnasielærerne blevet mere og mere pressede. Det ved jeg godt ikke kommer som en overraskelse for jer. I ved, at l­ ærerne dag efter dag knokler for at gøre det så godt som overhovedet muligt for eleverne på trods af reformer, ned­ skæringer og nedlukninger. Mange af jer er også gode til at aner­kende det. Tak for det. Men jeg kontakter jer nu for at fortælle jer, at sliddet på lærerne aktuelt er rigtig slemt, og at det ikke lettes med anerkendel­ se alene. Jeg har de seneste uger fået usædvanlig mange og tydelige indi­ kationer fra lærere, som siger, at nu går det ikke længere, fordi både de og eleverne er ekstraordinært pressede. Vi ser alle frem til at lægge coro­ naen bag os, men desværre oplever lærerne mange eftervirkninger af nedlukningerne og i det hele ­taget efter halvandet år, som ikke har ­været normalt. Det har både for jer, eleverne og lærerne været en van­ skelig tid, og faktisk er risikoen jo, at det slet ikke er slut endnu. Derfor er min opfordring til jer, at I drøfter og går i dialog med lærerne om, hvordan man får løftet foden fra speederen og skabt et arbejdsliv i bedre balan­ ce. Et signal på nuværende tidspunkt om en sådan vilje, efterfulgt af hur­ tige tiltag, vil gøre en stor forskel. Øges antallet af langtidssyge­ meldinger på grund af stress, er det langt dyrere på skolens b ­ undlinje, end det er at forebygge, for slet ­ikke at ­tale om omkostningen for de ­lærere, som må bukke under for presset. For eleverne er det også en belastning, hvis deres faste lærere er sygemeldt. Selvom man på skolen

gør alt for, at det skal gå mindst mu­ ligt ud over eleverne, er der risiko for et kvalitetsfald, når det ikke er den lærer, der kender klassen, der møder eleverne mandag morgen. Lad os samlet tage ansvar for sektoren og for lærerne, så det ikke ­bliver op til endnu flere lærere selv at prøve at gøre det ved at gå på del­ tid. Deltidstallene i sektoren – og de­ res årsag – er jo i forvejen stærkt alarme­ r ende. En økonomisk ind­ sprøjtning på finansloven for 2022 vil lande på et tørt sted. Den står ab­ solut øverst på vores ønskeseddel. Men den kan ikke stå alene, og der er ­behov for akut handling, også set i lyset af at eleverne nu er overgået fra grundforløbet til studieretnings­ klasserne. Det er nødvendigt på den enkelte skole at drøfte, om der er ak­ tiviteter, der kan lægges i mølpo­ sen. Om der er noget, der kan gøres anderledes. Ledere, jeg opfordrer til, at I tager dette op med tillidsrepræ­ sentanten, arbejdsmiljørepræsen­ tanten og i samarbejdsudvalget. Fra GL centralt deltager vi også gerne. Det vil være galimatias ikke at tage lærernes signaler alvorligt.


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

l

ARBEJDSMILJØ

Lister og tidsestimater som redskab Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og synes, det er svært at nå alle de opga­ ver, der knytter sig til mit hverv som arbejdsmiljørepræsentant, ved siden af det øvrige arbejde. Er der egentlig nogen regler om, hvor mange timer man skal have årligt til opgaven?

h

UNDERVISNING

Udlevering af notater Jeg var censor i sidste eksamenspe­ riode, og jeg er blevet bedt om at ud­ levere mine notater fra eksamen, fordi en eksaminand har anmodet om akt­ indsigt i forbindelse med en klagesag. Har jeg misforstået noget, eller er no­ taterne ikke kun til personlig brug?

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

​ itte D Rask & Morten Bayer

Ditte Rask, konsulent i GL, svarer

Når du er valgt til arbejdsmiljørepræ­ sentant (AMR), skal du have tid til at varetage de opgaver, der er forbundet med funktionen, du skal have tid til at kunne være tilgængelig for kolleger­ ne, og du skal have tid til at erhverve dig relevant viden om området. Det er ikke angivet i reglerne, præcis hvor meget tid man skal have (ud over til uddannelse), hvilket kan gøre sam­ talen om tid til opgaven lidt svær. De regler, der regulerer området, kan findes i Arbejdstilsynets Bekendt­ gørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Når du skal have snakken med din leder om tid til AMR-opgaven, vil jeg foreslå, at du inden snakken prø­ ver at lave en liste og et tidsestimat over de opgaver, du ved ligger fast i AMR-funktionen. Samtidig kan det

t

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Det er korrekt, at censor og eksami­ nator ifølge eksamensbekendtgørel­ sen ”skal gøre notater om præstati­ onen og karakterfastsættelsen til personlig brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag”, og at notaterne skal opbevares i et år. Undervisningsministeriet har dog for nylig meddelt, at ordlyden i be­ kendtgørelsen ikke udelukker do­ kumenter med notater taget under eksaminationen fra aktindsigt. Mi­ nisteriet forventer, at en kommende

være godt at lave en liste over sidste års eksempler på ad hoc-opgaver. Derudover er det en god idé, at du og din TR taler sammen om, hvordan jeres rollefordeling er, og om der er opgaver, hvor I overlapper hinanden. Den førnævnte bekendtgørelse rum­ mer en udførlig liste over arbejds­ miljøorganisationens strategiske, overordnede opgaver samt de opera­ tionelle, daglige opgaver. Denne liste er god at tage afsæt i, når du define­ rer de opgaver, der ligger i din funkti­ on som AMR. Der skal hvert år i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse læg­ ges en kompetenceplan for dig som AMR, hvor I får aftalt, hvordan de halvanden dag til årlig efteruddan­ nelse, som du som AMR har ret til, bedst anvendes i forhold til at hånd­ tere de aktuelle arbejdsmiljømæssige udfordringer på arbejdspladsen.

regelændring vil præcisere dette. Det betyder med andre ord, at du skal udlevere notaterne, og at både eksa­ minator og censor bør tage notater under eksaminationen med en be­ vidsthed om, at eksaminanden i løbet af en eventuel klagesag kan forlange at blive gjort bekendt med sagens do­ kumenter – herunder bedømmernes notater.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

s_43


GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som halveller heldagskursus.

33UDBYDER GL-E

s_44

Meningsfuld sprogundervisning med CEFR – skolebaseret

33TID OG STED

Kurset kan afholdes på egen skole eller i le:v:els lokaler i København.

33UDBYDER

Studieskolen le:v:el

Tegning som redskab i undervisning – onlinekursus

33TID OG STED

Kurset afholdes virtuelt den 21. januar 2022.

33UDBYDER

GL-E og Ingrid Lill

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Bæredygtighed og verdensmål i undervisning og vejledning – skolebaseret

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Bæredygtige uddannelser’ og ‘verdensmål i undervisningen’ er blevet nye mantraer i uddannelsesfeltet, men hvad betyder bæredygtighed egentlig i en uddannelsessammenhæng? På kurset får du indsigt i bære­dygtighed og verdensmål i pædagogisk sammenhæng, og du får inspiration til at arbejde med verdensmål i dine fag eller i studie­vejledningen. På kurset ser vi nærmere på, hvordan vi kan arbejde både indholdsmæssigt og rammesættende med bæredygtighed i gymnasieuddannelserne. Vi undersøger også bæredygtighed som begreb og som global etik og drøfter

mulige undervisningsoutput af dette. Kurset veksler mellem underviser­ oplæg, inspirationsøvelser og drøftelser. Kurset kan holdes som halv- eller heldagskursus, og arbejdsformen tilpasses dertil. Hvis tiden tillader det, afsluttes kurset med deltagertid til at skitsere et undervisningsforløb eller vejledningstiltag, der understøtter arbejdet med bæredygtighed og verdensmål som rammesætning og etik. Kursets underviser er cand.mag. i æstetik og kultur Miriam Dimsits, der beskæftiger sig med bæredygtighed og social retfærdighed i uddannelse og vejledning.

På kurset arbejder I med at få en bedre forståelse af Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog ­(CEFR) og lærer, hvordan I kan anvende referencerammen til på en meningsfuld måde at måle elevers progression. På kurset får I konkrete værktøjer, der kan bruges i praksis som en integreret del af fremmedsprogsundervisningen. Fokus er på, hvordan man som sproglærer kan arbejde med CEFR på en relevant og

sjov måde. Derfor indeholder kurset også konkrete øvelser til sjovere og mere motiverende undervisning, og du lærer at arbejde med referencerammens forskellige sprogfærdigheder (læse, lytte, skrive, tale og samtale). Øvelserne tilpasses jeres behov, så de kan anvendes direkte i egen undervisning efter kurset. Kontakt Studie­skolen le:v:el på telefon 3318 7939 ­eller mail level@studieskolen. dk for et tilbud.

Sammen med Ingrid Lill, illustrator og diplomuddannet designer i visuel kommunikation, afholder GL-E kursus i tegning som redskab. På kurset vil du lære at bruge tegning til kommunikation og formidling, og vi arbejder særligt med hånd-øje-koordination, tegneteknikker, simple ansigter. I løbet af kurset vil du altså få opbygget et personligt bibliotek af visuelle symboler og genstande. På

kurset lærer du at blive mere sikker i at skitsere på tavlen, formidle visuelt, illustrere hurtigt med få streger og tegne figurer, der kan skabe relation til eleverne. Kurset foregår virtuelt, hvor Ingrid Lill deler sin skærm, så deltagerne kan se, hvad hun tegner. Der gives direkte feedback på tegningerne gennem webcam. Læs mere, og se appetitvækkende videoer om kurset på gl.org/kurserogarrangementer.


Gruppeprocesser, relationsarbejde og konflikthåndtering

33TID OG STED

Kurset afholdes den 20. januar 2022 i Stenstrup på Fyn.

33UDBYDER

Inter-mezzo

Nye fagdidaktiske vinkler

33TID OG STED

Kurset afholdes den 26.-27. januar 2022 i Middelfart.

33UDBYDER

Dansklærerforeningen/G-sektionen for stx og hf

Kurset kvalificerer dig til at facilitere dynamiske processer med klassen og den enkelte elev. Du vil lære metoder, hvor du bruger både kroppen, rummet og bevidstheden til at komme bag symptomerne og ind i kernen af elevens henholdsvis klassens givne problematik og derved skaber forandring. Kurset er praksisorienteret med både oplæg og øvelser, ligesom

underviserne vil tage udgangspunkt i jeres egne erfaringer. Vi arbejder med et systematisk blik på klassen og eleven, og kurset træner derfor systematisk opstilling som metode til at eksternalisere problemer. Denne metode kan bruges i både klasserumsledelse, konflikthåndtering og i samtalen med den enkelte elev.

Nye fagdidaktiske vinkler har ­fokus på at præsentere en vifte af nyere didaktiske og tematiske tilgange til danskundervisningens tre perspektiver. Fagkonsulent i dansk N ­ icolai ­Rekve Eriksen fortæller om nyheder i danskfaget, gymnasielærer Thor Gustafsson holder oplæg om klimalitteratur, og gymnasielærer Louise Debois afholder workshop om undersøgende tilgange til undervisningen i litteratur. Der vil også være workshop om tendenser på det danske podcastmarked ved tidligere radio­vært Dorte Palle. Du kan også høre om nyhedsformidling ved

forfatter og tidligere gymnasie­lærer Henrik Poulsen og om sorglitteratur ved lektor på Aarhus Universitet Henrik Poulsen. Kurset byder også på oplæg om undervisning i den personlige stemme i skriftlig dansk ved Lars S ­ tubbe Arndal, lektor på Københavns Profes­ s ionshøjskole, og ­Anne ­D ehlie Glædes­dahl, cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet. Kurset veksler mellem workshops, viden­deling og teoretiske og praksis­ nære oplæg. Du får også mulighed for at møde to nye danske forfattere og en hel masse kolleger i faget. s_45

Den gode elevsamtale – om trivsel, motivation og læring

33TID OG STED

Kurset afholdes den 3.-4. februar 2022 i Fredericia.

33UDBYDER

Inter-mezzo

Den gode relation er forudsætningen for den gode læring og elevernes trivsel, og efter et skoleår med lockdown er relationsarbejdet vigtigere end nogensinde for at løfte elevernes trivsel og motivation. Her bliver samtaleredskaberne helt centrale, så eleven oplever at få hjælp til selvhjælp. På kurset arbejder vi med at professionalisere samtalen, så den balancerer mellem en støttende og en udfordrende

tilgang. Kurset underbygger dine samtalekompetencer og sætter ord på det, du allerede gør, giver dig redskaber og inspiration til det, du endnu ikke gør, og skaber en træningsbane til at øve samtaleredskaberne, som du kan omsætte direkte i praksis i morgen. Du får mulighed for at skifte fokus fra dig som formidler til dig som facilitator og hjælper.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


NYT FRA

UDVALGENE

GL’s tre rådgivende udvalg under hovedbestyrelsen – overenskomstudvalget (OKU), arbejdspladsudvalget (APU) og uddannelsesudvalget (UDU) – vil på skift berette om deres arbejde. Peter Hall & Mai Møller Nielsen

Inspiration til optag og taxameter nordfra

I s_46

slutningen af august var GL’s uddannelsesudvalg, i daglig tale UDU, på en tredages studietur til Norge. Det var for at søge inspiration i det norske ungdomsuddannelsessystem – og hvem ved: måske også inspirere? – og udbygge samarbejdet mellem os og den norske pendant: Utdanningsforbundet. Vi ankom til Oslo i det smukkeste sensommervejr, hvor lyset spillede i fjorden, og blomsterne stod i fuldt flor. Man kunne hurtigt narres af det smukke sceneri til at tro, at det, vi skulle opleve de kommende dage, var en lang række af efterstræbelsesværdige uddannelsesindsatser, men selvfølgelig er ‘de faktiske forhold i jernindustrien’ langt mere brogede end som så. Allerede under vores møde med Utdanningsforbundet stod det klart, at vores udfordringer og forsøgte løsninger på nogle områder ligner hinanden, og på andre ikke. Mens vi for eksempel i GL for nuværende har omtrent 650 jobsøgende medlemmer og langt flere, hvis man medregner de nyuddannede, der i særlig grad har svært ved at finde jobmæssigt fodfæste, oplever man i Norge rekrutteringsproblemer. Utdanningsforbundet anslog, at det blandt andet kan handle om arbejdsforholdene, og at der er bedre lønninger at hente andre steder i det norske samfund. Faktisk er der sket et fald de seneste år i undervisernes lønniveau sammenlignet med den generelle løn- og prisudvikling.

Alle unge har ret til en ungdomsuddannelse Også i Norge oplever man fokus på den gruppe af unge, som ikke lykkes G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

i uddannelsessystemet. Det var derfor et af vores formål med besøget at finde ud af, om den norske måde at forsøge at imødegå problemet på kunne være efterstræbelsesværdig. I Norge har man forsøgt sig med først og fremmest at sige, at alle unge har ret til en ungdomsuddannelse. Det betyder også, at ingen for eksempel kan sorteres fra på baggrund af karakterniveau. Derudover har man i Norge indført et udvidet meritsystem mellem ungdomsuddannelserne, som betyder, at eleverne kan skifte mellem erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser undervejs, få overført merit og i øvrigt ikke har nogen begrænsning på antal skift. Da der i Danmark fra tid til anden dukker røster op om det ønskværdige med en fælles indgang til alle ungdomsuddannelser, var det særligt interessant for os at høre om erfaringerne herfra. Det norske system – og måske den norske kultur – betyder, at der for nuværende bliver optaget cirka 50 procent på erhvervsskolerne og 50 procent på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Selvom det dog kun er 28 procent i Oslo, der søger en erhvervsuddannelse, må den ligelige fordeling på landsplan af de unge mellem de to veje i ungdomsuddannelsessystemet umiddelbart lyde som inspirerende, sød musik i ørerne på den danske regering, der vedholdende taler folkeskoleelevers valg af erhvervsuddannelse op. Mens vi i Danmark har et graverende frafald på erhvervsskolerne på 56 procent, er det i Norge oppe på alarmerende 64 procent. For dem, som faktisk har lyst til at fortsætte ad erhvervsuddannelsesvejen, er der som i Danmark

udfordringer med et begrænset antal praktikpladser. Derudover beskrev Utdanningsforbundet, hvordan det faglige niveau falder, når eleverne hopper fra den ene uddannelse til den anden, da de jo automatisk er gået glip af det, der er undervist i før skiftet. I øvrigt viser det sig, at de, der skifter, er dem, der har det vanskeligt i uddannelsessystemet generelt og dermed ender med at have en meget høj frafaldsprocent, uanset hvad de skifter fra og til. Det lader derfor ikke til, at den norske model, hvor ungdomsuddannelserne er mere integrerede med hinanden, er løsningen på de udfordringer, vi er fælles om. Selvom de unge i Norge har ret til en ungdomsuddannelse, følger der dog også krav med for ‘oprykning’. For nogle år siden blev det indført, at en underviser ikke skal vurdere elever, der har over 10 procent fravær i faget. Det var og er omstridt, men har medført lavere fravær og højere karakterer.

Fokus på dybdelæring En anden årsag til, at studieturen gik til Norge, var, at man for nylig indførte en læreplansreform med fokus på dybdelæring. Dybdelæring … Har man ikke hørt det før? Den umiddelbare fornemmelse var måske nok, at der kunne være tale om gammel vin på nye sække. Vi begav os til Hartvig Nissens Skole for at tale med to lektorer, der har udviklet en lærebog om dybdelæring med titlen: Dypt og grunnleggende norskfaglig: Dybdelæring i teori og praksis. Ærlig talt var vi også lidt optagede af, at det er på Hartvig Nissens Skole,


at Skam er optaget. Det var nu lidt begrænset med glamouren; dels var skolen midlertidigt genhuset på grund af ombygning, dels kom vi ikke i kontakt med eleverne, da Norge på tidspunktet var ganske udfordret på smittespredning. Vi blev dog opmuntrede, da vi fandt ud af, at dybdelæring i norsk fortolkning måske ikke er så tosset endda. Man har fokus på dybdelæring frem for overfladelæring, hvilket betyder, at der er blevet luget ud i de mange læreplansmål. Dybdelæring betyder ydermere, at man skal kunne omsætte sin teoretiske læring til praksis (anvendelsesorientering), og at man skal arbejde tværfagligt med emnerne folkesundhed, medborgerskab og bæredygtig udvikling. Det mest interessante for os var måske nok den tillid og frihed, der tilsyneladende er grundlaget for reformen. De lærere, vi mødte på Harvig Nissens Skole, var derfor også ret begejstrede for ændringerne og beskrev en hverdag med færre læringsmål og mere frihed til den enkelte lærer. Tværfagligheden kunne også tilpasses den praktiske virkelighed, sådan at der i højere grad var tale om parallelle forløb omkring det pågældende emne. Den mere omstændelige samkøring og koordinering a la det hedengangne AT i Danmark var noget, lærerne selv kunne vælge, hvis det gav mening, og der var overskud til det.

Karaktersegregering i Oslo Seniorforsker Berit Lødding, Norsk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning (NIFU), havde vi også et møde med, hvor hun på baggrund af forskning i betydningen af forskellige optagesystemer og elevsegregering kunne berette om Oslos karakterbaserede optagesystem. Systemet har umiddelbart den store fordel, at det kan siges at basere sig på elevernes indsats og resultater, det er nemt at forstå, kan synes retfærdigt og som et udtryk for meritokrati. Dog viser undersøgelserne ikke overraskende, at det er unge fra privilegerede hjem, der primært får høje karakterer, og dermed også dem, der vælger først. Der er ligeledes en skævdeling i forhold til køn og etnicitet. Piger og etnisk norske unge klarer sig bedst. Det karakterbaserede optagesystem betyder derfor, at der i Oslo er en klar opdeling i ungdomsuddannelser.

Både i forhold til etnicitet og i lige så høj grad i forhold til privilegier. I Norge har man et karaktersystem, der går fra 1 til 6, og på det mest prestigefulde gymnasium er der eksempelvis adgangsbegrænsning på 5,8 i karaktergennemsnit. Det betyder naturligvis ligeledes, at undervisernes arbejdsvilkår er ganske forskellige fra den ene skole til den anden, og at nogle følgelig har et ganske hårdt arbejdsliv. Den forskergruppe, Lødding er en del af, bliver derfor indimellem kontaktet af undervisere på de udfordrede uddannelsesinstitutioner med henblik på sparring, hjælp og at skabe opmærksomhed omkring problematikken. Umiddelbart kunne man følgelig forestille sig, at det er en problematik, som påkalder sig stor politisk bevågenhed, men Lødding beskriver et miljø, hvor man hurtigt anklages for at stigmatisere, hvis man taler om udfordringerne med elevsegregeringen. Hun blev derfor meget overrasket og også ganske imponeret, da hun hørte om den nye danske elevfordelingsaftale, der blev præsenteret få dage før vores møde med hende. Lødding er i tvivl om, hvorvidt debatten kan opstå ved Arbeiderpartiets magtovertagelse, da de har varslet et opgør med new public management i den offentlige sektor, hvilket måske kan bane vejen for også et livtag med det konkurrenceprægede optag på særligt ungdomsuddannelserne i de store byer.

Taxameter Pernille Rosenkrantz-Theil har ytret åbenhed over for at se på det danske taxametersystem, så da vi fik mulighed for at mødes med divisionsdirektør i Oslo kommune Trond Lien, var vi naturligvis meget interesserede i at høre, hvilke erfaringer man her har gjort sig med taxametersystemet. Han forklarede, at man fra 2019 i Oslo har finansieret ungdomsuddannelserne 60 procent via klassetaxameter og 40 procent via elevtaxameter, hvilket har holdt hånden under skoler med elevflugt, og det har samtidig resulteret i mindre konkurrence mellem skolerne. Derudover foregår dimensioneringen af de enkelte skoler på kommunalt politisk niveau, og samtidig er Oslo kommune forpligtet til at omplacere arbejdskraften i henhold hertil, så lærerne ikke først skal ud at stå i arbejdsløshedskøen. Hvis

skoler – hvis bygninger altid er statsejede – i en periode har problemer med elevoptaget, er det accepteret at køre med underskud, og man kan blive tildelt ekstra midler. Generelt oplever Trond Lien, at der er tradition for, at undervisere og rektorer bestemmer cirka det samme i forhold til det daglige virke på skolen, hvor man med udgangspunkt i gensidig respekt taler sig frem til forståelse og beslutninger. •

Uddannelsesudvalget Uddannelsesudvalget er et rådgivende hovedbestyrelsesudvalg bestående af medlemmer fra hovedbestyrelsen suppleret med repræsentanter fra skoleformer, der ikke er repræsenteret via hovedbestyrelsesmedlemmerne. PETER HALL Formand for udvalget Hovedbestyrelsen MAI MØLLER NIELSEN Hovedbestyrelsen MIKAEL BUSCH Hovedbestyrelsen HELENE CAPRANI Hovedbestyrelsen MARTIN REIB LAMBERTH Htx STINNE WOLFF VUC RUNE HESTBECH Hhx

Uddannelseschef Gitte ­Grønnemose Butler og international sekretær Anders Pors fra GL’s sekretariat stod for planlægningen og afhold­ elsen af studieturen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

s_47


MINDEORD Nanna Lund

d 1976 2021

s_48

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

Nanna Lund blev bisat en regntung og mørk sensommerdag, som under­ stregede den sorg og det tab, vi a ­ lle følte. I september 2020 fik hun en kræftdiagnose og tog sygeorlov. Det viste sig, at det var alvorligt, og hun valgte at få en afskedsreception i ­juni. Det blev en varm og smuk af­ skedsreception, hvor latteren runge­ de, tårerne trillede, og hun blev klap­ pet ud, da hun gik. Uddannet på RUC med fagene engelsk og historie kom Nanna til VUC Roskilde i 2007. I sin tale til sin ­afskedsreception sagde hun så fint, at hun ved mødet med VUC havde ople­ vet den ene ud af to gange, hvor hun var blevet forelsket ved første blik. Det var gensidigt. Historiegruppen var en lille, sammentømret kvinde­ domineret faggruppe. Nanna passe­ de fint ind i gruppen, men vi opdage­ de hurtigt, at hun var så meget mere: knivskarp intelligens, humor, pæda­ gogisk nytænkning, kreativitet, kon­ sekvens, klarhed og stringens, fagligt velfunderet, super reflekteret, idérig og entusiastisk, rummelig, fordoms­ fri og omsorgsfuld – en god kollega og en dygtig lærer. Også i engelskgruppen landede hun solidt med en bred faglig viden og forståelse for de mange forskel­ lige dele af engelskfaget. Hun havde uanede mængder af idéer, og hendes krav blev altid serveret med empati

e

og omsorg for kursisterne, ligesom hun havde et godt øje for, hvornår ­kolleger havde brug for lidt ekstra op­ mærksomhed og omsorg i det dag­lige arbejde. Hun fik hurtigt ansvar: blev it-­ koordinator og leder af e-learning­ afdelingen, og i 2015 blev hun ud­ dannelsesleder for hf2-afdelingen. Hendes kontor havde altid åben dør. Som leder var hun en konkret, præcis og ærlig sparringspartner, og da hun ikke længere underviste, men var blevet en del af ledergruppen, vidste vi, at når hun havde et punkt på dags­ ordenen, havde hun fundet på noget skørt og sjovt. På hjemmefronten blev pladsen i lejligheden med de fire børn efter­ hånden lidt trang, men med et ny­ bygget kolonihavehus skabte famili­ en sig et sommerfristed. Kolonihaven blev også Nannas fristed i hendes sygdom. Hun anlagde nye bede, og vi er mange, der fik stiklinger af hende også i denne hendes sidste sommer. Vi vil passe på blomsterne og min­ derne og sender varme tanker til Jens og børnene. På vegne af kollegerne på VUC Roskilde Lis Eilertzen, Lisbeth Pedersen og Lotte Toft


Nyt undervisningsmateriale til biologi, samfundsfag og andre gymnasiefag

Biodiversitetskrisen – og dens sammenhæng med klimakrisen

s_49

I tre undervisningshæfter med tilhørende videoer og lærervejledning præsenteres eleverne for seneste nyt vedrørende biodiversitetskrisens årsager, omfang og løsninger. Foruden lærestoffet indgår opgaver og øvelser til at understøtte den faglige forståelse og til belysning og diskussion af elevernes egne og de samfundsmæssige handlemuligheder. Materialet bygger bl.a. på de nyeste resultater fra FNs tværfaglige forskerpanel

om biodiversitet: ”The Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services” (IPBES), og er produceret af det danske IPBES-kontor, som er etableret af fem danske universiteter og Miljøministeriet. Udarbejdelsen af materialet er sket på en bevilling af Aage V. Jensen Naturfond. Materialet vil være gratis tilgængeligt fra starten af 2022, hvor det vil kunne downloades fra det danske IPBES-kontors hjemmeside: www.ipbes.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


Skræddersyede studieture til Tyskland med tog, bus eller fly Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 58 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Rejseforslag: Studieture Tyskland

Berlin | Bus Berlin | Tog Berlin | Fly

| 3 dg/2 nt. 695 | 4 dg/3 nt. 1.125 | 4 dg/3 nt. 1.040

Hamborg | Bus Hamborg | Bus Hamborg | Tog

| 4 dg/3 nt. 1.155 825 | 3 dg/2 nt. 935 | 4 dg/3 nt.

München | Bus | 6 dg/3 nt. 1.663 München | Tog | 5 dg/4 nt. 1.948 München | Fly | 5 dg/4 nt. 2.545

Aktive Studieture

Island* | Fly

| 5 dg/4 nt.

2.798

Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt.

1.640

Cesky Raj | Fly | 5 dg/4 nt.

2.319

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til Padborg. For mere info. om priser se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk. Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Ring på 7872 2110 group@benns.dk benns.dk

Dit personlige rejsebureau


Få hurtigt svar på jeres næste studierejse Uanset om I rejser i efteråret 2021 eller i 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe! Vi svarer indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!

Studietur Athen

Studietur Rjukan

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.648

Fra kr.

1.998

Vores team er (næsten) intakt og vi er klar! Vi har heldigvis fastholdt de fleste af vores rejserådgivere.

Studietur Edinburgh

Studietur Amsterdam

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder de allerfleste af vores erfarne rejserådgivere med mange års arfaring på bagen.

Fra kr.

1.998

Heine, Sanne, Louise, Christian Ring til os direkte: heine@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 22 +45 96 10 81 31 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

1.348



Studierejser med indhold ! Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA. Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder. I skal blot være min. 10 rejsende. Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m. Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomhedsbesøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands. Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.


Rejs trygt på studietur Berlin m/bus Barcelona m/fly Dublin m/fly Paris m/bus Lissabon m/fly

kr. 960,fra kr. 1.610,fra kr. 1.855,fra kr. 1.885,fra kr. 2.285,-

38 års erfaring

fra

Skræddersyede rejser

Fast kontaktperson

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_54

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 7

·

2 0 2 1


Hver gang jeg skal af sted med en klasse, er det altid GRUPPEREJSEBUREAUET, jeg kontakter først, da jeg altid har fået konkurrencedygtige priser og en super god behandling af forespørgslen. De er altid meget fleksible med hensyn til specielle ønsker til rejsemål, indhold og andet. Ib Bojer Rasmussen, HX Vordingborg

EUROPA KALDER – SKAL I MED? GRUPPEREJSEBUREAUET er eksperter i at arrangere mindeværdige studieture til alle dele af Europa. Vi sørger for ALT det praktiske og er klar med hjælpen 24/7, hvis du får brug for det. UDVALGTE REJSEMÅL BERLIN

fra

BRUXELLES

fra 1.440 kr.

BARCELONA

fra 2.685 kr.

ATHEN

fra 2.450 kr.

KRAKOW

fra 1.540 kr.

LISSABON

fra 2.585 kr.

HAMBORG

fra

ROM

fra 2.565 kr.

955 kr.

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

995 kr.

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk


Fagpakker fra Praxis Praxis’ fagpakker er en ny måde at arbejde med undervisningsmaterialer på.

En fagpakke indeholder: • Grundbøger og temabøger, der lægger op til faglig fordybelse og er ryggraden i din undervisning

Fysik C

Biologi C

+6

Naturvidenskabeligt grun...

+1

+2

• Et træningsmiljø, som bygger på det adaptive læringsværktøj boost® • Digitale iPraxisforløb som du selv kan justere og videreudvikle efter behov

Kemi C

Du sammensætter selv indholdet på praxisOnline.dk.

Mange flere fagpakker er på vej! Praxis.dk/fagpakker

Informatik C

+8

Naturgeografi C

+10

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

+1