Gymnasieskolen #2 2025

Vi har brug for din mailadresse, så vi kan give dig vigtig information og rådgivning om din pension.

Vi anbefaler, at du logger på din personlige side og tjekker dine kontaktoplysninger. akademikerpension.dk/ min-pension

INDHOLD

NYHED

S. 4 Leder

Relationsarbejdet er også vigtigt i skolen

S. 6 Nyhed

Mange lærere er i tvivl: Hvad sker der med mit job?

S. 9 + 24 + 26 + 34 + 43 Gymnasieskolen.dk

Uddrag af de seneste nyheder samt debat- og blogindlæg

S. 10 Tema

Gymnasielærer i en ny tid

S. 25 Lærerliv

“Det var nervepirrende at tage herop”

S. 28 Udfordret

I Frederikssund er klimakrisen rykket ind i flere fag

S. 36 Udsyn

“Vi står på kanten til nedbrud eller nybrud i arbejdslivet”

S. 44 Anmeldelser

S. 46 Kronik

S. 50 Mindeord

S. 52 GL’s sider

KRONIK

“Jeg hader bare gruppearbejde”

Mange lærere er i tvivl: Hvad sker der med mit job? 46

UDFORDRET

I Frederikssund er klimakrisen rykket ind i flere fag

LÆRERLIV

TEMA

Lærere arbejder allerede med fremtidens udfordringer

UDSYN

“Vi står på kanten til nedbrud eller nybrud i arbejdslivet”

S. 4

Forside: Rie

Neuchs |

Tryk: Aller

Tryk | Oplag: 14.500 |

Tilmeldt Fagpressens

Medie

Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 21. maj 2025.

Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk

|

• Johan Rasmussen, johan@gl.org

• Ida Abildtrup, iab@gl.org

|

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk

|

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening |

Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

• Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

Relationsarbejdet er også vigtigt i skolen

I denne udgave af Gymnasieskolen kan du læse et tema om det relationsarbejde, der fylder stadig mere af en gymnasielærers hverdag.

På den ene side er der den helt håndgribelige udfordring, at elevgruppen er blevet mere forskelligartet igennem de seneste årtier – og med den netop indgåede politiske aftale om epx må der forventes at blive endnu større diversitet på i hvert fald nogle af de gymnasiale områder.

Som nogle af kilderne i artiklerne fortæller, handler det ikke kun om, at eleverne har forskellige forudsætninger, eller at lærer-elev-ratioen har ændret sig til det dårligere, og hver enkelt lærer dermed har flere elever at forholde sig til.

Det handler også om, at vi sådan set – både som forældre og undervisningssystem og samfund – har opdraget de unge til at stille spørgsmål, ikke at stille sig tilfreds med hvad som helst og vænnet dem til, at det er en helt grundlæggende rettighed at blive hørt og have indflydelse. Selvom der også er en accept af, at læreren er den faglige autoritet, der har det sidste ord.

Ser vi endnu bredere på det, er der i øjeblikket adskillige eksempler i den store verden på, at netop relationsarbejdets sociale og demokratiske kurs er særdeles vigtig – jeg kunne jo eksempelvis nævne USA og den ny- eller gentiltrådte præsident Donald Trump, der skalter og valter med demokratiforståelsen og stort set gør, hvad der passer ham. Og tiljubles af sine tilhængere uanset.

Blandt andet har han planer om at nedlægge det føderale undervisningsministerium. Kunne man forestille sig Mette Frederiksen bede minister Tesfaye om at gøre sig selv overflødig og nedlægge ministeriet? Trods alt ikke, vel?

Jeg kunne også nævne Ruslands angreb på Ukraine – i skrivende stund nu på fjerde år – som i vores europæiske demokratiske og humanistiske tradition hverken giver mening eller er legitim.

Jeg kunne også nævne kunstig intelligens som en udfordring. Der er således masser af grunde til, hvorfor relationsarbejdet både nu og i fremtiden spiller en særdeles vigtig rolle i den danske gymnasieskole. Hvordan den så end kommer til at se ud fra 2030 og frem.

God læsning!

Morten Jest Chefredaktør

Adgang til mere end 800 iBøger

iBibliotek

iBøger fra alle forlag samlet ét sted

Mange lærere er i tvivl:

Hvad sker der med mit job?

Lærere oplever jobusikkerhed på grund af reformen, som blandt andet nedlægger hf og hæver karakterkravet til gymnasiet. Uvished og bekymringer om jobmæssige forandringer kan være usundt, siger forsker.

Får vores skole epx? Skal vi fusionere? Mister vi elever? Er der brug for mit fag i fremtiden?

Den største reform af gymnasieområdet i mange år er vedtaget, og nu er brikkerne til fremtidens uddannelsespuslespil frit svævende i luften. Hf, eux og 10. klasse bliver nedlagt, en ekspertgruppe skal komme med bud på fremtiden for htx, og adgangskravet til gymnasiet hæves.

Mange lærere stiller nu spørgsmål til deres fremtidige jobmuligheder. Det mærker man i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

"Vi oplever en stigende efterspørgsel på kompetenceudvikling, karriererådgivning og kurser i at skrive ansøgninger. Lærerne vil gerne være på forkant og sikre sig, at de har de nødvendige kvalifikationer til at skifte spor, hvis det bliver nødvendigt," siger konsulent i GL Sine Rønberg, som blandt andet arbejder med karriererådgivning.

TEKST Johan Rasmussen

Der er tre tendenser i lærernes bekymringer, fortæller hun. Først og fremmest er der en jobusikkerhed, og hvad det indebærer af tanker om økonomi, tryghed og fremtidig karriere. Andre bekymrer sig også om den uddannelse, de arbejder på og har brugt mange kræfter på, som for eksempel hf på VUC og htx.

”Og så er der også en bekymring for ens skoles fremtid. Man har lagt blod, sved og tårer i at lave et stærkt uddannelsestilbud til eleverne, og nu spørger man sig selv, om det bare ryger ud med badevandet,” siger Sine Rønberg.

Stress og hjerte-kar-sygdomme

Bekymring om ens job og forandringer i arbejdslivet kan være belastende for den enkelte. Det forklarer Johan Simonsen Abildgaard, som er lektor i arbejds­ og organisationspsykolog på CBS og ekspert i forandringer på arbejdspladser.

"Når medarbejdere i lang tid ikke ved, om de har et job om få år, eller hvordan deres arbejdsforhold ændrer sig, kan det føre til øget stress, mistrivsel og i sidste ende sygefravær," siger Johan Simonsen Abildgaard og henviser til flere forskningsresultater – blandt andet et finsk studie, som har påvist en øget forekomst af dødsfald på grund af hjerte­kar­sygdomme hos medarbejdere udsat for store forandringer på deres arbejdsplads.

Han peger på, at med de store strukturelle forandringer, som den aktuelle reform medfører, hvor både uddannelser nedlægges, og adgangskravene til gymnasiet ændres, bliver arbejdssituationen pludselig langt mere uforudsigelig.

"Jobusikkerhed kan have alvorlige konsekvenser, hvis den ikke håndteres proaktivt. Hvis vi ønsker en stabil lærergruppe, er det afgørende at anerkende usikkerheden hos medarbejderne og handle på den i tide. Usikkerhed kan også skabe en negativ spiral, hvor medarbejdere, der føler sig truet, søger væk, og arbejdsbyrden dermed vokser for dem, der bliver tilbage."

Kommunikation er afgørende

Johan Simonsen Abildgaard peger på, at kommunikation på den enkelte skole er meget afgørende for at håndtere usikkerheden blandt lærerne.

”Lærerne kan have mange forestillinger om fusioner, virksomhedsoverdragelser og fremtiden for deres job. Det er vigtigt, at ledelsen siger så meget som muligt. Hvis de ikke ved noget, skal de sige det og så nævne, at de siger noget, så snart de ved noget mere. Hvis ledelsen ikke håndterer en forandringsproces ordentligt, kan situationen løbe løbsk med rygtedannelser og endnu mere usikkerhed,” siger han.

Sine Rønberg er enig.

"Det er afgørende, at skolerne kommunikerer åbent og løbende om, hvad der kommer til at ske. Vi ser allerede nu, at nogle skoler tager deres

Jobusikkerhed kan have alvorlige konsekvenser, hvis den ikke håndteres proaktivt.

Johan Simonsen Abildgaard, lektor i arbejds- og organisationspsykologi, CBS

REFORMEN KORT FORTALT

Epx, der er en erhvervs­ og professionsrettet gymnasial uddannelse på to eller tre år, oprettes.

• 10. klasse, hf og eux nedlægges.

• Karakterkravet til stx, hhx og htx hæves fra 5 til 6.

• Ekspertgrupper skal komme med forslag til indholdet i epx og de treårige gymnasiale uddannelser – herunder fremtiden for htx.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

” Nogle er bekymrede for, om der bliver brug for deres konkrete fag i den nye uddannelse.

Zita Bilgrav Jakobsen, tillidsrepræsentant, Randers HF & VUC

ansvar over for lærerne på sig. Både med åben og tydelig kommunikation om reformen og ved at have en dialog med lærerne om deres muligheder, kompetenceudvikling og så videre," siger Sine Rønberg.

Risiko for at miste lærere Hun understreger dog også, at det er vigtigt, at skolerne, sektoren og politikerne giver lærerne mulighed for at forberede sig til de forandringer, som kommer.

"Der bør være en forpligtelse fra både skolernes og politikernes side til at sikre, at lærerne får mulighed for at udvikle deres kompetencer, så de kan bevæge sig over i nye undervisningsområder eller funktioner,” siger Sine Rønberg og fortsætter:

"Hvis der ikke er klare strategier for, hvordan overgangen håndteres, risikerer vi at miste en stor del af de erfarne lærere, hvilket vil få langsigtede konsekvenser for kvaliteten i undervisningen og for epx’ mulighed for at blive en succes."

Prøver at finde ro Zita Bilgrav Jakobsen er tillidsrepræsentant på Randers HF & VUC. Her har reformen skabt en uvis fremtid for institutionen, men den generelle stemning er mere præget af håb end håbløshed, fortæller hun.

”Vi finder en ro i, at vi har mange kompetencer, og at vi har en bred målgruppe af unge og voksne og eksempelvis sårbare elever, som også skal have uddannelse i fremtiden.

Vores ledelse har også fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling, så vi kan spille os selv endnu bedre,” siger Zita Bilgrav Jakobsen.

Lige nu er det usikkert, hvad den politiske aftale om den nye epx vil betyde for institutionen.

”Vi venter på, at indholdet i den nye uddannelse bliver udfoldet, og at vores rammer bliver mere konkrete. Indtil da er det svært at gøre så meget,” siger Zita Bilgrav Jakobsen.

Selvom der er optimisme på skolen, er der også flere lærere, som er bekymrede over udviklingen, fortæller Zita Bilgrav Jakobsen.

”Nogle er bekymrede for, om der bliver brug for deres konkrete fag i den nye uddannelse. Andre er bekymrede over, at de har en alder, hvor de måske har svært ved at finde et nyt job, hvis det bliver nødvendigt,” siger hun. 1

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Karakterfrihed og begyndelsen på enden for grundforløbet – reformen ændrer gymnasiet

Med indførelsen af den nye uddannelse, epx, bliver uddannelseslandskabet for alvor ændret. Det treårige gymnasium kan også komme til at se meget anderledes ud. Studieretningsgymnasiet kan være slut. Og en ekspertgruppe skal blandt andet arbejde på en ny struktur for gymnasiet uden grundforløb.

En af de forandringer, som regeringen, SF og DF har aftalt, er muligheden for at undlade at give standpunktskarakterer i 1.g i ikke­afsluttende fag.

”Karakterfrihed i 1.g trækker i den anden retning, når nu regeringen hårdnakket holdt fast i at hæve karakterkravet til gymnasiet,” siger gymnasieordfører for SF Sofie Lippert.

Skolerne skal i stedet for ”sætte ind med systematisk feedback”, som der står i aftaleteksten.

”Jeg mener, at der bliver frigivet nogle ressourcer, når lærerne ikke skal bruge tid på at tænke over at give den rette standpunktskarakter. Samtidig vil det give eleverne rum til at fokusere på feedback frem for et tal,” siger Sofie Lippert.

Politikerne bag forliget er også blevet enige om, at skoler fremover må lade eleverne tilkendegive et ønske om studieretning, inden de begynder i gymnasiet. Skolerne må derefter gerne bruge elevernes ønske om en studieretning til at danne klasser. 1

Ledelsesekspert efterlyser selvransagelse i Marselisborg Gymnasiums bestyrelse

Bestyrelsen har et stort ansvar for, hvordan tingene udviklede sig på Marselisborg Gymnasium. Det siger ledelsesforsker Helle Hein. Hun opfordrer bestyrelsen til at overveje, om der skal nye kræfter til.

“Jeg kunne godt forestille mig, at mange af de ansatte ikke har tillid til bestyrelsen. Og sådan en mistillid vil være forstyrrende i forhold til at skabe

et godt arbejdsmiljø på skolen igen,” siger Helle Hein. Hendes udmelding kommer, efter at bestyrelsesformand Erik Østergaard Jensen og daværende rektor Kirsten Skov informerede om, at rektor og vicerektor stopper på Marselisborg Gymnasium. Bestyrelsesformanden, der hele tiden har udtrykt tillid til rektor, bliver dog på posten.

Siden 2017 har der været et dårligt arbejdsmiljø på skolen, primært på grund af rektor og vicerektors ledelsesstil med skideballer, mobning og et stort arbejdspres. Arbejdstilsynet gav skolen påbud om at forbedre arbejdsmiljøet, efter at et tilsyn havde afsløret, at i hvert fald 13 medarbejdere havde oplevet krænkende handlinger fra især rektor og vicerektor. 1

GYMNASIEREFORM:

Elever må vente på studieretningsklasser og karakterfrihed

Lærere og ledere på landets gymnasier glæder sig over, at den nye aftale om gymnasier giver mulighed for at lave klasser efter elevernes ønske om studieretning. Den nye mulighed for forhåndstilkendegivelser om studieretning vil nemlig betyde, at de fleste elever ikke behøver at skulle begynde i to nye klasser inden for de første tre måneder af gymnasiet.

Eleverne, som skal begynde efter sommerferien, får dog ikke glæde af den nye regel. Det bliver tidligst i skoleåret 2026/27, oplyser Børne­ og Undervisningsministeriet. Forhåndstilkendegivelser forudsætter en lovændring, skriver ministeriet.

Og den falder ikke på plads inden sommerferien.

Formand for Danske Gymnasier Maja BødtcherHansen bekræfter, at gymnasierne ikke kommer til at fordele elever efter ønske om studieretning til næste skoleår.

”I årevis har vi set, at grundforløbet går ud over både trivsel og læring, så jo før vi kan komme af med det, jo bedre. Men vi skal overholde loven.”

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler ærgrer sig over, at skolerne ikke kan fordele eleverne efter ønske om studieretning allerede efter sommerferien. 1

LÆRERE ARBEJDER ALLEREDE MED FREMTIDENS UDFORDRINGER

I dag arbejder landets gymnasielærere mere med differentiering, elevinddragelse og relationsarbejde end tidligere – og med epx vil behovet vokse yderligere. Sådan lyder det fra fagfolk, der har stor erfaring med gymnasiet.

TEKST IDA ABILDTRUP

ILLUSTRATION MARIE BOYE THOMSEN

Gymnasiet er hele tiden under forandring. En ny generation af elever kræver større opmærksomhed fra lærerne. Samtidig bryder politikerne store dele af det nuværende uddannelsessystem ned og skaber den nye gymnasieuddannelse, epx.

Lærerne vil blive yderligere udfordret i de kommende år, men i store træk forholder de sig allerede til fremtidens problemstillinger. Det mener tre fagfolk, som kender gymnasiet indgående.

En gymnasielærer arbejder i dag mere med relationsarbejde end tidligere. Det fortæller Birgitte Vedersø, som har mere end 20 års erfaring som gymnasierektor og i dag arbejder som uddannelsesrådgiver og konsulent.

”Nogle lærere gør det helt af sig selv, de kan slet ikke lade være med at arbejde på den måde,” siger hun.

Andre lærere har sværere ved det, men kan godt lære det. Det kræver dog tid, fortæller den tidligere rektor.

Behovet for tætte lærer-elevrelationer bliver ikke mindre i fremtiden, tværtimod, mener Birgitte Vedersø. Hun er sikker på, at gymnasielærerne også kommer til at arbejde endnu mere med kunstig intelligens, elevinddragelse og praksisfaglighed i de kommende år.

Det kan blive en udfordring, men områderne indeholder også et stort potentiale. Og bliver der sat ressourcer af, så skolerne kan arbejde med tematikkerne, mener hun, at der er stor grund til optimisme, når man ser på fremtiden for gymnasiet.

Det er ikke kun den nye reformaftale, der kaster gymnasiet og dets lærere ud i forandringer.

Ifølge Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), arbejder landets gymnasielærere i dag meget anderledes end for blot to årtier siden.

Han fremhæver, at lærerne i dag bruger meget tid på at håndtere flere relationer, da nedskæringer

Gymnasielærer

S. 11

har rykket på lærer-elev-ratioen.

De skal samtidig håndtere en mere forskelligartet elevgruppe. Det lægger et yderligere pres på lærerne.

”Der kommer flere gymnasieelever i dag med udfordringer i bagagen, nogle gange helt konkret i form af diverse diagnoser, som stiller krav til lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer,” siger Tomas Kepler.

Det betyder, at lærerne skal bruge flere kræfter på undervisningsdifferentiering, påpeger han. Desuden skal lærerne kæmpe mere om elevernes opmærksomhed på grund af skærmene i klasselokalet, og så fremhæver han også, at unge i dag stiller flere spørgsmål til deres skoledag.

Det er ikke nødvendigvis negativt, men kan blive ressourcekrævende for den enkelte lærer, understreger Tomas Kepler.

Elever vil høres

Elever anno 2025 vil høres og inddrages i undervisningen, siger Birgitte Vedersø. Ifølge hende er det ikke overraskende, for det er sådan, en hel generation af unge er blevet opdraget.

At inddrage eleverne er en måde at skabe en god relation til dem på, mener Birgitte Vedersø. Men som lærer får man brug for en god oversættelsesevne, når man lytter til sine elever, påpeger hun.

Undervisningen

kan også blive for hyperindividualiseret.

Tomas Kepler, formand, GL

”Man skal lytte til de behov, som ligger bag elevernes anbefalinger, og ikke nødvendigvis deres anbefaling én til én, for eleverne har ikke et tilstrækkeligt overblik til at vide, hvad der er godt. Det er læreren, der er det faglige fyrtårn, som har det faglige overblik og ansvaret for det relationelle i klasserummet,” siger Birgitte Vedersø.

Det er vigtigt, understreger hun, at det ikke er eleverne, der bestemmer, hvordan undervisningen skal forløbe, men deres perspektiv kan forbedre undervisningen.

”Læreren påtager sig en autoritet qua sin faglighed, erfaring og alder og har det sidste ord i klasserummet. Jeg har endnu til gode at møde gymnasieelever, som ikke synes, at det er fair nok, når de inden er blevet hørt,” siger Birgitte Vedersø.

Det relationelle fylder også meget på pædagogikumuddannelsen. Det fortæller uddannelseschef Anne Vibeke Vennerstrøm, som står i spidsen for teoretisk pædagogikum på Syddansk Universitet.

”Vi ved, at klasseledelse, relationsarbejde og arbejdet med faglig trivsel er helt centralt, når man skal undervise de unge mennesker,” siger hun og understreger, at det er det faglige, der skal være i fokus i relationsarbejdet.

Stor

spændvidde

Anne Vibeke Vennerstrøm er enig i, at elevgruppen er blevet så bred, at arbejdet med differentiering ikke er

Hvad skal fremtidens gymnasielærer især forholde sig til?

ANNE VIBEKE VENNERSTRØM:

• Differentiering

• Samarbejde

• Relationsarbejde

BIRGITTE VEDERSØ:

• Kunstig intelligens

• Elevinddragelse

• Praksisfaglighed

TOMAS KEPLER:

• Høj faglighed og almendannelse

• Relationsarbejde

• Samarbejde om undervisningen

til at komme uden om, når man underviser i gymnasiet.

Det kalder på et stort overblik. Lærerne skal ikke kun være i stand til at lave en faglig vurdering, men også en social vurdering af hver enkelt elev for at være sikre på, at de kan indgå i undervisningen på en hensigtsmæssig måde.

På den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, vil behovet for differentiering vokse yderligere.

”Epx skal jo både kunne rumme den fagligt dygtigste elev og de elever, som kommer med lave karakterer fra grundskolen. Så der bliver jo et kæmpe spænd, og derfor bliver differentiering helt centralt,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

Spændvidden på epx bliver måske endda så stor, at filmen kan risikere at knække, vurderer Tomas Kepler. Endnu flere faglige niveauer end i dag kan blive en for stor udfordring for lærerne.

”Undervisningen kan også blive for hyper-individualiseret, og så forsvinder det kollektive rum, som kendetegner gymnasiet,” siger Tomas Kepler.

De mange niveauer kan simpelthen komme til at stå i vejen for, at eleverne kan indgå i faglige diskussioner med hinanden, frygter han.

”Vi kan komme til at undergrave hele formålet med gymnasiet, hvor eleven jo dannes i dialog med andre elever.”

Nyt fælles sprog

Når gymnasielærere i 2030 begynder at undervise på epx, kan de se frem til at skulle samarbejde med lærere fra andre faggrupper. Det vil ifølge Tomas Kepler også blive en stor omstilling.

”Det vil kræve rigtig meget tid at lære, hvordan man skal undervise på epx,” siger GL’s formand.

Men eftersom hf og eux skal integreres i epx, så starter man trods alt ikke helt på bar bund, tilføjer han.

Tomas Kepler fremhæver, at gymnasielærere generelt har gode samarbejdsevner, selvom han dog vurderer, at et samarbejde med andre faggrupper vil kræve tid at få op at køre.

Læreren er det faglige fyrtårn, som har det faglige

overblik og ansvaret for

det rela­

tionelle i klasserummet.

Samme holdning har Anne Vibeke Vennerstrøm, som mener, at pædagogikumuddannelsen er en vigtig grundsten for lærerne.

”Jeg mener, at det faktisk har en betydning, at gymnasielærere har den samme pædagogikumuddannelse. For det betyder, at lærerne får det samme sprog,” forklarer hun.

Hun understreger, at fællessproget også hjælpes på vej af, at gymnasielærerne i dag har en akademisk uddannelse tilfælles. Det fælles grundlag kan mangle på epx, hvor der i rammeaftalen til reformen lægges op til, at andre fagligheder skal undervise på epx.

Derfor argumenterer Anne Vibeke Vennerstrøm for, at alle, der skal undervise på epx, bør gennemføre pædagogikum.

Hun ser en fremtid, hvor lærerne skal arbejde mere sammen med andre faggrupper, og hvor de skal inddrage en større praksisfaglighed i deres undervisning. Det kræver samarbejde og et nyt sprog.

Birgitte Vedersø er enig i, at der bliver brug for øget samarbejde, når mere praksisfaglighed bliver en

realitet. Hun fremhæver htx-lærere som nogle, der allerede arbejder i den retning.

”Gymnasielærerne skal jo ikke være tømrere eller pludselig kunne nogle helt andre ting, men de skal kunne forstå, at læreprocesser kan være koblet op til noget konkret, hvor man bruger sine hænder, bygger noget eller tænker i virkelighedsnære problemstillinger,” siger Birgitte Vedersø.

Spørger man gymnasielærernes formand, så arbejder gymnasielærere allerede i høj grad med virkelighedsnære problemstillinger, men der er ingen tvivl om, at gymnasieskolen kommer til at ændre sig. Han lægger heller ikke skjul på, at epx fylder meget lige nu og rejser en masse spørgsmål – og også kommer til at gøre det i de kommende år.

Men det er vigtigt at have fokus på andre problematikker end den nye gymnasiale uddannelse, understreger han.

”Fremtiden er trods alt også andet end epx,” siger Tomas Kepler. 1

Birgitte Vedersø, uddannelsesrådgiver og konsulent

Dorthe Kvetny Koefoeds undervisning er rammesat, så alle elever i klassen bliver en del af et fagligt fællesskab.

S.

VI SKAL GIVE ELEVERNE ET TRYGT LÆRINGSRUM

Relationsarbejde er afgørende for god undervisning. Lærere på

Midtsjællands Gymnasium fortæller, hvorfor nutidens elever kræver ekstra opmærksomhed.

TEKST IDA ABILDTRUP

FOTO JACOB NIELSEN

Energien er til at mærke, når Dorthe Kvetny Koefoed underviser. Der bliver både givet highfives og fist bumps til eleverne i 1.c, når de deltager i engelskundervisningen. Anerkendelsen kommer også verbalt, nogle elever får et ”good job”, når de byder ind. Forståelsen for hver elev og gruppedynamikkerne i klassen er noget, der allerede er taget højde for, inden eleverne i 1.c på Midtsjællands Gymnasium i Haslev er trådt ind ad døren til klasselokalet. Alle skolens 1.g-klasser har fra første dag faste pladser.

Dorthe Kvetny Koefoed fortæller, at hun har en 3.g-klasse, hvor eleverne selv har bedt om at få faste pladser. De siger, at hvis de selv skal vælge, vil der opstå splid og fnidder i klassen.

”Det er et led til at få dem ind i fagligheden. I dag snakker vi om Shakespeare, så skal eleverne ikke sidde og tænke over, om der er nogen, der bliver sure, fordi de ikke sætter sig ved siden af dem,” siger Dorthe Kvetny Koefoed.

Det handler også om, at alle skal være en del af fællesskabet i undervisningen. Og ingen skal være efterladt alene, fortæller hun.

Lærere og ledelse på Midtsjællands Gymnasium har længe haft fokus på relationsarbejdet. Og det er bestemt ikke blevet mindre væsentligt.

Klasselærer-funktion er vigtig

På Midtsjællands Gymnasium handler det relationelle arbejde om at skabe et trygt klasserum, hvor eleverne trives indbyrdes og har et godt og tillidsfuldt forhold til lærerne.

En afgørende faktor er ifølge Dorthe Kvetny Kofoed, at man på skolen har valgt at have klasselærere. Det betyder, at alle lærere ikke skal være tovholder på alting. Hun er selv klasselærer og fungerer derudover som koordinator for alle klasselærerne på skolen. Klasselæreren har som udgangspunkt eleverne i alle tre år og har ekstra timer med klassen.

”En klasselærer er en voksen, som følger eleven hele vejen igennem gymnasiet. En klasselærer er

16

limen mellem tværfaglige projekter og store skriftlige opgaver,” siger Dorthe Kvetny Koefoed.

Hun mener, at klasselærerne på skolen skaber et rum, som ikke er et præstationsrum, men et træningsrum. Læreren er nemlig med til at samle op på de erfaringer, eleverne gør sig gennem gymnasietiden.

Med klasselæreren som guide evaluerer eleven på en opgave som eksempelvis DHO. Og når det så bliver tid til at skrive SRP, kigger eleven sammen med læreren tilbage på disse erfaringer.

Rollen som klasselærer kan være en fordel, når man underviser en klasse. Det fortæller to af Dorthe Kvetny Koefoeds kolleger, som også er klasselærere – Thomas Onjukka Maale og Signe Boe Rasmussen.

”Når man har opbygget en relation til eleverne, kan man få eleverne med til meget. Også selvom de synes, at noget er svært,” fortæller Signe Boe Rasmussen, der underviser i dansk og religion.

Alle tre lærere mener, at relationsarbejdet er grundstenen, som får det faglige til at fungere i en klasse.

”Jeg kommer meget tættere på eleverne, når jeg er deres klasselærer. Det gør det nemmere at se, hvis der er nogle, der eksempelvis ikke trives, og det gør også noget i forhold til at kunne rykke klassen fagligt,” siger Thomas Onjukka Maale.

Undervisningen er ifølge de tre lærere en konstant balancegang. Nogle gange går man som lærer lidt for hurtigt frem, andre gange lidt for langsomt. Jo bedre man kender sine elever, jo lettere er det at sætte de rigtige rammer.

Mere tilbageholdende

Thomas Onjukka Maale har en mere stille tilgang, når han underviser i matematik, end Dorthe Kvetny Koefoed har i 1.c. For relationsarbejdet kan se ud på mange måder, alt efter fag og hvilke lærere der underviser.

I matematiktimen er der plads til en anden slags fordybelse, når eleverne får en opfriskning på læreplanen inden terminsprøven.

Vi kan hjælpe eleverne til at være i et fagligt rum, hvor der er ro, orden og tid til fordybelse.

Signe Boe Rasmussen , lærer, Midtsjællands Gymnasium

De tre lærere mener, at relationsarbejdet med eleverne er et grundvilkår for god undervisning.

På tavlen skriver Thomas Onjukka Maale en ligning, hvor x skal isoleres.

En elev rækker hånden op, hendes kinder bliver røde, imens hun giver det rigtige svar. Da hun har talt færdig, prøver hun at skjule de blussende kinder med hænderne.

”Ja, klasse, super,” siger Thomas Onjukka Maale til eleven i et afmålt stemmeleje.

Eleverne er i de senere år blev mere tilbageholdende i undervisningen, og flere har svært ved at række hånden op. Det fortæller rektor Lene Eilertsen, som også selv underviser. Hun og andre lærere har derfor ændret deres undervisning for at få alle med. Erfaringen på skolen er, at eleverne oftere siger noget i plenum, hvis de først indbyrdes har diskuteret den faglige problemstilling. Når man snakker med sin sidemakker eller i små grupper, er der mindre chance for at udstille sig selv som én, der enten ved alt for meget eller alt for lidt om et emne.

Relationsarbejdet gør det lettere for Thomas Onjukka Maale at få øje på de elever, som ikke trives i en klasse.

Det er jo en fornøjelse at komme ind i en klasse, hvor tingene bare sidder.

ved de, hvad der skal ske,” siger Thomas Onjukka Maale og fortsætter:

”Så har de også en ro i forhold til den læring, der skal ske.”

Thomas Onjukka Maale fortæller, at det er lettere at undervise eleverne, når de ser ham som et helt menneske.

”Så er jeg ikke kun matematiklæreren, der underviser. Så er jeg også fodboldspilleren eller faren,” forklarer han.

De tre lærere holder meget af samspillet med de unge og oplever relationsarbejdet som meget meningsfuldt. Men det kan også være hårdt og krævende. Især de første måneder i en ny klasse.

”De unge bruger mange ressourcer på, hvad andre synes om dem. De tænker meget over, hvordan de passer ind, og hvordan de kan iscenesætte sig selv. Og det kommer også til at fylde i det fysiske fællesskab,” forklarer Lene Eilertsen.

De ved, hvad der skal ske

Utryghed i klassen, hvor elever ikke har lyst til at byde ind i timen, tager tid at ændre på. Det mener de tre lærere, som fortæller, at der bliver en større tryghed i en klasse, når man har en bedre relation til eleverne.

”Man skal have nogle rutiner i en klasse. Eleverne føler sig trygge ved, at når jeg kommer ind i klasserummet, så

”Men det er jo en fornøjelse at komme ind i en klasse, hvor tingene bare sidder,” siger Thomas Onjukka Maale.

Signe Boe Rasmussen indskyder, at det også er de små ting i hverdagen, som betyder noget. Med skolens 60-minutters moduler er det ofte muligt for hende at få talt med alle eleverne i klassen.

”Når eleverne føler sig set og hørt, føler de sig også mere forpligtet til at gøre det, jeg beder dem om at gøre i undervisningen,” siger hun.

Signe Boe Rasmussen fortæller, at relations arbejdet giver hende bedre mulighed for at skabe god faglig undervisning, og hun får elever, som i højere grad trives på skolen.

”Det er hårdt at være teenager, og det er komplekst at gå i gymnasiet. Vi kan ikke tage den der ’weltschmerz’ fra eleverne, men vi kan hjælpe dem til at være i et fagligt rum, hvor der er ro, orden og tid til fordybelse.” 1

Thomas Onjukka Maale, lærer, Midtsjællands Gymnasium

LÆRERE SKAL IKKE ÆNDRE ALT PÅ GRUND AF AI

Alle taler om AI, og mange elever bruger det til at lave opgaver. AI er dog grundlæggende et stort udsving i en konstant digital udvikling, og lærerne må ikke gå i panik, mener forsker.

Kineserne har udviklet billige chatbots, og verdens rigeste mand Elon Musk har lanceret flere AI­modeller, der bygger på kunstig intelligens.

Kunstig intelligens – eller blot AI – har også sendt chokbølger ind i gymnasiet, og mange lærere har oplevet, at deres elever nu laver opgaver med chatbots som deres skrivemakker.

Spørgsmålet er, hvad udviklingen kræver af nutidens og fremtidens lærer.

”Det er vigtigt, at vi klæder os selv på til at undervise elever til en verden, som er gennemdigitaliseret. Men jeg mener, at AI får for meget opmærksomhed for øjeblikket. AI er én ud af mange digitale teknologier, som har holdt deres indtog i klasseværelserne siden 1990’erne,” siger Ulf Dalvad Berthelsen.

Han er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur – Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet og underviser og forsker i integration af digitale teknologier i undervisning på gymnasier og universiteter.

AI må ikke tage al plads

AI skal ikke forbydes i undervisningen, men den skal omvendt heller ikke bruges i alt, hvad lærerne laver, eller ophæves som den vigtigste problematik i gymnasiet i disse år, mener Ulf Dalvad Berthelsen.

”I stedet for at skoler målretter alle digitale indsatser mod AI, er det vigtigere, at lærere har gode generelle digitale kompetencer. Hvis dine grundlæggende digitale kompetencer er gode, så er du også kompetent til at håndtere AI,” siger Ulf Dalvad Berthelsen.

Der ligger også en risiko i, at skoler sætter alle sejl ind på, at eksempelvis ChatGPT integreres i al undervisning, hvorefter der om et eller to år sker endnu et tigerspring i den digitale udvikling, som alle lærere så skal bruge en masse energi på. For år tilbage var der skoler, som indkøbte iPad til alle elever, og de måtte senere erkende, at den gode didaktik ikke nødvendigvis fulgte med indkøbet af devices.

Hvis dine grundlæggende digitale kompetencer er gode, så er du også kompetent til at håndtere AI.

Ulf Dalvad Berthelsen , lektor, Aarhus Universitet

”AI skal håndteres, men det er en større udfordring at klæde alle lærere kompetent på til at indarbejde digitale teknologier i alle fag på en konstruktiv måde,” siger han.

Det er en opgave, som skolen er forpligtet til at sætte rammerne for, men den enkelte lærer er også

TEKST JOHAN RASMUSSEN ILLUSTRATION MARIE BOYE THOMSEN

forpligtet til at holde sig digitalt opdateret, mener Ulf Dalvad Berthelsen.

Han er selv med til at undervise fremtidens dansklærere til gymnasierne, og han siger, at universiteterne har taget opgaven på sig med at skabe digitalt kompetente kandidater.

Forandrer studerendes vaner

Kristine Bundgaard er ph.d. og lektor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet og forsker blandt andet i integration af AI i uddannelse. Hun mener, at lærerne har en opgave i at forstå, hvordan AI forandrer elevernes generelle studiekompetencer og måde at lære på. Hun ved fra de studerende på Aalborg Universitet, at mange bruger AI til at studere på en ny måde.

”De får for eksempel chatbots til at lave resumeer af komplekse tekster, forklare begreber og oversætte

akademisk litteratur til dansk. De får ideer og søger information på en anden måde. De bruger også chatbots, når de skriver tekster. I de her sammenhænge er der både potentialer og faldgruber, som eleverne og vi som undervisere skal være opmærksomme på,” siger Kristine Bundgaard.

Hun peger blandt andet på, at der er en risiko for, at det lærings- og forståelsespotentiale, der er i at skrive, kan gå tabt.

”Det handler om at hjælpe eleverne til at bruge modellerne på en måde, hvor de også fordyber sig i stoffet, så modellerne altså bruges læringsunderstøttende,” siger Kristine Bundgaard.

Selv om nogle elever misbruger ChatGPT til at snyde sig til at lave en hurtig aflevering, er løsningen ikke at udelukke AI fra undervisningen, mener hun.

”Det er selvfølgelig dybt frustrerende og formentlig også omsonst at rette AI-genererede opgaver, men det er ikke et argument for ikke at inddrage AI i dele af undervisningen, for eleverne er allerede i fuld gang med at bruge værktøjerne. Vi er nødt til at finde nye formater for skriftlighed i undervisningen, så vi fastholder det læringspotentiale, der er i at skrive noget selv”, siger Kristine Bundgaard.

Det er ikke den enkelte lærer, der skal gentænke engelsk eller samfundsfag.

Kristine Bundgaard

, ph.d. og lektor, Aalborg Universitet

Brug for kompetenceudvikling

Derudover skal lærerne have rammer for at arbejde med, hvordan teknologien ændrer ved netop de fag, de underviser i, og hvordan AI kan bruges læringsunderstøttende i den faglige kontekst.

Her er det nødvendigt at få en grundlæggende viden om, hvordan de her modeller virker, hvad de kan, og hvad de har af begrænsninger.

Der er brug for kompetenceudvikling, og det er ledelsens ansvar at skabe rammer for, at lærerne kan udvikle deres digitale kompetencer, mener hun.

”Der skal være plads og tid til erfaringsudveksling og læringsfællesskaber i faggrupperne. Det er ikke den enkelte lærer, der skal gentænke engelsk eller samfundsfag i lyset af teknologien,” siger Kristine Bundgaard. 1

FREMTIDENS GYMNASIUM LIGGER I STRUER

Struer Statsgymnasium har alle gymnasiale uddannelser og er byens eneste gymnasium. Regeringen ønsker, at flere byer gør som Struer. Lærerne er glade for en varieret hverdag.

TEKST JOHAN RASMUSSEN FOTO ANDERS TRÆRUP

Jeanette Garde Kongsgaard læser op af novellen

Nådsensbrød af Henrik Pontoppidan for klassen. Hun afbryder sig selv, når et svært ord skal forklares. En elev supplerer ved at nævne, at ”fattiglemmer” også bliver brugt i Emil fra Lønneberg.

Jeanette Garde Kongsgaards 1.hhx-klasse på Struer Statsgymnasium har om det moderne gennembrud i dansk og har netop diskuteret, hvad

Georg Brandes mon ville have sagt til, at karakterkravet for at komme i gymnasiet skal hæves til 6. Det bliver til en snak om samfundsklasser og om, hvem der har mulighed for at få hjælp og støtte hjemmefra til at gå i gymnasiet.

Tidligere på dagen underviste

Jeanette Garde Kongsgaard i tysk på IB og derefter på pre-IB. Og så underviser hun også to htx-klasser.

De fleste lærere på Struer

Statsgymnasium underviser ligesom

Jeanette Garde Kongsgaard på flere forskellige gymnasiale uddannelser.

Buffet af ungdomsuddannelser

Gymnasiet fusionerede med erhvervsskolen i 2008, og i dag kan de unge i Struer vælge en sand buffet af ungdomsuddannelser. Stx, hhx, htx, hf, eux, 10. klasse og IB – og eleverne kan også få fast adresse på skolens kostafdeling.

”Det ville måske være en luksus kun at skulle undervise på én type uddannelse. Men det ville nok også være lidt kedeligt. Jeg synes, det er udfordrende og spændende at skulle forholde sig til flere forskellige læreplaner, uddannelser og typer af elever,” siger Jeanette Garde Kongsgaard, da hendes undervisning med hhx-klassen er slut.

Jeanette Garde Kongsgaard holder meget af at undervise mange forskellige typer elever på alle de gymnasiale uddannelser, som Struer Statsgymnasium udbyder.

S. 21

I hendes 1.hhx-klasse kommer mange elever fra hjem, hvor forældrene ikke har gået i gymnasiet, og hun skal måske læse lidt mere op og forklare de svære tekster for eleverne. På htx er elevtypen ofte en anden, og flere bryder sig ikke om gruppearbejde. Og IB-undervisning er noget helt tredje.

”Og så er der selvfølgelig også stor forskel på de forskellige klasser inden for de samme uddannelser,” siger Jeanette Garde Kongsgaard.

”Ryk

sammen i bussen”

Børne- og undervisningsminister

Mattias Tesfaye (S) og regeringen har flere gange påpeget, at de ønsker, at de mindre byer i Danmark i fremtiden har én institution, som udbyder alle ungdomsuddannelser. På grund af demografien med faldende ungdomsårgange er der brug for at ”rykke sammen i bussen”, som ministeren har gentaget gang på gang, frem mod reformen med den nye epx-uddannelse, der blev vedtaget i februar i år.

Struer Statsgymnasium kan derfor være et billede på flere af fremtidens uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Fælles skolekultur

”Vi er et ungdomsuddannelseshus.

Når man er på skolen, er man i et stærkt skole- og ungemiljø med en fælles kultur, og når man går ind i klassen, er der fokus på uddannelse og skarpe faglige profiler,” siger rektor Mads Brinkmann Pedersen.

Han mener, det er en del af skolens DNA, at man tænker på elevaktiviteter på tværs af uddannelserne, og at lærerne er ansat til at undervise ‘i huset’ og ikke på en bestemt uddannelse.

”Man kan ikke nødvendigvis kopiere vores struktur og konstruktion andre steder i landet, men jeg tror, man kan lære af vores måde at lave kultur på i en hybridskole, som vi er,” siger han.

Han tilføjer, at Struer Statsgymnasiums konstruktion også er skabt ud fra, hvad der har været nødvendigt. Uden en fusion og uden en skole, som tilbyder alle gymnasiale uddannelser plus flere erhvervsuddannelser, var nogle af dem måske lukket. Og

Det er udfordrende og spændende at skulle forholde sig til flere forskellige læreplaner,

uddannelser og typer af elever.

Jeanette Garde Kongsgaard , lærer,

så skulle de unge i stedet tage bussen sydpå til Holstebro for at tage en uddannelse.

”Vi går op i at have en fælles skolekultur med morgensamlinger, volleyturnering, første og sidste skoledag, årsfester og så videre, men det handler også om at kunne opretholde alle uddannelser i en by på Struers størrelse,” siger Mads Brinkmann Pedersen.

På regeringens illustrative Danmarkskort med byer både med epx og stx efter 2030 er der også en prik ud for den vestjyske by med cirka 10.000 borgere. Og uden at tage forskud på glæderne, så ligner Struer Statsgymnasium det oplagte valg for placeringen af epx.

”Vi vil gerne have epx,” siger rektoren, som glæder sig til at se den nye uddannelse folde sig ud.

Struer Statsgymnasium

For en by på Struers størrelse er det fagligt og økonomisk bæredygtigt, at alle gymnasiale uddannelser er samlet ét sted, mener rektor Mads Brinkmann Pedersen og lærer Tinus Hauge Enggrob.

Bro mellem uddannelser

De to store røde murstensbygninger, som udgør Struer Statsgymnasium, er forbundet af en indendørs gangbro i glas. Den forbinder den gamle erhvervsskole med blandt andet hhx og htx i den ene bygning og det almene gymnasium, som ligger i den anden bygning. Fusionen i 2008 var med andre ord geografisk oplagt.

Tinus Hauge Enggrob var ansat på erhvervsskolen dengang, og han mener, at fusionen er gået godt.

”Vi kom med hver vores profil, men nu er vi en fælles kultur. Jeg synes, det er positivt, at vi er samlet i dag. Alternativet havde måske været, at der ikke var en erhvervsskole,” siger Tinus Hauge Enggrob, som også nævner, at lærerne kan mærke, at der bliver færre unge i byen, og at Struer Statsgymnasium ikke har været forskånet for afskedigelsesrunder.

I år lykkedes det for eksempel ikke at oprette en htx-klasse, og de få ansøgere måtte enten vælge en anden gymnasial uddannelse eller tage til Holstebro.

Tinus Hauge Enggrob underviser i engelsk og historie og har i år elever på stx, hhx og pre-IB.

”På erhvervsskolen var vi også vant til flere læreplaner. Det kan da godt være lidt forvirrende, men det gør også, at jobbet stadig føles nyt, og at man ikke kører fast,” siger han.

Vi er et ungdomsuddannelseshus.

Mads Brinkmann Pedersen , rektor, Struer Statsgymnasium

Variationen og forskellene handler dog ikke kun om læreplaner og typer af gymnasiale uddannelser.

”Det kommer også an på dynamikken i den enkelte klasse. Hvis eleverne vil ens fag, er der mere plads til at lege og eksperimentere. På den måde er der ikke forskel på os og andre gymnasier,” siger han. 1

GYMNASIESKOLEN.DK

Han hjælper alvorligt syge gymnasieelever og er ikke imponeret af skolerne

Mange alvorligt og kronisk syge unge får ikke tilbudt lovpligtig sygeundervisning af gymnasierne. Uddannelsesvejleder for unge med kronisk/alvorlig sygdom i Region Hovedstaden Rasmus Forsberg Nielsen savner større fokus på de unges udfordringer.

”Jeg bliver frustreret over, at mange elever ikke tilbydes sygeundervisning. Mange unge ville nok ikke tage imod det, fordi de ikke har tid og kræfter til det på grund af sygdommen. Men de unge skal have tilbuddet. Jeg savner nogle gange, at skolen sender et signal om, at de gerne vil eleven, og at de vil hjælpe alt det, de kan,” siger Rasmus Forsberg Nielsen, der er den eneste uddannelsesvejleder i Danmark med den specifikke opgave at hjælpe og varetage interesserne for unge med kroniske og alvorlige sygdomme.

Han understreger, at mange skoler er gode til at støtte de unge og håndtere deres situation. Og ofte skal der ikke mere end en e-mail eller et telefonopkald fra Rasmus Forsberg Nielsen til, før gymnasiet eller ungdomsuddannelsen står klar med hjælp til eleven.

”Jeg tror, det handler mere om uvidenhed end om ond vilje i mange tilfælde,” siger Rasmus Forsberg Nielsen. 1

HUN ER EKSPERT I

SÆRLIG ARBEJDSMETODE:

“Den kan løse flere af gymnasiets udfordringer”

Når landets gymnasielærere står i klasselokalet og underviser, kan der sagtens sidde et par kolleger i hjørnet og kigge med. Kollegial supervision, hvor lærere skiftes til at overvære hinandens undervisning og bagefter har en dialog om det, der er foregået i klasserummet, foregår efterhånden på en del gymnasier. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolen har gennemført.

I undersøgelsen svarer 53 procent af lærerne, at de er på en skole, hvor lærerne observerer hinandens undervisning. Ud af dem er 83 procent positive eller meget positive over for det.

Lene Tortzen Bager er ph.d., selvstændig konsulent og en af landets førende eksperter i kollegial supervision. Hun har mere

end 20 års erfaring med metoden og har i de seneste 10 år hjulpet mere end 60 gymnasier i gang. Gang på gang har hun set, hvordan arbejdsmetoden kan øge kvaliteten af dialogen om undervisningen og lærernes arbejdsglæde. Den helt store styrke ved kollegial supervision er, at den enkelte lærer får mulighed for at stille skarpt på sin egen undervisning og udvikle den i samarbejde med kolleger.

”Når lærerne reflekterer over det, de gør i praksis, og deler deres pædagogiske og didaktiske overvejelser med kolleger, sker der flere ting. Det er en øjenåbner, i forhold til hvad de egentlig kan, hvilket får mange til at føle en større ro. Samtidig får mange øje på nye muligheder og lyst til at eksperimentere, når de ser kollegernes undervisning. Der opstår et fællesskab, hvor man lærer af hinanden,” siger Lene Tortzen Bager. 1

NYHED

Uddrag af de seneste nyheder S. 24

Det var nervepirrende at tage herop

TEKST Martin Harvøe Kristensen FOTO Privat

Hvad er den bedste beslutning, du har taget som lærer?

”

Det er at tage herop til Grønland. Jeg kom herop i august 2022, og jeg synes virkelig, det er fantastisk at være heroppe. Og hvis jeg en dag skal hjem, så bliver det vemodigt. Eleverne er meget søde, og jeg synes, de er dygtige. Jeg har det rigtig godt heroppe. Men det er også lidt svært at være her, fordi man får nye kolleger hvert år. Til gengæld synes jeg, at vi er gode til at favne hinanden og række hånden ud. Vi har alle sammen det tilfælles, at vi er flyttet 4.000 kilometer væk fra familie og venner. Det var nervepirrende at tage herop, og jeg nåede også at tænke i flyet: ”Hvad er det, jeg laver?” Men det blev heldigvis hurtigt vendt til følelsen af, at jeg skulle have søgt herop noget før.

Hvordan er det at undervise i Grønland, hvor dansk er andetsprog?

” Jeg prøver at tage udgangspunkt i eleverne. Jeg bruger mit beskedne grønlandske, når det giver mening. Relationen har bare rigtig meget at sige heroppe, så det der med at jeg også prøver at

begive mig ud på ukendt grund ved at forsøge at tale grønlandsk til dem, får nogle af deres skjolde til at gå lidt ned. Det viser dem, at jeg faktisk gerne vil prøve at være med på den. Det er jo lidt samme udgangspunkt, vi har, fordi det ikke er alle, der taler lige godt dansk eller engelsk. Så det der med at de skal undervises på et fremmedsprog, er svært for mange.

Hvornår har du været modig som lærer?

”

Det vil jeg sige, at jeg er, når jeg kan give slip på styringen i undervisningen. Især som ny lærer synes jeg, at jeg tænker meget over, at jeg skal kontrollere alt det, der sker, men ofte får jeg de bedste resultater ved at lade eleverne prøve at arbejde selv, i stedet for at det er mig, der skal stå og være tovholder. Det ville jeg ønske, at jeg havde turdet gøre, da jeg selv startede som gymnasielærer. Bare det der med at prøve at give slip.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?

” Det synes jeg egentlig, at jeg gør hver dag. Jeg har i hvert fald den der stolthed, hvor jeg føler, at nu har jeg gjort det, jeg kunne. Og nogle dage spiller det selvfølgelig bedre end andre. Men helt generelt synes jeg,

ALDER 31 år

SKOLE GUX Aasiaat

FAG Engelsk og mediefag

at jeg er glad, når jeg går på arbejde, og jeg er glad, når jeg går hjem. Og så er der også de der Eureka-øjeblikke, når eleverne får en forståelse og siger ”ahaaa”, det elsker jeg. Det er jo sjovt at se dem, når det bare siger klik, og noget falder i hak på den rigtige måde, så de forstår det.

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du i dag skulle begynde som ny gymnasielærer?

” Så ville jeg sige ‘ajunngilaq’. Det betyder: Det går nok. Det er noget af det første, man lærer, når man kommer til Grønland. ‘Ajungilaq’ er gået hen og blevet lidt af et mantra for mig. Ellers ville jeg sige: Bare hæng i.

OM TORBEN BJERG HESSELHOLT

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Htx er ikke en parentes – det er en nødvendighed

S. 26

Den nye reform sender htx’ fremtid i hænderne på en ekspertgruppe. Det er afgørende, at denne gruppe består af folk, der forstår htx’ unikke kvaliteter. Man kan ikke forstå htx, hvis man kun har erfaring fra stx eller hhx – der skal folk med, der kender værdien af praksisnær undervisning og tværfaglige samarbejder. Og skulle der mangle en ekspert i htx’ virkelighed, så stiller jeg mig gerne til rådighed. Med en stor portion erfaring som underviser på htx og et bælte spækket med blandt andet teknisk indsigt, pædagogisk erfaring og en dyb kærlighed til skoleformen stiller jeg mig glædeligt til rådighed. Jeg lover at tage både praksisforståelse, engagement og en skarp debat med – og jeg stiller gerne op til ekspertgruppen, hvis det er det, der skal til for at sikre, at htx ikke bare overlever, men også får lov til trives i sin egen ret.

Så kære reformstormere – jeg er klar. Og jeg tager både kaffe, erfaring og en urokkelig tro på htx’ værdi med mig! 1

ÅBENT

BREV TIL TESFAYE Flyrejser eller fremtid?

Der er 140.000 elever på de gymnasiale uddannelser i Danmark. Bortset fra de gymnasier, som har fravalgt flyrejser, så vil jeg påstå, at alle eleverne flyver hvert år. I hvert fald i gennemsnit. Jeg har selv arbejdet på fire forskellige gymnasier i løbet af de seneste 16 år. Typisk er der en sprogrejse i 2.g og en studietur (ofte en studieretningsrejse) i 3.g. Der rejses sjældent udenlands i 1.g, men til gengæld er der ofte højniveau­ture i 3.g, og dertil kommer så udveksling, talentprojekter og diverse. Jeg efterlyser regler, enten vejledende eller lovgivende, på området. Et stort problem er konkurrenceparametret. Gymnasierne er bange for at miste elever, hvis de beslutter at droppe flyrejser – og med rette, viste en rundspørge blandt eleverne på mit nuværende gymnasium. Derfor er der allerede nu en skævvridning mellem de gymnasieskoler, som tager et ansvar på sig (for klimaet og for elevernes fremtid), og de skoler, som ikke tør gøre det – eller som er ligeglade. 1

AI har dræbt det analytiske essay – og hvad så?

Vi er nødt til at have en alvorlig snak, alle sammen, og med det samme: lærere, elever, faglige foreninger og det politiske niveau. Hvad er det, vi ønsker med skrivning i gymnasiet? Opfatter vi, som Vygotsky, stadig skriftsproget som en vigtig kilde til kognitiv udvikling og øget akademisk abstraktionsevne? Hvis ja, så kommer vi nok til at gentænke måden, vi arbejder med skriftlighed på i skolesystemet. Skal skrivning i virkeligheden primært foregå på skolen, hvor man kan rammesætte skrivedidaktikken, så den fremmer præcis den læring, man ønsker at fremme via de hjælpemidler, læreren beslutter?

Omvendt: Skal vi ikke i langt højere grad åbne op for nye skrivegenrer og former, hvor vi udnytter de mange potentialer og udtryksformer, som AI også rummer – også til eksamen?

Giver det eksempelvis mening, at eksamen i grove træk stadig foregår som de sidste 100 år med fem timer med bagdelen i sædet til skrivning af en længere analytisk tekst? 1

DEBAT DEBAT

Iben Lehmann Rasmussen, lærer og tillidsrepræsentant Hansenberg Tekniske Gymnasium

René Fanø, lærer Kruses Gymnasium

Stefan Flensmark, lærer Køge Gymnasium

SCENEKUNST – HER OG NU

Scenekunst – her og nu er en ny grundbog skabt ud fra en lyst til at vække skaberglæde, styrke forståelse af scenekunst og give eleverne redskaber til at arbejde kreativt med både tekst, krop og stemme.

Bogen er forankret i læreplanen for faget på stx og hf på C-, B- og A-niveau og har fokus på læreplanens tre dimensioner: det teoretiske, det praktiske og det reflekterende.

Alle bogens kapitler indeholder et teoretisk overblik og er udstyret med illustrationer, modeller, skemaer, fotos og faktabokse.

Hvert kapitel indeholder desuden en række øvelser, der giver eleverne mulighed for at afprøve faget ud fra en praktisk og kropsligt orienteret vinkel.

Det digitale undervisningssite SceneKunstNu supplerer grundbogen. Sitet indeholder eksempler på forløb, der benytter bogens teoristof, et væld af øvelser, inspiration til større skriftlige opgaver (SSO, SRO og SRP) og interviews med skuespillere, scenografer og iscenesættere.

Få adgang til bogen her prx.dk/scenekunst-herognu

Kom tæt på nogle af de problemstillinger, skolerne arbejder med.

I Frederikssund er klimakrisen rykket ind i flere fag

På Frederikssund Gymnasium tænker flere lærere nu miljø og klima ind i deres fag. Men det er ikke uden udfordringer. Især ikke når undervisningen helst skal skabe håb og handlelyst.

Hvordan føles bladene, og hvordan dufter græsset? Eleverne i 1.c skal skrive naturdigte, og dansklærer Stine Mikkelmann vil have dem til at bruge deres sanser.

Dansklærer Stine Mikkelmann kigger ud over 1.c. Dagens andet modul er i gang på Frederikssund Gymnasium. I dag skal eleverne skrive et digt om den natur, der er lige uden for skolen.

”Om lidt går vi ud, og så skal I bruge jeres sanser. Tag for eksempel en gren eller et blad – det kan hjælpe jer i jeres beskrivelser,” siger hun.

”I skal tænke over, hvilket natursyn I vælger. Og husk en blyant.”

Stine Mikkelmann trækker tit miljø og bæredygtighed ind i sin undervisning. Hun læser blandt andet klimalitteratur med eleverne og lader dem analysere og sammenligne moderne tekster med lyrik fra romantikken. Så er fokus på romantikkens naturfilosofi og nutidens økokritiske og naturvidenskabelige tilgang til naturen.

”Det mindsker ikke klimaaftrykket, at vi læser og selv skriver digte om naturen og bevæger os ud i den. Men det gør eleverne bevidste om, at de er en del af naturen, og det kan få dem til

at tænke på klimaet – uden at det hele bliver negative tanker og formaninger,” siger Stine Mikkelmann.

Hun underviser også i filosofi, og her trækker hun blandt andet naturen ind, når hendes klasser skal beskæftige sig med etik, og hvad det gode liv er.

Flere af hendes kolleger inddrager også klima og bæredygtighed i deres undervisning. En af dem er psykologiog dansklærer Stine Veng. Lige nu kører hun et klimaforløb i psykologi, hun selv har lavet. Rammen er FN’s verdensmål, og inspirationen har hun fået fra bogen Bæredygtig bevidsthed og klimapsykologi. I næste skoleår skal hendes kolleger afprøve det.

”Vi arbejder blandt andet med, hvilke personer der bliver klimaskeptikere, og hvem der får klimaangst, og vi snakker om, hvordan man kan vende handlingslammelse til handlemod,” fortæller Stine Veng.

Mens det for lærerne i de humanistiske fag er en forholdsvis ny tendens at integrere miljø- og klimaspørgsmålet i undervisningen, er det anderledes i de naturvidenskabelige fag.

f

TEKST Tina Rasmussen

FOTO Jacob Nielsen

De tre lærere kan godt lide at gå i Makerværket, der er skolens værksted med alt fra 3D-printere til kreavæg. Det er oplagt, når eleverne skal arbejde projektorienteret med miljø og klima.

”Vi har arbejdet med det i mange år. Det ligger i fagenes identitet. Men i dag gør jeg meget mere ud af klimavinklen end tidligere,” fortæller Marianne Skagen, der underviser i naturgeografi, geovidenskab og samfundsfag.

Hun tager tit sine geografielever med i skoven og til stranden.

”Skal man beskytte naturen, skal man kende den og holde af den.”

Det skal give mening

Landets gymnasier har i de seneste år for alvor taget den grønne omstilling til sig. Især i forhold til den daglige drift er man nået langt. Ifølge en undersøgelse fra Danske Gymnasier fra sidste år er energisparetiltag, affaldssortering og vegetardage i kantinen blevet hverdag på rigtig mange skoler.

Sådan er det også på Frederikssund Gymnasium. Her har FN’s verdensmål i forhold til bæredygtig udvikling været omdrejningspunktet for alle de grønne tiltag, skolen har iværksat. Det er skolens grønne råd, som består af elever og lærere, der diskuterer, hvilket klimatiltag man ønsker at sætte gang i. Skolen er en del af Grønt flag-ordningen,

som Friluftsrådet står bag, samt Gymnasieskolernes Klimaalliance, som er et netværk bestående af omkring 100 gymnasier, der inspirerer hinanden til et øget fokus på bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

” Vi snakker om, hvordan man kan vende handlingslammelse til handlemod.

Stine Veng, lærer, Frederikssund Gymnasium

Men nu står det nordsjællandske gymnasium – og landets øvrige gymnasier – med en ny udfordring. I august 2023 blev miljø og klima skrevet ind i gymnasiernes formålsparagraf. Det betyder, at det nu bliver set som en væsentlig del af skolernes dannelsesarbejde at gøre eleverne bevidste om klimakrisen, og hvad man kan gøre for at afhjælpe den.

Mange skoler retter derfor blikket mod selve undervisningen og eksperimenterer med, hvordan man

MILJØ OG KLIMA – NU EN DEL AF DANNELSEN

De fire gymnasiale uddannelser har samme formålsparagraf. Miljø og klima blev skrevet ind i 2023. I Gymnasieloven § 1, stk. 3 står der nu:

”Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund, samt til deres udvikling.”

Jeg kan ikke komme uden om katastrofevinklen, når der er voldsomme skovbrande og oversvømmelser i Europa.

Marianne Skagen, lærer, Frederikssund Gymnasium

Når Stine Mikkelmann trækker eleverne ud af klasselokalet og får dem til at lægge mærke til naturen, er det for at minde dem om, at de selv er en del af den.

får miljø og klima integreret i flere af gymnasiets fag.

På Frederikssund Gymnasium er det ikke ambitionen, at miljø og klima skal ind i samtlige fag, siger rektor Agnethe Dybro Pedersen. Emnerne ligger trods alt mere til højrebenet for nogle fag end for andre, som hun formulerer det. Men eleverne skal løbende møde klima­ og miljøspørgsmålet.

”Skolens udviklingsarbejde er forankret i forskellige tværfaglige projekter, og klimavinklen er tænkt ind flere steder,” fortæller Agnethe Dybro Pedersen og fortsætter:

”Og så er det jo noget, man diskuterer i faggrupperne, ligesom man gør med andre aktuelle agendaer. Jeg kommer ikke til at diktere noget. Klima og bæredygtighed skal tænkes ind, hvor lærerne kan se, at det giver mening.”

Et af skolens tværfaglige projekter med en klimavinkel er skovprojektet. For halvandet år siden var eleverne med til at plante en lille skov på skolens areal med fokus på biodiversitet og hjemmehørende arter – og med tilhørende undervisningsforløb.

”Vi vil gerne gøre eleverne klogere på, hvor galt det står til. Men de må ikke blive passive. Vi vil også gerne give dem oplevelsen af, at det nytter at gøre noget,” siger Agnethe Dybro Pedersen.

Føles som et ’add on’

Spørger man de tre lærere, er det fornuftigt, at det ikke kun er de naturvidenskabelige fag, der skal klæde eleverne på i forhold til at forstå og tage et ansvar for klimaforandringerne. Men det er ikke uden udfordringer at tænke miljø og klima ind i flere fag. De strukturelle rammer og mangel på tid udgør de største benspænd.

”Arbejdet med miljø og klima kan godt føles lidt som noget ekstra, vi nu også skal – som et ’add on’ til den eksisterende undervisning,” siger Stine Mikkelmann.

Lærernes tilgang er den samme: De ønsker, at eleverne skal forstå de klimamæssige udfordringer, verden står midt i, men undervisningen skal samtidig give eleverne håb og lysten til at handle.

Skal klima og bæredygtighed for alvor rykke ind i flere fag, skal bekendtgørelser, læreplaner og eksamensformer justeres, mener lærerne Marianne Skagen, Stine Veng og Stine Mikkelmann.

Tænk, hvis handlekraft var en kompetence, man honorerede.

Især det med at udvikle handlekompetence er en udfordring.

”Det rykker virkelig noget, når jeg får aktiveret eleverne, og de for eksempel laver et produkt eller går ud og undersøger noget. Det engagerer dem. Men det er tidskrævende og tager tid fra kernestoffet,” forklarer Stine Mikkelmann.

Som lærer er man ifølge Stine Veng nødt til at træffe nogle valg og være lidt modig.

”Jeg må overbevise mig selv om, at det ikke gør noget, at jeg er kommet lidt hurtigt gennem nogle af kanonforfatterne, fordi jeg har prioriteret nogle andre ting. Min erfaring er, at det går. Men jeg kan godt ryste lidt i bukserne, når jeg skal lave eksamensspørgsmål og ikke kan opgive så mange forløb som den typiske dansklærer,” siger hun.

Tidspres og fyldte læreplaner er barrierer, Marianne Skagen også kender alt til.

”Der er et stort potentiale i samfundsfag i forhold til at arbejde med elevernes handleevne, men jeg skal nå så meget andet og har fokus på, hvad de skal kunne til eksamen, så klimavinklen ryger lidt i baggrunden,” indrømmer hun.

Hun savner, at man i faggruppen arbejder mere systematisk med det og får lavet nogle fælles forløb.

”Det er lidt hårdt at stå alene med som lærer,” siger Marianne Skagen.

Skal klima og bæredygtighed for alvor rykke ind i flere fag, er det nødvendigt at justere bekendtgørelser, læreplaner og eksamensformer, så områderne også skrives ind her, mener de tre lærere.

”I dag kan eleverne ikke gå til eksamen i et klimaspil eller et andet produkt, de har lavet.

Tænk, hvis handlekraft var en kompetence, man honorerede. Det ville være fedt, hvis man i højere grad kunne evaluere eleverne på, om de kan anvende deres viden,” siger Stine Mikkelmann.

Ikke skånes for fakta

En stor undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop vist, at mere end halvdelen af landets gymnasieelever bliver bekymrede, når de arbejder med klimaforandringerne i undervisningen, og hver tredje føler sjældent eller slet ikke, at klimaundervisningen gør dem handlekraftige.

En vis bekymring kommer man ikke uden om, for eleverne skal ikke skånes for virkeligheden, mener Marianne Skagen.

”I geografi kan jeg ikke komme uden om katastrofevinklen, når der er voldsomme skovbrande og oversvømmelser i Europa. Der er nogle fakta, vi er nødt til at forholde os til, og jeg vil have, at eleverne forstår, hvad der er rigtigt og forkert,” siger hun.

“Men jeg leder også efter de positive fortællinger og forsøger at pege på løsninger.”

Stine Veng fortæller, at hun i psykologi flere gange har kørt forløb om nudging, altså hvordan man kan skubbe folk til at træffe fornuftige valg klimamæssigt.

” Skal man beskytte naturen, skal man kende den og holde af den.

Marianne Skagen, lærer, Frederikssund Gymnasium

”Det reflekterer eleverne forhåbentlig over og bliver inspirerede af,” siger hun.

Hvis elevernes bekymring bliver for stor, er risikoen, at den bliver til klimaangst eller resignation. Derfor er en konstruktiv tilgang vigtig, påpeger lærerne.

Undervisningen i miljø og klima er i det hele taget en konstant balancegang, oplever de. En gruppe af elever orker ikke at høre mere om klima og FN’s verdensmål, fordi det har fyldt meget i grundskolen. Men samtidig siger de fleste, at de ikke ved, hvad der er op og ned i forhold til klimaforandringerne.

Lærerne er ikke i tvivl om, at mange af eleverne får deres informationer om klimaforandringerne fra sociale medier, hvor misinformation nemt spredes.

”De ekkokamre, eleverne er en del af, gør, at de kun ser én side af klimakrisen. Alene af den grund har vi som gymnasium et stort ansvar for at undervise i de her ting,” siger Stine Veng. 1

Stine Mikkelmann, lærer, Frederikssund Gymnasium

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

S. 34

Også på Himmelev Gymnasium skaber reformen usikkerhed blandt lærere og ledelse

Som på mange andre skoler i Danmark står lærere og ledelse på Himmelev Gymnasium nu i en usikker periode.

Himmelev Gymnasium har i de senere år fået flere hf-elever, og derfor vækker det bekymring, at den nye gymnasiereform nedlægger hf.

Himmelev Gymnasium har lige nu tre hf-klasser på hver årgang, og da karaktergennemsnittet for at komme ind på stx hæves fra 5 til 6 i 2030, anslår gymnasiets rektor, Julie Rørdam Thom, at skolen vil miste i omegnen af en klasse mere, hvilket også kan få konsekvenser for lærerne på skolen.

”Det fungerer jo sådan, at man har et vist antal lærere til et vist antal elever, fordi vi ikke har penge til mere. Så har man en elevnedgang, betyder det også personaletilpasning. Det kan ikke være anderledes,” siger Julie Rørdam Thom.

Rune Garbers, der er tillidsrepræsentant på Himmelev Gymnasium, kan se flere elementer af usikkerhed,

som den nye omlægning fra hf til epx medfører.

”Ministeren holder fast i, at der bliver brug for flere undervisere, men ikke nødvendigvis med akademisk baggrund. Så det er jo klart, at beskæftigelse er et bekymringsrum,” siger han.

På trods af usikkerheden om, hvad epx vil indebære, og hvilke omlægninger og undervisere det vil kræve, er der også blandt lærerne et klart håb og ønske om at få epx til Himmelev Gymnasium.

”Det kunne være rigtig dejligt, så vi kunne sikre, at vi har mindst det samme elevtal som nu. Vi er med på, at det er en ny type uddannelse, men selvfølgelig ligger der rigtig meget i epx’en, som minder om det, der er i hf’en i dag,” siger Rune Garbers. 1

HISTORISK AFTALE:

“Der er bestemt en risiko for, at det kan gå galt”

”Det er et kæmpe skib, som regeringen og forligspartierne har sat i søen, og det kræver en kæmpemæssig indsats at få det navigeret sikkert i havn. Der er bestemt flere store risici for, at det kan gå galt,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Skibet er lastet med epx og et nyt karakterkrav på 6 for de treårige gymnasiale uddannelser. Og 10. klasse, hf og eux står på kajen og ser skibet lægge fra land.

”Der er selvfølgelig en kæmpe risiko ved at nedlægge et velfungerende hf. Det bliver en meget stor prioritet for os at få integreret hf i den nye gymnasiale uddannelse, epx. Vi vil gøre alt for at kvalificere indholdet i epx, ikke mindst i forhold til at fastholde et gymnasialt niveau,” siger Tomas Kepler.

Aftalen, som er indgået mellem regeringen, SF og DF, ligner i store træk det udspil, som regeringen selv kom med i oktober sidste år.

Også blandt lederne er der både ris og ros til den omfattende reform af ungdomsuddannelserne, der skal træde i kraft i 2030.

Hos Danske Gymnasier hilser formand Maja Bødtcher-Hansen den nye epx-uddannelse velkommen. Men der er en lang række ubesvarede spørgsmål, og svarene bliver afgørende for, om den nye uddannelse bliver en succes eller ej, fastslår hun. Blandt andet er det uvist, hvor epx-uddannelsen kommer til at ligge.

”Vi vil kæmpe for, at de unge, der vælger epx, skal gå i skole sammen med de unge, der vælger stx og hhx. Vi er bekymrede for, om det rent faktisk bliver sådan. Men ministeren har lovet, at de skal gå ind ad den samme dør, så det vil vi holde ham op på,” siger Maja Bødtcher-Hansen. 1

NYHED

NYHED

Bruger du musik i undervisningen?

Nu kan I få en aftale, som giver jeres gymnasium mulighed for at bruge indspillet musik til læring på nye måder.

Få rettighederne på plads med Musikaftalen

Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts. Og når elevernes produktioner efterfølgende bruges i undervisningen eller deles på Lectio eller YouTube.

Med Musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen.

Læs mere om mulighederne med Musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik eller scan QR-koden.

Foto:

Ditte Valente

kunstnere og andre giver nye perspektiver på undervisning, uddannelse og samfund.

”Vi står på kanten til nedbrud eller nybrud i arbejdslivet”

Vi nærmer os et ‘tipping point’ i arbejdslivet, advarer forsker og psykolog

Malene Friis Andersen. Løsningen er mindre målstyring og standardisering og mere indflydelse til gymnasielærerne.

TEKST Malene Romme-Mølby FOTO Rie Neuchs

Indflydelse på arbejdet er en af de mest centrale faktorer i arbejdslivet, der har indflydelse på vores trivsel, produktivitet og sygefravær. Det dokumenterer meget forskning i arbejdsmiljø.

Løfter man blikket fra forskningsresultaterne, så er der noget meget indlysende og logisk ved, at indflydelse har så stor betydning for medarbejdernes trivsel, mener psykolog og ph.d. Malene Friis Andersen.

”Det er jo et grundlæggende psykologisk behov at være selvbestemmende til en vis grad. Det gode er, at det også er sådan, vi løser vores arbejdsopgaver bedst,” siger Malene Friis Andersen, der i mange år har forsket i og arbejdet med arbejdsrelateret stress, mentale helbredsproblemer og sygefravær.

Sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) igangsatte hun i 2017 et femårigt

forskningsprojekt, der dykkede ned i indflydelse på arbejdet. Med afsæt i forskningen og sine mange års praksiserfaring har hun skrevet bogen Det kunne være så godt. På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet. Bogen er kåret som Årets vejviser – for ledere 2024 af det uafhængige ledelseshus Nordisk ledelse.

Malene Friis Andersen har selv undret sig over en tendens med at sætte vandtætte skotter mellem grundlæggende menneskelige behov og arbejdslivet. Det gør sig også i for høj grad gældende i arbejdsmiljøforskningen, mener hun.

”Det er absurd, hvordan der har været en tendens til at tro, at man som en tryllekunstner, der i sit nummer saver en kasse med en person over i flere dele, på samme måde tror, at man kan adskille arbejdslivet og menneskelivet. Men menneskelivet er også

S. 37

”Jeg kan frygte, at al den målstyring resulterer i, at lærere primært fokuserer på, hvad der måles på. Står der for eksempel ikke relationsarbejde i læreplanen, jamen så er det det, de ikke når,” siger Malene Friis Andersen.

arbejdslivet. De to ting kan ikke skilles ad,” pointerer hun.

På trods af at man ved, at indflydelse på arbejdet har en positiv påvirkning på medarbejderes trivsel og kvaliteten af arbejdets udførelse, står indflydelsesbarometret lavt. Det ses blandt andet i en undersøgelse fra Trygfonden, der viser, at knap halvdelen af danske lønmodtagere vurderer deres indflydelse i arbejdslivet som dårlig eller ‘so­so’. Samme undersøgelse viser, at medarbejdernes største frygt er, at vigtige ting bliver besluttet hen over hovedet på dem.

” Vi får elever, der ikke kan mærke deres lærere, fordi de i princippet har forladt lokalet følelsesmæssigt.

Malene Friis Andersen, psykolog og forsker

”Vi står på kanten til enten nedbrud eller nybrud i arbejdslivet. Noget er løbet løbsk, og vi ser konsekvenserne i form af sygefravær, stress og rekordstor personaleomsætning,” advarer Malene Friis Andersen.

‘Velpolstrede tvillinger’

Det er ikke af ond vilje, at vi er endt, hvor vi er, understreger forskeren.

”Det er noget, der er sket gradvist. Vi har ikke været opmærksomme på, hvilke langsigtede konsekvenser, den ledelse og styring vi har indført, ville få,” forklarer Malene Friis Andersen.

Hun peger især på den massive indførelse af målstyring og standardisering, der blandt andet har resulteret

i mindre indflydelse på arbejdet. Hun kalder i sin bog målstyring og standardisering for de siamesiske tvillinger, der med New Public Management er blevet lidt for ‘velpolstrede’.

“Jeg beskriver dem sådan, fordi de kommer i par og går hånd i hånd. Og de er kommet i lidt for god stand, fordi de har været med til at spise en del af medarbejdernes indflydelse,” forklarer Malene Friis Andersen.

“Tendensen er, at jo mere der skrues op for målstyring, desto mere vokser standardiseringen. Målstyring medfører nemlig et øget behov for, at arbejdsopgaver standardiseres.

OM MALENE FRIIS ANDERSEN

• Cand.psych.aut. og ph.d. fra Københavns Universitet.

• Selvstændig forsker og konsulent.

• Har i snart 20 år arbejdet med stress, ledelse, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsfællesskaber fra forskellige perspektiver som forsker, organisationspsykolog og klinisk psykolog.

• Har skrevet flere prisvindende bøger, senest Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet.

Gymnasielærernes indflydelse udfordres, i takt med at vi standardiserer mere og mere.

Malene Friis Andersen, psykolog og forsker

Hvis der sættes mål for antal opgaver, bliver vi nødt til at lade, som om opgaver, som måske egentlig er ret forskellige, alle kan antage samme numeriske værdi. Konsekvensen er, at målstyring og standardisering efterlader et for lille indflydelsesrum til, at de ansatte med afsæt i deres professionelle dømmekraft, deres faglighed, erfaringer og menneskelighed kan vurdere, hvordan man bedst håndterer opgaven. Det bliver på den måde styringen, der definerer arbejdets substans fremfor det egentlige arbejde.”

Målstyring og standardisering er ikke i sig selv et problem, derimod er omfanget af det problematisk. Og det, at medarbejderne ofte ikke har indflydelse på, hvilken form for målstyring og standarder der lægges over deres arbejde, påpeger Malene Friis Andersen.

“Gymnasielærerne vil formentlig opleve, at de i stigende grad mister indflydelse på arbejdets substans – en stor del af den bliver nemlig defineret langt væk fra det enkelte gymnasium. Når lærerne ikke har indflydelse på den måde, man måler kvalitet, succes eller standardiseringen af opgaver og

metoder, så har de helt grundlæggende ikke indflydelse på arbejdets substans,” siger hun og uddyber:

”Grunden til, at det fortrænger indflydelse, er, at vi ved, at den måde, vi måler på, i høj grad er med til at afgøre, hvad vi arbejder med.”

Prioritering mangler

Med udgangspunkt i sin forskning kategoriserer Malene Friis Andersen indflydelse i arbejdet i tre kategorier: opgaveorienteret indflydelse, relationsorienteret indflydelse og identitetsorienteret indflydelse. Den førstnævnte handler om, at medarbejderne har indflydelse på, hvordan og hvornår arbejdsopgaverne løses, og hvordan arbejdsopgaverne prioriteres. At medarbejderne har mulighed for at kunne planlægge, justere og tilpasse opgaverne med afsæt i faglig viden, egen dømmekraft og erfaringer.

“Det er gymnasielærerne jo supererfarne og kompetente i, fordi de er veluddannede, videbegærlige og nysgerrige. Desuden har de et ret stort bagkatalog i forhold til undervisningsmetoder og -greb. Men gymnasielærernes indflydelse udfordres, i takt med at vi standardiserer mere og mere, for eksempel med undervisningsplaner og -forløb, læreplaner og bekendtgørelser,” siger Malene Friis Andersen. Dertil kommer, at gymnasielærere og andre vidensmedarbejdere

har flere arbejdsopgaver, end de kan nå. Mange arbejdsopgaver er også uforudsigelige.

“Når gymnasielærernes indflydelsesrum indsnævres, indsnævres lærernes mulighed for at prioritere. Men når man har for mange opgaver og uforudsigelighed i arbejdslivet, øges behovet for at prioritere. Der mangler en mulighed for at give de her kloge og organisatoriske nej’er, der bunder i medarbejdernes faglige vurdering og prioritering. Indflydelse kræver også tid og overskud,” siger Malene Friis Andersen og uddyber:

“I forhold til indflydelse på arbejdet har undervisningssektoren og mange andre brancher primært haft fokus på, at man selv kan bestemme, hvornår og hvordan man løser opgaven – desværre ikke om nogle opgaver skal prioriteres frem for andre. Men hvis man ikke har mulighed for indimellem at give de her kloge og fagligt funderede nej’er, så accelereres hamsterhjulet.”

Ledelsens ansvar

Den anden form for indflydelse – den relationsorienterede – består ifølge Malene Friis Andersen af at ‘give og tage’, en følelse af at være en del af et orkester og af struktur, rutiner og møder. Mange arbejdsopgaver især for videns­ og relationsmedarbejdere – som for eksempel gymnasielærere – bliver i dag løst i en form for et samarbejde med kolleger. Derfor er den relationsorienterede indflydelse central. Her er lærernes viden, erfaringer, engagement, motivation, perspektiver, ideer og bekymringer vigtige, nævner Malene Friis Andersen.

“Det er helt centralt, at man som medarbejder føler, at ens mening har værdi, og at der er en stor grad af gensidighed. Tænk på, at den eneste måde, vi kan føle, at vi er del af et større fællesskab uden gensidighed, er, hvis vi er en del af en sekt,” bemærker Malene Friis Andersen.

Ledelsen kan gøre meget for at sikre denne gensidighed på arbejdspladsen.

“Det er et vigtigt anliggende for lederen at aktivere den her gensidighed og at facilitere fællesskaber på måder, så det ikke bliver lederne, der dikterer, men at beslutningerne også er noget, som arbejdsfællesskabet bliver involveret i. Der er mange måder, hvorpå lederen kan åbne op for den gensidige udveksling,” anfører Malene Friis Andersen.

“Og i det daglige kan lederen gøre meget for at give medarbejdere både opgaveorienteret og relationsorienteret indflydelse. Stil nysgerrige spørgsmål til medarbejderne, når du møder dem: ‘Fortæl mig lige, hvad der rører sig i dit fag eller din klasse’, ‘Hvad synes du egentlig om Tesfayes nye forslag?’ og så videre og så videre,” foreslår hun.

Lederne skal være opmærksomme på den vigtige dobbelthed i, at når medarbejderne føler sig hørt, så føler de også, at de hører til.

Undervisning på samlebånd

Den tredje indflydelsesform – den identitetsskabende – kalder Malene Friis Andersen for den mest flippede af de tre former. Her skal vi tilbage til hendes pointer om, at man ikke kan skille menneskelivet fra arbejdslivet.

“Ligesom man ikke vil betvivle, at ens ægteskab, venner og familie har betydning for, hvem vi bliver som menneske, så har vores arbejdsliv betydning for, hvordan vi udvikler os – vores identitet. Arbejdspladsen skaber ikke bare medarbejdere, den skaber også mennesker,” siger hun.

Medarbejderne i Malene Friis Andersens undersøgelse beskrev ikke at have indflydelse på arbejdet som at være et ikke­menneske, en brik eller en maskine.

Konsekvensen af den stigende standardisering og den faldende indflydelse på arbejdet er ifølge Malene Friis Andersen, at de ansatte går fra at være medarbejdere til at være arbejdere. Lærerne kommer til at levere undervisning som varer på et samlebånd.

” Vi skal gå i samme retning, men ikke i takt.

Malene Friis Andersen, psykolog og forsker

“Gymnasielærere vil kun levere én standard, og derved mister vi engagementet, kreativiteten og alt det relationelle, der gør, at man kan lykkes med at skabe undervisning, læring og dannelse. Vi får elever, der ikke kan mærke deres lærere, fordi de i princippet har forladt lokalet – og undervisningen – følelsesmæssigt,” siger hun.

“Derfor er arbejdsgiverne virkelig nødt til at få øjnene op for det nu, at man ikke bare kan lukke for indflydelseshanen og så tro, at de andre haner flyder frit. De er tæt forbundne! Lukker vi for indflydelsen, lukker vi for kreativiteten, motivationen, empatien og det faglige engagement.”

Sæt gymnasielærerne fri Undersøgelsen viser desuden, at indflydelseskurven ikke knækker i forhold til medarbejdernes mentale sundhed: Man kan ikke få for meget indflydelse.

”Men indflydelse er ikke det samme som total frihed, ensomhed eller ligegyldighed. Indflydelse er også at indgå kompromiser efter lokale faglige drøftelser. Vi skal gå i samme retning, men ikke i takt,” siger Malene Friis Andersen.

”Der en en stor modsatrettet tendens i tiden, hvor vi standardiserer mere og mere, men på samme tid erkender, at mange opgaver er så uforudsigelige, at de kræver, at vi er forandringsparate,” siger Malene Friis Andersen.

Ifølge hende nærmer vi os et ‘tipping point’, hvor det er afgørende, at vi bliver mindet om, at indflydelse ikke er en tabt sag, men et sted, vi kan og skal sætte ind for at modvirke den mistrivsel, stress, resignation og det meningstab, som mange oplever i arbejdslivet.

Hun foreslår, at ledelsen inviterer lærerne til en snak om indflydelse på arbejdet, hvor hver især får mulighed for at melde ind på følgende spørgsmål: Hvad betyder indflydelse i arbejdet for mig? I hvilke sammenhænge oplever jeg at have henholdsvis for meget, for lidt og tilpas indflydelse i arbejdet?

Et stærkt samarbejde mellem ledere og tillidsvalgte er også vigtig for indflydelsen, understreger Malene Friis Andersen.

“Tillidsvalgte er jo faktisk det repræsentative demokrati og har således ‘lånt’ lidt af medarbejdernes

indflydelse. Derfor er det helt centralt, at ledelsen involverer de tillidsvalgte og at de tillidsvalgte også sammen med ledelsen får aktiveret arbejdsfællesskaber på de bedste måder og i de bedste sammenhænge.”

” Lukker vi for indflydelsen, lukker vi for kreativiteten, empatien og det faglige engagement.

og forsker

I en tid, hvor vi er ‘på kanten af nedbrud eller nybrud i arbejdslivet’, er det passende, at politikere og rektorer stiller sig det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad tror I helt ærligt, der sker, hvis man slipper gymnasielærerne fri? Hvis man stopper med målstyring og standardisering?

“Jeg er ikke i tvivl om, at lærerne ville gøre deres arbejde godt – måske endnu bedre, være kreative, dedikerede og engagerede. De ville ikke kunne lade være med at fordybe sig i faget og pædagogikken – alt det, der var årsagen til, at de blev gymnasielærer,” siger Malene Friis Andersen og tilføjer:

“Jeg er jo selv vokset op i en familie med to gymnasielærere, men i en tid, hvor der nok var en større indflydelse, både hvad angår arbejdstid, indhold og metoder. Der var altid opgaver, der skulle rettes på deres skriveborde, og en relevant artikel eller bog, de lige skulle læse. For den kunne jo være relevant. Gymnasielærerjobbet var så stor en del af deres identitet.”

Malene Friis Andersens udsagn bekræftes af hendes undersøgelse: Medarbejdere med det højeste niveau af indflydelse havde to en halv gang højere sandsynlighed for at svare, at de kunne løse deres arbejdsopgaver med tilstrækkelig kvalitet, end medarbejdere med det laveste niveau af indflydelse på arbejdet. 1

Malene Friis Andersen, psykolog

Studica

Samlet studiesystem til sikker og enkel uddannelsesstyring

At drive en ungdomsuddannelse kræver stærke administrative og pædagogiske redskaber, som kan hjælpe med at minimere komplekse arbejdsgange. Med Studica bliver alt samlet ét sted i et drift- og datasikkert studiesystem.

Vil I vide mere om Studica?

Kontakt Jakob Svendsen - HDL@kmd.dk

Læs mere på studica.dk

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

REFORMAFTALE BEKYMRER

FAGLIGE FORENINGER

Skal eleverne igen være sproglige eller matematiske?

Skal de nuværende studieretninger fremover erstattes af nogle få indgange? Det spørgsmål skal en ekspertgruppe nu se på. Hos gymnasiets faglige foreninger får ideen om en ny opbygning af stx, hhx og htx med få indgange en blandet modtagelse.

Ifølge aftalen skal de eventuelle nye indgange styrke ”tilvalget af sprog, kulturfag og naturvidenskab”.

”Man åbner virkelig for posen. Overordnet har jeg ikke noget imod få indgange, og så kan eleverne vælge valgfag hen ad vejen. Men jeg kan være bange for, at man smider noget ud med badevandet,” siger Rasmus Tranegaard Andersen, der er formand for Foreningen af lærere i samfundsfag.

Christian Smith, der er formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF, kan godt se noget fornuftigt i at have få indgange, især ”fordi vi så kan komme af med grundforløbet”.

”Hvis flere elever skal vælge tysk, skal vi i hvert fald væk fra studieretningsgymnasiet, som det ser ud i dag. Strukturen og bindingerne gør det svært at vælge tysk til,” siger Christian Smith.

”Men om få indgange er den rigtige vej, afhænger jo helt af, hvilke indgange der bliver tale om,” tilføjer han.

I Fysiklærerforeningen er formand Jon Gaarsmand også skeptisk.

”Det kan give god mening med færre indgange, men det afhænger jo af indholdet. De overskrifter, der bliver foreslået i aftalen, bekymrer os,” siger han.

Han tror ikke, at færre indgange vil få flere elever til at vælge de naturvidenskabelige fag i gymnasiet.

”Problemet ligger langt hen ad vejen i grundskolen. Det er her, interessen og motivationen for fagene skal skabes. Det kræver økonomi, tid og uddannede lærere,” siger Jon Gaarsmand. 1

”Vi skal revitalisere pædagogikken, livsoplysningen og karakterdannelsen. Det er de discipliner, som skal guide os ud af den blindgyde, vi er havnet i.”

Rasmus Meyer, formand, Trivselskommissionen

Total opbakning til OK-krav

Det var overstået så hurtigt, at medlemmerne kunne bruge den overskydende tid inden frokost ude i det spirende forårsvejr eller i løse samtaler i korridorerne, da GL’s repræsentantskab samledes i Kolding Teater for at vedtage organisationens krav til de kommende overenskomstforhandlinger, OK 26, der skal finde sted næste vinter.

Forkvinde for GL’s overenskomstudvalg, Anne Sophie Huus Pedersen, præsenterede kravene, der blandt andet er blevet til på baggrund af en række medlemsmøder i vinterens løb rundt omkring i landet.

Hun kunne berette om et bagtæppe med på den ene side en mere stabil økonomi end ved seneste forhandlinger og en inflation, der har

artet sig – men på den anden side en mere usikker verden, der måske kræver nogle omprioriteringer i samfundet.

”Men vi skal alligevel lytte til vores medlemmers krav og behov. Arbejdstid er en af hovedinteresserne, og vi følger her det spor, vi har lagt fra de foregående forhandlinger. Det peger på kollektive forbedringer og værn som modsvar til det arbejdspres, vi oplever,” lød det fra Anne Sophie Huus Pedersen, som også betonede løn som et vigtigt tema – også for modparten.

”Vi vil arbejde for, at der ikke skal aftales en større del af lønnen ved lokale aftaler. Det ser desværre ud til, at det kan blive et af hovedkravene fra arbejdsgiver. Det er vigtigt for GL at sikre medlemmernes realløn. Vi vil kræve en udmøntningsgaranti i den lokale løndannelse,” sagde overenskomstforkvinden blandt andet og nævnte i forlængelse åbenhed om lønnen som vigtig for at give tillidsrepræsentanterne et ordentligt mandat og ikke lade den enkelte i stikken.

Det blev til en entydig opbakning til kravspakken, som blev vedtaget af repræsentantskabet uden stemmer imod. 1

NYHED CITAT

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vHistorieskrivning med den brede pensel

Fag Historie

Titel Verdenshistorisk overblik

Forfattere Allan Ahle og Nikolaj Petersen

Forlag Systime

Vurdering j j j j q q

Anmelder Jakob Sørensen

Underviser i historie på Københavns VUC

At give et overblik over verdenshistorien, så den (ofte) forudsætningsløse læser kan få en eller anden form for overblik, er en kolossal opgave at kaste sig ud i. Ikke desto mindre er det Allan Ahle og Nikolaj Petersens ambition med Verdenshistorisk overblik, som skal bruges til lange linjeforløb af den helt lange slags eller overblik over –trods alt – mere begrænsede perioder. Gennem fire dele på omkring 40 sider stykket (tiden for år 500, perioden fra 500 til 1500, tiden fra 1500 til 1900 og endelig perioden efter 1900) præsenteres vi for historieskrivning med den brede pensel og med fokus på magt, krig og politik. Delene kan læses uafhængigt af hinanden, og der er fart over feltet i afsnit af cirka en halv sides længe, således klares for eksempel de engelske kolonier i Nordamerika på 14 linjer, og den amerikanske revolution på 15, bare for at give et indtryk af omfanget. Generelt er fremstillingen renset for navne med undtagelse af ganske få ledertyper som Alexander den Store, Napoleon og Hitler. Bogen er gennemillustreret med mindst et og ofte flere fotos, malerier og kort per opslag i Systimes vanlige design. I e-bogen er der adgang til quizzer og et enkelt interaktivt kort. Er man alene

henvist til papirbogen, støttes læsningen af fokusspørgsmål og forskellige afsluttende repetitionsopgaver, der nok indimellem fordrer fast lærerstyring, omfanget taget i betragtning. Det er med andre ord så godt, som man kan forvente, og skulle man pege på mangler eller stedmoderlige behandlinger, ja, så skal man jo også angive, hvad der kan undværes, for pladsen er jo begrænset i en lærebog, så det vil jeg afholde mig fra. Jeg tror ikke, at de pålagte lange linjeforløb er manges favorit, men uanset hvad, så er dette en kompetent følgesvend gennem de mange århundreder. 1

vKlart sprog og smuk grafisk opsætning

Fag Design og arkitektur

Titel Kay Fiskers møbler – et glemt kapitel i dansk møbelhistorie

Forfatter Mirjam Gelfer-Jørgensen

Forlag Strandberg Publishing

Vurdering j j j j j q

Anmelder Maria Stensgård Poulsen

Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på Frederikshavn Gymnasium

Arkitekten Kay Fisker (1893-1965) blev berømt for sine bygningsværker og var kendt som en dygtig underviser på kunstakademiet i København, ligesom han skrev en række bøger om arkitektur. Mindre kendt er han for sine møbler. Det har designforsker, dr.phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen rådet bod på. Kay Fisker opfattede, ligesom en række andre samtidige, arkitektur og møbelkunst som et ‘gesamtkunstværk’, det vil sige, at bygningssæt og møbler blev opfattet som uløseligt forbundne –som en harmonisk helhed, hvor farver, formsprog og materialer udgør et samlet hele.

Bogen er inddelt i fem kapitler med overskrifterne: Fiskers tidlige arbejder, Møbler til danske passagerbåde, Hvorfor se på møbler, der ikke findes mere?, Fiskers møbler set på

baggrund af samtidens møbler, Nogle få eksempler på andre arkitekters seriefremstillede institutionsmøbler samt en indledning og Afsluttende eftertanker.

Teksten er ledsaget af mange fotos af Fiskers skitser og fotografier af færdige møbler, herunder skitser allerede fra ungdommen. Det er tydeligt, at Fiskers formsprog er præget af fascinationen af geometri og modernismen in spe, men også trækker tråde til klassicismen.

Nogle af Fiskers første møbler blev skabt til Gudhjemsbanens stationsbygninger. Senere deltog han i udformning af den danske pavillon på Verdensudstillingen i Paris i 1925, og, hvilket mange ikke ved, han udformede møblementet på en række passagerbåde. Ud over stole og borde var også udformning af tekstiler til for eksempel køjeforhæng også en del af arbejdet, hvor alt var tænkt til at udgøre en harmonisk helhed. For at forstå arbejdets kompleksitet rejste Fisker med en kollega rundt på andres udformning af passagerbåde med research og inspiration som mål.

Bogen henvender sig til elever, der arbejder med møbeldesign på både C- og B-niveau i et klart sprog med illustrative kvaliteter.

Samlet set leverer Gelfer-Jørgensen et dybdegående kig ind i Fiskers designunivers, hvor det mest slående i første omgang er bogens visuelle skønhed. Smuk grafisk opsætning, der ledsages harmonisk af bogens billedmateriale. Kan man sige et eksempel på klassisk bogkunst? 1

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

”Jeg hader bare gruppearbejde”

TEKST Helle Borup og Helle Hvass

Ved at undervise eleverne i at samtale giver vi dem retoriske redskaber, som de ikke kendte eksistensen af, mener kronikørerne, som både er undervisere og retorikere. Hvis eleverne lærer mere om samtaleteknikker og almindelige udfordringer ved gruppearbejde, kommer flere til at værdsætte samarbejdet og læringen.

Helle Borup er cand. mag i retorik fra Københavns Universitet og lektor ved Københavns VUC, hvor hun også er studievejleder. Hun har arbejdet med læreplaner i retorik C og skrevet lærebøger, blandt andet grundbogen til retorik Ud med sproget.

Helle Hvass er cand.mag. i retorik og fransk og i dag selvstændig underviser, undervisningsudvikler og tekstforfatter. Tidligere ansat som udviklingskonsulent i et pædagogisk center på Aarhus Universitet. Arbejdede en årrække med forsøgsundervisning i mundtlig retorik på Ingrid Jespersens Gymnasieskole og skrev læreplan og undervisningsvejledning til valgfaget retorik i 2005. Har undervist på fagdidaktisk kursus i retorik og været leder af gymnasiepædagogiske udviklingsarbejder.

OM HELLE BORUP OG HELLE HVASS

Gruppearbejde kan være fantastisk. Når det fungerer, mærker mange elever, hvordan de lærer mere, føler sig godt tilpas i klassen og samtidig udvikler deres evner for at samarbejde.

Når gruppearbejde ikke fungerer, er det pinsomt. Eleverne kan nemt komme til at føle sig forkerte eller komme til at tænke, at de andre er forkerte: Hvis bare ham der ville lade være med at tale hele tiden! Hvis bare hende der ville deltage! Vi mener, at det er vigtigt at tale om udfordringerne ved gruppearbejde. Forsker i projektarbejde Gerd Christensen formulerer det sådan, at grupper ikke kun er ”uskyldige fora for vækst”, men også er ”arenaer for magtkampe og personlig positionering”[1]. Hver gang man kommer i en ny gruppe, er der en ny gruppedynamik, og det skal vi lærere give grupperne viden om og redskaber til at tackle.

Alle er nervøse

Som udgangspunkt skal man efter vores mening opfatte elever på et hold som nervøse. Det er svært for de fleste at gå i gang med at lære mennesker i en ny gruppe at kende. Hvad gør man som lærer? Der er så meget, der skal gå op: gruppedannelsen, gruppedynamikken, læringen med mere.

For at minimere nervøsiteten står vi for gruppedannelsen. Det skal eleverne ikke have ansvaret for. Vi danner grupperne, inden vi kender holdet, fordeler dem bare, for eksempel efter køn. Grupper på fire er godt, for så kan alle komme til at orde. Vi minimerer også nervøsiteten ved at undervise i gruppedynamikker og samtaleteknikker, for det gør udfordringer i grupper til noget, der er normalt. På et nyt hold

begynder vi med at stille opgaver, som gør det muligt at afprøve, observere og lære hinanden at kende. Fokus er på at tale og lytte i gruppen. Eleverne skal lære at samtale, så de på længere sigt kan få læringsudbytte af gruppearbejdet. Det gælder både dem på 16 år og de voksne på VUC’erne.

” Det er for tilfældigt, hvem der arbejder og siger noget, og det kan være svært at arbejde sammen med de samme mennesker i lang tid.

Hvad siger eleverne selv?

For mange elever er det en hadeting. Gruppearbejde. Åh! Når vi har spurgt dem, hvorfor de hader gruppearbejde, så siger de, at det er for tilfældigt, hvem der arbejder og siger noget, og at det kan være svært at arbejde sammen med de samme mennesker i lang tid. I vores optik mangler de viden om og redskaber til det gode gruppearbejde, og de har behov for, at det er gennemskueligt, ikke bare hvad de skal arbejde med, men også hvordan. Den der med ”vend jer lige rundt, og snak sammen i 20 minutter” er vi ikke tilhængere af, for den er for tilfældig og kan meget vel betyde, at den tyndhudede bliver væk efter pausen. Og man forstår det jo godt. For nogle er det bare for meget oven i nervøsiteten. For andre

Det sociale er ikke et mål i sig selv. Det skal hellere være et mål, at alle har en viden om og redskaber til at samarbejde i grupper.

er det simpelthen utilfredsstillende. De er klar til både samtale, konstruktivt samarbejde og fremlæggelse med efterfølgende feedback.

Efterhånden som vi kender vores elever, mikser vi grupperne, så de fungerer efter læringsmål og progression. Hurtige læsere kommer for eksempel i gruppe med ordblinde, mundtligt stærke kommer sammen om at forberede og fremlægge et oplæg, tosprogede arbejder sammen (for eksempel i matematik), uforberedte arbejder sammen med flittige elever og så videre.

Når eksamen nærmer sig, er eleverne klar til selv at danne grupperne. Nogle fag har særlige udfordringer her, fordi der skal produceres til eksamen, for eksempel musik, drama og mediefag. Jo mere eleverne ved om gruppedynamikker og samtaleteknikker, jo bedre.

Angst og relationer

På VUC’erne og i gymnasierne er der mange unge mennesker, som har det svært. Der er også mange, der har det godt, og som er mere end klar til at lære. Men altså, som lærer kender alle til, at der kan være en håndfuld, der helst går ud og ind af lokalet, pakker sig ind i huer, ikke vil slippe

mobilen og så videre. Med andre ord, mennesker der har det svært, og som er svære at undervise. Man kan godt blive opfordret af SPS’ere, ledelse eller forældre til at frede nogle. ”Lad dem nu sidde i et hjørne, lad dem sidde ved døren, så de kan gå ud, når de er fyldt op.” Det er et dilemma. Alle skal jo være med i grupperne, da gruppearbejde er et vigtigt didaktisk element. Tryghed og relationer er nøglen her. Dilemmaet kan ikke løses helt, men det er vores påstand, at gode grupper, der er sammensat og planlagt af læreren, og som har redskaber til at få gruppearbejde til at fungere, vil hjælpe alle til at lære mere. Det er godt, hvis alle kan lide hinanden på et hold, men det skal ikke være grunden til, at der skal arbejdes i grupper. Det sociale er ikke et mål i sig selv. Det skal hellere være et mål, at alle har en viden om og redskaber til at samarbejde i grupper. Vores erfaring er, at de stærkere elever er gode til at rumme dem, der har det

svært, når de har haft lejlighed til at tale med hinanden om samarbejde.

Samtaler eller snakkekultur

Helt centralt er det altså, at eleverne skal lære noget om samtaler, især at samtaler handler om at skiftes til at tale og lytte. Da nogle mennesker taler, mens de tænker, og andre gerne vil tænke, før de taler, så bliver det tit sådan, at nogle kommer til at styre et gruppearbejde. De, der taler, mens de tænker, kan meget let komme til at dominere og derved passivisere dem, der lige skal tænke.

” Vi oplever, at elevernes arbejde med samtaleteknik gør dem mere modige rent kommunikativt.

For at fordele tale- og lyttetiden nogenlunde ligeligt kan eleverne bruge nogle forskellige samtaleteknikker[2], som sikrer, at der kommer en vekselvirkning mellem at tale og lytte. De kan især have gavn af at lære to samtaleteknikker:

Lynrunde: Hvert enkelt medlem af gruppen har ordet i kort tid, for eksempel 30 sekunder. Gruppen aftaler for eksempel, at hvert medlem skal have ordet to gange. Så i en gruppe på fire varer lynrunden fire minutter. Lynrunden er for eksempel egnet, hvis en gruppe skal få ideer, eller den kan gå forud for, at gruppen skal træffe en beslutning om, hvordan den vil arbejde med en opgave.

En-to-team: Gruppen arbejder i tre runder. Først tænker alle individuelt, for eksempel over svaret på nogle spørgsmål, som læreren har stillet (to minutter). Dernæst taler gruppens

medlemmer sammen to og to, hvor de skiftes til at have ordet og lytte (to x to minutter). Til sidst er ordet frit i hele gruppen (10 minutter).

Uden opmærksomheden på, hvordan de taler og lytter, risikerer grupperne at få problemer med snakkekultur. Når snakkekulturen hersker, er der ingen, der føler sig berettiget til at holde samtalen fokuseret og sikre et resultat af gruppearbejdet. Tiden går bare med at tale lidt i øst og i vest.

Samtale og retorik

Vi oplever, at elevernes arbejde med samtaleteknik gør dem mere modige rent kommunikativt. Vi tager ikke for givet, at de ved, hvordan man samtaler i grupper, og det beroliger mange af de meget nervøse elever. De får en ny chance med hensyn til at lære noget af gruppearbejde. Stille og roligt får de erfaring med at tage ordet, indgå i dialog og interessere sig for hinandens ytringer. Desuden får de forståelse for de krav, der er til dem i forskellige kommunikationssituationer. Ved at undervise dem i at samtale giver vi dem retoriske redskaber, som de ikke kendte eksistensen af. 1

FEM GODE RÅD TIL ELEVEN

1. Indled altid gruppearbejde med at gå meta. Hvad skal I? Hvordan skal I samtale? Og hvor lang tid har I?

2. Brug dine erfaringer med gruppearbejde, og tal med din gruppe om, hvad der fungerer og ikke fungerer for dig.

3. Husk på fordelene ved gruppearbejde: øget læring, følelse af at høre til, udvikling af samarbejdskompetencer.

4. Hvis du er meget talende: Giv plads til de stille. Hvis du er stille: Se det som en mulighed for at øve dig i at tage ordet.

5. Hold fokus, og husk, at det skal være rart for alle.

[1] Christensen E. Gruppearbejde. I: Rienecker L., Stray Jørgensen P., Dolin J., Holten Ingerslev G, redaktører. Universitetspædagogik. 1st ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2013; 189-199.

[2] Læs mere i: Hvass, Helle. Er der styr på samarbejdet i studiegrupperne? Uddannelsesnyt, nr. 1, 2025.

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder inkl. mellemrum og skal sendes til gymnasieskolen@gl.org

Jan

Zimmermann d 19442025

Lektor Jan Zimmermann er ikke længere blandt os, men han har gennem sit aktive virke som inspirerende formidler af sprog og litteratur sat et blivende aftryk hos rigtig mange.

Jan Zimmermann var opvokset på Frederiksberg og uddannet på Københavns Universitet med fagene dansk og tysk. Sammen med hustruen, Birthe, kom han i 1979 til det nystartede amtsgymnasium i Sønderborg. Fra starten ragede han med sin høje, slanke skikkelse og kraftigt bølgede hår op og blev et fyrtårn for både elever og kolleger. Han havde en imponerende viden og begavelse, som – parret med en underspillet humor og stilfærdig adfærd – gjorde ham respekteret og afholdt af alle.

Jans store engagement i skolens ve og vel førte ham videre ind i skolens ledelse, hvor han i en lang årrække forestod planlægning af skemaer, eksaminer og budgetter. Men det var i arbejdet med sprog og litteratur, Jan havde sine ambitioner. Over for kollegerne brændte han således igennem, når han ved enhver given lejlighed havde forfattet en tale på vers, hvor alexandrinerne i bedste Holberg-stil elegant og vittigt hudflettede emnet.

Samtidig var Jan Zimmermann elsket af eleverne, hvilket de mange tilkendegivelser på sociale medier i forbindelse med hans død vidner om. Alle er enige om, at Jans undervisning og ikke mindst personlighed har sat varige spor. Som en tidligere elev skriver: ”Vi fordybede os i Ewald og Sophus Claussen – mest for Jans skyld!”.

Ved siden af undervisningen i gymnasiet underviste Jan også elevernes mødre. Gennem mere end 20 år ledede han et meget velbesøgt litteraturhold i FOF, hvor han sammen med ‘sine damer’ diskuterede ny dansk litteratur.

Jan Zimmermann var også indbegrebet af Folkeuniversitetet i Sønderborg igennem næsten 40 år. Han fremstod her som en sand kulturpersonlighed, som rummede bredt, og som byen kommer til at savne.

Jan blev efter 35 aktive år pensioneret fra Alssundgymnasiet i 2015. Det gav ham tid til at forske i den danske litteraturhistorie, og han bidrog aktivt med afsnit om middelalderen i en ny dansk litteraturhistorie. Han udgav også en bog på eget forlag om Christian Falster, der helt i Jans ånd var en klassisk filolog og forfatter til satiriske digte i verseform.

Han måtte den sidste tid kæmpe med sygdom, men hans åndsevner og ildsjæl forblev intakt til det sidste. Vores tanker går til hans hustru, Birthe, som han kunne have fejret guldbryllup med her til sommer, og til børnene, Ester, Anne og Daniel, samt børnebørn. Æret være hans minde!

På vegne af tidligere kolleger på Alssundgymnasiet

Hans Åge Trærup

Niels Behrendt Jørgensen

Det var et stort chok for os alle på Aarhus Katedralskole, da vi i august 2024 fik beskeden om, at Niels ikke ville vende tilbage til skolen. Den hjernetumor, som helt meningsløst havde ramt ham i sommerferien 2022, var vendt tilbage. I juledagene 2024 gik han bort på Hospice Djursland med sin familie omkring sig.

Han kom til skolen i 2006 med fagene tysk og historie og var fra første færd en engageret lærer og en fantastisk kollega. Han var i ordets egentlige forstand et sandt ‘skole-menneske’, der arrangerede studiekredse i skolens historie og udviklede spændende undervisningsforløb. Han var ankermand for skolens morgensamlinger

– ligesom hans julehistorier til skolens julebasar altid vakte glæde. I en årrække sad han i bestyrelsen – det var i det hele taget vigtigt for Niels at værne om fællesskabet og værdierne for skolen. Sam- og nærværet med eleverne betød uendeligt meget for Niels, og det gjorde, at han hele sin lærerkarriere igennem var så vellidt. Han skrev i sin ansøgning til skolen, at det vigtigste for ham var ”at have noget på hjerte, at ville eleverne noget og tage dem alvorligt”.

Niels bevarede selv i svære situationer roen og overblikket. Når vi andre var urolige over vores fags udvikling, var det altid Niels, der med sin midtjyske ro kunne sige til os andre: ”Lad os nu lige se tiden an”. Når han var uenig, ytrede han sine holdninger så respektfuldt og empatisk, som man overhovedet kan forestille sig muligt. Han var i stand til at gennemskue og se igennem krusninger på overfladen. Han var et principfast, klogt og alvorligt menneske – men aldrig uden at miste blikket for medmennesket,

UNGDOMMENS FOLKEMØDE TAG DINE ELEVER MED PÅ

3. - 4. SEPTEMBER 2025

VALBYPARKEN

og så var han en formidabel ven. Han havde en glødende interesse for litteratur; den tyske dyrkede han i læsegruppen med tyskkolleger. Den danske litteratur, som han også var velbevandret i, dyrkede han sammen med kolleger i dansk, og med dem var han den kyndige leder på flere litterære ture. Han læste et ekstra sidefag i filosofi og glædede sig til at undervise i faget, men nåede det desværre aldrig. Vi kommer til at savne Niels’ fine menneske på skolen, og han vil altid blive savnet.

Kolleger på Aarhus Katedralskole

”Det er en stor og vigtig begivenhed i forhold til medborgerskab, demokrati og civilsamfundet i Danmark.” - Underviser

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

Gruppearbejdet i fokus

3 TID OG STED

Den 26. marts 2025 i København

7 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Undersøgelser peger på, at op mod 40 procent af undervisningstiden på ungdomsuddannelser går med gruppearbejdet, men hvorfor bruger vi denne arbejdsform, og får eleverne egentlig noget ud af den? På dette kursus ser vi nærmere på udfordringerne, som både lærere og elever møder i gruppearbejdet, og giver ideer til, hvordan man som klasseleder kan organisere gruppearbejdet, så elevernes samarbejdsevner styrkes. Vi skal også se på sammenhængen mellem elevernes evne til at arbejde sammen og den gode klasserumskultur og på, hvilke styrker gruppearbejdet har i forhold til læring, dannelse og studieforberedelse. Kurset henvender sig til alle undervisere, der bruger gruppearbejde i deres undervisning, og ikke mindst til undervisere, som har erfaring med, at elever ofte tilgår gruppearbejdet på ufrugtbare måder, for eksempel ved blot at dele opgaverne mellem sig frem for at samarbejde om dem. Gennem oplæg, hands

on-øvelser og diskussion introducerer kurset gruppearbejdets overordnede strukturer og giver inspiration til, hvordan man kan stilladsere gruppearbejde på hensigtsmæssige måder. Deltagerne får udleveret forfatternes bog om gruppearbejde, Gruppearbejdets didaktik, som inspiration til det videre arbejde.

Portfoliodidaktik –styrkelse af skriftlige kompetencer i en tid med AI

3 TID OG STED

Den 27. marts 2025 i København

7 UDBYDER

Syddansk Universitet, Center for Gymnasieforskning i samarbejde med GL-E

Mange elever og lærere oplever, at skriftlige opgaver, skriveprocesser og evaluering af skriftlighed er udfordret af AI. Formålet med dette kursus er at give et forskningsbaseret og praksisrettet indblik i, hvordan man kan gå til værks med en elektronisk portfolio, hvori elevernes skriftlige udkast, feedback og færdige besvarelser indgår. På dette kursus vil du blive introduceret for portfoliopædagogik og -processer, som er brugbare værktøjer, når det kommer til at styrke læringsprocessen, læringspotentialet og udviklingen af skrivefærdigheder hos eleverne. Derudover vil kurset præsentere forskellige strategier for og eksempler på skriveøvelser og konstruktiv feedback. Efter oplæg, hands on-øvelser og diskussion om anvendelse af portfolio i din egen undervisning vil du være i stand til at designe et forløb til din undervisning, hvor portfolio indgår.

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3

TID OG STED

Den 21. oktober 2025 i Odense og den 22. januar 2026 i København

7 UDBYDER

GL-E i samarbejde med Danske Gymnasier

På kurset lærer du praksisnære, pædagogiske, didaktiske og frem for alt konkrete værktøjer til at styrke din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab. Den aktuelle forskning angiver mange grunde til, at klasser og elever trives dårligt, hvorfor kurset fokuserer på metoder til at rammesætte samtalen i klassen og til at støtte op om individuel fordybelse og faglig hukommelse. Med udgangspunkt i anerkendte metoder inden for udviklingspsykologien opstiller kurset konkrete pejlemærker for god undervisning, som forskningen har vist skaber mere faglig trivsel. Afsættet er en dynamisk matrix med ni undersøgelsesfelter, der kortlægger en

undervisningssituation og samtidig hjælper med at reducere den komplekse opgave med at skabe kontakt, styre en samtale og ikke mindst føre en emotionelt skrøbelig samtale i en faglig situation. Du vil få aktuel viden om unges trivsel i dag, metoder til at analysere egen klasse, kommunikative redskaber til at arbejde direkte med klassens trivsel og læren og konkrete bud på klasseledelsestiltag. Kurset tilbydes også skolebaseret. Kontakt GL-E via gl-e@gl.org for tilbud.

SU-grundkursus for alle SU-medlemmer på gymnasierne

3 TID OG STED

Den 30. oktober 2025 i København

7 UDBYDER

Danske Gymnasier, GL-E og Samarbejdssekretariatet

Formålet med dette kursus er at tilbyde nyvalgte SU-medlemmer en branchenær SU-uddannelse. Ifølge § 11 i Samarbejdsaftalen skal medlemmer af samarbejdsudvalg tilbydes et kursus inden for de første seks måneder efter udpegningen. GL og Danske Gymnasier har derfor udviklet dette kursus, som er særligt rettet mod gymnasieverdenen. Målet er at skabe en fælles forståelse og platform for samarbejdet gennem deltagelse af både ledelses- og medarbejdersiden. Gennem kurset bliver du bevidst om din rolle som SU-medlem og får en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgets arbejde og opgaver på en gymnasiearbejdsplads. Du lærer om

samarbejdets muligheder og begrænsninger og bliver opmærksom på, hvordan forskellige holdninger kan bidrage til et bedre samarbejde. Kurset bygger på en høj grad af deltageraktivitet, hvor du gennem oplæg, gruppeøvelser og dialog i mindre grupper og i plenum får mulighed for at afprøve og diskutere synspunkter og erfaringer fra gymnasierne som arbejdsplads.

Undervisning for bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Den 29. oktober 2025 i København

7 UDBYDER GL-E

Vores samfundsmodel og ikke mindst uddannelsessystemer er i denne tid udfordret af økologisk krise og klimaforandringer. Dog kan bæredygtighedstænkning og den store politiske interesse for verdensmål give spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejdsformer. Kurset her lægger ud med en introduktion til centrale pointer og begreber fra den pædagogiske forskning om uddannelse og bæredygtighed. På baggrund af en fælles erfaringsopsamling omkring udfordringer med at sætte bæredygtighed på dagsordenen i forskellige fagområder vil vi herefter diskutere og afprøve pædagogiske

og didaktiske tilgange til bæredygtighed. Vi sætter blandt andet fokus på kompleksitet, dilemmaer og ’wicked problems’, på antropocæn pædagogik og på helinstitutionstænkning. Kurset er bygget op om fælles oplæg og øvelser samt diskussioner i mindre grupper og foregår delvist i uderummet. Kurset lægger op til at kombinere abstrakt og kritisk refleksion med konkrete, praktiske erfaringer og handlinger.

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

iARBEJDSTID

Fleksibilitet og OK 24

Jeg har hørt, at OK 24 skulle give mere fleksibilitet i arbejdslivet, blandt andet med opsparingsordninger. Gælder det også mig som gymnasielærer med næsten 15 års anciennitet og en alder på 47 år?

sMikkel Kruse, konsulent i GL, svarer

Ja, der er kommet øget mulighed for at opspare frihed til senere afvikling, og det gælder for alle gymnasielærere. Du kan nu vælge at få den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 procent, helt eller delvist udbetalt som løn, indbetalt som pension eller indbetalt på en særlig opsparingskonto.

Per 1. april 2025 stiger pensionsbidraget til 18,07 procent. Det vil være dit pensionsselskab, som administrerer den særlige opsparingsordning. Indbetalingen sker via din arbejdsgiver, og ordningen giver ikke en ret til frihed, da det stadig kræver en aftale med arbejdsgiver, hvis du ønsker orlov. Akademikerpension, som de fleste gymnasielærere er medlem af, har lavet en beskrivelse af ordningen, som du kan læse mere om på deres hjemmeside under Alfapauseopsparing.

Per 1. maj 2025 kan du opspare de særlige feriedage fra år til år. Opsparingen er en rettighed, og du skal senest den 1. september give din arbejdsgiver besked, hvis du ønsker at opspare dagene. Desuden kan du opspare dit merarbejde, dog maksimalt otte dage. Der kan til hver en tid maksimalt være opsparet frihed svarende til 15 dage.

Tidspunktet for afvikling af den opsparede frihed fastlægges på følgende måde:

Afvikling af opsparet frihed svarende til op til otte dage per kalenderår og med op til to dage i sammenhæng fastlægges ved aftale mellem dig og din arbejdsgiver. Afvikling sker i overensstemmelse med dine ønsker, i det omfang det er foreneligt med tjenesten. Opsparet frihed over otte dage fastlægges også efter aftale. Du skal give varsel om afviklingen så tidligt som muligt. 1

h UNDERVISNING

Hvorfor er institutionslovgivningen så vigtig?

Jeg følger med i processen omkring den nye gymnasiale uddannelse, epx. Jeg har bidt mærke i, at det første, man politisk vil have på plads efter rammeaftalen, er en sammenlægning af institutionslovgivningen. Men hvad er det i institutionslovgivningen, der er så vigtigt, at det skal på plads først – og har GL en holdning til noget af det?

sAnette Rachlitz, konsulent i GL, svarer

Lige nu har vi to forskellige institutionslove for ungdomsuddannelserne – én for de almene gymnasier og hf­kurser samt VUC og én for erhvervsskolerne. Noget af det vigtigste, lovene regulerer i forbindelse med den nye aftale, er uddannelsesudbud. Et af ønskerne med epx­aftalen er netop, at alle skoler som udgangspunkt skal kunne få lov til at udbyde alle uddannelser – herunder også epx.

Institutionernes bestyrelsessammensætning beskrives også i institutionslovgivningen. For GL er det vigtigt, at sammensætningen afspejler, hvilke uddannelser institutionen udbyder. Når der er gymnasial uddannelse på institutionen (herunder epx), skal gymnasielærerne være repræsenteret,

der skal være en repræsentant med erfaring fra de videregående uddannelser og én fra grundskolen – ud over elev­ og politisk repræsentation.

I institutionslovgivningen for de almene gymnasier og VUC er der desuden krav om, at ledelsen har undervisningskompetence. Tilsvarende findes desværre ikke på erhvervsskolerne. Derfor arbejder GL for, at bestemmelsen videreføres i en fælles lovgivning og udbredes til at gælde al gymnasial uddannelse. Det samme gælder pædagogisk råd.

Endelig ligger erhvervsgymnasierne ikke inden for den offentlige forvaltning. Det fremgår af forligsteksten, at det skal ændres, når lovene samles til én. Det betyder, at erhvervsskolerne fremadrettet vil have større gennemsigtighed og retssikkerhed i forhold til blandt andet åbenhed om løn og bestyrelsesarbejde, ytringsfrihed, partshøring og klagemuligheder. 1

Mikkel Kruse & Anette Rachlitz

Tag de unge med på studietur, uden besvær og til gode priser

Se ture og priser:

Ring til os på 65 65 65 63

Skriv til group@benns.dk

eller læs mere på www.benns.dk

Hos BENNS gør vi det nemt at tage gymnasieklassen med på studietur. Med en personlig rejsekonsulent tager vi os af alt det praktiske – fra planlægning og transport til aktiviteter og budget

Derfor bør du booke hos os:

Få din egen personlige rejsekonsulent

Skræddersyet pakkeløsning til jeres behov

Stort udvalg af faglige studiebesøg

Fuld tryghed - vi har 24/7 nødtelefon

Vi står for det praktiske og tidskrævende

Studierejser 2025

Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse! Vi booker alle typer af transport til vores grupper. I kan rejse både til lands, til vands og i luften.

Erfarne rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Oplev Athen

Oplev Bremen

Inkl. 3 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Oplev Wien

Oplev Reykjavik

Morten, Christian, Brian og Sanne

Ring til os direkte:

Synes du også, at studieturen kan være en rigtig tidsrøver?

STUDIETURE TIL HELE VERDEN

Det kræver tid og ressourcer at planlægge en studietur for gymnasieklassen. KILROY gør det nemt! Vi tager hånd om alt fra destinationen, overnatning og transport til aktiviteter og praktiske detaljer - uden at overskride dit budget!

BERLIN

Fra 1.175 DKK

Bus & Hostel - 3 dage/2 nætter

LISSABON

Fra 3.495 DKK

Fly & hostel - 5 dage/4 nætter

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk

www.kilroy.dk/studieture på Trustpilot

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

Se flere priser og destinationer:

NEW YORK

Fra 5.175 DKK

Fly & hostel - 7 dage

Studietur til Berlin i efteråret?

Vi kan stadig tilbyde plads på Meininger Hotel i Berlin i de mest populære uger; uge 38, 40 og 41!

OBS: Begrænset antal pladser. Først til mølle. Se mere på vores hjemmeside.

eurotourist.dk • Tlf. 98 12 70 22

Gymnasieskolens

Jobmarked

Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

Vil du vide mere?

Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kakr@stibo.com

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser.

Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

BERLIN fra kr. 1.295,BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.795,LONDON fra kr. 2.985,-

KRAKOW fra kr. 2.160,FIRENZE fra kr. 2.985,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Bliv inspireret på www.grupperejsebureauet.dk

FAGPAKKE+

– det bedste fra begge verdener

Med fagpakke+ kan du supplere en digital fagpakke med et tilkøb af en selvvalgt papirbog fra fagpakken for bare 20 kr. ekstra per elev per år over en fireårig periode. Det giver dig en helt unik mulighed for at kombinere det digitale og analoge i undervisningen.

*Abonnementet er uopsigeligt de første 4 år.

Kontakt salgschef Mie Brøner Thomsen på mbt@praxis.dk for at høre mere.