Page 1

CHRISTOPHER BLEV 23 ÅR

CYKLER TIL FLYGTNINGE

HOLD HOVEDET VARMT

JAGTEN PÅ EVENTYRET

Lastbilchaufføren svingede til højre og overså en ung cyklist. Det endte fatalt.

Londons herreløse cykler giver flygtninge frihed til at komme rundt i byen.

Fryser du lidt om ørerne? Vi anmelder cykelhuer, så du er klar til årets koldeste dage.

Med en umættelig appetit på nyt land cykler Kamran Ali solen sort.

SIDE 18

SIDE 22

SIDE 24

SIDE 26

Vinter 2017 · 82. årgang

MEDLEMSMAGASIN

Læsern

e: HVIS STATSMJEG VAR INISTER Side 17

CYKLISMEN ER TRÆNGT Danskerne cykler mindre og mindre og kører i bil som aldrig før. NYTÅRSSPECIAL SIDE 10


Indhold

26 4 7 10 17 18 22 24 26 30

Voxpop Min første cykel Noter Kort nyt fra indland & udland Nytårsspecial Cyklismen er trængt Læserne mener Hvis jeg var statsminister! Sikkerhed Christopher blev 23 år Integration Cykler giver flygtninge frihed i London Anmeldelse Hold hovedet varmt Rejse Jagten på eventyret Forbund Medlemstilbud og medlemsfordele

30

»

18 Jeg forstår ikke, at vi tillader, at så tung og farlig trafik kører side om side med fodgængere og cyklister. Rikke Lyse mor til højresvingsoffer

2


Leder

Cyklismen mangler en 2025-plan Danskerne cykler markant mindre end i starten af 90’erne, og i 2016 tog cyklismen endnu et nøk nedad. Samtidig køber vi biler som aldrig før, vejtrafikken stiger støt, og den passive transport bidrager til et beskæmmende billede af et Danmark, hvor både børn og voksne bevæger sig alt for lidt. Det har store samfundsmæssige konsekvenser, når vi lader cyklen stå og får rørt os mindre i hverdagen. Hvert år dør ca. 6.000 danskere en for tidlig død som følge af fysisk inaktivitet, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Inaktivitet er nu den næststørste dræber – kun overgået af rygning. Man skulle tro, at de triste kendsgerninger ville få enhver regering til at råbe vagt i gevær og lancere en målrettet indsats for at få flere danskere til at cykle og bevæge sig. I stedet har man det seneste år gjort inaktiv og forurenende transport endnu mere attraktiv. Transportministeriet slår endda selv fast, at »for hver kilometer, der bliver kørt på cykel i stedet for i bil, kan sundhedseffekten for samfundet … opgøres til næsten 7 kr.«. I 2015 cyklede danskerne 280 mio. kilometer mindre end året før – det kræver ikke meget hovedregning at nå frem til, at det giver samfundet et tab i milliardklassen. At få danskerne til at cykle mere er med andre ord en overordentligt god forretning. Hvordan får vi så vendt udviklingen? I Cyklistforbundet ønsker vi et gennemtænkt samspil mellem cyklen, bilen og den kollektive trafik. Vores politikere

CYKLISTER Medlemsmagasin for Cyklistforbundet

Ansv. redaktør Rikke Ravn Faber rrn@cyklistforbundet.dk Redaktion Andreas Otto Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou Hauschildt Kia Johansson Tine Permild

skal tænke i langsigtede helhedsløsninger. De skal indgå forpligtende politiske aftaler, der gør det attraktivt at vælge cyklen og at kombinere transportmidler. Og både stat og kommuner skal på banen med ambitiøse strategier og investeringer. Sidste år lancerede daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) et ønske om at få sat gang i en langsigtet vision for Cykellandet Danmark. Det var vi glade for! En visionær plan er præcis, hvad vi har brug for, hvis vi ikke skal tabe det enorme potentiale på gulvet, som vi har brugt generationer på at opbygge. Vi har en unik cykelkultur, som resten af verden misunder os - og cyklen et af de helt afgørende elementer, hvis vi vil forbedre folkesundheden og møde fremtidens krav om en moderne og bæredygtig byudvikling og infrastruktur. Vi forventer derfor, at de ansvarlige politikere med Danmarks nye transportminister, Ole Birk Olesen (LA), i spidsen hurtigst muligt sætter handling og midler bag de gode intentioner. Lad os arbejde på, at 2017 bliver året, hvor vi får sat hjul på en 2025-plan for cyklismen i Danmark. Cyklistforbundet er klar.

AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND

Redaktionsudvalg Bjarne Arildsen Anita Corfixen Andrew Maddock Design & Produktion Datagraf Communications Annoncer Cyklistforbundet, tlf. 33 32 31 21 Udgives fire gange årligt Oplag 13.500 stk. ISSN 0109-2790

Cyklistforbundet Rømersgade 5-7 1362 Kbh. K Tlf. 33 32 31 21 post@cyklistforbundet.dk cyklistforbundet.dk Hovedbestyrelse Se kontaktinfo på cyklistforbundet.dk/ hovedbestyrelse

FØLG OS på facebook .com/ cyklistfor bundet – og fortæ l os, hvad du mener !

Eftertryk Tilladt med kildeangivelse. I reklameøjemed kun efter aftale med redaktionen.

På forsiden Cyklister og bilister på H. C. Andersens Boulevard i København. Foto: Marie Hald

3


Voxpop

4


AF LENA STILOU (TEKST) OG CHRISTINA NØRDAM ANDERSEN (FOTO)

Kan du huske din første cykel?

CYKLIST ER spørger cyklister !

Min første cykel var en klassisk rød og blå Winther-cykel á la 1990. Det var de store drenge, som lærte mig at cykle på den. Jeg elskede friheden ved at cykle som barn, og det gør jeg stadig. Sidste sommer cyklede jeg helt fra Istanbul til København. Peter Larsen, 30 år, Frederiksberg

Den havde ikke støttehjul! Jeg var nok omkring otte år, da jeg lærte at cykle. Det var jo ret sent – og det, jeg husker bedst, er følelsen af, at jeg ikke kunne det, de andre kunne. Jeg boede ude på landet, og der var for trafikeret til, at vi kunne cykle på landevejen. Når jeg kom ind til byen for at besøge min veninde, så kunne hun allerede cykle, og det ville jeg jo også gerne kunne. Så jeg prøvede jeg at hoppe op og finde balancen. Og så hoppede jeg ned igen. Det var sådan min første cykeloplevelse. Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan min første cykel så ud. Men jeg kan tydeligt huske, at den ikke havde støttehjul, og at jeg havde problemer med balancen. Man kan sige, jeg cykler også med tre hjul i dag …

Jeg havde en trehjulet cykel, hvor mine forældre holdt i sådan en stang. Cyklen var rød og orange, og der var sommerfugle på. Men jeg lærte rigtig at cykle sammen med min børnehaveveninde og hendes farfar. Jeg følte mig fri og sej, da jeg kunne selv! Isa, 13 år, Sydhavnen (t.v.) sammen med veninderne Andrea og Freja

Min første cykel var rød og ikke så stor – jeg var jo ikke så gammel. Min morfar lærte mig at cykle, og jeg husker, at han løb der ved siden af mig. Senere lærte jeg mine egne børn at cykle ved hjælp af et kosteskaft bag på deres cykler.

Benedicte R. Spies, 34 år, København N Torben Poulsen, 71 år, Rødovre 5


10%*

rabat

- til medlemmer af Cyklistforbundet

Klargjort

system

yg ar r

erb

t Jus

Tempest 20

stik

et Airscap

m

er

old

o-h e-g

.

lign

el.

e tav

res

and til v

-th

-on

w Sto

pas

l ko

e ti

m lom

Ela

Re-design

gde

læn

til drikke

me

om

e-r ygstyk

ke

elig

m um

kl stis

ela

R

Talon 33

pre

Velventile re

t Bodywra p-hoftebæ

m Ko

lte

et

ftebælt

er på ho

mm Lynlåslo

Talon / Tempest

e

mm

sre

on ssi

Den ultimative allroundrygsæk! Til foråret opdaterer Osprey Talon- og Tempest-rygsækkene, der i mange år har været blandt markedets mest populære dagtursrygsække til stort set alle formål. Vi har i Friluftsland fået lov til at sælge den nye Talon- og Tempest-serie allerede fra februar, og vi glæder os til at vise de opdaterede versioner af de ikoniske Osprey-rygsække frem.

Talon 6

699,-

Talon 11

899,-

Talon 22

999,-

Talon 33

1099,-

Talon 44

1299,-

Talon 33

Tempest 9

899,-

Tempest 20

999,-

Tempest 30

1099,-

Tempest 40

FRILUFTSLAND BUTIKKER

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE

WEBSHOP: KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

www.friluftsland.dk Frederiksborggade 50-52 Lyngby Hovedgade 49D Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Jernbanegade 1E Østergade 30 Bispensgade 34

THE NORTH FACE STORE KØBENHAVN: Field’s *Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter eller udsalg/tilbud.

1299,-


Indland

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

ILLUSTRATION: KØBENHAVNS KOMMUNE, MOE | TETRAPLAN, JUUL | FROST ARKITEKTER OG GEHL ARCHITECTS

9%

13%

29% 54%

Der køres for stærkt på vores vej

Passagerer ønsker bedre cykelparkering Hver femte danske togpendler cykler til stationen men kun halvdelen er tilfredse med cykelparkeringen på de stationer, de benytter, og en fjerdedel er direkte utilfredse. Det viser en undersøgelse, som Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk har foretaget. Tilfredsheden varierer fra station til station, men blandt de hyppigste kritikpunkter er manglende kapacitet, for lang afstand til perronen og stati-

KILDE: EPINION OG RÅDET FOR SIKKER TRAFIK, 2016

ver, der flyder med efterladte cykler. Topscorer i tilfredshedsundersøgelsen er Esbjerg Station med 77 pct. tilfredse brugere. En af de mest upopulære stationer er København H, hvor kun 28 pct. er tilfredse, og hele 44 pct. er utilfredse med den kaotiske cykelparkering. Trods flere spændende og visionære løsningsforslag er der dog endnu ikke afsat midler til et nyt cykelparkeringsanlæg.

tionsgruppe, der arbejder for et nyt, digitalt stelnummersystem. – Vi er ikke ude efter en højteknologisk løsning, men derimod en enkel, robust og moderne teknologi, hvor en database og en chip taler sammen via mobiltelefonen. Den type chip, vi arbejder med, er udviklet til at spore fiskekasser, så den kan tåle det meste, forklarer Mike HedlundWhite. Næste skridt er at få politikerne med på ideen, og ifølge Mike Hedlund-White har samtlige partier i Folketinget allerede vist positiv interesse for projektet.

KILDE: DANMARKS STATISTIK

Stelnummeret er passé Det er stort set risikofrit at være cykeltyv i Danmark. I 2015 blev 55.351 cykler meldt stjålet. Få af dem vil vende tilbage til ejermanden, da opklaringsprocenten for cykeltyverier er under én pct. – Det nuværende stelnummersystem fra 1948 er jo oldnordisk og fungerer tydeligvis ikke. Vi er nødt til at udvikle en bedre løsning, mener hovedbestyrelsesmedlem i Cyklistforbundet, Mike Hedlund-White. Sammen med bl.a. en trafikforsker, cykelfagfolk og repræsentanter fra sikkerhedsfirmaer og forsikringsbranchen er han med i en innova-

For høj fart er årsag til hver anden dødsulykke, og bilernes høje hastighed bekymrer danskerne – i hvert fald når det gælder trafikken i deres eget nabolag. I en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer hele 67 pct., at der køres for stærkt i det område, hvor de bor. Den høje fart øger risikoen for alvorlige uheld og afholder samtidig mange forældre fra at lade deres børn cykle og gå til skole, advarer Rådet for Sikker Trafik.

Gratis rådgivning efter ulykken Siden sommeren 2015 har telefonerne været åbne hos UlykkesLinjen, der tilbyder gratis rådgivning til ofre for trafikulykker og deres pårørende. – Formålet med linjen er at støtte ulykkespatienter ved at skabe overblik over, hvordan de bedst tackler de udfordringer, der kan opstå efter ulykken, fortæller Mette Lundstrøm, der er projektleder for linjen. UlykkesLinjen er finansieret af Offerfonden og skabt i et samarbejde mellem Havarikommissionen, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og PTU. ÅBENT ALLE HVERDAGE 9-15 PÅ 36 73 20 00

7


Udland

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

8

Holland er et af de lande, der deltager i Winter Bike to Work Day.

gange mere sikker

FOTO: GETTYIMAGES/PIDJOE

er airbag-cykelhjelmen Hövding sammenlignet med almindelige hjelme. Forskere fra Stanford University har testet den svenske hjelm, og vurderer, at både Hövdings størrelse og bløde materiale er med til at forklare den markante forskel. KILDE: NEWS.STANFORD.EDU

FOTO: SMOOVE / ECF.COM

Vintercyklingens dag Fredag 10. februar er der ekstra god grund til at trodse vinterkulden og cykle til arbejde, når det for femte år i træk er Winter Bike to Work Day. Den internationale mærkedag blev lanceret af den canadiske cykelaktivist Anders Swanson til Vintercyklingskonferencen i Finland i 2013. Formålet er at vise politikere og kollegaer i hele verden, at det er muligt at cykle hele året rundt – at det ikke er vejret, men derimod

Første bycykler i Afrika

KILDE: ECF.COM

WINTERBIKETOWORKDAY.ORG, TACYKLEN.DK

Staten betaler cykelparkering i Holland TEGNING: MOEDERSHEIMMOONEN ARCHITECTS

Marokko har som første afrikanske land fået et bycykelsystem. Medina Bikes indtog gaderne i Marrakesh under klimatopmødet COP22 i november 2016, hvor bl.a. generalsekretær Bernhard Ensink fra det europæiske cyklistforbund, ECF, tog en prøvetur. – Mit håb er, at bycyklerne vil erstatte mange af de knallerter, som udgør et stort forureningsproblem i denne smukke by, sagde han. I alt får byen 300 bycykler og både den marokkanske regering og landets konge hilser dem velkomne. Medina Bikes drives i samarbejde med Smoove, der tidligere har leveret bycykler til fx Helsinki, Chicago og Moskva.

vaner, myter og mangelfuld infrastruktur, der er en barriere. I Danmark er det især glatte og mørke cykelstier, der får cyklister til at indstille cyklingen i vinterhalvåret, men størstedelen af de danske sommercyklister bliver i sadlen hele året, viser en undersøgelse, som Ta’ Cyklen Danmark har fået foretaget.

Den hollandske stat har øremærket € 40 mio. ekstra til forbedring af cykelparkeringsforholdene ved landets stationer. Beløbet bliver fordoblet af regioner og kommuner i løbet af de næste tre år, hvor projekterne skal realiseres. I følge det hollandske cyklistforbund falder ekstrabevillingen på et tørt sted – næsten halvdelen af landets togpassagerer cykler til stationen, og det anslås at der kommer til at mangle 100.000 cykelparkeringspladser i 2030. Holland har en lang tradition for statslige puljer til bl.a. cykelparkering og supercykelstier. I Danmark er det endnu uvist hvornår der kommer en ny statslig cykelpulje, hvilket Cyklistforbundet og en lang række danske kommuner arbejder for. KILDE: ECF.COM


?

Skal cyklister opføre sig bedre i trafikken?

Er elcykler en god ide?

?

?

Skal man lovgive om brug af cykelhjelm?

?

Vil du vide mere om, hvad dit Cyklistforbund mener – så læs med på vores hjemmeside. Vi har samlet alle svarene ét sted.

cyklistforbundet.dk/ mener

-42% MAVIC AKSIUM JAKKE HERRER ID: 405047

929 kr. 539 kr.

-34% GIRO SUTTON HJELM ID: 388138

699 kr. 459 kr.

-38% GORE BIKE WEAR UNIVERSAL CITY NEON OVERTRÆKSSKO GUL ID: 403092

!

619 kr. 379 kr.

75 kr. RABATKUPON

1

Rabatkode: DKJAN17 Rabatkoden er gyldig til og med 12.04.2017. Gælder ved mindstebestilling på 750 kr.

Cyklistforbundet kæmper for Danmarks 4,5 millioner cyklister. Via en bred vifte af aktiviteter og målrettet politisk lobbyisme skaber vi bedre forhold, større tryghed og oplevelser for cyklisterne. »Cyklistforbundet mener« er en serie nye holdningspapirer, der skal sikre, at vores mening altid er klar og let tilgængelig.

AFSENDELSE SAMME DAG

ved bestilling før kl 16 (Man-Fre)*

BESTIL NU ONLINE PÅ BIKESTER.DK De overstregede priser repræsenterer producentens ikke bindende prisanbefaling. Med forbehold for fejl, prisændringer og udsolgte varer! Kun så længe lager haves. 1 Minimumsbestilling på 750 kr., kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagner, kun én rabatkode kan indløses pr. kunde, kan ikke kombineres med andre kuponer, fratrækkes ikke fragtomkostningerne og kan ikke veksles til kontanter. Rabatkuponen er gyldig til og med d. 12.04.2017. * Gælder ikke fri- og helligdage i Baden-Württemberg, Tyskland. internetstores GmbH, Fritz-Müller-Str. 106–108, 73730 Esslingen - Tyskland


Nytårsspecial

Drømmen: Cyklisterne flokkes på de brede cykelstier over Dronning Louises bro i København. Broen er den absolut mest brugte destination, når Cyklistforbundet eller Københavns Kommune viser byens cykeleventyr frem for den internationale presse. 10


AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG MARIE HALD (FOTO)

Cykeleventyret er gået i stå Cyklen er for Danmark, hvad samba er for Brasilien, og verdens byer står i kø for at kopiere vores enestående cykelkultur. Det er ganske vist. Men mens cyklismen vokser på globalt plan, cykler vi danskere faktisk mindre og mindre og kører i bil som aldrig før. »Godaften, vi er live fra København, og du ser på en af de mest sofistikerede og innovative cykelkulturer i verden!« siger Adam B. Ellick fra New York Times begejstret og lader sit rystende kamera glide hen over en stribe cyklister. Ellick er installeret i ladet på en cykel, så han kan komme helt tæt på, når han viser newyorkerne miraklet: En storby, hvor der er flere cykler end biler. Hans guide i dag er Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam. Som så mange andre internationale medier, politikere og byplanlæggere er New York Times fløjet ind for at få historien om det lille land mod nord, der har knækket koden og er blevet verdens lykkeligste og mest cyklende folkefærd. – De kommer med et eventyrligt billede af os, siger Klaus Bondam efter turen: – Og jeg er naturligvis glad for at kunne fortælle om alle de fordele, det giver, at vi cykler. – Men sagen er, at historien snarere beskriver Danmark for 25 år siden end vores land i dag. Vi er stadig milevidt foran de fleste lande. Men vi skal ikke hvile for længe på laurbærrene, for der er andre, der stormer frem nu, mens cyklismen her hos os er dybt udfordret.

Danskernes cykelhistorie – lynhurtigt fortalt Cykelkulturen i Danmark går over 100 år tilbage. I første halvdel af det 20. århundrede var cyklen det foretrukne transportmiddel. Efter anden verdenskrig tog bilismen for alvor fart, men da oliekrisen kradsede i 70’erne, fandt vi cyklen frem igen. Siden 90’erne er cyklismen faldet med ca. 10 pct. I starten af 10’erne sås en fremgang i cykeltrafikken, men de seneste to år er den dykket igen.

Vi pendler længere Danskerne er flittige gæster hos bilforhandlerne. Og mens salget af privatbiler boomer, og vejtrafikken stiger støt, så går kurven for cykeltrafikken den modsatte vej. Op gennem 90’erne var cykeltrafikken i frit fald, og selv om udviklingen var mere stabil i 00’erne, cykler vi i dag 10 pct. mindre end i de tidlige 90’ere. Værst ramt er cyklismen i de større provinsbyer, der ligger i pendlerafstand til København, Århus og Odense. – I store dele af Sjælland kan vi se, at folk cykler markant mindre end tidligere, og det samme gælder på Nordfyn og i dele af Østjylland, siger Thomas Alexander Sick Nielsen, der er chefkonsulent hos Vejdirektoratet og i en årrække har forsket i danskernes brug af cyklen. Nedgangen skyldes især, at danskerne har fået længere til arbejde, mener han. – Cyklismen trives i de største byer, hvor turene er korte, og hvor det kan være både dyrt og besværligt at køre i bil, siger Thomas Alexander Sick Nielsen: – Men udviklingen har i en årrække koncentreret arbejdspladserne omkring nogle få større byer, så flere og flere af os bor og arbejder ikke længere i samme by. Og hvis du fx bor i Holbæk og arbejder i København, så er det svært at vælge cyklen.

Spiller det også ind, at provinsbyerne slås med butiksdød og skolesammenlægninger? – Ja, det er også en faktor. Hvis der er 15 km til dit barns skole, eller hvis biblioteket og din nærbutik lukker, så bliver der mindre og mindre at cykle til i lokalområdet. Og så vænner du dig til at tage bilen. Opvinget presser cyklen Der var ellers fremgang at spore i cyklismen i hele første halvdel af 10’erne, fortæller Thomas Alexander Sick Nielsen. Men i 2015 dykkede Vejdirektoratets Cykelindeks med næsten seks pct. set i forhold til 2014, og i første halvår af 2016 er den negative tendens er fortsat med en nedgang i indekset på knap fire pct. i forhold til samme periode året før. – Det er for tidligt at sige noget håndfast om, hvorfor vi har cyklet mindre de to seneste år. Vi har kun et meget overordnet tendensbillede, siger Thomas Alexander Sick Nielsen. Men det har betydning, at vi er ude af finanskrisen og på vej ind i et økonomisk opsving, vurderer han. – Når vi får flere penge mellem hænderne, så omsætter vi gerne en del af dem til hurtigere transportmidler. Og i øjeblikket ser vi altså en hastigt opadgående bevægelse i bilsalget. Der har fx været rigtig godt gang i salget af mikrobiler. Cyklen som problemknuser Mens New York Times for længst er rejst hjem, tikker der hver uge nye forespørgsler fra udlandet ind på Klaus Bondams mobil. Det er bl.a. voksende problemer med fedme, inaktivitet, trængsel og luftforurening, der får interessen for cyklen som transportmiddel til at vokse i bilbyer verden over. – Jeg synes, det er dybt paradoksalt, at cyklismen indtager en mere og mere fremtrædende position globalt, mens den går tilbage her, hvor vi har så stærk en tradition for at cykle, siger Klaus Bondam: – Og det ærgrer mig da også! – Cyklen kan hjælpe os med at klare mange af fremtidens udfordringer. Men hvis vores børn og generationerne efter dem skal kunne fortælle verden, at vi cykler i Danmark, så er det altså nu, de ansvarlige politikere skal på banen med en visionær plan. 11


Nytårsspecial

Vi cykler mindre og kører mere i bil Den grå kurve viser udviklingen i cykeltrafikken i Danmark fra 1990-2015. Den røde kurve viser vejtrafikkens udvikling i samme periode. Tallene er baseret på tællesteder fordelt ud over landet. 120 110

»Vi må løfte de områder, hvor vi hænger i bremsen«

100 90

Det er en fælles opgave for bl.a. stat og kommuner at styrke cykelkulturen, skriver Danmarks nye transportminister Ole Birk Olesen (LA):

80

12

2015

2010

2005

2000

1995

1990

70

»Cyklen er et vigtigt transportmiddel for rigtigt mange danskere. For nogle er cyklen endda den eneste måde at transportere sig hurtigt og billigt nok. For andre er cyklen en sund livsstil eller et bevidst politisk valg, fordi de ikke bryder sig om alternativerne. Jeg har den største respekt for valget af cykel, uanset hvad baggrunden er. Og jeg ser det som en helt naturlig opgave for Folketinget og regeringen at sikre en infrastruktur med gode forhold for de cyklende. Cyklister slider næsten ikke på vejene, de forårsager kun få alvorlige ulykker på andre trafikanter, de forurener ikke, og cykelmotion gavner folkesundheden. En regering kan kun elske cyklen. Desværre har en massiv indsats med statslige støttekroner siden 2009 ikke kunnet forhindre, at flere og flere vælger cyklen fra på landsplan. Det gælder især i de lidt mindre byer, hvor der måske kan være længere afstand til jobbet og for vores børn, som ikke længere selv cykler til og fra skole i lige så høj grad som tidligere. Til gengæld ser vi i storbyerne en stigning i folk, som sætter sig i sadlen. Her cykler flere både mere og længere. Jeg mener, at vi skal bevare og styrke den helt særlige danske cykelkultur, og så må vi arbejde på at løfte de områder, hvor vi hænger lidt i bremsen i forhold til at få flere til at cykle. Opgaven med at fastholde og styrke den danske cykelkultur skal løses i fællesskab, og jeg glæder mig til at høre alle gode ideer og forslag fra interessenter, kommuner osv. Danmark skal også i fremtiden kunne bryste sig af at være en af verdens førende cykelnationer«.

Færre cykler i provinsen Især i og omkring de større provinsbyer cykler vi mindre. Bedst går det i de største byer og på nogle af øerne*.

Færre cykelture Uændret Flere cykelture

*K  ORTET VISER UDVIKLINGEN I ANDELEN AF TURE KØRT PÅ CYKEL I 1995-2013. TALLENE ER IKKE OPGJORT PÅ KOMMUNER SIDEN DA.

KILDE: VEJDIREKTORATETS CYKELTRAFIKINDEKS OG VEJTRAFIKINDEKS, 2016.

Hvordan får vi flere


op på cyklen? Færre børn cykler

»Hvis du bygger en vej, så bygger du også en cykelsti«

»Vi skal fortælle en helt anden historie«

På landet skal vi gøre os ekstra umage med at invitere til cyklisme, mener Winni Grosbøll, der er borgmester i Bornholms Regionskommune:

Bilen er uløseligt koblet sammen med vækst og velfærd. Det billede må vi gøre op med, mener Malene Freudendal, der forsker i mobilitet og moderne hverdagsliv på RUC:

– Hos os er cyklen ikke det oplagte valg i hverdagen. Men vi kan godt få flere til at cykle! Og vi vil meget gerne motivere bornholmerne til at leve sundere. For som en del andre landkommuner har vi mange borgere med overvægt og kroniske sygdomme, og vi ved, at lidt mere hverdagsmotion kan have enormt stor effekt. – Hvad gør I for at få bornholmerne i sadlen? – Vi prøver at gøre øens cykelstier lige så sikre og lige så sammenhængende som vores trafikveje. Hvis du bygger en vej, så bygger du også en cykelsti – anlæg for cyklister er lige så vigtige som anlæg for bilister. – I er i gang en større udbygning af jeres cykelstinet lige nu? – Ja, vi bygger anden etape af et stort cykelvejsprojekt, som staten er med til at finansiere. Vi er landskendte for vores fine, gamle jernbanestier, men vi mangler faktisk cykelstier i vores byer, og vi mangler cykelstier, der kobler byerne sammen. – I satser meget på asfalt? – Ja, for den basale struktur skal være i orden. Men vi arbejder også med at gøre det let at tage sin cykel med i bussen, så man kan cykle videre fra sidste stoppested. Vi er ved at se på, om elcyklen kan være interessant for vores hjemmehjælpere, som kører i bil hele dagen. Og på børneområdet arbejder vi fx med bilfri skoler, hvor kun cyklister og gående kan komme helt frem til skolen.

– De historier, vi fortæller om verden, har det med at påvirke vores billede af virkeligheden. Når vores regering fx taler om privatbilen som en nødvendig forudsætning for vækst, så styrker de danskernes opfattelse af, at man skal eje en bil og køre i den, hvis man vil være en god borger, der holder gang i samfundet. – Men det er bare en historie? – Ja, det er det, men den bliver fremført som om, den var en objektiv sandhed, og den med til at styre, hvad der bliver investeret i. For hvis verden hænger sådan sammen, så er vi jo nødt til at bruge flere penge på bilerne. Den her fortælling er faktisk så kategorisk, at den helt aflyser diskussionen om, hvad cyklen kan bidrage med. – Hvad kan man gøre, hvis man synes, det er lidt trist? – Så skal man begynde at fortælle nogle andre historier! Vi taler altid om transport som noget lavpraktisk noget, der sker i morgen, men det handler altså om vores fremtid. Om hvordan vi vil leve. Så vi skal fortælle, hvad cyklen betyder for det enkelte menneske og for vores byer og for samfundet. Cyklen sparer os for så mange udgifter på sundheds- og miljøområdet, og vi skal insistere på, at de kommer med ind i regnskabet. Vi skal også fortælle om den frihed, det giver, når vores børn kan cykle selv – tænk, vi kan holde op med at være taxachauffører for dem! Eller hvad med nogle positive historier om, hvad man kan bruge cyklen til i Holstebro?

– Hvordan tror du, det ser ud i 2025? – Jeg håber, vi knækker kurven, men jeg er også realist. Der bliver længere og længere mellem husene, skolerne og børnehaverne. Vi skal være meget opmærksomme, hvis det ikke skal være bilen, der går frem. Og skoleproblematikken er ekstremt afgørende. Vi må ikke miste en generation!

– Hvordan tror du, det ser ud i 2025? – De fleste dage har jeg en god fornemmelse omkring fremtiden. Den unge generation er anderledes end os. De vokser op med deleøkonomi og låner sig til alt fra musik til biler, når de har brug for det. De har ikke vores kærlighed til at eje bilen.

For 25 år siden cyklede næsten 70 % af de danske børn til skole i hverdagen. I takt med, at danskerne har fået flere biler, er en del af de cyklende børn rykket ind på bagsædet. Tallet ligger i dag cirka 20 % lavere end dengang, så knap halvdelen af skolebørnene cykler.

5 km Hver tredje tur, vi kører i bil, er under 5 km lang. Over halvdelen af turene er under 10 km. KILDE: DTU, TRANSPORTVANEUNDERSØGELSEN. FAKTAARK OM BILTRAFIK I DANMARK, 2013

13


Nytårsspecial

1 mio. Region Hovedstaden sparer 1 mio. sygedage om året og kan glæde sig over en årlig nettobesparelse på 1,5 mia. kroner i kommunekasserne. Fordi borgerne cykler. KILDE: REGION HOVEDSTADEN, CYKELREGNSKAB 2014.

8,9% 9,4% 76,3% 0,4% 0,7% 4,2%

Vi kører længst i bil Kun knap 4 % af de km, danskerne transporterede sig på veje og stier i 2015, blev kørt på cykel. Tre ud af fire kilometer køres i bil. Det viser Vejdirektoratets opgørelse af, hvordan persontransporten fordeler sig på transportmidler. KILDE: VEJDIREKTORATETS STATISTIKAFDELING, NB: GÅENDE IKKE MEDTAGET.

FOTO: ERIKA HUFFMAN

Hvordan får vi flere op på cyklen?

»Vi skal tage pladsen tilbage fra bilerne«

»Gør det ultranemt at kombinere cyklen, bussen og delebilen!«

I verdens bedste cykelby skal politikerne turde reducere biltrafikken, mener Mikael Colville-Andersen, direktør i firmaet Copenhagenize Design Company.

Vi skal kunne abonnere på alternativerne til bilen ét sted, mener Marianne Weinreich, som er mobilitetsrådgiver og formand for Cycling Embassy of Denmark.

– Man kan meget hurtigt revolutionere trafikken i København, hvis man tør. Jeg skal give dig et eksempel! Fra 2012 til 2013 eksploderede cykelandelen i København. Den steg med ni pct., og det er aldrig sket i nogen by før. Vi var helt oppe på 45 pct., der cyklede til studie og arbejde. Men det kom vi så også kun, fordi der dumpede 17 gigantiske metrobyggepladser ned fra himlen, samtidig med at kommunen gravede centrum op for at renovere varmerørene. Folk begyndte at cykle mere, fordi det var et helvede at køre i bil det år! – Kan man lære noget at det? – Ja, at vi får færre biler i byen, hvis vi indsnævrer deres plads og gør det besværligt at komme rundt i bil. Men politikerne tør ikke rigtig gøre noget, der generer bilisterne. De hygger godt nok om cyklisterne, men der er ikke nogen, der taler om at fjerne kørebaner eller få indført den betalingsring. – Hvis vi havde en betalingsring … – Ja, så kunne vi stoppe den strøm af biler, der kommer kørende ind fra forstæderne. Prøv at se på H. C. Andersens Boulevard, hvor meget eventyr er der over den? H. C. Andersen ville da vende sig i graven, hvis han vidste, at han lægger navn til, at 60.000 biler dagligt oser rundt og skærer vores by midt over. – Synes du, man burde være mere ambitiøs som cykelby? – Klart. København har alle forudsætninger for at være verdens bedste by at cykle i. Men hvis vi hviler på laurbærrene, så er vores brand uinteressant om fem år. For de andre byer arbejder altså offensivt med det her. Oslo vil have et bilfri centrum i 2019. Helsinki vil forbyde byens borgere at eje en bil fra 2030. London udbygger sin betalingsring, og Paris har efterhånden gjort halvdelen af byen til en 30 km/t zone. Og samtidig bygger de her byer til cyklisterne og skaber sammenhæng med den offentlige transport.

– For nogle år siden gjorde vi op med, hvad man har ret til som ryger. Jeg tror, det er tid til, at vi spørger, hvad man har ret til som bilist. Er det en menneskeret at køre i bil alle steder? – Hvordan arbejder man konkret med det? – Vi har i mange år givet gulerødder til cyklisterne. Men hvis vi vil skubbe på en større forandring, så skal vi til at bruge pisken mere over for bilisterne. Vi skal gøre det dyrere og mere besværligt at køre i bil inde i byerne, men vi skal også gøre det billigt og enkelt at stille bilen ved bygrænsen og tage cyklen eller toget resten af vejen. Vi skal i det hele taget gøre alternativerne til privatbilen ultranemme at gå til. – Men er der altid alternativer til at tage bilen? – Nej, det er der ikke altid. Særligt ikke i de tyndt befolkede områder. Og vi skal selvfølgelig tage det alvorligt, at transport er det kit, der binder folks hverdag sammen. Men det er ikke givet, at man skal køre i bil hele vejen fra A til B. I byerne findes der jo både bycykler, delebiler, busser, tog, taxaer osv., så du kan sagtens komme frem. Men i dag skal du hente en stribe apps, der ikke taler sammen, hvis du vil kombinere alternativerne til bilen. Og det er alt for besværligt! Du skal kunne abonnere på det hele ét sted, så du nærmest på vej ud ad døren kan bestille det, der giver mening for dig i dag. – Hvem skal tage initiativet til at tænke alle vore køreplaner og abonnementer sammen? – Det skal de store danske transportudbydere, og de er faktisk på vej til at levere den her service til deres kunder. Teknologien findes, og i vores nabolande Finland og Sverige er de noget længere fremme med implementere den, end vi er.

– Så hvordan tror du det ser ud i København i 2025? – Jeg er hverken pessimist eller optimist på det punkt. Med den kurs, vi har nu, så kommer det hverken til at gå frem eller tilbage.

– Hvordan tror du, det ser ud i 2025? – Der sker en løbende urbanisering, og vi kan simpelthen ikke være der alle sammen, hvis vi bliver ved med at køre i hver sin bil. Jeg tror, at vi i fremtiden vil fokusere på alternativerne til privatbilen, og at cyklen er én af de strenge, vi skal spille på.


22 % er bilparken i Danmark vokset over de seneste 10 år. KILDE: DANMARKS STATISTIK

»Vi skal spise elefanten i små bidder«

»Vi får kun det liv i gaden, vi inviterer til«

Staten skal på banen med flerårig støtte, hvis de små kommuner skal tænke stort, mener Jørn Pedersen (V), formand for KL’s teknik og miljøudvalg og borgmester i Kolding:

Byg til mennesker, ikke til biler, hvis du vil have en livlig og bæredygtig by, siger arkitekt og byplanlægger Jan Gehl, der i fem årtier har gjort verdens byer bedre at leve i.

– Der er massiv trafik ude på skolerne, når forældre i bil læsser deres børn af, og det mønster skal vi have brudt. Vi må have forældrene i tale, samtidig med at vi sikrer, at man kan cykle trygt på skolevejene. – Og der kommer økonomien ind i billedet? – Ja, for en km cykelsti koster jo det samme i Kolding og i København. På landet kan lange afstande gøre det svært at finansiere fx et skolevejsprojekt. Syv km cykelsti mellem en landsby og en skole koster måske 17-18 mio. kr., og det er mange penge i et begrænset anlægsbudget. – Hvad gør man så? – Så må man spise elefanten i små bidder. Man må tænke nogle år frem og bygge stræk for stræk. Og der er det altså en meget stor motivationsfaktor for de mindre kommuner, hvis de ved, at de løbende kan søge penge fra en flerårig statslig cykelpulje.

– Når vi bygger noget – om det er så er en park eller en motorvej – så er det en invitation til, at nogen skal bruge det: Kom og gå på græsset! Eller kom og kør her i din bil! Og hvis vi vil skabe små og store byer, der er gode at leve i, skal vi være meget opmærksomme på, hvad vi inviterer til. – Hvordan inviterer man folk til at cykle? – Gør det attraktivt at cykle! Sikre cykelstier er noget af det, der skal til. Men det er også vigtigt, at vi bygger tætte byer, hvor der er meget at cykle til og opleve i byrummet. Og at vi systematisk inviterer til mindre biltrafik, fx ved at fjerne parkeringspladser og kørebaner og i stedet bygger brede fortove og grønne byrum. – Er det vigtigt at invitere til, at folk går og cykler? – Bilen var fin, da alle ville ud at bo i forstæderne. I dag vil alle bo i byen, og i det 21. århundredes byer er fire gummihjul og en benzinmotor bare en tåbelig mobilitetsstrategi.

– Hvordan tror du, det ser ud i 2025? – Jeg tror, det kan gøre en forskel, hvis vi prioriterer at sikre skolevejene, og hvis forældrene spørger sig selv: Gør vi vores børn en tjeneste ved at køre dem til alt?

– Hvordan tror du, det ser ud i 2025? – Tendensen ude i verden peger mod levende, sunde og bæredygtige byer. Vi ser tegn på, at biltrafikken har toppet, og at den nye generation vil leve på en anden måde.

VI PENDLER I BIL I snit har danskerne ca. 20 km mellem hjem og job. På 66 pct. af rejserne kører vi i bil, mens vi cykler eller går på knap hver fjerde rejse. Ca. hver tiende rejse sker med kollektiv transpot. KILDE: DTU, TRANSPORTVANEUNDERSØGELSEN, FAKTAARK OM PENDLING, 2014

Læs mere på cyklistforbundet.dk/mener

Gang

Cykel

Transportfradrag til cyklister Transportfradraget skal omlægges, så det motiverer danskere med under 10 km til arbejde til at vælge cyklen. Samtidig skal godtgørelsen for kørsel i arbejdstiden gøres bæredygtig, så det kan betale sig at fravælge bilen på de korte ture.

Cykler skal erstatte varebiler Halvdelen af den lette godstransport i byerne kan klares på ladcykler. Det har alle EU’s transportministre skrevet under på med Luxembourg-erklæringen i 2015. Det er på tide, at de danske beslutningstagere og erhvervslivet ser mulighederne og handler på dette område.

Kollektiv trafik

Afgifter på bilkørsel En mindre afgift på fossilt brændstof bør gå til cykelstier og kollektiv

trafik. Det vil både dæmpe biltrafikken og finansiere et godt og bæredygtigt alternativ til bilisterne på de mange korte ture, vi kører.

Bilpassager

Et statsvejnet for cyklerne Danmark har brug for flere Supercykelstier – et statsvejnet for cykler på tværs af kommunegrænserne. Vi ved, at dét får flere til at cykle. Men kommunerne kan ikke løfte opgaven alene. En fast årlig bevilling fra staten til cykelfremme er helt afgørende, hvis vi vil have flere i sadlen.

Bilfører

Det arbejder Cyklistforbundet for i 2017

15


Har du prøvet vores økologiske netbutik? Knuthenlund er et lollandsk gods, der lægger ekstra vægt på økologi, biodiversitet og gastronomi. Få vores oste, charcuterivarer, yoghurter, mel og meget andet leveret direkte til din hoveddør med PostDanmark. Så handler du ved stalddøren - hjemmefra. Det ville glæde os at høre fra dig! Med venlig hilsen Susanne Hovmand-Simonsen

5 dage på MTB

15% RABAT for m

edlem mer af Cyk listforb u ndet Indt ast rabatko de: cyklistf orbund et

Med eller uden guide

Tag på opdagelse i Algarve - by, offroad, grusveje & trails

www.hikeandbikealgarve.com Registo Nacional de Animação Turistica (RNAAT) 666/2016

sommer 2017 - cykelkurser på hadsten højskole

Uge 26: Cykelture og herregårdsbesøg

Hver dag cykler vi ud i den varierede østjyske natur - gennem åbne landskaber med bakker og flotte udsigter til store skovområder og lange lave kyststrækninger. Hver cykeltur slutter med et besøg på en herregård, hvor vi får en rundvisning. I løbet af ugen skal vi bl.a. besøge: Fussingø Slot, Clausholm Slot, Det nye Moesgaard Museum og Møllerup Gods.

Uge 32: På cykel i Østjylland

Vi skal hver dag ud og opleve terrænet - store skovstrækninger, kystnære egne og de bakkede og åbne morænelandskaber med enestående udsigter. Der bliver også tid til at besøge bl.a. Bidstrup Gods, Hvidsten Kro og Moesgaard Museum.

Hadsten Højskole: Tlf.: 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

Hadsten Højskole

siden 1876


Læserne mener

Hvis jeg var statsminister!

AF LENA STILOU (REDAKTION). NOGLE INDLÆG ER FORKORTET AF REDAKTIONEN. FOTO: SUPERCYKELSTIER REGION HOVEDSTADEN.

Hvad ville du gøre for cyklisterne, hvis det var dig, der bestemte? Vi har spurgt læserne på Facebook, og de sprang straks op på ministertaburetten. Her er nogle af deres bedste bud.

Hvis jeg var statsminister, ville der være opsat SPEJLE I ALLE LYSKRYDS for at minimere risikoen for højresvingsulykker! VIVIAN PLESNER Jeg ville FORHØJE BØDEN for at parkere på en cykelsti til 10.000 kr. og sørge for, at politiet gjorde en alvorlig indsats for at få de skyldige straffet. JØRGEN HANSEN Jeg drømmer om MERE SIKKERHED på cykelstierne, særligt ved rundkørsler og lyskryds. METTE JUUL HILLEBRANDT Så ville jeg lave et SKATTEFRADRAG PR. KILOMETER til folk der cykler. Men jeg ville også lave et krav om, at når cykelstier skal repareres, skal de laves om til cykelstier af asfalt. HENNING JERMIIN JØRGENSEN Jeg ville lave BREDERE CYKELSTIER, så der er plads til alle! Både dem, som ligger i overhaling hele vejen, dem med ladcykler, og med forældre med de små, nye cyklister ved siden af. ANN KATRINE AASTRADSEN Jeg ville ønske mig SMÅ LYSKURVE til cyklisterne ved alle lyskryds! Jeg er vild med dem. NINA PI BUCHWALD Hvis jeg var statsminister, ville jeg fjerne afgiften på elbiler. Det ville øge salget og nedbringe den os, vi ellers cykler rundt i. Derudover ville jeg tillade folk at medbringe CYKLER I BUSSER. TOVE HØJLUND Jeg ville sætte gang i en realistisk og storstilet handlingsplan for SUPERCYKELSTIER OVERALT I DK. De ville hurtigt blive tjent ind igen ved nedsatte sundheds- og miljøudgifter. MORTEN WILSKY

SUPERCYKELST IE OVERALT R I DK VIL EN L ÆSER BYGGE

Åha, CYKELSTIER PÅ ALLE VORES SMÅVEJE i Vestjylland! Rigtig mange skolebørn må dele smalle, uoplyste veje med lastbiler, landbrugsmaskiner og morgenstressede håndværkere. Siden min datter blev kørt ned og dræbt på vej til skole for ni år siden, har jeg kæmpet for en cykelsti på den vej, hun døde på. Den er der stadigvæk ikke, og der kører stadigvæk skolebørn på vejen. Men nu er gassen gået af mig. Det ville være så fedt, hvis nogen kom med en pose penge til den cykelsti. LARS STOCKHOLM Flere 30 KM/T ZONER i byerne! FRANCIS NØRGAARD JENSEN Min største drøm for cyklisterne og bilisterne er, at de RESPEKTERER HINANDEN lidt mere og viser hensyn og respekt. Så vi alle kan komme trygt frem. KIM CHRISTIANSEN GRØNNE BØLGER gennem København! I dag cykler man 100 meter inden man skal stoppe igen. Bilerne skal lukkes ind i grupper, det behøver man ikke med cykler. VIBEKE RUDERSØE Jeg ville tillade HØJRESVING FOR RØDT. Det kan nok ikke fungere i myldretiden i København, men de fleste andre steder burde det få trafikken til at glide nemmere JEANNE KOFOED-JENSEN Flere cykelstier og BEDRE SNERYDNING, så sneen ikke bare bliver skubbet ud i vejkanten : ) VIBEKE DYSTED NIELSEN Mere plads når trafikarealer prioriteres! #MORESPACEFORBIKES SUNE RIBERGAARD HENRIKSEN Garantere lapning af FARLIGE HULLER på cykelstierne inden for 78 timer. TOBIAS VIBUM

17


Christopher blev

23 år

Verden gik i stå, da Rikke Lyses søn blev dræbt af en højresvingende lastbil. CYKLISTER har talt med hende om chokket, sorgen og vreden efter tragedien – og om hvorfor, hun insisterer på at trodse smerten og fortælle andre om ulykken. AF MORTEN BRACKER RASMUSSEN (TEKST) OG TINE HARDEN (FOTO)

Tungt: »Alle omkring sådan en ulykke bliver fuldstændig lammede, og for alle der elskede ham, bliver verden aldrig den samme igen«, siger Rikke Lyse, da vi besøger krydset, hvor hendes søn mistede livet.

18


D

e slog til med det samme, lejligheden blev udbudt, og de glædede sig sådan til at flytte sammen her midt i byen og alligevel lige til vandet, siger Rikke Lyse, mens hun skygger for solen med hænderne og kigger ind i opgangen. Her på Marmorvej boede Rikke Lyses søn Christopher med sin franske kæreste Adele. De havde været sammen i knap tre år, da de flyttede ind. Men de nåede kun at bo i lejligheden i to måneder. En formiddag for et år siden blev Christopher kørt ned på cykel og dræbt af en højresvingende lastbil blot nogle få gader fra lejligheden. Og nu står vi her – en mor, en journalist og en fotograf – i Københavns Nordhavn. Et helt nyt kvarter, endnu præget af nybyggeri, kraner og tung trafik. Det er her, Rikke Lyse vil fortælle sin historie, og hun vil gerne have, at vi går den rute, Christopher tog, den dag ulykken skete.

Et år efter »Jeg har mistet min søn Christopher Lauf Lyse. Han var på vej til arbejde på cykel, da en lastbil svingede til højre, og chaufføren overså ham. Det kan slet ikke beskrives, hvor slemt det er«, skrev Rikke Lyse til Cyklistforbundet i februar 2016. Ulykken skete 5. januar 2016. Knap et år efter mødes vi med Rikke Lyse foran huset, hvor hendes søn boede. Sammen går vi den rute, han altid cyklede. Rikke Lyse fortæller sin historie for at gøre en forskel for andre.

Forstenede betjente Christopher havde fået arbejde på en café inde i centrum. Men han ejede hverken bil eller cykel, så han tog altid en af kommunens bycykler på arbejde, fortæller Rikke Lyse. – De holder parkeret ovre på Dampfærgevej, så omkring klokken halv elleve om formiddagen gik han sin faste rute hen over parkeringspladsen ved Gittervej og forbi Oslofærgen. Han var i god tid, har Adele fortalt, så der var ingen stress. Vi går samme vej. På Marmorvej er støjen fra lastbiler for høj til, at vi kan tale sammen. Først, da vi når ned bag Oslofærgen, får vi igen ørenlyd, og Rikke Lyse fortæller om den dag, politiet kom ud på hendes arbejde i Ørestaden. – Jeg var på vej tilbage fra frokost. Vores receptionist kom gående mod mig. Hun græd, og jeg tænkte, at der måske var sket noget med en af kollegerne. Da hun sagde, at politiet stod nede i receptionen og ville tale med mig, tænkte jeg, at der måske var sket noget med mine forældre. Rikke Lyse går med hårde, hurtige skridt og blikket stift ud i luften. Hun har gået ruten adskillige gange før i en fortvivlet higen efter at forstå. – De to betjente så helt forstenede ud i ansigtet, fortsætter hun: – De spurgte om mit navn, og om jeg var mor til Christopher Lauf Lyse. Og så brød min verden sammen. – Da de fortalte mig, at min søn var afgået ved døden i en trafikulykke, løb jeg skrigende ned ad gangen. Rasende. Konfus. Jeg var overbevist om, at de løj. Jeg løb hen til en kollega og bad hende bekræfte, at min søn ikke var død, og da hun kiggede på mig med bedrøvede og blanke øjne, gik det op for mig – min søn var død. Et øjeblik efter sad jeg i politibilen på vej mod Traumecenteret på Rigshospitalet.

Hun standser. Kigger ned og trækker vejret dybt. Vi tager en kort pause med diktafonen, inden hun igen insisterer på at fortsætte. – De havde kæmpet for hans liv, fortalte de. Lægerne havde opereret i en time, selv om han var død på stedet. De havde gjort alt for at redde en ung mands liv … men det lykkedes ikke, siger hun. – Jeg var bange for at gå ind til ham, for jeg vidste jo, han var død. Men jeg var nødt til det. Jeg var nødt til at se ham en sidste gang. Da jeg kyssede ham på panden, var den stadig varm, men et kvarter senere var han kold. Alt går i stå Ved bycykelparkeringen på Dampfærgevej standser vi igen. Rikke fortæller, at hun har været hernede og sparke arrigt til cyklerne. – At skulle fortælle Christophers to søstre, at deres bror var død, var simpelthen så forfærdeligt. Alle omkring sådan en ulykke bliver fuldstændig lammede, og for alle, der elskede ham, bliver verden aldrig den samme igen. Alting går i stå, og det virker fuldstændig meningsløst. Han var så ung og glad og så fuld af begejstring og lyst til livet. Og så med ét er det hele slut. Hun tørrer tårerne væk og ryster på hovedet: – På grund af en lastbilchauffør, der ikke ulejligede sig med at se sig ordentligt for! Vi forlader bycyklerne og går de knap hundrede meter op mod krydset ved Kalkbrænderivej og standser til højre for cykelstien, hvor Christopher skulle lige ud. – Det var, hvad han nåede at cykle … hundrede meter. Rikke peger ud mod et kloakdæksel nogle meter inde i krydset. – Cyklen lå inde under lastbilen, men han lå lige der … foran … nærmest i natostilling. Der gik en uge, før Rikke tog sig mod til at besøge ulykkesstedet, fortæller hun: – Jeg kører forbi Nordhavn Station med toget hver eneste morgen på vej til arbejde. Det er underligt, men jeg kan altid mærke lige præcis, når vi er her. Der er noget med det her sted, som vil sidde i mig resten af livet. Kærlige hilsner Mens ordene tager endnu en pause, får Rikke øje på et kort gemt inde mellem to stålgitre bag os. Det er et foto af Christopher med en hilsen bag på. Et levn fra dengang, der blev lagt blomster. Hun forsøger at grave det fri, men må opgive. Vi bliver enige om, at det nok er meningen, det skal blive her, og hun nikker i stedet over mod byggepladsen på det modsatte hjørne. – Dengang var der kun en enkelt etage færdig, nu er der fem. Det er noget, jeg tit ser på. Det er et 19


»Christophers korte liv skal ikke være forgæves. Jeg har sat mig for at arbejde for sikkerheden i trafikken, for jeg ved nu, hvordan det knuser en hel familie og venner. Det kan slet ikke beskrives, hvor slemt det er«. Uddrag af mail fra Rikke Lyse til Cyklistforbundet

»

Jeg er så harm over, at der ikke bliver gjort nok for at undgå den her slags ulykker

bevis på, at verden går videre. Ikke i mig, der har tiden stået stille lige siden … men omkring mig, siger hun med en let tøven og fortsætter: – Måske er det så svært at lade tiden få lov at gå, fordi det også er at lade ulykken og dermed mindet flyde bort. Jeg har brug for at mindes. Mindet er smerte, men det er også en del af mig, af livet. Christopher er væk fysisk, men han vil alligevel altid være her i os, og sådan skal det være. Hvorfor er de lastbiler her Frosten kalder på bevægelse, og efter et par dybe vejrtrækninger lægger vi ulykkesstedet bag os og sætter kurs ned langs Kalkbrænderivej mod stationen. – Jeg er så harm over, at der ikke bliver gjort nok for at undgå den her slags ulykker, råber Rikke for at overdøve de mange tunge lastbiler, der kører forbi i begge retninger. – Jeg forstår simpelthen ikke, at vi bliver ved med at tillade, at så tung og farlig trafik kører side om side med fodgængere og cyklister. Det er som om, den gamle floskel med, at der skal lig på bordet, ikke engang tæller her. Hvor mange lig skal der til? Der er nogle politikere, der skal tage det her alvorligt og få skabt løsninger, der faktisk gør en forskel.

Rikke har sat et oprørt tempo og standser først op, da vi passerer under togbanen og finder stilhed på Østbanegade, hvor vores snak også ender. – Smerten er noget, jeg har i mig døgnet rundt og resten af livet, slutter hun: – Det er, som om smerten lammer mig, så jeg trækker mig fra alting. Men så kommer vreden og tager over, og den gør mig i stand til at handle. Og jeg har brug for gøre noget – at hjælpe – så andre ikke skal opleve den samme ubeskrivelige sorg. Det er så brutalt det her er, og det er samtidig så meningsløst, fordi det rent faktisk kan undgås. Det er et spørgsmål om prioritering, om handling. Vil man gøre noget for alvor?

Retsligt efterspil: Den 12. december 2016 blev lastbilchaufføren, der kørte Christopher ned, kendt skyldig i uagtsomt manddrab af Københavns Byret. Chaufføren blev idømt 20 dagbøder af 250 kr. samt en betinget frakendelse af kørekortet med en prøvetid på tre år.


Ulykkesstatistik 2005-2016 20 Dræbte Alvorligt tilskadekomne 15

10

Chauffører orienterer sig for dårligt Syv cyklister blev dræbt af højresvingende lastbiler i 2016. Det er langt flere end de to foregående år.

5

Samtidig viser en rapport fra Vejdirektoratet, at mangelfuld orientering er et gennemgående problem ved lastbilulykker.

15%

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

0

af alle dødsulykker i trafikken involverer lastbiler KILDE: HAVARIKOMMISSION: ULYKKER MED LASTBILER, 2016

Undgå højresvingsulykker Lastbilchaufførerne har det fulde ansvar for at orientere sig, før de svinger til højre. Men som cyklist skal du være bevidst om, at du kan blive overset. Sådan passer du på dig selv: 1. Sæt farten ned, når du nærmer dig og passerer et kryds. 2. Hold øje med lastbiler, især ved siden af eller bag ved dig. Det farligste sted, du kan være, er tæt på lastbilens forhjul, når den svinger. 3. Vær sikker på, at lastbilen holder stille, før du kører frem. 4. Hvis du ikke er sikker på, at lastbilen holder tilbage for dig, så stop og vent, til den er kørt om hjørnet, før du cykler videre. 5. Koncentrér dig om trafikken – tal ikke i mobil og hør ikke musik, når du cykler. KILDE: SIKKERTRAFIK.DK

Sammen bekæmper vi ulykkerne: I Trafikstyrelsens Højresvingsgruppe mødes cyklister, transportorganisationer, myndigheder og eksperter for i fællesskab at bekæmpe højresvingsulykker med lastbiler. Bl.a. står gruppen bag et nyt undervisningsmateriale til efteruddannelse af lastbilchauffør og en kampagne med fokus på, hvordan cyklister passer på sig selv. Højresvingsgruppen består af alle vigtige interessenter på området. Herunder bl.a. Cyklistforbundet, Rådet for Sikker Trafik, Politiet og brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD.

AF MORTEN BRACKER RASMUSSEN (TEKST)

»Lastbilchaufførens utilstrækkelige orientering var medvirkende årsag til alle de ulykker, hvor en cyklist eller fodgænger var modpart«. Det konkluderede Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i en analyse af 30 lastbilulykker, der udkom i november sidste år. I 2005 gik kommissionen også tæt på lastbilulykkerne, og dengang var chaufførernes orientering ligeledes et hovedproblem. Efter to år med ganske få dræbte omkom hele syv cyklister i ulykker med højresvingende lastbiler i 2016. CYKLISTER har talt med formanden for Havarikommissionen, Mette Fynbo, for at høre, hvilke nye løsninger kommissionen peger på. – Hvorfor var der så mange lastbilulykker i 2016? – Vi kan ikke sige præcis hvorfor, vi ser de her årlige variationer. Det er tallene – rent statistisk – for små til. Hvis vi ser på højresvingsulykkerne over en tiårig periode, så er der dog sket lille fald i antallet af ulykker. – Men hvordan kan mangelfuld orientering fra chaufførens side stadig være en af de væsentligste årsager til ulykkerne? – At foretage et højresving med en stor lastbil i bytrafikken er kompliceret. Vores undersøgelser viser, at chaufførerne skal tage sig mere tid og opmærksomhed til handlingen. Det er selvfølgelig chaufførernes ansvar at gøre sig umage med at løse den komplicerede opgave. Men der ligger også et ansvar hos transportvirksom-

hederne. De skal anerkende, at chaufførerne skal have tid og ro til at køre sikkert. Både i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet og i forhold til, hvor meget man forventer, at de skal foretage sig samtidig. Her tænker jeg på mobiltelefoni, iPads med ordrer og den slags. – Hvad er de vigtigste løsninger, hvis vi vil mindske antallet af disse ulykker fremover, og hvem har ansvaret for at implementere løsningerne? – Havarikommissionen anbefaler bl.a. et obligatorisk orienteringsstop for lastbiler, der skal svinge til højre i byzoner. Og så anbefaler vi, at offentlige indkøbere af transport stiller større krav til udbyderne. De kan fx kræve, at chaufførerne holder forruderne fri for ting, der stjæler udsynet og opmærksomheden. Eller de kan kræve, at lastbilerne indrettes med lave ruder i førerkabinen og andet relevant sikkerhedsudstyr. Sikkerhed bør være et vigtigt parameter, når offentlige institutioner vælger leverandører. – Men der er mange elementer. Vi anbefaler også, at der fortsat laves adfærdskampagner over for chauffører og trafiksikkerhedspolitik i virksomheder. Vejmyndighederne skal naturligvis fortsætte med at sikre krydsene. Og sidst men ikke mindst skal cyklisterne passe på sig selv. Det handler ikke om skyld og ansvar, men simpelthen om at lade sin egen sikkerhed . komme først


Herreløse cykler

giver flygtninge frihed The Bike Project i London sætter brugte cykler i stand, så byens flygtninge og asylansøgere kan komme rundt uden at bruge deres sparsomme midler på transport. Her møder CYKLISTER tre nyslåede cykelejere. AF POUL ARNEDAL (TEKST) OG SØREN RUD (FOTO)

22

Øjnene stråler, da femtenårige Yemane fra Eritrea får udleveret sin cykel hos The Bike Project i Sydlondon. Yemane flygtede til London som niårig. Hjemme i Eritrea var han vant til at cykle, men mountainbiken, som han får udleveret denne regnfulde torsdag aften, er hans første cykel i London. Uden tøven forsvinder han ud på gaden for at prøve den af. Årets sociale entreprenør The Bike Project holder til i et butikslokale på den anonyme gade Crossthwaite Avenue. En aften om ugen udleverer de gratis cykler til flygtninge og asylansøgere her, og i aften er det folk fra Irak og Eritrea, der står for tur. Butikslokalet fungerer også som værksted, og tre cykelmekanikere er ved at klargøre de 24 cykler, der får nye ejere i dag. Imens tager che-

fen for foretagendet, Jem Stein, imod sine danske gæster og serverer te for os og sine medarbejdere. Jem Stein har en grad i politisk videnskab fra London School of Economics. I 2013 startede han The Bike Project hjemme i sin baghave i London-forstaden Hackney, og samtidig tog han et kursus som social entreprenør. Et år senere havde han samlet så mange fondsmidler, at han kunne rykke ind i butikken her i Sydlondon. Og i 2015 kårede Lloyds Bank ham som Årets sociale entreprenør. 20.000 herreløse cykler Cyklismen er i fremgang i London. Det skyldes bl.a., at antallet af cykelbaner er blevet stærkt forøget, og i øjeblikket bygger de lokale myndigheder supercykelstier på kryds og tværs af hele London-området.


Torsdag aften: En gang om ugen deler The Bike Projekt cykler ud til Londons flygtninge og asylansøgere. Før det går løs, stiller chefen Jem Stein (i midten t.h.) op til foto foran projektets travle butik og værksted. Senere får Dara Selnan og Ibrahim Esmail fra Irak (t.v.) hjælp af stedets medarbejdere og frivillige, mens mens 15-årige Yemane fra Eritrea (nedenfor) næsten klar til afgang. Op til uddelingen har stedets mekanikere (yderst t.h.) knoklet med at få de mange cykler køreklar.

Også i Danmark Herhjemme formidler bl.a. Røde Kors og Venligboerne brugte cykler til flygtninge. Flere kommuner oplever, at det at komme fra A til B i et stort opland med begrænset offentlig transport kan være en barriere i forhold til at få flygtninge i arbejde. Derfor søger Cyklistforbundet i øjeblikket støtte til et eller flere projekter, der skal give flygtninge på landet større mobilitet og styrke deres tilknytning til lokalområdet og arbejdsmarkedet.

Londons cyklister efterlader hvert år cirka 20.000 herreløse cykler rundt omkring i byen. Samtidig kommer der omkring 39.000 nye flygtninge til London hvert år, hvoraf knap halvdelen får asyl. Og transport udgør en stor udgiftspost for byens flygtninge og asylansøgere: De kan hver uge få en udbetalt offentlig understøttelse på 36 £ – og den ugentlige udgift til offentlig transport er 20 £. Så de gratis cykler fra The Bike Project falder på et tørt sted. Finansieringen af cykelprojektet kommer fra fonde, lokale kommuner og private donationer. I 2016 var budgettet knap 3 mio. kr., som går til husleje, udstyr og løn til projektets seks ansatte. De herreløse cykler får The Bike Project fx fra beboerforeninger, fra politiet og fra private. Ofte får de så mange cykler ind, at de også er i stand til at sælge cykler fra deres butik, hvilket er endnu en kærkommen indtægtskilde. I løbet af de tre leveår har over 2.000 cykler fundet nye ejere via The Bike Project. Råd til mad og bøger Klokken nærmer sig 17, hvor uddelingen af cykler skal starte. Nu strømmer det pludselig ind ad døren med frivillige, som skal vejlede flygtningene i brugen af cykler og køre med

på den første prøvetur. Hver cykel er på forhånd øremærket til en bestemt flygtning eller asylansøger. Forskellige flygtningeorganisationer hjælper med dette arbejde, så nye cykelejere skal ikke krydse storbyen forgæves. Mange kommer langvejs fra, og når de laver en aftale på forhånd, er de sikre på at få en cykel med hjem. Lidt efter, at Yemane er hastet af sted med sin cykel, kommer turen til Dara Selnan, som er kurdisk flygtning fra Irak. Det viser sig hurtigt, at Dara Selnan stort set intet engelsk forstår. Men han har en app på sin iPhone, som kan oversætte vores spørgsmål til arabisk eller kurdisk, og sådan finder vi ud af, at han er 32 år og kun har været i London i tre måneder. Hjemme i Irak var han landmand. Nu bor han i et hus sammen med andre flygtninge i bydelen Layton, som ligger mere end 20 km fra The Bike Project. Der venter Dara Selnan en lang tur hjem på cykel i mørke og regnvejr. Det lægger dog ikke nogen dæmper på hans begejstring. – Nu kan jeg bruge mine penge på mad i stedet for transport, konstaterer han på sit sparsomme engelsk. Han bruger al sin tid på at gå til engelskundervisning: – Når jeg er blevet bedre til sproget, vil jeg tage et hvilket som helst job, siger han.

Efter en prøvetur med en af de frivillige og iført sin nye cykelhjelm og refleksvest stiger Dara Selnan op på sin nyerhvervede cykel. Snart ser vi hans røde baglygte forsvinde i retning af Layton. Efter Dara venter Ibrahim Esmail, som også er irakisk kurder og studerer business på et universitet i Uxbridge. Han var vant til at cykle i Irak, men først nu – efter fem år i London – får han en cykel. – Nu kan jeg cykle til universitetet og få råd til at købe både mad og bøger, siger han begejstret. En lyslilla mountainbike Efterhånden tynder det ud i de klargjorte cykler. De fleste nye ejere er nu forsvundet glade ud i Londons aftenmørke med deres nye cykler. Kun en enkelt mislyd har der været undervejs. En ung mand fra Eritrea blev præsenteret for en lyslilla mountainbike – den kulør var han ikke særlig begejstret for, så han blev ved med at pege på andre cykler for at få den udskiftet. Han accepterede dog tingenes tilstand og trak af sted med sin nye moutainbike, da Jem Stein trådte ind og sagde: – Den her cykel er øremærket til dig og kun dig. 23


Tjek & Guide

Hold hovedet varmt

Foran os ligger årets koldeste måneder, så vi har prøvekørt syv lune løsninger i cyklisternes tjeneste.

Vamsen

Røret

Klemmen

Båndet

Kombi’en

PRODUKT: RIBCAP LENNY SET HOS: CYKELGEAR.DK PRIS: 665,-

PRODUKT: BUFF HALSRØR SET HOS: 1905.DK PRIS: 200,-

PRODUKT: MIDLAND ØREVARMER SET HOS: CYKELPARTNER.DK PRIS: 279,-

PRODUKT: BRIKO PANDEBÅND SET HOS: CYCLINGSHOP.DK PRIS: 139,-

PRODUKT: BERN WATTS HJELM MED VINTERLINER SET HOS: 1905.DK PRIS: HJELM 699,- VINTERLINER 434,-

Ribcab specialiserer sig i bekyttelseshuer, som ifølge producenten beskytter 80 pct. så godt som en godkendt hjelm. Modellen Lenny er Ribcaps bud på en lun og enkel vinterhue. Når den først lige er faldet til, sidder den behageligt på hovedet og dækker både pande, ører og nakke godt. Materielt er merinould og akryl, så huen er både blød og varm, og den kan let vaskes. I forhold til en hjelm er huen dejlig let og kan foldes sammen og komme med i tasken. Du snyder dog ikke nogen til at tro, at du bare har en almindelig hue på, for med sin sikkerhedspolstring af uld fylder den godt på hovedet!

Halsrøret fra Buff er en klassiker, der kan bruges af alle til stort set alt. Halsrøret kan nemlig bruges som hue, pandebånd, tørklæde eller som en kombination af det hele. Vi testede den uldne udgave og kan konstatere, at der er mange fordele ved den tynde merinould: Buff’en holder dig dejligt varm, samtidig med at sveden ledes væk fra huden. Der er ingen syninger, der irriterer, så du bemærker nærmest ikke det tynde halsrør – heller ikke, hvis du har det på under hjelmen. Tørrer hurtigt efter en fugtig cykeltur og kan uldvaskes ved behov.

Hvis du synes musik på farten og varme ører lyder som en god kombination, så er disse ørevarmere helt perfekte for dig! Umiddelbart var vi skeptiske over for, om ørevarmerne ville kunne passe under hjelmen på en komfortabel måde. Men vi blev positivt overrasket. Hjelmen passer fint oven på ørevarmerne, når man lige har løsnet hagestroppen en smule.

Efter en længere kamp får vi endelig softshell-pandebåndet til at sidde nogenlunde og må desværre hurtigt konkludere, at det får svært ved at konkurrere med de andre produkter. For godt nok er der plads til det tynde pandebånd under hjelmen, men det ser uelegant ud og føles ligeså – især med briller på. Pandebåndet har tykke syninger og et stort mærke, som irriterer selv ved kort tids brug. Og så kommer pandebåndet meget langt ned i nakken, hvilket begrænser ens bevægelighed.

Med vinterlineren til din Bern hjelm får du det hele i ét. Og det er faktisk ret praktisk! Vinterlineren erstatter den indsats, der allerede sidder i din Bern-hjelm. Så når den først sidder der, er den fastmonteret i hjelmen hele tiden. Det betyder, at der ikke er noget, der rutsjer rundt eller kravler op, og det er rart.

Det ku’ vi li’ God pasform og kvalitet. Ønskeliste Hvis man skal beskytte sig, hvorfor så ikke 100 procent? Hvem er den til Cyklisten, der ikke gider en hjelm, men godt vil beskytte hovedet.

Komfort: Funktion: Design: Pris:

24

Det ku’ vi li’ Alsidigheden og det lækre materiale. Ønskeliste Tykkere stof – uld er varmt, men halsrøret er altså lige lovlig tyndt. Vindtætheden er ikke noget at prale af. Hvem er den til Alle. Så enkelt kan det siges.

Komfort: Funktion: Design: Pris:

Det ku’ vi li’ God kombination af lyd og varme – især når lyden ikke overdøver trafikken. Ønskeliste På komforten kommer ørevarmeren dog til kort, den trykker lidt, og det gør produktet mest egnet til korte ture. Og så kunne vi godt ønske os en mulighed for vask.

Det ku’ vi li’ Vindtætheden er i top, og det er smart med reflekser, der giver god synlighed. Ønskeliste Markant bedre pasform og komfort!

Det ku’ vi li’ Lineren sidder godt til om ørene og giver derfor masser af varme. Vi kunne også rigtig godt lide tanken om en hel vinter, hvor man ikke skal lede efter sin hue … Ønskeliste En anelse mindre vægt på hjelmen vil gøre den rarere på længere distancer.

Hvem er den til Til musikelskeren, der ikke vil slås med høretelefoner under huen.

Hvem er den til Helt ærligt – det ved vi ikke.

Hvem er den til Cyklisten, der kører med hjelm og gerne vil hurtigt ud af døren.

Komfort: Funktion: Design: Pris:

Komfort: Funktion: Design: Pris:

Komfort: Funktion: Design: Pris:


AF MARIA LINDSKOV JACOBSEN (TEKST)

FOTO: CHRISTINA NØRDAM ANDERSEN

CYKLI ST ANME ER LDER

Skyggen

Svømmeren

PRODUKT: MADISON HJELMHUE SET HOS: 1905.DK PRIS: 259,-

PRODUKT: CRAFT EXTREME WINDSTOPPER SKULL SET HOS: OUTNORTH.DK VEJL. PRIS: 229 KR.

Hjelmhuen fra Madison er strikket i dejlig blød merinould, der holder dig varm og ikke kradser. Også hvis huen bliver gennemblødt af regn eller sne. Den går godt ned over ørene og glider ikke op – så du behøver ikke bekymre dig om at fryse. Der er ingen generende syninger eller mærker, der stikker ud og irriterer, så huen er vældig rar at bruge – også på de rigtig lange ture. Den lille skygge er god til at tage det værste sne og regn.

Huen fra Craft er i klassisk hjelmhuedesign – så tynd og tætsiddende, at den mest af alt ligner en badehætte. Rent æstetisk dur den kun under en hjelm. Men der passer den så til gengæld fint. Selv om huen er noget lille i størrelsen, får vi hevet den ned over ørerne, hvor den faktisk bliver siddende. Huen er lun og åndbar, og vil klare det meste efterårs- og vintervejr fint.

Det ku’ vi li’ Gennemtænkt komfort og kvalitet. Ønskeliste Hvis du cykler med hjelm, vil du nok ønske en hue i lidt tyndere stof. Hvem er den til Den kvalitetsbevidste cyklist, der ikke går ned på udstyr.

Det kunne vi lide Meget let hue, der kan ligge i din lomme og komme på, når der er brug for det. Ønskeliste Komfort må have været det vigtigste mål i designet af denne hue – men hen over ørerne sidder en syning og strammer. Det er altså en ommer. Huen har kun windbreaker i fronten, vi kunne godt tænke os at få ørerne med. Hvem er den til Den sporty type, der kører med hjelm.

Komfort: Funktion: Design: Pris:

SÅDAN GJORDE VI: Maria Lindskov Jacobsen fra Cyklistforbundet har udvalgt syv produkter, der viser markedets bredde. Vi ser bort fra det store udvalg af almindelige huer og har valgt produkter, der også kan anvendes, hvis man cykler med hjelm. Vi har taget huerne i brug på kolde dage, som en almindelig cyklist ville gøre.

Komfort: Funktion: Design: Pris:

Myte:

Du taber 50 % af kropsvarmen fra hovedet At varmetabet fra hovedet er større end fra resten af kroppen, er en sejlivet myte. Den stammer angiveligt fra et forsøg, hvor man iklædte amerikanske soldater varmeisolerende overlevelsesdragter, som dækkede alt fra halsen og ned. I sagens natur skete en stor del af soldaternes varmetab fra hovedet – og det faktum voksede ind i en militær felthåndbog. Forskerne har siden tilbagevist myten. Til gengæld er hovedet og ansigt mere kuldefølsomt end arme og ben, så kulden mærkes stærkere her. På vinterdagen er det under alle omstændigheder en god ide at beskytte kroppen mod kulden – også hovedet. KILDE: VIDSTEDUAT.DK

25


AF KAMRAN ALI (TEKST OG FOTO)

Jagten på eventyret Kamran Ali er på vej fra Argentina til Alaska. I to år vil han bare cykle. Fotografere. Møde mennesker. Se verden tæt på. Her skriver han om sin umættelige appetit på nyt land.

D

et hele startede, da jeg som 13-årig samlede to venner op og tog ud på en dagsrejse til nabobyen og hjem. Vi cyklede 52 kilometer den dag, og vores eventyr efterlod mig i så eksalteret en tilstand, at jeg altid siden har jagtet den følelse. Til en start cyklede jeg alene til forskellige byer i Pakistan. I mit hjemland passerer temperaturen nemt 45° på en sommerdag, og jeg rejste med ultralet oppakning uden nogen form for forudgående træning eller forberedelse. Næsten alt mit udstyr var lånt – inklusive cyklen. Min længste tur i Pakistan var, da jeg i 2002 cyklede de 400 km fra Multan til Lahore på mindre end to dage. Den tur var speciel for mig. Få dage før afgang sagde jeg op på det lærerjob, jeg elskede. For at komme af sted. For at genvinde min tabte frihed og jagte det store eventyr. En vågen drøm Nogle få måneder senere satte jeg kurs mod Tyskland for at studere. På den otte timer lange flyvetur fra Islamabad til Frankfurt skete der noget sært for mig. Jeg stirrede ud af vinduet, og fyrretusinde fod over jorden drømte jeg en drøm med vidt åbne øjne. 26

Jeg var bjergtaget af det enorme areal og storslåede skønhed i naturen, der strakte sig under mig. Floder fremstod som snoede streger. Bjerge lignede rynker på et stykke gammelt, groft papir. Byer var som brune tæpper spredt ud på grønne græsmarker. Og til min forbløffelse så jeg mig selv som en lille prik dernede, cyklende af sted på de endeløse veje gennem landskabet. Hypnotiseret af synet, spekulerede jeg: Hvordan føles det at være på disse steder? Hvordan er de mennesker, der bor der? Hvordan lyder det sprog, de taler? Hvordan er deres kultur? Deres gader og klima? Deres mad og musik? Alting? Siddende på min vinduesplads indså jeg, at jeg ikke kunne svare på ét eneste af disse spørgsmål. Og dybt i mit hjerte voksede et ønske. Jeg lukkede øjnene og lovede mig selv, at jeg ville vende tilbage og besøge alle disse steder – på cykel – og finde alle svarene. Så var frøet sået, skæbnen beseglet. I årevis lå min drøm hen i mørke, mens jeg sad bag en computerskærm. Jeg afsluttede min kandidatgrad. Jeg tjente penge til at rejse for. Og endelig – for to år siden – sagde jeg mit job op for at udforske verden.

Om Kamran on Bike Kamran Ali er født og opvokset i Layyah i Pakistan. Han er computerprogrammør af uddannelse og fotograf, cyklist og eventyrer af natur. Han har bl.a. cyklet fra Tyskland til Pakistan, og for to år siden sagde han sit job i et tysk softwarefirma op for at cykle fra Argentina til Alaska. En rejse på 25.000 km, der vil tage to år. Kamran Ali er nu i Peru og knap halvvejs på sin rejse. kamranonbike.com


LA PAZ, BOLIVIA Dødens vej: Verdens farligste vej som løber mellem La Paz and Coroico. »El Camino de la Muerte« kalder folk den. Førhen døde flere hundrede mennesker hvert år her på den smalle, uasfalterede vej gennem bakkerne i Yungas frodige regnskov. Men i dag er den ikke længere i brug som trafikåre. Jeg følte heller ikke døden ånde mig i nakken – men jeg fik brug for mine bremser. På langt det meste af den 66 km lange rute gik det kraftigt ned ad bakke, og på min venstre side var der et massivt fald på tusind meter. Det var en af mine bedste cykelture. Nogensinde. 27


ATACAMAØRKENEN, CHILE Den forlagte togvogn: Solen var ved at gå ned efter en lang dags cykeltur, og jeg søgte efter et sted at sove. På venstre side af vejen var terrænet åbent og udsat, på højre side lå minefabrikkerne tæt. Jeg fortsatte i det svage lys og anede en mørk silhuet forude. Jeg skubbede cyklen gennem gruset og krydsede et jernbanespor. Og der stod den – en gammel togvogn, som jeg slog mit telt op inde i. Natten var fuld af stjerner, og Mælkevejen lyste.

TIERRA DEL FUEGO, CHILE Guds fejekost: Den patagoniske steppe har ingen træer. Efter to dage stødte jeg alligevel på ét, der lå og vajede som et flag. Det er ikke for ingenting, Patagonien kaldes Escoba de Dios – guds fejekost. Den vedholdende vind fejer alt af vejen her, og det er umuligt at cykle mod vinden. Jeg måtte skubbe min cykel fra morgen til aften. Sådan var min daglige praksis i et par måneder.

SALAR DE UYUNI, BOLIVIA Salt, salt, salt: At krydse en saltslette på 12.000 kvadratkilometer er surrealistisk. Så langt øjet skuer, er der intet andet end hvidt land og blå himmel. Uden referencepunkter mister man perspektivet. De øer, der stikker op af saltet, forekommer bedragerisk tæt på. Det kan tage timer at nå dem på cykel.


REGNBUEBJERGENE, PERU Løbende kvinde med hest: Højt oppe i Regnbuebjergene arbejder denne quechuakvinde som guide for turisterne. Hun kom løbende ned ad bjerget med sin hest, og jeg satte efter og spurgte, om jeg måtte fotografere hende. Hun sagde straks ja, og der var meget, jeg gerne ville spørge hende om. Men før jeg nåede at vise hende billedet, løb hun og hesten videre.

ATACAMAØRKENEN, CHILE Ørkenens hånd: En gigantisk hånd bryder gennem sandet og rækker op mod himlen. Mano del Desierto kaldes den 11 meter høje skulptur, som symboliserer menneskets sårbarhed og hjælpeløshed. Jeg tænkte på alle de gange, jeg har gjort tegn med hånden for at stoppe en bil og bede om lidt vand her på planetens tørreste sted. Og om aftenen slog jeg mit telt op bag hånden og brugte den som ly for vinden. Alle mennesker er skrøbelige ind imellem.

TASHKURGHAN, KINA Kampen om geden: Støvet står i luften, når uighurerne spiller buzkashi – en traditionel holdsport, som dyrkes i mange centralasiatiske lande. Rytterne skal forsøge at erobre kadaveret af en hovedløs ged fra hinanden og kaste dyret ind i en kridtcirkel på midten af banen. Sporten er intens og stærkt konkurrencepræget og bare det at fotografere de vilde heste på tæt hold var en skræmmende oplevelse.

PAMIR, TADSJIKISTAN En nat i yurt: Cyklende på Pamir Highway fik jeg øje på en traditionel kirgisk yurt. Den var slået op mellem nogle små huse langs vejen, og jeg spurgte manden ved teltet, om jeg måtte komme indenfor og sove der en nat. Han bød mig velkommen, og familien behandlede mig som en af deres egne.


Forbund

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (TEKST)

Når lygterne tændes Din medlemsbutik gør dig ekstra synlig med reflekser, der knap nok ses i dagslyset – men som kommer til live i lygternes skær. Et smart supplement til det lovpligtige udstyr.

Særligt til cyklister Workwear-specialisten Carhartt og cykelproducenten Pelago er gået sammen om en cool og slidstærk tøjserie til hverdagens cyklister. Fx denne varme hue med reflekterende logoer. Fås i sort og orange. NORMALPRIS: KR. 289,MEDLEMSPRIS: KR. 269,-

Knaldrød køreglæde Flyv gennem vinteren på Pelago Brooklyn i enkelt og klassisk design. Vælg mellem et, tre eller otte indvendige gear. Fås i flere farver og kommer med Brooks-sadel og dæk med refleksstribe. PRIS FRA KR. 4.800,PAKKETILBUD: CYKEL INKL. LYGTER, LÅS, KÆDESKÆRM OG FRONTLAD/KURV FRA KR. 5.500,-

Hverdagens cykelbukser Kør som de professionelle med den nye pendlerkollektion fra cykelholdet Katusha. Fx de smalle bukser i stretch med reflekser på bæltestrop og ved anklerne. Fås til både damer og herrer. NORMALPRIS: KR. 799,MEDLEMSPRIS: KR. 719,-

Knap nok synlig De sorte reflekser fra March er diskrete på dit tøj – men lyser op i trafikken. Vælg mellem badges og knapper med hhv. to og fire styk pr. pakke. NORMALPRIS FRA: KR. 99,MEDLEMSPRIS FRA: KR. 89,-

BUTIKKEN ER ÅBEN MAN-FRE 10-18 LØR 11-15 30

Over hals og hoved Hold varmen med PedalEds fleksible rør i merino-mix, der både kan bruges som halstørklæde og hue. Fås i sort, grøn, rød og grå. Refleks på både logo og den justerbare elastik. NORMALPRIS: KR. 199,MEDLEMSPRIS: KR. 179,-

WEBBUTIKKEN ER ALTID ÅBEN: 1905.DK

ADRESSE RØMERSGADE 5, 1362 KØBENHAVN K


BESØG BUTIKKEN: SE MANGE FLERE VARER OG TILBUD I VORES BUTIK ELLER I WEBBUTIKKEN

1905.DK

MEDLEM TILBUD S-

Rygsæk til regn og rusk Ortliebs lette hverdagsrygsæk i slidstærk nylon er 100 % vandtæt, har praktisk rullelukning og behagelig pasform. En polstret indvendig lomme beskytter din laptop, og refleks-logo giver ekstra synlighed. Fås i rød, blå og sort. NORMALPRIS: KR. 1.299,- MEDLEMSPRIS: KR. 1.159,-

Hjelmen puster sig op Den svenske airbag-cykelhjelm Hövding beskytter otte gange bedre end almindelige hjelme – men er usynlig på cykelturen. Ekstra betræk fås i mange farver og mønstre med refleksdetaljer. NORMALPRIS: KR. 2.299,- MEDLEMSPRIS: KR. 1.900,Ekstra betræk fra kr. 299,- (medlemspris) 349,- (normalpris)

Handsker til det hele Gedeskindshandsken med refleksstribe holder hænderne lune, tørre og ekstra synlige. Med touch-tech-materiale på pegefingeren kan du tilmed let betjene din smartphone. Fås i dame- og herremodel. NORMALPRIS: KR. 449,MEDLEMSPRIS: KR. 399,-

Tosset med termo Den quiltede termojakke fra Katusha holder kulden væk fra kroppen – enten som isolerende mellemlag eller som overtøj i lunere sæsoner. Jakken er vindtæt, vandafvisende og har refleksdetaljer ved nakke og lynlås. NORMALPRIS: KR. 1.999,- MEDLEMSPRIS: KR. 1.799,-

Hold varmen på japansk Den populære PedalEd Attakai-hættetrøje i blød merinould holder dig flot, varm og tør hele vinteren. Lycra på skuldre og håndled beskytter den fine uld mod slid. To lommer og reflekslogo på lænden NORMALPRIS: KR. 1.299,- MEDLEMSPRIS: KR. 1.169,-

SPØRGSMÅL? BUTIK: 33 32 31 21, VÆRKSTED: 60 12 28 31

SKRIV TIL 1905@CYKLISTFORBUNDET.DK 31


Forbund

Medlemsfordele, der luner del!

del!

Ny for

Ny for

Åbent værksted Savner du et lunt sted at give din vintertrætte cykel en kærlig hånd? Din medlemsbutik har indrettet et låneværksted i kælderen under Rømersgade 7 i København K. Vi stiller arbejdsstand og værktøj til rådighed for medlemmer.

Honning til din te & andre økologiske lækkerier Rør skovhonning og gårdmælk i din varme te. Eller forkæl dig selv med økologiske oste, pølser, charcuteri eller mel fra godset Knuthenlund webbutik, hvor smag og kvalitet er i højsædet.

GRATIS

15 % RABAT*

BOOK EN TID VED AT SENDE EN MAIL TIL 1905@CYKLISTFORBUNDET.DK

SKRIV CYKLISTFORBUNDET I RABATKODEFELTET VED KØB PÅ KNUTHENLUND.DK

Sæt kurs mod syd 1 Træt af mørke og kulde? Husk at du får rabat på feriehuse over det meste af Europa. Hos NOVASOL dansommer vælger du mellem 30.000 sommerhuse – fx på forårslune destinationer

Sæt kurs mod syd 2 Varm dig ved tanken om en rejse til Toscana eller andre skønne destinationer. Happy Days giver rabat til Cyklistforbundets medlemmer på udvalgte destinationer.

Slut med kolde tæer Køb de varme vinterstøvler med rabat hos Friluftsland. Her finder du masser af beklædning til oplevelser i det fri. Fra lune fleecetrøjer til uldne strømper og tophuer.

Lynhurtigt gennem kulden! En elcykel afkorter rejsetiden og udvider din cykelradius. Smartmove.dk giver rabat på pålidelige elcykler i højkvalitet, når du er medlem af Cyklistforbundet.

10 % RABAT*

10 % RABAT*

10 % RABAT*

10-15 % RABAT*

OPLYS MEDLEMSNUMMER VED BOOKING

BRUG KODEN CYKLISTFORBUNDET PÅ HAPPYDAYS.NU

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

DET MED SMÅT: *RABATTERNE GIVES KUN TIL MEDLEMMER AF CYKLISTFORBUNDET. KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE RABATTER. RABAT HOS FITNESS DK GÆLDER ALENE ÅRSMEDLEMSKABET ANYTIME. RABAT HOS NOVASOL DANSOMMER GÆLDER KUN NYE BOOKINGER. RABAT HOS HAPPY DAYS SVINGER FRA REJSE TIL REJSE – SE DINE TILBUD VED AT INDTASTE RABATKODEN ØVERST PÅ SIDEN. FRILUFTSLAND GIVER IKKE RABAT PÅ DUNJAKKER AF MÆRKET CANADIAN GOOSE.

32


Læs mer dine ford e om cyklistfo ele på rbun dk /forde det. le

MELD DIG IND Som medlem støtter du vores arbejde for cyklisterne. Vores mål er, at Danmark skal være verdens bedste cykelland. Både for børn, voksne og ældre, i byen og på landet.

Vælg den type medlemskab, der passer dig bedst: Almindeligt medlemskab

Ja tak,

– for dig (og ingen andre) Kun 30 kr. om måneden*. Eller betal for et helt år og spar en rund 20’er (pris 340 kr.).

meld mig ind! Bliv medlem på cyklistforbundet. dk/medlem – eller scan koden og meld dig ind via mobilen:

Husstandsmedlemskab – meld hele huset ind og spar penge 45 kr. om måneden* – uanset hvor mange I bor under samme tag. Eller spar yderligere 55 kr. ved at betale for et år (pris 485 kr.).

Varm op hos Fitness dk Snør træningsskoene og få varmen hos Fitness dk. Køb et årsmedlemskab af typen ANYTIME – så kan du slå en fjerdedel af prisen og træne, når det passer dig.

Junior-/seniormedlemskab** – rabat til unge, studerende og pensionister Kun 20 kr. om måneden* – eller 195 kr. for et helt år.

25 % RABAT*

VIS MEDLEMSKORT VED INDMELDING **MÅNEDSBETALING KRÆVER, AT DU TILMELDER DIG PBS, NÅR DU HAR MELDT DIG IND. SE CYKLISTFORBUNDET.DK/PBS **JUNIOR-/SENIORMEDLEMSKABET FÅS OGSÅ SOM HUSSTANDSMEDLEMSKAB. HØR MERE HOS SEKRETARIATET.

DET FÅR DU SOM MEDLEM: • Magasinet CYKLISTER fire gange årligt

10 % RABAT*

BESTIL RABATVOUCHER PÅ 1905@CYKLISTFORBUNDET.DK

• Rabat på cykler, udstyr og oplevelserGeneralforsamlinger i Cyklistforbundet 2017 Afdeling

Tid

Allerød Afdeling

Sted og program* Tid og sted oplyses senere

• Juridisk bistand, hvis du kommer til skade på cykel Assens Afdeling

29. marts, kl. 18.30

Mulighedernes Hus, Søndergade 99, 5620 Glamsbjerg

Ballerup-Måløv-Skovlunde Afd.

20. marts, kl. 19.00

Torvevej 19, 2740 Skovlunde

Bornholm Afdeling

7. marts, kl. 19.00

Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1, 3700 Rønne

Brøndby & Hvidovre Afdeling

8. marts, kl. 19.00

Byvej 56, 2650 Hvidovre

Esbjerg Afdeling

7. marts, kl. 19.00

Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.

Favrskov Afdeling

6. marts, kl. 19.30

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, Melhøjstuen, Skovvej18, 8382 Hinnerup.

Frederiksberg Afdeling

21. marts, kl. 19.00

Det økologiske Inspirationshus, Allegade 7-9, 2000 Frederiksberg. Inden generalforsamingen afholdes årets første vælgermøde.

Gentofte Afdeling

9. marts, kl. 19.30

Cafeen, Gentofte Frivilligcenter, Smakkegårdsvej 71, 2820 Gentofte. Tema: Hvordan kan vi deltage i Bæredygtigt Gentofte

Gladsaxe Afdeling

6. marts, kl. 19.30

Grønt Idecenter, Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220

Gribskov Afdeling

2. marts, kl. 19.00

Helsinge, nærmere adresse og lokale vil fremgå af dagspressen og Facebook. Foreningen Frie Fugle holder oplæg om "Cykelpassion" og udvikling af cyklismen i Gribskov.

Guldborgsund Afdeling

7. marts, kl. 19.00

Kulturforsyningen, Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

Haderslev Afdeling

27. april, kl. 19.00

Bispen, Bispebroen 3, Haderslev, lokale 11-12

Helsingør Afdeling

4. marts, kl. 19.00

VUC, Gurrevej 90, 3000 Helsingør

Herning Afdeling

9. marts, kl. 19.00

HUSET nr. 7, Nørregade 7, Herning.

Hillerød Afdeling

5. april, kl. 19.30

Kedelhuset, Fredensvej 12B (ved Hillerød Bibliotek)

(TEKST OG FOTO)

Jagten på eventyret

Kamran Ali er på vej fra Argentin a til Alaska. I to bare cykle. Fotograf år vil han ere. Møde mennesk er. Se verden tæt Her skriver han på. om sin umættel ige appetit på nyt land.

D

et hele startede, da jeg Jeg var bjergtaget som 13-årig samlede af det enorto me areal og storslåede venner op og tog skønhed i ud på en naturen, der strakte dagsrejse til nabobyen sig under og hjem. Vi mig. Floder fremstod cyklede 52 kilometer som snoede den dag, og streger. Bjerge vores eventyr efterlod lignede rynker mig i så ekpå et stykke gammelt, salteret en tilstand, groft papir. at jeg altid siByer var som brune den har jagtet den tæpper følelse. spredt ud på grønne Til en start cyklede græsmarker. jeg alene til Og til min forbløffelse forskellige byer i Pakistan. I mit Om Kamran så jeg mig selv som en lille hjemland passerer prik dernede, on Bike temperaturen cyklende af sted nemt 45° på en på de endeløse Kamran Ali er født sommerdag, og jeg og veje gennem landskabet. rejste med ultralet opvokset i Layyah oppakning i PaHypnotiseret af uden nogen form kistan. Han er compusynet, spekulefor forudgåenrede jeg: Hvordan de træning eller terprogrammør føles det at væforberedelse. af udre på disse steder? Næsten alt mit dannelse og fotograf, udstyr var lånt Hvordan er de – cyklist og eventyrer mennesker, der inklusive cyklen. bor der? Hvordan af natur. Han har lyder det sprog, Min længste tur bl.a. de taler? Hvordan i Pakistan var, cyklet fra Tyskland er deres kultur? da jeg i 2002 cyklede til Deres gader de 400 km Pakistan, og for og klima? Deres mad fra Multan til Lahore to år og musik? Alpå mindre siden sagde han sit ting? end to dage. Den tur var speciel job i et tysk softwareSiddende på min for mig. Få dage firma op for at før afgang sagde vinduesplads cykle indså jeg, at jeg jeg op på det lærerjob, fra Argentina til ikke kunne svare jeg elskeAlaspå ét eneste af de. For at komme ka. En rejse på 25.000 disse spørgsmål. af sted. For at Og dybt i mit hjerte genvinde min km, der vil tabte frihed og voksedeTIL to år. HOVEDET VARMT et FLYGTNINGE tage CHRISTOPHER ÅR HOLD CYKLER jag- BLEV ønske.23 te det store eventyr. Kamran Jeg lukkede øjnene Ali er nu i Peru og loog knap halvvejs vede mig på du lidt om ørerne? Vi ville vende Lastbilchaufføren svingedeselv, at jeg Londons herreløse cykler Fryser sin rejse. En vågen drøm til højre og overså tilbage en ungog besøge giver flygtninge til at anmelder cykelhuer, så du er alle disse steder frihed kamranonbike.com på cykel – og finde Nogle få månedercyklist. Det endte –fatalt. komme rundt i byen. klar til årets koldeste dage. senere satte jeg alle svarene. Så var frøet sået, kurs mod Tyskland skæbnen for at studere. seglet. I årevis SIDE 22 beSIDE 24 På den otte timer SIDE 18 lå min drøm hen lange flyvetur i mørke, mens jeg fra Islamabad til Frankfurt skete sad bag en computerskærm. Jeg der noget sært afsluttede min for Vinter mig. Jeg2017 · 82. årgang stirrekandidatgrad. de ud af vinduet, Jeg tjente penge og fyrretusind til e at rejse for. Og fod over jorden endelig – for to drømte jeg en år siden – sagde jeg drøm med vidt mit job op for at åbne øjne. udforske verden. VINTER 2017

MTB i skoven Giv den gas i skoven, så kommer varmen helt af sig selv. Som medlem kan du leje cykler med rabat i Hareskoven i Nordsjælland og cykle på egen hånd eller med guide.

• Det elektroniske nyhedsbrev CYKLISTER hver måned

AF KAMRAN ALI

JAGTEN PÅ EVENTYRET Med en umættelig appetit på nyt land cykler Kamran Ali solen sort.

SIDE 26 MEDLEMSMAGASIN

26

Læserne:

HVIS JEG VAR STATSMINI STER

LA PAZ, BOLIVIA Dødens vej: Verdens farligste vej som løber mellem La Paz and Coroico. »El Camino de la Muerte« kalder folk den. Førhen døde flere hundrede mennesker hvert år her på den smalle, rede vej gennem uasfaltebakkerne i Yungas frodige regnskov. Men i dag er den ikke længere i brug som trafikåre. Jeg følte heller ikke døden ånde mig i nakken – men jeg fik brug for mine bremser. På langt det meste af den 66 km lange rute gik det kraftigt ned ad bakke, og på min venstre side var der et massivt fald på tusind meter. var en af mine Det bedste cykelture. Nogensinde.

Side 17 27

• Indflydelse på dine forhold som cyklist Holbæk Afdeling

Tid og sted oplyses senere

Holstebro Afdeling

13. marts, kl. 19.00

Aktivitetscentret, Danmarksgade 13, 7500 Holstebro

Hørsholm & Fredensborg Afd.

14. marts, kl. 19.30

Usserød Skole, lokale 303, Natur og teknik, Gl. Byvej 10, Hørsholm. Tema: Trafiksikkerhed

Kolding Afdeling

8. marts, kl. 19.30

Sct. Jørgensgård, Hospitalsgade 14, 6000 Kolding

København Afdeling

25. februar, kl. 14.00

Cyklistforbundets lokaler, Rømersgade 5-7, Kbh. K. Københavns Kommune fortæller om de muligheder, ny it-teknologi giver for hovedstadens trafik.

Køge Afdeling

29. marts, kl. 19.00

Sted oplyses senere

Lemvig afdeling

16. marts, kl. 19.30

Havnens Hus

Lyngby-Taarbæk & Rudersdal

7. marts, kl. 19.00

Mantziusgården, Galleriet, Birkerød

Næstved Afdeling

24. januar, kl. 19.00

Sted oplyses senere

Odense Afdeling

21. marts, kl. 19.00

Kulturmaskinen, lokale Andersen, Farvergården 7, 5000 Odense C

Randers afdeling

14. marts, kl. 19.00

Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers C

Roskilde Afdeling

20. marts, kl. 19.00

Kildegården, Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde

Rødovre Afdeling

16. februar, kl. 19.00

Afdelingens lokaler, Tinderhøj Skole, Fortvej 71, Rødovre

Silkeborg afdeling

8. marts, kl. 19.00

Tid, sted og emne oplyses senere

Skanderborg afdeling

28. februar, kl. 19.30

Kulturhuset Skanderborg, Mødelokalet 1. Sal

Sygklister - DCF Ungdomsafdeling 7. oktober

Tid og sted oplyses senere.

Thisted Afdeling

Tid og sted oplyses senere via e-mail og hjemmeside

Se alle fordele på cyklistforbundet.dk Tårnby Afdeling

6. februar, kl. 19.00

Korsvejens Skole Tårnbyvej 5, opg. G, kælderen

Vejle Afdeling

8. marts, kl. 19.00

Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle

Vestegnen Afdeling

9. februar, kl. 19.00

Vestegnen HFVUC, Gymnasievej 10, Albertslund. Vi inviterer på afprøvning og erfaringsudveksling om elcykler

Viborg Afdeling

19. september, kl. 19.00

Søndermølle, Vinkelvej 40, 8800 Viborg

Aalborg Afdeling

22. april, kl.13.00

Kl. 13: Cykelpolitisk debat. kl. 15.00: Generalforsamling. Sted oplyses senere

Aarhus Afdeling

1. marts, kl. 19.00

DOKK!1, Møderum 1

*Dagsorden ifølge vedtægterne. Forbehold for ændringer. Se fuldt program og kontaktpersoner på cyklistforbundet.dk/afdelinger

CYKLISMEN ER TRÆNGT Danskerne cykler mindre og mindre og kører i bil som aldrig før. NYTÅRSSPECIAL SIDE 10

33


Forbund

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

Cyklistforbundets landsmøde fandt sted i Aarhus den 29. oktober 2016. Landsmødet bød bl.a. på valg til hovedbestyrelsen, hvor fire bestyrelsespladser og to suppleantpladser skulle besættes. Den nye hovedbestyrelse består af Landsformand Jette Gotsche (Frederiksberg), næstformand Claus Bonnevie (Gribskov), kasserer Leif Thomsen (Silkeborg) samt Natasha Carstens (Vestegnen), Henrik Eriksen (København), Jens Peter Hansen (Randers), Mike Hedlund-White, (Aalborg) og Inger Larsen Ørbæk (Viborg). Suppleanter er Jens Kvorning (København) og Flemming Nielsen (Rødovre). Kontaktinformation på hovedbestyrelsens medlemmer og alle bilag fra landsmødet findes på cyklistforbundet.dk/ landsmoede

FOTO: MORTEN TELLING

Her er den nye hovedbestyrelse

»Vi har brug for, at vores børn kan cykle nu!« Vær pragmatiske, vær positive og søg altid samarbejdet! Den opskrift på effektiv aktivisme gav borgergruppen SOS Cykelsti, da de i oktober gæstede Cyklistforbundets åbne temadag i forbindelse med landsmødet 2016. I årevis har gruppen kæmpet for en cykelsti til deres skolebørn mellem landsbyerne Solbjerg og Malling syd for Aarhus, og nu har den konstruktive aktivisme båret frugt. Hvis tidsplanen holder, kan børnene allerede i efteråret 2017 cykle til skole på en sikker cykelsti. – Det er vi selvfølgelig meget glade og stolte over,

sagde Trine Pilgaard og Kirsten Laursen, som holdt oplæg på borgergruppens vegne. Efter indlægget fra SOS Cykelsti var der debat om, hvad der får flest på cyklen: prestigeprojekter eller hverdagsinvesteringer. I den forbindelse valgte Trine Pilgaard igen den positive tilgang: – Jeg har brug for, at mine børn kan cykle nu. De kan ikke vente på, at der bliver råd til et prestigeprojekt med asfalt og lys. Vores nye cykelsti bliver af stenmel, og det er en god start. Det kan jo være, at byrådet finder midler til at opgradere til asfalt senere.

Den åbne temadag, som blev afholdt 30. oktober 2016, er en ny og tilbagevendende del af Cyklistforbundets landsmøde. Hvert år vælger vi en ny vinkel på cykelkulturen og inviterer medlemmer og ikke-medlemmer indenfor til oplæg og debat.

34

Cyklistforbundet har kåret Årets Cykelkommune siden 2005, og i år blev den helt nye pris Årets Børnecykelkommune indstiftet. Med prisen belønner Cyklistforbundet en kommune, der målrettet arbejder på at forbedre trafikforholdene for de yngste cyklister og som har fokus på at fremme skolecyklingen og skabe grønne, sunde og familievenlige byer. I efteråret 2016 blev Årets Børnecykelkommune for første gang uddelt i forbindelse med Alle Børn Cykler-kampagnen, som Cyklistforbundet og TrygFonden står bag. Prisen gik til Odense Kommune for deres ambitiøse arbejde med at fremme aktiv transport blandt kommunens børn og unge.

ÅRETS

YKELKO EC 2016 M

NE MU

Det kan være vanskeligt for udlændinge at navigere i den danske cykelkultur. Derfor har de internationale medarbejdere i FN-Byen i København været på kursus om emnet hos Cyklistforbundet og lastbilorganisationen ITD. Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam fortalte blandt andet om danskernes lange tradition for at cykle, og ITD viste de ansatte, hvilke udfordringer chaufførerne har med med se cyklister pga. førerhusets blinde vinkler.

Odense blev Årets Børnecykelkommune 2016 BØR N

Cyklistforbundet lærer FN-ansatte at cykle sikkert

ODENSE


På gensyn! AF LENA STILOU (REDAKTION)

Her er lidt af alt det, du finder hos os på nettet.

#pedalkraft Poul Majland om cyklisters adfærd:

»Cykellegebaner vil kunne bruges af børn, der er ved at lære deres cykel at kende, og børn, der allerede cykler godt. Men også voksne med behov for cykeltræning fx folk fra lande uden en @Cyklistforbundet: California dreamin’ on such a winters day #pedalkraft

@julie_v_cph: winter wonderland #pedalkraft

@vikkeview: #makebikeportraits #pedalkraft

@ninahorne: #delditkbh #vinterbyen # pedalkraft

cykelkultur eller ældre, der ikke har cyklet længe.«

10 vintertips Vinteren og den mørke tid er over os. Tjek vores 10 gode råd til, hvordan du og din cykel klarer jer igennem is og sne. Et af vores gode råd er: Stå tidligt op, så du har god tid til at cykle efter forholdene. . Cyklistforbundet.dk/10vintertips

Find os på nettet: facebook.com/cyklistforbundet twitter.com/cyklistforbund instagram.com/cyklistforbundet @mattis_hojjar: #vintercykling #cykla #pedalkraft

@kimahm_cph: #copenhagen #scandinavia_bw #pedalkraft

youtube.com/cyklistforbundet

w cyklistforbundet.dk Du kan også få dit cykelfoto i CYKLISTER. Læg billedet på Instagram og tag det med #pedalkraft 35


Generalforsamlinger i Cyklistforbundet 2017 Afdeling

Tid

Allerød Afdeling

Sted og program* Tid og sted oplyses senere

Assens Afdeling

29. marts, kl. 18.30

Mulighedernes Hus, Søndergade 99, 5620 Glamsbjerg

Ballerup-Måløv-Skovlunde Afd.

20. marts, kl. 19.00

Torvevej 19, 2740 Skovlunde

Bornholm Afdeling

7. marts, kl. 19.00

Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1, 3700 Rønne

Brøndby & Hvidovre Afdeling

8. marts, kl. 19.00

Byvej 56, 2650 Hvidovre

Esbjerg Afdeling

7. marts, kl. 19.00

Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.

Favrskov Afdeling

6. marts, kl. 19.30

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, Melhøjstuen, Skovvej18, 8382 Hinnerup.

Frederiksberg Afdeling

21. marts, kl. 19.00

Det økologiske Inspirationshus, Allegade 7-9, 2000 Frederiksberg. Inden generalforsamingen afholdes årets første vælgermøde.

Gentofte Afdeling

9. marts, kl. 19.30

Cafeen, Gentofte Frivilligcenter, Smakkegårdsvej 71, 2820 Gentofte. Tema: Hvordan kan vi deltage i Bæredygtigt Gentofte

Gladsaxe Afdeling

6. marts, kl. 19.30

Grønt Idecenter, Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220

Gribskov Afdeling

2. marts, kl. 19.00

Helsinge, nærmere adresse og lokale vil fremgå af dagspressen og Facebook. Foreningen Frie Fugle holder oplæg om "Cykelpassion" og udvikling af cyklismen i Gribskov.

Guldborgsund Afdeling

7. marts, kl. 19.00

Kulturforsyningen, Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

Haderslev Afdeling

27. april, kl. 19.00

Bispen, Bispebroen 3, Haderslev, lokale 11-12

Helsingør Afdeling

4. marts, kl. 19.00

VUC, Gurrevej 90, 3000 Helsingør

Herning Afdeling

9. marts, kl. 19.00

HUSET nr. 7, Nørregade 7, Herning.

Hillerød Afdeling

5. april, kl. 19.30

Kedelhuset, Fredensvej 12B (ved Hillerød Bibliotek)

Holbæk Afdeling

Tid og sted oplyses senere

Holstebro Afdeling

13. marts, kl. 19.00

Aktivitetscentret, Danmarksgade 13, 7500 Holstebro

Hørsholm & Fredensborg Afd.

14. marts, kl. 19.30

Usserød Skole, lokale 303, Natur og teknik, Gl. Byvej 10, Hørsholm. Tema: Trafiksikkerhed

Kolding Afdeling

8. marts, kl. 19.30

Sct. Jørgensgård, Hospitalsgade 14, 6000 Kolding

København Afdeling

25. februar, kl. 14.00

Cyklistforbundets lokaler, Rømersgade 5-7, Kbh. K. Københavns Kommune fortæller om de muligheder, ny it-teknologi giver for hovedstadens trafik.

Køge Afdeling

29. marts, kl. 19.00

Sted oplyses senere

Lemvig afdeling

16. marts, kl. 19.30

Havnens Hus

Lyngby-Taarbæk & Rudersdal

7. marts, kl. 19.00

Mantziusgården, Galleriet, Birkerød

Næstved Afdeling

24. januar, kl. 19.00

Sted oplyses senere

Odense Afdeling

21. marts, kl. 19.00

Kulturmaskinen, lokale Andersen, Farvergården 7, 5000 Odense C

Randers afdeling

14. marts, kl. 19.00

Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers C

Roskilde Afdeling

20. marts, kl. 19.00

Kildegården, Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde

Rødovre Afdeling

16. februar, kl. 19.00

Afdelingens lokaler, Tinderhøj Skole, Fortvej 71, Rødovre

Silkeborg afdeling

8. marts, kl. 19.00

Tid, sted og emne oplyses senere

Skanderborg afdeling

28. februar, kl. 19.30

Kulturhuset Skanderborg, Mødelokalet 1. Sal

Sygklister - DCF Ungdomsafdeling 7. oktober

Tid og sted oplyses senere.

Thisted Afdeling

Tid og sted oplyses senere via e-mail og hjemmeside

Tårnby Afdeling

6. februar, kl. 19.00

Korsvejens Skole Tårnbyvej 5, opg. G, kælderen

Vejle Afdeling

8. marts, kl. 19.00

Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle

Vestegnen Afdeling

9. februar, kl. 19.00

Vestegnen HFVUC, Gymnasievej 10, Albertslund.

Viborg Afdeling

19. september, kl. 19.00

Søndermølle, Vinkelvej 40, 8800 Viborg

Aalborg Afdeling

22. april, kl.13.00

Kl. 13: Cykelpolitisk debat. kl. 15.00: Generalforsamling. Sted oplyses senere

Aarhus Afdeling

1. marts, kl. 19.00

DOKK!1, Møderum 1

Vi inviterer på afprøvning og erfaringsudveksling om elcykler

*Dagsorden ifølge vedtægterne. Forbehold for ændringer. Se fuldt program og kontaktpersoner på cyklistforbundet.dk/afdelinger

CYKLISTER winter 2017  

Members magazine. Danish Cyclists' Federation. Winter 2017.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you