Page 1

HER SKAL CYKLISTERNE HAVE MERE PLADS

HEJ VERDEN, SKAL VI VÆRE VENNER?

SÅDAN FÅR DU ELCYKLEN TIL AT LEVE LÆNGERE

CROSS: CYKLENS SVAR PÅ SCHWEIZERKNIVEN

Se hvor kommunalvalgskandidater gerne vil skabe mere rum til cyklisterne.

Dansk rickshawkoncept spreder venskaber og vind i håret i 35 lande.

Alt for mange elcykelejere oplever fejl og mangler i cyklens første to leveår.

Vil du have én cykel til det hele – så skal du ud at se på en crosscykel.

SIDE 14

SIDE 20

SIDE 25

SIDE 26

Efterår 2017 · 82. årgang

MEDLEMSMAGASIN

Værsgo ’

EFTE MED FO RÅR RDELE! Side 32

Kokken, tømreren og bededamen er på cykel Ladcykler løser flere og flere jobs i byen. TEMA SIDE 10-13


Indhold

18 5

Noter Kort nyt fra indland & udland

8

Erhverv Nu kommer kokken, tømreren og bededamen på cykel

14 Valg Her skal cyklisterne have mere plads 17 Motion De cykler for psyken

»

Vi vil ændre verdensordenen i ældresektoren. Vi vil ruske op i billedet af, hvad man kan, når man er 90 år! Søren Steffensen Udviklingschef i Cykling uden alder

18 Børn Måske er det ikke så svært at lære at cykle? 20 Verden Hej verden, skal vi være venner? 25 Guide Sådan undgår du, at elcyklen går i stykker 26 Guide & anmeldelse Cross er cyklens svar på schweizerkniven 30 Forbund Medlemstilbud og medlemsfordele

2 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

26


Leder

Kære politikere – på med arbejdshandskerne Efteråret er over os, og det er tid til at finde handskerne frem på cykelturen. Politikerne opfordrer vi derimod til at finde arbejdshandskerne frem, nu hvor Folketinget er åbnet efter ferien. For med regeringens skatteudspil, erhvervsudspil og finanslovsforslag står det klart, at vi har at gøre med en regering, som tænker rigtig meget bil og ikke noget videre cykel. I skrivende stund er politikerne lige blevet enige om at sænke registreringsafgiften og gøre biler billigere. Men der kommer altid et udspil og en regering til. Derfor vil vi gerne præsentere tingets 179 politikere for tre forslag til cykelpolitiske initiativer, der vil gøre danskerne sundere og mindske trængslen på vores veje. Vi er helt med på regeringens ‘bedre infrastruktur’. Vi er også med på ‘styrket mobilitet’. Selvfølgelig skal vi have gode veje, der gør det nemt at komme fra A til B, uden at trafikken sander til i bilkøer. Det koster os som samfund milliarder i tabt produktivitet, når vi sidder i kø og trommer med fingrene på rattet. Tænk hvis regeringen skræddersyede et nyt kørselsfradrag til cyklister, så cyklister med seks km til og fra jobbet kunne få et fradrag. I dag starter fradraget først ved 24 km – uanset om du er bilist eller cyklist. Tænk hvis regeringen gjorde som svenskerne: I finanslovsforslaget for 2018 har de afsat penge til en præmie, der skærer en fjerdedel af elcyklens pris – så flere kan købe elcykler og begynde at cykelpendle over længere afstande til og fra job.

Og tænk – hvis regeringen styrkede den aktive transport med det direkte formål at øge danskernes sundhed – hvis de investerede i flere og bedre cykelstier i stedet for kun at gøre det attraktivt at købe og køre i bil (ved at sænke registreringsafgiften, ombygge motorveje og sætte broafgiften ned). En tredjedel af alle bilture er på under fem kilometer. Halvdelen er under ti kilometer. Det er med andre ord fuldt ud realistisk at flytte flere bilture over på cyklen – og det er tilmed en stærk investering at gøre passiv transport til aktiv transport. Hvis flere danskere cykler i det daglige, kan vi høste en enorm samfundsværdi. Fordi trængslen falder på vejene, og trafikken bliver mere effektiv. Og fordi levealderen løftes, og sundhedsudgifterne får et tryk nedad. Sidstnævnte har Transportministeriet selv regnet på, og tallene taler for sig selv: Hver gang vi cykler en kilometer i stedet for at køre en kilometer i bil, tjener samfundet syv kroner. I dette nummer af CYKLISTER kan du læse om virksomheder, som har valgt at tænke cykling ind i deres forretning og udnytter el-ladcykler til at sikre virksomheden en merværdi. Der er økonomi i det. Vi kan kun opfordre politikerne til også at tænke cykling og bundlinje sammen.

FØLG OS på facebook .com/ cyklistfor bundet – og fortæ l os, hvad du mener !

AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND

CYKLISTER Medlemsmagasin for Cyklistforbundet

Ansv. redaktør Rikke Ravn Faber rrn@cyklistforbundet.dk Redaktion Andreas Otto Christina Britz Nicolaisen Jane Kofod Lasse Skou Hauschildt Kia Johansson Tine Permild

Redaktionsudvalg Bjarne Arildsen Anita Corfixen Andrew Maddock Design & Produktion Datagraf Communications Annoncer Cyklistforbundet, tlf. 33 32 31 21 Udgives fire gange årligt Oplag 13.500 stk. ISSN 0109-2790

Cyklistforbundet Rømersgade 5-7 1362 Kbh. K Tlf. 33 32 31 21 post@cyklistforbundet.dk cyklistforbundet.dk Hovedbestyrelse Se kontaktinfo på cyklistforbundet.dk/ hovedbestyrelse

Eftertryk Tilladt med kildeangivelse. I reklameøjemed kun efter aftale med redaktionen.

På forsiden Bededamernes cykelrustvogn ved Søndermarkens Krematorium og Kapel på Frederiksberg. Foto: Marie Hald

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 33


YEE-HAA! ORBUNDET! TF S LI K Y C F A ER M M LE ED M 10% RABAT TIL *

Escapist 32

Behagelig og praktisk cykel- og turrygsæk, der er spækket med praktiske detaljer. Perfekt til cykelpendlere og friluftsfolk, der har den tohjulede som deres foretrukne transportmiddel.

1099,-

Brystspænde med nødfløjte

Lomme på skulderstrop

Reflekser for øget synlighed Stor lynlåsadgang til hovedrummet

Justerbar ryglængde Polstret lomme til solbriller og elektronik AirScape rygstykke, der sørger for god ventilation Regnslag inkluderet

Elastiske sidelommer Todelt hovedrum med adgang til bunden

*Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud/rabatter.

Besøg os i København, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus, Aalborg og på friluftsland.dk

Justerbar ryglængde


Indland

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

HVER 4. CYKLIST BRUGER HÅNDHOLDT MOBIL PÅ

FOTO: THOMAS MØRKEBERG, ODENSE CYKELBY

CYKELTUREN

Mobilen bliver flittigt brugt på cykelstien, viser en ny undersøgelse. Mange af de adspurgte efterlyser strengere straffe og et totalforbud mod telefoner i trafikken. Straf vil dog næppe løse problemet, vurderer Cyklistforbundets landsformand Jette Gotsche. Hun opfordrer alle cyklister til lægge mobilen væk og fokusere på trafikken.

4.000 odenseanere cykler til supermarkedet for et skift er bl.a. ekstra motion, lettere parkering og færre benzinudgifter. Kommunen håber, at deltagerne bliver så glade for cykelturene til supermarkedet, at de bliver i sadlen. KILDE: CYKLISTERNESBY.DK

Farvel til privatbilen Bybil Delebil

etro Tog & M Bybus

2 sekunder kan redde dit liv

– Jeg har fundet ud af, at det i myldretiden bedre kan betale sig at tage bus og tog end at køre i bil, siger 45-årige Lasse Sørensen fra Krusågade i København. Som led i et eksperiment har han i tre måneder haft opmagasineret sin bil og kun brugt bycykel, delebil og offentlig transport. I alt deltog 162 beboere med og uden bil i forsøget, og halvdelen af dem, der tænkte på at købe egen bil, mistede interessen. Det viser, at vi ikke har brug for en bil pr. husstand i byen, mener Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. – Hvis vi kan bruge mindre plads på fx parkeringspladser, kan vi skabe en by for mennesker i stedet for biler, siger han.

To ud af tre alvorlige ulykker med cyklister sker i kryds. 81 cyklister blev dræbt, og 1.744 kom alvorligt til skade i krydsulykker i årene fra 2012-16. De fleste af ulykkerne kunne have været undgået, hvis bilister og cyklister havde orienteret sig bedre. Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik nu alle trafikanter til at passe bedre på i krydsene, og det bakker Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam, kraftigt op om. – Mange alvorlige ulykker sker, når en bilist svinger til højre eller venstre og overser en cyklist, der skal lige ud. Der gør det en afgørende forskel, at alle tager sig tid til se sig grundigt for.

KILDE: KORTLINK.DK/RASC

KILDE: SIKKERTRAFIK.DK/KAMPAGNER

Bycykel

Lejebil

FOTO: RÅDET FOR SIKKER TRAFIK

Bilen er førstevalget, når danskerne skal købe ind. Men lige nu henter 4.000 odenseanere mælk, grønt og toiletpapir på cykel. Odense Kommune har nemlig udstyret dem med cykelvenlige kurve og indkøbsposer, og i tre måneder fra 1. september har de forpligtet sig til at handle på cykel. Argumenterne

KILDE: GALLUP FOR GJENSIDIGE FORSIKRING, VIARITZAU.DK

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 5


Udland

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN OG TORBEN LAURSEN (REDAKTION)

e ern list Cyk Til: n e t : Sta Fra

€93 millioner

400.000 belgiske cyklister har fået kilometergodtgørelse for deres cykelture til arbejde. €93 mio. euro blev sidste år udbetalt til cykelpendlerne. Belgierne cykler i stigende grad til arbejde, og skattefradraget på €0,22 pr. kilometer er en af årsagerne til cyklens voksende popularitet, skriver det svenske cyklistforbund. KILDE: MAGASINET CYKLING

Nu vil Sverige op på cyklen! Svenskerne har længe haltet bagefter på cykelområdet. Men den svenske regering har nu lanceret en samlet plan for, hvordan antallet af cyklister skal øges på den anden side af sundet. Fx skal cyklen tænkes sammen med den offentlige transport, der skal mere fokus på børn og unges cykling, infrastrukturen skal tilpasses cyklister, og der skal indsamles mere viden om cyklens sundhedseffekter. Derudover har den svenske regering i sit finanslovsudspil for 2018 sat penge af til at gøre elcykler billigere. 25 pct. lavere bliver prisen på mange elcykler, hvis forslaget vedtages. KILDE: REGERINGEN.SE

FOTO: DISSING+WEITLING ARCHITECTURE

Belgierne cykler sig til millioner

Verdens længste cykelbro skal få kinesere i sadlen Cykelslangen i København har fået en 7,6 km lang kinesisk storebror, der fører cyklister sikkert gennem millionbyen Xiamen. Broen bugter sig gennem otte forskellige kvarterer og er tæt forbundet med byens offentlige transport. Den tidligere så stærke kinesiske cykeltradition er under pres, og den voksende begejstring for privatbiler giver store problemer med trængsel og forurening. Xiamen Bicycle

Skyway er et af bystyrets nye tiltag, der skal gøre det mere attraktivt for kinesiske pendlere at cykle igen. Det danske arkitektfirma DISSING+WEITLING, der er medlem af Cycling Embassy of Denmark, står bag både den københavnske Cykelslange og den kinesiske Bicycle Skyway. Den nye kinesiske cykelbro er et godt eksempel på, hvordan dansk cykelkultur både kan inspirere og eksporteres.

Elcyklen bliver bedre – og klogere Cyklen med elmotor fylder 25 år, og den har udviklet sig eksplosivt siden fødslen. De nyeste modeller ruller af sted med lettere og mere effektive batterier og motorer, og den diskrete centermotor til indbygning i stellet er tidens foretrukne design. Så klar var tendensen på verdens største cykelmesse, Eurobike, der i august præsenterede flere nyheder: El-MTB’en boomer i øjeblikket hos alle producenter, og den sporty landevejscykel har også fået motor og batteri i stellet. Ifølge flere producenter bliver fremtidens elcykel en rullende kommandocentral, som vi kender det fra bilindustrien, hvor al kommunikation samles på cykelstyret eller i en smartphone. I praksis er der dog stadig et stykke vej til den version. eurobike-show.com

6 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017


75 kr.

RABATKUPON

1

DKOKT2017 Rabatkoden er gyldig til og med 11.12.2017. Gælder ved mindstebestilling på 750 kr.

-11%

-10% REVERB HJELM ID: 388140

519 kr. 459 kr.

-21%

PD-T400 PEDALER CLICK‘R

ESCAPE LIGHT JAKKE

ID: 332843

ID: 356637

319 kr. 249 kr.

769 kr. 689 kr.

BESTIL NU ONLINE PÅ BIKESTER.DK De overstregede priser repræsenterer producentens ikke bindende prisanbefaling. Med forbehold for fejl, prisændringer og udsolgte varer! Kun så længe lager haves. 1 Minimumsbestilling på 750 kr., kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagner, kun én rabatkode kan indløses pr. kunde, kan ikke kombineres med andre kuponer, fratrækkes ikke fragtomkostningerne og kan ikke veksles til kontanter. Rabatkuponen er gyldig til og med d. 11.12.2017. * Gælder ikke fri- og helligdage i Baden-Württemberg, Tyskland. internetstores GmbH, Friedrichstr. 6, 70174 Stuttgart - Tyskland


Erhverv

Nu kommer

kokken

tømreren og

bededamen på cykel

Flere og flere virksomheder får specialbygget el-ladcykler til at udføre jobs i byen. På cykel kan de nemlig både spare tid og penge og skille sig ud fra konkurrenterne, og der er mere vækst på vej, vurderer fremtidsforsker.

D

en cyklende tømrer. Svajerpudseren. Cykelkokken. Virksomhedsnavnene på De Gule Sider sladrer om, at erhvervsdrivende i vidt forskellige fag bruger cyklen til at brande sig og løse opgaver i byen. Salget af eldrevne ladcykler til virksomheder har taget fart de seneste 2-3 år, viser en rundspørge, CYKLISTER har foretaget blandt danske ladcykelforhandlere. Kunderne er fx butikker og produktionsvirksomheder, der skal have varer ud i byen. Interessen vokser også hos håndværkere og servicefag – og så er antallet af mobile madboder flerdoblet på nogle få år, så alt fra is og kaffe til skaldyr og stenovnspizzaer nu fås på cykel. Skræddersyede cykler – Vi oplever en ganske stor vækst lige nu, og med trængslen på vejene og de omfattende miljøkrav til virksomheder, tror vi på, at den opadgående kurve fortsætter, siger Hans Fogh, der er stifter af firmaet Larry vs. Harry, som bygger og sælger tohjulede ladcykler. Hans Foghs optimisme får opbakning fra andre forhandlere af ladcykler. Bl.a. Lars Binø fra Sorte Jernhest, som i stigende grad betje8 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

ner erhvervskunder, der vil have specialbygget en cykel til netop deres behov. – Det kan være en gartner, der godt vil trille en græsslåmaskine op på cyklen. Eller et lille bryggeri, der vil køre ud med så mange kasser sodavand som muligt. Så bygger vi et stel og en kasse, der matcher det, forklarer han. El åbner markedet Muligheden for at sætte el på ladcyklerne har gjort en afgørende forskel for salget. Det er forhandlerne enige om. – Det har virkelig ændret markedet, at batterierne til elcykler er faldet i pris, samtidig med at kvaliteten er blevet bedre, lyder det fra Martin Andersen fra firmaet Amladcykler. De afsætter årligt ca. 1.000 ladcykler til erhvervslivet, hvoraf langt de fleste er eldrevne. – El giver jo en helt anden aktionsradius, og så betyder det også noget, at folk ikke skal trampe rundt og svede i deres arbejdstøj, siger han. Vaneskift lader vente på sig Christiania Bikes, som har bygget ladcykler i tre årtier, mærker også, at cyklerne nu kan afsættes til en bredere kreds af virksomheder. Der er dog stadig mange, der sætter ligheds-

tegn mellem erhvervstransport og biler, konstaterer smedjens direktør, Risenga Manghezi. Men ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er der vækst i vente for ladcyklerne. Der er nemlig altid en forsinkelse på reaktionen, når mennesker skal omstille sig til at gøre ting på en ny måde. – Bare tænk på hvor længe vi blev ved med at ringe fra telefonbokse, efter at mobiltelefonen var opfundet, siger Liselotte Lyngsø, som vurderer, at mange flere bybaserede virksomheder vil prøve el-ladcyklerne af i de kommende år. – Det er en sund, grøn og effektiv transportløsning i byen. Men el-teknologien er stadig ny, og mange skal se andre have succes med det, før de overhovedet kan tænke på at investere i en el-ladcykel. Det sænker også tempoet i omstillingen, at Danmark primært har små og mellemstore virksomheder, siger hun. – Vi har ikke mange store koncerner, der har muskler til at sende hundredvis af ladcykler på gaden med ét slag, så det er de mange bække, der skal blive til en å. KILDER: TIL ARTIKLEN HAR CYKLISTER TALT MED AMLADCYKLER, BUTCHERS & BICYCLES, CHRISTIANIA BIKES, EBIKECENTER, LARRY VS. HARRY OG SORTE JERNHEST.


UG LA

ET

FO TO :

KI

E

VE

FO TO :

RR

Sille Kongstad, Bededamerne: »Nogle gange går hele den afdødes familie med, når den sidste tur bliver kørt i cykelrustvognen. Det er enkelt og personligt, og det tegner et godt billede af, hvad vi er for en virksomhed. Måske kan mange flere få den effekt? Det ville være smukt, hvis blomsterhandlerne begyndte at bringe ud på cykel«.

Æ

Martin Moe, Svajerpudseren: »Jeg ledte efter en gammel longjohn og faldt for en moderne udgave, da jeg startede mit firma. Min mors mand har svejset holdere på til stigen, og jeg har min spand på ladet. Egentlig valgte jeg at cykle for at holde mine startudgifter nede. Men nu har jeg fået en fast kundekreds i Aarhus midtby, hvor det ikke giver mening at køre i bil. Om vinteren kan jeg nu godt mærke, at det ikke er noget kontorjob, man skal være godt klædt på!«

BJ

ST

M

ER

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

Birger Brogaard, Den cyklende låsesmed: »Håndværkere har kørt i bil lige så længe, der har været biler til. Men jeg elsker at cykle! Det er nemt, og jeg kommer frem uden bøvl og parkerer ved døren hver gang. Andre låsesmede har selvfølgelig mere plads til værktøj og reservedele, men mine kunder sender bare et billede af den lås, jeg skal fikse – og så tager jeg udstyr med til det. Mine årlige transportudgifter er måske 1.000 kr. Det kan man ikke holde en firmabil kørende for i 14 dage«.

LÆS

side10

!

Morten Kryger Wulff, Cykelkokken: »Jeg har fulgt en drøm om at rykke madoplevelsen ud i det offentlige rum og lave mad, der passer til stedet, gæsterne og årstiden. Der opstår et helt særligt nærvær og samvær, når folk står rundt om cyklen og følger med i det hele. At bygge det første professionelle køkken på to hjul tog et år. Jeg har også designet cykelkøkkener til Fødevarebanken og Foodmakers, som kører i København og Aarhus. Faktisk har jeg altid gang i en ny køkkencykelprototype, der kan lidt mere!«

N

N

/M

CH UN

IE S

FOT O: S

AR AH

BU

TH

M A

Julie Thalund, Vermouth Søndag: »Vi elsker vermouth og sydens udeliv. Det bringer vi til København. Vores bar er en cykel, fordi det giver en fleksibilitet og en lethed – vi popper op, hvor folk er og folder vores lille univers ud. Det er ukrukket og ukompliceret. Man behøver ikke et stort og dyrt set-up for at prøve af, hvad ladcyklen kan«.

Rasmus Ditlev, ØNSK kaffe: »Vi kunne have købt en kaffeknallert, men vi købte en cykel, fordi den passer godt ind i københavnerkulturen. Cyklen bidrager til hele vores fortælling om den bæredygtige og økologiske kaffe fra Nicaragua, som vi sælger. Og så har cyklen charme!«

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 9


FOTO: MARIE HALD

Erhverv

»Cyklen er den del af min virksomhed, jeg er mest stolt af« Hvis rustvogncyklen kun var kommet ud at køre med én eneste kiste, ville den stadig være alle pengene værd, siger Sille Kongstad fra Bededamerne. Cyklen er en del af virksomhedens dna – det handler om at møde mennesker i sorg på en åben og personlig måde. 10 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

E

t øjeblik bliver der stille i byen. Tempoet siver ud af folk i trafikken, når Sille Kongstads rustvogncykel med den hvide kiste og blomsterne langsomt passerer. På cykelstien stopper en kvinde med at træde i pedalerne, så hun holder sig bag ekvipagen, og på den stærkt trafikerede Roskildevej standser pakkeposten i sin varevogn og viser med armen, at rustvognen frit kan krydse. – Når jeg cykler med en kiste, oplever jeg en respekt og en andægtighed, som vi ikke længere ser så meget af, når vi kommer i bil, siger Sille Kongstad, da hun stiger af cyklen ved krematoriet lidt længere fremme.

Da hun stiftede Bededamerne i 2012, så Sille Kongstad en åbning på markedet for en virksomhed, som gjorde tingene på en mere involverende måde. Hun ville bryde med bedemandsfagets diskrete og tilbagetrukne ry og i stedet være »sådan en, der møder folk åbent og blander sig i sorgen«. Vilde amerikanske vogne – Jeg googlede vilde rustvogne og sad og så på nogle helt vanvittige amerikanske biler. Imellem dem var der en åben karet i antik westernstil med udskårne guirlander og spir. Jeg kunne se, at der ville være en særlig nær-


AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

»Om to år cykler vi også i Aarhus, Aalborg og Odense« 100.000 kr. har fiskeleverandør Jacob Kongsbak Lassen investeret i at udvikle køleladcyklen Kongsbike, som får firmaets delikate varer hurtigere frem i tæt trafik end varebilerne. Flere cykler er på vej. TUNGT: Modsat de fleste erhvervsdrivende, som kører med tungt pakkede cykler, har Sille Kongstad valgt elmotoren fra. Cyklen skal være tung at træde – for det er tungt at sige farvel til sine kære, siger hun.

hed over at få kisten ud i det åbne – og lige der vidste jeg bare, at jeg måtte have en cykel i samme stil, husker hun. Tæt på Bededamernes kontor bor cykelsmedene fra Sorte Jernhest. De specialbygger arbejdscykler, som fx kan bære vægten af en kiste med en afdød person. Så dem kontaktede Sille Kongstad med sin ide, og fire måneder senere rullede Danmarks første rustvogncykel ind hos Bededamerne. Ubetalelig reklame – At få bygget rustvogncyklen var et meget lystbetonet projekt, og vi anede faktisk ikke, om vores kunder ville vælge cyklen til deres sidste tur, fortæller Sille Kongstad. Hun opdagede dog hurtigt, at cyklen havde bragt en ny synlighed med sig. – Jeg blev kimet ned af tv-hold fra nær og fjern, og pludselig var historien ude alle steder. Det var en uventet sidegevinst. I dag er jeg meget bevidst om, at den slags reklame ikke kan købes for penge. Det er noget helt ubetaleligt, cyklen har tilført virksomheden. Og jeres kunder, hvordan tog de imod jeres nye rustvogn? – Det er langt fra alle, der vælger cyklen. Men den tegner et billede af os, så vi rammer nogle kunder, der vil have noget andet end en traditionel bedemand. En særlig type af familier, der søger en mere personlig ceremoni. Og så cykler vi nogle gange med en far, der godt kunne lide at stikke lidt ud, eller med en mor, der elskede at cykle i byen. Det kræver mere af os bedemænd at være på cykel, men det giver stor arbejdsglæde – og jeg kan ærligt sige, at cyklen er den del af min virksomhed, jeg er mest stolt af.

H

ver dag bringer kongelig hofleverandør Jacob Kongsbak Lassen alt godt fra havet ud til kunder i hele landet. De fleste steder kommer fisken frem med varebiler, men på Islands Brygge i København kører Kongsbike – en specialbygget Christianiacykel med en batteridrevet køleboks på ladet. – Vi vil have fisken hurtigt frem til køkkenerne på så bæredygtig en måde som muligt. Som virksomhed lever vi af naturen, og vi vil gerne være med til at passe på den ved at tænke det grønne ind i alle led, siger indkøbschef Jacob Kongsbak. Cykler erstatter biler Da Kongsbak undersøgte markedet, fandtes der ikke en batteridrevet køleboks til cykler, og det var faktisk lidt af en opgave at finde en producent, der ville specialudvikle køleudstyr til en cykel. – De er jo vant til at tænke i store køle- og frysebokse til varebiler. Men vi endte med at finde en god samarbejdspartner, og nu ser vi resultatet af indsatsen, siger Jacob Kongsbak.

På cyklen kører firmaets bude nemlig uden om køer og vejarbejde og skal ikke bruge værdifuld tid på at lede efter parkeringspladser. – Kølecyklen er bare en effektiv løsning i indre by. Så vi har lige bestilt to cykler mere, og de kommer reelt til at sende to varebiler ud af flåden, lyder det fra indkøbschefen. På vej til andre byer På længere sigt er det også tanken at levere pighvar, laks og skaldyr på cykel i andre større byer. – Vores plan er at etablere vareterminaler i Aarhus, Aalborg og Odense og at levere med cykler fra terminalerne. Jeg vil tro, vi kan føre det ud i livet i løbet af to år. Kan andre virksomheder lære noget af jeres erfaringer med cyklen? – Ja helt bestemt! Hvis du spørger mig, er det kun viljen, der står i vejen for, at langt flere virksomheder kan rykke noget af deres bytransport over på ladcykler. Der kan være noget nytænkning og udvikling, man skal have mod på at kaste sig over. Men gevinsten er jo til at få øje på.

Jakob Kongsbak (t.v.) og Risenga Manghezi fra Christianiasmedjen (t.h.) har fyldt ladcyklen op med næste generation. Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 11


Erhverv

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

FOTO: GREGERS TYCHO

Aarhus Cykelbibliotek skal styrke erhvervscyklismen I efteråret 2016 leverede Aarhus Kommune et cykelbibliotek med 25 cykler til Hustømrerne. Biblioteket er en container fuld af almindelige cykler, elcykler og ladcykler. Udlånet blev en succes og har dannet grundlag for, at biblioteket nu udlånes til andre virksomheder i Aarhus. Grundtanken er, at biblioteket giver en smagsprøve på en ny vane. Det første kommunale cykelbibliotek fik Danmark tilbage i 2014, hvor Cykelteket åbnede i Helsingør. I dag er der cykelbibliotekter i en håndfuld danske byer, herunder Aalborg, Horsens og København. Bibliotekerne har solide erfaringer med udlån af cykler til private, mens erhvervsudlån er et nyere fænomen.

Tømrerfirma:

Kommunen skal da kræve, at vi cykler! Når kommunen udbyder en byggeopgave, kan de roligt bede håndværkerne om at løse en del af den på cykel, siger direktøren i et af Danmarks største tømrerfirmaer. Han er overbevist om, at flere erhvervscykler vil gavne både byen og virksomhedernes bundlinjer.

18

ansatte fra Hustømrerne skal på kursus. Der er fælles afgang fra firmaet, og de fleste går ud mod deres biler på parkeringspladsen. Men et par stykker vælger at cykle – og de når frem til kursusstedet et kvarter før den første bil. – Sådan noget er jo tankevækkende, når man driver en virksomhed og ved, at tid er penge, siger Klaus Andersen, der er direktør i tømrerfirmaet, og selv var blandt de cyklende. – Der kommer flere og flere biler på vejene her i Aarhus, og når man skal holde i kø, og især når man skal cirkulere rundt for at finde en parkeringsplads, så er cyklen tit hurtigere, siger han. Lånte 25 cykler Lidt i protest mod de trafikale forhold i byen lånte tømrerfirmaet sidste efterår et cykelbibliotek af kommunen. I tre uger havde firmaets tømrere og funktionærer 25 cykler at vælge mellem, og det tilbud tog de godt imod. – Man går ikke ned til sine svende og siger, at nu skal de altså til at cykle. Men hvis man 12 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

spørger, om de har lyst til at prøve en ladcykel, så er der måske en, der stikker labben op, og andre der følger efter. Og hvis det giver mening for dem, så gør de det mere end én gang, siger Klaus Andersen. Firmaet havde også folk på kontoret, som skulle ud til kundemøder i byen og syntes, at den utilregnelige trafik var en stressfaktor. Og så var der de medarbejdere, der testede, om det var noget for dem at komme til og fra arbejde på en el-cykel, summerer han op. Efter forsøget har Hustømrerne investeret i cykler til sine funktionærer, så møder i byen kan klares uden bil. Og man har indset, at tømrernes arbejdsbiler må suppleres med nogle lettere køretøjer. – Det er med 100 pct. sikkerhed relevant for os at finde nogle alternativer til bilerne, for vi løser opgaver på steder i byen, hvor det er helt umuligt for os at parkere, siger Klaus Andersen og nævner området omkring Aarhus Teater som et eksempel. – Der eksperimenterer vi faktisk med at få leveret vores materialer direkte på byggeplad-

sen, så vi ikke altid behøver at køre i bil til pladsen. Stil krav til virksomhederne Uden kommunens cykelbibliotek var ideen om at skifte biler ud med cykler nok ikke blevet til meget mere end en snak over kaffebordet, vurderer direktøren. – Det bibliotek er rent ud sagt en skidegod ide, og jeg så gerne, at kommunen gik endnu længere med deres forsøg på at skubbe på de lokale virksomheder, siger han og uddyber: – Vi løser en del opgaver for kommunen. Hvorfor kræver de ikke, at vi klarer en del af opgaven på cykel, når de sender et byggeri i udbud? Det er altså helt i orden at stille krav, når det er til gavn for samfundet. Klaus Andersen pointerer, at virksomhederne jo både sparer tid og får sundere medarbejdere, og så kommer han i tanke om den ekstra bonus, der er ved at ankomme på cykel: – Det giver et skulderklap, når vi cykler til møder. Vi kan mærke, at vores kunder og samarbejdspartnere synes, at vi er lidt friske.


Det spørger vi to kommunale toppolitikere og Dansk Erhverv om her.

Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og miljø i Aarhus Kommune:

Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune:

Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv:

Vi bør overveje at stille krav! Direktøren i et stort aarhusiansk tømrerfirma mener, at I skal kræve, at cyklen indgår i løsningen, når I udbyder byggeopgaver. Hvad mener du? – Det er bestemt noget, vi bør overveje. Allerede i dag stiller vi krav til den forurening, varebiler og lastvogne må udlede, når de udfører opgaver i midtbyen. Det giver næppe mening at bruge elcykler til større bygge- og anlægsopgaver, men på mindre opgaver kan det være relevant. AffaldVarme Aarhus anvender fx eldrevne budcykler til servicering af de nedgravede affaldscontainere i Aarhus midtby.

Vi vil hellere frivillighedens vej! Hvad siger du til tømrerdirektørens forslag om, at kommunen skal kræve, at cykling indgår i løsningen, når I udbyder byggeopgaver? – Jeg synes, det er meget positivt at høre, at virksomhederne har gode erfaringer med at benytte eldrevne ladcykler til arbejdsbrug – og jeg håber, at endnu flere vil benytte sig af det i fremtiden. Men jeg vil hellere, at omstillingen sker ad frivillighedens vej, og at den sker dér, hvor det giver mening for den enkelte håndværker.

Vi vil gerne bryde vanetænkning! – Cyklen har nogle fordele, når man skal køre og parkere i byen. Det budskab mener jeg godt, man fra forskellig side kan være med til at udbrede. Det er ikke en kommunal kerneopgave at få virksomheder i gang med at cykle. Men det er da sympatisk, at kommuner fx laver cykelbiblioteker, så virksomheder kan prøve ladcykler af. Og hvis kommunerne vil stille krav om cykling i deres udbudsopgaver, hvor det giver logisk mening, er det helt fint. Kravet vil jo være ens for alle.

Københavns Kommune gør meget for at få borgerne til at cykle. Men bør I ”skubbe mere på virksomhederne”, som direktøren i tømrerfirmaet udtrykker det? – Allerede i dag opfordrer vi faktisk kommunens leverandører af fx blomster til at benytte cyklen, der hvor forholdene tillader det. Samtidig har vi igennem mange år investeret massivt i flere og bedre cykelstier, broer og plads til at parkere cyklerne. Så i dag er vi blandt de bedste cykelbyer i verden, og vores infrastruktur giver også håndværkerne optimale muligheder for at vælge cyklen. Det er sådan, jeg mener, at vi skal skubbe på virksomhederne. Vi skal gøre det så let som muligt at tage cyklen frem for bilen.

Hvor skal forandringen i dine øjne helst komme fra? – Argumenterne for at tænke cyklen ind i forretningen skulle gerne være så gode, at virksomhederne bare gør det. Men vanetænkning gør jo nok, at virksomhederne ikke får øje på ladcyklen som et arbejdsredskab. Og ofte er der også noget logistik, der skal løses. Hvis en håndværker skønner, at en ladcykel kan løse 90 pct. af hans opgaver, skal han være åben for at finde en løsning på de sidste 10 pct. Ellers ser han bare en udgift, som ikke tjener sig selv hjem igen.

Er det en kommunal opgave at motivere virksomheder til at cykle mere? – Jeg ser gerne, at virksomhederne i større omfang løfter den opgave. Men som kommune kan vi være med til at skubbe lidt på. Hustømrerne cykler jo bl.a., fordi de har været med i et kommunalt udviklingsprojekt, hvor vi i fællesskab har prøvet at løse nogle af de trængsels- og parkeringsudfordringer, håndværkerne oplever. Udlånet af kommunens cykelbibliotek til tømrerne viste rigtig gode perspektiver, og derfor gentager vi det nu i andre virksomheder. Aarhus Kommune er i dialog med virksomhederne – bl.a via Cykelby Aarhus og projektet Smart Mobilitet, som forsøger at få erhvervslivet til at skabe cykelvenlige arbejdspladser og dermed bidrage til at fremme cyklisme.

Har Dansk Erhverv en rolle her? – Det kan være, vi skal gå sammen med andre organisationer om at give relevante virksomheder konkret viden om, hvad ladcyklerne kan. Nogle gode business cases vil understrege potentialet. Der er altid nogen, der skal gå foran og vise, at det virker!

5

tal om trængsel 9

millioner timer sidder bilister i kø hvert år i hovedstadsområdet.

2 milliarder kroner koster spildtiden hvert år samfundet.

200.000 flere indbyggere vil bo i hovedstaden i 2030.

2025

I år vil trængslen alt andet lige være fordoblet.

10.000 trafikanter, der sidder i kø året rundt – det vil spildtiden svare til i 2025. KILDE: REGION HOVEDSTADEN, TRANSPORT FOR GREATER COPENHAGEN, 2016.

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 13

AF RIKKE RAVN FABER (REDAKTION)

Vaneskift i virksomheder – skal kommunen skubbe på?


Kommunalvalg 2017

Her skal cyklister have Er der steder, hvor du vil reducere bilernes areal for at give plads til cykelstier? Ja, siger hver anden kommunalvalgskandidat i en stor undersøgelse, Cyklistforbundet har lavet. Her kan du se nogle af de steder, hvor kandidaterne gerne vil tilgodese cyklisterne*.

Jeg ser helst bilfri zoner i byen. Kun adgang for biler i udvalgte tidsrum. Rene cykelgader. Følger interesseret med i Odenses projekt for en bilfri midtby og cykelruter på tværs af byen!

Der skal være mere rum mellem husene til græs og træer – og til fx cykler, barnevogne og legepladser. Biler er værdifulde til mange gøremål. Men balancen mellem biler og cykler kunne blive meget bedre!

GRETHE FYRSTENBERG LAURSEN (EL), HORSENS

CHRISTA STÆGER (K), ALLERØD

Der er nogle veje i byzone, hvor der køres meget stærkt. I stedet for chikaner kunne man jo indsnævre vejen og få sænket farten ved at anlægge cykelsti i siderne.

I skoleområder skal cyklisterne prioriteres – de hårde trafikanter må vige for cyklisterne til og fra skoler! MORTEN LORENZEN (R), HALSNÆS

RASMUS OLE HANSEN (V), HEDENSTED

På Boulevarden i Aalborg er der mange cyklister. Her vil det være en god ide at bygge en cykelsti for at undgå ulykker – også selv om det er på bekostning af bilernes areal. TOBIAS BØGESKOV ERIKSEN (S), AALBORG

SKOLE

P-HUS

I stationsnære områder giver det god mening at prioritere cykelparkering. BIRGITTE SCHJERNING POVLSEN (K), RUDERSDAL

Det skal gøres nemt og attraktivt at parkere uden for bykernen og tage offentlig transport eller cykel resten af vejen

Nogle steder bør der laves en bufferzone mellem parkeringsbåse og cykelstier for at forebygge, at bildøre åbnes og rammer cyklister.

KIM ESKESEN (S), ESBJERG

TROELS ARVIN (R), TÅRNBY

14 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

Vi skal ikke favorisere en transportform foran andre. Men i særlige områder, hvor mange cyklister hver dag skal fra A til B, kan vi muligvis undgå flaskehalse ved at udbygge.

For mange familier er bilen nødvendig. Vejen frem er ikke at nedlægge parkeringspladser. Men at flytte p-pladser ned under jorden vil jeg gerne støtte for at skaffe mere plads på gadeplan.

DANNY K. MALKOWSKI (LA), KØBENHAVN

MORTEN MELCHIORS (K), KØBENHAVN


AF RIKKE RAVN FABER OG TRINE STIG MIKKELSEN (REDAKTION)

SE MER E

OM Komm unalva lg OG KAN DIA

mere plads

TERNE PÅ NÆ STE SID E

*ALLE SVAR ER FRA CYKLISTFORBUNDETS UNDERSØGELSE »KV17-KANDIDATERNES SYN PÅ CYKLISME«. NOGLE AF KANDIDATERNE I ARTIKLEN HAR SVARET NEJ ELLER VED IKKE TIL SPØRGSMÅLET OM AT REDUCERE BILISTERNES PLADS. KOMMENTARERNE ER FORKORTET OG REDIGERET AF REDAKTIONEN.

Vi har et presset cykelstisnet. Skal jeg vælge mellem at bygge flere og bredere cykelstier eller en ny tunnel til privatbiler, ved jeg godt, hvad jeg vil vælge!

Hvis vi vil begrænse privatbilismen, er det bydende nødvendigt at begrænse bilernes parkeringsmuligheder og åbent prioritere pladsen til cykler og kollektive transportmidler.

ANNA OVERLUND (SF), KØBENHAVN

MARCUS RIGENSTRUP (EL), GLOSTRUP

Der er en kedelig tendens til, at kommunen glemmer cyklisterne, når der udbygges i lokalområder. Man skal fra start tænke cyklismen ind i planerne, så det bliver let og sikkert at cykle til skole og arbejde.

Hvis cyklismen på landet skal fremmes, skal det være let at cykle fra hjemmet til skole og arbejde. Det skal koordineres med nabokommunen, hvis stierne krydser kommunegrænsen.

På landeveje mellem landsbyer ville der med fordel kunne være cykelstier. Ofte er der meget lidt plads. STEFFEN DAUGAARD (DF), MIDDELFART

JAN LUNDBERG (S), VEJLE

STEFFEN AAGAARD LAURSEN (R), AARHUS

BUTIK

APOTEK

Jeg ved godt, det er et urealistisk scenarie lige nu, men jeg drømmer om, at den gamle Lillebæltsbro bliver lukket for biler. SØREN HAASTRUP (AL), FREDERICIA

Hos os har mange behov for en bil, men vi vil også sikre de bløde trafikanter. Vi er et turistområde og kan godt se muligheden i at lave bilfri områder, fx på vores strand. JANE KOLLER (V), JAMMERBUGT

Jeg vil gerne se på sikkerheden for motionscyklister. De har alt andet lige brug for en form for afmærkning eller lignende på landevejene. SØREN MELDGAARD (V), HERNING

butik

I vores købstæder skal vi sikre, at cyklerne kan komme hurtigt og sikkert frem. Det skal kunne betale sig at cykle, så vi får mindre biltrafik i midtbyerne. MICHAEL RYBERG JULIUSSEN (SF), VORDINGBORG

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 15


Kommunalvalg 2017 2.000 kandidater fra hele landet har delt deres holdninger til vigtige cykelspørgsmål med os. Nu deler vi dem med dig. På vores hjemmeside kan du læse om kandidaternes svar og se vores analyse af dem.

96 %

af kandidaterne til kommunalvalget vil arbejde for at skabe trygge og sikre skoleveje, så flere børn kan cykle til skole.

Vil du have mere debat og viden om cyklisme?

Følg os på Facebook Nyheder og debat om alt fra cykelhjelme til transportpolitik. facebook.com/cyklistforbundet

Få vores nyhedsmail De vigtigste cykelnyheder i indbakken cirka en gang om måneden. cyklistforbundet.dk/nyhedsbrev

Giv os din mailadresse Få besked, når der er valgmøder og andre cykelaktiviteter nær dig. cyklistforbundet.dk/dinprofil


Sundhed

AF MORTEN BRACKER (TEKST) OG CLAUS BOESEN (FOTO)

Når mandagsholdet venter, kommer kaptajn Niels Pedersen lettere ud ad døren.

De cykler for psyken Ti mandage i træk kører et cykelhold i Gentofte ti km sammen. De er med i projekt »100 km for mental sundhed«, som sætter fokus på, at cykelmotion styrker de psykisk sårbare. – De fleste af os har psykiatriske indlæggelser eller diagnoser af en eller anden slags bag os, fortæller Niels Pedersen. Han er kaptajn på et cykelhold i Gentofte, der deltager i projektet »100 km for mental sundhed« og nu har cyklet sammen hver mandag i nogle måneder. – Jeg var brandmand og blev syg efter nogle oplevelser, jeg havde med ambulancekørsel. Det har fulgt mig i en del år, og i dag er jeg på førtidspension og antidepressiver, siger Niels Pedersen. Han ser frem til sine mandagsture med cykelholdet: – Venner og arbejdskolleger ryger jo tit, når man har den her slags sygdomme, og så begynder man at isolere sig og blive indelukket og inaktiv, forklarer han. Forpligtelsen over for de andre på holdet gør det lettere for Niels Pedersen at komme ud ad døren. – 12-14 af os er med hver gang, så jeg ved, at de venter på mig, og at vi får rørt os og snakket – og så får vi set noget andet end stuens fire vægge. Hjernen belønner bevægelse Nogle på holdet har været inaktive længe, så mandagsturene bliver kørt i et moderat tempo. Men Niels Pedersen mærker klart motionens effekt på sit mentale helbred.

– Jeg kan tydeligt mærke, at det virker. Det behøver ikke være på så højt fysisk niveau. Bare det, at man kommer op af sofaen, er vigtigt. Niels Pedersens oplevelse bakkes op af videnskaben. Motion kan være med til at stabilisere humøret og dæmpe stress og angst, fortæller Bente Klarlund, professor ved Københavns Universitet. – Når man er fysisk aktiv, påvirker det de hormoner i hjernen, som styrer vores humør. Hjernen frigiver serotonin, dopamin og noradrenalin – og det er stoffer, som man også forsøger at påvirke med antidepressiv medicin, forklarer hun. Det gælder for alle, at fysisk aktivitet kan løfte humøret, men hos psykisk sårbare er potentialet typisk større. – I forhold til depression ved vi, at man får det bedre, hvis man er fysisk aktiv. Motion ser også ud til at påvirke angst i en positiv retning, og angst følger med mange typer af mental sårbarhed. Præcis hvor aktiv man skal være for at få en positiv effekt, kan Bente Klarlund ikke sige. – Men man kan vende det om og sige, at er man fysisk inaktiv, ja så går det rigtig skidt for hjernen. Så jo mere jo bedre, men lidt motion er bedre end ingen motion.

100 km for mental sundhed Otte byer forsøger i år at få flere psykisk sårbare mennesker ud at cykle regelmæssigt sammen med andre. Der køres ugentlige ture på hold, og projektet kulminerer på Verdens Mentale Sundhedsdag i oktober, hvor der trækkes lod om præmier blandt alle, der har kørt mindst 10 ture af 10 km. Cyklistforbundet, Dansk Arbejder Idrætsforbund, Psykiatrifonden og SIND står bag. Tovholder i Gentofte er foreningen GIF Idræt På Tværs. 100formentalsundhed.dk

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 17


Børn

Måske er det ikke så svært at lære at cykle? Nye tricks og nye venner. Stejle bakker, snævre stier og styrt i sigte. Vi var med, da Aalborgs børn testede byens nye cykellegebane CYKLEREN.

AF STINA ASKHOLM HANSEN (TEKST) OG ANDREAS BANG KIRKEGAARD (FOTO)

– JEG TISSER I BUKSERNE! Ordene bliver skreget med fryd i stemmen af en lyshåret pige, der med fuld fart og benene ud til siden tonser ned ad bakken på sin turkis cykel. Det har krævet nogle forsøg at bestige bakken. Flere gange er pigen kun kommet halvvejs op for så at glide baglæns ned igen. For selvfølgelig trækker hun sin cykel op ad det stejleste punkt i stedet for at følge den dertil indrettede sti op ad bakken. Sekundet efter råber en mørkhåret pige med fregner over hele ansigtet: – Se lige mig, se mig! Hun cirkler stolt rundt på sin cykel, kører over nogle bump og får ros af en pædagog. Vi er på CYKLEREN – Aalborgs nye cykellegebane i det nordlige Nørresundby-kvarter. En dag i september er børnehavebørn og skolebørn inviteret ud at teste banen, og Cyklistforbundet og Aalborg Kommune er taget med for at opleve børnene i aktion.

18 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

Der er børn overalt. På skovstien med den stejle bakke. Ude på den graffitimalede asfaltbakke. På de runde bump. Og ikke mindst i betonrøret i udkanten af banen. Glæden rører mig De mange skrig, skrål, styrt og begejstrede udbrud får alle voksne til at trække på smilebåndet. En af dem, der bliver revet med af stemningen, er Hans Henrik Henriksen (S), som er rådmand for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. – Det rører mig virkelig at mærke børnenes glæde, siger han. – Det er jo fascinerende at se, hvordan banen rent faktisk bliver brugt. Nogle børn følger den klinisk, som den er tænkt, mens andre kører deres egne veje. Det her sted kan give give trafikudfordringer for børn i alle aldre ... og de bliver i hvert fald trænede i uventede situationer!

Rådmanden er meget tilfreds med banen og glæder sig over den hjælp, kommunen har fået af Nordea-fonden og Cyklistforbundet på det økonomiske og det kreative område. – Banen spiller fantastisk godt sammen med Aalborg Cykelbys strategi om at få flere op på cyklen helt fra barnsben, og vi kan tydeligt se, at vores børnefamilier har fået et nyt sted at samles, siger Hans Henrik Henriksen. Styrtet var også sjovt Alle fra det mindste børnehavebarn til pigerne i femte klasse ser ud til at elske de store bakker, som kilder i maven. Men der er selvfølgelig også styrt, gråd og trøst, og jo ældre et barn, jo mere tid og trøst ser det ud til at kræve, før banen indtages igen. Otte-årige Theis er møjsommeligt ved at rejse sig efter et sammenstød med en anden cyklist. Han smiler ukueligt, mens han styrer over for at skifte til en mindre, lyserød cykel.


»

Alt er sjovt ved den her bane. Man kan fx få nye venner. En dag mødte jeg en pige, der hedder Natasja, og hun spurgte bare, »skal vi være venner?«, og så sagde jeg »ja, det kan vi godt!«

– Den her cykel er for tung. Når den vipper lidt for meget til den ene side, kan jeg simpelthen ikke få den op at køre igen. Den lille er bedre til mig, og jeg er ligeglad med farven, siger han snusfornuftigt og fortæller videre om formiddagens oplevelser: – Det er sjovt, at man lærer nye tricks, og at man ikke altid ved, hvornår tingene kommer. Den store bakke er ret svær at køre opad. Jeg væltede halvvejs oppe, men det var også rigtig sjovt! Man får nye venner Børnehavepædagog Lasse Mose sætter flere ord på, hvad børnene får ud af legen på cykelbanen. – Vi havde nogle børn, der ikke kunne cykle uden støttehjul, men det har de lært hernede. Vi har også nogle stillesiddende børn, der bruger kroppen mere her på banen end i børnehaven. De elsker det!

– Alt er sjovt ved den her bane. Man kan fx også få nye venner, siger Lærke fra 2.b: – En dag mødte jeg en pige, der hedder Natasja, og hun spurgte bare, ”skal vi være venner?”, og så sagde jeg ”ja, det kan vi godt!”. Pædagog på Lærkes skole, Mikkel Lunde Løth nikker til, at legebanen også kan noget socialt. – Stedet giver både bevægelse og fællesskab. Nogle af vores elever har ikke deres egne cykler med, men så lærer de jo at deles om cyklerne, siger han. – Og de synes, det er megasejt at komme herud, så det giver noget ekstra – noget ud over det sædvanlige – når vi skal have bevægelse ind i undervisningen. Kan voksne lære noget? Efter en formiddag i børnenes selskab er Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam imponeret over, hvor ukuelige, de er. Hvor

hurtigt de rejser sig efter et styrt. Hvor tjept de lærer nye tricks. – Jeg får den tanke, at det ikke kun er børnene, der skal lære noget på en cykellegebane, siger han eftertænksomt. – Det er i lige så høj grad os voksne, der skal med herud og se, hvor gode børnene er til at cykle, og hvor sjovt de har det. Jeg tror, at det kunne få flere voksne til at tage cyklen til skole sammen med deres børn!

Mere end leg Cykellegebanen i Aalborg er en af 10 baner, som Cyklistforbundet, Nordea-fonden og kommunerne anlægger rundt om i landet. I Aalborg indgår legebanen og det tilhørende cykelbibliotek i en bred satsning på at blive en af landets førende cykelkommuner. aalborgcykelby.dk

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 19


Verden

Hej verden,

skal vi være venner? Alle har ret til vind i håret, mener det hastigt voksende naboskabsinitiativ Cykling uden alder. Det hele begyndte med en enkelt nabo, en cykel og en simpel ide. Nu spreder de venskaber på tværs af alder i 35 lande. »The hills are alive with the sound of music …« Mary – en glad skotsk plejehjemsbeboer – synger med skrøbelig stemme. Siddende i en rickshaw suser hun ned ad en grøn sti i sit nabolag, mens 20-årige Fraser sidder bagved og træder i pedalerne. BBC har filmet cykelturen, og Marys glæde er gået viralt. Så nu løber de stærkt hos Cykling uden alder i København. Efter at 38 mio. mennesker fra hele verden har set deres logo på Frasers jakke, er der ingen ende på, hvem der vil lave noget med ældre og rickshaws. – Det er vildt! Tusindvis af mails strømmer ind, og vi knokler dag og nat for at svare alle, fortæller en af bevægelsens grundlæggere, Dorthe Pedersen, da CYKLISTER fanger hende på det summende kontor Gertrud blev så glad Det hele begyndte ellers fredeligt i 2012. En nabo til et plejehjem på Østerbro i København kunne godt lide at cykle. Han kunne ikke se, hvorfor plejehjemmets beboere ikke også skulle kunne det. Så en dag lånte han en cykeltaxa og dukkede op i plejehjemmets kaffestue: Ville nogen med ud at cykle en tur i byen? Plejeren Joan og beboeren Gertrud sagde spontant ja tak – og Gertrud blev så glad af cykelturen, at plejehjemmet gerne ville have naboen til at køre flere ture med beboerne. Ole Kassow – som naboen hedder – tænkte, at hvis han kunne skaffe en god cykel og en håndfuld venlige naboer til at køre ture, så kunne de andre i kaffestuen også komme

ud på eventyr. Og da han spurgte kommunen, om de ville sponsorere en rickshaw, endte kommunens brobygningskonsulent med at tilbyde fem cykler og et samarbejde om at udvikle initiativet på fem plejehjem. Så var grundlaget skabt for Cykling uden alder. Ny verdensorden – Gode historier spreder sig jo, siger Dorthe Pedersen om den heftige sneboldseffekt, Cykling uden alder har oplevet i de seneste fem år. – Vi har opfundet os selv henad vejen, efterhånden som folk kom til os og sagde, at de også gerne ville skabe noget sammen med de ældre i deres nabolag, forklarer hun.  Først fik andre danske byer øje på de røde rickshaws, så kom interessen fra udlandet. I dag er naboskabsinitiativet aktivt i 35 lande, og midt i al virakken har Dorthe Pedersen svært ved at finde ord for, hvad de drømmer om at udrette nu. Men i det samme kommer udviklingsleder Søren Steffensen forbi, og han har svaret lige på læben.  – Vi vil ændre verdensordenen inden for ældresektoren, udbryder han: – Vi vil ruske op i måden, folk ser på alder og skabe et nyt billede af, hvad man kan, når man er 90 år! Forandringen må komme lidt ad gangen, mener de hos Cykling uden alder. Men lige nu har de svært ved at få armene ned over den seneste storsejr over grænserne: På væggen i kontoret hænger billeder af elleve 90-årige koldingensere – de er taget på cykelferie med hjælp fra hele deres nabolag.

20 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

Om Cykling uden alder Cykling uden alder er et naboskabsinitiativ, hvor frivillige piloter cykler ture i rickshaws med beboere fra deres lokale plejehjem. Missionen er at sprede glæde og styrke fællesskabet mellem unge og ældre. P.t. kører 600 rickshaws i 45 danske medlemskommuner – plus rickshaws i 300 byer i 35 andre lande. Pengene til at drive initiativet kommer bl.a. fra fonde, kommuner og konsulentopgaver. I 2014 modtog initiativets grundlægger Ole Kassow Cyklistforbundets Peter Elming-pris. Køb bogen: I »Stories from Cycling Without Age« kan du læse mere om piloter og passagerer fra hele verden. Køb bogen i Cyklistbutikken 1905 og spar 50 kr. Medlemspris: 249 kr.


Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 21

AF RIKKE RAVN (TEKST). FOTO: CYKLING UDEN ALDER

SINGAPORE Dansen med Annie: Annie Tan er 87 år gammel – eller 88 ifølge kineserne, for hvem livet begynder ved undfangelsen. Hun keder sig ofte. Pernille Bussone Vedersøe er 37 år og keder sig også indimellem. Måske derfor finder de på mere og mere at lave sammen. De cykler i den røde rickshaw hver uge og besøger hinandens familier. Annie lærer Pernille at koge dumplings, spille mahjong og bekæmpe myrer med citronsaft og æggeskaller. Og nå ja, så skal de til at tage dansetimer sammen på et lokalt teater.


FOTO: CLAUS BECH/SCANPIX

KALUNDBORG, DANMARK: Margrethe i kareten: Der er noget fornemt over at glide gennem byen i åben karet med egen kusk, synes mange passagerer i de røde rickshaws. Men det blev bogstaveligt talt royalt, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe var passager hos Arne Jensen fra Kalundborg. En storsmilende dronning kom sikkert frem til kongeskibet Dannebrog, som ventede i havnen – så skulle det vist være bevist, at det ikke kun er de yngste generationer af kongefamilien, der kan køre ladcykel!

CANMORE, CANADA Bjergekspedition: Mel og Sim lyner jakkerne op i halsen og stopper tæpperne ned om benene. Da Mel fik konstateret Parkinsons, satte sygdommen langsomt en stopper for parrets mange ture i Canmores bjerge. De kan ikke længere stå på ski eller vandre lange ture sammen. Men på halvanden times cykeltur under snetoppene føler de eventyrlysten igen.

CHOHULA, MEXICO Filmholdet og smeden: Da et mexicansk filmhold rejste ud for at dokumentere cykelkultur i forskellige lande, kom de hjem med meget mere end en film. De mødte nemlig danske Thorkild, Eila og Ole på en rickshawtur og fik lyst til at blive en del af bevægelsen. Økonomien var lille, men kreativiteten var stor: En ung smed byggede fire brugte ladcykler om til rickshaws – så nu ruller de ældre også i Chohula. 22 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017


LUXEMBOURG Stille før storm: At cykle i Luxembourgs trafik er ikke for sarte sjæle. Da piloten Luc Bonert inviterede en plejehjemsbeboer ud at cykle, sad hun tavs i cyklen og var langt fra begejstret. Men i parken ændrede det sig helt, fortæller Luc: »Mange mennesker bliver stille, når de oplever noget smukt. Men vores tavse dame sang med høj røst, og da jeg mødte hende næste dag, talte hun stadig om fuglene og de store grønne træer«.

SYDNEY, AUSTRALIEN Et strejf af grønt: »Derinde stod jeg engang i en grøn crepekjole, der var krøbet i regnen. Jeg var vel bare 16 år«, husker en australsk kvinde, der får en cykeltur sammen med sin søster. Hun peger på Sydneys ikoniske operahus. Søstrene er vokset op nær havnen og bor ikke langt herfra. Men de er blevet gamle, og på cyklen genbesøger de nu steder, hvor de ikke har været i mange år.

SAN SEBASTIAN, SPANIEN Hr. Rufinos smil: Hr. Rufino er 84 år og en sand gentleman. En morgen stiger han op i cyklen sammen med sin gamle ven Ramon. De griner og fortæller historier. Sammen med piloten Iñigo beslutter de at købe vin og tapas på torvet i den gamle by, hvor Hr. Rufino engang kom hver dag for at snakke om livet og politik. Efter måltidet går Iñigo ind og betaler. Da han kommer ud, ser Hr. Rufino på ham med et meget bestemt blik: »Det er sidste gang, du gør det. Næste gang er det mig, der giver!«.

LOS ANGELES, USA Tre cykler til Mohamed: Cykling uden alder sender cykler af sted til hele verden. Her er det tre rickshaws adresseret til piloten Mohamed Hassan, der ankommer til El Monte Airport i Los Angeles. Billedet er fra foråret 2016, hvor Cykling uden alders grundlægger Ole Kassow var på rundtur i Nordamerika.

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 23


?

Skal cyklister opføre sig bedre i trafikken?

Er elcykler en god ide?

?

?

Skal man lovgive om brug af cykelhjelm?

? Vil du vide mere om, hvad dit Cyklistforbund mener – så læs med på vores hjemmeside. Vi har samlet alle svarene ét sted.

cyklisforbundet.dk/mener Cyklistforbundet kæmper for Danmarks 4,5 millioner cyklister. Via en bred vifte af aktiviteter og målrettet politisk lobbyisme skaber vi bedre forhold, større tryghed og oplevelser for cyklisterne. »Cyklistforbundet mener« er en serie holdningspapirer, der skal sikre, at vores mening altid er klar og let tilgængelig.


Guide

Sådan forlænger du elcyklens levetid Salget af elcykler brager opad, men cyklerne går ofte i stykker inden for de første år, viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk. Magnus Lindhardt Jørgensen er mekaniker i Cyklistbutikken 1905. Han har tre råd til dig, der vil passe godt på din elcykel. AF MORTEN BRACKER (TEKST)

1) Lad batteriet op ofte Rækkevidden på elcyklens batteri falder drastisk, hvis du lader det ligge uden strøm for længe. Så husk at lade dit batteri op jævnligt – også i perioder, hvor du ikke bruger cyklen så meget. Sørg også for at opbevare batteriet tørt og ikke for koldt.

Ny viden om elcykler Forbrugerrådet TÆNK har gennemført en undersøgelse blandt 744 danskere, der har eller har haft en elcykel. Undersøgelsen viser, at hver tredje elcyklist oplever alvorlige fejl og mangler på cyklerne, og at hele tre ud af fire fejl opstår inden for cyklens første to leveår. Især er der problemer med motor og batteri.

Ny test af elcykler

2) Beskyt elektronikken mod fugt Hvis du kan, så stil altid din elcykel ind i skuret eller ned i cykelkælderen – så den står tørt, og elektronikken ikke irrer til. Står cyklen ude, kan du beskytte ledninger og stik med et isolerende lag kontaktspray eller silikonespray. Det er typisk med i prisen, hvis du sender elcyklen til tjek hos cykelmekanikeren.

3) Giv sliddelene lidt kærlighed Typisk kører du hurtigere på elcyklen end på en almindelig cykel – og det er hårdere for kæde, tandhjul, dæk og bremser. Så vær ekstra opmærksom på at holde sliddelene vedlige. Er du ikke til mekanik og sorte fingre, så lad en cykelmekaniker give cyklen et tjek. Gerne fire gange årligt, hvis du bruger elcyklen hver dag.

I 2017 har Forbrugerrådet TÆNK i samarbejde med Cyklistforbundet testet ti elcykler i prisklassen 8.000 til 16.000 kroner. Du kan købe en måneds adgang til resultaterne for 52 kr. Medlemmer af Forbrugerrådet TÆNK kan hente testen gratis på taenk.dk/test/elcykler

Bliv medlem af:

Forbrugerrådet TÆNK med rabat Læs side 32

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 25


Guide

HUSK:

Vis hens yn til de an dre i naturen !

Crosscyklen:

Cyklens svar på en schweizerkniv Den kan bruges i morgentrafikken, på landevejens lange stræk og på de smalle spor i skoven. Crosscyklen er en let allrounder til pendling og leg. 26 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

Én cykel til det hele Hvis en mountainbike og en racercykel fik et barn, ville det sådan cirka ligne en crosscykel. Crosscyklen er let og hurtig som en racer, men er forstærket og har kraftige og mere terrængående dæk. Med den konstruktion kan du suse på arbejde ad cykelstien og drøne en tur gennem skoven på hjemvejen. At forcere rødder og klatre på skråninger er sværere på en crosscykel end på en affjedret mountainbike. Men det er næsten en fordel i Danmark, hvor vi ikke har adgang til høje bjergskråninger. På crosscyklen finder du hurtigt en udfordrende rute!


Kend din crosscykel KABLER føres på oversiden af stellet – så generer de ikke, hvis du tager cyklen på skulderen.

GEDEBUKKESTYRET er bredere end på en racer – det giver god balance i ujævnt terræn.

BREMSERNE på en crosscykel er typisk et sæt effektive skivebremser.

GEARINGEN er ofte lav, så du lettere kan klare stigninger på udfordrende underlag.

AFFJEDRING hører til på en MTB – det stive stel gør crosscyklen let og stabil, men det gør også forhindringer mere udfordrende

KRANKBOKSEN sidder højere over jorden end på en landevejsracer, så den går fri af knolde og rødder.

KLIKPEDALER hjælper dig med at udnytte pedalkraften fuldt ud.

DÆKKENE er kraftige – enten med mønster eller med knopper.

CROSSCYKLENS HISTORIE

Cykelrytternes vinterleg

Husk det lange lys i mørket Selv om du kører i skoven, skal cyklen stadig være udstyret med reflekser og lygter. Cykler du i mørke – og det bliver hurtigt mørkt i efterårsskoven – så sæt det lange lys på i form af en ekstra kraftig cykellygte, der kan lyse skovbunden op. Gerne en, der lyser mere end 1.000 lumen.

HUSK: Tip lyset skråt nedad, så du ikke blænder dem, du møder!

Hvad er en god rute? Alsidighed er crosscyklens styrke, og en god crossrute er netop en varieret rute, hvor du både får pulsen op, bliver teknisk udfordret og kan puste ud på flade stræk. De fleste robuste skovstier og markveje er velegnede. Men de solide dæk gør skovens MTBspor oplagte at køre på – på de teknisk svære stykker tager du bare cyklen på skulderen, til ruten er til at køre på igen. Og så er fordelen ved crosscyklen, at den også er kører godt på asfalten til og fra skoven.

Franske, belgiske og hollandske cykelryttere kunne i begyndelsen af 1900-tallet ikke få nok af pedalkraft og konkurrence. Når sæsonen for landevejsløb sluttede om efteråret, fandt de nye måder at dyste på. Fx et rask kapløb i lige linje fra landsby til landsby. Hen over plørede marker og hullede småveje. Terrænet var så ujævnt, at de af og til måtte tage cyklerne på skulderen og bære dem over forhindringerne. Sådan blev cykelcross født. I dag kører cykelcrossryttere på en lukket bane med stejle stigninger, ramper og mudder. Rytterne kører mellem en halv og en hel time, og den, som når flest runder, har vundet.

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 27

AF METTE IVERSEN (TEKST) OG RASMUS JUUL (ILLUSTRATION) . KILDE: MAGNUS LINDHARDT JØRGENSEN, CYKLISTFORBUNDETS CYKELMEKANIKER OG CROSS-ENTUSIAST.

GOD AFSTAND mellem hjul og stel forhindrer, at mudder sætter sig i klemme.


Tjek & Guide

Det bedste fra to verdener Hvis du vil have én cykel til det hele, så køb en crosscykel. Kategorien spænder fra terrængående hverdagscykler til fuldblods sportsfræsere – og du skal vælge, hvor du lægger vægten.

Den smukke

Den snusfornuftige

Den legesyge

MÆRKE: BIANCHI MODEL: ZURIGO DISC TIAGRA 10SP 2015 KOMPONENTER: ALUMINIUMSSTEL, CARBONFORGAFFEL, 2X10 TIAGRA-GEAR, MEKANISKE SKIVEBREMSER PRIS: 8.199 KR. PÅ TILBUD

MÆRKE: TREK MODEL: CROSSRIP 1 DISC 2017 KOMPONENTER: ALUMINIUMSSTEL OG -GAFFEL, 2X9 SHIMANO SORA-GEAR, MEKANISKE SKIVEBREMSER PRIS: 8.999 KR.

MÆRKE: GIANT MODEL: TCX SLR 1 2017 KOMPONENTER: ALUMINIUMSSTEL, CARBONFORGAFFEL, 1X11 SRAM RIVAL 1-GEAR, HYDRAULISKE SKIVEBREMSER PRIS: 14.499 KR.

Bianchiens aluminiumsstel og carbongaffel giver en stiv og livlig, men stadig afslappet køreoplevelse, og de mekaniske skivebremser tager fast og sikkert fat. Gearingen er sat op med 50x34 klinger foran og en 12x30 kassette bagtil. En alsidig gearing, der dog ikke er lav nok til at bestige stejle opkørsler i råt terræn.

Treks afslappede geometri gør den velegnet som pendler- og touringcykel. Dækkene har mønster men ikke knopper, så cyklen klarer de fleste typer terræn og underlag. Som Bianchien har den beslag og plads til at montere skærme og bagagebærer – også i forgaflen, så du kan pakke til langtur. Gearingen er lettere end Bianchis og klarer stejlere udfordringer, men ikke egentlig cross.

Farvel til alsidigheden fra Bianchi og Trek – dette er en specialiseret cykel, bygget til cross og gravel (kørsel på grus, red.). Her er ingen beslag til skærme og bagagebærer. Til gengæld er cyklen født med en skarp geometri, der giver en livlig og aggressiv køreoplevelse.

Det ku vi li’ Den celestegrønne lakering har været Bianchis særkende i 130 år. Smuk er den, og Bianchis særlige romantik og æstetiske charme står flot frem i Zurigos mange detaljer. Monteringsøjne til bagagebærer og skærme samt god plads mellem dæk og stel gør, at du kan sætte cyklen op med det udstyr, du har brug for i hverdagen. Vi testede en 2015-model, der var på tilbud, og for 8.199 kr. får man meget cykel for pengene. Ønskeliste Bianchien er ikke en rigtig crosscykel – til det er den gearet for tungt. Den er heller ikke en rigtig racer – da den er udstyret med knoppede crossdæk. Vi ville ønske, at hybriden blev leveret med et finere mønster på dækkene, så den sigtede direkte mod kombinationen af asfalt og grus. Hvem er den til Bianchi Zurigo kan lidt af det hele og er et godt bud til den stilbevidste pendler, der også vil lege lidt i skoven.

Køreegenskaber: Design: Pris:

28 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

Det ku vi li’ Trek bekender kulør som hybridcykel og er gået all-in på alsidigheden. Et stort plus er de ekstra bremsegreb øverst på styret, som også giver kontrol over bremserne, når du har hænderne på styrets top. Her er der lagt vægt på komfort og fornuftige køreegenskaber i de fleste typer terræn.

Det ku vi li’ Giant leverer en lækker køreoplevelse og en flot cykel, der fanger øjet med masser af speed og sport. Vi er tydeligvis gået et trin op i kvalitet (og i pris). Sadel og styrbånd er lækkert og komfortabelt, og Sram Rival 1-geargruppen er en fornøjelse at skifte med. Med et 1x11-setup skal du kun skifte gear med højre hånd. Det er enkelt og minimerer risikoen for, at du mister momentum pga. et fejlskift.

Ønskeliste Med både stel og gaffel i aluminium er cyklen lidt tung i det. Vil man køre egentlig cross, bør man desuden gå efter en lavere gearing og komponenter i højere kvalitet. Hos Trek betaler man desuden lidt for navnet – for 9.000 kr. burde man kunne få en bedre kvalitet gear end Shimano Soragruppen. Og så er cyklen kedelig rent æstetisk!

Ønskeliste Ønskelisten er kort – for vi var meget begejstrede for denne cykel. Men vil du pendle på den, bliver det med rygsæk på, og du må hellere pakke noget skiftetøj. Lidt plads til en skærm og et par øjer til en bagagebærer bagtil havde ikke gjort skade.

Hvem er den til Til den naturglade pendler med et budget på max 10.000 kr. Hurtig i trafikken, komfortabel på langture – og klar til eventyr med oppakning.

Hvem er den til Den legesyge cyklist, der elsker fart og eventyr uden oppakning. En god begyndercykler, hvis du vil prøve kræfter med cykelcross.

Køreegenskaber: Design: Pris:

Køreegenskaber: Design: Pris:


AF LASSE SKOU HAUSCHILDT OG TOBIAS FANGEL WELIN (TEKST OG FOTO)

Den ægte vare MÆRKE: GIANT MODEL: TCX ADVANCED PRO 2 2018 KOMPONENTER: CARBONSTEL- OG FORGAFFEL, 1X11 SRAM RIVAL 1-GEAR, HYDRAULISKE SKIVEBREMSER PRIS: 21.999 KR.

SÅDAN GJORDE VI: Til anmeldelserne har CYKLISTER i samarbejde med cykelforhandleren Cykel­experten.dk udvalgt tre cykler, der både kan bruges til pendling og terrænkørsel – og en fuldblods sportscykel til sammenligning. Vi har haft særligt fokus på dæk og gearing, og alle cykler bedømmes på deres køreegenskaber, design og pris.

U23-verdensmesterskabet i cykelcross blev vundet på 2017-udgaven af denne cykel. I pris og profil stikker den af fra resten af feltet, men for sammenligningens skyld tager vi en tur på et ægte crossmonster! Geometri og komponenter ligner det, vi har set på Giants 7.500 kr. billigere model. Men stel og gaffel i fuld carbon letter pro-modellen væsentligt, og selv om vi prøvekører cyklen på asfalt, er det fristende at kaste den lette cykel på skulderen og forcere et par trapper eller et plankeværk. Det ku vi li’ Når man kører på denne cykel, vokser tanken om at stå øverst på podiet med mudder i ansigtet. Man kan tydeligt mærke, at cyklen er bygget til konkurrencesport – følelsen af fart, acceleration og fuld kontrol er eminent. Ønskeliste Søger du en ægte crosscykel, ønsker du dig næppe mere, end hvad denne cykel byder på. Til gengæld skal du virkelig ønske dig det. Til en pris på 21.999 kr., skal man mene det alvorligt. Skal du bare skal ud i skoven og give den gas, er Giant TCX SLR’en mere end rigeligt. Hvem er den til Har du planer om at gå all-in på cykelcross på konkurrenceplan? Så er denne cykel lige dig!

Køreegenskaber: Design: Pris:

CYKLI ST ANME ER LDER

Køb den rigtige crosscykel Crosscyklen blander det bedste fra mountainbiken og racercyklen – et godt valg, hvis du både vil pendle og køre i råt terræn på samme cykel. Men crosscykler fås i mange udgaver, så afvej dine behov før du køber. Til en alsidig pendler- og skovcykel behøver du som udgangspunkt ikke en dyr carbonramme. Hold bare prisen nede ved at vælge aluminium eller vælg en cykel med forgaffel i carbon – en mellemvej, der giver god balance mellem pris, vægt og køreegenskaber. Skivebremser er standard på crosscyklerne og sikrer en solid og kontrolleret bremseevne, og du kan roligt vælge de mekaniske fremfor de dyrere hydrauliske. Til gengæld skal du vægte gearene højt på denne type cykel. Et gnidningsfrit gearskifte giver højere køreglæde. Vælg som minimum en gruppe i middelkvalitet svarende til Shimanos Tiagra eller 105, og se efter en model med indvendig kabelføring, så du undgår snavs i kablerne. Og husk så lige at tjekke, om cyklen kan monteres med skærme og bagagebærer – så du kan få din taske med på arbejde og slipper for at møde op med våd bagdel. En cykel, der lever op til ovenstående, koster som minimum 10.000 kr. plus udgifter til skærme, lås og bagagebærer. Det er dyrt. Men du kan kigge efter sidste års model og spare et par tusinde. KILDE: THOMAS SKOV, CYKELEXPERTEN VANLØSE

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 29


Forbund

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN OG RIKKE RAVN FABER (REDAKTION)

Over stok og sten Skovene blusser smukt, og din medlemsbutik skruer op for eventyret. Vi klæder dig på til at udforske naturen – på asfalt og grus, i sol og i rusk.

Skal vi stikke af sammen? Lyst til at skyde genvej over marken eller krydse gennem skoven? Så vil Ridgeback Ramble gerne med! The Ramble har klassisk stålstel og carbon-forgaffel, og med sine solide dæk, lave gearing og effektive skivebremser klarer den grus, bump og kuperinger uden at kny. Den perfekte makker, hvis du har det med at stikke af fra den slagne vej. NORMALPRIS: 9.999 ,MEDLEMSPRIS: 9.000,-

Når enden er god Cambium er en ny generation af sadler fra britiske Brooks. En let, smal og sporty sadel, der tåler dansk efterårsvejr og hjælper med at absorbere stød fra ujævne underlag. Sadlen er fast men smidig, og det giver supergod komfort. NORMALPRIS: 999,- MEDLEMSPRIS: 899,-

Til by og eventyr Looket er pænt og enkelt. Men tag ikke fejl af alsidige Youn-I Ace – det lette og strømlinede design med 17 effektive luftkanaler gør nemlig esset fra Abus lige så egnet til skovræs som til bypendling. NORMALPRIS: 519,MEDLEMSPRIS: 459,-

BUTIKKEN ER ÅBEN MAN-FRE 10-18 LØR 11-15

30 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

Ingen ko på isen! Cowchipper fra Salsa Cycles er dit stabile kontrolcenter, når det går over stok og sten. Ved første øjekast ligner det et traditionelt gedebukkestyr – men når du tager Cowchipper ved hornene, mærker du, at de har fået et udadgående twist. Resultat? Mere stabilitet og kontrol over cyklen i terrænet. NORMALPRIS: 659,- MEDLEMSPRIS: 595,-

… der dufter af velfortjent kaffe! I skoven behøver du ikke det store mågestel. Bare stik Wacacos espressobrygger i baglommen og en termoflaske med varmt vand i sadeltasken, så kan du byde på friskbrygget kaffe på den bakketop, hvor udsigten er bedst. NORMALPRIS: 629,MEDLEMSPRIS: 565,-

WEBBUTIKKEN ER ALTID ÅBEN: 1905.DK

ADRESSE RØMERSGADE 5, 1362 KØBENHAVN K


BESØG BUTIKKEN: SE MANGE FLERE VARER OG TILBUD I VORES BUTIK ELLER I WEBBUTIKKEN

MED TILBLEMSUD

Flyvende let! Den bedste jakke er den, du ikke mærker, at du har på. Superlette Madison Flux er en softshell i prisbelønnet P4DRY-stof, som holder dig lun og tør på hele cykelturen. Smart silikoneprint på skuldrene forhindrer din rygsæk i at glide ned, når du rumler ud ad grusvejene. NORMALPRIS: 1.249,MEDLEMSPRIS: 1.125,-

Ikke som andre tasker Seat-pack fra ORTLIEB er en vandtæt og multifunktionel sejtrækker, der holder til alle dine cykeleventyr. Med rullelukningen vælger du selv, om tasken skal rumme otte eller seksten liter. Snørelommen oven på tasken er perfekt til din jakke, og kører du off road, virker tasken også som en skærm. NORMALPRIS: 1.099,MEDLEMSPRIS: 989,-

1905.DK

Din ven i vinden Lidt frisk vind og fugt i luften sætter ikke en stopper for cykelglæden! På en småkølig dag trækker du bare i den her vest fra PEdALED. Den holder vind og vand væk fra kroppen – og så holder den forresten også din pung og pakkenelliker i sine tre små og store lommer! NORMALPRIS: 849,MEDLEMSPRIS: 765,-

Varme arme Først fryser du, så sveeeder du. Sådan er det tit at dyrke motion på en kølig dag. Men PEdALED har gjort det nemmere at give den hele armen. Når du får varmen, trækker du bare de løse ærmer af og stikker dem i lommen. De er i blød og lun kvalitet med hul til tommelfingeren og morfar-fin forstærkning på albuen. NORMALPRIS: 375,- MEDLEMSPRIS: 338,-

To mudderbrydere, tak! Skal dine dæk simpelthen elske mudder? Eller vil du hellere have et allround-dæk til asfalt og grus? Uanset hvad du vælger, har din medlemsbutik et stærkt udvalg. Fx de her rå Mud Wrestler-dæk fra Maxxis, som har god afstand mellem knopperne og er superbe til skovkørsel. PRIS: 450,-

Det vilde sofaræs Hvis efteråret blæser dig ind i varmen under plaiderne, anbefaler vi den her bog om livet på vejen! I tekst og billeder får du historien om en række mennesker, der stikker af fra civilisationen og lever livet i den rå natur. PRIS: 299,-

SPØRGSMÅL? BUTIK: 33 32 31 21, VÆRKSTED: 60 12 28 31

SKRIV TIL 1905@CYKLISTFORBUNDET.DK

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 31


Forbund

Efterår med fordele!

Bliv klædt på til efteråret Shop lunt tøj med rabat hos Friluftsland – her finder du alt, hvad du skal bruge til oplevelser i det fri. Fra lune fleecetrøjer og pytsikre støvler til huer, halstørklæder og vindtætte jakker.

Billig delebil i seks byer Få stor rabat på det månedlige abonnement hos delebilsordningen LetsGo. Minibiler, familiebiler og kassevogne står klar, når du har brug for det – heraf mange elbiler. Vælg mellem flere abonnementer.

10 % RABAT*

50 % RABAT*

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

OPLYS KODEN LETSGOCYKLIST VED INDMELDELSE

Forbrugerrådet Tænk Bliv medlem af Forbrugerrådet TÆNK til særpris – så får du magasinet Tænk 10 gange årligt og fuld adgang til alle testresultater online.

Medvind til særpris Smartmove.dk giver rabat på pålidelige elcykler i høj kvalitet, når du er medlem af Cyklistforbundet. Fx den hollandske ladcykel Urban Arrow.

Cyklen. Tøjet. Grejet. Shop cykler, tøj og grej til alle slags cykelfans med rabat hos Bikester.dk. Gå på opdagelse i det brede sortiment med 400 varemærker til gode priser.

Træn med rabat Køb et årsmedlemskab af typen ANYTIME hos Fitness.dk og træn, når det passer dig i nogle af Danmarks bedste fitnesscentre. Vælg mellem 47 centre.

10 % RABAT*

10-15 % RABAT*

10 % RABAT*

25 % RABAT*

MELD DIG IND VIA CYKLISTFORBUNDET.DK/TAENK

VIS MEDLEMSKORT VED KØB

BRUG RABATKODEN BDKCYKLIST I TRIN TRE VED CHECKOUT

VIS MEDLEMSKORT VED INDMELDELSE

DET MED SMÅT: *RABATTERNE GIVES KUN TIL MEDLEMMER AF CYKLISTFORBUNDET OG KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE RABATTER. FRILUFTSLAND GIVER IKKE RABAT PÅ DUNJAKKER FRA CANADIAN GOOSE (NB: MODELBILLEDE – DET VISTE UDSTYR ER IKKE FRA FRILUFTSLAND). HOS LETSGO ER DEN OBLIGATORISKE SELVRISIKOFORSIKRING ER IKKE OMFATTET AF RABATTEN. ER DU ALLEREDE MEDLEM AF FORBRUGERRÅDET TÆNK, KAN DU KONTAKTE RÅDET OG SKIFTE TIL ET MEDLEMSKAB MED RABAT. VISSE MÆRKER ER UNDTAGET HOS BIKESTER – SE HVILKE PÅ CYKLISTFORBUNDET.DK/FORDELE. RABAT HOS FITNESS DK GÆLDER ALENE ÅRSMEDLEMSKABET ANYTIME – KONTAKT POST@CYKLISTFORBUNDET.DK FOR MERE INFO. ADVOKATEN YDER OP TIL 5 TIMERS JURIDISK BISTAND PR. ULYKKESSAG.

32 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017


Se all dine ford e cyklistfo ele på rbun dk /forde det. le

LANDSMØDE 2017 28.-29. oktober 2017 afholder Cyklistforbundet sit årlige landsmøde på Kobæk Strand Konferencecenter. Mødet er åbent for alle medlemmer. Lørdag den 28. oktober Her behandler vi alle punkter på den vedtægtsbestemte dagsorden. Herunder bl.a. hovedbestyrelsens beretning, valg til hovedbestyrelsen samt regnskab og budget. Søndag den 29. oktober Her holder vi workshops med fokus på at udvikle arbejdet i Cyklistforbundets lokale afdelinger. Direktør Klaus Bondam holder workshop om lokale indsatser før og efter kommunalvalget. Digital kommunikation er emnet hos kommunikationschef Jane Kofod. Og sammen sætter landsformand Jette Gotsche og næstformand Claus Bonnevie fokus på, hvordan der kan arbejdes på tværs af afdelinger. Dagen byder også på en cykeltur, og forfatteren Marie Scott Poulsen holder oplæg om lokal lobbyisme. Hvad koster det? Det er gratis at deltage i mødet, som inkluderer frokost og middag. Cyklistforbundet betaler rejse og overnatning for de stemmeberettigede, hovedbestyrelsen, revisorerne og dirigenterne. Øvrige deltagere dækker selv transport og ophold.

Skovræs til særpris Kør MTB i Hareskoven i Nordsjælland – på egen hånd eller med guide. Som medlem lejer du cykler med rabat hos MTB-Tours’ to butikker i Hareskoven og Klampenborg.

Tilmelding Vil du med til landsmødet, skal du tilmelde dig inden 14. oktober. Tilmelding sker på cyklistforbundet.dk/landsmoede2017

10 % RABAT*

BESTIL RABATVOUCHER VIA BUTIK@CYKLISTFORBUNDET.DK

DET FÅR DU SOM MEDLEM: • Magasinet CYKLISTER fire gange årligt

Gratis juridisk bistand Advokat Troels Miltoft fra Advokatgruppen i Aarhus yder juridisk bistand til Cyklistforbundets medlemmer, hvis uheldet er ude på cykel.

GRATIS FOR MEDLEMMER*

OPLYS MEDLEMSNUMMER VED KONTAKT MED ADVOKATEN

• Det elektroniske nyhedsbrev CYKLISTER hver måned • Rabat på cykler, udstyr og oplevelser • Juridisk bistand, hvis du kommer til skade på cykel • Indflydelse på dine forhold som cyklist Se alle fordele på cyklistforbundet.dk

Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 33


Forbund Indhold

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (REDAKTION)

Alternativet: Giv cyklister fradrag Cyklister med over 12 km til og fra arbejde skal have et skattefradrag, foreslår Alternativet. Det vækker glæde i Cyklistforbundet, som allerede i 2015 foreslog et tilsvarende fradrag til cyklister med over seks km til og fra jobbet. – I dag starter fradraget ved 24 km for alle pendlere. Men det giver ikke mening, at cyklister skal køre lige så langt som bilister for at få fradrag. Vi skal da udnytte skattesystemet til at få flere til at vælge sund og grøn transport, siger Klaus Bondam.

Sang lærer børn om lastbiler

5 8

FOTO: PRIVAT

18

Læ rejsebe s hele re cyklist tningen på forbu dk/rejs ndet. er

Kære Cyklistforbund

De fleste er vist fascinerede af Golden Gate i San Francisco? Det er vi i hvert fald i min familie. Vi er også inSeks store lastbiler og den synkarnerede cyklister, og da vi i sommer rejste til Californien, vidste vi bare, at vi ville over den ikoniske røde gende chauffør Magda kunne stålkonstruktion på cykel. På lejede tandemer satte vi kurs mod broen langs den smukke kyst. Det kildede 350 skoleelever opleve, da ITD’s noget i maven, da vi kom tæt på – for rampen er stejl, og broens cykelsti er fuld af uøvede cyklister fra hele lastbilkaravane Noter og Cyklistforverden. Men udsigten var intet mindre end storslået! At cykle her var et vaskeægte sus, som jeg kun kan anbundet inviterede til en dag om Kort nyt fra indland & udland befale andre cykelglade familier at opleve! trafiksikkerhed på Frederiksberg Runddel. Eleverne lærte fx Kærlig hilsen Rasmus Prehn omErhverv blinde vinkler og om at vinke til chaufføren, så de er sikre Nu kommer kokken, tømreren og RASMUS PREHN ER MEDLEM AF FOLKETINGET OG CYKLISTFORBUNDET OG TRANSPORTORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATIET på at blive set. Magda og karabededamen på cykel vanen besøger hvert år skoler over hele landet.

»

14LASTBILKARAVANEN.DK Valg Her skal cyklisterne have mere plads

Søren Steffensen Udviklingschef i Cykling uden alder

17 Motion Danmark De cykler for psyken tilbage i ECF Peter Hansen, formand for 18JensBørn Cyklistforbundet i Randers og Måske er det ikke så svært at lære at cykle? medlem af Cyklistforbundets hovedbestyrelse, er valgt ind i

20bestyrelsen Verden som kasserer i det europæiske cyklistforbund, ECF. Hej verden, skal vi være venner? – En centralt placeret dansker i EFC er vigtigt nu, hvor EU

25arbejder Guide på en fælles europæisk cykelstrategi, og hvor cyklen Sådan undgår du, at elcyklen går i stykker kan komme til at

FOTO: MARIE HALD

en stor& rolle i 26spille Guide anmeldelse arbejdet med at Cross er cyklens svar på schweizerkniven indfri FN’s bæredygtighedsmål, si-

Vi vil ændre verdensordenen i ældresektoren. Vi vil ruske op i billedet af, hvad man kan, når man er 90 år!

30gerForbund Cyklistforbundets landsformand Medlemstilbud og medlemsfordele Jette Gotsche. 2 34 · Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017

Årets Cykelskole er kåret 120.000 elever fra 900 skoler fik Cyklistforbundet og TrygFondens børnekampagne Alle Børn Cykler i sadlen i september. I år har vi for første gang kåret Årets Cykelskole som afslutning på kampagnen. Hvem der vandt, skal du se på nettet, da kåringen er sket efter CYKLISTERs deadline. Vinderen er en skole, der går foran med et godt eksempel og styrker børnenes cykelvaner – det er nemlig værd at hylde i en tid, hvor danske børn rører sig alt for lidt, og markant færre end tidligere cykler til skole. Den særdeles kompetente jury bestod af undervisningsminister Merete Riisager (LA), sportsdirektør Brian Holm, formand for Skole & Forældre, Mette With Hagensen, formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, formand for KL’s sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S) og Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam. Se vinderskolen på cyklistforbundet.dk

26


På gensyn! AF RIKKE RAVN FABER (REDAKTION)

Her er lidt af alt det, du finder hos os på nettet.

#pedalkraft Anders Lukyanov Rasmussen om cykeltyverier:

»Det er kedeligt, at det næsten er en accepteret tilstand. Er det fordi, de cykler vi køber, er køb-ogsmid-væk-cykler til få @nicolaj_hr_faber Me and my Bullitt #pedalkraft #ibyen #govisitdenmark

@taezer Meet Knud Rasmussen #pedalkraft #cykeltur #udsigt

@loic_p_ Hellere slå i luften end sænke våbnene! #tinypeople #pedalkraft

@adam_brosboel Monday at the technical college #imjustpassing #pedalkraft

tusinde kroner?

Hvor god er din kørestil i regnvejr? Når vejret er surt, bli’r mennesker også sure – og det gavner ingen i trafikken. Vi giver fem tip til smil og god stil på en sjaskvåd cykeltur, så du kan køre efteråret ubekymret i møde! cyklistforbundet.dk/regnkarma

Find os på nettet: facebook.com/cyklistforbundet twitter.com/cyklistforbund instagram.com/cyklistforbundet @secondhandjawani #pedalkraft #liveauthentic #visitdenmark

@ascorella Hvilket #handarbete #pedalkraft #handmade #lidköping

youtube.com/cyklistforbundet

w cyklistforbundet.dk Du kan også få dit cykelfoto i CYKLISTER. Læg billedet på Instagram og tag det med #pedalkraft Cyklistforbundet · CYKLISTER · efterår 2017 · 35


LYS PÅ MED LUDVIG SE MIG!

En lygte- og reflekskampagne arrangeret af:

I november gør vi 4. klasser over hele landet synlige og sikre. Er dit barns cykel klar til mørket? Tjek det på www.lyspaa.dk

CYKLISTER autumn 2017  

Members magazine. Danish Cyclists' Federation. Autumn edition 2017.

Advertisement