Der var glæde over hele linjen, da Helene Elsass Prisen blev uddelt på en solbeskinnet dag i august. F.v. landsformand Pia Allerslev, prismodtager Katrin Jacobæus, H.K.H. Prinsesse Benedikte og formand for Elsass Fonden, Nick Elsass.
PRISUDDELING
Færøsk ildsjæl tildelt Helene Elsass Prisen 2021 Katrin Jacobæus modtog prisen for sin imponerende og engagerende indsats for mennesker med cerebral parese på de nordatlantiske øer. Med prisen følger 150.000 kroner. AF BENJAMIN STEENGAARD RASMUSSEN/FRANDS HAVALESCHKA
Helene Elsass Prisen, der i år blev uddelt for 4. gang, tildeles en person eller organisation, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese (CP). Og det er præcis, hvad årets prismodtager har gjort. Uden andet motiv end blot at ville hjælpe andre mennesker har Katrin Jacobæus arbejdet for at forbedre forholdene for mennesker med cerebral parese på Færøerne. Det er sket gennem arbejdet som 8 CP II INDBLIK 5. 2021
fysioterapeut på Landssygehuset i Thorshavn, som formand for CP-Føroyar og senest som initiativtager til at få CPOP-opfølgningsprogrammet indført på Færøerne. En undersøgelsesmetode, der er vigtig for at sikre en både ensartet og tidlig behandling. Prisen, der uddeles i samarbejde mellem CP Danmark og Elsass Fonden, blev overrakt af H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er protektor for begge organisationer. Det skete ved et festar-
rangement i Elsass Fonden den 24. august, hvor prismodtageren kunne dele glæden med sin familie, mand og to børn, samt næstformanden og kassereren fra CP Færøerne. Selv imponerede Katrin Jacobæus ved at møde frem i en færøsk folkedragt og senere ved at holde en fantastisk takketale, der af hjertet udtrykte hendes store taknemmelighed over den store anerkendelse hendes og CP Føroyas arbejde har fået.