VIDEN OM
Health & Rehabmessen er på sporet igen
50 års jubilæum hos Øfeldt Træningsterapeut Leon Mackvel var stort set med fra den spæde start, da Teddy Øfeldt i 1971 fik idéen til at skabe et behandlingstilbud, hvor mennesker med handicap kunne få en bedre tilværelse ved hjælp af intensiv styrketræning. De to barndomsvenner, der selv havde brugt mange timer i træningslokalerne og siden arbejdet som instruktører, havde en tro på, at styrketræning og stærke muskler ville hjælpe mod smerter. Da arbejdet med de første patienter blev en succes, var vejen banet for udviklingen af nye træningsmetoder og træningsredskaber – det der siden er brugt i Øfeldt Centrene. Teddy Øfeldt døde i 2018, men Leon fortsætter arbejdet og har siden starten haft en kæmpe betydning for centrene. Trods sine 81 år er han med til at inspirere alle, når han selv står og laver knæbøjninger med 75 kilo på ryggen. 50 års jubilæet blev fejret hos Øfeldt i Karlslunde, hvor han blev hyldet og modtog den Kongelige Belønningsmedalje.
Fodboldtrøjer blev pakket Som kulmination på CP Danmarks virtuelle turnering i FIFA på PlayStation blev præmierne - nogle fede originale fodboldtrøjer – pakket og udsendt fra foreningens sekretariat. Det var Line Jørgensen, der er tovholder på alle opsøgende aktiviteter, som gjorde præmiepakkerne klar. De indeholdt bl.a. FCK-spillertrøjer og trænertrøjer – og takket være stor hjælp fra nogle forældre med gode kontakter fik alle deltagerne desuden tilsendt signerede landsholdstrøjer og e-sportstrøjer. ”Det har været en rigtig stor oplevelse at samle de unge mennesker til en virtuel turnering, nu håber vi blot, at det på et tidspunkt bliver muligt at samle drengene til et fysisk arrangement, så de kan møde hinanden i virkeligheden”, fortæller Line Jørgensen.
6 CP II INDBLIK 5. 2021
Bella Center Copenhagen bliver rammen, når Skandinaviens førende fagmesse, Health & Rehab Scandinavia, åbner dørene den 16.-18. november 2021. Med mere end 175 udstillere giver messen mulighed for at opleve det nyeste inden for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering samt pleje- og hospitalsudstyr. Ud over udstillinger byder de tre dage på seminarer, netværk og debatter. Der er gratis adgang, men du kan slippe for at stå i kø, hvis du udfylder et gratis adgangskort hjemmefra på www.health-rehab.com