Kørekort til person der godkendes som chauffør for en person under 18 år
Kommunen kan yde tilskud til køreundervisning til en person, der godkendes som chauffør for en person under 18 år, der opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. Tilskuddet ydes til den person, der skal varetage den væsentligste del af kørslen for barnet/den unge, og kan ydes, selv om en anden person i husstanden har kørekort. Det vil typisk dreje sig om forældre eller plejeforældre til børn under 18 år. Der ydes kun tilskud til køreundervisning til én person ved bevilling af støtte til køb af bil. Opstår der senere ændringer i barnets familiemæssige forhold, der medfører behov for kørekort til en anden af barnets pårørende, kan køreundervisning betales. Ankestyrelsen har i C-45-03 udtalt, at det ikke er udelukket at yde tilskud til kørekort til en forælder, der har
samvær med et barn med handicap med en hjælpemiddelbil. Forælderen varetog et væsentligt kørselsbehov, selvom barnets øvrige kørselsbehov blev varetaget af den forælder, som barnet boede hos. Ankestyrelsen fandt, at kørselsbehovet ved samvær bedst og mest hensigtsmæssigt kunne dækkes ved kørsel i den bil, som barnet havde støtte til efter serviceloven og bevilligede kørekort til samværsforælderen. Der er ikke hjemmel til at yde tilskud til kørekort til personer, der fungerer som chauffør for personer over 18 år.
Kørekort til unge mellem 15 og 18 år
Unge mellem 15 og 18 år har mulighed for at få kørekort til ”langsomtkørende invalidekøretøj” efter færdselslovens § 57. De almindelige betingelser for at opnå støtte til bil skal være opfyldt, og førlighedsbetingelserne for at erhverve kørekort skal ligeledes være opfyldt.
Højere sats for kørselsgodtgørelse dækket som merudgift Til alle der på børne- og voksenområdet får dækket merudgifter til kørsel er der godt nyt. Skatterådet har lavet en ny beregning for kørselsgodtgørelse, der hæver satsen. Den nye sats er på 2,17 kr. pr. kilometer gældende fra 1. maj 2022. Bemærk, at beregningen ud over stigningen i brændstof, også er justeret for reparation og vedligehold samt udgifter for dæk. Den nye sats dækker følgende: Brændstofforbrug: 0,85 kr. Udgifter til dæk: 0,19 kr. Udgifter til reparationer/vedligeholdelse: 0,88 kr.
Skønsmæssig værdigtab på 0,25 kr. Tilsammen giver det 2,17 kr. pr. kørt kilometer. For både børne- og voksenområdet gælder, at reguleringen først skal foretages ved næste opfølgning, men ydes med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2022. Du kan læse mere om reguleringen og ordningen på www.retsiformation.dk Hvis der er spørgsmål til ovenstående er alle meget velkommen til at kontakte socialrådgiver Mia Ibæk Touborg i hendes rådgivningstid, som du finder her på siden.
Kontakt til rådgiver-teamet En ny sag startes altid ved en telefonhenvendelse. Du kan kontakte CP Danmarks rådgivningsteam på følgende numre og træffedage:
Socialrådgiver Mia Ibæk Touborg Tirsdag kl. 15-18, onsdag kl. 9-13 (rådgivning til pårørende) og fredag kl. 9-12 på telefon 38 14 88 98 (Ferie i uge 28, 29, 30 og 31)
Psykolog Klaus Christensen Tirsdag kl. 9-12 (rådgivning til pårørende) tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl. 9-12 på telefon 38 88 45 95 (Ferie i uge 29, 30, 31, 32)
Bisidderkoordinator Mie Juul Pedersen Tirsdag kl. 10-13 Fredag kl. 10-13 på telefon 38 38 03 10 Mail: mjp@cpdanmark.dk (Ferie i uge 28, 29, 30 og 31)
3. 2022 CP II INDBLIK 25