TEMA: CP og kørekort

Fra tanke til kørekort

Et kørekort og en bil giver stor personlig handlefrihed, som mange forbinder med større livskvalitet. For nogle vil det betyde, at de nemt kan transportere sig til uddannelsessteder eller til job. For andre giver det en frihed at de regelmæssigt kan komme til aktiviteter langt væk fra bopælen, besøge familien eller dyrke fritidsinteresser, der ikke lige ligger tæt på et busstoppested eller en togstation.

Uanset om det er noget kommunen vil bevilge penge til eller man selv skal betale, så er den første udfordring – med mindre man er et barn og det er forældrene, der kører - at få taget et kørekort. Nogle med cerebral parese tænker: Det får jeg aldrig, andre, at det selvfølgelig er muligt. Hvis et kørekort er ønsket, så er det bedste man kan gøre, at give det et forsøg. Men hvordan er vejen til et kørekort, når man har cerebral parese (CP) og hvad kræver det?

1. Undersøg om det er noget kommunen vil hjælpe dig med via Servicelovens § 114, hjælp og støtte til bil og kørekort, hvis handicappet berettiger til det, og man f.eks. er under uddannelse eller i job.

2. Gå til din læge, der udfylder en lægeattest, som skal afleveres i kommunens Borgerservice. I en rubrik vil det fremgå, at man har et handicap og skal tage et kørekort på særlige vilkår.

3. Dokumentet sendes til embedslægen, der har det afgørende ord, og til Færdselsstyrelsen, som laver en administrativ bedømmelse af de udfordringer ansøgeren har. Ved CP kan man både være fysisk- og kognitiv udfordret. Det kan resultere i en afvisning fra Færdselsstyrelsen, men det sker sjældent, til gengæld kan sagsbehandlingen godt tage 6-8 måneder. Her skal man være opmærksom på, at lægeattesten kun gælder i 13 måneder, i hvilket tidsrum kørekortet skal være taget - ellers skal man have en ny lægeattest.

4. Bliver du godkendt, får du en skrivelse, der giver mulighed for at køre skolevogn med de tilpasninger som

Færdselsstyrelsen har anvist på baggrund af udfordringerne.

5. Færdselsstyrelsen kan også kræve, at du skal til en vejledende helbredsmæssig køretest, for at få en motorsagkyndig til at vurdere din egnethed som bilist. 6. Køretesten foregår på en lukket manøvrebane, hvor det er en politimand/prøvesagkyndig, der laver testen. Det vil typisk foregå med hjælp fra Handicap-

BilistCentret i Rødovre eller Aarhus, der har stor rutine i testkørsler, og - som nogle af de eneste - i stand til at tilbyde en bil med de tilpasninger som kræves.

Inden det går løs tager centrets fysioterapeut en snak om udfordringerne, laver en let kognitiv test samt en

DST-test, der måler fodtrykket på pedalerne.

7. Består du ikke testen har du mulighed for at gå op til endnu en vejledende prøve. Består du derimod, får du et bevis og er klar til at kontakte en køreskole, hvor der venter et obligatorisk forløb med minimum 24 timers kørsel og teoriundervisning, der følges ad, samt i starten af forløbet, timer på manøvrebanen – den såkaldte kravlegård, der er obligatorisk for alle – og deltagelse i et førstehjælpskursus.

8. Og så er det ellers om at komme i gang. Mange er helt nye i trafikken, fordi de aldrig har cyklet eller kørt knallert, og skal lige vænne sig til både bil og trafik.

Flere oplever derfor, at de skal bruge langt flere køretimer end det obligatoriske antal og den elektroniske teoriprøve oplæst i et langsommere tempo.