Mange er blevet endnu mere afhængig af hjælp

Danmark er et af de lande i verden der er længst fremme med digitaliseringen af opgaver i samfundet som gør hverdagen nemmere for de fleste. Det er derfor vi ikke længere behøver at stå i kø på posthuset for at betale regninger, udfylde skatteoplysninger med en kuglepen og aflevere i rådhusets postkasse eller tage forbi et rejsebureau for at bestille familieferien til Mallorca. Vi klarer det hele digitalt. Eller rettere sagt, nogen gør!

Også under Covid-19 oplevede vi, hvordan digitaliseringen gjorde det nemt at udrulle vacciner, udvikle coronapas og etablere teststationer, der var leveringsdygtige i hurtige svar.

Men guldmedaljen for ’hastig digital udvikling’ har desværre også en mørk bagside. For overordnet set har den digitale udvikling gjort endnu flere mennesker afhængige af hjælp, og det går stik imod handicapkonventionens tanker om at samfundet skal sikre mere inklusion, større selvstændighed og medbestemmelse.

Groft skitseret har den stigende digitalisering og de skærpede sikkerhedskrav delt borgerne i to hold: Dem der er i stand til at håndtere det, og dem der har fået ekstra svært ved at passe ind i den digitale hverdag. I den sidste gruppe finder vi en del af CP Danmarks medlemmer og andre med fysiske og udviklingsmæssige handicap, samt den stigende andel af ældre, der aldrig har lært at mestre digitaliseringens muligheder. Kan man ikke det, bliver man ikke alene hægtet af, man får heller ikke mulighed for at høste de prisnedsættelser og rabatmuligheder som online-bestillinger ofte kan medføre.

Digitaliseringens konsekvenser

En særlig sårbar gruppe er de borgere, der ikke kan håndtere pinkoder og MitID. Her viser en undersøgelse om digitaliseringens konsekvenser, som Landsforeningen Lev har foretaget, at mere end fire ud af fem af de godt 300 deltagere som undersøgelsen berører er blevet mere afhængig af hjælp på grund af den øgede digitalisering.

Derfor har mange pårørende og støttepersoner måttet træde til. Pinkoder og kodeord til kredit-/debitkort og NemID/MitID til den person, som de støtter, kendes således i stort omfang af den pårørende eller af støttepersonen. Det er ulovligt og kriminaliserer dermed forældre og andre støttepersoner.

Når talen handler om det pengeløse samfund så er det også en udvikling, som går den gale vej for mange borgere, der er afhængige af kontanter, fordi de ikke lever op til kravene. Flere banker har dog været behjælpelige med at udvikle specielle systemer til bl.a. bofællesskaber, så de på lovlig vis kan agere en slags nærbank for deres beboere. Men det er noget, der kræver ekstra ressourcer fra personalet som skal tages fra andet arbejde.

Digitaliseringen er kommet for at blive. Så generelt må ønsket til fremtiden være en udvikling, der i højere grad tager hensyn til borgerne, og tilbyder brugbare alternativer til dem der er udfordret, og samtidig giver pårørende og støttepersoner nemmere mulighed for at hjælpe.