2 minute read

CP DANMARKS KURSER - FORÅR 2023

CP Danmarks kurser og aktiviteter i foråret byder både på noget for unge, voksne og ældre samt for pårørende. Programmet vil løbende blive tilført flere spændende arrangementer, så følg med på hjemmesiden: www.cpdanmark.dk/kurser

Her får du et overblik over de allerede planlagte aktiviteter, og hvis du går ind på vores hjemmeside, kan du både læse mere om det enkelte kursus eller webinar og tilmelde dig. Alle kurser er inklusive forplejning.

Advertisement

Kurser Og Aktiviteter I Jylland

Søskende V.I.P - 18/3 i Silkeborg

Vi sætter igen fokus på søskende til børn og unge med handicap. Her får de taletid, muligheden for at spejle sig i andre, lytte til andre, fortælle egen historie og blive en del af et særligt fællesskab.

Bedsteforældrekursus - 15/4 i Aarhus

Hvilken rolle spiller bedsteforældre i familien, når der er et barnebarn med CP? På kurset møder du andre som dig, og du hører om livet i en familie med CP fra forskellige perspektiver.

Familie med CP – 20/5 i Høje Taastrup

Sorg, glæde, usikkerhed og uvidenhed: Der er store følelser på spil, når en familie får et barn med CP. På kurset er målet at give jer redskaber til at håndtere den nye situation som forældre og som familie.

Kurser Og Aktiviteter Online

God start – hvad gør I nu? – 14/3 online Webinaret om lovgivning og støttemuligheder er for jer, der har været på God Start-ophold hos Elsass Fonden.

Kom godt i gang med skolen - 22/4 i Aarhus

Skolestart er en stor begivenhed for alle børn og deres forældre. Viden om diagnose og indlæring giver forældre og lærere de bedste muligheder for at støtte barnet og derved den bedste start på skolelivet.

Kurser Og Aktiviteter P Sj Lland

Ung med udfordringer – 22/4 i Høje Taastrup

Unge mennesker med CP er desværre overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til ensomhed og depressioner. Viden og redskaber om forebyggelse kan hjælpe både pårørende og dig, som selv oplever psykiske udfordringer.

Den stressede hjerne i alle aldre – 15/3 online Webinaret er for voksne med CP og pårørende. Du får viden om, hvordan stress kan påvirke en person med CP og vil samtidig få et godt indblik i, hvordan man kan få hverdagen til at hænge bedre sammen.

Giv slip og giv plads – 20/6 online

Giv slip & giv plads er et kursus i to dele for forældre til unge, der er på vej til at selvstændiggøre sig, og som ikke forventes at skulle under værgemål, når de bliver myndige.

Tilmelding og mere information om de enkelte kurser på www.cpdanmark.dk/kurser

Vi glæder os til at se dig.

Legatuddeling fra Willy Kunst’s Fond til støtte for voksne med cerebral pareses Uddannelse

Er du i gang med en uddannelse eller påtænker du at starte på en, så har du mulighed for at søge et legat hos Willy Kunst’s Fond til støtte for voksne med cerebral pareses Uddannelse. Fondens formål er at yde støtte til kortere eller længere uddannelsesforløb for voksne med cerebral parese over 18 år, herunder også til studieophold, til studierejser samt hjælp til en evt. støtteperson

For at komme i betragtning til uddelingen i 2023 skal du sende ansøgningen senest den 15. april 2023 på mail til safemail@msadvokat.dk. Skriv Willy Kunst’s Fond i emnefeltet. Fonden anvender ikke ansøgningsskemaer.

Du skal i ansøgningen beskrive formålet med den ønskede støtte samt det anslåede støttebehov. Oplysninger om dine økonomiske forhold samt dokumentation for din diagnose skal også medsendes. Ansøgere kan forvente svar i juni 2023.

Bestyrelsen for Willy Kunst’s Fond

This article is from: