1 minute read

Kursusår med store

Succeser

I CP Danmark havde vi et spændende og travlt efterår, hvor vi oplevede stor tilslutning til mange af vores aktiviteter og kurser. Kurserne blev udviklet på baggrund af midler fra forskellige offentlige puljer under Socialstyrelsen. Vi kan blandt andet fremhæve vores pårørendeindsats, hvor kurserne Bedsteforældre til et barnebarn med cerebral parese, V.I.P Søskendedag og Familie med CP var målrettet vores forskellige pårørendegrupper. Alle disse kurser og aktiviteter var store succeser og derfor bliver de gentaget her til foråret.

Advertisement

I kursusudvalget har vi valgt at tage skeen i den anden hånd. I februar mødes vi nemlig alle sammen i Odense til en dag med fokus på udvikling, potentialer og fremtidens aktiviteter. Vi vil gerne male med den store pensel og blandt andet finde ud af, hvad kursusudvalgets rolle skal være? Hvor skal vi hen? Og hvordan kan vi udvikle kurser og aktiviteter for alle CP Danmarks medlemmer, nye som gamle?

Det glæder vi os til, og vi lover at vende tilbage med fortællinger fra dagen og hvilke målsætninger vi når frem til. Vi ser derfor frem til endnu et spændende og ikke mindst udviklende kursusår sammen med jer!

Tilbageblik P Ret Der Gik

Med Cerebral Parese

En række positive mennesker – med det til fælles, at de var bedsteforældre til et barn med cerebral parese - var samlet til kursus. Her hørte de gode oplæg, bl.a. om hvordan man kan hjælpe og hvilken stor betydning det har. Samtidig fik de rig lejlighed til at snakke med hinanden og udveksle erfaringer. De var enige om, at børnebørn er en stor gave. Men det er bedsteforældre også.

Søskendedag V.I.P.

Den røde løber var rullet ud, da vi inviterede til søskendedag i samarbejde med specialpædagogisk konsulent Malene Gerd Petersen og Søskendeforeningen SØF. Dagen var en stor succes, for både forældre og de spændte søskende, der i løbet af dagen, som en ekstra bonus, fik lejlighed til at møde den kendte youtuber ComKean. Et møde, der toppede dagens hyggelige aktiviteter.

Webinaret ’Kognitive vanskeligheder’

Der var stor tilslutning til webinaret i november, hvor psykolog Klaus Christensen og Tina Højager, der selv har CP, inspirerede deltagerne med deres viden – og ikke mindst erfaringer – på området. Temaerne var bl.a. kognitive vanskeligheder i de forskellige livsovergange, og hvordan en kognitiv udredning kan skabe positive forandringer i hverdagen.

This article is from: