TEMA I CP OG EFTERSKOLE
Endelig én af flokken Det kræver mod og styrke at kaste sig ud i noget nyt. Det krævede det også af Christina B. Pedersen, da hun i 2019 startede på efterskole. En beslutning hun aldrig har fortrudt. AF STINE SKOVDAL HOLM
Det var med sommerfugle i maven, at Christina ankom til Hardsyssel Efterskole den første skoledag tilbage i august 2019. Forud var gået mange tanker og spekulationer omkring livet på efterskolen. Hvordan skulle hverdagen forløbe? Hvem skulle hun dele værelse med? Hvordan bliver dagsrytmen på skolen?
Christina har fået mange nye og stærke venskaber fra tiden på Hardsyssel. Her ses hun i gang med et spil sammen med to gode veninder, Julie og Mathilde, og hendes kontaktlærer, Signe.
Helt normale spekulationer for enhver ny efterskoleelev, men for Christinas vedkommende forstærket af det faktum, at hun har cerebral parese og sidder i kørestol. Forud var gået ni år i den almene folkeskole, som havde efterladt Christina med en følelse af at være i vejen og ofte stå uden for fællesskabet.
Det var derfor med lige dele forventning og bekymring, at Christina så frem mod et helt nyt kapitel – ville det blive som før, eller ville det blive en helt ny start?
Efterskolen blev et nyt kapitel
Christina er meget struktureret og har brug for at kende hverdagen. Af den grund havde hun også benyttet muligheden for at besøge skolen af flere omgange forud for skolestart. Først for at vurdere, om det nu også var den rette skole for hende. Og da først beslutningen var taget, for at få styr på alle de praktiske ting og få indblik i hverdagen. Og hvordan gik det så? Hvordan blev mødet med en helt ny hverdag og mødet med værelseskammeraten og syslet? - Det var sjovt. Og også lidt underligt. Jeg kan huske, at jeg kneb mig selv i armen og sagde ’Hov, nu er det nu. Med stædighed og kampgejst har Christina selv taget aktiv del i fællesskabet.
26 CP II INDBLIK 4. 2020