Hvor går grænsen? Når grænserne bliver krænket, kan det gå rigtig galt. Ny kampagne og nyt undervisningsmateriale sætter fokus på at forebygge og handle på krænkende adfærd og seksuelle overgreb af børn og unge med cerebral parese eller erhvervet hjerneskade. AF FRANDS HAVALESCHKA Foto af Africa Studio/www.shutterstock.com
CP Danmark lancerer nu i samarbejde med Hjerneskadeforeningen en landsdækkende kampagne mod seksuelle krænkelser af børn og unge. Kampagnen hedder ’Min og din grænse’, og formålet er at øge børn og unges selvindsigt og styrke deres evne til at sætte grænser for sig selv og andre i forhold til grænseoverskridende adfærd og seksuelle krænkelser.
Materialet består af en selvstændig hjemmeside, der indeholder debatskabende korte film, interaktive fortællinger, podcast, læringsaktiviteter og brugervejledning, der kan tilgås gratis og uden log-in. Hjemmesiden er bygget op over følgende fire temaer:
Om retten til din krop, hvem giver du f.eks. lov til at give dig et knus eller se dig uden tøj på?
• Din krop – din grænse
Om andres kroppe og grænser over for dig. Hvad gør du, hvis du f.eks. vil give din ven et kram?
• Hvad er ok, hvad er ikke?
CP Danmarks landsformand Pia Allerslev håber, at alle vil tage rigtig godt imod det nye materiale, bruge det, lade sig inspirere og snakke om det.
8 CP II INDBLIK 1. 2021
• Min krop – min grænse
Om de ting i livet, som kan være ok, måske ok eller ikke ok at sige eller gøre ved hinanden
• Mig og det digitale
Om det, du og andre skriver, siger eller gør på mobiltelefon, pc og andre digitale medier.
Et af dilemmaerne fortæller David på 13 år om i en podcast:
”Jeg er mange gange blevet krænket på nettet. Der var et tidspunk, hvor jeg sad i en gruppe-chat med nogle venner, og så var der en af dem, som har været meget kendt for at være meget krænkende og meget uvenlig. Han tog et skærmbillede af en af mine samtaler i et online-forum, og så redigerede han det og puttede en stor rød cirkel rundt om det. Jeg sad og skrev sammen med en person – og så puttede han en kæmpepil ind, og så skrev han sex ved siden af den, som om han henviste til, at den her person og jeg havde sex online.