TEMA I HJÆLPERORDNING OG HJÆLPERROLLEN
Med god vilje kan alt lade sig gøre Over 50 år i kørestol og et aktivt liv med friluftsliv og rejser har givet Per Johansen masser af erfaringer med at have hjælpere omkring sig. AF BENJAMIN STEENGAARD RASMUSSEN
- Personligt ville jeg gerne flytte ud i den samiske vildmark og bo der, men det får jeg aldrig min kone med på. Hun vil ikke engang flytte fra Aarhus til Herning, siger Per Johansen, der er 64 år, har cerebral parese og elsker naturen i det nordligste af Norden. Han bor med sin kone, Ida, i Egå i den nordlige del af Aarhus, tæt på vandet, hvor de flyttede til sidste år. Per har siden 1965 siddet i kørestol – siden 1990 i el-kørestol udendørs og siden 2009 permanent. Han har ikke finmotorik nok til selv at styre stolen, derfor er der monteret ledsagerstyring på den. Per har en 24 timers BPA-ordning med seks faste hjælpere og 2-3 faste vikarer. - Som mand foretrækker jeg mandlige hjælpere. De har en bedre fysik,
Per og Ida hjemme i Egå nord for Aarhus.
18 CP II INDBLIK 1. 2021
og det er min erfaring, at de i mange tilfælde er mere robuste end kvindelige hjælpere. Man kan måske kalde det en slags skurvognssamvær. Da jeg lige er fyldt 64 år, foretrækker jeg hjælpere, som har lidt ”hår på brystet”. De må gerne være mellem 35 og 55 år. Mine hjælpere skal være multikunstnere forstået på den måde, at de skal kunne alt fra at lave mad, arbejde med computer, være deltagere i sociale sammenhænge og meget andet, forklarer Per Johansen.
En rap bemærkning
Som natur- og friluftsentusiast gør det ikke Per noget, hvis hjælperne også har interesse for at være udendørs – og så må de godt kunne svinge en hammer og betjene en rundsav.
- Det hjælper altid, hvis de har et godt humør og en rap bemærkning på læben. Men ellers tror jeg ikke, at der er en bestemt type hjælper, som jeg foretrækker. Men det er da en fordel, hvis de kan stikke fingeren i jorden og fornemme, hvordan den aktuelle situation er. Jeg har hjælpere, som tror, at de skal forlade mig, når jeg snakker med Ida, og det er et misforstået forsøg på at give Ida og jeg privatliv. Det er for så vidt fair nok, problemet opstår bare, når jeg alligevel skal have fat i hjælperen for at tjekke noget. Per oplever ikke den store udskiftning blandt hjælperne og har to hjælpere, der har været hos ham siden 2001 og 2007. Det afgørende, når han skal ansætte nye hjælpere, er, om der er god kemi.
