CP INDBLIK 1 - 2021

Page 14

Nyt i CP INDBLIK: Under overskriften ’Den politiske dagsorden’ kan du fremover følge med i foreningens handicappolitiske arbejde, der foregår på mange niveauer og fronter – lige fra mødelokalerne på Christiansborg til direktørens Twitter-profi l.

STU For mange unge med cerebral parese er STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) et utrolig nyttigt og flittigt brugt tilbud. STU er på lange strækninger et rigtig godt tilbud, men – som evalueringen af uddannelsen har vist – så er der også plads til forbedringer. Gennem de seneste 2-3 år har vi meget aktivt arbejdet politisk for en forbedring af STU’en, primært i forhold til elevernes medbestemmelse i valget af uddannelsessted, kvaliteten og tilsynet med de mange uddannelsessteder og overgangen fra STU til livet efter STU. I samme periode er det lykkedes at opbygge en meget velfungerende og bred alliance på STU-området, som gennem de seneste par år er blevet en vægtig stemme på STU-området. CP Danmark er en meget aktiv spiller i STU-alliancen. Hen over efteråret har vi mødtes med samtlige ordførere og vi har af to omgange haft møder med undervisningsministeren – senest den 18. februar. STU-alliancens ønsker til en justering af STU-lovgivningen har vi nedfældet i en lille folder.

Vaccination mod corona Som interesseorganisation og fællesskab for mennesker med cerebral parese har vi en meget vigtig rolle som formidler og oversætter af den information om corona, der kommer fra myndighederne. Men det er også vores opgave at sikre myndighedernes opmærksomhed på vores medlemmer og sikre, at mennesker med CP og andre handicap ikke tilsidesættes eller overses. Lige nu udruller myndighederne det vaccinationsprogram, som forhåbentlig skal sikre, at vi alle er vaccineret mod covid-19, når vi når hen på efteråret. Og netop vaccinationsprogrammet har ført til det største antal henvendelser fra vores medlemmer under hele coronakrisen. For CP Danmark har det været vigtigt, at beboere og personale på botilbud er prioriteret højt i vaccinationsplanen, ligesom det er afgørende, at hjælpere til borgere i en BPA-ordning bliver prioriteret. Desværre var disse grupper ikke indskrevet i planen fra starten. Derfor har der været intense drøftelser med mange forskellige myndigheder om botilbud og BPA-ordningens placering i vaccinationsplanen. De direkte drøftelser foregår primært via Danske Handicaporganisationer (DH), så vi ikke er 35 organisationer, der stiller de samme spørgsmål. Det vil kun sænke effektiviteten og hastigheden, hvormed svarene når frem. DH har været fantastisk lydhør overfor vores spørgsmål – og været meget hurtige til at vende tilbage med svar. Efter pres fra bl.a. CP Danmark er det lykkedes at få botilbuddene ind på dagsordenen i vaccinationsplanen, og der er lavet en plan for, hvordan borgere og hjælpere i BPA-ordninger skal vaccineres.

14 CP II INDBLIK 1. 2021


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
CP INDBLIK 1 - 2021 by CP Danmark - Issuu