Fremtidens Byudvikling by Contentway

FREMTIDENS BYUDVIKLING

FREMTIDENS BYGGERI ER BYGGET

Fremtidens mest bæredygtige bygning er ikke den, der opføres med den nyeste certificering, det er den, vi lader stå. 02

FREMTIDENS CO2-HUSE SKYDER OP

MiniCO2 Etagehuse kan blive en del af et innovationsboom, der skubber på mod et mere bæredygtigt byggeri. 08

FREMTIDENS BYUDVIKLING

Account Manager

Andrea Vinther Martinsen

Managing Director

Johan Gilbe

Content Coordinator

Maja Friberg

Graphic Design Emma Brejner

Journalister

Frederik Munch-Laursen

Kristine Buske

Karoline Rysgaard Hvid

Peter S. Rasmussen

Kontakt os Contentway A/S

Vesterbrogade 10

1620 København

Telefon & Hjemmeside

+45 89 87 10 25 www.contentway.dk

E-mail

contentstudio@contentway.dk

Contentway

Omslagsfoto

Vingelunden, Vinge. Bygherre NPV. Arkitket Nordic Office of Architecture. Billedet er en foreløbig visualisering, som er vist med forbehold.

Distribution

Børsen April 2026

Trykkeri

Bold Printing Malmö, Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Bold Printing Sundsvall. Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.

Fremtidens byggeri har vi allerede bygget

LEDER

Fremtidens mest bæredygtige bygning er ikke den, der opføres med den nyeste certificering, det er den, vi lader stå. Vi står derfor over for et nødvendigt paradigmeskifte, hvor vi skal gå fra nedrivning til transformation.

Iårtier har succeskriteriet i byggebranchen været lig med antallet af nye kvadratmeter. Vi har revet ned for at bygge nyt, drevet af en logik om, at moderne effektivitet kræver en ren tavle. Men i en tid med knappe ressourcer og en akut klimakrise er den logik forældet.

i gamle skaller, men det giver også byggeriet karakter og historie, som nybyggeri sjældent kan matche.

Det kræver også et opgør med vores eksisterende lovgivning, som jeg håber på at den nye

regering hurtigst muligt vil understøtte med en revision af såvel Planlov som Bygningsreglement, for ikke at tale om ejendomsværdibeskatningen af tomme bygninger, der ofte betyder at disse rives hurtigt ned fremfor at genanvendes. Vi har behov for dels mindre restriktive lovgivning fx indenfor energikrav, dagslys og friarealer i genanvendte bygninger, men også strammere krav til klimadokumentation og nedrivninger og økonomiske incitamenter der støtter dette paradigmeskifte.

Byggebranchen har før vist, at den kan rykke hurtigt, når kravene ændres. Nu er opgaven at bevise, at vi kan skabe fremtidens byer ved at bygge videre på fortidens fundament. Det er her, den virkelige innovation ligger i evnen til at bevare, forbedre og gentænke.

Contentway er specialister i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem skræddersyet medie.

Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet, som med velovervejede og aktuelle emner fokus skaber og tilbyder den rette medieeksponering til vores kunder.

Følg os @contentwaydk

At vælge renovering frem for nybyggeri er ikke et udtryk for manglende ambitioner. Tværtimod kræver det langt større arkitektonisk og teknisk talent at genanvende eksisterende strukturer. Når vi bevarer den "bundne energi" i beton, stål og mursten, sparer vi klimaet for de enorme CO2-udledninger, der er forbundet med produktion af nye materialer. Bæredygtighed handler i dag mindre om at optimere drift i nye huse og langt mere om at forlænge levetiden på det, vi allerede har opført. Det skal være både billigere og lettere at transformere end at jævne med jorden. Vi har ikke råd til at lade værdifulde materialer ende som vejfyld, blot fordi det er det nemmeste valg på kort sigt.

For branchen betyder det, at vi skal lære at se på den eksisterende bygningsmasse som et materialebibliotek. Men transformation kræver også en accept af, at rammerne er givet. Det kræver kreativitet at indpasse moderne behov

naturen. Derfor er bæredygtighed også en helt naturlig del af vores kultur og selvforståelse. Tænk blot på vores unikke tangtage – et resultat af, at vi tog en lokal, naturlig ressource brug på en ny måde, fortæller Stina Andersen, Konsulent Læsø Kommune, født på øen og nu tilbage efter en årrække i udlandet.

det lokale ressourcekredsløb. Læsø Kommune er frontløber, når det kommer til grøn omstilling i praksis. Alle kommunale køretøjer er eldrevne – fra den gratis bus, der er koordineret med færgetider og skolens ringetider, til hjemmeplejens elbiler og renovationsvognene. Derudover er lægevagten, som

Læsø driver sin udvikling med afsæt i grønne værdier

Bæredygtighed har i århundreder været en naturlig del af øens identitet. Læsø er Danmarks mindste kommune, men på mange områder langt foran større lokalsamfund. Øens historie med begrænsede ressourcer har skabt en tradition for innovation og respekt for naturen.

“PåLæsø har vi altid været tæt forbundet med naturen og de ressourcer, den så gavmildt stiller til rådighed. Vi lever af og med naturen. Derfor er bæredygtighed også en helt naturlig del af vores kultur og selvforståelse. Tænk blot på vores unikke tangtage – et resultat af, at vi tog en lokal, naturlig ressource i brug på en ny måde,” fortæller Stina Andersen fra Læsø Kommune.

Fra naturens ressourcer til moderne erhverv Fællesskabet står stærkt på Læsø, hvor lokale initiativer driver mange projekter. Fjernvarmen baseres på lokal flis, hvilket gør energiforsyningen både grøn og nært forankret.

Kommunen er frontløber i grøn omstilling. På Læsø er der gratis el-bus for alle borgere og gæster, og alle kommunale køretøjer kører på el – herunder biler til hjemmeplejen, renovationsvognen samt regionens akutbil.

Gadebelysningen er udskiftet til LED med intelligent styring, og flere bygninger tester solenergi og grøn opvarmning.

Læsø Kommune

laesoe.dk

Læsø har døgnåben genbrugsplads og “guldcontainere”, som gør genbrug nemt.

Genoplivningen af tangtagene – nu på UNESCOs tentativliste – viser, hvordan lokale ressourcer kombineres med innovation. Ålegræs bruges igen i moderne byggeri.

SØULD og Læsø Salt er eksempler på produkter skabt af naturens egne materialer med national og international rækkevidde. ICOMOS har netop anbefalet, at Læsø går videre med den endelige UNESCO-ansøgning.

“Øens digitale infrastruktur med hurtigt fibernet understøtter hjemmearbejde, iværksætteri og innovation. – Vi tænker bæredygtighed bredt – miljø, økonomi og fællesskab,” siger Stina Andersen.

Fællesskab og ansvar for naturen

Naturen tiltrækker både turister og tilflyttere, og fællesskabet tager ansvar for at holde øen ren. Projekt Ren Strand har opsat grønne affaldskurve, og skolebørn samler hvert år skrald. Læsøs kultur bygger på nænsom udnyttelse af naturen, og Læsø Fiskeindustri er

Europas største eksportør af jomfruhummere. Fiskerne har altid skrald med ind efter deres daglige ture, det er alt fra maling, køleskabe og spøgelsesgarn. Det gør de for at beskytte livet i havet.

Fremtid og tradition i harmoni

På Læsø går arbejdsliv og familieliv hånd i hånd. De korte afstande giver plads til natur, ro og fællesskab, og kendskabet til hinanden

skaber tryghed. Øen har to færger, egen asfalteret flyveplads, gode boligmuligheder, daginstitution, skole og plejehjem. Det hurtige fibernet gør fjernarbejde let, og mange tilflyttere kombinerer naturens ro med moderne arbejdsliv.

Arbejdet med at udvikle Læsø fortsætter med fokus på bæredygtig bosætning, lokale arbejdspladser og stærke fællesskaber.

Læsø Kommune – Partner Content

Camilla van Deurs Arkitekt MAA,PhD, Adj Professor Aarhus Arkitektskole Partner, Nordic Office of Architecture

Ny by bygges på fællesskab, natur og klimatilpasning

I Vinge blomstrer en ny by op omkring grønne områder og nye boligformer. Et nyt tiny house-område og regnvandsbassinet “Solsikkesøen” skal vise, hvordan byudvikling kan tænkes fra bunden, når fællesskab, natur og klima får en hovedrolle i planlægningen.

Frederikssund Kommune er en del af fjordlandet, og det sætter sig i måden, man planlægger byudvikling på. Det er også udgangspunktet for Vinge – en ny by, som kommunen er i gang med at udvikle fra bunden.

“Det ligger i kommunens DNA at tage udgangspunkt i naturen og de vilkår, der er omkring os,” siger Dennis Ravn, projektchef for Vinge.

Står på tre ben Kommunens vision for Vinge står på tre “stærke ben”, som Dennis Ravn formulerer det: fællesskaber, natur og ambitionen om at være en klimaklog by.

“Vi bygger en by, der understøtter fællesskaber. Vi respekterer naturen, så den bliver en integreret del af byen. Og vi tænker klimatilpasning ind fra dag ét,” siger han.

Solsikkesøen: Regnvand som del af byrummet Solsikkesøen er et af de steder, hvor ambitionen kan ses i praksis. Det nye regnvandsbassin i det sydlige Vinge er etableret i samarbejde med forsyningsselskabet Novafos og skal både håndtere regnvand og skabe rammer for natur og friluftsliv.

fordi mikroboliger kan passe til flere livsfaser end de klassiske “familieboliger”.

I en ny by som Vinge bliver boligtypen også en måde at teste, hvordan byplan og hverdagsliv spiller sammen. Når boligerne er mindre, får fællesarealer, stier og grønne rum større betydning, og det kan i sig selv understøtte naboskab og de mere uformelle møder i hverdagen.

Bidrag til byen

Frederikssund Kommune stiller forventninger til de aktører, der skal bygge i Vinge.

“Vi beder bygherrerne om at give noget tilbage til byen. Hver gang man bygger, skal man også bidrage med noget ekstra – om det er til fællesskabet, naturen eller klimaambitiøse løsninger,” siger Dennis Ravn.

af optaget verdensålegræs isolering og tilgang byggeindsydlige på samme At anvende naturens egne materialer på en ansvarlig og nytænkende måde. Et andet eksempel er det internationalt anerkendte Læsø Salt, som fremstilles ved inddampning af saltlage store jernpander, opvarmet med lokalt brænde. Begge projekter viser, hvordan naturlige ressourcer kan forvandles til moderne, klimavenlige produkter med potentiale langt ud over Læsøs grænser.

Samtidig ligger Frederikssund på S-togsnettet, og det spiller ind i ambitionen om at gøre området mere attraktivt for både lokale og tilflyttere.

“Vi skal ikke være København, men vi vil gerne mentalt tættere på Storkøbenhavn. Vinge passer godt ind i det, Frederikssund står for: natur og fællesskab,” siger han.

Vi har lige modtaget meddelelse om, at Unescos internationale dommerpanel, ICOMOS, har vurderet vores foreløbige ansøgning om optagelse på Unescos liste over verdensarven. ICOMOS anbefaler, at der gås videre med at udforme den endelige ansøgning, der skal fremsendes gennem Kulturministeriets Slots- og Kulturarvsstyrelse.

Det betyder højst sandsynligt, at ‘Læsø salt og tang’ (Sea-Weed Houses and Sea-Salt Huts on Læsø) vil blive godkendt, når vi indsender den forudsatte, en-

Vinge er et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et samlet areal på 370 hektar, og målet er 15-20.000 indbyggere over tid. Her er der – i modsætning til klassisk fortætning – mulighed for at starte med en samlet plan, hvor landskab, byrum og klimatilpasning hænger sammen fra begyndelsen. Byen bygges nemlig på en bar mark.

For fællesskab handler det ifølge ham om, at byen ikke kun skal fungere logistisk, men også socialt. Det skal være let at mødes i hverdagen – både spontant og mere organiseret – fordi byens rum lægger op til det.

“Det giver kvalitet, når man kan få et fællesskab, både forpligtende og uforpligtende, dér hvor man bor,” siger Dennis Ravn. Derfor bliver byrum, stier og grønne mødesteder ikke noget, der “kommer til sidst”, men noget, der planlægges samtidig med boligerne.

Bassinet opsamler, renser og forsinker regnvandet, før det ledes videre til Sillebro Å. Samtidig er området designet til at styrke biodiversiteten i samspil med det nærliggende beskyttede naturområde Præstemosen, hvor der blandt andet skabes bedre levevilkår for padder og andre dyr. Ved skybrud kan vandet ledes til Præstemosen, der også fungerer som skybrudsmagasin.

“Vi arbejder meget med at lede vandet de rigtige steder hen. Regnvandshåndteringen er lavet i fornuftige volumener, og bassinerne kan spille sammen med skybrudsmagasiner,” siger Dennis Ravn.

Tanken er, at de enkelte projekter ikke kun skal levere boliger, men også bidrage til byens fælles kvaliteter – eksempelvis i form af byrum, grønne greb eller løsninger, der mindsker byggeriets klimaaftryk.

Naturen er det andet ben, og her er udgangspunktet, at den ikke skal være et pyntelag, men selve byens struktur.

Øens moderne digitale infrastruktur –herunder lynhurtigt fibernet – muliggør hjemmearbejde, iværksætteri og udvikling inden for grøn innovation. - Vi tænker bæredygtighed bredt. Det handler om både miljø, økonomi og fællesskab. På Læsø forener vi det traditionelle og det moderne én samlet grøn bevægelse, siger Stina Andersen. Fællesskab og ansvar for naturen Naturen er ikke blot et livsgrundlag – den er også en magnet, der tiltrækker både turister og tilflyttere. – Derfor gør vi en fælles indsats for at holde øen ren og smuk, og i samarbejde med Projekt Ren Strand, er der blevet sat grønne kurve op til a ald. Det er helt naturligt for os at bukke os ned og samle skrald op, hvis vi ser det på vejen. Og en gang om året går vores skolebørn i samlet flok ud og samler a ald.

Fiskerne, som arbejder Kattegat, er desuden opmærksomme på naturens balance. De indsamler for eksempel spøgelsesgarn – efterladte redskaber og a ald havet, der kan skade livet havet, herunder de skaldyr som både lokale og turister sætter pris på. – Samtidig er social bæredygtighed en naturlig del af livet her. Vi kerer os om hinanden – ikke for at blande os, men fordi vi har en oprigtig interesse hinandens ve og vel. På trods af, at vi kun er cirka 1700 fastboende, har vi et rigt foreningsliv og et stærkt fællesskab.

rundt. Her er både ejerboliger og almene lejeboliger, gode pasningsmuligheder, en lokal folkeskole og et plejehjem – alt sammen med til at gøre hverdagen tryg og overskuelig. Derudover har vi lynhurtigt ﬁbernet hele kommunen – en vigtig forudsætning for ernarbejde og digital innovation. Flere virksomheder tilbyder hybride arbejdspladser, og mange tilﬂyttere har taget springet netop fordi man på Læsø kan kombinere naturens ro med nutidens muligheder.

Pointen er, at klimatilpasning ikke kun er teknik i undergrunden, men bliver en del af byrummet og kan give værdi i hverdagen med stier, broer, ophold og plads til leg tæt på vandet.

For kommunen er Vinge en bosætningsmulighed i stor skala – men også et forsøg på at bygge “fremtiden” uden at være bundet af eksisterende byers begrænsninger. Tiny house-området og Solsikkesøen er to konkrete nedslag i den ambition: at en ny by ikke kun skal være flere boliger, men en bedre sammenhæng mellem landskab, klima og hverdagsliv.

Kommunen fremhæver Vinges Grønne Hjerte som et centralt greb: et stort, sammenhængende naturområde på godt 42 hektar, suppleret af grønne korridorer, der trækker landskabet ind mellem kvartererne.

På Læsø ﬁnder man en hverdag med plads til både mennesker, idéer og livskvalitet. Her kan man kombinere arbejdsliv og fritid rolige og overskuelige omgivelser – tæt på både natur og fællesskab. Grønne værdier, nærvær og tryghed er ikke bare ord, men noget der leves og mærkes dagligdagen. Uanset om du overvejer at ﬂytte hertil, starte virksomhed eller bare er nysgerrig, er døren altid åben.

Den tredje søjle er den klimakloge by, hvor håndtering af regnvand og robusthed over for mere ekstremt vejr bliver en integreret del af planlægningen.

Fremtid og tradition i harmoni På Læsø går arbejdsliv og familieliv hånd i hånd. De korte afstande gør det nemt at hente børn, tage en tur til stranden eller bare finde ro i naturen – og stadig få masser af kvalitetstid med familien –uden at gå på kompromis med arbejdslivets muligheder. Her er højt til loftet, både fysisk og mentalt, og naturens nærhed giver plads til refleksion og balance. Samtidig skaber nærværet og kendskabet til hinanden en særlig form for tryghed. Vi ved nogenlunde, hvem hinanden er – og vi hjælper, hvor vi kan, på tværs af generationer. Det giver en stærk social sammenhængskraft og en dagligdag præget af tillid og fællesskab. – Læsø er en innovativ ø, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd. Vi har en stærk og velfungerende infrastruktur med to gode færger, der sikrer høj kapacitet og stabil forbindelse til fastlandet. Derudover har øen sin egen flyveplads med asfalteret landingsbane og en fast ruteflyforbindelse til Roskilde, hvilket gør det muligt at rejse til og fra Læsø året

Variation med tiny houses Når en by planlægges fra bunden, kan man også blande boligtyper fra start. Det er baggrunden for tiny house-området i den sydlige del af Vinge. Her er udstykket 18 tiny houseparceller på 150-250 kvadratmeter, og rammerne er bevidst enkle: Der må opføres huse på op til 45 kvadratmeter og 5,5 meter i højden.

Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og arbejde på Læsø?

Så kontakt Stina Andersen på Læsø Kommune, tlf. 24 80 24 79 eller mail san@laesoe.dk – og få en snak om dine muligheder på den innovative ø Kattegat.

“Vi vil gerne skabe et område, der ikke bliver udfordret af det varmere, vådere og vildere vejr, vi står overfor,” siger Dennis Ravn.

For kommunen handler tiny houses ikke om at presse flere boliger ind, men om at skabe en anderledes boligtype, der kan supplere parcelhuse og tæt-lav byggeri. Tiny houses kan fungere som et alternativ for dem, der ønsker eget hus, men ikke nødvendigvis store kvadratmeter – eller som gerne vil prioritere udeliv, nærhed og en mere enkel boligøkonomi. Samtidig kan formatet være med til at give byens første etaper et andet miks af beboere,

ANNONCE

Frederikssund Kommune – Partner Content

Dennis Ravn Projektchef for Vinge

Fremtidens byggeri starter i fortiden

Hos Elgaard Architecture er restaurering ikke blot en disciplin, men en grundlæggende tilgang til bæredygtig arkitektur. Med afsæt i det eksisterende byggeri arbejder tegnestuen i spændingsfeltet mellem historie, funktion og forretning – og viser, hvordan fremtidens løsninger ofte ligger gemt i det, vi allerede har.

Fremtidens bæredygtige byggeri begynder ikke med et tomt stykke papir. Den mest bæredygtige bygning er nemlig den, der allerede står, lyder det fra arkitekt, partner og administrerende direktør i Elgaard Architecture, Pernille Mårtensson.

Netop den tilgang er grundlæggende for arbejdet hos tegnestuen, hvor man siden 2012 konsekvent har taget afsæt i det eksisterende – i forståelsen af bygningens arkitektur, historie og de kvaliteter, der allerede er til stede. Her betragtes kulturarven som en ressource, både arkitektonisk, kulturelt og miljømæssigt, og som et væsentligt bidrag til en mere bæredygtig udvikling.

Kunsten i at forstå bygningens DNA Noget af det sværeste inden for arkitektur er at kombinere gammelt med nyt – historie med nutid og fremtid. Derfor kræver arbejdet med eksisterende byggeri også en helt anden tilgang end ved nybyggeri. Hos Elgaard Architecture begynder processen med dybdegående undersøgelser af det sted, der skal renoveres.

OM ELGAARD ARCHITECTURE

Elgaard Architectures ekspertise rækker videre end arkitektur. Tegnestuen er førende inden for restaurering og udvikling af historiske bygninger – og arbejder ambitiøst og modigt for at skabe en levende kulturarv i den rette balance mellem nyt og gammelt.

Udover arkitekter og konstruktører med ekspertise inden for bevaring og restaurering består deres team af historikere og researchere, hvis viden bidrager til skarpe og dokumenterede til- og fravalg, der forstærker bygningens og stedets identitet og historie.

Du kan læse mere om deres projekter på elgaardarchitecture.com

Gennem det, tegnestuen betegner som arkitektonisk værdisætning, analyseres bygningen systematisk, både i forhold til dens fysiske fremtoning, historie og udvikling over tid. Her er den tværfaglige tilgang central, og historisk research indgår som en integreret del af den arkitektoniske praksis.

Arkiver gennemgås, gamle tegninger studeres, og bygningen registreres i detaljen. Formålet er ikke alene at forstå, hvad der er bevaret, men også at afdække det, der er forsvundet eller skjult under senere ombygninger.

“Vi arbejder med at finde ind til det, der er bærende for bygningen – det, der giver den karakter og identitet. Først når vi forstår det, kan vi begynde at udvikle den,” siger historiker hos Elgaard Architecture, Louise Lefèvre.

Når forretning og arkitektur smelter sammen Men restaurering er ikke alene et arkitektonisk anliggende, det er i lige så høj grad et økonomisk, lyder det fra Pernille Mårtensson, der uddyber:

”For at en bygning kan bevares og skabe værdi, skal den kunne bruges og fungere i en nutidig kontekst.”

Derfor arbejder Elgaard Architecture konsekvent med projektets business case for øje. Ambitionen er ikke at balancere mellem hensyn, men at lade dem understøtte hinanden.

“Vi arbejder altid med økonomien som en forudsætning – men på bygningens præmisser. Vores grundige analyser i projektets tidlige stadier gør det muligt at træffe mere kvalificerede beslutninger og identificere potentialer, som ellers ville være overset. Det kan være strukturer, der muliggør fleksible indretninger, eller arealer, der kan aktiveres på nye måder,” siger Louise Lefèvre.

På den måde bliver forståelsen af bygningen et strategisk værktøj i udviklingen af løsninger, hvor det eksisterende danner fundamentet for langsigtede investeringer i fremtiden.

Carlsberg Akademi: En historisk restaurering Et af de steder, hvor Elgaard Architectures tilgang træder tydeligt frem, er i Carlsberg Akademi i Carlsberg Byen – den tidligere bolig opført til brygger J.C. Jacobsen og hans familie.

Her har tegnestuen stået for en omfattende restaurering og transformation af det fredede bygningskompleks. Ambitionen har været at føre bygningen tilbage til sit oprindelige udtryk –ikke som en rekonstruktion, men som en genopdagelse af de kvaliteter, der allerede var til stede.

Samtidig er bygningen opgraderet til nutidig brug med nye tekniske installationer, klimastyring og logistik – integreret med en præcision, der gør dem næsten usynlige. Resultatet er en bygning, der i dag fungerer som ramme for konferencer, symposier og arrangementer, uden at give slip på sin historie.

“Kunsten er, at man helst ikke skal kunne fornemme, at vi har været der,” siger Pernille Mårtensson.

Bredgade 40: Fleksibilitet som strategi I Bredgade 40 i Frederiksstaden har Elgaard Architecture arbejdet med en helt anden case. Her var bygningen ikke fredet, men bevaringsværdig. Den tidligere modernistiske erhvervsejendom fra 1950’erne, tegnet af arkitekten Svenn Eske Kristensen, er i dag transformeret til et flerbrugerhus med fleksible kontorlejemål.

Den oprindelige modulære struktur er blevet genaktiveret og gør det muligt at tilpasse lejemål uden omfattende indgreb. Dermed bliver fleksibiliteten ikke blot en funktionel kvalitet, men også en bæredygtig strategi, fordi bygningen kan tilpasses over tid.

Uanset om det handler om fredede bygninger eller moderne erhvervsejendomme, er tilgangen den samme: at lade det eksisterende danne fundamentet for fremtidens løsninger. Hos Elgaard Architecture bliver fortiden ikke noget, der bevares for sin egen skyld, men en aktiv ressource i udviklingen af byggeri, der kan holde – både arkitektonisk og økonomisk.

DOKUMENTERET KLIMAEFFEKT VED RESTAURERING

Hos Elgaard Architecture er livscyklusvurderinger (LCA) et centralt værktøj til at dokumentere klimaaftrykket i deres projekter. Herunder ses LCA-beregningerne på to af tegnestuens større projekter.

Bredgade 40: Et bevaringsværdigt byggeri

• Ca. 2,0 kg CO₂e/m²/år

• Gennemsnit nybyggeri: ca. 10,2 kg CO₂e/m²/år

Carlsberg Akademi: Fredet byggeri

• Ca. 4,0 kg CO₂e/m²/år

• Gennemsnit nybyggeri: ca. 10,2 kg CO₂e/m²/år

Beregningerne tager udgangspunkt i materialernes restlevetid og viser, at restaurering og genanvendelse af eksisterende bygninger kan føre til et markant lavere klimaaftryk. Projekterne udgør derfor et stærkt bæredygtigt alternativ til nybyggeri.

Pernille Mårtensson / Louise Lefèvre Partner og adm. direktør / Historiker, Elgaard Architecture

Carlsberg Akademi Villaen

Carlsberg Akademi Pompeji

Bredgade 40 Set fra haven

Bredgade 40 Kantine

Nye klimakrav presser håndværkere – byggemarkeder skal vise vejen

Hvis hensynet til klimaaftryk skal blive en naturlig del af dansk byggeri, skal byggemarkederne gå forrest. Det mener STARK, der tager sin rolle seriøst. Med byggemarkedets seneste klimaundersøgelse bliver det tydeligt, at håndværkerne har brug for et kærligt skub og en vejledende hånd til at gå fra forvirring til forandring.

Hos STARK tror man på, at de nye klimakrav i byggesektoren er en vigtig drivkraft, der tvinger branchen til at tage handling og tænke klogere og mere innovativt. Derfor har byggemarkedskæden siden 2018 hvert år udgivet rapporten KlimaPuls, hvor de tager temperaturen på den grønne omstilling i byggeriet og dykker ned i, hvad der driver udviklingen og eventuelle barrierer derfor

Den seneste rapport for 2025/2026 peger på et gennemgående tema: Klimakrav og retningslinjer fra myndighederne bliver i håndværkernes øjne flere og mere komplekse, mens forvirringen og usikkerheden stiger. Rapporten viser, at fire ud af ti håndværkere er bekymrede for, om de kan leve op til fremtidens krav til byggeriet.

”Når så mange håndværkere er bekymrede for de klimakrav, vi ser ind i, så skal vi tage det dybt alvorligt. Det er vores opgave som brancheaktør at fjerne usikkerheden og gøre det muligt for dem at lykkes i praksis,” siger Britta Korre Stenholt, der er CEO i STARK Danmark.

Velviljen er der I forlængelse af det, viser den nye undersøgelse, at håndværkere i mindre grad tænker klimaet ind i deres valg af materialer sammenlignet med 2024.

”Kravene bliver mere tekniske, og dokumentationen fylder mere end nogensinde. Derfor vælger mange de materialer, de kender bedst. Det handler ikke om manglende vilje, men om at skabe tryghed og overskud i en hverdag, hvor projekterne skal videre,” fortæller Britta Korre Stenholt.

På trods af håndværkernes usikkerhed omkring, hvordan de i praksis skal leve op til de mange krav, viser KlimaPuls, at det ikke er velviljen, der mangler.

Korre Stenholt CEO i STARK Danmark

STARK peger på tre ting, som kan hjælpe håndværkerne:

• Præcise krav (som lovgivningen gradvist leverer)

• Bedre værktøjer til at skabe dokumentation

• Nem adgang til alternativer

Et eksempel på håndværkernes velvilje ses, når det kommer til åbenheden for at betale en merpris for klimavenlige materialer. Det er der nemlig flere, der bakker op om.

”De fleste håndværkere arbejder projektstyret. Hvis klimavenlige materialer er specificeret af bygherren, eller let tilgængelige, er håndværkerne villige til at betale en smule ekstra. Men valget kræver overskud og viden, og her viser undersøgelsen, at mange mangler tryghed i at navigere i kravene og dokumentationen,” forklarer Britta Korre Stenholt.

Byggemarkeder som klimaguide

Og hvordan får man skabt den tryghed, som håndværkerne efterspørger? Rapporten viser, at byggemarkedet er det sted, flest søger rådgivning om klimakrav og materialer. Derfor ser STARK, at de har et stort ansvar.

”Byggemarkederne spiller en helt central rolle, fordi både håndværkere og private boligejere bruger os som deres primære videnskilde. Vi har ansvar for at gøre det komplekse enkelt. Hos STARK hjælper vi håndværkerne med at navigere i kravene, vælge de rette materialer og dokumentere CO2-aftrykket, så byggerierne overholder reglerne ved færdigmelding,” fortæller Britta Korre Stenholt.

Én ting er rådgivning – en anden ting er at sikre det rette udvalg af materialer.

”Vi arbejder målrettet på at gøre materialer med mindre klimaaftryk til et naturligt valg for vores kunder. Det kræver både et bredere sortiment og tæt dialog med producenterne, så de udvikler produkter, der lever op til fremtidens krav,” siger Britta Korre Stenholt.

Et eksempel på det er genbrugsmursten, som STARK var de første til at gøre tilgængelige på hylderne. Derudover har byggemarkedet ansat en kategorichef til at accelerere udviklingen på tværs af kategorier.

Private boligejere kan være drivkraften En anden vej ind til håndværkerne er de private boligejere. Rapporten viser nemlig, at de begynder at stille flere klimakrav til deres håndværkere. Den mulighed griber STARK.

”De private boligejere kan være en vigtig drivkraft i omstillingen. Derfor klæder vi håndværkerne på med viden, digitale værktøjer og materialer, så de kan rådgive og hjælpe deres kunder,” fortæller Britta Korre Stenholt.

Det næste store skridt, som STARK kigger ind i og vil give et ekstra løft, er renovering. Det er her, håndværkerne er mest bekymrede og tager mindst handling.

”Vi forventer, at der fra 2027 er klimakrav på vej i forhold til renovering, hvilket vil drive den grønne omstilling på dette område yderligere,” siger Britta Korre Stenholt.

STARK vil bygge broen

Tilbage står nu det store forventningsgab mellem håndværkere og boligejere. 70% af

de private boligejere mener, at håndværkere kan gøre projekter mere klimavenlige, mens håndværkerne selv vurderer, at 17% stiller krav til deres rådgivning.

”Det viser, at omstillingen ikke kun handler om materialer, men om kompetencer, viden og samarbejde. Hvis klimakravene skal blive til konkret handling på byggepladsen, kræver det ikke kun regulering – men aktører, der kan omsætte dem i praksis. Det er præcis den bro, STARK arbejder for at bygge,” slutter Britta Korre Stenholt.

MENNESKER, VIDEN OG VÆRKTØJER STARK arbejder med klimarådgivning i tre spor:

I butikkerne:

Over 800 medarbejdere er uddannet som bæredygtighedsambassadører. De kan rådgive om materialevalg, transportoptimering og konstruktioner, så projekter overholder klimakravene.

Online:

Et omfattende vidensunivers på stark.dk med guides, videoer og værktøjer, hvor blandt andet tekniske skoler bruger materialet.

Fysisk rådgivning:

Lokale og regionale gå-hjem-møder samt en klima-hotline, hvor håndværkere kan ringe direkte til STARKs specialister med konkrete projekter.

Britta

Når kornet er høstet, begynder fremtidens byggeri

På de danske marker produceres hvert år store mængder halm som restprodukt fra landbruget. En del anvendes allerede, men en betydelig andel er i overskud og rummer et potentiale i byggeriet. Det er dette potentiale, EcoCocon har industrialiseret i et præfabrikeret vægsystem.

Fra mark til byggesystem

”Halm har gode isolerende egenskaber, hvilket vi gør nytte af i vores moderne, klimavenlige system, som på samme tid isolerer og er konstruktivt, diffusionsåbent og lufttæt. Desuden og meget vigtigt, så tilsætter vi ikke kemi. Ingen lim, ingen brandhæmmer, så halmen kan returneres til naturens kulstofkredsløb eller anvendes i energisektoren efter færdig brug i bygninger” fortæller Lars Keller, der er direktør for EcoCocon Danmark.

Virksomheden udvikler og producerer ydervægselementer baseret på halm og træ, designet til moderne byggeri med høje krav til dokumentation, kvalitet og effektivitet. Systemet anvendes i dag i en bred vifte af projekter på tværs af Europa.

Automatisering muliggør skalering EcoCocon opererer i dag en fuldt automatiseret produktionslinje i Slovakiet, som muliggør industriel produktion af vægelementer i stor skala. Med automatiseringen er byggeriet rykket fra håndværksbaseret metode til en skalerbar, industriel proces.

Den tilgang reducerer variation i kvalitet, øger produktionshastigheden og gør det muligt at integrere biobaserede løsninger i større byggeprojekter. Samtidig bidrager materia-

lerne til et lavere klimaaftryk, da elementerne lagrer kulstof.

Byggeriet skifter fokus

Skiftet i byggeriet handler derfor ikke længere kun om materialevalg, men om byggesystemer, der kan levere dokumenterbare resultater i stor skala.

Elementerne produceres som færdige moduler, der monteres tidseffektivt på byggepladsen.

”Vi kan bygge både bedre og klogere ved at benytte biobaserede materialer med gode

BIOBASEREDE BYGGEMATERIALER

ER FREMTIDEN

Produktion af byggematerialer står for over 10% af verdens CO2-udledning. Samtidig viser undersøgelser, at omstilling fra brugen af konventionelle materialer til biogene kan reducere CO2-udledningen i byggeriet med op til 40-70%. Derfor mener Realdania, at vi i Danmark bør satse på biobaserede materialer som halm, tang, ler og træ.

byggetekniske egenskaber. Byggesektoren – og samtidig landbruget – har potentiale til at gøre det bedre ifht klimaet. De første store investorer er nu i gang, og produktet efterspørges i højere og højere grad end tidligere trods nogle lovgivningsmæssige benspænd.”

Dokumenteret i praksis

EcoCocon’s vægsystem er allerede anvendt i mere end 500 projekter globalt. I 2025 nåede virksomheden en milepæl med over 102.000 m² producerede vægelementer, hvilket dokumenterer systemets skalerbarhed og anvendelighed i moderne byggeri.

MYTE OM BRANDFARE

Halmelementerne er testede af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBi).

Halmelementerne opføres altid med f.eks. en puds eller plade indvendigt og udvendigt, men selv uden beklædning opnår halmelementerne certificeringen REI45, og et parcelhus skal typisk kun opfylde REI30.

Kilde: Realdania.dk

Skal vi bygge mere ansvarligt i fremtiden, kræver det løsninger, der kan skaleres. Her spiller biobaserede byggesystemer en central rolle i at reducere CO2 og forbedre indeklimaet.

Halmelementerne kan bruges bredt i byggebranchen. Lige nu leverer EcoCocon halmelementer til et logistikcenter i Holland – verdens største byggeri med halmelementer.

Drop bulldozeren – fremtidens boliger er allerede bygget

Hvorfor bygge nyt, når vi allerede har boliger med mange gode leveår i sig? Ifølge nem Arkitekter er transformation vejen til en mere bæredygtig byggebranche. Det kræver, at vi genopdager værdien i det eksisterende og gør det lige så naturligt at renovere som at bygge nyt.

Forestil dig et hyggeligt parcelhuskvarter. Børn leger på vejen, og forældrene drikker kaffe i haven. Pludselig ruller en bulldozer ind og river nabohuset ned for at gøre plads til noget nyt.

Det lyder voldsomt, men det er i praksis ofte sådan, vi bygger i dag. Effektiviseringen af byggebranchen har skabt vaner, hvor vi overser de ressourcer, vi allerede har. Bygninger står over hele landet med potentiale, som ikke bliver udnyttet. Den tilgang vil nem Arkitekter gøre op med.

”Det er nemt og bekvemt at bygge nyt i dag, og den tankegang skal vi overføre til renoveringen. Vi står med mange gode huse, der har masser af leveår tilbage. Det giver ikke mening at rive noget ned, der fungerer, for at bygge noget, der ofte er dårligere” siger Christopher Storm, indehaver og arkitekt hos nem Arkitekter.

Ældre huse slår nybyg

Det handler ikke kun om at undgå ressourcespild. Eksisterende bygninger har ofte kvaliteter, som er svære at genskabe i nybyggeri.

”Ældre huse er typisk bygget over længere tid og med bedre og mere holdbare materialer. I dag bygger man hurtigt og efter minimumskrav, og det går ud over kvaliteten og

levetiden,” forklarer Christopher Storm

Derudover er der det æstetiske og variationen, som mange efterspørger.

”Når du vælger et typehus, er mulighederne begrænsede. Mange vil gerne have noget personligt, men ender med noget, der ligner alle andres. Vi hjælper folk med at forelske sig i eksisterende huse eller genforelske sig i deres eget,” siger Kathrine Hansen, medstifter og indretningsarkitekt hos nem Arkitekter.

Alle huse fortjener en chance

Selvom argumenterne er klare, kan transformation virke uoverskueligt. Hvad koster det?

Hvad gemmer der sig af uforudsete udfordringer? Hvordan griber man det an?

For at gøre processen mere tryg og forudsigelig har nem Arkitekter valgt at specialisere sig i optimeringen af eksisterende huse. Derudover har de udviklet prisfaste pakkeløsninger, hvor de hjælper boligejeren gennem de enkelte stadier i planlægningsfasen. Dette gør det mere overskueligt at vælge transformation frem for nybyg.

”Mange er usikre på prisen, når de skal bruge en arkitekt. Derfor arbejder vi med faste pakker, som boligejeren kan vælge mellem.

Vi vil gøre fornyelse tilgængeligt for flere. Alle har ret til et godt hjem - og et hold af fagpersoner, som skaber tryghed omkring deres livs største investering,” siger Kathrine Hansen.

Samtidig peger tegnestuen på, at det ikke kun er de klassiske, bevaringsværdige bygninger, der fortjener opmærksomhed.

”Vi forbinder ofte kulturarv med herskabshuse og arkitekttegnede villaer. Men parcelhuskvartererne er også en del af vores fælles historie. Der er masser af kvalitet og potentiale, hvis vi lærer at se det,” siger Christopher Storm.

Et hjem, der følger med livet Valget af bolig handler ikke kun om, hvordan man bor nu, men også om hvordan boligen kan udvikle sig over tid.

Moderne typehuse er ofte låst i deres planløsning, hvor vægge og funktioner er svære at ændre. Det kan betyde, at man må flytte, når behovene ændrer sig, i stedet for at tilpasse det, man allerede har.

”Mange ældre huse mangler for eksempel opbevaring i entréen, og det er et oplagt sted at starte. Små ændringer kan frigive plads i resten af huset. Ønsker som et ekstra toilet eller en forældreafdeling handler i bund og grund om at få hverdagen til at fungere bedre,” siger Kathrine Hansen.

Tilbygninger virker ofte som den nemme løsning, når familien vokser, men det er ikke altid den bedste løsning. ”Tilbygninger bliver tit lavet som en hurtig løsning uden sammenhæng med resten af huset. Det giver løsninger, der ikke holder i længden,” siger hun.

I mange tilfælde kan en ny planløsning være en bedre investering.

”Vi arbejdede med en familie i Hareskov, som manglede et ekstra værelse. De havde faktisk pladsen, men brugte den dårligt. Ved at tænke rummene om undgik de en tilbygning og fik en langt bedre bolig,” fortæller Christopher Storm.

Håndværkerens bedste ven Ældre huse kan gemme på udfordringer, for eksempel asbest eller konstruktioner, der ikke lever op til nutidens standarder. Derfor er samarbejdet med håndværkere afgørende.

”Mange frygter det uforudsigelige i transformation. Vi hjælper med at gennemskue kravene og arbejder tæt sammen med dygtige håndværkere fra start, så vi finder de rigtige løsninger tidligt i processen,” siger han.

For at styrke samarbejdet har nem Arkitekter udviklet en guide målrettet håndværkere.

”Der er en myte om, at arkitekter og håndværkere ikke taler sammen. Men vi arbejder mod det samme mål. Vi vil gerne gøre det så nemt og overskueligt som muligt for håndværkerne at gå til opgaven.” forklarer han.

Vanetænkning bremser personlig charme Renovering fremfor nybyg handler ikke kun om bæredygtighed, men også om at skabe mere personlige hjem.

”Mange tror, at de skal have et stort køkken-alrum. Men når vi arbejder med planløsninger, finder vi ofte løsninger, som passer bedre til familiens hverdag, og som de ikke selv havde forestillet sig,” siger Kathrine Hansen.

Hun opsummerer:

”Vi skal have nybyg ud af folks hoveder og i stedet hjælpe dem til at se mulighederne i det, vi allerede har.”

Kathrine Hansen Founder af nem Arkiteker

Christopher Storm Founder af nem Arkiteker

Fremtidens CO2-huse skyder op

CO -REDUKTION

Usikkerhed, økonomi og manglende viden er ofte benspænd for at bygge med hensyn til klima og miljø. Derfor tager Realdania By & Byg teten med et stort, sammenlignende eksperiment: seks indflytningsklare Mini CO₂-etagehuse, der snart munder ud i en løsning, som andre bygherrer kan anvende.

Tekst: Kristine Buske

Foto: Helene Høyer-Mikkelsen og Mikkel Meisner

Forestil dig et katalog af materialer og byggetekniske løsninger, hvor både klimaaftryk, miljø og naturhensyn, økonomi, funktionalitet og æstetik spiller klogt sammen i én samlet løsning.

Jørgen Søndermark

Projektchef hos Realdania By & Byg

Realdania By & Byg er snart klar med det katalog: Seks nye Mini CO2-etagehuse står inden længe færdige midt mellem kunst, byhaver, kanaler, liv og luft i Kanalbyen i Fredericia – lige der hvor den gamle bymidte stopper, og det nye byområde skyder op. Et levende eksperiment og en proces med et klart mål – at skabe brugbare modeller for fremtidens boligbyggerier.

CIRKULÆR TEGL

”Når vi bygger indflytningsklare huse i stedet for at stå med materialerne i et laboratorie, får vi tryktestet hele værdikæden, og ender endda med en bolig, der er klar til at skabe et hjem i,” siger Jørgen Søndermark, der er projektchef hos Realdania By & Byg.

Arkitekturen opstår undervejs

Hvor byggerier ofte starter med en arkitekttegning, begynder projektet her med materialerne og nogle faste spilleregler, og så udvikler bygherre og rådgivere huset sammen.

Tre huse bygges i hvert sit materiale: træ, tegl og beton. De to sidste er proceshuse – ét med digitale samarbejdsmodeller, ét med præfabrikerede moduler.

Principperne om at arbejde med et bestemt materiale eller en særlig metode kommer først, og er derfor med til at præge husenes udtryk. Et eksempel er i træhuset, hvor der var behov for en afstivning af konstruktionen. I stedet for at bruge mere materiale eller tilføje CO2-tunge tiltag, blev løsningen en skrå træsøjle – foran vinduet. Lidt uortodokst, men lejerne er vilde med søjlen, og kunne ikke lade være at læne sig op ad den. Den mindende dem om et pakhus eller en kirke – en charmerende kontrast til de anonymiserede, hvide kasser, som mange boliger efterhånden ligner.

”Æstetikken opstår af projektets hjerte med usædvanlige detaljer, som gavner klimaaftrykket,” siger Jørgen Søndermark.

Et andet eksempel er teglhuset, hvor lys lerpuds med spor af halm kombineret med ubrændte mursten og lergulv tilfører en anderledes og varm æstetik. Og i betonbyggeriet skabes et genbrugsloop, hvor gamle vægskiver får nyt liv.

”Hver gang vi åbner boksen til materialer, kommer vi ind til det vildeste innovationskammer,” siger Jørgen Søndermark.

Han mener, at de naturlige materialer giver noget tiltrængt charme, som vi mangler i de generiske typehuse i dag.

”Man kan dufte træet, se årerne, mærke knasterne. Alle sanser er i spil. Jeg tror på, at et

hjem med naturlige materialer kan grounde os og spille ind i menneskets naturlige behov.”

Et bæredygtigt skub

Det sjette hus samler de bedste idéer.

”Vi sigter mod, at vores hybridhus bliver en byggeklar model, tryg for andre bygherrer, fordi alle løsninger er testet hele to gange,” fortæller Jørgen Søndermark.

Han satser på, at MiniCO2 Etagehusene kan blive en del af et innovationsboom, der skubber på mod et mere bæredygtigt byggeri.

”Målet er også, at myndighederne kan bruge vores viden til at sige ’Det kan alle gøre’, og derudfra sætte den lovmæssige barre højere, så vi alle sammen skal bygge mere bæredygtigt byggeri.”

TANKERNE BAG MINICO₂ ETAGEHUSENE I KANALBYEN

• Projektet er udviklet af Realdania By & Byg med mål om at finde nye veje til at reducere CO₂-udledningen i etagebyggeri.

• Seks indflytningsklare etageejendomme – Tre huse bygget i hvert sit materiale: træ, tegl og beton, to huse tester nye processer: digitale samarbejdsmodeller og præfabrikerede moduler + ét hybridhus. De er opført side om side i samme gade med identisk grundplan og volumen for høj sammenlignelighed.

• Sammenlignet med traditionelle løsninger er der dokumenteret markante CO₂-besparelser op til 55-70% reduktion samt beregnet markant lavere påvirkning af biodiversiteten, der hvor materialerne indhentes.

RT 493 Nordic

Red ReClay

ReClay betyder, at vi anvender 30% knust tegl til produktionen af dette produkt. På den måde skåner vi miljøet for indvinding af nye råstoffer, og vi recirkulerer byggematerialer i tegl på en ansvarlig måde. Dette er et af initiativerne i vores arbejde på at gøre tegl så cirkulært og bæredygtigt som muligt

Prima er en serie blødstrøgne mursten, der har gennemgået en varieret forædlingsproces. Hver enkelt sten har sit eget spændende udtryk, og serien rummer både klassiske og mere karakteristiske farvenuancer, til den markante byggestil. Den blødstrøgne produktionsmetode skaber rig variation og spil i stenenes overflade, som giver den færdige facade et spændende udtryk.

GWP: 2,3 kg Co2-eq / m2 (A1-A3)

Trykstyrke: 32 N/mm2

Bruttodensitet: 1850 kg/m3

Vandoptagelse: 12,5 %w/w

Minutsugning: 1,5 ± 0,7 kg/m2

Eksponeringsklasse: MX3.2, MX4

Fredericias markante erhvervsudvikling afspejles i byudviklingen

Kanalbyen er et synligt eksempel på, at Fredericias erhvervsmæssige udvikling og vækst styrker bylivet og skaber en ny urban identitet.

Det går godt i Fredericia. Ikke bare på den måde, hvor en by har medvind i et enkelt erhverv eller i en afgrænset periode, men på en måde, der peger på et dybere skifte i byens identitet.

I perioden 2019 til 2023 har kommunen ifølge en analyse fra Momentum haft en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på 4,8 procent. Det er markant over landsgennemsnittet og placerer Fredericia blandt de hurtigst voksende kommuner i landet. Samtidig er beskæftigelsen steget, befolkningsvæksten er begyndt at følge med, og i 2025 blev ventetiden på byggetilladelser i Fredericia Kommune bragt ned på 13 dage ifølge DI Byggeri.

Tallene fortæller om tempo. Men de forklarer ikke alene, hvorfor Fredericia i disse år skiller sig ud. Forklaringen ligger i mødet mellem beliggenhed, historie, en stærk fællesskabsånd og en erhvervsmæssig udvikling, der har flyttet byen i en ny retning.

Fra industriby til vidensby Fredericia har i årtier været kendt som en stærk industri- og arbejderby, men i det seneste årti har byen ændret karakter. Hvor industriens skorstene længe satte tonen, tegner der sig i dag et andet billede, hvor viden og udvikling inden for klima, energi og digital energiinfrastruktur, grønne datacentre og internationale startups fylder stadig mere i planerne og fortællingen.

Byen er fortsat et nationalt centrum for infrastruktur med nærhed til motorveje, jernbaner, havn og lufthavn. Men Fredericia er i dag mere end et logistisk knudepunkt, hvor varer passerer forbi. Byen er i stigende grad også et sted, hvor fremtidens energi- og klimaløsninger bliver udviklet og skaleret. Nu arbejdes der med energi, CO2-håndtering, brint, alternative brændstoffer og elektrificering af logistik. Fredericias erhvervsprofil er dermed ikke blevet afløst, men bygget videre på.

“Fredericia har udviklet sig fra en klassisk industriby til en moderne erhvervs- og vidensby. Kombinationen af stærk infrastruktur, logistik og energikompetencer skaber et unikt fundament for vækst. Samtidig er der et tydeligt fokus på at udvikle løsninger, der understøtter den grønne omstilling, hvilket skaber nye muligheder for investeringer og dermed mere bæredygtig vækst. Det oplever vi både på havnen og i Taulov Dry Port. Det er ikke tilfældigt, at flere og flere virksomheder vælger Fredericia,” siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.

Foran står samtidig opgaven med at omsætte den høje vækst til mere bosætning og turisme. Den opgave er placeret hos Business Fredericia, som blandt andet arbejder på at tiltrække flere videnskompetencer til byen og få flere af de mange højtuddannede, der allerede har deres daglige gang i byen, til også at kalde Fredericia deres hjemby.

Kanalbyen viser retningen

Skal flere vælge Fredericia til, kræver det også en by, man har lyst til at blive en del af, og det har Fredericia udviklet sig til at være. Netop den udvikling bliver særlig tydelig i Kanalbyen.

Kanalbyen er ikke blot et nyt boligområde. Den er blevet et synligt billede på Fredericias bevægelse fra industriområde til urbant bymiljø, fra lukket havnefront til åben bydel og fra industriby til ramme for livskvalitet og viden. Her, mellem byen og Lillebælt, skyder nye boliger op mellem byhaver, legepladser, kanaler og lystbådehavn, og nye byrum binder den historiske bymidte sammen med Lillebælt.

Der er noget næsten symbolsk over netop den udvikling. For hvor området tidligere var præget af industri, hegn og lukkede områder, er der i dag skabt adgang, ophold og liv.

Udviklingen sker ikke i opposition til byens historie, men i forlængelse af den. Fredericias historiske bymidte er udpeget som nationalt kulturmiljø, en status kun et begrænset antal byer i landet har. Fæstningsbyen Fredericia, der blev anlagt af Frederik 3. i 1650, har stadig en identitet, der hviler på fæstningsplanen, de snorlige gader, voldanlægget og placeringen ved Lillebælt. Stoltheden ved at være en garnisonsby opleves tydeligt i dagligdagen, og Slaget ved Fredericia i 1849, som er en af Danmarkshistoriens vigtigste sejre, fejres ved de årlige Fæstningsdage 5.-6. juli i en byfest lidt ud over det sædvanlige – som så meget andet i Fredericia.

I én og samme bykerne mødes voldanlæg, badestrand, havn og ny bydel. Man kan bevæge sig fra historiske volde til vandkant og fra bymidte til kanalrum eller banegård på få minutter. Den tæthed er med til at give Fredericia et samlet og levende bymiljø.

Byudvikling med omtanke for klima og biodiversitet Kanalbyen samler flere af de strømninger, der præger Fredericia. Her er nye boligformer, byrum og fællesskaber, men også en tydelig ambition om at lade klimahensyn præge må-

den, der bygges og leves på. Området rummer blandt andet innovative byggerier som MiniCO2 Etagehusene og et kommende fælleshus i 3D-printet beton, hvor der bliver arbejdet på at sænke CO2-udledningen.

Søndervold er et klart symbol på transformationen. Naturparken i Kanalbyen er skabt med inspiration fra egnens naturtyper, og beplantningen er valgt med biodiversitet in mente. Her møder byudviklingen det landskabelige. Området rummer samtidig byhaver, ophold, leg, bålplads og lydkunst.

Væksten har altså ikke kun sat sig i erhvervslivet, men også i byen selv. Fredericia er i stigende grad lykkedes med at omsætte sin erhvervsmæssige fremgang til mere bosætning, mere byliv og større tiltrækningskraft. Det skyldes, at udviklingen ikke stopper ved erhvervsarealerne men fortsætter ind i bymiljøet, havnefronten og forbindelsen mellem historie og nyt byliv.

Foto: Jakob Vingtoft

Foto: Andreas Omvik

Foto: Jakob Vingtoft

Fra asfaltens dominans til byens genkomst

Med et enkelt, men radikalt præcist greb vil Kragh Berglund forvandle en af Københavns mest oversete strækninger til en sammenhængende grøn struktur – og samtidig genåbne spørgsmålet om, hvem byen egentlig er til for.

København er en by, der har lært at udvikle sig med disciplin. Planer er blevet til virkelighed, kvarterer er vokset frem, og infrastrukturen er løbende blevet justeret. Men netop i denne effektivitet ligger også en risiko: at udviklingen reduceres til drift, og at de store spørgsmål langsomt forsvinder ud af synsfeltet.

Det er i dette spændingsfelt, landskabsarkitekterne Kragh Berglund placerer deres forslag om Københavns Boulevard. Ikke som et spektakulært brud med byen, men som et præcist indgreb i dens eksisterende orden.

Spørgsmålet er i grunden enkelt: Hvad sker der, hvis en del af pladsen gives tilbage?

Når byen igen får lov at hænge sammen I dag skærer en massiv trafikstrøm sig gennem København fra Bispeengbuen til Christianshavns Volde. Strækningen forbinder på kortet, men opleves i praksis som en barriere. Den fungerer effektivt som transportkorridor, men som byrum er den fragmenteret, støjende og flere steder uden egentlig opholdskvalitet.

Kragh Berglund vender ikke ryggen til denne virkelighed. De arbejder med den, og de arbejder med det, der allerede er der. Grebet er bemærkelsesværdigt enkelt: én vejbane fjernes i hver retning, og den langstrakte kantparkering nedlægges. Trafikken bevares, men dens dominans mindskes.

Det lyder beskedent. Det er det ikke.

For den plads, der frigøres, ligger ikke i periferien, men midt i byen, midt i et af dens mest belastede og mest betydningsfulde forløb. Det, der før var forbeholdt gennemkørsel, bliver til

et råderum for ophold, bevægelse og grønne forbindelser. Omkring 50.000 kvadratmeter åbnes for en anden brug af byen.

Det er ikke en tilføjelse til København. Det er en genvinding af København.

Når en linje bliver til et rum

Det eksisterende forløb er i dag først og fremmest en linje: en retning, en passage, en bevægelse fra punkt A til punkt B. Kragh Berglund insisterer på, at det kan være mere end det. At et gennemløb kan få dybde, og at en trafikåre kan få karakter af byrum.

Det er i dette skifte, projektet får sin egentlige styrke. For med alléen, de udvidede fortove, de nye opholdsarealer og forbindelsen til de eksis terende parker ændrer strækningen status. Den bliver ikke længere kun noget, man passerer. Den bliver noget, man kan opholde sig i.

Langs hele boulevardens forløb etableres en sammenhængende allé, der ikke blot tilfører grønt, men indfører orden. Træerne placeres i en fast rytme, som giver strækningen retning, ro og skala. Samtidig bindes en række eksisterende parker og byrum tættere sammen. Fra Nørre broparken og Ågadeparken til Ørstedsparken og videre mod voldene opstår et forløb, hvor de enkelte steder ikke længere står som adskilte lommer, men som led i en samlet sekvens.

Boulevarden bliver dermed både én bevægelse gennem byen og en række lokale rum med hver deres karakter. Det er ikke nye destinati oner, der skabes, men nye relationer mellem steder, der allerede findes.

En ny balance i bevægelsen I dag er strækningen organiseret næsten en

tydigt omkring gennemstrømning. Cykelstier afbrydes, fodgængere presses mod facaderne, og ophold reduceres til en restfunktion. Bevægelsen fungerer, men den er ensidig, og den efterlader kun begrænset plads til andre former for byliv.

Kragh Berglund foreslår ikke at erstatte bevægelsen, men at nuancere den. En ubrudt cykelforbindelse etableres gennem hele forløbet, krydsene omformes med henblik på at reducere konflikter mellem trafikanterne, og fortovene udvides, så de igen får karakter af egentlige byrum. Dermed ændres ikke alene, hvordan man kommer frem, men også hvordan man er til stede.

Fleksibilitet som bymæssigt princip Et centralt element i forslaget er introduktionen af den såkaldte flexzone. Den yderste del

af vejprofilet, som i dag er reserveret til biltrafik, omdannes til et fleksibelt byrum, der kan tilpasses skiftende behov. Her kan der opstå opholdsarealer, grønne elementer, kollektiv trafik eller udvidet cykelkapacitet, alt efter hvordan byen udvikler sig.

Det er et greb, der bryder med forestillingen om, at byrum skal defineres én gang for alle. I stedet etableres en struktur, der kan optage forandring uden at miste sin form. Netop her viser projektet sin aktualitet: ikke som en færdig facitliste, men som en robust ramme for en by, der fortsat er i bevægelse.

For Kragh Berglund er dette ikke blot en teknisk løsning, men et udtryk for en grundlæggende tilgang til byudvikling: at byen ikke skal fastlåses, men gives mulighed for løbende at justere sig selv.

FØR

Danes Plads

Det præcise indgreb som alternativ til det totale projekt.

Åboulevarden har gennem årtier været genstand for omfattende visionsforslag, hvor ambitionen ofte har været at transformere hele strækningen gennem store, omkalfatrende megaprojekter.

Fælles for mange af disse har været, at de i praksis har vist sig vanskelige at realisere.

Kragh Berglund placerer sig et andet sted. De arbejder ikke med den totale omdannelse, men med det præcise indgreb. De tager udgangspunkt i det eksisterende tracé og i byens materialer, som i vid udstrækning genanvendes og videreføres.

Dermed reduceres ikke blot de økonomiske og klimamæssige omkostninger. Der opstår også en kontinuitet, hvor projektet opleves som en naturlig videreudvikling af København – snarere end som et brud.

En forskydning af det fælles rum I dag optager biler en betydelig del af det offentlige rum i København, også på strækninger hvor langt størstedelen af brugerne bevæger sig til fods, på cykel eller med kollektiv trafik.

Københavns Boulevard ændrer ikke på, at bilen fortsat er en del af byen. Men den ændrer på, hvor meget den fylder.

Pladsen omfordeles med et klart formål: at skabe bedre vilkår for ophold, bevægelse og byliv, uden at afvikle den nødvendige infrastruktur. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men om balance. Og det er netop denne balance, projektet søger at genetablere.

En realiserbar vision

Det, der i sidste ende adskiller Københavns Boulevard fra mange tidligere forslag, er ikke kun idéens klarhed, men dens realiserbarhed. Projektet kan gennemføres etapevis. Det kan tilpasses undervejs. Og det kræver ikke, at byen sættes på pause for at blive gennemført.

Dermed bliver det ikke blot en vision, men et

konkret bud på, hvordan fremtidens byudvikling kan tage form: gennem præcise, velovervejede indgreb, der arbejder med byen frem for imod den.

Kragh Berglund leverer ikke en færdig fortælling om København.

De leverer et bud på, hvordan den kan udvikle sig videre.

Men netop i dette “videre” ligger også projektets egentlige ambition.

For Københavns Boulevard er ikke alene et forslag til en fysisk omdannelse af en trafikal strækning. Det er et bud på en anden måde at forstå sammenhæng i byen på – en måde, hvor forbindelser ikke alene handler om at komme frem, men om at være forbundet.

Byens grønne sammenhæng

Langs hele forløbet opstår en ny form for kontinuitet, hvor eksisterende parker, pladser og byrum ikke længere fremstår som isolerede lommer, men som dele af en samlet struktur. Fra Bispeengen og Nørrebroparken til Ørstedsparken og videre mod voldene etableres en sekvens af landskabelige rum, der

både forstærker det eksisterende og tilfører nye kvaliteter.

Det er ikke nye destinationer, der skabes, men relationer mellem steder, der allerede er der. Netop derfor fremstår projektet ikke som et lag, der lægges oven på byen, men som en struktur, der gør den mere sammenhængende og læsbar.

Den gennemgående allé spiller her en afgørende rolle. Træerne er ikke blot et æstetisk motiv, men et organiserende princip, der skaber rytme, retning og identitet langs hele strækningen. Samtidig tilpasses beplantningen de lokale omgivelser, så boulevarden ikke opleves som ensartet, men som en serie af byrum med hver deres karakter.

Dermed opstår en dobbelthed, hvor forløbet både læses som én samlet bevægelse gennem byen og som en række opholdssteder, der peger ud i de omkringliggende kvarterer.

Byliv som afledt effekt

En væsentlig pointe i projektet er, at byliv ikke etableres gennem programmering alene, men opstår som en konsekvens af de rumlige forudsætninger. Når fortovene udvides, når der skabes plads til ophold under træernes kroner, og når grænsen mellem bygning og gaderum blødes op, opstår der et grundlag for, at byen kan folde sig ud.

Det gælder både i form af uformelle ophold, midlertidige aktiviteter og et mere permanent handels- og caféliv, der i dag i vid udstrækning er fraværende langs strækningen. Det, der i dag opleves som en barriere, får potentiale til at blive et aktivt byrum.

Her viser Kragh Berglund en klar forståelse for, at byliv ikke kan designes direkte, men må opstå i spændingsfeltet mellem rum, bevægelse og ophold.

Klimatilpasning som integreret kvalitet De nye grønne strukturer er samtidig tæt forbundet med byens behov for klimatilpasning. De foreslåede parker og beplantninger fungerer ikke alene som rekreative elementer, men indgår aktivt i håndteringen af regnvand og i aflastningen af byens tekniske systemer.

Ved skybrud kan de grønne områder optage og forsinke vandmasser, og i hverdagen bidra-

ger de til at forbedre luftkvaliteten og reducere varmebelastningen i byen. Klimahensyn bliver dermed ikke et separat lag, men en integreret del af den rumlige organisering.

Det er en tilgang, hvor teknik og landskab ikke adskilles, men tænkes sammen som én samlet infrastruktur.

Mobilitet i en ny balance

Projektet fastholder, at byen fortsat skal kunne rumme bevægelse og transport, men det ændrer på, hvordan pladsen fordeles mellem de forskellige trafikanter. Ved at reducere vejprofilet og fjerne parkeringen frigøres der plads til en markant opgradering af cykelinfrastrukturen samt bedre forhold for fodgængere og kollektiv trafik.

De ubrudte cykelstier og de nye krydsløsninger skaber ikke blot øget sikkerhed, men også en oplevelse af sammenhæng, der i dag mangler. Samtidig bidrager de bredere fortove til at etablere en buffer mellem trafik og byliv, hvilket har en direkte effekt på både støjniveau og luftkvalitet.

Det er ikke en afvikling af biltrafikken, men en justering af dens dominans.

Det realiserbare som ambition

Københavns Boulevard adskiller sig fra mange tidligere forslag ved ikke at være afhængig af omfattende anlægsprojekter eller teknisk komplekse løsninger. Projektet kan gennemføres inden for det eksisterende tracé og med en høj grad af genbrug af materialer og strukturer.

Det betyder, at transformationen kan ske gradvist, i etaper og med mulighed for løbende tilpasning. Dermed bliver projektet ikke blot en vision, men et konkret bud på en realiserbar udvikling af byen.

For Kragh Berglund er det netop her, projektets styrke ligger. Ikke i det spektakulære, men i det gennemførlige. Ikke i det totale brud, men i den præcise forskydning.

I en by, hvor mange visioner er strandet på deres egen kompleksitet, peger Københavns Boulevard på en anden vej.

En vej, hvor forandring ikke kræver, at man begynder forfra. Men at man tør begynde.

EFTER Danes Plads

Når fremtiden ikke skal bygges fra bunden

Hvor nybyggeri længe har været arkitektbranchens naturlige refleks, vokser en anden logik nu frem; at det mest fremsynede ofte er det, der ikke bliver revet ned. Men midt i skiftet mod transformation og renovering står et paradoks tilbage. Kravene til dokumentation og CO2 for nybyg bliver stadig skarpere, mens klimaaftrykket fra renovering fortsat befinder sig i et reguleringsmæssigt grænseland. Det efterlader et ’mørketal’ i en sektor, der ellers skal bære en stor del af den grønne omstilling. Hos Nordic Office of Architecture er svaret ikke at vente på lovgivningen. Det er at skabe de værktøjer, der gør det muligt at handle, før reglerne gør det obligatorisk.

Fremskridtet begynder ikke længere forfra

Der var en tid, hvor fremskridt i byggeriet næsten automatisk blev oversat til flere nye kvadratmeter. Nyt var lig med udvikling. Nyt var ambition. Nyt var vækst. Men den fortælling er ved at slå revner.

For i takt med at klimakrisen presser sig på, og ressourcerne bliver en mere håndgribelig del af regnestykket, er det ikke længere nok at spørge, hvad vi kan bygge. Det afgørende spørgsmål er i stigende grad, hvad vi kan lade blive stående – og hvad vi kan få ud af det, der allerede findes.

Mads Lund Creative Director, Nordic Office of Architecture Denmark

Hos Nordic Office of Architecture ser Creative Director, Mads Lund ikke udviklingen som et midlertidigt sving i markedet. Han ser det som et mere grundlæggende skifte i branchens tyngdepunkt.

Vi er midt i et nødvendigt opgør med forestillingen om, at det mest ambitiøse altid er det, der er nyt.

– Mads Lund, Creative Director

Transformation og renovering er med andre ord ikke bare blevet et alternativ til nybyggeri. Det er blevet en ny faglig opgave. For når arkitekten ikke længere møder op blanke tavle, men derimod en bygning med historie og begrænsninger – bundet energi og tidligere beslutninger indlejret i både vægge og konstruktioner, ændrer opgaven karakter. Der stilles større krav til at forstå det eksisterende, før det kan forandres.

Kvalitet bliver mindre et spørgsmål om maksimal frihed og mere et spørgsmål om dømmekraft. Hvad er værd at bevare? Hvad skal ændres? Og hvad er prisen – ikke bare økonomisk, men klimamæssigt – hvis man vælger den nemme løsning?

Her bliver fremskridtet mindre prangende, men til gengæld mere præcist. Og måske også mere modent. Transformation kalder på en anden form for kreativitet: ikke den, der starter forfra, men den, der kan læse det eksisterende med så skarp en hånd, at fortid og fremtid begynder at arbejde sammen.

Bæredygtighed er ikke en intention – det er et krav Transformation bliver ofte fremhævet som det bæredygtige valg. Men det er, som Mads Lund understreger, ikke en garanti. Ikke al renovering er bæredygtig, bare fordi den foregår i en eksisterende bygning. Potentialet er stort, ja –men det bliver kun reelt, hvis det bliver omsat til konkrete valg.

Bevarer man eksisterende konstruktioner i beton, stål og murværk, bevarer man også den energi, der allerede er bundet i bygningen. Dermed undgår man en del af det klimaaftryk, der ellers følger med nye materialer. Men uden dokumentation kan den forskel hurtigt blive antaget snarere end bevist.

dermed forventeligt også for en tilsvarende del af materialeforbruget og klimaaftrykket.

Alligevel har det eksisterende byggeri i vid udstrækning befundet sig i et metodisk grænseland. Ikke fordi klimaet er irrelevant her, men fordi området stadig mangler et fælles sprog og fælles måder at måle på.

Det er ikke kun fraværet af lovkrav, der er problemet. Det er fraværet af sammenlignelighed. Når branchen ikke har et fælles greb om, hvordan klimaeffekter i renovering skal dokumenteres, bliver det vanskeligere at træffe oplyste valg – og lettere at falde tilbage på vaner, tidspres og kortsigtet økonomi. Det er præcis her, den blinde vinkel bliver farligt; ikke fordi ingen vil gøre det rigtige, men fordi det rigtige alt for længe har været for uklart til at blive styrende.

Når klima ikke er dokumenteret tydeligt, bliver det sværere at skelne mellem det, der ser bæredygtigt ud, og det, der faktisk er det.

– Mads Lund, Creative Director

Og netop dér ligger et af branchens største paradokser.

Mens nybyggeri i stigende grad mødes af krav om beregninger, dokumentation og CO2-lofter, findes der stadig ingen egentlige klimakrav til renovering i dansk byggeri. Det skaber et tomrum, hvor fortællingen om bæredygtighed risikerer at løbe foran det faktiske bevis.

Det er et problem, fordi renovering og ombygning langt fra er et nicheområde. Ifølge Head of Sustainability, Rasmus Feddersen står renovering, istandsættelse og ombygning for 30-40 procent af omsætningen i byggeriet – og

Først når vi måler, begynder vi at vælge Det er tidligt i processen, de store klimamæssige konsekvenser bliver låst fast. Omfanget af indgreb, valg af materialer, graden af bevaring; den slags beslutninger træffes længe før slutregnskabet foreligger. Og i særligt erhvervsombygninger er tempoet højt. Tomgang skal minimeres. Tidsplaner skal holde. Projekter skal flyttes hurtigt.

Det betyder også, at nytænkning let bliver skubbet ud til kanten.

Ifølge Rasmus Feddersen har netop dét været afgørende i udviklingen af Klimabudget; at gøre værktøjet så operationelt og letlæseligt, at det kan bruges i virkelige projekter og ikke kun i idealiserede processer. Målet er at skabe et hurtigt visuelt billede af den forventede klimapåvirkning og af alternative scenarier, så klima kan indgå i beslutningsrummet på linje med økonomi, kvalitet og tid.

For det er ikke nok, at klimaet er en ambition. Det skal være et parameter.

Med Klimabudget og Klimafaktura har vi udviklet to værktøjer, der løfter samtalen om klimaaftryk og gør det muligt at have en åben dialog.

– Rasmus Feddersen, Head of Sustainability

Klimabudgettet virker i begyndelsen af projektet. Det gør det muligt at se, hvor belastningen ligger, og hvor der kan optimeres, mens der stadig er handlefrihed. Klimafakturaen kommer senere og dokumenterer det faktiske ressourceforbrug og klimaaftryk. Tilsammen skaber de en form for klimamæssigt beslutningsrum i et felt, hvor lovgivningen endnu ikke har sat en entydig ramme.

Det ændrer ikke kun processen. Det ændrer også magtbalancen i projektet.

Rasmus Feddersen

Head of Sustainability, Nordic Office of Architecture Denmark

For når konsekvenser bliver synlige, bliver de samtidig sværere at ignorere. Beslutninger, der tidligere kunne træffes på rutine eller mavefornemmelse, bliver i højere grad noget, der må begrundes. Det gør ikke projekterne enklere – men det gør dem mere oplyste. Og i en tid, hvor mange bygherrer allerede arbejder med

regulering er udført i hamp, som både understøtter indeklimaet og sænker klimaaftrykket.

Det er en æstetik, der ikke glatter sporene ud, men arbejder med dem. En arkitektur, der ikke skjuler bygningens liv, men lader det tale med. Og netop derfor bliver Landemærket 8 mere end en tegnestue; det bliver et bevis på, at transformation kan være både præcis, poetisk og målbar på én gang.

Ikke kun som formgiver, men som strateg, facilitator og den stemme i rummet, der fastholder de langsigtede konsekvenser, når de kortsigtede hensyn presser sig på.

Det kræver en anden type tegnestue. Mere tværfaglig. Mere datadrevet. Mere bevidst om sammenhængen mellem arkitektur, økonomi, lovgivning og klima. Tegnestuen bliver ikke mindre kreativ af den grund. Tværtimod. Kreativiteten flytter sig fra idéen om total frihed til kunsten at skabe kvalitet inden for det givne.

Og måske er det netop dér, den største forandring ligger.

egne klimamål og en ekstra bundlinje for CO2, bliver den form for oplysning hurtigt mindre et plus og mere en nødvendighed. Samtidig peger det på en bredere bevægelse i branchen: at klimaaftryk ikke længere kan behandles som en eftertanke, der lægges på til sidst, men som en præmis, der skal forme projektet fra første streg. Jo tidligere den præmis bliver taget alvorligt, desto større er chancen for, at både økonomi, kvalitet og klima trækker i samme retning i stedet for at spænde ben for hinanden.

Landemærket 8: Et kontor, der ikke gemmer sin historie Det er én ting at argumentere for transformation. Noget andet er at lade argumentet ramme ens egen praksis. Det har Nordic Office of Architecture gjort med renoveringen af deres egen tegnestue på Landemærket 8 i København.

Her var Nordic ikke kun rådgiver, men også bygherre. Og det gjorde, ifølge Mads Lund, konsekvenserne mere håndgribelige. Når man selv skal leve med beslutningerne, bliver de tidlige valg mindre abstrakte. Ikke mindst de klimamæssige.

Projektet blev dermed et koncentrat af de dilemmaer, som præger hele branchen: Hvordan navigerer man ansvarligt i et område, hvor fælles krav stadig mangler? Hvordan sikrer man, at det, der ser rigtigt ud, også er det? Og hvordan holder man fast i klimaet, når økonomi, funktion og æstetik trækker i hver sin retning?

På Landemærket 8 har målet fra begyndelsen været at bruge så meget som muligt af det eksisterende. Glaspartier er genbrugt fra et projekt i Valby. Inventar fra den tidligere tegnestue er flyttet med videre. Egetræsgulve er bevaret, slebet og hvidpigmenteret. Vægge er sandblæst, så deres historiske lag står frem. Nedhængte lofter er fjernet, rummene åbnet, og installationerne gjort til en synlig del af arkitekturen. Indvendige vægge og akustik-

Den virkelige innovation ligger i evnen til at bevare, forbedre og gentænke – og i at skabe fremtidens byer på fortidens fundament.

– Mads Lund, Creative Director

Ifølge Rasmus Feddersen peger beregningerne på en CO2e-besparelse på mellem 50 og 60% i forhold til projektets oprindelige udgangspunkt. Men måske er det vigtigste ved Landemærket 8 ikke kun resultatet i sig selv. Det er den erkendelse, projektet gør vanskelig at komme udenom: at intuition ikke er nok. At også de gode hensigter skal kunne dokumenteres.

At bygge mindre kræver at tænke større Transformation ændrer ikke bare projekterne. Den ændrer arkitektens rolle.

Når rammerne ikke er entydige, og klimaet ikke automatisk er skrevet ind i reguleringen, må rådgiveren påtage sig et større ansvar.

Ikke i, at branchen bygger mindre nyt, men i at den begynder at forstå fremskridt på en anden måde. At succes ikke længere alene måles i, hvor meget der rejses fra grunden, men i hvor klogt der bygges videre.

Det er et andet ideal. Mere krævende, fordi det forpligter. Men også mere i trit med den virkelighed, byggeriet er en del af. For hvis fremtidens byer skal være både robuste, smukke og ansvarlige, kræver det, at vi lærer at se det eksisterende som begyndelse og ikke som byrde. Den nye disciplin er derfor ikke bare at tegne om, men at tænke om: at lade materialer, ressourcer og levetid få lige så stor vægt som form, funktion og tempo.

Fremtidens byudvikling begynder derfor ikke nødvendigvis med den næste bygning, der tegnes fra bunden. Den begynder med evnen til at se værdi i det eksisterende – og med modet til at måle det, der indtil nu alt for ofte har fået lov at stå i skyggen.

Meet the Icons

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune – Partner Content

EN SJÆLDEN MULIGHED

Bliv en del af Lyngbys stærke erhvervsmiljø

I Traceet Syd placerer du dig midt i et knudepunkt for vidensvirksomheder i Lyngby, hvor grønne omgivelser, arkitektonisk kvalitet, stærke naboer og adgang til viden og udvikling skaber optimale rammer for vækst.

LLyngby er i dag rammen for et af Danmarks stærkeste vidensmiljøer med DTU, DTU Science Park, Microsoft, Hempel, COWI, Haldor Topsøe og Novonesis og mange flere. Mulighederne for at bygge nyt i området har været begrænsede. Indtil nu, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune sætter attraktive arealer i Traceet Syd til salg. En satsning, som skal være med til at styrke Lyngbys position som videns- og handelsby yderligere.

yngby er i dag rammen for et af Danmarks stærkeste vidensmiljøer med DTU, DTU Science Park, Microsoft, Hempel, COWI, Haldor Topsøe og Novonesis og mange flere. Mulighederne for at bygge nyt i området har været begrænsede. Indtil nu, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune sætter attraktive arealer i Traceet Syd til salg. En satsning, som skal være med til at styrke Lyngbys position som videns- og handelsby yderligere.

Med Helsingørmotorvejen som nærmeste nabo og to letbanestationer inden for rækkevidde er tilgængeligheden i top – både for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

”Det er en unik mulighed som virksomhed for at få fat i en af de få tilbageværende ubebyggede grunde i Lyngby. Den mulighed kommer ikke hver dag,” fortæller Kasper Graa Wulff, der er direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Et levende bymiljø Traceet Syd er velegnet til videnstunge virksomheder med behov for laboratorier – virksomheder, som sætter pris på nærheden til DTU og til

Lyngby-Taarbæk Kommune ltk.dk

andre store vidensvirksomheder. Men der er også en mulighed for at bygge hotel til de mange gæster, der besøger virksomheder eller universitetet, eller til butikker med pladskrævende varer.

”Placeringen er ideel for den virksomhed, der ser værdien i at ligge midt i et stærkt vidensmiljø. Du får ikke bare en adresse, men får mulighed for at skabe synergi og netværk med tusindvis af forskere og studerende,” lyder det fra Kasper Graa Wulff.

Netop det omkringliggende miljø er en væsentlig del af styrken. Lyngby-Taarbæk Kommune er ikke bare hjemsted for nogle af landets største vidensarbejdspladser, men er også et særdeles attraktivt sted at bo. Byen har et levende handelsliv, et aktivt kulturliv og et voksende restaurant- og caféliv. Et attraktivt miljø at læne sig op ad som virksomhed.

”Du flytter ikke ind i et område, der først skal til at finde sig selv. Du bliver en del af noget, der allerede lever. Det gør det lettere at tiltrække medarbejdere og samarbejdspartnere,” siger Kasper Graa Wulff.

Værdi for virksomheden – værdi for byen Mens Traceet har meget at byde på for virksomheder, bliver der også stillet krav den anden vej. Generiske betonklodser uden særkende er ikke en mulighed. De nye virksomhedsbygninger skal have karakter og passe ind i områdets arkitektoniske ambitioner.

”Virksomhederne skal give noget igen til området,” siger Kasper Graa Wulff.

VIL DU PLACERE DIG MIDT I LYNGBYS ERHVERVSKNUDEPUNKT?

Kontakt Lyngby-Taarbæk Kommunes Erhvervskontakt på erhverv@ltk.dk og hør nærmere.

• Forventet udbud ultimo 2026

• Mulighed for at bygge op til 25.000 etagemeter fordelt på 1-2 delarealer

• Anvendelsesmuligheder; kontor, laboratorier, hotel og visse pladskrævende varegrupper som biler og både

Derfor skal virksomheder, som ønsker at etablere sig i Traceet Syd, byde ind med konkrete projekter, som kan spille ind i en ny lokalplan for erhvervsområdet. Ud over ambitiøs arkitektur, skal bygningerne variere i højde og der skal tænkes grønne elementer og opholdsrum ind.

En anden årsag til de høje æstetiske krav er placeringen. Du bliver en stor reklamesøjle for både Lyngby og din egen virksomhed.

”Du får en ekstrem synlig placering med udsigt fra Helsingørmotorvejen og letbanen, så du bliver set af titusindvis af potentielle kunder og samarbejdspartnere hver dag.”

Modulært byggeri kan løse mangel på faglærte hænder

Byggebranchen er stadig præget af one-off projekter, hvor man starter forfra hver gang. Med et industrialiseret træ-hybrid byggesystem kan man gøre både livscyklusberegninger, tidsplaner og økonomi mere forudsigelig, mener direktør.

Byggeriet fylder tungt i samfundsøkonomien og endnu tungere i klimaregnskabet. Alligevel bliver mange projekter stadig til som prototyper: Nye detaljer, nye løsninger og nye arbejdsgange fra sag til sag.

Det koster tid, giver usikker økonomi og gør det svært at skalere løsninger og angive præcise LCA-beregninger i tidlig fase, mener Frederik Spanning, direktør for CREE Buildings i Danmark.

“Branchen har tradition for at bygge enkeltprojekter og starte forfra med detaljerne hver gang. Vi vil forenkle og standardisere, så både design- og udførelsesprocessen bliver nemmere,” siger han.

Cree-konceptet er et træ-hybrid byggesystem målrettet højhuse og store volumener.

“Beton er CO2-tungt, og det ønsker vi at gøre noget ved. Vi vil bruge så meget træ som muligt – men vi optimerer materialeforbruget ved at bruge hvert materiale, hvor dets egenskaber er bedst,” siger Frederik Spanning.

Som at bygge en bil

I kernen ligger idéen om et “kit of parts”, der er digitalt defineret og kan produceres lokalt med samarbejdspartnere efter samme grundopskrift.

“Vi er optaget af at skabe en digital tvilling, hvor hver bygningsdel er defineret ned til mindste detalje,” siger han.

Han sammenligner det med industriproduktion:

“Det er som at bygge en bil. Det hele er defineret digitalt, præfabrikeret med høj nøjagtighed og samlet i store enheder, som kan transporteres til pladsen og monteres hurtigt.”

Hurtigere montage og mere færdige elementer betyder færre timer på byggepladsen og mindre afhængighed af knappe faglærte hænder.

“Det bliver sværere og sværere at skaffe dygtig faglært arbejdskraft. Derfor flytter vi mere af arbejdet fra byggepladsen til en industriel fabriksproduktion,” siger han.

Målet er en mere stabil projektøkonomi med ensartet kvalitet og kortere byggetid.

“Hvis vi kan industrialisere mere og gøre processerne gentagelige, kan vi både angive præcise LCA-tal og gøre økonomien i projekter mere forudsigelig,” siger Frederik Spanning.

CREE BUILDINGS

• Specialiserer sig i træ-hybrid konstruktioner til høje bygninger i en ressourcebesparende patenteret løsning

• Består af en international sammenslutning af byggevirksomheder fra Europa til Asien og Nordamerika og en lang række design- og leverandørvirksomheder

• Konceptet er opfundet i 2012 og har været i Danmark siden 2018

• Står bag opførelsen af et 6-etagers boligbyggeri på Østerbrogade i København

• Arbejder i øjeblikket med projektering af et større kontorbyggeri i Københavns Nordhavn

Kgs. Lyngby Centrum

Klampenborgvej (70m)

Novonesis Hempel

CREE Buildings – Partner Content

Plads til ekspansion

Moderne & fleksibelt

Strategisk beliggenhed

DGNB

Guld-certificering

Logistik handler om transport samt levering – men i sidste ende samles alt ét sted: dér, hvor strategien omsættes til virkelighed.

I Central Hub Ringsted tilbyder vi 14.000 m² moderne og fleksible lager- og logistikarealer med en attraktiv placering i hjertet af Sjælland. Med hurtig og direkte adgang til E20 får I optimale forbindelser til København, Malmø og resten af Europa. Projektet er udviklet med fokus på fleksibilitet, kvalitet og høje bæredygtighedsstandarder og certificeres til DGNB Guld. Ejendommen kan indrettes til én lejer eller opdeles til flere brugere. For at give jeres strategi de bedst mulige forudsætninger for at blive omsat til virkelighed udvikler vi en ejendom, der skaber optimale rammer for vækst, effektiv drift og medarbejdertrivsel.

Scan koden for at se ledige lejemål i Central Hub Ringsted.

Alternativ til beton dokumenterer markant CO2-reduktion

Med op til 85 % lavere CO2-udledning, ingen byggeaffald og markant hurtigere udførelse tilbyder skruefundamenter et konkret alternativ til traditionelle løsninger. En kompromisløs genvej til at efterleve de strenge klimakrav, som blev indført i byggebranchen sidste år.

Et skruefundament skrues effektivt ned i jorden og danner fundamentet for et nyt byggeri. Det erstatter de traditionelle betonløsninger, som kræver udgravning, støbes ned i jorden og kræver hærdetid. Man får derfor en mere skånsom og effektiv installation uden vibrationer med skruefundamenter.

Teknologien er ikke ny, og hos BAYO.S Skruefundamenter har de specialiseret sig i løsningen siden 2013. Skruefundamenter kan reducere CO2-udledningen med op til 85% sammenlignet med traditionelle betonløsninger – uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed. Nye beregnings- og testmetoder fra Aalborg universitet gør det nu muligt at dokumentere bæreevnen og anvende løsningen på lige fod med traditionelle funderingsmetoder.

”Beton er den tungeste CO2-udleder i byggebranchen. Derfor har det stor effekt for klimaet at udskifte dem med skruefundamenter, og nu kan vi dokumentere dem. Man kan både kigge ind i en fuld klimavenlig løsning eller inkorporere fundamenterne i et traditionelt betonfundament,” fortæller Peter Juul, der er direktør for BAYO.S Skruefundamenter.

Mulighederne er mange

Ud over at spare klimaet store mængder CO2, er der også tid og penge at hente på bygge-

pladsen. Det kræver kun én mand, én maskine og et par dage at montere fundamentet på et almindeligt parcelhus. Du sparer kørsel af jord, sand og grus, opgaven kan udføres uanset vejr og frost, og der er ingen byggeaffald at håndtere efterfølgende.

”Løsningen kan bores ned til mere end 10 meter og er dermed god ved dårlige jordforhold, hvor man skal langt ned for at finde bæredygtig jord. Det fungerer også ved steder med højt grundvand, hvor det ikke er muligt at støbe beton – uden der medfølger dyre ekstraomkostninger som grundvandssænkning,” siger Peter Juul.

Skruefundamenter har en dokumenteret levetid på mere end 100 år. Det skyldes en kombination af galvaniseret overfladebeskyttelse og indvendig korrosionsbeskyttelse, som tilsammen beskytter stålet effektivt over tid. Derudover tilbyder fundamenterne stor arkitektonisk frihed – uanset om projektet kræver niveaufri adgang, hævning over terræn med synlige skruer, en sokkelløsning, eller det indgår i et klassisk fundament og terrændæk, hvor skruerne indstøbes.

En enkelt skrue kan bære op til 14,5 tons, og udviklingen fortsætter i takt med nye projekter og erfaringer.

”Vi arbejder løbende på at videreudvikle vores skruefundamenter – blandt andet til byggeri over 3 etager. Samtidig har vi en åben dialog med kunderne for at finde frem til den rigtige løsning til det enkelte projekt,” fortæller Peter Juul.

Byggebranchen er klar til klimavenlige løsninger Fordelene har de efterhånden fået øje på i byggesektoren. Her viser arkitekter, rådgivere, entreprenører og bygherrer stor interesse for skruefundamenterne, fordi de lever op til den stigende efterspørgsel på løsninger, der kan dokumenteres og levere et lavere klimaaftryk.

”Vi mærker tydeligt, at branchen er i bevægelse. Hvor det tidligere var pris og byggetid, der fyldte mest, er dokumentation og CO2-reduktion nu blevet et konkurrenceparameter, og flere aktører har fokus på de

SKRUEFUNDAMENTER ANVENDES

BLANDT ANDET TIL:

• Boligbyggeri og rækkehuse op til 2 etager

• Modul- og pavillonbyggeri op til 3 etager

• Energiprojekter

• Haller og erhvervsbyggeri

• Skure, sheltere og carporte

• Terrasser og mindre konstruktioner

muligheder, der er kommet på markedet. Når en løsning både reducerer CO2, sparer tid på byggepladsen, kan dokumenteres og mindsker ressourceforbruget, bliver den interessant for langt flere. Det er med til at accelerere udviklingen i branchen.”

FORDELE VED BAYO.S SKRUEFUNDAMENTER

• Op til 85 % lavere CO₂-aftryk sammenlignet med betonfundamenter

• Hurtig etablering og mulighed for at bygge videre med det samme

• Stabilt og sikkert fundament hver gang, hævet over terræn, så du undgår radon og oversvømmelser

• Montage hele året – uafhængigt af frost og vejr

• Efterlader ingen byggeaffald

• Kan fjernes igen uden varige indgreb i jorden

• Fuldt genanvendelige og egnet til brug i flere projekter – dokumenteret levetid på mere end 100 år

• Kan dokumenteres i KK1-KK3 med komplet pælejournal

• Er godkendt af byggeskadeforsikringen

Nye metoder fra BUILD (AAU) dokumenterer skruefundamenters bæreevne, sikkerhed og holdbarhed – og gør dem anvendelige i større byggeri med lavere CO2-aftryk.

Bedre byggeri med genbrug

Cirkularitet behøver hverken være dyrere, langsommere eller mere besværligt. Det mener stifteren af Næste, Niels Jakubiak Andersen, der bygger skure og udemiljøer i genbrugstræ. Målet er at gøre det enkelt for professionelle ejendomsejere at vælge løsninger, der holder længere, koster mindre på sigt og samtidig reducerer klimaaftrykket.

Når Niels Jakubiak Andersen skal forklare, hvad Næste laver, gør han det kort:

”Vi har gjort genbrug så nemt at bruge i sekundært byggeri, at der ikke længere er nogen undskyldning for at lade være.”

Næste har specialiseret sig i sekundært byggeri som affalds- og cykelskure, orangerier og udemiljøer. Det er områder, der fylder mindre i et projekt, men som rummer stærke fortællinger om genbrug.

Cirkularitet med mærkbar effekt

Det særlige ved cirkularitet i det sekundære byggeri er, at genbrugskvaliteterne kan opleves direkte som atmosfæreskabende små bygninger. De består af få lag og er uopvarmede. Materialerne kan ofte bruges direkte uden yderligere omdannelse, og det giver et mere autentisk udtryk.

Samtidig bliver materialernes historie en synlig del af arkitekturen og giver bygningerne en varme, som nye løsninger sjældent kan tilbyde.

”Det gør skurene til det mest oplagte sted at begynde, hvis man vil reducere sit klima- og biodiversitetsaftryk hurtigt og uden ekstra risiko,” forklarer Niels.

Når nye materialer erstattes af genbrugte, reduceres CO₂-udledningen, samtidig med at man undgår at sende store mængder træ (op mod en fjerdedel af træaffald) til forbrænding eller produktion af spånplader.

Virksomheden bruger genbrugskernetømmer fra selektive nedrivninger og frasorterede brædder fra træindustrien. De robuste materialer har bevist deres styrke gennem et helt liv i danske bygninger og kvalitetssikres, sorteret og fugtmålt, før de indgår i produktionen.

Kombinationen af gammelt konstruktionstømmer og frasorteringer fra produktionen af modificeret fyrretræ som Thermowood og Kebony giver skure, der holder i 20-30 år, uden maling eller oliering.

På Næstes fabrik ved Roskilde udnyttes materialerne optimalt, samtidig med at kvalitet og levetid sikres. Resultatet er løsninger, der er bæredygtige, totaløkonomisk stærkere end traditionelle alternativer og som æstetisk løfter udearealer.

Billigst i længden

Genbrug betragtes ofte som dyrt, men det billede genkender Niels ikke.

”Vi kan dokumentere, at vi er billigst i længden,” siger han.

Boligselskabet Sjælland har sammenlignet Næstes løsninger med konventionelle skure.

Analysen viste en besparelse på 10-20 procent over 30 år, primært fordi beklædningen er vedligeholdelsesfri, og konstruktionen har længere levetid end de materialer, man typisk bruger i et skur.

Et klassisk træskur skal ofte males hvert 5.-8.

år, mens et stålskur skal renoveres eller udskiftes efter 15-20 år. Næstes løsninger står derimod ubehandlede og ældes i grålige nuancer.

”Kvalitet betaler sig,” siger Niels.

”Og i et totaløkonomisk perspektiv er kvalitetsgenbrug den billigste vej.”

En samlet løsning fra idé til aflevering En vigtig del af værdien for kunderne er, at de slipper for koordinering mellem flere aktører.

Næste leverer byggetilladelser, projektering, dokumentation, produktion og montage. Kunden vælger blot, om løsningen skal være Fast Design, Flex Design eller Fri Design.

”Du skal i princippet bare pege på placeringen og fortælle os, hvad du ønsker dig. Vi klarer resten,” siger Niels.

For større projekter arbejder virksomheden tæt med bygherrer og rådgivere, så skurene planlægges ind i helheden og leveres efter tidsplanen.

Modulopbygningen gør det muligt at skalere fra én til mange enheder uden at gå på kompromis med kvalitet eller leveringssikkerhed.

Skure der ændrer adfærd Skurene fungerer ikke kun som praktiske bygninger, men påvirker også brugernes adfærd. Flere boligforeninger oplever forbedret affaldssortering, fordi beboerne møder et æstetisk rum med tydelig formidling om genbrug.

”Det motiverer folk til at rydde op efter sig selv og sortere rigtigt,” siger Niels og peger på, at det også reducerer driftsomkostninger.

Derudover egner Næstes skure sig til sociale opholdsrum. Bænke, overdækninger og udhæng gør dem til naturlige mødesteder, læringsrum eller rammer for små arrangementer. Nogle projekter udvides til orangerier med glas i tag og sider, hvilket giver nye muligheder for ophold året rundt.

”Skuret er ikke kun et sted til skrald og cykler. Det er et rum, der kan styrke det sociale liv.”

Dokumenteret cirkularitet og social værdi For mange kunder er dokumentation afgørende. Næste arbejder med FSC-certifikater, DGNB-dokumentation og er B-Corp-certificeret, hvilket stiller krav til både sociale forhold og miljø. Det gør virksomheden i stand til at levere data til ESG-rapporter og byggedokumentation - og give kunderne de dokumenter, mange efterspørger som del af deres bæredygtighedsmål.

Den sociale dimension er integreret i produktionen. Næste ansætter medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet og har en struktur, der giver plads til både faglærte og ufaglærte. Et stærkt eksempel er en uddannet skrædder, der flygtede fra Syrien og i dag leder produktionen.

”Det betyder noget for os som virksomhed, men også for vores kunder, der får en løsning med både miljømæssig og social værdi.”

Fremtidens cirkulære byudvikling Niels ser et stort potentiale i at skalere cirkulære løsninger i det sekundære byggeri.

”Der opføres årligt op mod 500.000 m² skure her i landet, så vi kan i det sekundære byggeri løse en stor del af udfordringen med at anvende genbrugeligt træaffald. Det kræver ingen lovændringer, det kræver bare, at man vælger det.”

Hans vision er klar: skure, der reducerer klimaaftryk, styrker fællesskaber og giver bygherrer en nem vej til cirkularitet.

”Hvis vi gør det enkelt, vælger folk det. Derfor har vi pakket genbrug ind i en løsning, der er lige så nem som alt andet - bare bedre.”

Niels Jakubiak Andersen Stifter af Næste

Træ kan bane vejen for grønnere byggeri

Træ og andre biobaserede materialer kan spille en vigtig rolle i byggeriets grønne omstilling.

Men hvis de skal vinde bredt indpas, kræver det mere end ambitioner. Nye løsninger skal kunne dokumenteres, testes og fungere i praksis. Her arbejder Teknologisk Institut på at omsætte viden til metoder, der kan hjælpe branchen videre.

Træ fremhæves ofte som en nøgle til at sænke byggeriets klimaaftryk. Men i praksis møder nye materialer en branche, hvor krav til brand, lyd, fugt og dokumentation hurtigt kan gøre vejen fra ambition til udførelse både dyr og usikker.

Her positionerer Teknologisk Institut sig som en strategisk partner for byggebranchen. Instituttet arbejder med test, demonstration og rådgivning, så nye løsninger kan afprøves, dokumenteres og bringes tættere på almindelig byggepraksis.

“Virksomhederne behøver ikke selv betale de dyre lærepenge. Vi arbejder netop med at samle erfaringer og udvikle løsninger, så branchen kan komme hurtigere og mere sikkert videre,” siger sektionsleder Christian Fundby Schou fra Teknologisk Institut.

Christian Fundby Schou

Sektionsleder for Træ og Biomaterialer, Teknologisk Institut

Mere end et nyt materiale

Et område, hvor potentialet er tydeligt, er fleretagers træbyggeri. Træ kan i mange tilfælde reducere klimaaftrykket sammenlignet med traditionelle materialer som beton og stål. Men selv om interessen er stigende, er det stadig relativt sjældent at bygge højt i træ i Danmark.

En ny rapport fra Teknologisk Institut, udarbejdet for Realdania, har derfor undersøgt erfaringerne fra en række danske træbyggerier. Formålet er at identificere de barrierer, der i

Teknologisk Institut

dag gør det vanskeligt at anvende træ i større etagebyggerier.

Ifølge Christian Fundby Schou er pointen ikke kun at fremhæve træ som materiale, men at gøre det lettere for branchen at tage nye løsninger i brug uden at øge risikoen i projekterne. Skal mere bæredygtige materialer slå igennem, kræver det både dokumentation, test og bedre fælles erfaringer.

“Vi ønsker at være en strategisk partner for branchen. Det handler ikke bare om at pege på et materiale, men om at hjælpe virksomhederne med at få løsningerne til at fungere i praksis,” siger han.

Knasterne i højt træbyggeri

Analysen peger især på fire centrale udfordringer: brandkrav, akustik, fugthåndtering og manglende vidensdeling i branchen. Tilsammen er de med til at gøre træbyggeri mere komplekst og i mange tilfælde også dyrere end konventionelle løsninger.

Brandsikkerhed er en af de mest afgørende knaster. De præaccepterede løsninger i bygningsreglementet er i høj grad udviklet med udgangspunkt i konventionelt betonbyggeri, og for træbyggeri over fire etager findes der ikke tilsvarende standardiserede løsninger.

Det betyder i praksis, at hvert projekt i højere grad må dokumentere sine løsninger fra bunden. Det kan øge både usikkerhed og omkostninger og gøre det mere attraktivt for bygherrer at vælge kendte materialer, selv når ambitionen i første omgang var en anden.

Akustik er en anden udfordring. Lettere konstruktioner i træ stiller større krav til design og samlingsdetaljer for at leve op til kravene til luft- og trinlyd mellem boliger. Erfaringerne viser dog også, at gode lydforhold kan opnås, men ofte med løsninger, der kræver ekstra materialer og mere arbejde.

Fugt skal tænkes ind fra start Også fugt spiller en central rolle i træbyggeri, særligt i et fugtigt klima som det danske. Her opstår problemerne ofte ikke, fordi branchen mangler vilje, men fordi fugtstrategien kommer for sent ind i processen.

“Fugtstrategien skal ind tidligt i projektet - allerede når man vælger byggesystem og planlægger logistik. Hvis det først bliver et tema senere i byggeprocessen, kan det give problemer,” siger Christian Fundby Schou.

For at hjælpe branchen har Teknologisk Institut derfor udarbejdet en ny praktisk vejledning om fugthåndtering i træbyggeri. Guiden samler erfaringer fra konkrete projekter og indeholder blandt andet eksempler på fugtstrategier og tjeklister til brug gennem hele byggeprocessen.

Formålet er at gøre det lettere for rådgivere, entreprenører og bygherrer at planlægge systematisk fugtkontrol - både under opførelsen og i bygningens efterfølgende drift. Pointen er, at forebyggelse næsten altid er billigere end at rette op på skader, når de først er opstået.

Fra enkeltprojekter til fælles løsninger Teknologisk Institut arbejder samtidig med udvikling og demonstration af nye løsninger i større samarbejdsprojekter. I projekter som WoodCircles og Timberhaus er ambitionen at gøre træbyggeri mere cirkulært, mere dokumenteret og lettere at skalere i praksis.

Samtidig handler det om vidensdeling. Når erfaringer bliver i det enkelte projekt eller hos få specialister, bliver omstillingen langsom og dyr. Først når viden omsættes til vejledninger, metoder og løsninger, som flere kan bruge, kan nye byggesystemer for alvor brede sig.

Fælles for indsatsen er ønsket om at gøre bæredygtige materialer til et realistisk valg i almindelige byggeprojekter - ikke kun i enkeltstående demonstrationsbyggerier.

Ifølge Christian Fundby Schou er det næste skridt derfor at flytte viden fra enkeltprojekter over i fælles løsninger, vejledninger og standarder.

“Hvis træbyggeri for alvor skal slå igennem, skal vi gøre det lettere for branchen at vælge de innovative løsninger og alternative materialer. Det kræver mere dokumentation, flere fælles erfaringer og bedre værktøjer til dem, der projekterer og bygger,” siger han.

For byggeriet står midt i en omstilling, hvor både klimakrav, nye materialer og teknologisk udvikling ændrer forudsætningerne for, hvordan fremtidens bygninger bliver til. Her kan kombinationen af forskning, testfaciliteter og praktisk erfaring være afgørende for, at nye løsninger ikke kun forbliver visioner, men bliver en del af byggebranchens hverdag.

Når kontorbygninger bliver til hjem

Mange byer står med ældre erhvervsejendomme, som ikke længere passer til nutidens behov, mens presset på boligmarkedet vokser. Det skaber et valg: Skal man rive ned og begynde forfra, eller kan eksisterende bygninger få nyt liv? For flere udviklere er transformation blevet en central disciplin, fordi den kan forene byliv, ressourcer og behovet for flere boliger. Samtidig rejser det spørgsmålet om, hvordan nye hjem kan skabes uden at viske byen ud.

Gefion Group blev stiftet for omkring 13 år siden og har siden udviklet boliger i Storkøbenhavn gennem 30 projekter. Virksomheden er en privatejet projektudvikler med et lille hold og korte beslutningsveje. Den arbejder både med nybyggeri og med at omdanne eksisterende ejendomme til boliger. Men når Thomas Færch, administrerende direktør og medstifter, og udviklingsdirektør Bjørn Opstrup Laursen skal forklare, hvad der præger arbejdet mest, peger de begge på transformationen.

“Vi anede ikke, at det var moderne, da vi startede. For os var det bare business as usual,” siger Thomas Færch.

En stor del af selskabets første projekter var netop konverteringer af ældre kontorejendomme i København. Ikke fordi ombygning dengang blev set som bæredygtighed, men fordi det gav mening i byen. Mange ældre kontorer stod tomme, samtidig med at boligmarkedet begyndte at røre på sig igen efter finanskrisen. Det skabte en åbning for udviklere, der kunne se et potentiale, andre overså.

Transformation før bølgen

Når Gefion i dag taler om at have arbejdet med transformation, før det blev moderne, handler det om, at forretningsmodellen fra begyndelsen var at se muligheder i det eksisterende. Ifølge Bjørn Opstrup Laursen har den tilgang været så naturlig for virksomheden, at den i mange år slet ikke blev fortalt som noget særligt.

“Det ligger virkelig dybt i vores DNA,” siger han.

Thomas Færch beskriver de første år som en periode, hvor Gefion opkøbte tomme kontorejendomme, der ikke længere kunne bruges til moderne arbejdspladser. Nye kontorområder skød frem, mens ældre bygninger i byen mistede deres funktion. Samtidig begyndte ejerboligmarkedet at komme tilbage, og ifølge ham var det netop i det spændingsfelt, at Gefion fandt sin plads. De købte ejendomme, som var prissat som tomme kontorer, men så dem som mulige boliger.

Tilgangen har også formet virksomhedens selvforståelse. Hvor nogle udviklere enten arbejder med nybyggeri eller med ombygning, ser Gefion en styrke i at kunne gøre begge dele. For Thomas Færch giver det en særlig frihed at kunne gå ind i sager, som andre vurderer som for komplekse.

“Jo mere besværlig en sag er, jo sjovere er den for os,” siger han.

Fra den grimmeste bygning til liv i gaden Et af de tydeligste eksempler ligger midt i København på Store Kongensgade 100. Her omdannede Gefion en tidligere politistation til 72 studios med fællesarealer. Thomas Færch beskriver den tidligere version af ejendommen som gadens tristeste bygning, en anonym og lukket 60’er-ejendom i beton, som de forelskede sig i, netop fordi den rummede et potentiale.

Han fortæller, at projektet endte med at få en ny facade og en ny rolle i kvarteret. Hvor bygningen tidligere var noget, man skyndte sig forbi, er den i dag fyldt med unge beboere og aktivitet i stueplan. For ham er det en af

de klareste transformationshistorier, fordi den viser, hvordan en bygning kan ændre karakter, ikke kun fysisk, men også i byens bevidsthed.

Projektet bød også på flere udfordringer, end man kan se udefra. Ifølge Thomas Færch er det et grundvilkår i transformation, at virkeligheden sjældent passer med de gamle tegninger. Når vægge åbnes op, dukker der søjler, konstruktioner og overraskelser op, som ingen havde regnet med. Netop derfor kalder de heller ikke transformation for den lette vej. Den er mere risikofyldt, end man først skulle tro. Til gengæld kan den give noget, nybyggeri sjældnere kan, nemlig sjæl, historie og kvalitet.

“Det ser aldrig ud, som de tegninger, der ligger på kommunen,” siger han.

For Bjørn Opstrup Laursen er det netop den slags udfordringer, der kan gøre et projekt mere interessant. Hvor nybyggeri starter med en tom flade, starter transformation med en ramme, man må arbejde indenfor. Det kan være mere besværligt, men også mere inspire-

rende, fordi noget allerede er givet, og fordi det eksisterende kan pege på løsninger, man ikke selv ville have fundet på fra begyndelsen.

Når det eksisterende bliver en kvalitet Det samme gør sig gældende i Kanalgaden i Albertslund, som Gefion fremhæver som sit første seniorbofællesskab. Her blev en eksisterende kontorstruktur afsættet for et gårdrum, et orangeri og fællesarealer, der i dag er tænkt som en del af et hverdagsfællesskab. For Bjørn Opstrup Laursen er det et eksempel på, at transformation ikke kun handler om at bevare mursten, men om at bruge det eksisterende som afsæt for noget mere menneskeligt.

Han beskriver det som et øjeblik, hvor arbejdet bliver konkret. Når man står på tagterrasserne og ser ned i gårdrummet, hvor beboere bruger fællesrummene, bliver projektet mere end tegninger og tidsplaner. Det bliver et sted, hvor mennesker mødes.

“At se mennesker flytte ind i de her boliger, det er en megafed følelse,” siger han.

For ham er det også her, at linjen fra mursten til liv giver mening. Udviklingsarbejde er ofte en lang proces med lokalplaner, økonomi og møder. Men til sidst flytter rigtige mennesker ind, og så bliver arbejdet fysisk og synligt.

Thomas Færch beskriver noget lignende, når han cykler gennem byen og passerer tidligere projekter. Hvor der før lå døde kontorer, ser han nu børnecykler, legetøj på altaner og liv. Det er den type forandring, han fremhæver som en stor glæde ved arbejdet. Ikke kun at et projekt lykkes økonomisk, men at det faktisk bliver til hjem.

Mindre boliger med stor betydning Gefions projekter spænder fra studieboliger til familieboliger og seniorboliger. Porteføljen tæller kollegier, seniorbofællesskaber, rækkehuse og større boligområder på tværs af Hovedstadsområdet og Sjælland. Det fælles tema er, at boligerne udvikles til forskellige faser af livet, ikke som én standardløsning til alle.

Thomas Færch peger på, at virksomheden gennem årene især har arbejdet med mindre boliger. Det hænger både sammen med markedet og med en bevidst holdning til, hvordan man kan afhjælpe boligmanglen i byen. Ifølge ham har København i mange år manglet små boliger, mens regulering og traditioner i perioder har trukket i den modsatte retning.

Han argumenterer for, at en del af løsningen ligger i at bygge mere, men også i at bygge mindre. Når boligerne optager færre kvadratmeter, kan der både blive plads til flere, og der kan skabes et prisniveau, som flere kan være med på. Det betyder ikke, at kvaliteten må forsvinde. Tværtimod handler kvalitet ifølge ham ofte mere om udearealer, altaner og fællesrum end om flere kvadratmeter.

“Hvis man vil skabe kvalitetsboliger i byen, er det en kæmpe fejl at nedprioritere udeområderne,” siger han.

Fællesskaber som en del af programmet Det er ikke kun den enkelte bolig, der fylder i Gefions måde at tænke projekter på. I både studieboliger og seniorbofællesskaber taler Bjørn Opstrup Laursen om behovet for fællesfaciliteter, der kan gøre det lettere for beboere at mødes. I de unges boliger kan det være fælleskøkkener, læserum, tagterrasser eller opholdsrum. I seniorprojekter kan det være

fælleshus, orangeri, sauna og andre rammer for hverdagsfællesskaber.

Han peger på, at det ikke er løsningen på store samfundsproblemer, men at boligprojekter godt kan give et lille bidrag til at mindske ensomhed og skabe bedre hverdagsliv. Det gælder både unge, som kan have brug for sociale rammer omkring studielivet, og ældre, som i stigende grad lever alene.

Det perspektiv går igen i Havdrup-projektet, som endnu ikke er færdigt. Her udspringer et nyt boligområde af en eksisterende bondegård, hvor en stor lade ifølge Bjørn Opstrup Laursen skal omdannes til multihal og mødepunkt for både beboere og lokalsamfund. Det er ikke et klassisk transformationsprojekt som Store Kongensgade eller Kanalgaden, men det illustrerer den samme idé om at tage afsæt i stedets kvaliteter.

Fleksibilitet som disciplin Et andet eksempel på Gefions tilgang er Engvej 155 på Amager, hvor SAS’ tidligere datacenter blev omdannet til ungdoms- og studieboliger. Projektet var oprindeligt tænkt med hotel og andre funktioner, men da corona ramte, ændrede forudsætningerne sig markant. I stedet fik virksomheden dispensation til at omdanne hotelværelserne til studieboliger.

For Bjørn Opstrup Laursen viser det, at transformation også kræver en særlig form for omstillingsparathed. Projekter af den type udvikler sig sjældent lineært. Markedet skifter, rammevilkår ændrer sig, og løsninger må genopfindes undervejs. I Engvej-projektet blev det næsten komisk konkret, da badeværelserne til hotellet allerede var bestilt, og de studerende derfor endte med en usædvanlig høj standard i deres nye boliger.

Historien er sjov, men pointen er alvorlig. Transformation kræver, at udviklere ikke låser sig fast i én plan for tidligt. Det er en disciplin, hvor man må kunne reagere hurtigt, når virkeligheden ændrer sig. Her mener Thomas Færch, at Gefions korte beslutningsveje er en styrke. Som privatejet selskab med et mindre hold kan de handle hurtigt, når projekter tager en ny drejning.

Respekt for byen

Hvis transformation er det ene bærende element i Gefions arbejde, er respekt for stedet det andet. Begge taler om, at byudvikling mister kvalitet, når den bliver for generisk, for optaget af at maksimere volumen. De efterlyser variation, passager, grønne elementer og byggeri, der forholder sig til sine omgivelser.

Det er også derfor, de fremhæver Store Kongensgade som noget særligt. Der kunne

sandsynligvis have været lavet en billigere løsning, siger de. Men den facade og den bearbejdning, projektet fik, var med til at give bygningen en ny identitet, som både de selv og omgivelserne kunne være stolte af.

I den forstand handler Gefions arbejde ikke kun om at få flere boliger gennem planapparatet. Det handler også om at insistere på, at de skal bidrage positivt til byen. Ikke som ikonbyggeri, men som steder, der hænger sammen med kvarteret og bliver taget i brug.

Mellem erfaring og specialisering Gefion oplever i dag, at noget, de længe har betragtet som en naturlig del af arbejdet, i stigende grad bliver set som en særlig kompetence. Ifølge Bjørn Opstrup Laursen henvender andre sig oftere for at høre om virksomhedens erfaringer med transformation. Først senere er det for alvor blevet tydeligt for dem, at erfaringen også udgør en specialisering.

Det hænger sammen med, at Gefion har arbejdet med transformation gennem mange år. Fra tidligere kontorer, datacentre og en politistation til seniorbofællesskaber, familieboliger og studieboliger har virksomheden igen og igen taget udgangspunkt i eksisterende bygninger og givet dem en ny funktion. Pointen er den samme på tværs af projekterne: Byen behøver ikke altid begynde forfra for at udvikle sig.

For Gefion er det netop i mødet mellem det eksisterende og det nye, at nogle af de mest interessante boliger opstår. Ikke fordi transformation er den enkle løsning, men fordi den kan skabe boliger med karakter, fællesskaber med afsæt i stedet og nye hjem i bygninger, som ellers risikerede at stå tomme eller blive revet ned.

Thomas Færch (tv.), administrerende direktør og udviklingsdirektør Bjørn Opstrup Laursen (th.).

MINDRE TID PÅ DOKUMENTATION

STARK har gennemregnet og systematiseret klimakravene for dig. Dokumentationen er samlet og gjort operationel, så du slipper for at drukne i CO₂-data og paragraffer. Brug mindre tid på klimarapporter og kontrol – og mere tid på projektering og optimering. Klimahensyn bliver en integreret del af dit beregningsgrundlag. Med andre ord – du kan levere dokumenteret – uden at gå på kompromis med performance, økonomi og kvalitet.