PROFESSORENS OPGØR MED NYBYGGERI
Læs lederen af Søren Nielsen: Fremtidens byggeri kræver transformation, ikke nedrivning.
Profilinterview med Peter Gill om tilpasning i et marked præget af klimakrav og knaphed.
Fremtidens ejendomme skal fremme sundhed, fællesskab og personlig trivsel i hverdagen.
Klimakrisen skaber både den største udfordring, og det største potentiale. Det gælder også i byggeriet. Når nybyggeriet ikke længere kan overholde det økologiske budget, spirer nye muligheder frem. Omstillingen er både forretningsmæssig, mental og æstetisk. Forudsætningerne er næsten perfekte i vores land: Et rekordstort eksisterende bygningsareal pr. indbygger, millioner af tomme kvadratmeter og en svag befolkningstilvækst.
Account Manager
Malthe Andreassen
Managing Director
Johan Gilbe
Graphic Design
Emma Brejner
Tekst
Kristine Buske
Casper Ulsøe
Cecilie Helm Darling
Nanna Poulsen & Karoline Rysgaard Hvid fra Storybook
Omslagsfoto
Adobe Stock
Distribution
Børsen
Juni 2025
Trykkeri
Bold Printing Malmö,
Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Daily print Umeå.
Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.
Følg os @contentwaydk
Contentway Contentway er specialister i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem skræddersyet medie. Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet, som med velovervejede og aktuelle emner i fokus skaber og tilbyder den rette medieeksponering til vores kunder.
Kontakt os Contentway A/S Vesterbrogade 10 1620 København
Telefon
+45 89 87 10 25
Web contentway.dk
Email info@contentway.dk
Søren Nielsen Professor, Arkitektskolen Aarhus
Politisk overvejes sanktioner mod nedrivning under mottoet ’bevar eller forklar’. Nedrivninger er ikke populære. Bygningerne behøver ikke være bevaringsværdige efter akademiske kulturarvskriterier. De repræsenterer lokale værdier. De er en del af kvarterets identitet og indbyggernes kollektive hukommelse. Mange reagerer instinktivt på destruktionen af brugsværdi og materialer.
Fra Tate i London til Nordkraft i Aalborg har vellykkede transformationer af udtjente industribygninger været en øjenåbner. Her kan enhver opleve den ekstra dimension, som historien tilfører en bygning.
Den er ikke færdig og perfekt som en ny bil, men stemningsfuld som collage, skabt af flere generationer med forskellige behov.
Mange udtjente bygninger venter på genoplivning gennem renovering eller transformation. Det er alt fra efterisolering af enfamiliehuse til konvertering af erhvervsdomiciler til boliger: Omdannelse og fortætning af efterkrigstidens montagebyggerier. Kirker, der bliver til kulturhuse. Kæmpevillaer, der deles op. Skoler, der bliver til hoteller. Loftsrum, der bliver til beboelse.
Omstillingen sker ikke af sig selv. Rammevilkårene skal justeres for at skabe incitamenter til at investere i transformation frem for nybyggeri: Skattemæssig ligestilling med nybyggeri. Opblødning af funktionskategorier. Differentierede krav til varmetab og dagslys. Og meget mere, når branchens aktører byder ind.
Når man bygger videre på det eksisterende, følger nye samarbejdsformer med. Transformation er ikke lige så let at give tilbud på som nybyggeri. Usikkerhederne optræder som øget risiko. Og kontraktskabelonerne er designet til nybyggeri. Men transformation er ikke en vare.
Arkitekter – Partner Content
Fremtidens kontorer er under hastig forandring. Den klassiske opdeling i faste skriveborde og lukkede traditionelle mødelokaler er for længst blevet afløst af fleksible, inspirerende miljøer, der understøtter samarbejde, trivsel og skiftende arbejdsformer. Der indrettes aktivitetsbaserede zoner, hvor medarbejdere kan vælge mellem fokusområder, samarbejdsrum, stillerum og uformelle loungeområder. Kontoret skal kunne tilpasse sig den enkelte arbejdsdag – ikke omvendt.
Signe
Blomquist
CEO, Signal Arkitekter
Samtidig er det nye krav til bæredygtighed og digitalisering, der sætter retningen for både indretning og adfærd. Indretningen af kontorerne vil i stigende grad understøtte hybride arbejdsformer, hvor kontoret fungerer som et socialt samlingspunkt.
Der bliver øget fokus på rummenes indvirkning på medarbejdernes trivsel og mentale sundhed.
Der indrettes specifikke områder, der understøtter ro, fordybelse og restitution, som eksempelvis stillerum, grønne opholdsarealer og afstressende pauserum med inviterende møbler, dæmpet belysning og god akustik. Samtidig skaber varierende rumstørrelser og zoner med forskellige lys- og lydforhold en mere nuanceret arbejdsplads, der tilgodeser individuelle behov.
Naturmaterialer, grønne planter og godt indeklima bliver centrale elementer i indretningen, da kontoret også skal være et sted, hvor man har lyst til at opholde sig. Bæredygtighed og æstetik går hånd i hånd, og medarbejdernes trivsel bliver et konkurrenceparameter. Rum, der fremmer social interaktion – som uformelle loungeområder og fælles spisezoner – prioriteres højt, da de styrker relationer, samarbejde og arbejdsglæde.
Derudover bliver bevægelse i arbejdsdagen tænkt aktivt ind i indretningen. Gange,
Det er et tæt samarbejde. Tillid, åbne regnskaber og fleksibilitet i byggeprogrammet, men ikke dårligere afkast, er bærende elementer i fremtidens byggeri.
Byggeriet skal ikke tilbage i tiden. Digitale scanningsteknikker måler op. Bygningsfysisk simuleringssoftware kvalificerer fugt-, isolerings- og dagslysforhold. Præfabrikerede elementer leveres i biobaserede materialer. Entreprisemodeller baseres på strategiske partnerskaber, digitale platforme og lokale netværk. Der opbygges en ny branchestruktur. I kølvandet følger markedsbaseret evolution og prisfald.
I efterkrigstiden omstillede et langt fattigere Danmark byggeriets produktionsmåde for at løse en akut boligmangel. Byggebranchen, demokratiet og teknokratiet samarbejdede. De fik tingene til at ske. Det kan ske igen. I den aktuelle omstilling mister vi hverken håndværkstradition eller identitet. I stedet vinder vi en bygningskultur tilbage. Og med den glæden over vores fælles historie og det enestående i enhver bygning.
trapper, stående mødeborde og fleksible arbejdsstationer skaber variation i bevægelsesmønstret og forebygger stillesiddende adfærd. Mange virksomheder begynder også at integrere små zoner til mindfulness, korte pauser eller fysisk aktivitet direkte i kontormiljøet som en naturlig del af arbejdsdagen.
Fremtidens byggeri skal muliggøre en fleksibilitet, der gør det nemt at ændre kontorindretningen uden store indgreb. Samtidig bliver genanvendte materialer og møbler mere udbredte, hvilket ikke kun reducerer klimaaftrykket, men også skaber et varmere og mere naturligt arbejdsmiljø.
Mange virksomheder efterspørger ikke længere skræddersyede domiciler, men snarere lokaler, der kan tilpasses og deles mellem flere lejere. Her spiller renovering en stor rolle, da det muliggør hurtig tilpasning af eksisterende ejendomme til nye arbejdsformer uden at belaste klimaet unødigt.
Den øgede efterspørgsel på fleksible lejekontrakter giver virksomheder mulighed for hurtigt at skalere op eller ned. Mange udlejere tilbyder i dag kontormiljøer med fælles services, kantine, mødelokaler og coworking-områder, hvor flere virksomheder kan dele faciliteter og skabe netværk på tværs.
Den stigende interesse for flerbrugerejendomme breder sig, hvor coworking og shared office
spaces vokser. I disse miljøer deles ikke kun fysiske rammer, men også ressourcer, netværk og vidensudveksling, hvilket skaber større social værdi og styrker følelsen af tilhørsforhold – en vigtig faktor for trivsel, især i en tid med mere hybride arbejdsmodeller.
Digitalisering understøtter hele byggeprocessen – fra planlægning til drift. I selve kontorindretningen ser vi stigende brug af sensorer og smarte systemer, der automatisk tilpasser lys, ventilation og temperatur baseret på medarbejdernes tilstedeværelse og behov. Teknologien skaber samtidig nye muligheder for booking af arbejdszoner og analyse af, hvordan kontoret faktisk anvendes, hvilket kan føre til endnu bedre og mere effektive indretningsløsninger, der understøtter både trivsel og effektivitet.
Samlet set bevæger vi os mod kontorer, der er mere end arbejdspladser. De bliver levende, bæredygtige og sociale rum, der konstant kan tilpasses brugernes behov. Både byggeriet og ejendomsbranchen spiller en central rolle i denne transformation – fra valg af materialer og byggeteknik til fleksible lejeløsninger og digital styring.
Fremtidens kontorindretning handler i høj grad om at skabe attraktive, sunde og inspirerende miljøer, der understøtter medarbejdernes trivsel – både fysisk, mentalt og socialt – og som giver folk lyst til at møde op, blive og trives.
Renovering af skoler og institutioner i drift kræver både præcision, dialog og sikkerhed i børnehøjde – en opgave, der stiller store krav til byggebranchen, siger projektchef
Karsten Hartvigsen.
Tekst: Nanna Poulsen
Karsten Hartvigsen
Projektchef, ELINDCO
Mange af landets ældre folkeskoler står i dag over for en omfattende transformation, der ikke alene handler om at omdanne de klassiske klasseværelser til mere fleksible og inspirerende læringsmiljøer – men også om at gentænke bygningerne ud fra bæredygtige principper. Samtidig ses en stigende tendens til, at skolerne også skal kunne fungere som åbne kulturhuse med bibliotek, fællessal og adgang for lokalmiljøet. Denne udvikling stiller nye krav til både indretning, funktion og proces – og ikke mindst til byggefasen.
For når en skole skal renoveres, er det sjældent muligt at sende elever og lærere hjem. Tværtimod skal undervisningen fortsætte side om side med nedrivning og etablering af nye gulve, lofter, vægge og tekniske installationer, hvorfor både brugere og ansatte bliver en del af byggepladsens hverdag.
”For at sikre den bedst mulige oplevelse og byggeproces kræver det både struktur, koordinering og kommunikation i børnehøjde,” fortæller Karsten Hartvigsen, der er projektchef med 17 års erfaring hos entreprenørvirksomheden ELINDCO.
”En smidig proces starter derfor i mine øjne allerede i kontraktfasen. Her sætter vi os sammen med bygherre og rådgivere, lægger en realistisk plan og tænker både byggeteknik og pædagogik ind fra dag ét.”
Når byggepladsen møder skolegården
I de seneste år har ELINDCO stået bag både ombygninger, nybyg og renoveringer på bl.a. Osted Skole, Lundtofte Skole, Ravnholm Skole og Strandvejsskolen. Fælles for mange af projekterne er, at hverdagen fortsætter på skolen, mens byggeriet står på.
”Når vi arbejder med store renoveringsprojekter midt i den daglige undervisning, kræver det ikke kun håndværksmæssig præcision –men også daglig dialog med skoleledelse, pædagoger og teknisk personale,” siger Karsten Hartvigsen og understreger, at det er vigtigt at have fokus på gennemsigtighed, når skolegården pludselig bliver adgangsvej og centrum for materialer og nysgerrige børn.
”Vi bruger transparente byggepladshegn, så børnene kan se, hvad der foregår. Derudover afholder vi workshops, sætter infoskærme op og sender løbende information ud til brugerne, der aktivt kan følge med. Det handler kort sagt om at invitere nysgerrigheden indenfor i sikre rammer.”
Anni Schmidt Nielsen Salg, Forrentningsudvikling & Bæredygtighed ELINDCO
Et pædagogisk ansvar
Ifølge salgs- og markedschef Anni Schmidt Nielsen er netop dialog og kommunikation nøglen til en succesfuld og tryg renovering:
”Når vi bygger til eller bygger om på en skole, er det ikke bare en byggeplads – det er en arbejdsplads for lærere og pædagoger, ligesom det udgør rammen for børnenes hverdag. Derfor ser vi det også som en pædagogisk opgave at skabe tryghed og forståelse under hele processen,” siger hun og tilføjer:
”Det handler i høj grad om tillid. Særligt hvis vi undervejs støder på farlige stoffer som for eksempel asbest eller PCB, er det helt af-
gørende, at vi kommunikerer klart og rettidigt – ikke mindst til forældrene. De skal føle sig trygge ved at sende deres børn i skole, mens vi miljøsanerer og fjerner affaldet forsvarligt og i overensstemmelse med de gældende regler.”
Karsten Hartvigsen forklarer hertil, at ELINDCO implementerer alt fra tydelig skiltning, adgangskontrol, sikre færdselszoner og tæt samarbejde med skolens servicepersonale for at kunne skabe den rette tryghed.
Den gode proces
Et godt eksempel på, hvordan komplekse renoveringsopgaver kan gå hånd i hånd med den daglige drift er, ifølge Karsten Hartvigsen, byggeprojektet ved Osted Skole og Børnehus. Her gennemførte ELINDCO både en ny daginstitution og flere renoverings- og udvidelsesprojekter på skolens eksisterende bygninger.
”Vi havde 5 byggeprojekter kørende parallelt, mens skolen stadig var i fuld drift. For at sikre at begge arbejdspladser kunne fungere side om side var det helt afgørende at inddrage og informere brugerne i hele planlægningen,” fortæller han og uddyber:
”Vi havde for eksempel brug for at vide, hvornår skolen havde arrangementer eller vigtige møder på tapetet, så vi ikke forstyr-
rede unødigt i de tidsrum. Ligesom vi den anden vej rundt kunne informere brugerne om, hvor og hvornår de kunne forvente støjende arbejde. Det gjorde, at alle vidste, hvad der skulle ske – og vigtigst af alt hvornår,” fortæller Karsten Hartvigsen.
Erfaring og struktur gør forskellen En succesfuld renovering af bygninger i drift kræver altså mere end teknisk kunnen. Det kræver struktur, kommunikation og overblik. Ifølge Anni Schmidt Nielsen er det netop derfor, at de i ELINDCO arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger – fra tilbudsgivning og projektledelse til udførelse og arbejdsmiljø.
”For ELINDCO er byggeri en holdsport. Det handler om at spille hinanden gode – og om at møde brugere, bygherrer og samarbejdspartnere i øjenhøjde. Når vi tør tage dialogen åbent og ærligt og har styr på detaljerne, så lykkes det også i praksis,” afslutter hun.
OM ELINDCO
ELINDCO er en dansk entreprenørvirksomhed grundlagt i 1968. Virksomheden udfører total-, hoved- og storentrepriser for både offentlige og private bygherrer. ELINDCO har særlig ekspertise i komplekse renoveringer, herunder erhvervs- og kontorbyggerier samt skoler og institutioner, hvor driften skal opretholdes under ombygning.
Blandt ELINDCOs projekter siden 2020 er blandt andet Lundtofte Skole og Kulturcenter, Vemmedrupskolen, Grønnegården, Søholmskolen afd. Toftevang, Ravnholm
Foto: Trikotagen på Artillerivej 86 efter transformation.
Der er bred enighed om, at vi skal genbruge bygninger frem for at rive ned. Alligevel kan det være udfordrende, når eksisterende bygninger – oprindeligt opført til industrielle formål – skal kunne rumme moderne arbejdsliv med helt nye krav til indeklima, dagslys og fællesfaciliteter. Hvordan skræddersyr vi gode arbejdsmiljøer i eksisterende bygninger – uden at miste det, der gør bygningerne særlige?
Når trikotagen skal tilpasses brugeren
På Artillerivej 86 på Islands Brygge i København ligger en bygning, der tidligere husede FDB’s trikotagefabrik for maskinstrikkede varer. En karakterfuld bygning, som de fleste kan blive enige om, er værd at bevare, men som i sin oprindelige form skulle tilpasses for at imødekomme ny funktion og nutidens krav til arbejdsmiljø. Og én ting er at være enige om ambitionen, noget andet er at få den til at lykkes.
“Vi ser på det eksisterende med en nysgerrighed. Hvilke kvaliteter er i det eksisterende, og hvilket potentiale er der for fremtidig anvendelse? Det er hele grundlaget for vores metodiske tilgang – og også afsættet, da vi transformerede Trikotagen,” siger Ida Lindberg, partner i Over Byen.
Fortiden skal ikke bevares – den skal forandres med indsigt “Vi bevarer ikke kun. Vi forandrer med respekt” uddyber Ida Lindberg og fortsætter: “Det handler om se og understøtte bygningers kvaliteter og give dem nyt liv igennem ny anvendelse.”
Gennem perspektiverne bygningskultur, bæredygtighed og brugere undersøgte Over Byen potentialerne i Trikotagen – hvad der allerede var, og hvad det kunne blive. Med blik på bygningens identitet, materialer og historie. På brugernes behov, sprog og rytmer. På ressourceforbrug og levetid. Det var i det samspil, bygningen pludselig gav mening på ny.
Resultatet er en bygning, der stadig ligner det, den var – nu blot med udnyttelse af samtlige
Over Byen Arkitekter
Kløvermarksvej 70A, 2300, København S info@overbyen.dk overbyen.dk
etager, herunder tagetage og en fuldt aktiveret kælder. De eksisterende vindueskarme er sænket, og nye vinduer spejler bygningens industrielle udtryk.
Ved transformationen er der etableret sammenhængende, dobbelthøje kviste. Det er et bevidst arkitektonisk greb, som understøtter fabrikkens industrielle karakter og giver bygningen en skala, der stemmer overens med dens oprindelige proportioner. Samtidig bringer kvistene dagslys ind til loftsetagen og gør det dermed muligt at anvende denne som kontor. Man har reelt bygget videre på det eksisterende, men på en måde, der virker naturlig og passer til nutidens behov.
Det handler om se og understøtte bygningers kvaliteter og give dem nyt liv igennem ny anvendelse.
Vi ser på det eksisterende med en nysgerrighed. Hvilke kvaliteter er i det eksisterende, og hvilket potentiale er der for fremtidig anvendelse? Det er hele grundlaget for vores metodiske tilgang – og også afsættet, da vi transformerede Trikotagen.
Ved at bevare frem for at bygge nyt, er CO2aftrykket markant lavere, og lejemålene taler direkte til virksomheder med grøn profil. Der er nu skabt 500 nye attraktive arbejdspladser i en bygning, som før virkede udtjent og besværlig.
Gør værdien synlig
Transformation kræver mere end tekniske løsninger. Det kræver et blik, der kan favne både stedets fortid og fremtid – og tage højde for de mennesker, der skal bruge bygningen. Over Byen har erfaret, at det hjælper at definere og arbejde ud fra et sæt værdier, som kan fungere som fælles kompas. Det handler ganske enkelt om tidligt i processen at samle alle relevante parter og identificere de værdier, der skal bæres videre i projektet.
I den tilgang tages der udgangspunkt i tre perspektiver; bygningskultur, bæredygtighed og brugere, der hver især bliver undersøgt, afklaret og værdisat i relation til det konkrete sted. Værdisætningen gør det muligt at balancere arkitektonisk identitet med nutidige behov og langsigtede løsninger. Eller mere simpelt beskrevet:
Det gør det muligt at se al den værdi, vi ellers kan være blinde for eller ikke ser, fordi vi ikke er vant til det. I transformation af eksisterende bygninger kan denne holistiske værdisætning være en måde at skabe klarhed midt i kompleksiteten – og sikre, at vi ikke blot genbruger bygninger, men også skaber ny værdi.
Udviklingen for bæredygtighed i byggeriet går lige nu i retning af meget mindre nybyggeri og meget mere renovering. Hos det rådgivende ingeniørfirma Ekolab, har de arbejdet med renovering og bæredygtighed i mange år og ser nu følgende drivere:
• Kravene i Bygningsreglementet til CO2 på nybyggeriet strammes pr 1. juli 2025 og skærpes yderligere frem mod 2029. Et nyt helhedsorienteret Bygningsreglement i 2028 vil understøtte muligheden for renovering. Ændrede krav til nedrivning pr 1. juli 2025
• Bygningsdirektiver vil kræve løft af de dårligste ejendomme og omlægning til endnu grønnere energiforsyningen betyder, at drift i det eksisterende byggeri vil få mindre CO2-belastning.
• EU Taksonomi for renovering vil føre til øget energirenovering, styrket cirkularitet og minimeret kemi. ESG-afrapportering vil generelt se renovering, som meget bedre end nybyggeri.
Tekst: Lasse Juhl Nielsen
Foto: Ekolab
Alt peger på at byggeriets bæredygtighed i høj grad skal findes i transformering og fremtidssikring af det eksisterende byggeri. Renovering er en kompleks proces, der kræver grundige helhedsorienterede overvejelser mellem bygherre og rådgivere.
Øget fokus på bæredygtighed “Energirenovering er langt fra et nyt fænomen, men nu skal det ske bæredygtigt”, siger Jørgen Lange, der er ejer og direktør hos Ekolab. “Det har været på den politiske dagsorden i mange år for at understøtte energiplanerne fra 90’erne. Og det er et fokus, der har været stimuleret af en lang række økonomiske støtteordninger. Siden 2006 er der sket stramninger for primært nybyggeriet og til dels også for eksisterende byggeri.”
Ifølge Jørgen Lange er bæredygtighedstilgangen generelt styrket siden 2014, hvor arbejdet med certificeringer for alvor blev igangsat. Der blev indført ordninger for både omfattende renovering – med både brede og dybe krav der svarer til nybyggeriets krav – og
Ekolab har været med fra de indledende faser i bæredygtighedsstrategi og efterfølgende som DGNB-konsulent/auditor og HVAC-ingeniør på A. C. Bangs
ordninger for bygninger i drift med primært fokus på energi og indeklima.
EU har indført Taksonomiordningen, som bruges i stigende grad til at definere om byggeri kan betragtes som en bæredygtig forretning. En ordning, der også indeholder relevante tilgange for renovering med fokus på bl.a. energiperformance, cirkularitet og kemi.
Når skruen strammes for nybyggeri bliver renovering ekstra interessant
For et par år siden igangsatte Bygningsreglementet krav til CO2 på nybyggeriet, og nu strammes skruen yderligere over tre gange over de næste fem år.
Vi står overfor et paradigmeskifte i nybyggeriet, som indebærer nye byggeprincipper inklusiv markant øget cirkularitet med genbrug og genanvendelse. Med den type skærpede krav følger en øget risiko for alle parter. Renovering er en god genvej.
Det holistiske blik
Den bedst mulige energirenovering af en ejendom skal gøre den fremtidssikret så levetiden forlænges, og det stiller i følge Jørgen Lange yderligere krav til rådgiveren: “Fordi der både er en teknisk levetid og en markedsmæssig levetid, skal de byggetekniske rådgivere kunne foretage en helhedsvurdering, der både tager højde for den gældende markedsbetragtning fra ejendomsbranchen og hensyn til bæredygtighed – som indbefatter både det miljømæssige, det sociale og det totaløkonomiske aspekt.”
Konteksten er altafgørende for strategien Tingene hænger sammen: En energireduktion giver lavere driftsudgifter, hvilket kan medfinansiere tiltag, der kan forbedre komforten.
Og en øget komfort, gør det muligt at opnå en mere rentabel udlejning og en øget markedsværdi. Desuden kan CO2-performance have betydning for finansiering og ESG-kommunikation. Det bedste beslutningsgrundlag opnås først, hvis man tager højde for alle disse elementer og anskuer dem i den rette kontekst.
Det skal kunne betale sig I byggebranchen efterspørges sikre og afprøvede løsninger, men også disse løsninger bringer problemer med sig: Overskridelser af tid og anlægsøkonomi, for dårlig kvalitet, øget driftsomkostning eller æstetiske følger, som skader bygningens økonomiske potentiale mere, end de energimæssige besparelser og komfortmæssige forbedringer kan dække ind.
Det helt store billede skal regnes med i vurderingerne
En vurdering af løsningers økonomiske kvalitet bør i dag indeholde mere end anlægspris, driftsudgifter til energi og simple tilbagebetalingstider. Der er via certificeringsordningen DGNB stimuleret en øget anvendelse af totaløkonomiske analyser (LCC) med beregninger over 50 år. Her vil betydningen af levetider, vedligehold, rengøring og meget mere kunne klarlægges. Og dermed kan indsatser for optimering placeres de mest værdiskabende steder.
En vurdering af miljømæssige kvaliteter håndteres med livscyklusvurderinger (LCA) set over en 50 års periode. Hot spot-analyser viser de bedste nedslagspunkter og vi får tal på en lang række miljøindikatorer. Men der er nu en øget professionalisme på vej med dybere vurderinger f.eks. på betydningen af, hvornår CO2-belastningen indtræffer i en bygnings cyklus og konsekvenserne for biodiversiteten. Vi kan i stigende grad få indblik i det hele billede.
Det ekstra – bløde – gear
Den strategiske tilgang baseret på helhedsvurderinger og beslutningsgrundlag understøttet af variantanalyser, kræver at rådgiverne er både proaktive og agile – og at der er tid til processen.
“Det kræver en god håndtering i designfasen at optimere løsninger og fastholde ambitioner. Derfor bør rådgivere indgå i en tidlig og grundig dialog med bygherre om rammebetingelser for tid og indsats. Her kan udbudsform, -indhold og -sanktioner drøftes taktisk,” pointerer Jørgen Lange og fortsætter:
“Men viden og erfaring, god struktur og tidlig dialog kan ikke stå alene. Det kan lyde lidt langhåret i en ellers meget korthåret branche, men vi er nødt til at være hele mennesker, der oprigtigt vil forandringen. Vi er nødt til dels at ville eksperimentet og dels have som ambition, at løsningen skal blive til mere end et eksperiment. Vi er nødt til at forstå businesscasen og rammesætningen. Og netop den ambition fordrer, at vi er åbne, at vi lytter og gør en ihærdig indsats for at forstå vores samarbejdspartneres virkelighed med alle de udfordringer og begrænsninger, der følger med den.”
“Det empatiske blik for helheden er lige så vigtigt som fagligheden. Igennem en kombination af analysearbejde, projektering, udvikling og undervisning har Ekolab gennem 20 år opbygget specialkompetencer til at rådgive om renovering fra det strategiske til det fagligt konkrete i alle projektfaser,” slutter Jørgen Lange
Man kan dermed sige, at de hos Ekolab har forberedt sig i to årtier, for at være klar til det paradigmeskifte, som byggebranchen står i netop nu.
Ryesgade 25: En bevaringsværdig ejendom i København N. Helhedsrenoveret med nye moderne tagboliger med godt indeklima og lavt energiforbrug – med respekt for bygningens arkitektoniske værdi. Ekolab var med i flere udviklingsprojekter med bygningen som case i de indledende faser. Og efterfølgende som DGNB-konsulent/auditor samt Energi- og indeklima ingeniør i tæt samarbejde med Krydsrum Arkitekter og Rönby.dk. Foto: Krydsrum Arkitekter.
Byggebranchen er i bevægelse. Teknologi og digitalisering er midler til målet om en mere bæredygtig branche. Det fortæller Ole Berard, der er digitaliseringschef i ConTech Lab – en del af Molio. Herunder peger han på tre konkrete tendenser, der optager byggebranchen netop nu.
Ifølge Byggeriets Modenhedsmåling 2025 er byggebranchens brug af kunstig intelligens næsten ottedoblet på to år. Her taler vi især om generativ AI – men skal man tro Ole Berard, varer det ikke længe, før brugen af AI-agenter vinder frem.
1. AI-agenter til dataarbejde Når vi taler om AI-agenter, er det fordi, teknologien kan agere på brugerens vegne og træffe små behjælpelige beslutninger. AI-agenten designer ikke et helt byggeri selv, men den kan f.eks. udvælge relevante data i dokumenter, som man har brug for i kvalitetssikring, arbejdspladsvurderinger eller finde den mest effektive vej fra a til b.
Ifølge Ole Berard er branchen allerede godt i gang.
”Tendensen lige nu er, at branchen benytter AI-agenter til at finde, sortere og visualisere
data på nye måder – altså skabe overblik og finde mønstre i de data, der allerede findes,” siger han, og kommer med eksempler som kortgrundlag.dk, MakeABIM og resights, som løsninger, der gør brug af teknologien.
”Vi oplever en stor nysgerrighed og efterspørgsel på løsninger, der forløser potentialet i den teknologi, der ligger i AI-agenter – f.eks. i arbejdet med at indsamle og analysere data. Det fokuserer vi på i ConTech Lab i den kommende periode, hvor vi bl.a. vil eksperimentere med at gøre alment teknisk fælleseje mere tilgængeligt,” fortæller Ole Berard.
2. Et (cyber) sikkert digitalt samarbejde Cybersikkerhed er et tema, der længe har været skudt til hjørne i branchen, men ifølge Ole Berard er geopolitisk usikkerhed samt mængden af projekter, der rimer på kritisk infrastruktur og forsvar, medvirkende til, at branchen er blevet mere opmærksom på sikkerheden.
”Vi kommer kun til at opleve højere krav til digital sikkerhed, og det vil være nyt for dele af branchen, at cybersikkerhed ikke længere kun er et spørgsmål om IT – det vedrører i høj grad drift, operationel teknologi og samarbejdet mere generelt,” siger Ole Berard.
Han forudser mere fokus på sikkerheden i det udstyr, der er i brug på byggepladser og i projektstyring, herunder trådløse netværk, IoT-udstyr og de projektplatforme, hvor byggeriets forskellige samarbejdspartnere udveksler information.
IT-infrastrukturen er ofte på plads, men når det gælder operationel teknologi og samarbejde på digitale projektplatforme, er der flere huller” lyder det
3. Off-site biodiversitet og data Biodiversitet har været på agendaen i nogle år, men ofte har der været tale om den biodiversitet, der kan ses og måles on-site (dvs. På et område der skal bygges eller udvikles på). Tilbage står et endnu ubesvaret spørgsmål om, hvordan man får data om den biodiversitetspåvirkning, materialer og byggevarer har på deres produktionssted – det kaldes for off-site.
Byggeri og materialeproduktion muliggøres af internationale forsyningskæder. I dag ved man ikke altid præcist, hvor materiale kommer fra – og derfor kan man heller ikke direkte regne på, hvordan det har påvirket biodiversiteten at udvinde disse. Det ser Ole Berard som en central dagsorden for flere i byggebranchen de kommende år.
– Partner Content
Byggebranchen er under pres. Projekterne bliver større, kravene skærpes – og alligevel kæmper mange stadig med de samme grundlæggende udfordringer: Uklare tidsplaner, uventede forsinkelser og manglende overblik.
Tactplan er en danskudviklet softwareløsning, der gør op med den traditionelle måde at planlægge på. Ved at samle tid, opgaver og ressourcer på tværs af fag og faser i én lokationsbaseret plan skaber Tactplan den transparens, der mangler i de fleste styringsværktøjer. Resultatet er færre forstyrrelser, mindre spildtid – og langt bedre forudsigelighed.
“Byggeprojekter fejler sjældent på vilje eller kompetence. De fejler på koordinering og flow. Tactplan er skabt for at løse netop dét,” siger Kristian Birch Pedersen, CEO i Exigo, virksomheden bag Tactplan.
Lokationsbaseret planlægning – en ny standard
Tactplan bygger på principperne fra lokationsbaseret planlægning, hvor arbejdet struktureres ud fra, hvor det skal foregå – ikke kun hvornår. Det giver et langt bedre billede af, hvordan fag og ressourcer overlapper i praksis. Løsningen gør det muligt at planlægge fremad, reagere hurtigt på ændringer og involvere hele projektorganisationen i én fælles digital model.
Byggeprojekter fejler sjældent på vilje eller kompetence. De fejler på koordinering og flow. Tactplan er skabt for at løse netop dét.
Metoden anvendes allerede på flere af Skandinaviens mest komplekse byggeprojekter – og bruges af både entreprenører og bygherrer. Blandt andet af Enemærke & Petersen, Nordstern og NCC, samt bygherrer som Nyt Landshospital i Reykjavik og Birch Ejendomme.
Alle på samme plan – bogstaveligt talt
En af de store fordele ved Tactplan er, at det fungerer som et fælles styringsværktøj for bygherrer, rådgivere og entreprenører. Det skaber en ny form for samarbejde, hvor data og planer ikke lever isoleret, men bliver et
”På mange måder kobler behovet for at dokumentere off-site-biodiversitet sig direkte til samtaler, vi længe har haft om digitale produktpas, EPD’er og EU’s kommende krav til sporbarhed i byggematerialer. Det er helt centralt – af flere grunde – at vi får mere transparens og bedre data på forsyningskæderne i byggeriet,” siger Ole Berard.
Ole Berard
Digitaliseringschef i ConTech Lab
aktivt værktøj i hverdagen. Risikoen minimeres, og produktiviteten øges – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
“Det handler ikke bare om at digitalisere. Det handler om at skabe værdi i praksis. Når vi bruger data klogt og skaber gennemsigtighed i komplekse projekter, bliver alle bedre til at træffe beslutninger,” siger Kristian Birch Pedersen.
Både lovgivning og aktører i branchen stiller stadig større krav til bæredygtighed og dokumentation i byggeriet. Digitalisering, data og analyser er oplagte værktøjer til at imødekomme disse nye skærpede krav, og det åbner samtidig for nye muligheder for at optimere driften og styrke den grønne bundlinje.
Peter Blauenfeldt
Senior Business Developer
Mobil: +45 2986 5660
Mail: peb@remoni.dk
Arbejdet med at imødekomme de stadig større krav til byggeriet er særligt relevant nu. Udover de generelt øgede krav fra aktører og interessenter omkring bæredygtighed, står byggebranchen således også overfor et markant paradigmeskifte, når der fra 1. juli 2025 træder nye lovkrav i kraft, som begrænser CO2-udledningen i byggefasen til maksimalt 1,5 kg. CO2 pr. kvadratmeter.
Indenfor bygningsdrift har der de seneste år udover større og større krav til dokumentation samtidig været et stort fokus på reduktion af spildenergi, dvs. energi der ikke bruges til noget formål. Det kan f.eks. være dårligt fungerende varme- og ventilationsanlæg eller forkerte driftsmønstre. Det er oplagt at tilsvarende løsninger kan hjælpe byggesektoren med de stigende rapporteringskrav og samtidig være et væsentligt middel til at opfylde de stadig stigende krav om reduktion af CO2-udledningen i byggeprocessen.
Automatiseret data og analyser skaber handling – og besparelser For at kunne finde de rigtige besparelsespotentialer og tiltag, og skabe den nødvendige dokumentation, er det afgørende at sikre løbende, relevant data, der fortæller hvad der bruges hvornår og til hvilke formål.
De indsamlede data kan bruges direkte til dokumentation og rapporteringsformål, men skal man optimere forbruget også, skal der ske analyse og bearbejdning. I nogle tilfælde giver det mening at udføre automatiske analyser via kunstig intelligens, imens der er andre tilfælde, hvor værdien skabes ved at kombinere det samlede overblik over de detaljerede målinger med fagfolkenes viden om den enkelte
ReMonis løsning kombinerer automatiseret dataindsamling med praktiske indsigter, der gør det muligt at reducere unødvendige udgifter på byggepladsen. Løsningen hjælper os med at kunne optimere driften, hvilket skaber målbare besparelser og mindsker ressourceforbruget i byggeriet.
– Christian Svenninggaard Kjeldsen, Bæredygtighedsleder, KT Erhvervsbyg A/S
byggeplads. Det giver mulighed for at forstå og optimere byggepladsens energiforbrug baseret på data fremfor mavefornemmelser.
En løsning som ReMonis sikrer både automatisk dataindsamling uden komplicerede eller manuelle mellemled, og etablerer derefter et relevant, overskueligt, overblik over energiforbruget. Den unikke indsigt analyserne og overblikket giver koblet med fagfolkenes viden om den
konkrete byggeplads, skaber derefter handling. ”Når vi installerer vores målere, bliver forbruget synligt. Det skaber grundlag for adfærdsændringer og tekniske tiltag, som både reducerer CO2 og omkostninger. Nogle gange kan tiltaget være en simpel timer, og andre gange kan mere avancerede styringer af f.eks. varmen være nødvendige” siger Senior Business Developer Peter Blauenfeldt fra ReMoni.
Partnerskaber og princippet om åben data skaber strategisk værdi i byggefasen For at realisere det fulde potentiale i datadrevet bæredygtighed kræver det ikke kun teknologi – det kræver samarbejde. Løsningen der vælges bør derfor være udviklet med fokus på partnerskaber og åbenhed, hvor data nemt kan overføres til andre, f.eks. via et API, og integreres i andre systemer og platforme. Det gør det muligt at indgå i et samlet digitalt økosystem, hvor data fra forskellige kilder kan samles og anvendes strategisk.
”Vi tror på, at fremtidens bæredygtige byggeri kræver åbne løsninger og stærke partnerskaber. Når data flyder frit og sikkert mellem systemer, bliver det muligt at træffe bedre beslutninger – hurtigere,” siger Peter Blauenfeldt.
Et konkret eksempel er, at ReMonis data kan indgå som en del af den samlede CO2-beregning for byggefasen og dermed bidrage direkte til LCA-rapporten for bygningen uden manuelt at skulle flytte data. Det gør løsningen ikke blot til et værktøj for overblik og energibesparelser her og nu, men til en integreret del af den dokumentation, der er nødvendig for at overholde de nye klimakrav.
Et strategisk værktøj for bæredygtigt byggeri
De præcise målinger og optimeringstiltag er ikke kun relevante for optimering af driften og overholdelse af dokumentationskrav, men er også et strategisk værktøj der kan anvendes til at differentiere sig i et marked, hvor bæredygtighed er blevet en konkurrenceparameter.
”Vi oplever, at både bygherrer og totalentreprenører i stigende grad efterspørger løsninger, der kan dokumentere bæredygtige tiltag. Det handler ikke kun om compliance – det handler om at kunne dokumentere ansvarlighed over for investorer, myndigheder og slutbrugere,” understreger Peter Blauenfeldt.
OM REMONI
ReMoni er en dansk teknologivirksomhed med base i Skanderborg, med et unikt clamp-on intelligens koncept, bestående af trådløse clamp-on sensorer til overvågning af el, vand, varme og køling i kombination med kunstig intelligens.
Via clamp-on intelligens og platformen EnergyXplorer hjælper ReMoni byggeriet, virksomheder og kommuner med at forstå deres energiforbrug i dybden, opnå reduktioner samt dokumentere deres tiltag til bl.a. ESG og ISO 50001.
Virksomheden blev grundlagt i 2014 og har i dag en række globale patenter. Ejerskabet deles mellem medarbejdere og danske investorer.
GENANVENDELSE
Byggeriet står for en væsentlig andel af affald, CO₂-udledning og ressourceforbrug. Ved at vælge innovative, biobaserede og genbrugte materialer og integrere cirkulære principper kan branchen nå ambitiøse klimamål og samtidig skabe nye vækstmuligheder.
Tekst: Contentway
Foto: Mads Eneqvist
Byggebranchen er en af verdens største affaldsproducenter. I Danmark udgør bygge- og anlægsaffald omkring en tredjedel af den samlede affaldsmængde, og kun en meget lille del af materialerne genanvendes direkte i nye konstruktioner. Den cirkulære omstilling er derfor både nødvendig og nært forestående.
Allerede fra 2023 har nye LCA-krav (livscyklusvurderinger) for nybyggeri på over 1.000 m² skubbet branchen i en grønnere retning. Fra 1. juli 2025 strammes kravene yderligere med differentierede CO2 grænser, inddragelse af byggepladsens klimaaftryk og færre undtagelser.
Disse lovgivningsmæssige ændringer, i kombination med certificeringsstandarder som DGNB og Svanemærket, som nu inkorporerer
cirkularitet, presser branchen til at gentænke materialevalg og byggepraksis. Certificeringsordningerne fungerer ofte som katalysatorer for regulering og innovation.
Samtidig arbejder myndighederne med udviklingen af et nyt, helhedsorienteret bygningsreglement (BR25), der også træder i kraft i juli 2025. Her lægges der vægt på at fremme anvendelsen af alternative og genanvendelige byggematerialer, blandt andet ved at fjerne
nogle af de tekniske og lovgivningsmæssige barrierer, der i dag hæmmer udviklingen.
Innovation i materialeudvikling Materialer som genanvendt beton, biobaseret isolering og eksperimentelle kompositmaterialer vinder frem. Nye designmetoder, som bruger computational design og 3D-print, åbner for, at genanvendte materialer kan få både æstetisk og strukturel værdi. Internationale eksempler viser, at op mod 90 % af
BAYO.S Skruefundamenter viser vejen mod et grønnere byggeri. I en tid hvor byggeriet spiller en stadig større rolle i den grønne omstilling, bliver valget af fundament mere end blot en teknisk beslutning – det bliver et spørgsmål om ansvar.
Hos BAYO.S har man udviklet et europæisk produceret og dokumenteret alternativ, der i stigende grad vinder frem i både private og professionelle byggeprojekter: Skruefundamentet.
"Et skruefundament er ikke bare hurtigere og nemmere at installere. Det udleder op til 80% mindre CO2 sammenlignet med beton, og kan genanvendes eller flyttes uden at ødelægge underlaget." siger Jacob Tvede, teknisk chef og partner hos BAYO.S Skruefundamenter.
ET FUNDAMENT MED DOKUMENTERET STYRKE
Skruefundamenterne fra BAYO.S er CE-mærkede og lever op til Eurocode 7-standarderne for bæreevne og anvendelse. Virksomheden samarbejder tæt med Aalborg Universitet og geotekniske eksperter fra Andreasen & Hvidberg om dokumentation, test og videreudvikling. Det betyder, at løsningen
er fuldt sporbar og velegnet til både små og store konstruktioner – fra skure og carporte til parcelhuse, erhvervsbyggeri i 2 til 3 etager og solcelleparker.
HURTIGERE BYGGERI – LAVERE AFTRYK Byggebranchen har i mange år været
funderingsmetode, der harmonerer med vores egne ambitioner om at bygge mere klimavenligt og ansvarligt.
Derudover har løsningen sparet vores kunder for mange tusinde kroner i ekstra
byggematerialer kan genanvendes med den rette planlægning og logistik.
Herhjemme eksperimenterer flere aktører med såkaldte materialepas og digitale tvillinger, som skal sikre dokumentation og sporbarhed gennem hele byggeriets livscyklus. Det er ikke kun teknisk innovation, men også et skifte i mindset – væk fra lineære processer og hen imod helhedsorienteret ressourceforvaltning.
Værdien af samarbejde og regulering Flere analyser peger på, at fremdrift kræver tværgående samarbejde mellem bygherrer, leverandører, myndigheder og rådgivere. Fragmenteret lovgivning, manglende markedsincitamenter og usikkerhed om materialernes kvalitet bremser fortsat udbredelsen. Her er offentlige udbud og støtteordninger afgørende værktøjer til at skabe efterspørgsel og skalere markedet for cirkulære materialer.
Cirkulære materialer og innovative løsninger er ikke blot en teknisk nødvendighed, de er fundamentet for fremtidens byggeri. Nye klimakrav, skærpet lovgivning og digital innovation gør det muligt at bygge med lavere klimaaftryk og større ressourcebevidsthed. Og de virksomheder, der forstår at omsætte det til værdi, vil stå stærkest i morgendagens byggebranche.
”Et skruefundament er ikke bare hurtigere og nemmere at installere. Det udleder op til 80% mindre CO2 sammenlignet med beton, og kan genanvendes eller flyttes uden at ødelægge underlaget.”
under kritik for sin miljøpåvirkning. Men med løsninger som BAYO.S Skruefundamenter begynder forandringen for alvor at tage form.
”Vi ser det (skruefundamentet fra BAYO.S, red.) som en fremtidssikret
funderingsomkostninger – en fordel, der både er økonomisk og miljømæssigt værdifuld.” siger direktør Lars Holm fra Holm Huse
Skruefundamentet fra BAYO.S forener holdbarhed, effektivitet og doku-
menteret teknik. Det gør det muligt at tænke anderledes i byggeprojekter –og samtidig leve op til både tekniske krav og klimamål. Grønt byggeri begynder med et ansvarligt fundament.
Genanvendelige byggematerialer er for nogle virksomheder ikke en ny ting. fermacell® Fibergips produceret i genanvendelige materialer i over 50 år. I dag er tilgangen fortsat en cirkulær cyklus, hvor affald får nyt liv i byggeprojekter. Igen og igen.
I starten af 70’erne opdagede tyskerne mulighederne ved genbrugspapir. Man indsamlede i forvejen papiret og omdannede det til nyt, gråt papir. Det fik en opfinder til at undersøge, hvad papiret ellers kunne bruges til. Han blandede granuleret papir med gips, og fermacell® Fibergips opstod. En løsning, der revolutionerede letbyg-industrien samtidig med, at affald blev forvandlet til en ressource og man sparrede på råmaterialet gips.
”Selvom vores produkt er mere end 50 år gammelt, taler det ind i den grønne omstilling i dag. Dengang forsøgte man allerede at løse et affaldsproblem, og i dag, hvor tiden ikke er inde for aviser og ugeblade, kigger vi nye veje. Det store marked inden for onlinehandel giver en enorm affaldsmængde af karton og pap, som vi i dag aftager fra affaldshåndteringsselskaber og bruger i vores fibergipsplader,” fortæller Claus Møller, der er Teknisk Chef, hos James Hardie, som i dag ejer varemærket fermacell®.
Biobaseret byggeprojekt i Nordjylland Fibergipspladerne kan bruges til gulv, loft, vægge. Alt, der rimer på konstruktion. Et eksempel er byggeprojektet Tversted House i Nordjylland, der er opført i lette biobaserede materialer med et lavere CO2-aftryk, sammenlignet med traditionelle byggeprojekter, for at skabe harmoni med naturen omkring huset. Derfor ønskede man en løsning til gulvvarme, som passer ind i det biobaserede koncept.
”Vi tror på cirkulær økonomi, hvor værdifulde ressourcer kan blive genanvendt mange gange, og det kan kun lade sig gøre gennem stærke partnerskaber.”
”Jeg havde kigget efter en fibergipsløsning til at erstatte den CO 2-tunge beton-længe. Jeg blev introduceret for fermacell® Therm25™ Gulvvarmesystem og var ikke i tvivl. Det er den oplagte løsning, da pladen – sammenlignet med beton – på en og samme tid er let, har høj styrke og et markant pænere klimaaftryk. Med fibergips får man desuden noget af den masse tilbage i byggeriet, som man ellers vinker farvel til når man arbejder biobaseret,” fortæller Jonas Aarsø fra tegnestuen nikolova/aarsø, der er arkitekt på Tversted House.
Gulvvarmeløsningen består af lette fibergipsplader med udfræsede spor til gulvarmeslanger, som gør det nemt at håndtere og montere. Kombinationen af gips og pap betyder, at der ikke er behov for varmefordelingsplader.
Genanvendelse hele vejen rundt
Rejsen mod mere cirkulære og mere klimavenlige byggematerialer har ingen endestation. James Hardie arbejder også med at genanvende deres egne fibergipsplader.
Derfor har de etableret samarbejde med virksomheden Norrecco om at indsamle og sortere fibergipspladerne ved byggeprojekter. Efter sortering bliver fibergipspladerne sendt retur til James Hardies produktionsanlæg, hvor hele pladen bliver pulveriseret og brugt til produktion af nye fibergipsplader. På den måde indgår pladen i sin egen cirkulære cyklus.
Tversted House i Nordjylland, der er opført i lette biobaserede materialer med et lavere CO2-aftryk, sammenlignet med traditionelle byggeprojekter, for at skabe harmoni med naturen omkring huset.
Et andet eksempel på genanvendelse er samarbejdet med Beck Pack Systems. Virksomheden producerer liners, der er en emballage, som opretholder kvaliteten af frosne fødevarer og er produceres i en kombination af karton og voks. Når de kasserede liners ender på affaldssorteringen, bliver de findelt i karton og er en oplagt råvare til fermacell® Fibergipsplader.
Derudover bruger James Hardie genanvendt gips i deres plader.
”Bæredygtighed handler om meget mere end CO2-aftryk. Vi tror på cirkulær økonomi, hvor værdifulde ressourcer kan blive genanvendt mange gange, og det kan kun lade sig gøre gennem stærke partnerskaber,” siger Claus Møller.
FORDELENE VED FERMACELL® FIBERGIPSPLADER
• Lever op til krav for lydisolering, brandsikring, vindafstivning osv. i etageejendomme.
• Nem montage.
• Kan genanvendes 100 % til produktion af nye plader.
• Egnede til ophængning af tunge genstande (op til 50 kg pr. skrue med plugs).
• Indeholder ikke lim, glasfibre eller skadelig kemi-
• 80% gips og 20% genbrugspapir /genbrugskarton, blandet med vand.
Stor efterspørgsel fra købere og alt for lille udbud af boliger er en tendens, som kun fortsætter. Det kræver fleksibilitet som investor, mener Peter Gill, som ser en ejendomsbranche, der er blevet meget mere professionel og omstillingsparat over for boligmuligheder og klimaansvar.
Imere end ti år er ejendomsmarkedet galoperet afsted og har for længst oversteget priserne fra før Finanskrisen. Partner og head of Denmark hos CapMan, Peter Gill, er en af dem, der har fulgt udviklingen tæt. Og det er langt fra det samme marked, han ser i dag, som da han først satte sine ben i branchen for 18 år siden.
”Ejendomsbranchen har haft tendens til at være meget låst. I dag er vi blevet langt mere fleksible. Jeg ser en mere professionel branche, som også er ambitiøse i forhold til at følge klimadagsordenen og arbejde for at genanvende ejendomme,” fortæller Peter Gill.
Vil man fra politisk side gå ned ad den vej, hvor man vil genbruge kulturarv og samtidig nedbringe ejendommenes CO2-aftryk, bør man ikke være så rigid. Det er et fundamentalt problem.
Den rette investering i et begrænset udbud Vi står fortsat midt i et marked med langt flere købere, end der er boliger. Selvom man længe har tænkt, at nu må det da stopper, stiger priserne fortsat stødt – ikke kun i de store byer, men også i de omkringliggende forstæder. Så hvordan identificerer man, hvor det er bedst at investere lige nu?
”Der er selvfølgelig den makroøkonomiske tilgang, hvor man analyserer på markedet gennem konkrete data. Hvordan ser de underliggende parametre ud i det pågældende marked i forhold til infrastrukturer, dagligvareindkøb, erhvervsliv, institutioner og skoler osv., når vi kigger 3, 5, 7, eller 10 år frem,” siger Peter Gill og tilføjer:
”Men en god ejendomsinvestering kan ikke bygge 100 procent på en rationel økonomisk analyse. Nogle gange er man nødt til at kunne forstå situationen og se mulighederne i området og ejendommen, og det kræver erfaring.”
Fleksibel branche, rigid lovgivning
Der er særligt ét nøgleord, Peter Gill finder nødvendigt for at klare sig godt i branchen lige nu; fleksibilitet. Han mener, at en fleksibel tilgang til boligmarkedet er essentielt, og i stedet for at bygge nyt kan en vej være at transformere nogle af de charmerende 50’er, 60’er og 70’er boliger til nutidens krav fra myndigheder og købere.
”Jeg ser en stor udvikling og tendens inden for boligtransformation. Særligt de seneste tre til fem år, er der sket en bevægelse, hvor man ønsker at genbruge bygningskroppen hos eksisterende ejendomme. Men der er plads til forbedringer, vi er langt fra i mål, og det er vigtigt at være opmærksom på, at transformation er langt mere risikofyldt end at bygge nyt. Det er ikke let at planlægge projektet, og du ved ikke, hvad du reelt har, før du åbner bygningen. Der kan være miljømæssige og konstruktionsmæssige udfordringer, og det er svært at få en totalentreprise på grund af usikkerhederne,” siger Peter Gill og tilføjer:
”Vi kan alle være fleksible og have de bedste ambitioner, men at the end of the day skal der, som i alle andre brancher, være økonomi i det. Det skal være en investeringscase.”
Han ser også et stort behov for, fra politisk side, at skabe en mere fleksibel lovgivning for at gøre det mere attraktiv som ejendomsinvestor at genbruge de boliger, vi allerede har.
”ESG, lovgivningskrav og certificeringsordninger er udarbejdet til nybyggeri, og der er ikke taget hensyn til eksisterende ejendomme. Det forhindrer mulighederne for at ændre ejendommene og give dem nyt liv, selvom mange
investorer har interesse i det. Vil man fra politisk side gå ned ad den vej, hvor man vil genbruge kulturarv og samtidig nedbringe ejendommenes CO2-aftryk, bør man ikke være så rigid. Det er et fundamentalt problem,” mener Peter Gill.
Datadrevne boliger
Når man taler CO2-aftryk, er der også andre steder, branchen kan sætte ind. Peter Gill ser blandt andet en stigende interesse for genanvendelige byggematerialer med lavere klimaaftryk og datadrevet energiforbrug i de færdige ejendomme.
”I branchen oplever jeg generelt en motivation for klimavenlige løsninger, men det er klart, at vi også har en forretning og ønsker at drive ejendomme mere effektivt. Med de datadrevne løsninger kan vi måle og optimere på forbrug både til gavn for vores egen bundlinje, lejernes økonomi og miljøet,” siger Peter Gill.
Fremtidssikrede løsninger I et galoperende marked ved man ikke, hvordan udviklingen ser ud i morgen. Det har ført til et stigende behov for ejendomme med flere muligheder. En bevægelse, som Peter Gill tror på, vi kun har set begyndelsen af, og som trækker os tilbage til det store skift i markedet, han startede med at belyse.
”Tidligere var en bolig bare en bolig, og den var typisk bygget til den klassiske familie. Nu er der efterspørgsel på boliger, som kan tilpasses forskellige typer af mennesker i forskellige livsfaser. Fremtidsdrømmen kunne være at skabe en ejendom, som nemt kan tilpasses i layout, antal rum osv. for hele tiden at kunne møde den eksisterende efterspørgsel på markedet og skabe fremtidssikrede løsninger,” siger han og tilføjer:
”Vi tænker langt mere i koncepter og slutbrugerens behov, og vi er godt på vej!”
• Partner og head of Denmark hos real estate investeringsvirksomheden CapMan
• Har erfaring i ejendomsbranchen inden for transaktion og udvikling
• Uddannet i kommerciel jura, virksomhedsjura og virksomhedsfinanciering
• Tidligere ansættelser; Bech-Bruun, Savills og PwC.
Transformation er ikke kun en mulighed – det er en nødvendighed, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling i ejendomssektoren.
Udfordringen bliver at gøre det på en økonomisk attraktiv måde, siger ekspert.
Byggebranchen står ved en afgørende skillevej. For at imødekomme både efterspørgslen og klimaambitionerne er det ikke længere nok at bygge nyt; det handler i stigende grad om at gentænke og genanvende det eksisterende. Transformation af eksisterende ejendomme er en strategisk disciplin, som kræver både indsigt, mod og præcision.
“For 11 år siden, da vi etablerede virksomheden, var tilgangen typisk, at man rev det hele ned og byggede nyt. På den måde var man sikker på, at man kunne opføre det, man ønskede. Men i løbet af de senere år er der sket et markant skifte,” siger Jacob Kjær, ledende partner i Nordanö i Danmark, som rådgiver ejendomsinvestorer om transaktioner relateret til fast ejendom.
Nøglen er at forstå, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der kan betale sig.
Interessen for transformation er vokset markant. Ikke kun af hensyn til miljøet, men også på baggrund af de stigende byggeomkostninger og et mere selektivt investormarked.
“I dag er ESG ikke længere en særskilt vurdering – det er en integreret del af ethvert projekt. Vi ser transformation som en mulighed for at skabe moderne ejendomme med lavere CO2-aftryk og langtidsholdbare løsninger,” siger han.
Transformation kræver indsigt og analyse
Transformationer indebærer ofte større kompleksitet og risiko end traditionelt nybyggeri. Ændringer i anvendelse, tekniske forhold og lovgivningsmæssige krav som lys, brandsikring og statik kan hurtigt gøre et projekt mindre attraktivt – medmindre der er styr på de afgørende detaljer fra start.
“Nøglen er at forstå, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der kan betale sig,” forklarer Jacob Kjær.
“Hos Nordanö arbejder vi analytisk og databaseret for at klarlægge de økonomiske og tekniske muligheder samt risici ved transformation.”
Hos Nordanö arbejder vi analytisk og databaseret for at klarlægge de økonomiske og tekniske muligheder samt risici ved transformation.
“Vi ser transformation som en disciplin, der kræver teknisk forståelse, markedsindsigt og strategisk rådgivning. Netop det kombinerer vi hos Nordanö, og derfor bliver vi ofte involveret tidligt i processen,” siger Jacob Kjær.
Nordanös rolle er at sikre, at projekterne er robust forankret både finansielt og operationelt, så investorer og udviklere kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag og med et langsigtet afkast for øje.
Fra vision til virkelighed
Nordanö ser transformation som et centralt redskab i udviklingen af fremtidens ejendomsmarked.
Med den rette strategi og risikohåndtering kan forædling af eksisterende ejendomme skabe både økonomisk værdi og grøn omstilling.
Nordanö bistår investorer og bygherrer med at identificere realistiske potentialer og udforme forretningsplaner, der balancerer økonomi, bæredygtighed og markedsefterspørgsel. Det handler ikke blot om at bevare en bygning, men om at forløse den fulde værdi i det eksisterende.
En balanceret tilgang til risiko og afkast Mens nybyggeri kan tilbyde skræddersyede løsninger med høj forudsigelighed, er transformationsprojekter typisk præget af højere usikkerhed, og dermed højere krav til analyse og planlægning.
“Det lyder umiddelbart nemt at lade noget stå og så bruge det, men i praksis er det mere komplekst og forbundet med en højere risiko. Det gælder især, når man skifter anvendelse. Bygninger, der er opført til erhverv, lever for eksempel sjældent op til boligkrav. Det gør transformationen både dyrere og mere besværlig,” siger han.
“Transformation er ikke blot en løsning, der værner om det eksisterende – det er en konkurrencemæssig fordel for dem, der tør tænke langsigtet og handle intelligent,” afslutter Jacob Kjær.
TENDENSER
Ejendomsbranchen står midt i et paradigmeskifte. Bygninger skal ikke længere kun sælge kvadratmeter – de skal fremme sundhed, fællesskab og fleksibilitet.
Human-centric design kombineret med teknologi og bæredygtighed ændrer måden, vi lever og arbejder på.
Tekst: Contentway
Foto: Leo Okuyama
Ejendomsbranchen bevæger sig væk fra standardiserede kontorer og boliger og ind i en æra, hvor mennesker og deres velbefindende sættes i centrum. Ifølge JLL og Gensler er human-centric design et gennemgående tema i 2025: Projekter optimeres til oplevelse, sundhed og social interaktion, og bringer natur og fleksibilitet indenfor murene.
Human-centred design handler om mere end blot æstetik, det prioriterer funktionalitet, sikkerhed, tilgængelighed og trivsel.
Inddragelse af naturligt lys, grønne områder og akustisk komfort har vist sig at øge produktivitet og medarbejdertilfredshed, samtidig med at det reducerer stress.
Sundhedsorienteret design vinder også indpas, og wellness-faciliteter bliver centrale salgsargumenter – især for Millennials og Gen Z, som prioriterer klimabevidsthed, net zero og balance mellem arbejde og privatliv. Integration af teknologier som menneskecentriske lys¬ og klimastyringssystemer forbedrer komfort og sundhed mere præcist end traditionelle løsninger.
Biophilic design, der styrker forbindelsen til naturen, er både sundt og økonomisk fordelagtigt. Grønne tage, levende vægge og adgang til udendørs rum forbedrer trivsel og øger biodiversitet samtidig med, at de mindsker energiforbrug og byheat.
Teknologi understøtter menneskets behov: Smart sensorer og AI tilpasser lys, luft og temperatur til individuelle præferencer og aktivitet. OCC-systemer (Occupant-centric controls) dokumenterer og tilpasser indeklima i realtid – det forbedrer komforten og reducerer energiforbruget.
Endelig ændres ejendommenes rolle i bylivet: Mixed-use-projekter og åbne rum skaber sociale kerner, der styrker engagement og social kapital. Tendensen inkluderer også inddragelse af beboere og brugere i beslutninger, bl.a. via “tenant democracy” i danske boligforeninger, hvilket styrker følelse af ejerskab og trivsel.
bolig er mindre – men rigere på fællesskab, fleksibilitet og livskvalitet
Et nyt boligkoncept vinder frem, hvor fællesskab og adgang til attraktive fællesområder påvirker danskernes boligvalg. Og der er mange fordele – både for den enkelte, for samfundet og for klimaet.
Ville du bo lidt mindre, hvis du til gengæld fik adgang til en hyggelig lounge, tagterrasse, biograf og gæsteværelser? ALFA Development kan bekræfte, at flere danskere i dag svarer ja til det spørgsmål. I en hverdag præget af travlhed, ensomhed og nye familiekonstellationer vækker idéen om servicerede bofællesskaber og færre boligkvadratmeter stigende interesse. Gennem årtier er danskernes boligareal vokset - en tendens, der presser klimaet og byernes ressourcer. I dag bor den gennemsnitlige dansker på 54 kvm, hvilket er rekordhøjt. Samtidig bor flere alene end nogensinde, især i de større byer. Ved at bo i mindre enheder med adgang til fælles faciliteter kan vi mindske energiforbruget, frigive plads til naturen og øge både trivslen og tilgængeligheden.
Living By ALFA skaber rammerne
I Irmabyen i Rødovre har ALFA Development udviklet Living By ALFA – et serviceret boligkoncept, hvor de fysiske rammer, beboersammensætning og teknologi spiller sammen for at fremme fællesskabet blandt beboerne. Fællesarealerne minder om et eksklusivt hotel og fungerer som en forlængelse af hjemmet, hvor beboerne kan have gæster på besøg, arbejde og nyde samvær med de andre beboere. Fællesfaciliteterne tæller bl.a. en lounge med pejs, orangeri, tagterrasse, gæsteværelser og festlokale. En dedikeret Community Manager arrangerer aktiviteter som fællesmorgenmad, juletræstænding, petanque-turneringer og nytårskur.
Efterspørgslen på boligerne i Living By ALFA har været massiv, hvilket betød, at boligerne var lejet ud længe før, de stod indflytningsklare i 2023.
“Med Living By ALFA skaber vi et nabolag, ikke bare et naboskab. Og når vi følger op hos beboerne, hvilket vi løbende gør, har det vist sig netop at være fællesskabet, der er det
Human-centric ejendomme som investering Velvære-orienterede bygninger tiltrækker og fastholder lejere. Ifølge FacilitiesNet øger humane og sunde arbejdsmiljøer både produktiviteten, tilfredsheden og fastholdelsen af lejere. Handelsværdi, lejepræmium og belægningsgrad stiger, når bygninger leverer på disse parametre.
Fremtidens ejendomme skal være mere end mursten og fliser. De skal være oplevelser, der skaber sundhed, trivsel og fællesskab. Kombineret med avanceret teknologi og bæredygtighed er human-centric strategier en solid forretningscase: glade brugere betaler mere, bliver længere, og øger ejendommens værdi.
TRENDS I HUMANCENTRIC EJENDOMSUDVIKLING
• Human-centric design er et centralt tema i designforudsigelser for 2025 fra JLL og Gensler.
• Integration af naturligt lys, grønne områder og akustisk komfort øger trivsel og produktivitet.
• Teknologi som smart lys, OCC og sensorer sikrer individuelt tilpasset indeklima.
• Millennials og Gen Z efterspørger net zero og wellness-faciliteter – og betaler ekstra for det.
allervigtigste for dem. Det bekræfter os i, at vi som ejendomsudvikler gør det rigtige i at tilpasse os de tendenser, vi ser i samfundet.” siger Andreea Kaiser, Co-Founder og CEO i ALFA Development.
ALFA Development bygger nu videre på visionerne og tager erfaringerne fra Irmabyen med i udviklingen af næste Living By ALFA-projekt placeret i hjertet af Søborg. Her er udviklingen af en ny grøn bydel med mere end 400 boliger netop igangsat.
Der bygges både ejer- og lejeboliger, og lejeboligerne vil generelt være mindre end ejerboligerne. Til gengæld bliver lejerne en del af
Living By ALFA, hvor området omkring den historiske Mørkhøjgård kommer til at danne rammen for det fællesskabsorienterede boligmiljø med fokus på livskvalitet, god service og grønne omgivelser.
OM ALFA DEVELOPMENT
ALFA Development er en familieejet by- og boligudvikler med aktiviteter inden for udvikling af ejendomsprojekter samt udvikling og administration af egen portefølje af investeringsejendomme. ALFA Development står bag blandt andet Irmabyen med over 1.000 boliger – herunder 163 lejeboliger i Living By ALFA.
Hos PKA Ejendomme bygger man ikke bare erhvervsejendomme. Man skaber rammer, hvor mennesker trives – og hvor bæredygtighed ikke er et mål i sig selv, men en naturlig del af løsningen.
Casper Ulsøe
Ien tid, hvor virksomheder kæmper for at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere, er det ikke nok, at kontoret har god beliggenhed og flotte kvadratmeter. Tiderne er skiftet. I dag skal rammerne skabe positiv energi, understøtte fællesskab og gøre hverdagen lettere. Det er præcis den filosofi, der driver arbejdet hos PKA Ejendomme.
”Vi går ikke ind i ejendomme med henblik på et hurtigt exit,” siger Henrik Dahl Jeppesen, der er administrerende direktør i PKA Ejendomme.
“Vi tænker langsigtet, og det giver os frihed til at investere i løsninger, der skaber reel værdi – både for brugerne, for miljøet og for ejendommens position i markedet.”
Som ejendomsforvaltningsselskab for pensionskasserne i PKA administrerer PKA Ejendomme en portefølje på over 200 ejendomme fordelt i hele landet. Det giver virksomheden en
unik mulighed for at tænke helhedsorienteret –og sætte langsigtede standarder for, hvordan bygninger kan bidrage til både livskvalitet og samfundsansvarlige klimamål.
Fra støj og kø til ro og fællesskab Et godt eksempel er Flintholm House på Frederiksberg. Her er fællesarealerne blevet gentænkt og forvandlet, så tidligere støjfulde og ineffektive passager er afløst af lyse, rolige
rum med plads til det, der binder hverdagen sammen: Møder, måltider og samlingspunkter. Kantinen, som før var en energidræber, er i dag et sted, hvor man har lyst til at opholde sig – og hvor relationer mellem mennesker opstår på tværs af virksomheder.
”Vi arbejder bevidst med farver, materialer og stemning. Det handler om at skabe bygninger, der giver positiv energi til brugerne – ikke tager den,” lyder det fra Thomas Skovgaard Ringstrøm, der er erhvervschef i PKA Ejendomme.
Det er altid mennesker, der er omdrejningspunktet. Den kongstanke præger ligeledes omdannelsen af erhvervsejendommen på Bredevej 2 i Virum og andre adresser, hvor der investeres i nye miljøer. Træningsfaciliteter, fleksible møderum og ro til fordybelse er blandt de elementer, som PKA Ejendomme prioriterer i de lejemål, hvor det vil skabe værdi – fordi det betaler sig at skabe rum, folk har lyst til at opholde sig i.
Cirkulær tankegang der giver mening Men for PKA Ejendomme stopper det ikke ved den menneskelige trivsel. Cirkulære løsninger er blevet en naturlig del af udviklingsstrategien. Her handler det i høj grad om at skabe bedre bygninger med lavere klimaaftryk.
Da en tidligere lejer fraflyttede 10.000 m² i Flintholm House, valgte PKA Ejendomme at bevare gulve og lofter – og opgradere de eksisterende mødelokaler frem for at rive dem ned. To nye lejere flyttede ind kort efter – og købte ind på både funktion og filosofi.
På Vibeholmsvej 17 i Brøndby er en ældre bygning blevet transformeret til moderne, åbne kontorer med varmepumpe, solceller og dertil en DGNB-certificering. Her får lamper, køkkener og stikkontakter fra andre bygninger nyt liv.
”Vi har oprettet et internt lager, hvor vi gemmer materialer og møbler, vi kan genanvende i kommende projekter. Det gør det muligt at kombinere nye og eksisterende elementer –og det giver mening, både økonomisk og miljømæssigt,” udtaler erhvervschefen Thomas Skovgaard Ringstrøm.
Samtidig er cirkulært byggeri en nøgle til en bredere samfundsforandring. Ved at reducere ressourceforbruget og forlænge materialers levetid, kan ejendomsbranchen bidrage aktivt til at mindske CO2-aftrykket – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller æstetik. Det kræver dog systematisk planlægning og nytænkning i alle byggeriets faser.
PKA Ejendomme fremtidssikrer forretningen med omtanke Ansvarlig drift og langsigtet værdi er nøje forbundet hos PKA Ejendomme. Her anvendes uddybende livscyklusanalyser aktivt til at træffe beslutninger, der både reducerer CO2 og skaber økonomisk værdi.
”Selvfølgelig er det ikke alle løsninger, der endnu kan implementeres hver eneste gang. Men vi stræber ambitiøst efter at tage så mange bevidste valg som muligt. Det efterspørger vores kunder – især de yngre generationer, der stiller krav til både virksomhedens profil og de fysiske rammer,” siger PKA Ejendommes administrerende direktør Henrik Dahl Jeppesen.
Det er en samfundsudvikling, PKA Ejendomme forventer, kun vil accelerere i den nære fremtid. For når nye generationer træder ind på arbejdsmarkedet, følger også nye forventninger til arbejdspladsens indhold – og til de bygninger, der danner ramme om den.
”Derfor handler det ikke kun om at bygge ejendomme,” forklarer Henrik Dahl Jeppesen, ”men om at bygge miljøer, medarbejderne har lyst til at være en del af. Og det kræver i dag, at man investerer i både mennesker, materialer og mening.”
”Når vi investerer i en bygning, gør vi det for at skabe værdi – for brugerne, for miljøet og for ejendommens langsigtede position i markedet. Det er vores udgangspunkt hver gang,” afslutter Henrik Dahl Jeppesen.
Et nyt rækkehusbyggeri i halm, hamp og træ tager livtag med den grønne omstilling i byggebranchen. Projektet kaster lys over de muligheder og barrierer, der følger med, når man bryder med vanetænkningen i byggeriet.
Opført som træbyggeri med præfabrikerede halmelementer, isoleret med hampefibre og ventileret gennem filtre af tørret ålegræs. Sådan lyder den noget særegne materialesammensætning af biogene materialer, som lige nu danner rammen om 13 rækkehuse i Brøndby, hvor familierne rykker ind senere på efteråret.
Byggeriet hører til blandt de første konventionelle halmbyggerier i Danmark. Og selvom halm og træ i sig selv er velkendte byggematerialer med rødder langt tilbage i historien, er det stadig en stor opgave at bringe dem ind i en moderne byggesammenhæng. Særligt i et system, hvor beton og stål er normen.
Det har AKF, ejendoms- og udviklingsselskabet bag halmrækkehusene, måttet sande allerede da projektet lå på tegnebrættet. For når branchen er foran de gængse strukturer og beregningsmodeller, er det vanskeligt at presse nye materialesammensætninger ned i metoder, som i højere grad favner det velkendte.
“Vi skal bygge smartere og grønnere, og nogen skal turde tage de første skridt for at bane vejen for resten af branchen. At bygge anderledes kræver, at man også tænker anderledes. Det har været en stor øvelse for os, men også for vores rådgivere og andre instanser omkring byggeriet,“ siger Ino Dimsits, adm. direktør i AKF.
Fra pilotprojekt til pionérprojekt
De 13 halmrækkehuse udspringer af erfaringer fra AKF’s udvikling af boligområdet Kirkebjerg Søpark i Brøndbyvester, hvor selskabet har udfordret sig selv og den generelle vanetænkning i nybyg. Her startede AKF med at opføre fælleshuse i netop halm, men har siden også afprøvet 3D-printet beton, bakteriegroede gulvfliser samt gjort brug af nedrevne byggematerialer 1:1.
“Da vi så, hvor godt det fungerede at bygge med halmelementer i vores fælleshuse, gav det modet til at skalere det op til egentligt boligbyggeri,“ fortæller Ino Dimsits om den vej, der førte AKF frem mod at bygge rækkehuse i halmelementer. En vej, der forinden snoede forbi udviklingen af 27 rækkehuse med trækonstruktioner og mineraluld. For som han siger, så er halmhusene langt fra et grønt eksperiment, men et nøje gennemtænkt udviklingsprojekt med et innovativt materialevalg og et grundigt forarbejde.
Visionen med rækkehusene har været at træffe valg, der både fremmer grøn omstilling og skaber sunde hjem. Husene er udformet efter passivt design med skodder, tagudhæng og strategisk placerede vinduer, der på bedst mulig vis reducerer behovet for aktiv nedkøling og opvarmning.
“Der er ingen tvivl om, at man som køber skal forholde sig til noget anderledes. Det kræver oplysning og åbenhed fra vores side,“ siger Ino Dimsits.
Når plejer spænder ben for fremskridt Projektet er en del af Realdania og Villum Fondens initiativ Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, der er sat i søen med målsætningen om at reducere klimaaftrykket fra nybyggeri med 75 procent. AKF forventer, at halmrækkehusene lander under 7 kg CO2e/m², hvilket er lavere end konventionelt byggeri, men stadig over målet.
Ifølge AKF skyldes det blandt andet, at det regulatoriske system ikke har fulgt med udviklingen. Naturlig ventilation tæller som mindre energieffektiv, fordi den ikke genvinder varme. Og i LCA-beregninger antages det, at husene brændes efter 50 år, uanset den faktiske levetid, hvilket udligner den lagrede CO2
Samtidig har AKF måttet justere deres oprindelige terrændæksløsning, da myndighederne ikke kunne godkende deres alternative forslag, da beregningssystemerne endnu ikke er gearet til nye materialer.
Og det begrænser den grønne omstilling, mener AKF.
AKF har også valgt at udskifte de traditionelle dampspærrer med dampbremser, som lader huset ånde og sikrer, at fugt kan slippe ud gennem konstruktionen. Og så har de tænkt nyt med en naturlig ventilationsløsning, hvor frisk luft kan strømme ind gennem vinduespaneler med ålegræsfiltre og dermed bidrage til et forbedret indeklima.
Det biogene materialevalg består af halm, hamp, træ og ålegræs, som er anvendt i bl.a. isolering, vægge og etagedæk. Fordelene ved at materialerne stammer fra planter er, at de optager CO2 under væksten. Det betyder, at husene fungerer som aktive CO2-depoter. Og særligt halm og hamp er hurtigvoksende og kræver minimal forarbejdning, hvilket reducerer behovet for energiintensive materialer og sænker klimaaftrykket.
AKF har oplevet stor interesse for de utraditionelle løsninger fra branchefæller, men også naturlig skepsis blandt potentielle købere, selvom alle rækkehusene nu er reserveret eller solgt.
“Vi skal passe på, at strukturerne ikke spænder ben for innovationen. Systemet skal kunne følge med udviklingen, så det understøtter nye løsninger i stedet for at modarbejde dem,“ siger Ino Dimsits.
Slaget for den grønne omstilling er i gang Udfordringerne undervejs har givet AKF vigtig viden, erfaring og et solidt afsæt til at tage næste skridt mod at skalere løsningerne i fremtidige projekter. Og i særdeleshed har processen kastet lys over de områder, der kan forbedre rammerne for hele branchen.
“Vi får aldrig opbygget den nødvendige ekspertise, og vi kommer aldrig til bunds i de praktiske og økonomiske udfordringer, hvis vi ikke tør prøve nye metoder og materialer af,“ siger Ino Dimsits, og understreger samtidig vigtigheden af åbenhed og samarbejde:
“Vi skal arbejde for en åben kultur i branchen. Derfor har vi valgt at offentliggøre både vores projekteringsmateriale og LCA-resultater. Åbenhed er den eneste vej frem, hvis vi vil rykke noget.“
Ejendomsbranchen står midt i en transformation. Ikke kun teknologisk – men strategisk. For første gang i årtier er det ikke blot lejere og afkastkrav, der driver udviklingen. Det er også regulering, samfundsansvar og forventninger om dokumenteret bæredygtighed.
EU’s taksonomi og klimamål gælder direkte for store virksomheder og finansielle institutioner – men effekten breder sig. For kravene stilles videre til låntagere og porteføljeejere af ejendomme. Hvis man ikke har behov for fremmedfinansiering, rammes man ikke direkte. Men for alle andre er transparens, data og dokumentation på bæredygtighed blevet et vilkår.
Banker og investorer kræver svar. Lejerbasen efterspørger i stigende grad grønne kvadratmeter. Alle vil gerne i gang – men mange står med den samme udfordring:
Hvordan omsætter man bæredygtighed fra vision til konkret handling?
En branche med vilje – men uden værktøj Ejendomsejere og forvaltere sidder ofte med spredte datakilder. Konsekvensen er for ofte, at beslutninger træffes på mavefornemmelser frem for data. Investeringer prioriteres ud fra akutte behov – ikke langsigtet CO2-effekt eller bæredygtig værdi og samtænkt med den eksisterende vedligeholdelsesstrategi.
Resultatet er, at potentialet for både grøn omstilling og økonomisk optimering ikke bliver udnyttet.
Datadrevet drift starter med struktur Flere og flere ejendomsejere oplever, at ønsket om en bæredygtig portefølje bremser op i praksis. Ikke på grund af ambitionerne – men fordi data er spredte, usammenlignelige og ofte uanvendelige i den daglige drift, samtidig med at der skal tages hensyn til ejendommenes aktuelle behov og tilstand – altså den eksisterende vedligeholdelsesstrategi.
Derfor begynder en seriøs grøn omstilling ikke med visioner – men med struktur. Det handler om systematisk at kunne kortlægge bygningsdele med tilstand, levetid, energidata og økonomi. Det handler om at kunne analysere, prioritere, dokumentere og planlægge – ikke bare reaktivt, men strategisk.
Avancerede algoritmer og offentlige datakilder er svaret Ved hjælp af avancerede algoritmer skaber eseeCREATE automatisk digitale tvillinger af ejendomme, der samler og strukturerer data på tværs af hele porteføljen. Løsningen henter selv information fra relevante offentlige kilder som BBR, energimærker og geodata og opbygger en operationel datamodel af hver bygning – helt uden manuelt input.
Det kræver kun en adresse
Det centrale ved eseeCREATE er, hvor let det er at komme i gang. Det eneste, ejendomsejeren skal oplyse, er adresserne på sine ejendomme – herefter gør eseeCREATE løsningen arbejdet og bygger de digitale tvillinger og genererer indsigter uden behov for manuelt input.
På den måde forvandles en adresse til et operationelt overblik på få øjeblikke. Det hele er samlet ét sted – på eseebasePORTALEN.
Analyseværktøj skaber overblikket eseebase’s analyseværktøj omsætter de strukturerede data i eseeCREATE til visuelle og operationelle indsigter – både på ejendomsniveau og på tværs af hele porteføljen.
Ejendomsejere og forvaltere får adgang til:
• Energiforbrug og CO2-udledning samt konsekvenser af mulige energiinvesteringer
• Automatisk dokumentation af ESG og EU-taksonomi direkte fra driftsdata
• Skræddersyede rapporter til både drifts-, ledelses- og bestyrelsesniveau.
eseeCREATE skaber et fælles datagrundlag, der gør det muligt at navigere i kompleksitet med klarhed.
Det giver transparens og støtter datadrevne beslutninger – uanset om fokus er på én ejendom eller hele porteføljen.
Forebyggelse af værdiforringelse og strandede aktiver
Bygninger, der ikke lever op til moderne standarder, risikerer at miste værdi eller helt falde ud af markedet som såkaldte strandede aktiver. eseeCREATE analyserer energimærker og teknisk vedligeholdelse for at identificere risikoejendomme i tide og sikre porteføljens fremtidige værdi.
Prioritering af investeringer med høj afkastværdi Vedligeholdelsesbudgetter er sjældent ubegrænsede. Derfor har beslutningstagere behov for at vide, hvor investeringer vil gøre størst gavn. Her giver eseeCREATE et datadrevet beslutningsgrundlag, der viser præcist, hvilke forbedringer der både er økonomisk rentable og bæredygtigt ansvarlige.
Et nyt udgangspunkt for ejendomsbranchen "Vi skaber datagrundlaget til dine beslutninger,” siger CEO Jesper Kristiansen.
For selvom behovet for data – både på ejendoms- og porteføljeniveau – er bredt anerkendt i branchen, og mange ved, at netop disse data lag kan kobles og skabe værdi, er virkeligheden
en anden: Det er svært at komme i gang – det er både tids- og ressourcekrævende.
Derfor bliver det afgørende med løsninger, der ikke bare viser, hvor man skal hen – men gør det muligt at tage første skridt – og prioritere og beslutte strategien. For fremtidens ejendomsværdi bygger på data.
Fra arkitektfaglighed til avancerede algoritmer eseebase a/s, stiftet i 2008, har rødder i arkitektbranchen og et mål om at få ”bygninger til at tale”. Efter 15 års udvikling og en database på mere end 35.000 digitaliserede ejendomme tilbyder virksomheden i dag en løsning med avancerede algoritmer, der sætter nye standarder for datadreven ejendomsforvaltning i Danmark.
"Vi skaber datagrundlaget til dine beslutninger,” siger Jesper Kristiansen – og peger dermed på en af de største udfordringer i branchen:
Alle anerkender behovet for valide data – både på ejendomsniveau og for hele porteføljen – og mange ser potentialet i at overlappe disse data lag.
Digitalisering og øget transparens har fundamentalt ændret vilkårene i ejendomsbranchen. Når data i stigende grad er frit tilgængelige, handler det ikke længere om at have adgang til information – men om evnen til at analysere, fortolke og omsætte den til værdifuld indsigt.
Transparensen er vokset markant de seneste år og har skabt større tillid og investeringslyst. Men samtidig betyder det, at alle aktører – fra investorer til udviklere og operatører – må gentænke deres rolle. Det er ikke længere datamængden, men kvaliteten af indsigt og forståelse, der gør forskellen.
”Data og transparens er blevet en hygiejnefaktor. Hvis du ikke har det som minimum, er du ikke med i spillet. Det handler om at kunne trække tendenser og omsætte dem til meningsfulde beslutningsgrundlag for investorer og virksomheder,” siger Morten Jensen, CEO i Newsec Advisory.
Markedet efterspørger i højere grad viden om, hvorfor udviklingen sker, og hvor den er på vej hen. Det kræver dyb indsigt, sektorspecifik viden og forståelse for de underliggende drivere – fra demografi og boligønsker til politiske og økonomiske forandringer.
”Vi ser en klar bevægelse væk fra det deskrip-
Byggeprojekt – Advertorial
I en branche, hvor fejl, ekstraregninger og uklare ansvarsposter let opstår, er solid struktur afgørende. Mange professionelle byggeprojekter involverer talrige rådgivere, projektledere og bygherrer, og ét overset forhold i projekteringen kan koste millioner i udførelsen.
Alligevel ligger granskning og dokumentation ofte spredt i e-mails med PDF’er, Word-kommentarer og Excel-lister på lokale drev. Det er ineffektivt og risikabelt, så flere bygherrer og entreprenører tænker nu anderledes.
Fælles digitale værktøjer til granskning giver overblik, fastholder ansvar og dokumenterer beslutninger. Når alle parter –også bygherre og udførende – arbejder i én digital proces, bliver granskningen hurtigere, mere præcis og lettere at eftervise.
Tre steder hvor digital granskning gør en forskel
1. Reduktion af fejl og usikkerhed Når rettelser, kommentarer og spørgsmål fra de projekterende samles ét sted med tydelig sporing og kommentarfunktion, reduceres risikoen for misforståelser og informationstab markant. Det skaber overblik over, hvilke forhold der er gransket, og hvilke der stadig kræver opmærksomhed. Bygherren får dermed bedre indsigt i processen og stærkere mulighed for at sikre fremdrift og kvalitet.
2. Dokumentation, der holder – også i tvivlssager I komplekse byggeprojekter med mange involverede parter, er det afgørende at kunne dokumentere, hvem der har godkendt hvad og hvornår. Netop derfor er dokumentation af gransk-
tive og hen imod det prædiktive.
Det handler ikke kun om at forklare markedet, men om at forudse det – og hjælpe kunderne med at træffe beslutninger, der holder i morgen,” tilføjer Morten Jensen.
Samtidig vokser behovet for samarbejde og tværgående kompetencer. Ejendomsbranchen er i stigende grad afhængig af at kombinere data med teknologi, bæredygtighed og samfundsindsigt for at skabe fremtidssikrede løsninger. Innovation opstår i samspillet mellem aktører, der formår at tænke på tværs af traditionel praksis.
Denne udvikling rummer store muligheder. Aktører, der formår at tage aktivt ejerskab på data og bruge den strategisk, kan ikke blot forbedre beslutningsprocesser, men også være med til at forme fremtidens byer, boligformer og investeringsmodeller. Det er her, ejendomsbranchen for alvor kan markere sig i den grønne og digitale omstilling.
ningsprocessen et stort fokusområde for mange bygherrer. De ønsker sikkerhed for, at det, de betaler rådgivere og entreprenører for, også afspejler sig i det færdige projekt.
Der opstår næsten altid tvister undervejs i et forløb, og en gennemskuelig log over beslutninger og kommentarer kan være det, der sikrer både kvalitet, ansvar og effektiv fremdrift.
3. Effektivt samarbejde på tværs af roller og virksomheder Når rådgivere, bygherre og entreprenør arbejder i samme system – med adgang til samme opdaterede information – bliver samarbejdet mindre afhængigt af mails og manuelle opfølgninger. Det sparer tid, reducerer usikkerhed og giver bedre flow.
"Digital granskning handler ikke kun om teknologi – det handler om at fjerne unødvendige fejl og styrke samarbejdet," siger Thomas Bøgh, som er direktør af Byggeprojekt.
Vil du se, hvordan andre professionelle aktører arbejder med digital granskning?
Læs mere på www.byggeprojekt.dk/da/produkter/review
Intelligente energisystemer, dataadministration og grøn infrastruktur spiller en nøglerolle for moderne ejendomsdrift. Udlejere og ejendomsejere kan øge ejendommens værdi og bæredygtighed ved at optimere energiforbruget.
Lene Fredborg Partnerchef hos EWII
Udlejeres og ejendomsejeres behov for at energioptimere og øge bæredygtigheden i sine ejendomme er kun blevet større med tiden og tager et stort ryk, når bygningsreglementet (BR18) udvides per 1. juli i år og bliver til det nye BR25 med krav om livscyklusvurdering (LCA) og CO2-ækvivalenter per m2 per år. Derfor kan det være relevant at overveje, om det giver mening at få strøm fra 100 procent certificerede vedvarende energikilder, eller om en fleksibel, skræddersyet løsning passer bedre til ejendommens nuværende situation.
Derudover kan udlejere og ejendomsejere spare tid ved at samle administration af el, internet og grøn infrastruktur som ladestandere og solcelle-energi hos ét selskab.
One-shop stopping kobler pakkerne Hos EWII får udlejere og ejendomsejere en afdeling udelukkende målrettet ejendomskunder. På den måde får udlejerne en ’one-stop shop’ og en fast kontaktperson til de fleste af deres energibehov med stort fokus på de administrative processer.
”Vi har skabt denne afdeling den 1. januar 2024 for at lave en samlet indgang til udlejere, ejendomsejere og byggevirksomheder. I løbet af året planlægger EWII, at ejendomskunderne får en selvbetjening målrettet dem, så de kan få overblik over eget forbrug, samlet
lejer-forbrug og produkter hos os,” siger Lene Fredborg, partnerchef i EWII og leder af afdelingen målrettet udlejere og ejendomsejere om udlejningsindgangen, der før lå under EWIIs erhvervssektion.
Kvalitet, erfaring og viden om markedets teknologiske og politiske udvikling er vigtige parametre, når man vælger samarbejdspartnere.
”Vi samarbejder med de partnere, vi synes, tilbyder de bedste elementer. De er specielt udvalgte, fordi de har gode produkter og har viden og forståelse for ejendomsbranchen. Det er fx Ento, som laver energistyring, Nordic Solars solceller, VisBlues flowbatterier og Servia, vores juridiske selskab,” siger Lene Fredborg.
Samspillet med udlejers og ejendomsejers software skal også fungere. Derfor er EWII integreret med Unik Bolig, EG Bolig, Boligflow, Proper, MS Dynamics 365, iSyn og MoveOn.
Slip for tomgangsbøvl mellem udlejninger En af fordelene ved at overlade administrative opgaver til et selskab som EWII er, at udlejer slipper for tomgangsbøvl mellem udlejninger.
”Vi håndterer tomgange og sparer udlejere og ejendomsejere for tid og besvær, fx med kommunikation med lejere og udsending af rykkere. Hvis et lejemål fx står tomt i tre måneder, samler vi de tre fakturaer for el i det tomme lejemål på et meget lille beløb pr. måned, som administrator eller ejendomsejer ellers bliver opkrævet af mange andre el-udbydere i tre separate fakturaer. Vi samler alle regninger sammen, så administrator eller ejer kun skal håndtere én samlet faktura, når der kommer en ny lejer,” forklarer Lene Fredborg.
Nye lejere i ejendomme og boligforeninger, der har en elaftale med EWII, bliver automatisk tilmeldt EWIIs el-pakke. Derefter kan lejeren selv vælge at skifte til et andet el-selskab, hvis vedkommende ønsker det. Når lejeren flytter, rykker el-aftalen for lejemålet
automatisk tilbage til EWII, indtil næste lejer flytter ind og enten beholder el-aftalen med EWII eller vælger et andet el-selskab.
”På den måde behøver udlejer ikke risikere at hænge på el-regningen fra lejemålet, hvis den nye lejer glemmer at tilmelde sig el ved indflytningen,” pointerer Lene Fredborg.
Ladere til elbiler på ejendommens p-pladser EU’s bygningsdirektiv fra 2025 stiller krav til etablering af ladestandere. Kravene skal fremme infrastrukturen for bæredygtig mobilitet og understøtte den grønne omstilling. Derfor skal udlejere og ejendomsejere stille en vis mængde ladestandere til rådighed på deres parkeringspladser ved både eksisterende bygninger, større ombygninger og nybyggeri.
”Vi har to forskellige ladeløsninger til udlejere og ejendomsejere. Enten kan de købe laderne af os og betale os for opsætning. Eller også kan de vælge, at EWII ejer laderne og betaler for opsætning. I dette tilfælde sætter EWII en markedskonform pris og tager indtægten som betaling for infrastrukturen” forklarer Lene Fredborg.
Hvis udlejerne selv ejer laderne, kan se selv sætte en eller flere forskellige ladepriser, fx én til beboere, en anden til gæster og en tredje til driftsmedarbejdere.
Når de selv ejer laderne, kan udlejerne frit skifte til en anden udbyder hvis de ønsker det.
Solceller og flow-batterier sikrer stabilitet Udvidelsen af BR25 den 1. juli giver udlejere og ejendomsejere incitament til at overveje at supplere med eller helt gå over til at få energi fra vedvarende energikilder, såsom solceller.
Det er vigtigt for EWII at kunne tilbyde grønne alternative til ’sort’ energi.
”Derfor har vi fravalgt at tilbyde gas, fordi det ikke er grønt. Vi kunne også godt tænke os at komme af med afbrænding af træ i form af biobrændsel,” siger Lene Fredborg.
Til gengæld tilbyder EWII hjælp med opsætning af solceller på tagene og flowbatterier til at optage og lagre overskydende strøm fra solcellerne.
”En fordel ved flowbatterier er, at de ikke kan gå i brand eller eksplodere, og så kan materialerne genanvendes. Derudover er batterierne produceret i Danmark,” siger Lene Fredborg.
Overskydende el fra solcellerne, som ikke kan lagres på batteriet, sendes tilbage til det almindelige elnet. Flowbatterierne er med andre ord en nøglekomponent i moderne elsystemer.
Selvom EWII i sine 150 år især har haft kunder i trekantsområdet, er målet at være landsdækkende inden for ydelser til ejendomsbranchen. Derfor åbnede EWII i 2024 en afdeling i Lyngby, specialiseret i ejendomsbranchen.
Tekst: Cecilie Helm Darling
Ejendomsbranchen befinder sig midt i en strukturel omstilling. Ikke kun præget af markedsmæssige usikkerheder og skærpede ESG-krav, men også af en langt mere grundlæggende udfordring: behovet for indsigt og gennemsigtighed i en kompleks, datatung og historisk analog sektor.
Informationsmængden vokser, og forventningerne til hastighed, præcision og bæredygtighed stiger tilsvarende. Investorer, lejere og myndigheder stiller nye krav, og de ønsker svar i realtid. Traditionel ejendomsrådgivning er under forandring. Den skal ikke længere blot formidle kontakter, men levere dyb viden, skarp markedsindsigt og værdiskabende løsninger. Det kræver adgang til valide data, teknologisk infrastruktur og en strategisk vilje til løbende fornyelse. Men hvordan sikrer man overblik og indsigt i et marked, hvor data spredes over mange platforme, og beslutninger træffes hurtigere end nogensinde?
vurderinger og styrker investeringsbeslutninger med objektiv evidens.
AI anvendes også til automatisering af risikovurderinger, optimering af porteføljer og til at matche investorer med relevante ejendomsmuligheder. Det er et redskab, der –korrekt anvendt – kan forbedre både effektivitet og kvalitet i rådgivningen f.eks. ved hjælp af værktøjet Tenant Prediction Tool, som giver indblik i lejernes sandsynlighed for at flytte.
”Det handler ikke om at erstatte rådgivningen, men om at forstærke den med nye lag af indsigt. Teknologi og menneskelig dømmekraft skal spille sammen,” siger Morten Jensen.
Det vi digitaliserer, er ikke kun processer – det er viden.
Fra manuelle systemer til datadrevne beslutninger Hos Newsec Advisory har man arbejdet målrettet med digitalisering i flere år. Gennem opbygningen af en omfattende markedsdatabase på tværs af Norden og Baltikum har virksomheden skabt et solidt datagrundlag, der giver både kunder og rådgivere adgang til realtidsindsigter om transaktioner, lejeudvikling og prisstrukturer.
”Det vi digitaliserer, er ikke kun processer –det er viden. Vi har brugt år på at strukturere og validere markedsdata, så vi kan levere mere præcis og rettidig rådgivning,” forklarer Morten Jensen, CEO i Newsec Advisory. Digitalisering handler ifølge Morten Jensen ikke kun om effektivisering, men også om at styrke relationen til kunden. Med løsninger som Newsec Transaction App og Newsec Numbers, der giver brugerne adgang til opdaterede markedsdata opdelt på sektorer og geografi. Men det er integrationen med kundens hverdag, der for alvor skaber værdi.
”Vi bygger bro mellem vores systemer og kundernes behov. De kan tilgå markedsdata, følge deres sager, se klikudvikling på markedsføring og få direkte adgang til vores CRM. Det handler om transparens og samarbejde,” siger han.
AI som ny medspiller i ejendomsanalyse Newsec Advisory anvender i stigende grad AI-værktøjer til at analysere store mængder ejendomsdata og forudsige markedsbevægelser. Ved at kombinere historiske data med realtidsinformation og makroøkonomiske indikatorer kan AI identificere mønstre og tendenser, som ellers ville være vanskelige at opdage. Det giver mulighed for mere præcise
Markant stigning i efterspørgsel på ESG-data Bæredygtighed fylder stadigt mere i både due diligence-processer og ejendomsvurderinger. Derfor har Newsec Advisory i samarbejde med Viamap udviklet en kortløsningsplatform med over 100 datalag, som samler information om alt fra energiforbrug og bygningscertificeringer til lokalplaner og klimarisici. Kombinationen af tekniske data og markedsindsigt giver en helhedsforståelse af ejendommens potentiale – ikke kun økonomisk, men også miljømæssigt.
”Vi oplever en markant stigning i interessen for ESG-data. Fremtidens vurderinger vil i højere grad inkludere bæredygtighed som en parameter. Det kræver nye kompetencer og systemer, der kan samle og formidle den viden,” siger Morten Jensen. IoT-løsninger, der indsamler og udveksler data på ejendomme, gør det muligt at følge bygningers energiforbrug og drift i realtid. Det reducerer ikke kun omkostninger, men øger også transparensen i forhold til ESG-rapportering og grønne investeringer. Carbon data er nu integreret i vurderingsrapporter og en vigtig del af beslutningsgrundlaget.
Ændring i kunderelationer og markedsdynamik
Newsec Advisorys digitale tilgang har ændret relationen til kunderne. Gennem brugervenlige platforme får investorer og ejendomsejere adgang til data i realtid, sagsstatus og markedstendenser. Det styrker samarbejdet og gør rådgivningen mere løbende og proaktiv –snarere end punktuel.
Men digitaliseringen har også ændret branchens dynamik. Investorerne stiller krav til øget specialisering og dybdegående markedsindsigter, og rådgivere som besidder dette og digitale platforme, som gør kommunikationen interaktiv, kan differentiere sig i et marked, hvor investorer har lettere adgange til markedsinformation end tidligere.
Fremtiden tilhører specialisterne – dem, der kan fortolke data og bringe ny viden i spil.
”Vi ser at kravene bliver større til os som rådgiver og vi skal gentænke vores rolle Fremtiden tilhører specialisterne – dem, der kan fortolke data og bringe ny viden i spil. Den generelle mæglerrolle bliver udfordret,” siger Morten Jensen. Rådgivning skal i stigende grad være baseret på data, platforme og avancerede analyser, der kan levere strategisk indsigt på tværs af markeder og sektorer.
Nødvendig transformation
Digitaliseringen er ikke længere en niche eller ambition, den er en uundgåelig transformation. Med stigende datamængder, højere ESG-forventninger og nye krav til rådgivning
bliver det afgørende at kunne levere indsigt, som er opdateret, tilgængelig og værdiskabende. Hos Newsec Advisory er målet klart: at kombinere teknologisk innovation med menneskelig ekspertise og skabe en ny standard for ejendomsrådgivning i Norden.
”Det handler i sidste ende om tillid. Og den bygger vi med teknologi, data og den faglighed, vi møder markedet med,” afslutter Morten Jensen.
Ejendomsbranchen står kun ved begyndelsen af sin digitale rejse. Værdi vil i fremtiden ikke skabes gennem adgang til information alene, men gennem evnen til at forstå, tolke og anvende den intelligent. Teknologi, data og bæredygtighed vil i stigende grad definere både strategier og investeringer, og det kræver en rådgivning, der er rettidig, relevant og ansvarlig. De aktører, der formår at balancere teknologiens muligheder med faglig integritet og et skarpt fokus på kundens behov, vil sætte retningen for fremtidens ejendomsmarked, som er i konstant bevægelse.
I de seneste 18 måneder er der solgt ca. 4.900 investeringsejendomme til en værdi på 84,9 mia. Har du et overblik over nøgletallene på de handler?
Når man gætter på fremtiden – så er det sund fornuft at basere det på historik. Historik skabes af data og data skabes af transparens.
Men på trods af, at ejendomsmarkedet er verdens største aktivklasse - ca. 3 gange så stort som værdien af verdens aktiemarkeder – så er det samtidig et af de mindst transparente investeringsmarkeder. Og med god grund, for hvor aktier i selskaber er fordelt på tusinder af ejere som alle ejer et sammenligneligt ”aktiv” (aktien) – så er ejendomme hver især ejet af ”en ejer” og aktiverne er sjældent sammenlignelige på tværs.
ReData skaber transparens på markedet for investeringsejendomme ved at analysere samtlige handler med investeringsejendomme i Danmark og beregne afkast, pris pr. kvm. for de forskellige anvendelser, husleje-niveauer mv.
”Hos ReData bruger vi ca. 6.000 mandetimer årligt på at analysere de +3.000 handler med investeringsejendomme som gennemføres årligt i Danmark. Vores database indeholder +12.000 handler for de seneste 3,5 år hvor det er lige så
enkelt at finde frem til relevante handler, som det er at finde et hotel på hotels.com” udtaler Nicholas Thurø, direktør for ReData.
ReData arbejder for transparens, idet man tror på at jo bedre data der er på det danske ejendomsmarked, jo flere aktører finder det interessant og jo større volumen kan vi opnå.
”Forestil jer et aktiemarked, hvor man skulle ringe til en dealer for at få oplyst kursen, hvor handlen foregik fysisk mellem 2 parter og hvor der ikke var ”on demand” offentlig viden om virksomhedens omsætning, overskud og forventninger til den kommende periode.
Sådan var det for få år siden, men utænkeligt i dag, da vi har vænnet os til at al aktieviden er tilgængelig på vores smartphone 24-7.
Tilsvarende er ejendomsbranchen ved at blive digitaliseret og transparant og om få år vil vi alle være for undret over hvordan vi tidligere var i stand til at handle investeringsejendomme, sammenholdt med den viden vi har i dag.” Udtaler Nicholas Thurø.
ReData giver indsigt i alle offentlige data om ejendomme, virksomheder og personer. Med ReData Premium får du herudover adgang til Danmarks mest omfattende transaktionsdatabase og boliglejedatabase.
Opret en GRATIS prøveadgang til ReData allerede i dag!
Du kan enkelt og hurtigt oprette en gratis prøveadgang til platformen på www.redata.dk
Her udvikler og eksperimenterer byggeriets virksomheder med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe et mere bæredygtigt og produktivt byggeri.
Vil din virksomhed være med til at rykke branchen?
Ræk ud til os på info@contechlab dk
