By & Land

ANNONCETILLÆG BØRSEN

BY & LAND

juni 2025

VÆKST UDEN AT MISTE BALANCEN

Læs lederen af Stig Rømer Winther, direktør i Femern Belt Development, om tunnelens betydning for lokalsamfundet.

02

BYUDVIKLING STARTER MED TILLID

Anne Mette Boye, stadsarkitekt i Aarhus, opfordrer til arkitektur i øjenhøjde og fællesskab i byens rum.

06

GODE BYER SKABES I FÆLLESSKAB

Tina Saaby, tidligere stadsarkitekt i København, taler for værdibaseret planlægning og borgerdrevet udvikling.

08

KOMMUNALT ENERGISAMARBEJDE

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, fremhæver behovet for kommunalt samarbejde og nye kompetencer.

12

2

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

BY & LAND

Femern Bælt-forbindelsen driver også lokal og regional udvikling LEDER

Account Manager Noah Wrang Jørgensen Managing Director Johan Gilbe Graphic Design Emma Brejner Tekst Kristine Buske Casper Ulsøe Nanna Poulsen & Karoline Rysgaard Hvid fra Storybook Omslagsfoto Adobe Stock Distribution Børsen Juni 2025 Trykkeri Bold Printing Malmö, Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Daily print Umeå.

Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.

Contentway Contentway er specialister i content marketing.

Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem skræddersyet medie. Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet, som med velovervejede og aktuelle emner i fokus skaber og tilbyder den rette medieeksponering til vores kunder.

Kontakt os Contentway A/S Vesterbrogade 10 1620 København Telefon +45 89 87 10 25 Web contentway.dk Email info@contentway.dk

Følg os @contentwaydk

En række lokale og regionale tiltag og initiativer kan sikre, at gevinsten fra den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland ikke alene tilfalder metropolerne Hamborg og København/Malmø.

Stig Rømer Winther Femern Belt Development

F

emern Bælt-forbindelsen har allerede i anlægsfasen skabt udvikling på Lolland og til en vis grad også på den anden side af bæltet i Nordtyskland. Denne gunstige udvikling vil forstærkes ganske betydeligt, når den faste forbindelse åbner om få år.

Forbindelsen bliver ikke kun et stykke imponerende infrastruktur, som afkorter rejsetiden mellem Hamborg og København/Malmø.

Den bliver en driver for vækst – ikke alene i de to metropoler, men i høj grad også lokalt og regionalt på Lolland-Falster og Sjælland samt i Nordtyskland.

Metropolerne kommer ikke til at suge saft og kraft ud af de mellemliggende by- og landdistrikter, tværtimod. På Lolland kan man allerede nu glæde sig over et gryende internationalt miljø skabt ved tilflytning af højt kvalificerede udlændinge, der er tiltrukket af tunnel-byggeriet. Det har bl.a. ført til oprettelse af en kommunal internationale skole i Maribo – Danmarks første – samt en international linje på byens gymnasium og et videns- og læringscenter i Rødbyhavn. Den øgede bosætning har også skabt lokal omsætning og aktivitet.

Dette kombineret med oprettelsen af et stort antal nye arbejdspladser på selve tunnelbyggeriet samt hos lokale og regionale underleverandører er et synligt tegn på, at det ikke kun bliver metropolerne, der vil profitere af den faste Femern Bælt-forbindelse.

& Industrial Park” i Rødbyhavn, der ses herover i Lolland Kommunes visualisering. Den lokale og regionale udvikling bliver drevet af en tættere koncentration af erhvervsområder og øget tilknytning mellem de - i sammenligning med metropolerne - mindre byer.

Metropolerne er i deres fortsatte udvikling hæmmet af pladsmangel og høje priser på boliger. Den situation kan byer og landdistrikter udnytte, når de går sammen, og eksempler på netop tværkommunale samarbejder om udvikling af erhvervsarealer ses allerede nu bl.a. på Sydsjælland og Lolland-Falster, og også i Nordtyskland.

Det er værd at bemærke, at Lübeck nu - i stedet for at kigge misundeligt mod Hamborg - i den grad har rettet blikket mod nord for aktivt at dyrke mulighederne i et tættere samarbejde med danske partnere politisk, erhvervsmæssigt og kulturelt. Femern Belt Development og den tyske erhvervsorganisation Wirtschaftförderung Lübeck har netop indledt et samarbejde om at samle en række danske og tyske partnere om en strategi for udvikling af Femern Bælt Regionen til en grænseoverskridende grøn vækstregion – en europæisk modelregion.

Der tegner sig allerede nu med de eksisterende og planlagte erhvervsparker på aksen mellem Hamborg og København/Malmø en perlerække af kraftcentre – eksempelvis ”Femern Port

Dette initiativ er ét af en række, der skal sikre, at potentialet i Femerne Bælt-forbindelsen udmøntes på hele aksen mellem Hamborg og København/Malmø.

Ringsted Kommune – Partner Content

God adgang til markeder og arbejdskraft skal drive fremtidens erhvervspolitik

Regeringen vil inden udgangen af 2025 udpege fem nye industriparker i Danmark – i Ringsted ser man potentialet for at koble en stærk infrastruktur med vækst, grønne ambitioner og en helhedsorienteret tilgang til erhvervsudvikling.

Et godt sted at arbejde – og leve

Men for Ringsted handler succesfuld erhvervsudvikling ikke kun om erhverv. Kommunen har de seneste år oplevet markant tilflytning og investeret i nye boligområder og kulturtilbud.

Tekst: Nanna Poulsen

P

roduktionsdanmark skal styrkes: sådan lyder udgangspunktet for regeringens plan om at udpege fem nye arealer til industriparker, der hurtigt kan tiltrække og rumme produktionsvirksomheder. Initiativet sættes i gang for at sikre virksomheders konkurrencekraft i en global økonomi.

I Ringsted Kommune tager man godt imod initiativet og peger på, at det er en god lejlighed til at bringe bredere samfundsmæssige perspektiver ind i erhvervspolitikken: ”Selvom vi i Ringsted har den oplagte strategiske placering og en solid lokal erfaring, handler fremtidens erhvervspolitik ikke bare om at finde plads til virksomheder. Det handler også om at udnytte adgangen til optimal infrastruktur, Ringsted Kommune ringsted.dk

der ligger i at kunne omlaste gods mellem tog og lastbil og dermed styrke grøn transport.

Ringsted Kommune har netop fået opbakning hertil fra et enigt KommuneKontaktRåd i Region Sjælland. En kombiterminal vil både give klimagevinster i form af mindre CO2-udledning fra transportsektoren og gøre virksomhederne konkurrencedygtige, da de får adgang til effektiv og billig levering af råmaterialer og delkomponenter samt god adgang til markeder.

Borgmester Klaus Hansen er sammen med resten af byrådet klar til at udvikle en ny industripark. Her tager han første spadestik i Business Park Ringsted, som hurtigt blev udsolgt.

kvalificeret arbejdskraft og at Ringsted er en levende attraktiv kommune, hvor det er attraktivt at etablere og drive virksomhed, som gør det attraktivt både at etablere og drive virksomhed. Det er sådan, vi tænker i Ringsted,” siger borgmester Klaus Hansen.

Et logistisk knudepunkt

Ringsted ligger centralt tilgængeligt for alle dele af Region Øst, med under 50 km til de fleste dele af regionen og under en halv times transporttid med toget fra Hovedbanegården.

Det gør kommunen til et logistisk knudepunkt,

som tilmed får endnu mere betydning, når Femern-forbindelsen står klar om få år. ”Vi har både motorvej og jernbanenet, de nødvendige arealer og den rette erfaring, hvilket i høj grad gør os velegnede som fremtidig industripark,” siger Klaus Hansen og henviser til Business Park Ringsted langs motorvejen, der blev udsolgt længe før forventet.

Kommunen har som en del af sine tiltag foreslået at etablere en kombiterminal, der skal gøre det muligt at udnytte det enorme potentiale,

”Når vi taler fremtidens erhvervspolitik, skal vi også tale om livskvalitet. Det er nemt at komme til Ringsted – men det er også nemt at blive. Vi har natur, stærke lokalsamfund og gode rammer for familieliv. Det betyder noget, når virksomheder vil tiltrække medarbejdere,” siger Klaus Hansen. Samtidig lægger kommunen vægt på at gøre det nemt og attraktivt for virksomheder at komme i gang: ”Vi prioriterer hurtig og direkte kontakt med virksomhederne, og stiller en kontaktperson til rådighed som følger dem hele vejen – fra første henvendelse til opstart. Det er noget, erhvervslivet kvitterer for, da det kan være afgørende, når beslutninger skal omsættes til handling,” siger han.

Aarhus Airport – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

3

Fra Østjylland til verden: Aarhus Airport i rivende udvikling En international lufthavn kun 30 minutter fra Aarhus binder Jylland tættere sammen med resten af verden og skaber samtidig tusindvis af arbejdspladser og vækst i regionen.

A

arhus Airport er ikke blot en afgangshal for solhungrende ferierejsende og forretningsfolk på farten. Den østjyske lufthavn er en infrastrukturel motor for vækst, beskæftigelse og international tilgængelighed – og i disse år gennemgår den en ambitiøs modernisering, der skal servicere både passagerer og regionen i fremtiden.

Med en investering på 240 millioner kroner er lufthavnen udvidet til dobbelt størrelse og transformeret til en moderne, international gateway. Nye faciliteter som skylounge med HAY-interiør, taxfree-butik, familievenligt legeland og restaurant med fokus på lokale råvarer gør ventetiden både effektiv og oplevelsesrig.

Og bag det æstetiske løft gemmer sig en stærk samfundsøkonomisk fortælling.

Kritisk infrastruktur og regional vækst

Aarhus Airport genererer i dag omtrent 2 milliarder kroner til Danmarks BNP og beskæftiger ca. 4.400 personer direkte og indirekte – et tal, der forventes at stige markant, i takt med AARHUS AIRPORT I TAL • Moderniseret for 240 mio. kr.

• Ca. 4.400 arbejdspladser skabt • Bidrager med 2 mia. kr. til BNP • 500 mio. kr. i skatteprovenu årligt • 25+ direkte ruter og adgang til hele verden via København

• Danmarks første digitale lufthavnshotel integreret direkte i terminalen

• 30 minutter fra Aarhus • Ambition: 1,5 mio. passagerer årligt i 2029

Aarhus Airport aar.dk

at passagertallet øges til 1,5 millioner årligt frem mod 2029. Det kan betyde op mod 5.000 nye arbejdspladser i regionen. Samtidig skaber lufthavnen et årligt skatteprovenu på omkring 500 millioner kroner, som bidrager direkte til finansiering af velfærd i stat og kommune.

Tilgængelighed er afgørende for vækst, og lufthavnens beliggenhed – kun 30 minutters kørsel fra byskiltet i Aarhus – giver østjyderne en unik fordel. Det handler ikke kun om at komme hurtigt fra by til sky, men også om at tiltrække internationale investeringer, viden, arbejdskraft og turister til regionen. Turister alene spenderede i 2024 over 15 milliarder kroner i Aarhusregionen – og flere ruter vil kunne styrke det tal yderligere.

Et moderne oplevelsesrum for rejsende

Ambitionen er, at rejsen skal begynde allerede i lufthavnen – uanset om man er på forretningsrejse eller familieferie. Her finder man derfor Danmarks første digitale lufthavnshotel, direkte integreret i terminalen, med 37 værelser i skandinavisk stil, komfortable senge og døgnadgang. Hotellet er velegnet til rejsende med tidlige afgange, flypersonale og erhvervsfolk på farten – men også som base for turister, der vil udforske Østjyllands mange kultur- og naturoplevelser.

Også loungen er nyfortolket. Hvor mange lufthavne reserverer loungeoplevelsen til udvalgte rejsende, er Aarhus Airport gået i en anden retning: Her er skyloungen åben for alle.

Med udsigt til landingsbanerne og et varieret udvalg af møbler er rummet designet til både ro og inspiration – hvad enten man vil arbejde, læse eller blot nyde en god kop kaffe før afgang.

Nye ruter åbner verden

Samtidig med den fysiske modernisering udvides rutenetværket markant. Norwegian og Pegasus Airlines har nyeligt åbnet nye ruter til populære sol- og transitdestinationer, og Ryanair tilbyder direkte afgange til blandt andet London, Riga, Gdansk og en række sydeuropæiske byer. I 2025 landede Pegasus Airlines i Aarhus for første gang med en rute til Antalya – en vigtig hub for videre rejser til Mellemøsten og Centralasien.

Dertil kommer et styrket samarbejde med SAS, hvor rejsende med kort transfertid i

København får adgang til over 50 europæiske destinationer og langdistanceruter som Seattle og Seoul – og dermed et reelt alternativ til at køre mod Hamborg eller Kastrup. Aarhus Airport vil være østjydernes naturlige førstevalg, når rejsen går ud i verden.

Global anerkendelse – lokal værdi

I april 2024 var Aarhus Airport vært for verdens næststørste luftfartskonference. Mere end 1.200 beslutningstagere fra den globale luftfartsbranche lagde vejen forbi Østjylland, og 4.000 møder blev afholdt med fokus på at etablere nye ruter. Værtskabet har øget kendskabet til Aarhus som international destination og styrket lufthavnens position som nøglehub for Jyllands største passagergrundlag.

Tidligere værtsbyer har oplevet markant rutetilvækst og stigende passagertal i årene efter – og det forventes også her. Aarhus Airport står som symbol på, hvad strategiske investeringer i infrastruktur kan føre til: mere vækst, højere tilgængelighed, stærkere erhvervsliv og bedre forbindelser mellem mennesker.

4

Aarhus Kommune – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Aarhus sætter tempoet op: Flere erhvervsgrunde skal bane vejen for byens vækst Et lavt udbud af byggemodnede erhvervsarealer har længe sat en bremse på virksomhedernes muligheder i Aarhus. Nu intensiverer kommunen planprocesserne og den strategiske udvikling af nye områder.

Tekst: Nanna Poulsen

Jesper Holmgaard Afdelingsleder i Opkøb og Grundsalg, Aarhus Kommune

A

arhus Kommune har i flere år arbejdet målrettet med at styrke sit greb om byudviklingen. Et centralt element i den strategi har været at udnytte egne arealer aktivt – både til erhverv, boliger og offentlige formål som skoler, institutioner og plejehjem. Ved at udvikle grundene på forkant vil kommunen skabe bedre rammevilkår for både virksomheder og børnefamilier, med fokus på at sikre, at byen udvikler sig i en balanceret retning.

Retningen blev for alvor fastlagt i 2019, da Aarhus Byråd vedtog en strategi for opkøb og grundsalg. Med den positionerede kommunen sig ikke blot som grundejer, men som en aktiv medspiller i at forme fremtidens Aarhus.

Fra passiv til aktiv grundejer

Aarhus Kommune har i mange år rådet over betydelige arealer, men udviklingen af dem har traditionelt været præget af en mere passiv tilgang, der krævede, at køberne selv tog det lange, indledende træk i udviklingen. Det har kommunen de senere år gjort op med:

”Tidligere solgte vi ofte uplanlagte arealer, hvor køberne selv skulle stå for lokalplan og byggemodning. Men mange virksomheder havde svært ved at se ind i så lange tidshorisonter, så mange udbud og salg gik i stå. Det er ikke optimalt – hverken for virksomhederne eller for byens udvikling. Vores analyse er, at når en virksomhed har identificeret et behov for en grund, vil de allerhelst i jorden i morgen ” fortæller Jesper Holmgaard, der er afdelingsleder i Opkøb og Grundsalg i Aarhus Kommune.

”Placeringen gør området oplagt til synlig og tungere erhvervsaktivitet – og samtidig er det en mulighed for Aarhus at vise sig som erhvervsby med stærke forbindelser både regionalt og internationalt,” siger Jesper Holmgaard og fremhæver, at lokalplanen forventes at være vedtaget i starten af 2026.

”Vi har en ambition om, at de nye områder skal være fulde af identitet og kvalitet, både hvad angår landskab og arkitektur. Særligt i de synlige områder langs indfaldsveje stiller vi krav til udtryk og materialevalg for at skabe en holdbar og attraktiv byudvikling,” siger Jesper Holmgaard og uddyber:

Derudover er også Humlehusvej ved Gl. Skejby under udvikling som erhvervsområde med fokus på kontor, domiciler og serviceerhverv.

”Vi forsøger samtidig at balancere paletten, så der både er plads til de store virksomheder og til dem, der kun har brug for små arealer til fx værksted og lagerdrift. Det er vigtigt for os at understøtte hele erhvervslivets behov og efterspørgsel.”

Der kommer ca. 230.000 etagemeter byggeri i området, der gennemskæres af Letbanen, hvor Humlehuse Station bliver et vigtigt trafikalt samlingspunkt, ligesom området forbindes af supercykelstien.

I dag arbejder kommunen derfor langt mere proaktivt og strategisk, blandt andet ved at udarbejde lokalplaner og foretage byggemodning, inden grundene udbydes. Det gælder både større erhvervsområder og mere målrettede udbud, fx til el-ladestandere, mindre grunde til lokale håndværkere eller storparceller til tæt-lav boligbyggeri.

Arealet ligger i byens udkant og bliver derfor et naturligt bindeled mellem Aarhus og oplandet.

”Vi er i højere grad blevet en mere aktiv aktør end tidligere. Det handler om at kunne reagere rettidigt og tilbyde konkrete muligheder – uanset om det handler om grunde til lager, kontor, bolig eller offentlige funktioner,” siger Jesper Holmgaard.

Kvalitet og helhedstænkning

”Humlehusvej bliver mange bilisters første møde med Aarhus. Det forpligter selvfølgelig og giver os en anledning til at udvikle noget, der både er funktionelt og arkitektonisk gennemarbejdet,” siger Jesper Holmgaard.

Uanset type af projekt er det afgørende for kommunen, at områderne ikke blot bliver funktionelle – men også bidrager positivt til omgivelserne.

Mere dialog og bedre adgang

Et væsentligt led i strategien handler om at være mere synlig og let at samarbejde med.

Aarhus Kommune har i den forbindelse lanceret en ny hjemmeside og en LinkedIn-profil målrettet erhverv og arbejder aktivt med kampagner, netværk og markedsdialoger. ”Vi vil gerne være mere tilgængelige. Mange har måske haft en oplevelse af, at der ikke var ubebyggede erhvervsarealer i Aarhus – eller at det var vanskeligt at komme i dialog med os. Det billede vil vi gerne ændre. Vi vil være tydelige med, hvad vi har – og hvad der er på vej, og hvordan man kan komme i kontakt med os” afslutter Jesper Holmgaard.

To nye områder skal skabe plads og synlighed

I øjeblikket er særligt to store erhvervsområder under udvikling, og begge er valgt med afsæt i infrastruktur, tilgængelighed og potentiale for at skabe attraktive erhvervsmiljøer.

Vestkajen, nord for Harlev, ligger med direkte adgang til Silkeborgmotorvejen og tæt på E45.

Her planlægges op mod 12 erhvervsgrunde i størrelser fra 23.000 til 355.000 m². Med over 900.000 forbipasserende bilister om måneden og kort afstand til Aarhus Havn, rummer området et stort potentiale for virksomheder med logistik, produktion eller distribution som omdrejningspunkt.

Aarhus Kommune grundsalg.aarhus.dk/erhvervsgrunde www.linkedin.com/company/erhvervsgrunde-i-aarhus

Humlehusvej er et nyt, stort erhvervsområde, med letbane og supercykelsti - og med direkte adgang til motorvejen.

TN Udvikling – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Foto: COA Arkitekter

Nyt boligområde til 800 millioner kroner skyder op ved Aalborgs vidensakse Med placering tæt på supersygehus, universitet og erhverv åbner TN Udvikling nu for samarbejde om ét af Nordjyllands mest attraktive udviklingsområder.

Hansen fra Nykøbing Mors og Reforma Invest, og med COA Arkitekter som kreativ drivkraft bag den arkitektoniske helhedsplan.

Vidensby, natur og historie i smuk forening

"Vi ser frem til at udvikle et af de stærkeste udviklingsområder i Danmark nord for Aarhus,” siger Torben Nielsen fra TN Udvikling.

Torben Nielsen Direktør, TN Udvikling

D

er er stor interesse for at bo og arbejde i det sydøstlige Aalborg – og med god grund. Det kuperede landskab med udsigt til Indkildedalen og Lundby Bakker, nærheden til Aalborg Universitet og det nye supersygehus samt den voksende klynge af vidensvirksomheder skaber tilsammen et område med højt potentiale. Derfor er det en markant nyhed, at TN Udvikling netop har løftet sløret for et ambitiøst projekt ved Alfred Nobels Vej med en samlet projektværdi på omkring 800 millioner kroner.

Planen er at opføre et nyt bykvarter på omkring 47.000 kvadratmeter, der vil rumme både boliger og erhverv. Projektet omfatter ca.

30.000 m² byggeret, hvoraf hovedparten vil gå til boliger i form af omkring 155 lejligheder.

Udviklingen sker i samarbejde med Klaus

“Der er allerede stor tilslutning til området fra både erhverv og beboere – og det forstår man godt. Her får man både et højtbeliggende, grønt område med spektakulær udsigt og en placering lige midt i den nordjyske vidensakse.”

Men det er ikke kun moderne udvikling, der gør projektet unikt. Området bærer også på en rig forhistorie, og arkæologiske forundersøgelser har allerede påvist spor af bosættelser helt tilbage fra år 0. En større udgravning påbegyndes efter sommerferien, før der forventes byggestart i foråret 2026.

Invitation til samarbejde og investering

For TN Udvikling er projektet ved Alfred Nobels Vej ikke kun et eksempel på godt planarbejde og stærke partnerskaber – det er også en åben invitation. Projektet skal realiseres i samspil med aktører, der vil investere i boliger til udlejning, etablere kontorer i området eller være med til at styrke det spirende bykvarter yderligere.

Foto: COA Arkitekter

"Vi leder efter ligesindede, der vil være med til at forme et nyt kapitel i Aalborgs udvikling.

Det gælder både investorer, lejeboligaktører og virksomheder, der har brug for en ny adresse i et område med store fremtidsudsigter,” lyder det fra Torben Nielsen.

Med erfaring fra lignende projekter rundt i landet – fra bynære områder til større transformationer – er TN Udvikling klar til at gå dialogen med nye partnere. De første skitser og planprincipper er allerede på plads, og både lokalplan og byggetilladelser er afklarede. Det betyder, at nye aktører hurtigt kan komme ind i projektet.

Grønt fokus og arkitektonisk kvalitet

Arkitekt Christopher Riekehr fra COA Arkitekter har udarbejdet lokalplanen og skal også føre visionen ud i virkeligheden. Med afsæt i områdets landskabelige kvaliteter og de eksisterende terrænforskelle vil projektet få en markant grøn profil og en varieret bebyggelsesstruktur.

Foto: COA Arkitekter

TN Udvikling tnudvikling.dk

Målet er at skabe en levende bydel, hvor boliger, erhverv og landskab tænkes sammen – og hvor de kommende beboere får både udsigt og adgang til rekreative omgivelser. Samtidig arbejdes der målrettet med bæredygtige principper, blandt andet i forhold til energiforbrug, materialevalg og klimatilpasning.

ALFRED NOBELS VEJ – NYT BOLIGOMRÅDE I AALBORG Udvikler:

TN Udvikling i samarbejde med Klaus Hansen og Reforma Invest

Areal:

Ca. 47.000 m²

Byggeret:

Op til 30.000 m² til bolig og erhverv

Boliger:

Ca. 155 lejligheder opføres af Kriator A/S

Arkitekt:

COA Arkitekter v. Christopher Riekehr

Byggestart:

Forår 2026 (arkæologisk udgravning starter efter sommerferien 2025)

Projektværdi:

Ca. 800 mio. kr.

Beliggenhed:

Tæt på Aalborg Universitet, NOVI og det nye universitetshospital

Kontakt:

Torben Nielsen, +45 40 96 99 66 tn@tnudvikling.dk

5

6

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Byg til mennesker, ikke bare kvadratmeter B E V I D ST BY U DV I K L I N G

I Aarhus handler byudvikling ikke kun om mursten og masterplaner, men om fællesskab, atmosfære og grøn omstilling. Ifølge stadsarkitekt Anne Mette Boye skal fremtidens bykvarterer bygges i menneskelig skala, med blik for både landskab, livskvalitet og genbrug.

Tekst: Contentway Foto: Ida Wang

Et vigtigt princip er at bygge i menneskelig skala. En tilgang, der prioriterer inviterende byrum, varierede facader og materialer, som ældes med ynde. Det handler om at skabe steder, hvor mennesker føler sig trygge og inspirerede, og har lyst til at være.

Illustration: Link Arkitekter

Anne Mette Boye Stadsarkitekt i Aarhus

Hvordan skaber man byer, der ikke kun er funktionelle, men også fremmer trivsel, tilhørsforhold og grøn omstilling? Det spørgsmål står centralt i den arkitektoniske og strategiske tilgang i Aarhus Kommune, fortæller stadsarkitekt Anne Mette Boye.

"Fremtidens bykvarter har fokus på ressourcer og social balance. Det er sanseligt, finder sin egen identitet og har blik for både fællesskab, biodiversitet og trivsel," siger hun.

God arkitektur, høj bykvalitet, den grønne omstilling og trivsel går gå hånd i hånd.

"En god ankomst med en bænk og grønt, en smuk dør, giver oplevelsen af at blive budt velkommen," forklarer hun. "Når man engagerer kroppen og blikket gennem varierede byrum og aktive stueetager, opstår en naturlig invitation til at tage rummet i brug."

Aarhus har allerede flere steder, hvor principperne afspejles i praksis – fra de nye bebyggelser i Nye og Lisbjerg til transformationen af Rosenhøj og byudviklingen som området omkring bassin 7 på Aarhus Ø. Her er arkitekturen tænkt som en ramme for liv, ikke blot beboelse.

Det sociale aspekt fylder også meget. For at understøtte fællesskaber og ejerskab skal bykvarterer kunne gro.

Det kræver plads til midlertidige funktioner, leg, ophold og kultur – som i Trælasten, Godsbanen og Sydhavnen, hvor bebyggelse og byrum understøtter et mangfoldigt hverdagsliv og stærke naboskaber.

Den grønne omstilling er et tredje nøgleelement. Byggeri og byområder står for en stor del af CO2-aftrykket, og derfor spiller arkitekturen en afgørende rolle. Her er omdannelse af eksisterende bygninger langt mere bæredygtigt end nybyggeri.

"God arkitektur, høj bykvalitet, den grønne omstilling og trivsel går gå hånd i hånd,"

fastslår Anne Mette Boye og peger på transformationen af det tidligere Aarhus Amtssygehus som eksempel. Her er et lukket hospitalskompleks ved at blive åbnet op og omdannet til et levende bykvarter med respekt for stedets identitet – og med nye boliger, grønne rum og kulturelle funktioner.

Samtidig tænkes der i grøn mobilitet og klimatilpasning: "Vi skaber plads til vandets veje og anlægger nye naturområder. Samtidig bliver torve og byrum grønne og inviterer til ophold og cyklisme."

Med strategier, der forbinder social bæredygtighed, arkitektonisk kvalitet og hensyn til natur og klima, ønsker Aarhus Kommune at vise, at fremtidens by kan være både smuk, sanselig – og bæredygtig.

ALFA Development – Partner Content

Fremtidens bolig er mindre – men rigere på fællesskab, fleksibilitet og livskvalitet

Et nyt boligkoncept vinder frem, hvor fællesskab og adgang til attraktive fællesområder påvirker danskernes boligvalg. Og der er mange fordele – både for den enkelte, for samfundet og for klimaet.

Ville du bo lidt mindre, hvis du til gengæld fik adgang til en hyggelig lounge, tagterrasse, biograf og gæsteværelser? ALFA Development kan bekræfte, at flere danskere i dag svarer ja til det spørgsmål. I en hverdag præget af travlhed, ensomhed og nye familiekonstellationer vækker idéen om servicerede bofællesskaber og færre boligkvadratmeter stigende interesse.

Gennem årtier er danskernes boligareal vokset - en tendens, der presser klimaet og byernes ressourcer. I dag bor den gennemsnitlige dansker på 54 kvm, hvilket er rekordhøjt. Samtidig bor flere alene end nogensinde, især i de større byer. Ved at bo i mindre enheder med adgang til fælles faciliteter kan vi mindske energiforbruget, frigive plads til naturen og øge både trivslen og tilgængeligheden.

ALFA Development alfadev.dk

Living By ALFA skaber rammerne

I Irmabyen i Rødovre har ALFA Development udviklet Living By ALFA – et serviceret boligkoncept, hvor de fysiske rammer, beboersammensætning og teknologi spiller sammen for at fremme fællesskabet blandt beboerne. Fællesarealerne minder om et eksklusivt hotel og fungerer som en forlængelse af hjemmet, hvor beboerne kan have gæster på besøg, arbejde og nyde samvær med de andre beboere. Fællesfaciliteterne tæller bl.a. en lounge med pejs, orangeri, tagterrasse, gæsteværelser og festlokale.

En dedikeret Community Manager arrangerer aktiviteter som fællesmorgenmad, juletræstænding, petanque-turneringer og nytårskur.

Efterspørgslen på boligerne i Living By ALFA har været massiv, hvilket betød, at boligerne var lejet ud længe før, de stod indflytningsklare i 2023.

“Med Living By ALFA skaber vi et nabolag, ikke bare et naboskab. Og når vi følger op hos beboerne, hvilket vi løbende gør, har det vist sig netop at være fællesskabet, der er det

allervigtigste for dem. Det bekræfter os i, at vi som ejendomsudvikler gør det rigtige i at tilpasse os de tendenser, vi ser i samfundet.” siger Andreea Kaiser, Co-Founder og CEO i ALFA Development.

ALFA Development bygger nu videre på visionerne og tager erfaringerne fra Irmabyen med i udviklingen af næste Living By ALFA-projekt placeret i hjertet af Søborg. Her er udviklingen af en ny grøn bydel med mere end 400 boliger netop igangsat.

Der bygges både ejer- og lejeboliger, og lejeboligerne vil generelt være mindre end ejerboligerne. Til gengæld bliver lejerne en del af

Living By ALFA, hvor området omkring den historiske Mørkhøjgård kommer til at danne rammen for det fællesskabsorienterede boligmiljø med fokus på livskvalitet, god service og grønne omgivelser.

OM ALFA DEVELOPMENT

ALFA Development er en familieejet by- og boligudvikler med aktiviteter inden for udvikling af ejendomsprojekter samt udvikling og administration af egen portefølje af investeringsejendomme. ALFA Development står bag blandt andet Irmabyen med over 1.000 boliger – herunder 163 lejeboliger i Living By ALFA.

Frederikssund Kommune – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

7

Vinge – fremtidens grønne by – tager form Skal du bo i en unik by med et stærkt fællesskab og bæredygtige værdier? Byen Vinge i Frederikssund Kommune udvikler sig, de første tilflyttere er allerede ved at skabe deres fremtidige liv, og en kombination af tiny houses og høje etagebyggerier er på vej til at etablere en mangfoldig kultur. Det hele med natur og nærvær som omdrejningspunkt.

Et aktivt byliv, hvor dagligvareindkøb, caféer, shopping, skoler og institutioner er inden for cykelafstand. Med god infrastruktur, motorvej og en ny s-togsrute, som allerede er i drift og skaber forbindelse fra Vinge Station til København og resten af Sjælland. Sådan er byen Vinge ved at forme sig til at se ud. Der er dog en særlig ting, som skiller byen ud fra andre byer. Et Grønt Hjerte af natur, som strækker sig fra nord til syd og danner en grøn tråd og opholdsrum i indbyggernes hverdag. ”Vi har bygget byen med naturbeskyttede områder og en rig biodiversitet, som vi bevarer og respekterer. Vi etablerer også naturparker og andre grønne oaser, som taler ind i et nærværende og roligt byrum, hvor naturen er omdrejningspunktet. Det fungerer som en have, man træder ud i, når man åbner døren,” fortæller Dennis Ravn, der er projektchef for Vinge byprojektet i Frederikssund Kommune.

Klimavenlig, natur, fællesskab

Projektet har haft en del bump på vejen, som de fleste nok har læst i medierne, men nu har Frederikssund Kommune skåret visionerne helt ind til benet og fundet den rette investeringsmodel. Det betyder, at drømmen allerede er ved at blive til virkelighed. ”Vi tager kun fremdriftende samarbejdspartnere og projekter ind, som støtter op om vores tre ben; klimavenlig, natur og fællesskab. Vi har et byråd, der vil projektet, og der er også kommet en stor tiltro og interesse fra investorer og befolkningen, som forstår byens retning og gerne vil være en del af det,” fortæller Dennis Ravn.

Frederikssund Kommune stiller desuden krav til Vinges projekter og samarbejdspartnere om at forfølge byens bæredygtige jordhåndteringsvision. Målet er at reducere kørsel af

overskudsjord og nyttiggøre jordmængderne lokalt for at give værdi i byen og mindske CO²-aftrykket.

Sammen om by og natur

Der er trukket fjernvarme gennem hele byen, så forsyningen er på plads fra start. 400 boliger står allerede færdige, de første tilflyttere er flyttet ind, og der er lavet aftaler for de næste 800 boliger. Det gælder blandt andet rækkehuse, parcelhuse, etagebyggerier, tiny houses og fælleshuse omdannet af ældre byggerier som for eksempel et gammelt gartneri. Dagligvarebutikken Netto åbnede i år, erhvervslivet er ved at skabe arbejdspladser i og omkring byen, et børnehus er på vej, og aftalerne om byens skole er under proces. ”Vinge skal bygge på et stærkt fællesskab. Derfor vil blandt andet skolen få flere funktioner, så de kan bruges for eksempel som café, aftenskole, spillested eller andet uden for åbningstid.

Vi har tænkt det ind fra start for at skabe en levende by, hvor fællesskabs-DNA ’et kommer til at udvikle sig naturligt. Vi vil tiltrække en bred skare af mennesker og skabe plads til forskellighederne.”

Hvis du ser dig selv som en kommende Vinge indbygger, kan du følge med i igangværende ejendomsbyggeprojekter på byenvinge.dk Tekst: Kristine Buske

OM VINGE • En ny by i Frederikssund Kommune.

• Kun 43 minutters S-togskørsel fra Københavns Hovedbanegård.

• Et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et samlet areal på 370 hektar – næsten 20% større end Ørestaden i København.

SAMARBEJDE OM KLIMAVENLIGT BYGGERI

Et af de ansvarlige projekter, som taler ind i Vinges klimaprofil, er samarbejdet med Ikano Bolig om Realdanias 4 til 1 planet

forsøgsbyggerier. Her bygger man særlige boliger med 75% mindre klimaaftryk fra vugge til grav.

Frederikssund Kommune frederikssund.dk

• Vinges fremtidige indbyggertal er

estimeret til 15-20.000 indbyggere.

• Byen er bygget op omkring rekreative områder, og naturen som hjerte.

• Vinge arbejder med bæredygtige og innovative løsninger med fokus på, hvordan vi kan gøre tingene bedre.

8

Tina Saaby Direktør, Arkitekt maa., Dansk Byplanlaboratorium

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

9

Vi kan ikke bygge os ud af kriser alene

BY U DV I K L I N G

Hvordan skaber vi steder, som både styrker sundhed, løser klimakrisen og fremmer fællesskaber? Moderne planlægning kræver langt mere end tekniske løsninger. Det kræver tværgående samarbejde – og mod til at tænke nyt om, hvordan vi designer fremtidens byer og landskaber.

Tekst: CopyRobin Foto: John Ehbrecht

F

Vi skal skabe steder, der gør mennesker godt

or Tina Saaby er det afgørende, at vi gentænker, hvordan vi udvikler vores omgivelser. Hun efterlyser en ny form for planlægning, hvor fokus ikke kun ligger på tekniske løsninger, men også på de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Skal vi lykkes med at imødekomme samtidens kriser – fra klima til mental trivsel – kræver det, at vi udvider vores forståelse af, hvad god planlægning indebærer.

Hvis vi ikke kan lide at være de steder, vi skaber, er vi i en eller anden grad mislykket.

Netop dét er blevet en drivkraft i hendes arbejde, hvor hun insisterer på at tænke sted, menneske og samfund i ét.

“Jeg er meget optaget af at forstå steder og bruge den forståelse som fundament for at lave gode bykvarterer, boligkvarterer og landskaber,” forklarer Saaby.

Hun mener, at fysisk planlægning bør spille en større rolle i den brede sundhedsindsats.

Det kræver lederskab, tålmodighed og nysgerrighed, forklarer hun:

“Det handler om stedets fortælling – hvilken historie bærer det? Hvilken udvikling har det gennemgået?” siger hun, og fortsætter: "Og hvilke elementer kan styrke livskvaliteten for dem, der lever der?”

“Når folk er mere ude end inde, får de et sundere liv og en større livskvalitet. Der ligger en masse potentiale i at tænke sundhedspolitik sammen med planlægning.”

En ny form for planlægning

Tina Saaby fremhæver mange steder, hvor det er lykkedes at skabe tværfaglig værdi, heriblandt:

“Som bygherre kan man blive frustreret, når noget tager et halvt år ekstra. Politikere kan blive utålmodige, fordi de gerne vil vise resultater. Og borgerne forstår ikke altid, hvorfor det tager tid. Men hvis vi skal nå at involvere alle fagligheder, så kræver det tid – og det betaler sig i sidste ende.”

Planlægning skal i dag kunne følge med en verden i hastig forandring, understreger Saaby.

“Den planlægning, vi arbejder med i dag, skal kunne følge forandringerne – og det kan man ikke med en færdig plan.”

Hun oplever, at vi ikke længere kan betragte eksempelvis solcelleparker eller bymidter som rent tekniske løsninger: “Tænk hvis en solcellepark også var et sted, folk havde lyst til at gå igennem, fordi det var smukt. Eller hvis en bymidte ikke kun handlede om at købe ind – men også om fællesskab.”

Sundhed og trivsel som byformål

Et område, hun ser som overset, er sundhed – især den mentale.

“Vi taler ofte om stisystemer og friluftsliv, men vi glemmer, at sundhed også handler om fællesskaber og mental trivsel.”

Steder med værdi

-Viby: En ny bymidte samler borgerservice, bibliotek og frivillige aktiviteter i ét areal.

-Thisted: En gammel smedje er blevet et overdækket byrum, mens bymidten er åbnet mod havet.

-København: Regnvand håndteres synligt og skaber parker og legemiljøer.

“Her tænkes i flere bundlinjer– det handler ikke kun om økonomi, men også om den oplevede værdi.” [...] “Hvis vi ikke kan lide at være de steder, vi skaber, er vi i en eller anden grad mislykket.”

Samarbejde tager tid – men betaler sig

For Saaby er det altafgørende, at vi bliver bedre til at arbejde på tværs. Det kræver en kultur, hvor man tør være nysgerrig, også når uenigheder opstår.

“Man skal være god til at lytte – og til at spørge ind til dem, man er uenig med.”

Ifølge Saaby er det netop her, det tværgående samarbejde viser sin styrke – når man investerer tid i at forstå hinandens perspektiver og prioriteringer.

“De fleste gode projekter i Danmark er skabt af mange parter i fællesskab. Det kræver lederskab – men også en vilje til at blive klogere sammen.”

Fælles løsninger kræver fælles bord

Klimaindsatsen er ifølge Saaby så kompleks, at ingen enkelt aktør kan løfte den alene. Det kræver nye samarbejdsformer – på tværs af ministerier, sektorer og fagligheder.

“Klimaet er et fundament – no matter what.” fastslår hun.

Hun ser den grønne trepart som en afgørende platform for at samle og balancere dagsordener, der i dag ofte behandles hver for sig.

“Det er ikke nok kun at tale om kvælstof og skovrejsning. Vi skal også have klimatilpasning, kulturarv og den oplevede værdi med.”

Ifølge Saaby er det netop, når vi tænker på tværs og samler flere hensyn i én samtale, at der opstår nye muligheder – både fagligt og politisk.

Det kræver, at vi tænker teknik og æstetik som en helhed.

“Hvis vi kan mødes omkring bordet og lytte til hinanden, kan vi både løse store udfordringer – og skabe magiske steder.”

For Tina Saaby er det netop dér, det begynder: I samtalen, i samarbejdet – og i modet til at skabe noget nyt.

TINA SAABY • Direktør, Dansk Byplanlaboratorium • Tidligere stadsarkitekt i København og Gladsaxe

• Uddannet landskabsarkitekt • Arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, planlægning og samfund

• Fortaler for tværfagligt samarbejde og stedbunden planlægning

10

1:1 Landskab – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Carlsberg Byen gårdrum: Gårdrummet ved den fredede Mineralvandsfabrik er plantet tæt med stauder, buske og mindre træer, der alle trives i skyggen.

1:1 Landskab: specialister i at skabe byliv, biodiversitet og virkelig gode byrum 1:1 Landskab har succes med at skabe byrum, der samler et væld af funktioner i ét. Her er både plads til den vilde natur, den fede boldbane og bænken til den stille refleksion.

Nøgleordene er planlægning og prioritering af pladsen – og så kan selv den mest triste græsplæne forvandles til et mangfoldigt mødested.

1:1

Landskab er mestre i at forvandle bagsider til forsider.

Oversete hjørner af byen har fået nyt liv i hænderne på den dynamiske tegnestue, der har gjort det til sit speciale at designe borgernære byrum med et hav af funktioner på ganske lidt plads.

Det har givet byrum og bynatur, som både arkitekturanmeldere og borgere elsker.

”Når vi designer byrum, gør vi det altid i tæt samarbejde med brugerne. Vi bliver klogere på deres drømme og ønsker - og så skubber vi altid lidt til dem. Vi tilføjer en ekstra dimension, så stedet får sin egen identitet. Det kan være vild natur, en magisk belysning eller virkelig høje gynger, som kilder i maven. Lige pludselig bliver byrummet en destination, som du besøger, fordi det kan noget helt særligt,” siger partner og director of design i 1:1 Landskab Jacob Kamp.

Margrethehaven i Folehaven: Margrethehaven er anlagt på tværs af matrikelskel, men opleves som en samlet helhed.

IKEAs vilde taghave

En af tegnestuens mest kendte byrum er taghaven på IKEA, der er fyldt med vild natur midt på Kalvebod Brygge. Parken giver et pusterum for både mennesker og natur midt i den travle trafik. ”Det vilde er jo, at det lige pludselig er lykkedes at gøre et sted fyldt med store veje, tung trafik og gigantiske bygninger til et sted, hvor folk gerne vil mødes og gå en tur. Det er ret tankevækkende, og i virkeligheden noget byer over hele landet kan lære noget af. Du behøver ikke have Skuespilhuset i baghaven for at få noget fedt,” siger partner og adm. direktør i 1:1 Landskab Trine Trydeman.

Gode byrum skaber gode byer – også i provinsen

Derfor mener Jacob Kamp og Trine Trydeman, at mange provinsbyer burde tage et nyt og mere kreativt kig på deres bymidter. Det kan være alt fra byens torv over busholdepladsen til cykelstativerne, som med lidt kærlighed og omtanke kan få en ny fortælling. For de gode byrum er med til at definere en by, gøre den attraktiv og tiltrække nye borgere.

IKEA København: Mere end 18.000 planter og træer dækker hele 60% af IKEAs tag.

”Det er jo lykkedes København at genopfinde sig selv fra en nedslidt og trist by til en by med et væld af muligheder. Jeg siger ikke, at alle byer har de samme forudsætninger som København. Men mindre byer kan arbejde strategisk med at gøre de steder, hvor folk kommer, attraktive, grønne og fyldt med funktioner.

Hvis du fortætter og skaber wauw effekt på ét sted, så kan du skabe megen værdi med forholdsvis få greb,” siger Trine Trydeman.

Folehavens forrygende forvandling

Den pointe kan også ses i 1:1 Landskabs seneste projekt i den almene bebyggelse Folehaven. Her er en nedslidt græsplæne og en trist legeplads blevet forvandlet til en blomstrende have med boldbane, klatrestativ og en masse mødesteder. Et eksempel til efterlevelse for de mange almene boligforeninger, der står med store tomme græsplæner, som ingen bruger, mener Jacob Kamp: ”Mange almene foreninger omdanner deres store græsplæner til vild natur, fordi fællesområderne ikke bliver brugt. Men hvorfor ikke give plads til både mennesker, flora og fauna?

Hvis du skaber inviterende uderum, får du flere mennesker ud i fællesområderne og styrker fællesskabet i boligforeningen. Det skaber større tryghed, bedre naboskab, og folk bliver boende længere. Så tag nu og tænk jer om.

I kan få meget mere, end I drømte om, hvis bare I tør lukke landskabsarkitekterne ind i planlægningen og prioriteringen af pengene,” slutter han.

1:1 Landskab www.1til1landskab.dk

Sygehusgrunden – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

11

Fra sygehus til samlingspunkt: Sygehusgrunden i Holstebro beviser, at storstilet transformation er mulig Midt i Holstebro – blot 150 meter fra gågaden – ligger en af Danmarks mest ambitiøse byudviklingsprojekter lige nu. Sygehusgrunden er ved at tage form som en ny, bæredygtig bydel med en særlig fortælling: Fra tidligere sygehus til en levende og mangfoldig bydel med boliger, erhverv, kultur og fællesskaber.

Fra arbejdsplads til bydel

Hvor der tidligere var arbejdsplads for over 1.800 ansatte, er området nu i færd med at blive hjem for over 500 boliger samt en række nye arbejdspladser. Det er et skifte med betydelige bystrategiske perspektiver for Holstebro: Sygehusgrunden bliver en integreret del af midtbyen – den bliver en integreret del af midtbyen og en aktiv medspiller i dens udvikling.

Thomas Leerberg Administrerende direktør, Sygehusgrunden

E

fter flere års målrettet arbejde kan Sygehusgrunden nu fejre sit første salg med udvikling af 75 boliger, og yderligere seks salgssager er på vej. Det markerer et afgørende gennembrud for projektet – og understreger, at transformation i stor skala ikke bare er ønskværdig, men reel og mulig.

Et nyt liv for en historisk grund

Sygehusgrunden er ikke et traditionelt byudviklingsprojekt. Det er en transformation – både fysisk og kulturelt – af det tidligere regionshospital i Holstebro. Med 86.000 m² eksisterende bygninger og 20.000 m² nybyggeri er der tale om en opgave med sjælden kompleksitet og potentiale.

Parterne bag Arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden P/S er Holstebro Kommune (45%), Færch Fonden (45%) og Aksel Nørgaard (10%). Sammen har de sat sig for at vise, hvordan man kan skabe en moderne, bæredygtig bydel med respekt for stedets historie og ressourcer – og med fokus på helhedsorienteret byliv. ”Vores vision begynder for alvor at tage form,” siger Thomas Leerberg, administrerende direktør for Sygehusgrunden. ”Bylivet blomstrer, borgerne har taget ejerskab – og resultaterne er nu tydelige og mærkbare.”

Sygehusgrunden sygehusgrunden.dk

En central del af visionen er at forbinde Sygehusgrunden med resten af midtbyen. Gennem de historiske hospitalsbygninger er der åbnet passager, der gør det let at bevæge sig fra området og ind til centrum – og langsomt opløses grænsen mellem det gamle og det nye.

Transformation som nyt dogme i byggeriet

Med det stigende fokus på klima og bæredygtighed er transformation af eksisterende byggeri for alvor kommet på dagsordenen – men det er langt fra en simpel opgave. I stedet for at rive ned og bygge nyt, har man på Sygehusgrunden valgt en bevidst strategi om at bevare, genanvende og videreudvikle de eksisterende strukturer. ”CO2-regnskabet viser tydeligt, at der er gevinst ved at bevare,” forklarer Thomas Leerberg. ”Når man sammenligner de miljømæssige omkostninger ved nedrivning og nybyggeri med de langsigtede fordele ved transformation, er det ikke bare fornuftigt – det er nødvendigt.”

Det handler ikke kun om miljø, men også om at skabe variation i bybilledet. De tidligere hospitalsbygninger rummer arkitektonisk karakter og funktionelle kvaliteter, som nye byggerier sjældent matcher. Samtidig muliggør transformationen en mere fleksibel anvendelse – ikke alle bygninger egner sig til traditionel udlejning, men mange kan få nyt liv som fællesfaciliteter, kontorfællesskaber eller kultursteder.

Nye fællesskaber og funktioner

Bylivet på Sygehusgrunden er allerede begyndt. Den tidligere kedelbygning transformeres til et kulturelt værksted for musik og andre kulturelle formål. MusicHub Holstebro – et kreativt samlingspunkt for musikere og iværksættere – og et kontorfællesskab for mindre virksomheder er også så småt ved at blive realiseret.

Målet er at kombinere bolig, erhverv og kultur i et samlet byøkosystem, hvor mennesker lever, arbejder og mødes. Flere projekter er allerede i støbeskeen, og et nyt boligprojekt er snart på vej i udbud.

Transformationens kompleksitet

At forvandle et sygehus til en bydel er en opgave, der kræver mere end blot arkitektonisk flair. Det handler også om at håndtere praktiske udfordringer som brandadskillelse, udstykning, forsyning, adgangsforhold og flugtveje. De sammenhængende bygninger og deres oprindelige funktion stiller krav til både teknik og fantasi. ”Det er ikke nemt, men det er det værd,” siger Thomas Leerberg. ”Kompleksiteten er høj, men det giver også mulighed for at tænke nyt og skabe noget, der ellers ikke ville være muligt.”

Et eksempel til efterfølgelse

Sygehusgrunden i Holstebro er ved at udvikle sig til en model for fremtidens byudvikling.

Et projekt, hvor transformation ikke blot er en nødvendighed, men en styrke – og hvor bæredygtighed, fællesskab og funktionalitet går hånd i hånd.

Når boligerne bliver beboet, kontorerne taget i brug og kulturlivet slår rødder, vil Sygehusgrunden ikke bare være en ny bydel – den vil være beviset på, at det kan lade sig gøre. At transformation i stor skala er både realistisk og værdiskabende.

12

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Energiplanlægning kræver nye alliancer mellem kommunerne ENERGI

Uden strategisk samarbejde på tværs af kommunegrænser og sektorer risikerer Danmark at spænde ben for sine egne klimamål, advarer professor i bæredygtig energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Kompleksiteten kræver både koordinering og et væsentligt kompetenceløft.

Tekst: Stephanie Kirk Foto: Aalborg Universitet

I takt med at den grønne elektrificering breder sig i både industri, transport og varmeforsyning, vokser behovet for lokal forankring og strategisk planlægning. Men i stedet for ét integreret system sidder landets 98 kommuner ofte med samme komplekse udfordringer, hver for sig.

"Vi ser i stigende grad, at kommuner mangler ressourcer og kompetencer til at overskue hele energipuslespillet. Teknologier som fjernvarme, solceller, biogas og Power-to-X kræver en tværsektoriel tilgang, og det kræver samarbejde på tværs," siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet.

Hvor mange megawatt solceller er nødvendige for at dække behovet frem mod 2030?

Hvilke områder bør reserveres til PtX-anlæg

eller lokale varmelagre? Og hvordan kan netkapaciteten udnyttes optimalt i takt med, at elforbruget stiger?

Brian Vad Mathiesen Professor i bæredygtig energiplanlægning på AAU

"Der mangler et strategisk overblik, og vi risikerer at gentage de samme analyser og sagsbehandlinger i kommune efter kommune.

Tidligere kunne regionerne facilitere fælles løsninger. I dag er det op til kommunerne selv at koordinere," siger han.

Behovet for et kompetenceløft er ifølge Brian Vad Mathiesen presserende, men løsningen ligger ikke nødvendigvis i, at alle kommuner skal kunne alt selv. I stedet bør de kommuner, der allerede har opbygget stærk faglighed inden for f.eks. fjernvarme, solceller eller Power-to-X, have mulighed for at dele erfaringer og værktøjer med andre. Der, hvor én kommune mangler viden, kan en anden supplere. En sådan struktureret videndeling kan gøre det realistisk at nå de nationale klimamål uden at hver kommune skal opbygge hele kapaciteten alene. Det kræver dog, at staten spiller en aktiv rolle og sikrer en lovgivning, der understøtter samarbejdet.

Samtidig peger Brian Vad Mathiesen på, at lokal forankring også styrkes markant gennem helt eller delvist lokalt ejerskab.

Når kommuner eller lokale aktører har direkte andel i projekter, skaber det både højere opbakning og merværdi i nærområdet.

Derfor bør man i langt højere grad tænke

over, hvordan energiprojekter kan bidrage til lokal økonomi og arbejdspladser, ikke kun til den nationale målopfyldelse.

Den grønne omstilling handler ikke kun om flere solceller og varmepumper, men om systemintegration og fleksibilitet. Industrien

skal spille med, ikke bare som forbrugere, men som aktive aktører i det samlede energisystem.

"Elnet, varme, brint og lagring skal ses i sammenhæng og planlægges i fællesskab. Ellers risikerer vi at optimere i siloer og miste både tempo og effekt," afslutter han.

Triangle Energy Alliance – Partner Content

Grøn omstilling fra midten af Danmark

Det er en bunden opgave at indrette vores samfund til at nå klimaneutralitet. Men hvordan kommer vi hele vejen rundt og helt i mål, når vi ikke længere henter fossil olie og gas op fra undergrunden frem mod år 2050, og vi ikke vil være fuldstændig afhængige af import?

V

i skal indrette samfundet, så vi når de globale klimamål. Men hvordan kommer vi hele vejen rundt, når vi lader fossil olie og gas blive i undergrunden frem mod år 2050, og vi ikke vil være fuldstændig afhængige af import? ”Koordinering på tværs og strate­gisk planlægning er fundamentet for indretning af de vores arealer, placering af virksomheder og økonomisk velfærd. Når vi skal lokalisere gode forudsætninger for placering af PtX-anlæg, der sikrer en stærk business-case og lokal opbakning, så har vi fordelene samlet i Trekantområdet,” siger Søren Schmidt Thomsen, direktør i Triangle Energy Alliance (TEA).

PtX-samarbejdet, TEA, blev stiftet i 2021 og består af syv kommuner, regionen, to uddannelsesinstitutioner og 24 virksomheder. Det dækker hele værdikæden – fra vedvarende energi til forbrug i især tung transport og industri.

Triangle Energy Alliance triangleenergyalliance.dk

Puslespillet skal gå op

Trekantområdet er Danmarks transport- og logistikcentrum med jernbane- og vejgodstransport, store havnekapaciteter og Danmarks næststørste internationale lufthavn.

Det ene af Danmarks to raffinaderier ligger i Fredericia, som er den eneste producent af jetfuels til luftfart og Forsvaret.

Historiske årsager forankrer storskalaenergivirks­omheder og kompetencer i de syv kommuner med Fredericia som stærk kerne.

Det nationale el- og gasnet krydser, råolie fra Nordsøen modtages, strøm fra havvind kan aftages, og brint leveres til det kommende brintrør. Et fælles fjernvarmenet binder det hele sammen og udnytter overskudsvarme. ”Fra midten af Danmark opbygger vi de nødvendige vær­dikæder for produktion, distribution og brug af grøn energi, og der er plads til flere, som vil styrke værdikæderne. Den gode

kemi mellem kommuner og virksomheder – både fagligt og menneskeligt – er afgørende for samarbejde, vidensdeling og jobs,” siger Søren Schmidt Thomsen.

strukturer i stor skala, giver det et nationalt forspring, når vi kommer til den rigtig svære halvdel af grøn omstilling. Det skal vi værne om og udvikle,” forklarer han.

Når grøn omstilling bliver rigtig svært

Visse industrier kan ikke elektrificeres, og man kan ikke lave fysiske produkter alene af grøn strøm eller brint.

Grøn omstilling skaber erhvervsinnovation, når vi gentænker vores ressourceforbrug, og det går hurtigst, når vi bruger, hvad vi allerede har. ”Vi får stadig meget energi fra fossil olie og gas, men også råstoffer, der er nødvendige i hverdagsprodukter: tøj, plast, stål, kemikalier og medicin. Vores forbrug er baseret på kulstof fra fossile kilder, og det skal erstattes med biogene kilder. Også i brændstoffer til transport og Forsvaret, og fordi vi allerede har infra-

”Grøn brint og kulstofkilder fra land- og skovbrug er de nødvendige byggesten i grønne brændstoffer til fly, skibe og produktionsindustri i Holland og Tyskland. Brintrøret skal også til Fredericia, så infrastrukturen både understøtter eksport og forædling herhjemme, og så vi når helt i klimamål”, siger Søren Schmidt Thomsen.

Skive Kommune – Partner Content

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

13

Spottet. Foto: Sweco

På Skiveegnen samarbejder kommunen og erhvervslivet om en grønnere fremtid Skive har i mange år været frontløber inden for den grønne omstilling, og det skyldes i høj grad kommunens proaktive tilgang og samarbejde med forskellige aktører, lyder det.

Tekst: Karoline Rysgaard Hvid

En grøn, cirkulær industripark lige nord for Skive. Projektet startede internt i kommunen, men blev siden overtaget af Klimafonden Skive, en erhvervsdrivende fond, der har videreudviklet på industriparken.

“GreenLab er den første af sin slags og har virkelig sat Skive på landkortet som en grøn frontløber,” siger Maibrit Lykkegaard.

Maibrit Lykkegaard Direktør i Teknik, Miljø & Udvikling, Skive Kommune

I

Skive står de ikke stille. Egnen har i mange år været frontløber på den grønne omstilling, og det kommer man ikke sovende til.

“En kommune bliver ofte anskuet som en myndighed med en reaktiv tilgang til tingene, men som kommune bliver man også nødt til at anerkende den rolle, man har som samfundsorganisation. Det kræver, at man går forrest og tør tage en mere proaktiv rolle på sig – og det har vi gjort i Skive Kommune,” siger Maibrit Lykkegaard, direktør i Teknik, Miljø & Udvikling i Skive Kommune.

Skive som grøn frontløber

Året er 2008. Skive Kommune er netop blevet udpeget som en af Danmarks første energibyer af den daværende Klima- og energiminister, Connie Hedegaard, og med det følger et ansvar.

Skive Kommune har lige siden udviklet projekter med målet om at skabe en mere bæredygtig kommune. Et af de første – og største – projekter startede i 2010: GreenLab.

Skive Kommune skive.dk

“Udover GreenLab-konceptet har vi også haft et stort fokus på biogas i kommunen.

Det hænger selvfølgelig sammen med, at Skive Kommune er en kommune med et stort landbrugserhverv, og vi plejer lidt populært at sige, at vi udnytter alt gylle og omdanner det til biogas. I dag er der fire til fem større biogasanlæg i kommunen, og det er stadig et stort fokusområde for os,” siger hun.

“Derudover ser vi nærmere på erhvervsaffald, og hvordan vi kan omdanne det til nye produkter. Hvilke affaldsstrømme fra erhvervssegmentet har stor nok volumen til, at det kan udnyttes kommercielt?”

At fokusere på at skabe nye produkter virker måske ikke umiddelbart som en kommunal opgave. Men udover at sikre Skive Kommunes førerposition i den grønne omstilling, har indsatsen også til formål at skabe erhvervsudvikling i lokalområdet og på den måde styrke tiltrækningen af nye borgere og virksomheder. Arbejdet sker blandt andet i tæt samarbejde med en række lokale aktører, men også Aarhus Universitet, som i en årrække har været en stærk samarbejdspartner gennem flere projekter.

Skive lancerer Spottet – et regenerativt pionerprojekt

I hjertet af Skive er et ambitiøst pionerprojekt lige nu ved at tage form: Spottet – et nyt, rege-

Cirkulære værdikæder

Det er med udgangspunkt i biogas, at egnens aktører er begyndt at se nærmere på, hvilke andre former for værdikæder, der er værd at udforske.

“Lige nu undersøger vi en såkaldt bioraffineringsværdikæde, hvor man udvinder proteiner fra græs. Græs binder i højere grad kvælstof end andre former for afgrøder, og det er mange af disse kvælstoffer, der er skyld i, at flere af de danske fjorde er døde.

Hvis vi bliver i stand til at binde dem, kommer der ikke så meget ud i vandløbene og i fjordene. Og så har det også en kommerciel fordel at kunne udvinde proteiner og skabe flere produkter på den baggrund,” siger Maibrit Lykkegaard.

GreenLab Skive. Foto: Thomas Køser

nerativt egnshus i Elværkskvarteret. Projektet danner rammen om blandt andet 40 mikroboliger til dem, der har midlertidigt ophold i Skive i forbindelse med job eller uddannelse.

Spottet bliver et konkret udstillingsvindue for, hvordan fremtidens byggeri og levevis kan se ud, når bæredygtighed tænkes helhedsorienteret. Projektet er et vigtigt skridt i kommunens strategi om at tiltrække grønne ildsjæle og skabe vækst med respekt for kloden. ”Spottet bliver et fyrtårn for grøn omstilling i Skive og viser vejen frem. Projektet samler stærke lokale kræfter med ekspertise udefra – både nationalt og internationalt – for at tiltrække viden, kompetencer og samarbejdspartnere, der kan skubbe Skive endnu længere frem som foregangskommune,” siger Maibrit Lykkegaard.

Projektet har til formål at skabe en ny form for bæredygtig byudvikling, hvor innovation og fællesskab går hånd i hånd.

14

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

Byggeprojekt – Advertorial

Flere kommunale bygherrer vælger digital granskning – her er hvorfor det gør en forskel

I

offentlige byggeprojekter spiller koordinering, dokumentation og ansvarsplacering en central rolle. Når flere parter er involveret, kan det hurtigt føre til usikkerhed om beslutninger, manglende overblik og fragmenterede arbejdsprocesser. En digital tilgang til granskning og dokumentation har i stigende grad vist sig at være en effektiv måde at imødegå disse udfordringer.

Erfaringer fra kommunale bygherrer og rådgivere viser, at det ikke kun handler om teknik, men om struktur, samarbejde og tydelighed. Her er fem udbredte udfordringer, som vi oftest hører fra kommunale bygherrer - og eksempler på, hvordan de kan håndteres mere effektivt med digitale værktøjer.

1. Manglende dokumentation og overblik

Mange kommunale projekter kæmper med spredt dokumentation – PDF’er i e-mails, Excel-ark med anmærkninger, kommentarer i Word og mapper fyldt med uoverskuelige versioner.

Det skaber tvivl om, hvad der er gældende, og hvem der har besluttet hvad. Ved at samle granskning ét sted – med logning, versionsstyring og tydelig dokumentation – skabes der bedre overblik og færre fejl. Erfaringer viser, at ensartet dokumentation gør samarbejdet mere effektivt og ansvar lettere at fordele.

2. Manglende gennemsigtighed

Det er ofte uklart, hvem der har godkendt hvilke elementer og hvornår. Det kan føre til misforståelser, dobbeltarbejde og forsinkelser.

Digitale granskningsværktøjer skaber gennemsigtighed og gør det muligt at dokumentere beslutninger og ansvar. Det giver ro i projekterne, og gør det lettere at eftervise forløb, når det kræves.

3. Koordinering og tilgængelighed

Når byggeprojekter involverer mange aktører – fra rådgivere til entreprenører og interne enheder – kan koordineringen blive både langsom og ufleksibel.

Uden et fælles overblik går tid tabt på opfølgning og informationssøgning. Digitale platforme, hvor alle arbejder i realtid, i samme filversion og ændringer kommunikeres automatisk, har vist sig at reducere mødetid, fejl og frustration. Det bidrager til at styrke både fremdriften og tilliden mellem parterne. Især hvis værktøjet er intuitivt og let at anvende.

4. Visuel granskning og 3D‑visualisering

Bygherrer og rådgivere efterspørger i stigende grad visuelle værktøjer, der understøtter en kvalificeret dialog om byggetekniske løsninger. Det bliver stadig vigtigere i takt med, at byggeriets kompleksitet stiger. Med en 3D-modelviewer kan aktører nemt gennemgå modeller sammen, uden behov for særskilt eller avanceret software.

Det skaber fælles forståelse, styrker beslutningsgrundlaget og gør det lettere at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Særligt i de tidlige faser, hvor afklaringer sparer mange omkostninger, giver det bedre forudsætninger for kvalificeret dialog og effektivt samarbejde.

5. Fejl, svigt og ekstraregninger

Fejl og svigt, der opdages for sent, er en væsentlig kilde til ekstraudgifter både under udførelse og i drift. En BUILD-undersøgelse fra 2024 viser, at fejl, spild og manglende koordinering i danske byggeprojekter kan koste mellem ti og tredive procent af den samlede projektomsætning, mens en Realdania-støttet brancheanalyse fra 2023 anslår de årlige fejlomkostninger til omkring tolv milliarder kroner.

Når information kan knyttes direkte til bygningsdele – eksempelvis vinduer, tage eller installationer – bliver det lettere at planlægge vedligeholdelse, følge op og handle rettidigt. Flere af vores kommunale samarbejdspartnere oplever allerede, at digitale granskninger gør det nemmere at koordinere, fastholde beslutninger og øge kvaliteten gennem alle projektets faser.

Som en hjælp i processen kan kommunerne tilgå en digital Review Guide med over 700 spørgsmål og tjekpunkter, der sikrer en systematisk tilgang til både faglige og tværfaglige granskninger. Guiden fungerer som dialogværktøj, tjekliste og dokumentationsgrundlag – og kan nemt tilpasses både små og store kommunale projekter i alle byggeriets faser.

Praksisnært og tilgængeligt – uanset digitalt udgangspunkt

Digitale værktøjer i byggeriet skal fungere i en kompleks hverdag med mange aktører og forskellige behov. Erfaringer viser, at løsninger med enkel brugerflade og mulighed for support gør det nemmere at få alle med – både rådgivere, bygherrer og udførende. Brugen af digitale værktøjer til granskning behøver ikke være teknisk tungt – det handler om at gøre processer tydelige og samarbejdet smidigt.

Læs mere og se eksempler

Vil du se, hvordan andre kommuner og rådgivere arbejder med digital granskning i praksis?

Granskning: En overset nøgleproces i byggeriet

Granskning har længe fået mindre digital opmærksomhed end andre faser i byggeriet, selv om det ofte er her fejl, misforståelser og forsinkelser kunne have været undgået. Når dokumentation, kommunikation og selve granskningsarbejdet samles i én platform, får alle parter bedre overblik, klarere ansvar og en mere stabil fremdrift. Erfaringer fra kommuner og deres rådgivere viser, at den digitale tilgang løfter kvaliteten og styrker samarbejdet gennem hele projektet.

Læs mere på

www.byggeprojekt.dk/da/losninger/kommunale-behov

Det er også her du finder de 700 granskningsspørgsmål.

Ellers kontakt os, hvis du ønsker at høre konkrete erfaringer fra lignende projekter.

Norlys – Advertorial

ANNONCETILLÆG & SPONSERET INDHOLD

15

På vej mod en CO2-neutral lufthavn: Et partnerskab mellem Aalborg Lufthavn og Norlys Hos Aalborg Lufthavn er strategien klar: Lufthavnen skal være CO2-neutral. Målet forventes nået inden for de kommende år, og som et led i strategien samarbejder lufthavnen med Norlys om ladeløsninger på parkeringsområdet. Derudover er lufthavnen elkunde hos Norlys og har valgt at tilkøbe CO2-certifikater på strøm fra vedvarende energikilder svarende til strømforbruget på ladestanderne.

D

et er beundringsværdigt at være CO2-reducerende, men det er ikke nok i sig selv. Hos Aalborg Lufthavn er man bevidst om, at de CO2-reducerende løsninger også skal give mening for kunderne og bidrage til en god kundeoplevelse: ”Det, at vi har en rigtig god ladeløsning, er enormt vigtigt, fordi det skaber en tryghed for vores gæster. Det skal bare virke, og det må gerne være krydret med en god service og en god oplevelse, lige fra man ankommer i lufthavnen med sin bil, til man hænger oppe i luften. Netop derfor faldt valget på Norlys som samarbejdspartner.”

”Vi bruger strøm til mere og mere og får kun større behov for strøm i fremtiden,” lyder det fra Kim Bermann, som er vice- og driftsdirektør i Aalborg Lufthavn. ”Vi er i dag en CO2-reducerende lufthavn, og vi ser frem til at blive en CO2-neutral lufthavn inden for de næste par år,” fortsætter han.

Den rette kundeservice – og fælles værdier

Det var især Norlys’ indstilling til kundeservice, der gjorde udslaget, og ikke mindst en fælles værdi om altid at sætte kunderne i centrum. Også når det kræver prioritering af kunden frem for andre beslutningsparametre. ”Norlys har været rigtig gode i forhold til kundeservice og kan levere en sikkerhed for et godt produkt til alle vores kunder, når de kommer her i lufthavnen. Og så har vi samme værdisæt i forhold til at sætte kunden i centrum,” fortæller Kim Bermann, som fortsætter: ”Nogle gange kan man godt komme til at gøre nogle ting, fordi man synes, det giver mening i forhold til medarbejdere eller andre ting.

Men det at have kunden i centrum er enormt vigtigt for os, og det fornemmer vi også er en del af Norlys’ DNA.” FREMTIDSPLANER FOR SAMARBEJDET

I løbet af 2025 vil lufthavnens ladeløsning blive udvidet med flere udtag, både til

privatbiler og taxaer. Dermed fortsætter

samarbejdet om at gøre Aalborg Lufthavn klar til en fremtid med mere elbilisme.

Derudover er lufthavnen i dialog med Norlys om en bookingfunktion, der skal gøre det

muligt for kunder at forhåndsreservere en

parkeringsplads med ladeudtag. På den måde står pladsen klar, når kunden ankommer til lufthavnen – og bilen er fuldt opladet, når kunden lander igen efter endt rejse.

En rigtig god ladeløsning er enormt vigtig, fordi det skaber tryghed for vores gæster.

Det skal bare virke og må gerne være krydret med god service og en god oplevelse. Netop derfor faldt valget på Norlys som samarbejdspartner.

Kim Bermann Vice- og driftsdirektør, Aalborg Lufthavn

Mere end bare en leverandør

”I Aalborg Lufthavn har vi ikke leverandører, vi har samarbejdspartnere.” Så enkel lyder devisen fra Kim Bermann, som forklarer, at et godt samarbejde handler om at lytte til hinanden og have forståelse for hinanden.

Det er ikke nødvendigvis den sidst tjente krone, der fylder mest. Det gælder derimod om, at begge parter får noget værdifuldt ud af samarbejdet. ”Jeg kan kun sige, at vi har oplevet Norlys som en rigtig god samarbejdspartner. De har været lyttende og konstruktive og gode til at komme med idéer og oplæg til, hvordan vi kan gøre det godt sammen,” fortsætter Kim Bermann.

”Det er et samarbejde, hvor vi har mulighed for at tænke innovativt og bidrage med rådgivning og sparring for at sikre optimale løsninger,” lyder det fra Henrik Boje, som er Senior Director, B2B Large Business Sales, i Norlys. ”På den måde leverer vi ikke blot en standardløsning, men kan forholde os til netop Aalborg Lufthavns behov, muligheder og fremtidige ambitioner.”

Henrik Boje og kollegerne i Norlys glæder sig til at videreføre samarbejdet og fortsat understøtte Aalborg Lufthavn i ambitionen om at blive CO2-neutral.

Gensidig loyalitet i højsædet

Hos Norlys værdsætter man i høj grad det gode samarbejde med Aalborg Lufthavn, som er opbygget over flere år. Lige fra begyndelsen har gensidig loyalitet og en tæt relation været en drivende faktor i partnerskabet, og det baner vejen for de bedste løsninger:

Norlys Erhverv norlys.dk

Unik erhvervsgrund ved Køge Nord Station til salg

Midt i udviklingen – midt i Danmark Køge Kommune udbyder byggeretter direkte ved Køge Nord Station – med mulighed for at udvikle op til 52.000 m² byggeri alene i første række. Her får virksomheder en unik beliggenhed med maksimal synlighed mod Køge Bugt Motorvejen og direkte adgang til InterCitynettet: 20 minutter til København H, 16 minutter til København Syd og metronettet – samt forbindelse til resten af landet og udlandet.

Direction towards Copenhagen Building plot

Køge Bugt Motorway

Området er et vigtigt knudepunkt ved porten til Hovedstaden og en central del af kommunens strategi for erhvervsudvikling. Grunden egner sig ideelt til både kontorer, liberale erhverv og hotel- og konferencefaciliteter – men rummer i særlig grad potentiale for produktionsvirksomheder, herunder life science, der ønsker at etablere sig i en bynær, synlig og bæredygtig ramme med adgang til højtuddannet arbejdskraft.

Klar til fremtiden Med op til 130.000 daglige forbipasserende på motorvejen og fremragende togforbindelser er potentialet for synlighed, tilgængelighed og rekruttering i top. Køge Kommune inviterer interesserede til dialog om grundens muligheder og næste skridt i udviklingen. johan.leo@koege.dk

The opportunity

Køge Nord Station

Direction towards Ringsted / Slagelse / Rødby

www.koege.dk