Topleder Handletank 2023

Topleder Handletank

Accelerering af en bæredygtig udvikling på tværs af branchen

Formålet med Topleder Handletanken

Den bæredygtige omstilling af byggeriet er afgørende for, at vi når de ambitiøse danske klimamål om 70% reduktion af CO2-udledning inden 2030. Når de nødvendige CO2-reduktioner skal nås, skal byggeriet styrke samarbejdet på tværs af værdikæden, højne kompetenceniveauet og øge brugen af mere bæredygtige materialer, bæredygtighedsfremmende teknologi samt at indtænke byggeriets drift i design og udviklingsfasen .

30% af den danske

CO2-udledning kommer fra byggeriet

Det kræver, at byggeriet sætter gang i at samarbejde om fælles løsninger, hvis der skal sikres en accelerering af bæredygtighed i byggeriet.

Derfor har Molio og ConTech Lab taget initiativ til at samle 17 topledere på tværs af byggeriets værdikæde i en Handletank, der har haft til opgave at definere konkrete forslag til handlinger, der kan accelerere den bæredygtige omstilling af byggeriet.

40% 23% 10%

40% af Danmarks energiforbrug stammer fra bygninger.

23% af CO2-udledningen stammer fra energiforbrug i bygninger.

10% af Danmarks CO2-udledning stammer fra produktion af bygninger, materialer og byggeprocesser.

Kilde: Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg

Beskæftigede

332 mia.kr.

187.300 Samlet omsætning

5.823 mia. kr.

Samlet værdi af bygninger og anlæg

30%

Af Danmarks samlede CO2 udledning kommer direkte eller indirekte fra Bygge- og anlægsbranchen

96%

Af virksomheder mener, at der er udbytte at hente ved øget digitalisering

80%

Af byggeriets virksomheder ser digitalisering som en grundlæggende forudsætning for at kunne dokumentere og dataunderstøtte et bæredygtigt byggeri

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg.

Kilde: Molios Digitale barometer

Kilde: Molios Digitale barometer

Regulering og nye målsætninger kræver handling fra branchen

I de kommende år vil byggebranchen blive mødt af en fortsat mere ambitiøs tilgang til regulering af bæredygtighed globalt og i EU, som skal bidrage til at sikre de nødvendige reduktioner af drivhusgasser. Det gælder blandt andet gennem “Fit for 55-planen”, hvor EU har forpligtet sig til at reducere sine udledninger med 55 pct. inden 2030. Og det gælder med “The European Green Deal”, hvor EU har forpligtet sig på nul-udledning i 2050. EU-taksonomi er et andet vigtigt initiativ, der sætter de officielle rammer for, hvornår en aktivitet kan defineres som bæredygtig.

Desuden er der frivillige initiativer som The Science

Based Targets Initiative (SBTi), der er en frivillig certificering, der gør det muligt for virksomheder at få certificeret deres planer om nul-udledning.

I Danmark er der de seneste år også igangsat en række initiativer, som skal understøtte en bæredygtig udvikling af byggebranchen, heriblandt den nationale strategi for bæredygtigt byggeri og den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK). Samtidig har regeringen varslet øgede ambitioner på det grønne område, f.eks. i forhold til klimaneutralitet i 2045.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren lagde i 2019 den første fælles plan for reduktion af udledninger på tværs af byggebranchen – et vigtigt arbejde, som udgør et solidt fundament i den måde, vi tænker i bæredygtighedsfremmende initiativer. Men de fortsat højere ambitioner fra både EU og Danmark kræver, at branchen fortsat styrker den fælles handling og sørger for, at der er nogle konkrete, fælles initiativer og idéer, der kan forgrene sig i branchen.

Et tillidsfuldt samarbejde kan accelerere den bæredygtige omstilling af byggebranchen

Topledere fra hele byggeriets værdikæde samarbejder om bæredygtige løsninger

Molio og ConTech Labs Topleder Handletank bestående af 17 topledere på tværs af værdikæden har hen over fire måneder – fra september 2022 til januar 2023 –afholdt fire arbejdsmøder.

Her har der været rum for et tillidsfuldt samarbejde mellem branchens aktører, hvilket forventes at kunne bidrage til øget bæredygtighed, fælles udvikling og digitalisering af byggeri, anlæg og drift – til gavn for både byggebranchen og samfundet.

På baggrund af arbejdet udkommer toplederne med 12 konkrete anbefalinger til handlinger, der kan accelerere den bæredygtige udvikling på tværs af byggeriets værdikæde.

Idéudvikling og gennemførelse af Topleder Handletanken er sket i et samarbejde mellem Molio, ConTech Lab og Rikke Dalsgaard fra konsulentvirksomheden

Dalsgaard & Co.

I MT Højgaard koncernen har vi et styrket fokus på strategiske byggepartnerskaberog nære kundesamarbejder. I forhold til den klassiske magttrekant er det afgørende, at byggerietsvirksomhederbevægersig mod interessebaserede behov, for det er her, vi ser ud over den interne strategi og får et bredt udsyn i branchen. Det kan flytte os, og det er det, der skal til, hvis vi skal skabe en grøn transition.

Henrik Mielke

Adm. koncerndirektør

MT Højgaard Holding

Byggebranchen har et samlet ansvar for at skabe et cirkulært, inkluderende og CO2-reducerende samfund. Alle løsningerne findes: Vi ved godt, at der skal genbruges, bygges med mindre CO2-aftryk, recirkuleres, ændres adfærd etc. Fra arkitektside har vi længe råbt op, men uden hele værdikæden, er forandringstempoet for lavt. Der mangler fælles fodslag og handling. Derfor er der brug for en fælles platform som Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, hvor vi kan stå sammen om en fælles udvikling for byggeriet

Formand for Danske Arkitektvirksomheder

Katja Viltoft

Partner og arkitekt

JJW Arkitekter

En bæredygtig omstilling af byggebranchen kommer ikke af sig selv, men skal skubbes i gang i fællesskab. Byggeriets bidrag til en bæredygtig omstilling skal tages alvorligt og sættes højere på klimadagsordenen på tværs af regering, myndigheder, det private erhvervsliv og forskningsinstitutionerne. Det kræver først og fremmest, at byggebranchen lykkedes med at finde fælles fodslag og løsninger og sammen skubber på for at løfte kompetenceniveauet bredt i byggeriet.

Et endnu tættere samarbejde om byggeriets bæredygtige omstillingvil også bidrage til at sikre den danske konkurrenceevne, og at den grønne omstilling kommeri gang. Detvil gavne os alle – ikke kun branchen, men samfundet generelt.

Christina Hvid, Adm. direktør Molio

Handletankens fokus i forhold til bæredygtighed

Topleder Handletanken anskuer begrebet bæredygtighed ud fra et klassisk ESG-perspektiv defineret af tre parametre: sociale forhold, økonomi og miljø.

Handletanken har valgt at afgrænse sit fokusområde til kun at gælde miljøet og den grønne omstilling, selvom både sociale forhold og økonomi naturligvis også gør sig gældende i byggeriets bæredygtige omstilling.

Afgrænsningen betyder, at Topleder Handletanken har fokus på de forhold, der fremmer et bæredygtigt klima og skaber en grønnere branche. SOCIALE FORHOLD

BÆREDYGTIGHED

Vi skal have flere bæredygtige løsninger i Danmark, og det kan vi som branche medvirke til, hvis vi går samen og udnytter byggeriets afgørende rolle i udviklingen. Åbenhed og samarbejde ernøgleord.

Ét eksempel er det digitale værktøj LCAcollect, som vi i COWI og Arkitema har delt med branchen for at facilitere dokumentationen af den grønne omstilling i byggeriet. Men vi har brug for mere. For eksempel en fælles fortælling til omverdenen, så vi får en større og fælles forståelse af byggeriets centrale rolle i arbejdet for at indfri de danske klimamål.

Jens Højgaard Christoffersen Group CEO

Hos VELUX har vi sat ambitiøse mål for at blive 100% CO2-neutrale på vores udledninger inden for scope 1 og 2, og halvere CO2-udledningerne på tværs afvores værdikæde inklusive leverandører på scope 3 inden 2030. Bæredygtighed er blevet et væsentligt designparameter for os, og hver enkelt medarbejder har fokus på det uden at gå på kompromis med produktkvalitet, funktion eller holdbarhed. For at nå målet kræver det ledelsesmod og en indsats fra hele branchen. Derforer jeg glad for at være med i Topleder Handletanken, hvor vi i fællesskab kan definere de nødvendige skridt for at accelerere den grønne omstilling.

Tina Mayn Executive Vice President VELUX

COWI

Vi har været vant til altid at måle og rapportere på økonomien. Men nu er vi et sted, hvor vi skal stille os selv og hinanden spørgsmålet: ”Er det vigtigst, vi holderbundlinjen – ellererdetvigtigst,vi levererpå de fælles bæredygtighedsmål?

Hos PensionDanmark har vi et stort ansvar for at investere vores medlemmers penge, og vi fokuserer på bæredygtighedscertificerede projekter. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores eksisterende bygninger samt være grundige, når vi laver nye bygninger og byudvikling. Boligbyggeri anno 2023 handler om kvalitet og langsigtet værdi.

Det handler om at skabe attraktive byområder med dynamik og fællesskab på tværs af aldersgrupper, familieformer og indkomstlag samt mellem bolig, erhverv og retail, men også mennesker og natur.

Hans-Bo Hyldig

Adm. direktør, hovedejer og medstifter

FB Gruppen

Mia Helvig Manghezi Produktudviklingsdirektør PensionDanmark

DRIFTSPARTNERE

DRIFTSHERRER

BYGHERRER

MATERIALELEVERANDØRER

Virksomheder fra hele værdikæden deltager

INGENIØRER

MATERIELENTREPRENØRER

ENTREPRENØRER

ARKITEKTER

Topleder Handletanken er et udtryk for dedikation på tværs af branchen til at tage ansvar for vores rolle i den grønne omstilling ved blandt andet at reducere CO2-udledning i eksisterende bygninger, øge materialegenbrug og -genanvendelse, beskytte biodiversitet og undersøge nye materialer.

Danmark eri front blandt andet takketvære reguleringer, og vi vil fortsætte med at tænke kreativt og samarbejde for at bringe Danmark i front internationalt og skabe fremtidssikrede danske løsninger. Den fortælling om byggebranchen er der flere, der skal kende.

Søren Brøndum

Adm. direktør, Byggeri Globalt

Rambøll

Byggeriet har et stort potentiale for cirkulære forretningsmodeller. Genbrug af byggematerialer og brug af nye materialer er en vigtig del af løsningen, men der skal arbejdes med ansvar og risiko. Meget få vil tage ansvar for at forsikre genbrugte materialer, og det er hæmmende for innovationen.

For at accelerere den grønne omstilling er vi i fællesskab nødt til at finde en løsning for at sikre ansvarsafdækning – et godt bud er i form af en risikofond.

Gyrithe Saltorp CEO

Vilhelm Lauritzen Architects

Klimaudfordringerne kalder på handling. Ikke om fem år, men nu. Det er vigtigt, at alle led i byggeriets værdikæde bidrager - og derfor harvi skabt Topleder Handletanken som en overbygning på den tidligere regerings Klimapartnerskab.

Vi ønsker ganske enkelt at omsætte de gode tanker fra Klimapartnerskabet til reel handling. Vi skal have den grønne omstilling op i femte gear - og måtte der være sten på vejen, må vi samarbejde om at fjerne dem og finde nye løsninger.

Michael S. Larsen

Adm. direktør

CG Jensen

Teknik og drift er afgørende for bygningens bæredygtighed i dennes levetid, hvorfor teknik skal indtænkes tidligt og teknikpartneren skal være en strategisk sparringspartner i designfasen. Der er en pointe i at få vist, hvad vi kan spare, tjene og yde i driften ved at træffe de rigtige, bæredygtige valg helt i starten. Det er også en måde at mindske ressourcespild og sikre, at bygninger gøres intelligente og kan udvikle sig over tid.

Peter Kaas Hammer

Adm. direktør

Kemp & Lauritzen

Topleder Handletankens hovedkonklusioner

På Topleder Handletankens fire arbejdsmøder har der været indgående drøftelser af branchens udfordringer og de visioner, handlinger og løsninger, der skal imødekomme udfordringerne, der er forbundet med den grønne omstilling.

En fælles vision

Topleder Handletanken har sammen fastlagt en vision om, at den danske byggebranche i 2027 skal være et forbillede for resten af Europa målt på CO2-udledning pr. m2. Visionen har afsæt i ønsket om en forside på Financial Times i 2027, der skildrer Danmark som foregangsland inden for bæredygtigt byggeri. Visionen indebærer, at Danmark skal være blandt de lande i Europa, hvis kvadratmeter har det mindste klimaaftryk - heraf kommer vendingen ‘bæredygtige m2’, som fungerer som overskrift for den tankegang og det mindset, der skal gennemsyre måden, vi opfører bygninger samt måden vi arbejder med drift, anvendelse og funktion. Her har man øje for, at de mest bæredygtige m2 er dem, der slet ikke bygges. Man er opmærksom på hele byggeriets levetid, og man udnytter de byggede m2 maksimalt.

Overgang til cirkulær værdikæde

Byggeriets nuværende værdikæde skal grundlæggende gentænkes.

Start og slut skal bindes sammen og omdannes til en cirkulær værdikæde, hvor der skabes et kredsløb mellem ide, projektering, byggeplads og drift med en fælles ambition om at skabe “bæredygtige m2”.

Et byggeri starter nu hos bygherren i samspil med rådgiveren, men i en cirkulær værdikæde er viden fra driftsprocessen afgørende for udviklingen af et byggeprojekt og dets bæredygtighed. I den cirkulære værdikæde tænkes idé og design af nye løsninger naturligt sammen med de øvrige dele af værdikæden . Det kræver større involvering af byggeriets aktører i de forskellige faser af byggeriet og tvinger samarbejdspartnere til at tage stilling til hele projektet i et langsigtet livscyklusperspektiv.

Udvalgte acceleratorer

skal drive den bæredygtige udvikling

Topleder Handletanken har defineret fire acceleratorer, som er særligt vigtige for den bæredygtige udvikling på tværs af branchen.

De fire acceleratorer er:

• Samarbejde og ledelse

• Innovation, data og værktøjer

• Regulering

• Kultur, adfærd og teknologi

Konkrete resultater kræver samarbejde på tværs af branchens aktører

Hvis omstillingen skal lykkes, er det en bydende nødvendighed, at alle branchens aktører ønsker at samarbejde med hinanden og tør vidensdele og udvikle løsninger sammen. Hvis aktørerne indgår i forpligtende samarbejder bliver ansvar og risiko en fælles indsats, der kan skabe resultater og samtænkte processer, som gør vejen mod flere bæredygtige m2 lettere at gå.

Den danske byggebranche skal være et forbillede inden for bæredygtigt byggeri

På baggrund af en fælles vision om, at den danske byggebranche i 2027 skal være forbillede for resten af Europa målt på CO2-udledning per m2, har Topleder Handletanken opstillet en model, som illustrerer, hvordan den cirkulære værdikæde er en forudsætning for, at det byggede miljø får det mindst mulige klimaaftryk.

Hvis vi skal lykkes med at accelerere den bæredygtige udvikling på tværs af byggeriets værdikæde, er det afgørende, at vi har et cirkulært mindset, hvor vi tænker på bygninger og m2 som en knap ressource, vi skal kunne tilpasse, justere, bruge på nye måder og udvikle over tid. Dette mindset skal være styrende allerede fra de første tanker og idéer om vores bygninger – fra nybyg og renovering til anvendelse og drift.

Det betyder bl.a., at byggeriets aktører allerede fra idéfasen skal have øje på løbende driftsoptimering, redesign og implementering af ny teknologi.

Det er den fleksibilitet og fremsynethed, der gør, at bygninger år for år kan tilpasses de behov, der opstår hos brugerne.

Begrebet “bæredygtige m2 omfatter bæredygtig renovering og/eller opførelse og anvendelse.

CO2-udledning måles CO2 eq/ m2/år, således at Topleder Handletanken anvender den mest udbredt målemetode anvendt i fx Bygningsreglemenetet, Klimipartnerskabet, Reduction Roadmap samt den kommende EU Taksonomi.

Topleder Handletankens vision

I 2027 er den danske byggebranche et forbillede for resten af Europa målt på CO2-udledning pr. m2 .

ACCELERATOR

ACCELERATOR

Regulering

IDE OG DESIGN

Projektering og materialer Drift Byggeplads

Bæredygtige m2

Samarbejde og ledelse Innovation, data og værktøjer

ACCELERATOR

Kultur, adfærd og teknologi

ACCELERATOR

Grøn og digital omstilling hænger unægtelig sammen. Jo bedre vi er til at forstå data, jo bedre kan vi fremtidssikre projekter og skabe effektive, funktionelle byggerier med grøn omtanke. Snakken om en fælles datasky, som vi har talt en del om i Topleder Handletanken, vidner om, at der er sket et nødvendigt skift i byggeriets aktørers måde at forholde sig til data på –vi begynder at forstå, hvor transparente data og åbne API’er kan tage os hen.

Byggeriets aktører skal udover helt afgørende fælles ambitioner og eksekveringskraft have incitamenter til at fokusere på totaløkonomiske løsninger og dybdegående energirenoveringer, der reducerer CO2-udslippet. Det skerikke af sig selv– særligt ikke i krisetider. Der er brug for et bygningsreglement, der kan håndtere de udfordringer, vi står overfor og understøtter en smartere og mere bæredygtig fremtid. Og så vil det være resultatskabende at udvikle en forståelig, forbrugerrettet klassifikation af bæredygtighed i byggeriet. Det vil sætte tempo på forbrugerens efterspørgsel på bæredygtige løsninger og dermed også skubbe branchen i den rigtige retning.

Thomas Holluf Nielsen Adm. direktør Domea

Christian Poulsen

SVP, COO & CIO

Copenhagen Airports

Som repræsentant forFacilityManagement branchen er det ikke normalt at blive inviteret med i fora som de her. Som serviceleverandør ved vi en del om, hvordan vi undgår fejl i brugen af bygningerne, og dermed hvilke spørgsmålvi skal huske at stille hinanden i løbet af et byggeprojekt. Derfor er det en stor fornøjelse at have være en del af Topleder Handletanken, hvor vi anerkender, at faseskift ersvære, at byggeriets aktører har forskellige interesser, og at den bæredygtige omstilling i byggeriet kun sker, nårvi formårat finde fælles fodslag gennem hele byggeprocessen.

Thomas Vilsbøll Kommerciel direktør/CCO ISS Facility Services

Installationsbranchen spiller en afgørende rolle i at realisere Danmarks klimamål for 2030, og branchen kan bidrage med store reduktioner af CO2-udledninger.

Som sourcing- og servicevirksomhed til danske installatører er vi forpligtede til den grønne omstilling, og vi bidrager blandt andet med uddannelse af installatører, der skal lære at træffe bæredygtige valg fordem selvog deres kunder. Helhedsperspektivet er vigtigt, hvis vi vil løfte branchen. Det ser man også i resultatet af Topleder Handletankens arbejde

Mette Bredkjær Director, Group Sustainability Solar

Topleder Handletankens anbefalinger

Fire acceleratorer som skal sætte turbo på den grønne omstilling

Samarbejde og ledelse

Det kræver ledelseskraft og samarbejde at accelerere den bæredygtige udvikling på tværs af byggebranchen. Topledelserne skal gå forrest og arbejde sammen hen mod en fælles vision og fokusere på de vigtigste dagsordener for branchen. Bygherrerne spiller en central rolle i at implementere et nyt mindset, f.eks. ved at tænke i en mere cirkulær tilgang til værdikæden og se kvadratmeter som en knap ressource, der skal udnyttes bedst muligt og til flere formål over tid. De skal tage ansvar og gå forrest for udviklingen.

Innovation, data og værktøjer

Branchen skal samarbejde for at udvikle i åbne og fælles værktøjer, standarder og digitale arbejdsmetoder, der imødekommer fremtidens behov, og som skaber et fælles metode- og datafundament. Der skal også etableres strukturer og fælles rammer for at kunne arbejde med innovation og sikre, at gode idéer bliver implementeret i praksis, f.eks. ved at afdække risici ved brugen af nye materialer, genbrug og genanvendelse.

Regulering

Regulering er helt afgørende for at fremskynde den grønne omstilling i byggeriet, da det etablerer nogle faste rammer for, hvornår, hvor og hvordan de bæredygtige valg træffes i byggeriet. Regulering er dermed et nyttigt og nødvendigt redskab til at fastlægge fælles sigtelinjer på tværs af branchen. Det er retningsgivende for, hvordan man som aktør i byggeriet kan arbejde for en højere bæredygtighedsstandard på en måde, som er anerkendt, forståelig og sammenlignelig for de øvrige aktører i branchen.

Kultur, adfærd og teknologi

Grøn omstilling i byggeriet kræver en kultur- og adfærdsændring, både internt i byggebranchen og i den branchefortælling, som omverdenen forholder sig til. Det er vigtigt at bringe byggeriets grønne omstilling tættere på forbrugerne og gøre det relevant for dem at forholde sig til det byggeri, de bruger. Forbrugerne og dét, de efterspørger, er afgørende for en reel adfærdsændring i forhold til det byggede miljø. Derfor skal det gøres klart, hvad byggebranchens bæredygtighedsinitiativer betyder for forbrugerne. Boliger skal indrettes, så antallet af m2 pr. person reduceres. Det kan f.eks. ske ved at have flere fællesfunktioner i boligen, som vi deler, ligesom teknologi og data kan inspirere os til at handle på nye måder og dermed fremme bæredygtige boliger. Her skal forbrugerne kende udfordringerne i at bygge inden for de planetære grænser godt nok til at forstå, hvorfor deres byer og boliger skal indrettes på nye måder.

Topleder Handletankens 12 anbefalinger

ACCELERATORER INDSATSER

#1 Byggeriets Handletank for Bæredygtighed

Samarbejde og ledelse

#2 Ny branchefortælling med et stærkt WHY

#3 Byggeriets samarbejdsformer

#4 Løft af branchens kompetenceniveau

#5 Byggeriets Risikofond

Innovation, data og værktøjer

#6 Overgang til cirkulær værdikæde

#7 Byggeriets data-sky for bæredygtighed

#8 Bundlinjen skal også være grøn - CO2 som ny valuta

Regulering

#9 O entlige midler som accelerator for investering i bæredygtighed

#10 Byggeriets regelsæt skal fremme grøn omstilling

#11 Letforståelig bæredygtighedsmærkning af byggeri

Kultur, adfærd og teknologi

#12 Fremme af adfærdsændringer i brug af bygninger gennem data og teknologi

Topleder Handletankens anbefalinger

Samarbejde og ledelse

#1 Byggeriets Handletank for Bæredygtighed

Der skal etableres en handletank af topledere, der repræsenterer byggeriets cirkulære værdikæde, og som kan tale med én uafhængig og stærk stemme om og for accelerering af en bæredygtig udvikling af byggeriet. Handletanken skal have mandat til at sætte byggeriet på dagsordenen i og uden for branchen – og sikre politisk påvirkningskraft. Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skal nedsættes som en overordnet paraply på tværs af byggeriets værdikæde og gøre tanke til handling. Her skal sikres implementeringen af konkrete løsninger og indsatser samt give klimapartnerskabet et nyt, ekstra gear. Handletanken etableres af brancheorganisationerne fra ConTech Alliance (DI Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Bygherreforeningen, FRI og Tekniq) og Molio, som sammen udpeger relevante topledere fra virksomheder i branchen.

#3 Byggeriets samarbejdsformer

Der pågår allerede arbejde med at kortlægge og analysere byggeriets samarbejdsformer. Det skal intensiveres med henblik på at identificere, hvor der er behov for forskning, testprojekter m.m. Der skal ligeledes etableres et organ for sparring og erfaringsdeling samt mulighed for at matche projektkriterier med konkrete samarbejdsformer og –modeller, f.eks. i et samarbejde mellem byggeriets aktører og vidensinstitutioner.

#2 Ny branchefortælling med et stærkt WHY

Ført an af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed bør byggeriets virksomheder i fællesskab forfatte og formidle en kernefortælling om byggeriets afgørende rolle i den bæredygtige udvikling af Danmark. Fortællingen skal målrettes politikere, aktører i byggesektoren samt den danske befolkning. En kultur- og adfærdsændring i byggeriet forudsætter en øget samfundsforståelse af byggeriets rolle i forhold til at indfri regeringens ambitiøse klimamål for 2030. Fortællingen vil også kunne bidrage til historien om Danmark som et foregangsland inden for bæredygtige løsninger i byggeriet, hvilket vil styrke dansk erhvervslivs muligheder for eksport af f.eks. GreenTech-løsninger til verdensmarkedet.

#4 Løft af branchens kompetenceniveau

Det er nødvendigt med et løft af hele byggebranchens viden om og tilgang til bæredygtighed, hvis der skal fastholdes et højt ambitionsniveau på tværs af branchen. Det skal bl.a. ske gennem øget formidling af viden og gennem stærkere kommunikation. Der skal samtidig fastlægges en udviklingsplan for etablering og konceptualisering af de uddannelser, der mangler, herunder eksempelvis en bestyrelsesuddannelse målrettet byggeriet. Denne plan skal fastlægges i samarbejde med eksisterende aktører og indsatser på området.

Innovation, data og værktøjer

#5 Byggeriets Risikofond

Risikoafdækning og forsikring er afgørende for, at anvendelse af nye materialer og ny teknologi sætter gang i den bæredygtige udvikling af byggeriet. Derfor skal der igangsættes en bredt forankret indsats, der kan risikoafdække og fremadrettet forsikre nye, mere bæredygtige materialer og teknologi anvendelse. For at kunne lave en fond, der risikoafdækker på forsikringslignende vilkår, bør der udvikles en standardiseret metode for beregning, klassificering og sammenlægning af risici knyttet til anvendelse af nye materialer, ny teknologi mv. Både relevante aktører inden for byggeri, forsikring og pension skal involveres i arbejdet.

#6 Overgang til cirkulær værdikæde

En overgang fra lineær til cirkulær tænkning af værdikæden sikrer, at der tages stilling til hele byggeriets livscyklus, herunder også materialevalg, langsigtet drift og design for disassembly. Frontrunner-virksomheder skal gå sammen om testprojekter, der skal resultere i et eller flere handlingsanvisende vejledninger til, hvordan man praktisk arbejder i den cirkulære værdikæde.

#7 Byggeriets datasky for bæredygtighed

Der skal etableres en åben og transparent datasky til deling af data om bæredygtighedsfremmende initiativer og deres effekt. Datastrukturen har afsæt i EU-taksonomiens forskellige parametre og fastsættes i dialog med vidensinstitutioner og IT-branchen. Etablering af en branchefælles datasky vil sikre transparens og fremme branchens muligheder for at samle og konsolidere bæredygtighedsfremmende initiativer ét sted.

Topleder Handletankens anbefalinger

Regulering

#8 Bundlinjen skal også være grøn

Finansielt årsregnskab og grønt årsregnskab skal sidestilles på en måde, så bæredygtighedsfremmende indsatser får betydning på långivning, ejendomsvurderinger m.m. I samspil med finanssektoren vil relevante parter i byggeriet udarbejde modeller, der bl.a. kan sikre, at CO2-udledning bliver et centralt element i udbudsprocesser og budgettering i byggeriet.

#9 Offentlige midler som accelerator for investering i bæredygtighed

Det offentlige udgør mere end 50% af den samlede byggesum i Danmark. Derfor er der behov for skærpede bæredygtighedsfremmende krav i alle sektorer, der modtager offentlige midler. Der er desuden behov for, at offentlige bygherrer underlægges EU-taksonomien – et behov, der skal nå den politiske agenda med hjælp fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.

#10 Byggeriets regelsæt skal fremme grøn omstilling

Byggeriets regelsæt, herunder særligt Bygningsreglementet, skal fremme den grønne omstilling af branchen. Topleder Handletanken anbefaler derfor et omfattende bæredygtighedstjek med henblik på at ændre regelsættet således, at de eksisterende, iboende benspænd fjernes. Regelsæt må nødvendigvis understøtte brugen af nye, mere bæredygtige materialer samt adressere både nybyg, renovering og drift i et samlet livscyklusperspektiv. Dette er et afgørende politisk arbejde, som skal hjælpes på vej af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.

#11 Letforståelig bæredygtighedsmærkning af byggeri

Topleder Handletanken vurderer, at der skal arbejdes med branchens kommunikation af byggeriets bæredygtighedsmærkninger- og certificeringer, således at de valg, der træffes for et mere bæredygtigt byggeri, står tydeligere frem for forbrugeren. Det kan resultere i udviklingen af en standardiseret og fælles accepteret klassifikation for bæredygtighed, som enkelt og entydigt kommunikerer byggeriets grad af bæredygtighed. Indsatsen tager afsæt i de eksisterende certificeringer, men tager mere udpræget højde for forbrugerforståelsen og sin egen funktion som parameter ift. grøn belåning og lign.

#12 Fremme af adfærdsændringer i brug af bygninger gennem data og teknologi

Der skal fundamentalt ændres på måden, vi anvender bygninger og bruger arealer. F.eks. er der potentiale i at tænke kontorbygninger ind i byens samlede energiforsyning.

Det individuelle arealforbrug skal mindskes, og multianvendelse af bygninger er en forudsætning for at udvikle byggebranchen i en bæredygtig retning. Der er brug for en indsats, der skaber øget forståelse af ‘bæredygtige m2’ – både i branchen og hos forbrugerne.

Både virksomheder og forbrugere skal støttes i at bruge teknologi og data til at gentænke deres brug af bygninger, f.eks. ved hjælp af IoT-sensorteknologi til kortlægning af brugeradfærd, databaseret beslutningskraft i forhold til løbende driftsoptimering og -tilpasning eller data-nudging som drivkraft for adfærds- og normændringer.

Indsatsen kræver bred inddragelse og involvering af brugere i og uden for branchen med særligt fokus på den unge generation. Her henvises bl.a. til det danske arbejde omkring New European Bauhaus 2.0 DESIRE, hvor formålet er at skabe et uimodståeligt cirkulært samfund.

Kultur, adfærd og teknologi

Vi ved godt, at bygge og anlægssektoren er en stor klimasynder – og vi skal gøre alt, hvad vi kan for i fællesskab at nedbringe klimaaftrykket. I den forbindelse er data er altafgørende! Det er med data, vi viser, at det betaler sig at være bæredygtig.

Datadreven forretning skaberværdi både foros,vores kunder, samarbejdspartnere og klimaet.

Dan Vorsholt

Adm. direktør

GSV Materieludlejning

Når vi arbejder med enkeltstående ejendomme og porteføljer, har vi blandt andet også ansvar for projektudvikling og modernisering af ejendomme, og det betyder noget, om vi går til opgaven med et bæredygtigheds-mindset. Byggeriet og ejendomsdriften bugner af data, men der er stadig lang vej, før vi alle taler samme sprog, når det kommer til bæredygtighed, og før vi alle forstår, hvad de beslutninger, vi træffer nu, har af betydning i det lange løb. Det er bl.a. derfor, vi i Topleder Handletanken lægger op til kompetenceløft overhele linjen, og derforvi harbrug for, at derkommer flere midler til forskning og samarbejde mellem byggeriet og dets vidensinstitutioner.

Claus Skytte

Adm. direktør i Vision Ejendomme A/S

(Tidligere Head of Development i DEAS)

Der er stor værdi at hente i samarbejdsmodeller og forpligtende partnerskaber, der bringer hele branchen med til bordet. Det er sådan, vi får truffet de gode, langsigtede beslutninger.

Men foratvi rigtigt kan excellere i dét, skal byggeriets regler og udbudsformer motivere og fordre den slags samarbejde – ikke hæmme dem.

Heine Knudsen Head of Division, Energy & Sustainability Region Hovedstaden

Hvis Danmark skalvære i front på bæredygtigt byggeri, ervi nødt til at fremskynde implementeringen af tekniske og digitale løsningerforat effektivisere og forbedre processerne på tværs af værdikæden. I ConTech Lab vil vi arbejde sammen med branchens virksomheder og vidensinstitutioner om pionerprojekter med afsæt i anvendelsesbaseret tog eksperimenterende tilgang. På den måde kan vi udvikle nye metoder, værktøjer og praksisser for, hvordan bæredygtige løsninger kan gavne hele branchen. Vi kan ikke vente med at handle, selvomvi ikke haralle svarene, og jeg håber, atTopleder Handletankens indsatser kan bidrage til den nødvendige nytænkning og nye løsninger.

Christina Haupt Toft Netværkschef ConTech Lab

Next step

Bæredygtighed og grøn omstilling er en integreret del af alt, hvad vi foretager os. Det drejer sig ikke længere kun om CO2, men om biodiversitet, vand, ressourcer og meget mere. Dagsordenen og spørgsmålene er blevet bredere og mere omfattende end det, som regeringens klimapartnerskaber oprindeligt skulle besvare. Som et supplement til bygge- og anlægssektorens klimapartnerskab samt Topleder Handletankens arbejde etableres

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, som et nyt initiativ, med en fælles brancheambition, der skal udvikle byggebranchen.

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed vil bestå af topledere, der repræsenterer den cirkulære værdikæde i byggeriet og vil tale med én uafhængig og stærk stemme om og for accelereringen af en bæredygtig udvikling af byggeriet. Handletanken har mandat til at sætte byggeriet på dagsordenen i og uden for branchen og vil fokusere på eksekvering af en række anbefalinger bl.a.:

• Byggeriets Risikofond

• Byggeriets regelsæt skal fremme grøn omstilling

• Offentlige midler som accelerator for investering i bæredygtighed

• Ny branchefortælling med et stærkt WHY

Det er afgørende, at byggebranchen kommunikerer en fælles fortælling og formidler budskabet om, hvorfor det er vigtigt at handle nu. Der vil være dialoger med relevante branchevirksomheder og organisationer omkring de enkelte indsatser, og samtidig vil eksisterende fora og indsatser aktiveres.

Molio vil i tråd med strategien ”Sammen om bæredygtig udvikling” følge op på indsatserne løbende og arbejde videre med at sætte de rette partnere i spil. ConTech Lab vil arbejde med en eksperimenterende tilgang i samarbejde med byggeriets virksomheder, så vi får sat turbo på udviklingen.

Med Molios Topleder Handletank er en lang række redskaber til accelerering af den bæredygtige udvikling af byggeriet defineret.

Tak for samarbejdet og god arbejdslyst til alle byggeriets parter i det forestående arbejde for et bæredygtigt byggeri. Til gavn for byggebranchen, Danmark og verden!

Topleder Handletankens deltagere

Mia Helvig Manghezi

Projektudviklingsdirektør PensionDanmark

Thomas Holluf Nielsen

Adm. direktør Domea

Heine Knudsen

Head of Division, Energy & Sustainability Region Hovedstaden

Hans-Bo Hyldig

Adm. direktør, hovedejer og medstifter

FB Gruppen

Søren Brøndum

Adm. direktør, Byggeri Globalt Rambøll

Jens Højgaard Christoffersen

Group CEO

COWI

Katja Viltoft

Arkitekt og Partner

JJW Arkitekter

Gyrithe Saltorp

CEO

Vilhelm Lauritzen Architects

Michael S. Larsen

Adm. direktør

CG Jensen

Henrik Mielke

Adm. koncerndirektør

MT Højgaard Holding

Adm. direktør GSV Materieludlejning

Tina Mayn

SVP Products, Innovation & R&D VELUX

Mette Bredkjær

Dan Vorsholt Director, Group Sustainability SOLAR

Peter Kaas Hammer

Adm. direktør Kemp & Lauritzen

Christian Poulsen

SVP, COO & CIO

Copenhagen Airports

Claus Skytte

Adm. direktør i Vision Ejendomme A/S (Tidligere Head of Development i DEAS)

Christina Hvid

Adm. direktør Molio

Christina Haupt Toft

Netværkschef ConTech Lab

Kommerciel direktør/CCO ISS Facility Services

Rikke Dalsgaard

Thomas Vilsbøll Partner Dalsgaard & Co.

ConTech Lab – byggebranchens fælles udviklingsplatform

ConTech Lab er etableret i et samarbejde mellem Molio, Industriens Fond og Realdania. Det er stedet, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi til at skabe fremtidens bæredygtige byggeri og øge produktiviteten. Begrebet ConTech står for Construction Technologies, og begrebet dækker mange typer af teknologi og det digitale, herunder både software, hardware og anden teknologi, der kan effektivisere og forbedre selve byggeprocessen gennem hele værdikæden.

ConTech Lab tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger i byggeriet og kobler dyb forståelse for processerne i et byggeprojekt med ny teknologi. ConTech Lab afprøver desuden nye måder at samarbejde på i pionerprojekter, og efterstræber en akvarietilgang, hvor vi inviterer branchen inden for og sørger for at dele al viden og læring fra projekterne, så det kommer hele branchen til gode – også dem, der lige nu kan være usikre på, hvordan teknologi kan hjælpe dem til at blive bedre.

Lignende labs eksisterer også i andre foregangslande, blandt andet Center for Integrated Facilities Engineering på Stanford i Californien og VDC Lab for BCA i Singapore.

Molio – byggeriets videnscenter

Molio er en erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til Marshall-hjælpen. Molios overskud geninvesteres i udvikling af nye fælles værktøjer og viden, der gavner hele byggeriets værdikæde.

Molios løsninger, produkter og ydelser er udviklet i tæt samarbejde med virksomheder fra hele byggeriets værdikæde. Molio arbejder for at være en samlende og faciliterende aktør, der med viden og digitale løsninger udvikler samarbejdet på tværs af byggeriets værdikæde. Vi tror på, at øget digitalisering og nem adgang til valide data er forudsætningen for, at vi i fællesskab både kan øge produktiviteten og bygge mere bæredygtigt.

Molio tilbyder byggeriets værdikæde opkvalificering af faglige kompetencer samt konkrete løsninger og digitale værktøjer, der effektiviserer byggeriets processer, øger digitaliseringen og accelererer den grønne omstilling.

Molio er også:

• buildingSMART Danmark som arbejder for åbne formater og fælles digitale standarder i byggeriet.

• HUSET Middelfart, som består af et stort konferencecenter med 22 mødelokaler og 70 værelser til overnatning samt Byggecentrum, som er Danmarks største permanente byggeudstilling på ca. 28.000 m2.

Topleder Handletanken:

Molio og ConTech Lab har taget initiativ til at samle 17 topledere på tværs af byggeriets værdikæde i en Handletank, der har haft til opgave at definere konkrete forslag til indsatser, der skal accelerere den bæredygtige omstilling i byggeriet.

På baggrund af fire måneders arbejde – fra september 2022 til januar 2023 – udkommer toplederne med 12 konkrete anbefalinger til indsatser, der kan accelerere den bæredygtige udvikling på tværs af byggeriets værdikæde.

Deltagerne i Topleder Handletanken er:

• Mia Helvig Manghezi fra PensionDanmark

• Thomas Holluf Nielsen fra Domea

• Heine Knudsen fra Region Hovedstaden

• Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen

• Søren Brøndum fra Rambøll

• Jens Højgaard Christoffersen fra COWI

• Katja Viltoft fra JJW ARKITEKTER

• Gyrithe Saltorp fra Vilhelm Lauritzen Architects

• Michael S. Larsen fra CG Jensen

• Henrik Mielke fra MT Højgaard Holding

• Dan O. Vorsholt fra GSV Materieludlejning

• Tina Mayn fra VELUX

• Mette Bredkjær fra Solar Group

• Peter Kaas Hammer fra Kemp & Lauritzen

• Thomas Kirk Vilsbøll fra ISS

• Christian Poulsen fra Copenhagen Airports

• Claus Skytte fra VISION Ejendomme

• Christina Hvid fra Molio

• Christina Haupt Toft fra ConTech Lab

• Rikke Dalsgaard fra Dalsgaard & Co.